Ana Flashcards
1
Q
To store vener der går ind i hjertes forkammer
A
Vena cava caudal og vena cava cranial
2
Q
Hovedpulsåren
A
Aorta
3
Q
Højre forkammer
A
Atrium dexter
4
Q
Højre hjertekammer
A
Ventriculus Dexter
5
Q
Venstre forkammer
A
Atrium sinister
6
Q
Venstre hjertekammer
A
Ventriculus sinistee
7
Q
Lungearterie
A
Truncus pulmonalis
Dette er en aterie
8
Q
Blodindstrømning til venstre forkammer
A
Vv. Pulmonalis
9
Q
Pericardium
A
Hjertesæk støtter hjertet
10
Q
Pericardiet
A
Væske hjertet bader i inde i pericardium/hjertesæk
11
Q
Hjerteklapper
A
Atrioventrikulæreklapper
Ligger mellem forkamre og hjertekamre
12
Q
Højre hjerteklap
A
Tricuspidalklapperne
Tri=tre cuspes=klapper
13
Q
Venstre hjerteklap
A
Bicuspidalklap
Bi=2 cupes=klapper
14
Q
Ostiet
A
Åbning
15
Q
Bindevævstråde ved hjerteklap navn:
A
Chordae tendineae
16
Q
Muskel som chordae tendineae sidder fast i
A
Palilmuskel
17
Q
Semiunærklapper
A
Udmundingen af de to hjertekamre
18
Q
Navnene på de to semiunærklapper
A
Mellem Højre hjertekammer og truncus pulmonalis hedder: pulmonærostiet
Mellem venstre hjertekammer og aorta hedder: aortaostiet
19
Q
Hjerteøre
A
Aurikel - sidder ved begge forkamre kan udvide sig til mere plads
20
Q
Corona
A
21
Q
Skillevæg mellem højre og venstre side sf hjertet
A
Septum interventriculare
22
Q
Forarmen ovale
A
Overgang mellem de to forkamre
Fostertilstand
Bruger ikke lunger
23
Q
Ductus arteriosus
A
Forbinder truncus pulmonalis med aorta så det ikke kommer ud i lunger
Foster tilstand
24
Q
Hjertets ekstern innervation
A
25
Hjertets intern innervation
Hjertets eget ledningssystem
Danner elektriske impulser
26
Hjertets ledningsystem
Sinusknuden
27
Forklar
Sinuskluden
Av-knuden
His’bundt
Beliggenhed
Sinusknuder: starter i højre forkammer hjørne
Av-knude:
His’bundt
28
Ekg
29
Nutritive blodforsyning
Nærende giver hjertet blod ilt og næringsstoffer osv
30
Kranspulsåre
A coronalis Dexter
Forsyner hjertet med ilt og næringsstoffer
31
Venstre kranspulsåre
A coronalis sinister
Forsyner hjertet
32
Hvad hedder den vene der leder blodet tilbage tol hjertet efter at have forsynet hjertet
V. Cordis magna
33
Systole
Hjertets kontraktionsfase det vil sige når hjertet trækker sig sammen
34
Diastolen
Afslapningdfase. Hjertet fyldes med blod
35
Atriesystole
Blod fra forkammer til hjertekammer
36
Ventrikelsystole
Dra hjertekammer og ud i aorta eller lungearterie
37
Hjerte Tine - lup
Når blodet slår mod atroventriculærklapperne
38
Anden hjertetone dup
Blodet slår mod semiunærklapper
39
Hjertets innervation
Ekstern og intern
Ekstern: kommer ude fra omgivelserne
Intern : hjertets eget ledningsystem
40
Hjertets eget ledningssystem
Sinusknuden
Av sinusknuden
His’bundt
Sender impuls starter en domino effekt så hjertet ved hvad det skal gøre
41
Hvor ligger hjertet på en hund
Cranial dorsal
42
Lille kredsløb
Hjerte og lunger
43
innervation
nervetilførsel
44
hvor ligger hjertet placeret topografisk
Hjertet ligger længere til venstre median da det kræver større arbejde.
Fra siden ligger dyret ligger hjertet cranialt-dorsal
45
hvad gør atrioventrikulærklapperne og semilunærklapperne
sørger for at blodet ikke løber tilbage ved at lukke klapperne.
atrioventrikulærklapperne har tråde der hjælper med at lukke i.
semiunærklapperne har ikke tråde - de har bare en reaktion når blodet forsøger at løbe tilbage så lukker de i .
46
Hvad kaldes hjertet på latin?
Cor
47
Hvilken funktion har hjertet?
Hjertet pumper rytmisk blodet gennem blodkredsløbet og bringer dermed ilt, CO2, næringsstoffer, hormoner, antistoffer og meget mere rundt i kroppen så den kan fungere.
48
Hvad er pericardium, hvad er den lavet af, og hvad er dens funktion?
Hjertesækkens funktion er at støtte hjertet og desuden indeholder pericardiet en serøs væske som hjertet "bader" i og som nedsætter friktionen mellem hjertet og omgivelserne når hjertet arbejder.
Består af bindevæv
49
Hvor mange kamre er der i hjertet og hvad kaldes de hver især (både på dansk og latin)?
Hjertet består af 4 kamre:
Højre forkammer - atrium dexter
Højre hjertekammer - ventriculus dexter
Venstre forkammer - atrium sinister
50
Hvad er septum interventriculare?
Skillevæggen mellem de to hjertekamre.
51
Hvad forstås ved henholdsvis det lille og det store kredsløb?
Højre side af hjertet sørger for at alt det afiltede (venøse) blod fra kroppen modtages i hjertet og pumpes videre ud i lungerne for at blive iltet. Herfra føres blodet fra lungerne tilbage til hjertet. (det lille kredsløb)
Venstre side sørger for at modtage det iltede (arterielle) blod fra lungerne og pumpe det videre ud i kroppen for at forsyne alle kroppens væv med ilt. (det store kredsløb)
52
Hvad hedder de blodkar, der fører blod til og fra højre side af hjertet, og hvor kommer dette blod fra?
Det er afiltet blod som kommer fra det store kredsløb.
som kommer ind i følgende venere:
vena cava caudalis - bagpartiet
vena cava cranialis - hovedet og forparten
ind til atrium dexter og dernæst ventrikulus dexter op ad trunculus pulmonalis
53
Hvad hedder de blodkar, der fører blod til og fra venstre side af hjertet, og hvor kommer dette blod fra?
blodet kommer fra det lille kredsløb. (lungerne) kommer ind via vv. pulmonalis hvorefter det løber ned i atrium sinister dernæst til ventrikulus sinister og ud af aorta - som forsyner resten af kroppen(det store kredsløb)
54
Hvad forstås ved hjerte ørerne, hvor sidder de, og hvad er disses funktion?
Aurikel (hjerte øre): hvert forkammer er forsynet med et hjerte øre. Højre aurikel er placeret cranialt og venstre er placeret caudalt. De er elastisk opbygget og deres funktion er at bidrage med ekstra hulrum til forkamrene.
55
Hvad er foramen ovale, og hvad er dets funktion?
Et hul mellem de to forkamre. (fosterstadie)
56
Hvorfor er der forskel mellem muskulaturens tykkelse i højre og venstre side af hjertet?
Venstre side pumper blodet rundt i hele kroppen, hvilket er et større stykke arbejde. Derfor er muskulaturen i venstre side større end i højre.
57
Hvad er atrioventrikulærklapper, hvad er disses funktion, hvor mange er der, og hvordan virker de?
Atrioventrikulærklapperne sidder ved overgangen mellem forkamre og hjertekamre.
Tricuspedalklapperne sidder i dexter mellem atrium dexter og ventriculus dexter. Består af 3 klapper, som forhindrer blodstrøm tilbage til hjertet fra hjertekammer til forkammer.
Bicuspidalklapperne/ mitralklapperne sidder i sinister og består af 2 klapper. Forhindrer tilbageløb af blod fra sinister ventrikel til dexter ventrikel.
58
Hvad er semilunærklapper, hvad er disses funktion, hvor mange er der. Og hvordan virker de?
Semilunærklapper sidder ved udgangen fra hjertekamrene.
Pulmonalklappen sidder i dexter, fører blodet op til lungerne. Består af 3 halvmåneformede klapper
Aortaklappen sidder i sinister, fører blodet op til aorta. Består af 3 halvmåneformede klapper.
59
Hvad forstås ved hjertets eksterne innervation, og hvad består denne af?
Hjertets eksterne innervation er nervetilførelse der kommer udefra og ind til hjertet. f.eks. impulser fra hjernen. Det kaldes for det autonome nervesystem. Sker helt automatisk og er ikke noget vi selv kan styre.
Sympatisk - > øger hjertets aktivitet
Parasympatisk -> sænker hjertets aktivitet (bl.a. hjertefrekvensen)
60
Hvad forstås ved hjertets interne innervation (= ledningssystemet), og hvad består denne af?
Hjertets eget ledningssystem
Generer selv impulser uden uafhængigt af ekstern innervation
Under den interne innervation hører sinoaurikulære knuden, den atrioventrikulære knude og det His'ske bundt under.
Den sinoaurikulære knude: sinusknuden
Den atrioventrikulære knude: modtager impulser fra sinusknuden
Det His'ske bundt: ligger i ventrikelmuskulatur og modtager impulser fra den atrioventrikulære knude
Purkinjefibrene: Purkinjefibrene er elektriske ledende muskelfibre, som har til formål at få hjertemusklen til at trække sig sammen på den rigtige måde, så det foregår synkront.
61
Hvad vil det sige at hjertemuskulaturen følger ”alt eller intet”-loven, og hvilken praktisk betydning har dette?
Alt eller intet loven
Når den først har startet en kontraktion, så færdiggør den det
Den gør ikke noget halvt.
Den stopper ikke midt i processen
62
Hvad vil det sige, at hjertemuskulaturen er refraktær i dens kontraktionsperiode, og hvilken praktisk betydning har dette?
Refraktær i kontraktionsperiode
Hjertet påbegynder ikke en ny kontraktion før den har færdiggjort en, hvilket forhindrer krampetilstande i hjertet.
refraktærperiode=hvileperiode.
63
Hvad vil det sige at hjertet har automati?
Automati
Det er selv i stand til at genere nerveimpulser, uafhængigt af det eksterne.
dette sker i sinusknuden
64
Hvad forstås ved henholdsvis hjertets systole og dets diastole?
Systolen
Hjertets sammentræningsfase (der findes i virkeligheden både en atriesystole og en ventrikelsystole)
Diastolen
Som er hjertets hvilefase
Systolen
Artriesystole
Blod fra forkamre til hjertekamre
Forkamrene trækker sig først sammen og sender blodet videre til hjertekamrene.
Her er atrioventrikulærklapperne åbne og semilunærklapperne er lukkede.
Ventrikelsystolen
Blod fra hjertekamre og ud i truncus pulmonalis og aorta
Her er atrioventrikulærklapperne lukkede og semilunærklapperne er åbne.
Diastolen
Blod fra vena cava (både caudalis og cranialis) og vena pulmonalis fylder hjertet med blod
Atrioventrikulærklapperne er åbne.
Semilunærklapperne er lukkede
65
Hvad er det, der giver anledning til 1. hjertetone, og i hvilken af hjertets faser høres denne?
Første hjertetone kommer under kontraktionsfasen. Når blodet slår mod atrioventriculærklapperne fordi de er blevet lukket - for at kunne skyde blodet videre ud af aorta eller truncus pulmonalis. Fremkommer under ventrikelsystolen.
Tonelyd:lup
66
Hvad er det, der giver anledning til 2. hjertetone, og i hvilken af hjertets faser høres denne?
2. Hjertetonefremkommer ("Dup”) i hjertets hvilefase - når blodet (efter at være presset ud i karrene) slår tilbage mod semilunærklapperne Skarp, klar tone dup.
67
Hvilken funktion har Aa. coronales og hvor kommer de fra?
Coronararterierne sørger for hjertets nutritive blodforsyning i modsætning til det funktionelle blod.
Coronararterierne løber rundt om hjertet i en fure, der ligger på højde med overgangen mellem forkamre og hjertekamre. Denne fure kaldes kransfuren.
Udspringer fra aorta
Kranspulsåre på dansk
68
Er koronarkredsløbet en del af det lille eller af det store kredsløb?
Det store da det er en del af det blod der kommer ud til kroppen.
69
Hvor havner det blod der kommer igennem koronarkredsløbet?
Størstedelen havner i atrium dexter via. vena cordis magna.
Vena cordis magna kommer direkte ind i atrium dexter.
70
Hvad går elektrocardiografi ud på?
Forkortelsen EKG står for elektrokardiografi og princippet bag metoden er at man måler de elektriske udledninger fra hjertet dvs. de spændingsforskelle der opstår under hjertemuskelcellernes aktivitet.
Målingerne foregår ved at elektroder anbragt på dyrets overflade opfanger det elektriske felt omkring hjertet hvorpå spændingsforskellene afbildes på en skærm eller vha.. en skriver på en papirrulle.
71
Hvad forstås ved en muskelcelles depolarisering, og hvilken betydning har denne for muskelcellen?
Muskelcellen lukker op for kanaler så cellen modtager flere positive ladninger på indersiden af cellen.
72
Hvad forstås ved en muskelcelles repolarisering?
Muskelcellen lukker op for nye kanaler og lukker de positive ladninger ud igen. Cellen vender tilbage til dets membranpotentiale.
73
Tegn en EKG-kurve, navngiv de forskellige takker, og angiv, hvad hver af takkerne er udtryk for.
EKG kurven består af karakteristiske takker benævnt P, Q, R, S og T takkerne.
P takkerne: Fremkommer som følge af depolarisering og den deraf følgende kontraktion i forkamre.
P-Q interval: Repræsenterer overledningsfasen fra forkamre gennem atrioventrikulærknudsen til ventriklerne. Det vil sige den tid det tager for impulserne at komme fra forkammer til hjertekammer.
Ved en forlængelse af dette interval er der tale om et såkaldt AV-blok fordi overledningen til atrioventrikulærknuden er forsinket.
Den tid det tager for impulset at komme fra arterier til ventriklerne.
QRS-kompleks: Dette er udtryk for depolariseringen i ventriklerne via det his'ske bundt og deraf følgende kontraktion i ventriklerne. Repolarisering af atrierne.
Q-T interval: Repræsenterer den ventrikulære systolelængde. Det vil sige det tidsrum hvor ventrikelmuskulaturen er kontraheret.
T takken: Udtryk for repolariseringen, altså genopretningen af hvilepotentialet (spændingsforskellen over membranen) i ventrikelmuskulaturens celler.
T-P interval: Repræsenterer hjertepausen(diastolen), altså det tidsrum hvor hjertet venter på næste kontraktion sættes i gang.
74
Hvad kendetegner arterier? Beskriv og tegn et tværsnit
- Arterier er det blod som bliver transporteret væk fra hjertet og ud til kroppen.
Tykvæggede, glatmuskulatur og elastiske.
75
Hvad kendetegner vener? Beskriv og tegn et tværsnit
- Vener kendetegnes ved at de kører op mod hjertet.
- Har veneklapper og venepumpe
Er tyndvæggede og elastiske.
76
Hvilke funktioner har lymfesystemet?
Det er en klarvæske som sidder ved overskuende celler og lymfesystemtet har til job at fjerne denne væske fra omkringliggende celler.
77
Hvilken funktion har en lymfeknude?
Lymfeknuden filtrere lymfevæsken for uønsket materiale og fungere også som en del af immunforsvaret
- Mekansik filtration fanger partikler
- Marcofager/ædeceller
- lymfocytter
78
Hvad forstås ved palpable lymfeknuder?
- Det er de lymfeknuder man kan mærke;
Der er 4 - ved underkæben, lysken, over skulderpladerne og ved knægruben.
79
Hvilke funktioner har milten?
- Depot for røde blodlegemer - kan sende flere afsted hvis kroppen har brug for dette.
- Renser blodet for småpartikler.
Jerndepot.
80
bronkioler og aveoler?
Ved lunger hedder det bronkioler som så bliver til alveoler hvor der sker en udveksling mellem ilt og co2
81
venepumpe
Venepumpe= funktion er at det skal løbe ensrettet ( blodet som kommer fra benet og skal løbe helt til hjertet igen - så hjælper de så det ikke bare løber tilbage.) muskulaturen omkring venen som får det til at ske.
82
kapillærnettet
Kapillærnettet består af et enkelt lag af celler - da det skal være let for overgang af ilt og co2.
83
Hvis en arterie og en vene begge har samme ydre diameter, hvilken af dem har så den største lumen(hulrum til at bæreblod) og hvorfor?
Vene fordi væggen er tynd så den har den største lume.
84
Hvad er et kollateralt kar?
- Et område næres af forskellige grene.
- Kollaterale kar så den fordeler sig - dette er smart da hvis der sker en blodprop så er der stadig to andre veje som kan forsyne samme område med blod.
- Se billede.
Kollateralt kar: flere forgreninger fordeler sig i flere til at forsyne med blod til det bestemte sted.
85
Hvad er en arteriovenøs anastomose (= shunt), og hvad er dens funktion?
- Blodet kan shunte fra arterioler direkte hen til venoler (så det ikke kommer forbi kapillærnettet) dette sker hvis kroppen har brug for ilt andre steder.
- Hvis man nu bliver kold så siger kroppen at de indre organer er vigtigere så fingrene og tæerne er ikke vigtige nok og dermed bliver kolde.
- Så det er direkte iltet blod som kommer hen til venoler - så det kan komme hen til de vigtige områder i kroppen.
86
vener man tager blodprøve fra
Vena. Cephalica den vi ofte bruger. Stopper blodstrømningen over albuen da blodet gerne vil løbe den vej for at komme tilbage til hjertet.
Vena Jugularis. Stases nede ved brystet.
Vena Saphena - løber lateralt for hasen altså ydersiden. Stases så tæt på kroppen da det skal tilbage til hjertet
Vena Femoralis - ligger ved inderlåret
87
Hvad er lymfesystemets funktion?
- Funktion: dræneroverskydende ekstracellulær væske.
Væsken ligge ude omkring cellerne
88
Lymfesystemet består af:
Lymfekar
Lymfeknuder
Lymfocytter
Lymfevæske
Makrofager/ædeceller
Leukocytter
Mandler/tonsiller
Milten/lien
Brissel/thymus
89
lymfe
Efter væsken er blevet opsamlet i lymfekapillærer går det ned til lymfekar og til det kommer igennem/passere lymfeknude og bagefter blandes det ind i enten v jungularis eller v cava crannial.
90
Lymfeknude
Når lymfevæsken kommer forbi lymfeknuden vil den filtrere uønsket materiale og makrofager/ædeceller spiser det vi ikke kan bruge. Her bliver lymfocytter tilføjet i lymfeknuden som er med til at hjælpe på immun systemet.
91
Hvor sidder de palperbare lymfeknuder på hund?
- Lnn. mandibulares. Disse er placeret mellem underkæbegrenene.
- Lnn. Cervicales superficiales/bovlymfeknuderne. Disse er placeret cranialt for scapula/ foran skulderplade.
- Lnn. inguinales superficiales. Lysken ficiales=lige under huden.
Disse er placeret dorsolateralt for penis/sidste mælkekirtel.
- Lnn. Popliteus superficiales/knægrubelymfeknuderne. Disse er placeret i knægruben/knæfolden.
- Lnn. Axillanis - under armhule - denne er svær at mærke.
Ln:lymfonodulus
Lnn: lymfonoduli - flere
92
Hvad skal man mærke efter? Hvorfor?
Størrelse, form, konsistens, symmetri.
Om de er lige store - Hvis lymfevæsken kommer fra et betændt område vil lymfeknuden hæve op og blive øm.
