Alle begreber Flashcards
(81 cards)
Foucault
Magtteknologier
Definition: Magtteknologier er metoder og redskaber, der anvendes til at styre individer og grupper.
Eksempel: Karaktersystemet, som påvirker elevernes adfærd og valg.
Forklaring: Magtteknologier skaber en subtil form for kontrol, hvor individer tilpasses bestemte normer og værdier.
Action upon an action
Definition: Begrebet henviser til den måde, magt udøves ved at handle på andres handlinger eller beslutninger.
Eksempel: En lærer kan ændre en elevs adfærd ved at intervenere i de beslutninger, som eleven træffer.
Forklaring: Dette er en måde at forstå, hvordan magt kan forme og regulere adfærd gennem indirekte indgreb i andres handlinger.
Affektiv neutralitet
Definition: Affektiv neutralitet beskriver en adskillelse af personlige følelser fra professionelle handlinger.
Eksempel: En lærer, der bedømmer elever objektivt uden at lade personlige præferencer påvirke vurderingen.
Forklaring: Neutralitet er vigtig i professionelle kontekster for at sikre retfærdighed og objektivitet, men kan skabe distance mellem aktører.
Afvigelse
Definition: Afvigelse refererer til adfærd, der er i strid med de sociale normer og forventninger i et samfund.
Eksempel: En person, der bryder loven, ved at stjæle, eller en der ikke følger skolens regler.
Forklaring: Afvigelse er ofte forbundet med samfundsmæssige reaktioner som straf eller marginalisering. Foucault beskæftiger sig med, hvordan afvigelse håndteres gennem disciplin og normering.
Almen dannelse vs. kompetencer
Definition: Almen dannelse refererer til en bred og holistisk uddannelse, som omfatter både faglige og personlige udviklinger. Kompetencer fokuserer derimod på konkrete færdigheder og viden, der kan bruges i arbejdslivet eller specifikke kontekster.
Eksempel: Almen dannelse kunne være at lære om etik og samfundsforhold, mens kompetencer kunne være færdigheder i matematik eller teknologisk forståelse.
Forklaring: Diskussionen mellem almen dannelse og kompetencer i uddannelsessystemet handler om, hvordan man balancerer mellem det brede, dannende element og det mere funktionelle aspekt af uddannelse.
Anomi
Definition: Anomi refererer til en tilstand af normløshed eller sociale forstyrrelser, hvor samfundets normer og værdier ikke længere er klare eller bindende.
Eksempel: En samfundskrise, hvor lovgivning ikke håndhæves, og samfundets institutioner ikke fungerer effektivt.
Forklaring: Begrebet er central i Parsons’ teori om sociale systemer og bruges til at beskrive en tilstand, hvor individer ikke kan finde deres plads i samfundet, hvilket kan føre til social disintegration.
Biopolitisk rationalitet
Definition: Biopolitisk rationalitet refererer til styring af befolkningers sundhed, produktivitet og adfærd gennem politiske og sociale systemer.
Eksempel: Kampagner for sund kost og motion rettet mod børn i folkeskolen.
Forklaring: Ifølge Foucault repræsenterer biopolitik en form for magt, der fokuserer på at optimere livsforholdene for en population, ofte gennem statistikker og politikker.
Blød magt
Definition: Blød magt refererer til indirekte kontrol gennem normer, værdier og diskurser.
Eksempel: En skole, der fremmer bestemte adfærdsnormer gennem pædagogiske metoder fremfor straf.
Forklaring: Foucault viser, hvordan blød magt skaber tilpasning og selvdisciplinering gennem subtile teknologier, såsom overvågning og normalisering.
Disciplinær magt
Definition: Disciplinær magt refererer til mekanismer, der regulerer individers adfærd gennem overvågning, normalisering og sanktioner.
Eksempel: Et skolesystem, hvor lærere overvåger elever, vurderer deres præstationer (eksamination), og korrigerer afvigelser gennem sanktioner.
Forklaring: Disciplinær magt er et centralt begreb hos Foucault og beskriver, hvordan magt udøves på mikro-niveau gennem kontrol af individets krop og adfærd.
Diskurs
Definition: Diskurs refererer til den måde, hvorpå viden og ideer bliver formidlet og struktureret gennem sprog og praksisser, som styrer, hvordan vi forstår verden.
Eksempel: Diskursen omkring køn kan forme samfundets syn på, hvad det betyder at være mand eller kvinde
Forklaring: Foucault anvender diskurs som et centralt begreb til at beskrive, hvordan magt og viden er uløseligt forbundet og hvordan diskurser kan kontrollere, hvad der anses som sandt eller naturligt.
Diskursanalyse
Definition: En metode til at analysere og forstå, hvordan diskurser (sprog og praksis) strukturerer og former samfundet, magten og viden.
Eksempel: En diskursanalyse af undervisningsmateriale kan afsløre, hvordan viden om køn eller race konstrueres og reproduceres i skolen.
Forklaring: Diskursanalyse er en tilgang, der undersøger, hvordan sprog ikke kun afspejler, men også konstruerer samfundets virkeligheder.
Diskursens elementer
Definition: De bestanddele, der udgør en diskurs, såsom sprog, praksisser og institutioner, der alle arbejder sammen for at skabe og opretholde et bestemt syn på verden.
Eksempel: I en diskurs om uddannelse kunne elementer omfatte de ord og begreber, der anvendes til at definere, hvad det betyder at være en god elev.
Forklaring: Diskursens elementer hjælper med at strukturere viden og forståelse, og de er centrale for, hvordan magt udøves i samfundet.
Diskursformation
Definition: Diskursformation refererer til de strukturer og regler, der bestemmer, hvordan udsagn organiseres og udbredes inden for en bestemt diskurs.
Eksempel: En diskursformation inden for uddannelse kan være strukturer, der fremhæver værdien af kompetencer frem for dannelse.
Forklaring: Diskursformationer fastlægger, hvilke emner der er legitime at diskutere, og hvordan disse emner italesættes. De påvirker dermed vores forståelse af samfundets institutioner og praksisser.
Diskursændring
Definition: Når normer og opfattelser ændres over tid gennem ændringer i sprog og de sociale praksisser, der er knyttet til det.
Eksempel: Synet på psykiske sygdomme har ændret sig fra at være tabu til et emne, der diskuteres åbent.
Forklaring: Diskursændringer kan have stor indflydelse på sociale normer og adfærd, da de påvirker, hvordan emner bliver forstået og håndteret.
Dispositioner
Definition: Dispositioner refererer til de indre holdninger og vaner, som individet udvikler gennem socialisering.
Eksempel: En elev, der er vokset op i en akademisk familie, kan have en naturlig disposition for at klare sig godt i skolen.
Forklaring: Dispositioner er et centralt element i habitus og udtrykker, hvordan sociale strukturer internaliseres og reproduceres gennem individets handlinger.
Dokumentarisk individualitet
Definition: Dokumentarisk individualitet henviser til, hvordan institutioner skaber og opretholder individers identiteter gennem registrering og dokumentation.
Eksempel: Et skolesystem, der registrerer elevers karakterer, adfærd og fravær, skaber en dokumentarisk profil af den enkelte elev.
Forklaring: Gennem dokumentation bliver individet knyttet til institutionens magtstrukturer, hvilket former deres muligheder og begrænsninger i fremtiden.
Doxa
Definition: De grundlæggende, ofte ubevidste normer og regler, der styrer, hvordan vi forstår og handler i verden.
Eksempel: I et samfund er det en doxa, at arbejde er nødvendigt for at opnå respekt og anerkendelse.
Forklaring: Doxa refererer til det, som opfattes som “selvfølgeligt” i et samfund og er med til at opretholde sociale strukturer og magtforhold.
Dual closure
Definition: Dual closure beskriver en proces, hvor grupper både ekskluderer andre og styrker deres egne interne grænser for at opnå eller bevare magt og ressourcer.
Eksempel: Middelklassens brug af privatskoler for at sikre deres børns sociale og uddannelsesmæssige fordele.
Forklaring: Dual closure sikrer en social reproduktion ved at skabe eksklusive miljøer og samtidig styrke gruppens interne solidaritet.
Eksamination
Definition: Eksamination er en disciplinær praksis, hvor individer vurderes og kategoriseres gennem tests og observationer.
Eksempel: En eksamen, der måler en elevs akademiske viden og færdigheder.
Forklaring: Ifølge Foucault er eksamination en central metode til at skabe viden om og udøve magt over individer.
Eksklusionsmekanismer
Definition: Sociale processer, der skaber og vedligeholder grænser, der udelukker visse grupper eller individer fra ressourcer eller muligheder.
Eksempel: Et klassesystem, der ekskluderer lavere samfundsklasser fra adgang til uddannelse eller sundhedspleje.
Forklaring: Eksklusionsmekanismer er et centralt begreb i teorier om social ulighed og reproduktion af magt, og de beskriver, hvordan sociale grupper opretholder deres position ved at lukke andre ude.
Embodied state
Indlejret form
Definition: Den indlejrede form af kulturel kapital refererer til viden, færdigheder og dispositioner, som individer bærer i deres kroppe gennem socialisering.
Eksempel: At kunne spille et musikinstrument eller have gode manerer, som er lært gennem opvæksten.
Forklaring: Den indlejrede form af kulturel kapital kræver tid og investering at opbygge og er en del af individets habitus.
Governmentality
Definition: Et begreb udviklet af Foucault, som refererer til de måder, hvorpå regeringer og institutioner udøver kontrol over individer og befolkninger gennem normer og praksisser, der styrer adfærd.
Eksempel: Sundhedspolitik, der forsøger at ændre borgernes livsstil for at reducere sundhedsomkostninger.
Forklaring: Governmentality undersøger, hvordan magt ikke kun udøves gennem lovgivning, men også gennem mere subtile teknikker som politikker, normer og diskurser.
Gældsætning
Definition: Gældsætning refererer til en økonomisk praksis, hvor individer eller grupper bliver afhængige af lån for at opretholde deres livsstil eller opnå sociale mål.
Eksempel: Studielån som en nødvendighed for at få adgang til højere uddannelse.
Forklaring: Gældsætning kan ses som en moderne magtform, der binder individer til økonomiske strukturer og regulerer deres adfærd.
Habitus
Definition: Habitus er et begreb udviklet af Pierre Bourdieu, der refererer til de kropslige og mentale dispositioner, vaner og måder at tænke og handle på, som individet tilegner sig gennem socialisering i en bestemt social kontekst.
Eksempel: En person, der er vokset op i en akademisk familie, kan have en habitus præget af værdier som kritisk tænkning og værdsættelse af intellektuelle aktiviteter, hvilket kan påvirke deres uddannelsesvalg og adfærd i akademiske miljøer.
Forklaring: Habitus fungerer som et usynligt kompas, der guider individets handlinger og reaktioner i forskellige sociale felter. Den er ikke statisk, men udvikles og tilpasses gennem erfaringer. Habitus er tæt forbundet med individets sociale position og kapital (økonomisk, social og kulturel) og bidrager til at reproducere eksisterende sociale strukturer.
