Amalgam

Question 1

Nævn bestanddelene i sølvamalgam

Answer 1

45-70% sølv
12-30% tin
15-30% kobber
0-2% zink

Question 2

Hvilken amalgam bruges i dag? og hvilke to typer findes?

Answer 2

I dag bruges non-gamma2-amalgamer, hvoraf der findes to typer:

• i den ene dannes gamma2-fase, der bliver til en gamma1-fase og en η(Eta)-fase.
• i den anden får man ikke nogen gamma2-fase.

Det er gamma2-fasen, der korroderer mest, og dermed er det denne fase, der er vigtigst inden for toksikologien.

Question 3

Kviksølv kan frigives fra amalgam på flere måder - hvilke?

Answer 3

• frit ubundet kviksølv kan påvises i det superficielle lag af en nylavet amalgamfyldning.
• kviksølv frigives til mundhulen pga. det lave smeltepunkt af gamma1-fasen over tid.
• kviksølv fordamper fra overfladen af amalgamfyldninger ved kontakt med luft.
• efter fyldning med amalgam vil gamma1-fasen over tid transformeres til en fase med lavere kviksølv, hvilket efterlader mere frit kviksølv, der kan frigives.
• ved lavt sølv-indhold men højt kobber-indhold i amalgamen, vil der frigives mere kviksølv.

Question 4

Hvad betyder korrosion?

Answer 4

Korrosion er utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning. Korrosion kan være kemisk (gaskorrosion) eller elektrokemisk (væskekorrosion). … Metallerne har dog en tendens til at vende tilbage til deres “naturlige” form, hvilket forårsager korrosion.
Rust er et eksempel på korrosion.

Question 5

Korrosionsprodukter ved amalgamfyldninger består oftest af?

Answer 5

Zink, tin og kobber

Question 6

Korrosion ved SA-fyldninger forekommer primært når?

Answer 6

• amalgamfyldningen er porøs.
• frisk amalgam tilføjes til en gammel amalgamfyldning.
• amalgam placeres i kontakt med et materiale med lav elektrokemisk aktivitet, fx guldlegeringer.

Question 7

Hvad kan øge/nedsætte frigivelsen af kviksølv fra amalgam?

Answer 7

• Tyggegummitygning kan øge frigivelsen af kviksølv op til 10 gange.
• Den mekaniske påvirkning ved tandbørstning kan øge frigivelsen op til 4 gange.
• Indtagelse af føde kan påvirke frigivelsen i både positiv og negativ retning (fx øger varme drikkevarer og lavt pH frigivelsen).
• Med tiden dannes et ’passivation’-lag (peroxider og korrosionsprodukter), der hæmmer frigivelsen af kviksølv. Hvis dette fjernes (fx ved tandbørstning), stiger frigivelsen af kviksølv.

Question 8

Systemisk toksicitet: hvordan optages kviksølv i kroppen?

Answer 8

• Kviksølv fra amalgamfyldninger optages primært via lungerne som dampe, hvor det diffunderer over i kapillærerne (80 % af dampene optages).
• Fra gastrointestinalkanalen optages 5-10 % kviksølv frigivet til spyttet fra amalgamfyldninger.

Kviksølvet i blodet er først lipidopløseligt og kan krydse blod-hjerne-barrieren og placenta, men inden for minutter oxideres det via katalase og hydrogenperoxid til ioner, så lipidopløseligheden mindskes. Grundet den mindskede lipidopløselighed ophobes kviksølvet i vævene (mest i nyrerne).

DERFOR:
kviksølv påvirker hjerne, nyrer, lunger og gastrointestinalkanalen?

Question 9

Hvilken type kviksølv optager vi fra fisk?

Answer 9

Metylkviksølv

Question 10

Fortæl hvad du ved om methylkviksølv

Answer 10

• Det optages til mennesker fra fisk
• Det er mere lipidopløseligt end kviksølv fra SA-fyldninger
• 90% optages via tarmen
• Dets primære target er CNS
• Kliniske symptomer på forgiftning er: paræstesi, ataxi, tunnelsyn og nedsat hørelse

Question 11

Nævn kliniske symptomer på forgiftning med methylkviksølv

Answer 11

Kliniske symptomer på forgiftning er: paræstesi, ataxi, tunnelsyn og nedsat hørelse

Question 12

Fortsæt denne sætning:

Studier på menneskekadavere har vist, at der er en positiv sammenhæng mellem antallet af amalgamfyldninger og …..

Answer 12

Kviksølvniveauet i hjerne og nyrer

Question 13

Hvilket target er man mest bekymret for, når man snakker om kviksølv?

Answer 13

CNS

Question 14

Nævn klassiske symptomer på kronisk kviksølvforgiftning (overordnede samt orale symptomer)

Answer 14

Tremor og psykologiske forstyrrelser er klassiske symptomer på kronisk kviksølvforgiftning.

• De psykologiske forstyrrelser kan være abnorm skyhed, koncentrationsbesvær, søvnløshed, tab af korttidshukommelse.
• Oralt kan ses gingivitis, hypo-/hypersalivation, metalsmag, mukosale ulcerationer, nekroser, tandtab.

Question 15

Hvor binder hhv. organisk og uorganisk kviksølv?

Answer 15

Organisk: erythrocytterne
Uorganisk: plasma

Question 16

Kviksølv frigivet fra SA-fyldninger måles via?

Answer 16

Kviksølvniveauet i plasma og urin bruges som markører for mængden af kviksølv frigivet fra SA-fyldninger

Question 17

Udskillelse:

Hvad er forskellen på udskillelsen, når vi ser på korttidseksponering med uorganisk kviksølv og langtidseksponeringen?

Hvordan udskilles methylkviksølv?

Answer 17

Ved korttidseksponering med uorganisk kviksølv udskilles 50% via fæces, 37% udåndes og 13% via urinen.

Ved langtidseksponering med uorganisk kviksølv udskilles størstedelen via urinen.

I modsætning hertil udskilles methylkviksølv hovedsageligt via fæces og kun lidt via urinen.

(Kviksølv i fæces er et dårligt mål for udskillelsen af kviksølv fra fyldninger, da kviksølv fra maden primært udskilles via fæces.)

Question 18

Kan saliva bruges som indikator for absorptionen af kviksølv?

Answer 18

Saliva kan ikke bruges som en indikator for absorptionen af kviksølv, da det er meget varierende (bl.a. variation i tyggevaner, spisevaner, saliva flowrate).

Question 19

Hvilke forbehold tages for gravide hvad angår kviksølv?

Answer 19

Det anbefales gravide at undgå fisk og skaldyr samt at udskyde amalgambehandling (der er ingen evidens for, at det har nogen skadelig effekt på fosteret, men man kan lige så godt være på den sikre side).
Både organisk og uorganisk kviksølv kan frigives gennem modermælken. Koncentrationerne falder med tiden under amning. Goderne ved amning opvejer ulemperne.

Question 20

Placenta har en beskyttelsesmekanisme mht. kviksølv - hvad er denne?

Answer 20

Kviksølv opfanges i placenta som en beskyttelsesmekanisme. Men en del overføres alligevel til fosteret – især organisk kviksølv og kviksølvdampe.

Question 21

Neurotoxicitet:

Angiv risikoniveauer for udvikling af kviksølv forgiftninger

Answer 21

Hvis kviksølv-urinkoncentrationen overstiger 100 µg/g creatinin har man høj risiko for at udvikle klassiske neurologiske symptomer på kviksølvforgiftning og proteinuri.
Hvis kviksølv-urinkoncentrationen er mellem 30 og 100 µg/g creatinin, har man en øget risiko for at få lettere symptomer.

Question 22

Neurotoxicitet:

Hvad skal man være opmærksom på som behandler, når man til tider anvender kviksølv?

Answer 22

Ved tremor blandt behandlere skal man være opmærksom på at det enten kan skyldes kviksølvforgiftning eller lang tids brug af vibrerende og roterende instrumenter.

Udskillelsen af kviksølv fra amalgamfyldninger er så lille, at der ikke er risiko for neurologiske symptomer, dog skal personalet være opmærksom på håndteringen af amalgam.

Question 23

Er der nogen opmærksomhedspunkter, man som medarbejder skal være særligt opmærksom på i forbindelse med arbejdet med kviksølv?

Answer 23

Nej ikke som sådan…. Der er ikke påvist fertilitetsdysfunktion eller fosterskader grundet håndteringen og brugen af kviksølv. Som medarbejder skal man dog altid tænke på at overholde hygiejneregler.

Question 24

Hvilke amalgamer er de mest cytotoksiske?

Answer 24

Amalgamer som frigiver zink og kobber er de mest cytotoksiske.

Question 25

Hvilke pulpareaktioner kan forekomme som reaktion på amalgam?

Answer 25

Pulpareaktioner kan ske, når tykkelsen af dentinlaget er mindre end 0,5mm. - reduceret antal odontoblaster. - odontoblastnuclei i dentintubuli. - dilaterede kapillærer. - let til svær inflammatorisk celleinfiltration i odontoblastlaget. Generelt menes, at bakterier og deres affaldsprodukter er farligere for pulpa end udsivningsprodukter fra amalgamen. Det er vigtigt med bunddækning i dybe kaviteter for at undgå pulpareaktioner. Hos unge mennesker skal man lægge bunddækning selvom kaviteten ikke er dyb.

Question 26

Hvilke reaktioner kan forekomme i den orale mucosa som reaktion på amalgam?

Answer 26

Der er ikke vist nogen sammenhæng mellem tilstedeværelsen af SA-fyldninger og udviklingen og progressionen af gingivitis og parodontitis. En kviksølvforgiftning kan enten forårsage en progressiv parodontitis evt. med nekrotiserende gingiva eller accelerere progressionen af en allerede tilstedeværende parodontitis (sidstnævnte er generelt accepteret). Amalgam-tatoveringer er relativt hyppigt og forekommer når amalgam displaceres til orale væv under dental procedurer eller kirurgiske indgreb. Det skyldes at korrosionsprodukter lækker ud i de omgivende væv og giver misfarvninger (ligner et blåt mærke). Det kan relativt let diagnosticeres radiografisk. Store amalgampartikler kan igangsætte en inflammatorisk proces i vævet med infiltration af lymfocytter, plasmaceller og makrofager. En hypotese beskriver, at der muligvis kan være en sammenhæng mellem amalgamfyldninger og oral lichen planus. Udskiftning af SA-fyldninger har kun vist forbedring, hvis fyldningen har siddet i tæt relation til den lichenoide forandring.

Question 27

Allergier relateret til amalgam?

Answer 27

Som udgangspunkt ses kun type IV-kontaktreaktioner efter SA-fyldninger. Fjernreaktioner som fx generaliseret stomatitis og systemisk dermatitis er sjældne.

Question 28

Systemiske sygdomme relateret til amalgam?

Answer 28

Der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem tilstedeværelsen af amalgamfyldninger og udviklingen af en generel eller systemisk sygdom. Et nyere studie har indikeret en mulig sammenhæng mellem amalgamfyldninger og multipel sklerose (kræver yderligere undersøgelser). Under udskiftning af SA-fyldninger dannes kviksølvdampe, som patienten og personalet kan indånde, men koncentrationerne er så lave, at det ikke har nogen betydning. Dog anbefales det at bruge vandafkøling og sug for at mindske mængden af dampe.