Analgesi Flashcards

1
Q

Præemptiv?

A

Præemptiv er analgesi der gives før en smertevoldene stimuli påbegyndes, hvorved der sker en reduktion af denne
. Som følge af
denne beskyttende effekt af det nociceptive
systemsensibilisering.
- Nedsætter varigheden og intensiteten af den postoperative smerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

når et dyr skal Opereres skal der i forjhold til smerte andvendes ?

A

Præemptiv
perioperativ - ofte via infusionspumpe.
postoperativ.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Defination på smerte?

A

En ubehagelig sensorisk eller emotionel oplevelse, fodbundet med aktuelle personlighedsmæssige faktorer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hyperalgesi!!!!

A

Øget oplevelser af smertefulde stimuli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Allodyni!!!!

A

Oplevelser af ikke smertefulde stimuli som smerter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Den akutte?

A

Er opstået i forbindelse med et trauma vedvarer i helingperioden

Svarer fint på analgetica

Kirurgi
Trauma
Kemiske påvirkninger
stråler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Den kroniske?

A

Har intet med den akutte smerte at gøre
Har ingen fornuftig biologisk mening
Rygmarven er blevet syg, smerten kommer måske ikke længere fra knæet men fra rygmarven

Smerte, der varer i længere tid end forventet i forhold til en tidsramme i forhold til helbredelse.
Smerte i forbindelse med en progressiv ikke ondartet sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Lidt mere om akutsmerste

A

Afgørende for dyr og menneskers overlevelse.
- sætter spor i sindet. - iform af reflekser og erindringer.
- Aktivering af det nociceptive
system udløser øjeblikkeligt motoriske,
autonome og andre adfærdsmønstre, der tjener
til undgåelse eller begrænsning af skaden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nociceptive

A

receptorer der opfatter smerte.
- Der findes aktive og lige så mange hvilende nocireceptorer, der først aktiveres ved inflammationen.
Smerten i sig selv fremkalder også inflammation. Dvs. at smerten mindst 4 dobles

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Uheldig følge af smerte?

A

Depression og agressiv
øget smertefølsom og nedsat funktion
infektion og forsinket sårheling
frygt for smerte, særlig hos unge dyr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Smerte avler?

A

Smerte avler smerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nocireptorer: antallet af smertereceptorer?

A

. Antallet af smertereceptorer varierer fra sted til sted i organismen. F.eks. er der i øjenomgivelserne og på fingerspidserne mange, hvorimod der i hjernevæv ingen receptorer er.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nocireptorer: transporthastighed

A

Smerteimpulsen ledes gennem forskellige slags nervefibre. Nogle fibre er tykke og leder derfor impulsen hurtigt (6-35 m/s). Andre er tyndere og leder smerteimpulsen med en hastighed på mindre end 1 m/s.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Nocireptorer: hvordan opfattes smerten fra de forskellige receptorer?

A

Smerteopfattelsen er afhængig af, hvilke typer nervefibre der leder impulsen. De hurtigt ledende fibre giver en skarp og intens smerteoplevelse, mens smerten fra de langsomt ledende fibre opfattes som dump og diffus.
Et velkendt eksempel er situationen, hvor man brænder hånden på en varm kogeplade. Det første man registrerer, er den skarpe, intense smerte, der får en til at trække hånden til sig. Senere ændres smertens karakter til en dunkende fornemmelse svarende til, at det nu er de langsomme smerteimpulser, der registreres i hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

inflamation?

A

er en kompleks af reaktioner, der opstår i væv som reaktion på cellebeskadelse/død. En vævsskade frigiver kemiske stoffer, disse stoffer aktivere smerreføleren= nociceptorer, som ligger spred i vævet med variende tæthed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

årsag til inflamation?

A
Mikroorganismer
Trauma
Kemiske påvirkninger
Ioniseret stråling
Infarkter
Fremmedlegemer etc.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilken typer af sensoriske nervefibre i?

A

a- nervefibre

c- fibre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

a-nervefibre?

A
  • Transmitterer akut opstået smerte
  • TYKKE og MYELINISEREDE
  • DEN FØRSTE OG HURTIG OPSTÅET SMERTE
  • KORTVARIG

fibre og kan yderligere inddeles efter hvilke stimuli, der specifikt aktiverer dem (tryk, stræk, kemiske, thermale), eller efter det væv de er lokaliseret i (hud, muskler, viscera).

De findes tilsyneladende ikke blot i hud, men også i led, muskler og hornhinde, og
kan aktiveres af thermale, kemiske og mekaniske stimuli.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

C-fibre?

A
  • Transmitterer akut opstået smerte
    -TYNDE OG UMYELINISERENDE
    _LANGSOM OG BRÆNDENE SMERTE
    -LANGVARIG
  • OGSÅ VISCERAL INNERVATION
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilken virker lokalanalgetica godt på?

A

a-nervefiberne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilken påvirkes Opioid- og NSAID- præparater godt på?

A

c-fibre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

de 3 faser på vej til hjernen?

A

1) Transduktion (stimulation af nocireceptorene)
2) Transmission (overførelse af impulser)
3) modulation (registreres af hjernen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

T-celler?

A

modulerer impulser fra nocireceptorene, kan både gå hurtig og bremse det. men de kan også gå i selvsving og sende impulser op til hjernen uden en stimuli =kronisk smerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

hvordan opstår smerte?

A

ved en kombination af såvel perifer som central hypersensibilisering som involvere rigtig mange transmissionsbaner, transmissionstoffer samt virkningsmekanismer.

DERFOR ER DET SJÆLDET AT ET ANALGETIKUM ER NOK!!!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

HUSK!!

A

Hyppig smerteevaluering er nøglen til god analgesi!

26
Q

smerteopfattelse er fra individ til individ??

A

Yderst individuel og yderst forskellig for såvel patienten og for iagttageren

27
Q

definationen på Analgesi!!

A

Herved forstås en tilstand hvor smerteopfattelsen er ophævet universelt eller lokalt, uden bevidsthedstab.

28
Q

Multimodal?

A

Ingivelse af flere analgetica samtidigt=> additiv/synergistisk effekt

29
Q

Systemiske analgetika indeles i 2?

A

1) narkotiske analgetika

2) ikke narkotiske analgetica

30
Q

Narkotiske analgetika kaldes også?

A

Opiater, morfika eller morfin lignende

31
Q

Opioider?

A
  • hører til blandt de kraftigste analgetika.
  • Virker på specifikke opiat-receptorer i mange forskellige af kroppens væv såvel centralt som perifert
  • Der findes opiat- antagonister, dvs. ”modgift”.
32
Q

hvad er opioider især god til?

A

den akutte smerte

33
Q

Endofiner?

A

er kroppens endogene agonister.

34
Q

hvilken opioidreceptorer bruges ofte til præ?

A
  • Methadon / comfortan
35
Q

hvilken opioidreceptorer bruges ofte udover metadon?

A

Fentadon

36
Q

Fentranylplaster

A

Fentanyl er lipofilt=> at stoffet kan gå transdermalt

- HUND: effekt efter 12-24 timer samt effekt i 72 timer - KAT: Effekt efter 6-12 timer samt effekt optil 104 timer

37
Q

Buprenodale?

A

Samme som vetergesic

  • Partiel (kan skubbe noget andet væk) opioidreceptor
  • analgetisk virkning
38
Q

Alvegesic?

A

samme som torbugesic

- opiodreceptorer agonist.

39
Q

generelt gælder?

A

Generelt gælder, at nu større effekt desto kortere virkningstid

40
Q

Ketamin?

A

Ketamin er anvendes oftest i veterinærmedicin som et anæstetikum men Kan i lavere dosis anvendes som additiv analgetikum.

  • kan anvendes til moderate til svære smerter perioperativt, Gives som infusion peri og postoperativt
  • er specielt velegnet til neurogene smerter
41
Q

Nævn en partielle opoid agonister/ antagonister?

A
  • Buthorphanol

Ophæver mere eller mindre Metadon, Morfin, Fentanyls virkning og skal derfor ikke gives samtidigt med disse opioider

42
Q

hvilken 2 typer af ikke narkotiske analgesi?

A
  • Non- steroide- anti-inflammatoriske drugs (NSAID)

- α2- agonister

43
Q

hvornår virker de ikke narkotiske analgetika godt?

A

”de svagere virkende analgetika”- har generelt god effekt på svage til moderate smerter.

dog kan inddeling af analgetika i svagt virkende og stærkt virkende har sine begrænsninger. Et analgetikums smertelindrende effekt afhænger af, hvilken smertetype det drejer sig om. Et svagt virkende non-opioid (fx et NSAID) kan eksempelvis have en betydelig bedre effekt end morfin ved smertetilstande med tydelig inflammatorisk komponent.

44
Q

Hvad står NSAID for?

A

Non- steroide- anti-inflammatoriske drugs

45
Q

NSAID virker ?

A
  • Smertestillende (analgetisk)
  • Modvirker betændelsesreaktion (anti-inflammatorisk)
  • Febernedsættende (anti- pyretisk)
  • NSAID har generelt en længere virkningstid end opioiderne.
46
Q

NSAID er gode til?

A

Kroniske og milde / moderate smerter.

47
Q

α2- agonister virker?

A
  • Smertestillende (analgetisk), virker centralt
  • Beroligende (sedativa)
  • Muskelafslappende (muskelrelaksantia)

OBS forskel fra NSAID!

48
Q

Husk ved α2- agonister

A
  • Dyrene skal være rolige før indgift med α2- agonister.

- Der findes antagonister til α2- agonister

49
Q

hvordan virker α2- agonister

A

ved at det idet sympatiske nervesystem kommer en impuls som skal over den synaptiskekløft og man går ind og laver en blokering så nerveimpulsen ikke kommer videre, fra den ene synapse til den anden. derfor fortæller den ikke hjernen at det gør ondt.

50
Q

nævn et praperat som er NSAID?

A

Metacam

51
Q

nævn en præparat som er α2- agonister?

A

Dex.

52
Q

Hvad gør lakal analgesi?

A

Ophæver midlertidigt smerteopfattelsen lokalt uden påvirkning af bevidstheden.

  • Injektionsvæske (virkning efter ca. 5 min. og varer i 1-2 timer)
  • Creme (kortere virkningstid)
  • Spray
53
Q

hvordan kan man kende lokal analgetika?

A

ender på cain

eks. lidocain

54
Q

anden form for lokal analgetika?

A

Koldt vand (kortvarigt)

55
Q

I hvilke situationer anvendes lokal analgetika?

A
  • Infiltration (infiltration af væv) eks. vorte eller tumor
  • Epidural (central blokade) rygbedøvelse
  • Ledningsanalgesi (perifer nerveblokade) (i omkringliggende nerver eks. tænder og ster.)
  • IV analgesi (Esmark slynge) et kar der løber ned samt stase.
56
Q

Ved Karkontraherende stof under lokalanalgesi bør ikke anvendes ved?

A

Karkontraherende= holde stoffet et bestemt sted.
da man lukker blodtilførelsen til et bestemt sted bør den ikke anvendes til
finger, tæer, næse, ører
pga. risokoen for nekrose som føge af den nedsatte blodtilførsel

57
Q

Forbyggelse af smerte kan gøres ved at undgå?

A

Stress, angst og ubehag hos patienten

DERFOR:
TLC
Ting med hjemmefra
Blødt leje
Soignering af immobile patienter fremmer udskillelsen af endorfiner
Evt. fys. Kiropraktik, massage etc.

Foderadditiver i form af glucosamin, chondroitin , essentielle fede syrer

58
Q

hvad ses ofte ved alfa 2 agonister ved kat ?

A

opkastning

59
Q

Hvorfor er der i visse tilfælde tilsat et karkonstrikterende stof til lokalanalgetica?

A

For at holde stoffet i området. Så man får en lang effekt

Hører også under Sympatometikum - adrenalin

60
Q

Hvad hedder den type smertebehandling som anvendes FØR et kirurgisk indgreb

A

Præemtiv

61
Q

modsat af lokalt ?

A

systemisk