Ansvar og valg Flashcards
Hvilke forventninger til jurister følger af juristløftet?
Løftet er en forventning til juristerne. Forventningen indebærer negativt, at den enkelte ikke bruger sine juridiske kundskaber blot med henblik på at fremme egne personlige interesser. Positivt er forventningen, at juristen løbende vurderer, om de resultater, vedkommende er med til at skabe, er etisk forsvarlige, samfundsmæssigt hensigtsmæssige og retfærdige i bred forstand. S. 328
Bør en advokat varetage sager for enhver?
• Enhver må have mulighed for juridisk bistand er hævdet til at være et centralt princip i et civiliseret retssystem, jf. Menneskeretskonventionens artikel 6, stk. 3. (S. 332)
Bør dommeren altid dømme, som fremgår af gældende ret?
Nej ikke altid. I DK har vi fri bevisbedømmelse, der dog typisk er indrammet af praksis, altså gældende ret, men der kan forekomme situationer, hvor dommeren skal træffe valg der ikke umiddelbart følger af det foreliggende retsgrundlag. Der kan komme situationer, hvor dommeren gældende ret taler for at tiltalte er skyldig, men hvor dommeren ikke er helt overbevist, her tager dommeren udgangspunkt i de gamle ord om at det er bedre, at 10 skyldige går fri, end at en uskyldig dømmes. S. 333
Bør juristen i forvaltningen altid handle, som der ønskes politisk?
Nej, det bør juristen ikke. Juristen bør stå fast og aldrig handle uetisk. S. 335
Såfremt det politiske motiv er i overensstemmelse med loven, bør juristen handle som chefen ønsker det. Der kan dog desværre forekomme situationer, hvor juristen bliver bedt om at anvende en regel på en måde, som ikke er i overensstemmelse med regelgrundlaget. Juristen må i denne situation huske, at selvom det kan have seriøse konsekvenser for vedkommendes karriere at gå imod sin chefs ordre, så har juristen et ansvar. Det fremgår af juristløftet, som bliver trykt på ens eksamensbevis, at ”juridiske kandidater aldrig vidende [må] vige fra ret og retfærdighed”.
Blume siger det nok bedst i sin bog: ”Andres ordrer er ikke nogen undskyldning for at fravige ansvaret.” (PB, s. 335)
Kan juristen frit vælge sine resultater?
Juristen skal altid anvende den juridiske metode. På den måde arbejder juristen indenfor en bestemt ramme. Vores retssystem er også med til at fastlægge nogle grænser for juristens arbejde. Dette er dog ikke ensbetydende med at juristen ikke har flere muligheder at vælge mellem. Der kan sagtens forekomme flere resultater, som alle er juridisk korrekte, ved brug af den juridiske metode. Her er det op til juristen at træffe et valg, som vedkommende kan stå indenfor.
PB, s. 329.
Hvilke hensyn påvirker juristens valg?
Juristens almene ansvar
Skal kunne stå indenfor sine beslutninger
Være opmærksomme på konsekvenserne af sine beslutninger
Respekt for de grundlæggende værdier
PB, s. 335, 336
Hvilke etiske krav kan man stille den juridiske forsker?
En karakteristisk for den juridiske forsker, at denne foretager en dybtgående og omfattende analyse af det retlige kildemateriale som grundlag for at fremstille gældende ret eller med henblik på at fremsætte retspolitiske forslag.
Udgangspunktet er at man ikke må handle videnskabeligt uredeligt.
Plagiering er en uacceptabel fremgangsmåde, også selvplagiering.
Det bør forudsættes, at det når det opnåede forskningsresultat er i orden, så skal det offentliggøres, sådan at det kan gøres til genstand for intersubjektiv kontrol og debat.
• S. 336-337
Hvad karakteriserer den gode jurist?
Denne jurist karakteriseres ved at være en person, der har overblik over retssystemet og mestrer den juridiske metode, og som vedkender sig et personligt og samfundsmæssigt ansvar for de handlinger, vedkommende foretager i sin egenskab af jurist.
Den gode jurist:
o Er uden at opgive sin fagligte integritet åben over for andre måder at betragte de problemstillinger på, som vedkommende vurderer.
o Har et fagligt udsyn og er i stand til selvkritisk at vurdere sin egen praksis
o Søger at fremme retfærdigheden, men respekterer også demokratiets vilkår.
o Kan sige fra, hvis det er nødvendigt af hensyn til retssystemets grundlæggende værdier.
• S. 338
Hvilket ansvar har en dommer?
Dommere har et stort ansvar, i straffesager må de søge den materielle retfærdighed og må gerne bringe noget nyt ind hvis det menes nødvendigt.
I civilsager må dommeren ikke bringe noget nyt ind og kan kun bedømme hvad der er blevet fremlagt. (forhandlingsprincippet)
