C9: Synkope Flashcards

1
Q

Hvad er synkope?

A

et symptom, der har forskellige årsager hos forskellige patientpopulationer og omstændigheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvad er definitionen på synkope?

A

pludselig, forbigående og fuldstændig bevidsthedstab. Posturalt bonustab med hurtig og spontan bedring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er årsagen til synkope?

A

cerebral hypoperfusion med ingen andre årsager til bevidsthedstab tilstede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er symptomerne ved præsynkope?

A
  • ekstrem svimmelhed
  • påvirket syn (tunnelsyn, sløret syn)
  • påvirket bevidsthed (% bevidsthedstab)
  • kan udvikles til synkope
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad kan være årsagen til forbigående bevidsthedstab?

A

Traumatisk:
- hovedtraume

ikke traumatisk:
- synkope
- epileptisk anfald
- psykogent
- sjældne årsager (subclavian steal-syndrom, vertebrobasilær TIA, subarachnoidalblødning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvad er årsagerne til synkope?

A
  • neuralt medieret refleks (60 %)
  • otostatisk (15 %)
  • kordiale arytmier (10 %)
  • strukturelt kardiogram-pulmonalt (5 %)
  • uforklarlige årsager (10 %)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er sandsynligheden for overlevelse efter 10 år ved kardial og neurologisk årsag til synkope?

a. henholdsvis ca. 50 % og 75 %
b. henholdsvis ca. 40 % og 50 %
c. henholdsvis ca. 60 % og 55 %
d. henholdsvis ca. 50 % og 40 %

A

b. henholdsvis ca. 40 % og 50 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke aldersgrupper får flest synkope tilfælde?

A

omkring 15-20 års alderen og efter 50 års alderen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor mange procent får synkope mindst 1 gang i deres liv?

a. 30 %
b. 60 %
c. 40 %
d. 15 %

A

c. 40 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor mange procent af hospitalsindlæggelserne er forårsaget af synkope?

a. 1-6 %
b. 2-10 %
c. 0,5-1,5 %
d. 5-10 %

A

a. 1-6 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor mange procent af skadestuebesøgene pr. år er forårsaget af synkope?

a. 2 %
b. 1 %
c. 5 %
d. 7 %

A

b. 1 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor mange procent af faldepisoderne hos ældre er forårsaget af synkope?

a. 10 %
b. 5 %
c. 20 %
d. 15 %

A

a. 10 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor mange procent af større skader (bilulykke, fraktur) er forårsaget af synkope?

a. 10 %
b. 6 %
c. 5 %
d. 3 %

A

b. 6 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor mange procent af mindre skader (flænger, blå mærker) er forårsaget af synkope?

a. 40 %
b. 20 %
c. 29 %
d. 23 %

A

c. 29 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan påvirker synkope pt’ens livskvalitet?

A
  • øger risikoen for ængstelig/depression
  • påvirker den daglige aktivitet
  • indskrænker bilkørsel
  • skifter arbejde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

nævn de tre klassifikationer af synkoper?

A
  • refleks synkope
  • kardiel synkope
  • synkope sekundært til otostatisk hypertension
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

hvad består den initiale udredning af synkope pt’er af?

A
  • anamnese
  • objektiv undersøgelse (inkl. neurologisk)
  • blodtryksmåling i liggende og stående stilling
  • 12-afledningers EKG (langt QT, WPW, overledningsforstyrrelser)
  • suppleres med:
    • sinus carotis massage (pt > 40 år)
    • ekkokardiografi (ventrikel funktion, klapfunktion, HOCM)
    • EKG monitorering (mistanke om arytmi)
    • otostatisk prøve ved synkope (i.f.m. stillingsskift eller mistanke om refleksudløst synkope)
  • risikostratificering (alvorlig sygdom)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

hvad består risikostratificeringen af pt’er med pludseligt forbigående bevidsthedstab?

A
  • høj risiko for alvorlige hændelser
  • lav risiko, men gentagne synkoper
  • lav risiko, enkelt synkope eller sjældne tilfælde
19
Q

hvad tyder på en kardial årsag til synkopen?

A
  • synkope under fysisk aktivitet eller i liggende stilling
  • brystsmerter, dyspnø, abdominalsmerter eller hovedpine i.f.m. synkope
  • pludselig indsættende hjertebanken hurtigt efterfulgt af synkope
  • familieanamnese med pludselig død i ung alder
  • kendt strukturel hjertesygdom
  • abnormt EKG
20
Q

hvad kan langtidsmonitorering ved mistanke om kardial synkope bestå af?

A
  • mobile cardiac outpatient telemetry
  • holter monitorering
  • event recorder
  • ekstern loop recorder
  • patch-recorder
  • implanterbar loop recorder
21
Q

hvad er fordelene ved en implanterbar loop recorder ved mistanke om kardial synkoper?

A
  • mulighed for fjerntelemetri
  • automatisk og patientaktiveret optagelse
  • største diagnostiske gevinst ved sjældne episoder
22
Q

hvad indikerer til en tilt-table test?

A
  • mistanke om refleks synkope
  • mistanke om otostatisk hypotension som årsag til synkope
  • mistanke om psykogen pseudosynkope
  • mistanke om POTS

OBS: en negativ tilt-table test udelukker ikke refleks synkope

23
Q

hvad er den praktiske udførelse af en tilt-table test?

A
  • kan foretages med eller uden medicinprovokation
  • der skal være kontinuerlig monitorering af EKG og BT

på OUH:
- 15 min liggende
- tilt op
- 30 min stående i 60 grader tilt op stilling

24
Q

Hvornår og hvordan foretages sinus caroticus massage?

A

hvornår:
- pt > 40 år
- synkope af ukendt årsag efter initial udredning
- mistanke om sinus caroticus syndrom

hvordan:
- Kontinuerlig EKG og BT
- massage i 5-10 sek (ikke okklusion)
- liggende og stående stilling

25
hvornår giver sinus caroticus massage en positiv test?
- asystoli > 3 sek - systolisk BT's fald > 50 mmHg
26
hvad forårsager refleks synkope?
Det er udløst af en kredsløbsrefleks, der medfører vasodilatation og/eller bradykardi. Forskellige undergrupper: - vasovagal synkope - sinus caroticus syndrom - situationssynkope
27
benævn karakteristika for vasovagal synkope
- hyppigste form for refleks synkope - sker i oprejst position - typisk ledsaget af sved, varmefornemmelse, kvalme, bleghed, træthed - vasodepressor hypotension og/eller bradykardi - kan mangle hos ældre - diagnosen stilles ved grundig anamnese
28
benævn karakteristika for sinus caroticus syndrom
- relateret til sinus caroticus hypersensitivitet - positiv sinus caroticus massage - ofte ældre - mange sværhedsgrader
29
benævn karakteristika for situationssynkope
- udløst af bestemte tilstande (hoste, grin, synke, vandladning, afføring) - tæt relateret til bestemte fysiologiske funktioner
30
benævn definitionen af ortostatisk hypotension
systolisk BT's fald over eller lig med 20 mmHg eller diastolisk BT's fald over eller lig med 10 mmHg ved skift fra liggende eller siddende til stående stilling
31
hvad er inddelingen af ortostatisk hypotension?
- initial (forbigående BT's fald indenfor 15 sek ved stillingsskift med præsynkope eller synkope) - klassisk (vedvarende BT's fald indenfor 3 min efter stillingsskift) - forsinket (vedvarende BT's fald over eller lig med 3 min efter stillingsskift, der forekommer gradvist indtil synkope nåes) - neurogen (udløst af ANS som regel grundet læsioner i det centrale eller perifere ANS
32
benævn, hvilket billede, der ses ved vasovagal synkope vs ortostatisk hypotension, når der foretages tilt-table test
venstre = vasovagal højre = ortostatisk
33
hvad er behandlingen af ortostatisk synkope?
stop/nedsæt vasoactive drugs, men fortsætter symptomerne: - counter-pressure manøvre - kompressionsstrømper - hævet hovedgærde under søvn - midodrine - fludrocortison
34
hvad er posturelt ortostatisk takykardisyndrom (POTS) karakteriseret ved?
- stigning i hjertefrekvens med over eller lig med 30/min ved skift fra liggende til stående stilling - hjertefrekvens ved stand ofte over eller lig med 120 - ingen ortostatisk hypotension
35
hvad er symptomerne ved POTS?
opstår ved liggende til stående position: - svimmelhed - palpitationer - rysten - alm. svaghedsfølelse - sløret syn ikke associeret med position: - oppustethed - kvalme - diarre - mavesmerter - træthed - søvnforstyrrelser - exercise intolerance - migræne - angst - øget opmærksomhed på egen krop sværhedsgrad varierer meget
36
hvad er prævalensen af POTS? a. 0,2 % b. 0,05 % c. 2 % d. 0,5 %
a. 0,2 %
37
hvad er gennemsnitsalderen ved sygdomdebut af POTS og i hvilken befolkningsgruppe forekommer det oftest?
gennemsnitsalder for debut = 21 +/- 12 år og > 90 % er hvide kvinder
38
hvordan inddeles de 3 fænotyper af POTS?
- neuropatisk POTS - hypovolæmisk POTS - hyperadrenerg POTS flere pt'er viser overlap
39
hvad er karakteristika for neuropatisk POTS?
- autonom neuropati i bestemte kargebeter - nedsat sympaticus tonus, der fører til vasokonstriktion og bloodpooling under thorax niveau - betydelig reduceret thoracal og cerebral blodflow ved tilt-table test - akrocyanose ved stand og tilt-table test
40
hvad er karakteristika for hypovolæmisk POTS?
- 13-22 % reduceret blod og plasmavolumen - plasmareninaktivitet og - aldosteron er lave - øget plasma angiotensin 2 hos nogle - dekonditionering hyppig komorbiditet
41
hvad er karakteristika for hyperadrenerg POTS?
- op til 50 % af POTS pc'erne - systolisk BT's stigning over eller lig med 10 mmHg ved stand i 10 min - øget plasma-noradrenalin over eller lig med 800 pg/mL ved stand i 10 min (normalt 400-500 pg/mL) - ændringer i noradrenalin metabolismen
42
benævn, hvilket billede, der ses ved vasovagal synkope vs POTS, når der foretages tilt-table test
venstre = vasovagal højre = POTS
43
hvad er behandlingen af POTS?
ofte multidisiplinær, der kræver tålmodighed neuropatisk: - kompressionsstrømpebukser - mavebånd - countermanøvre - midodrin (2,5-15 mg x 3 dagligt) hypovolæmisk: - aerob træning til rekonditionering - væskeindtag ( op til 3 L dagligt) - 1-2 L isotop NaCl infusion ved akut forværring - saltindtag (8-10 g dagligt) - fludrocortison (0,1-0,2 mg x 1 dagligt) hyperadrenerg: - undgå NRI, SSRI, SNRI - beta-blokker: propanolol 10-20 mg x 4 dagligt, bisoprolol 2,5-5 mg x 1 dagligt, metropolol 0,5-1 mg x 2 dagligt - øge vagus tonus: pyridostigmin 30-60 mg x 3 dagligt - mindsker takykardi: ivabradin 2,5-5 mg x 2 dagligt - ortostatisk hypertension: clonidine, alfa-methyldopa