CT Flashcards

1
Q

Forholdsregler i forbindelse med kontrastindgift

A
  • Alle patienter som har en eller flere risikofaktorer skal man have en eGFR på der er max en uge gammel.
  • Har pt. en eGFR på over 30 kan man give kontrast efter vægt.
  • eGFR under 30 afgøre lægen som der må gives kontrast og hvilke dosis der skal gives
  • Man skal kende pt. vægt inden man giver kontrast, så man ved hvor meget kontrast der skal gives.
  • Nedsat nyrefunktion.
  • Tidligere reaktioner.
  • Diabetes
  • Forhøjet stofskifte
  • Graviditet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad står eGFR for?

A

Estimeret glomerulær filtrationshastighed/rate. Bruges til at bedømme nyrefunktionen. Man måler kreatinin mængden i blodet. Det er et affaldsstof fra musklerne som nyrerne kun kan udskille.
Enheden er ml/min/1,73 m2.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er en pixel?

A

Det mindste billedelement og er et kvadrat i en voxel. En pixel kan kun antage en gråtone. For sin gråtone værdi alt efter absorptionen i patienten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er en voxel?

A

Dybden af en pixel. Snittykkelse. Man vil helst have isotopiske voxel som er lige store for at man kan rekonstruere i alle planer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er matrix?

A

Alle pixels til sammen. Jo større matrix, jo flere pixels og jo bedre billedkvalitet. Matrix størrelse er hyppigst 512 x 512.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Forklar snittykkelse

A

Tykkelsen på snittene bestemmer hvor mange detaljer man kan se, da man for mere data jo tyndere snit man har.
Snittykkelse har indflydelse på dosis. Tynde snit giver mere dosis til pt fordi røret skal køre flere omgange end hvis snittene er tykkere. For at have en god RO skal snittykkelsen være tynd. Hvis man leder efter noget mindre patologi skal snittene være tynde så man ikke overser det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Forklar pitch

A

Pitch beskriver forholdet mellem kollimering og lejets bevægelse, den har betydning for hvor hurtigt man flytter lejet under scanningen. Jo højere pitch man har jo lavere dosis, hvis man har en høj pitch for man en dårlig billedkvalitet da dosis er lavere.
Jo lavere pitch man har jo længere tid, tager det at scanne. Billedkvaliteten bliver bedre.
En pitch på under en 1 så er der overlap. Hvis den er over 1 er der ikke nogen overlap.
Hvor meget dataopsamling der er under scanningen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Forklar kollimering

A

Det er den totale indblænding af strålebundtet i z-retningen. Det måles på detektor niveau og har betydning for scantiden og dosis. Har man en fuld kollimering så bruges alle detektor i z-retningen, har man en halv kollimering bruges halvdelen af detektorerne i z-retningen.
Der er to kollimator som hedder primær- og sekundær kollimator. Den primær kollimator bestemmer hvor stor SFOV er. Den sekundær kollimator afgrænser den spredte stråling.
CT1: 64*0,625 så har man 40 mm man kan scanne i en rotation.
Jo mindre kollimering jo bedre billedkvalitet og mindre over range er der. Som giver geometrisk uskarphed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er DFOV?

A

DFOV står for display field of view. Det bestemmer hvor meget af SFOV som bliver rekonstrueret. Det kan være mindre eller lig med SFOV, men aldrig større end SFOV. Fordi man ikke kan rekonstruere noget som man ikke har scannet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er SFOV?

A

SFOV er scan field of view og viser indblændingen i xy-planet. Det definerer altså hvor mange detektorer som bestråles. Det er det område som man scanner af patienten. Hvis man køre med et mindre SFOV vil det give mindre spredt stråling. Man skal dog sørge for at man for det hele med på ens SFOV, da man ikke vil kunne se det som ligger uden for SFOV.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forklar filter og kernel

A

Bowtie filter som gør at man for en mere ensartet stråle mængde til detektoren og huddosis til patienten falder fordi der ikke skal bruges lige så mange stråler til at komme igennem perifert som der skal centralt. Filteret sidder lige efter røntgenrøret og er tyndere midt på end ude i siderne. Det gør at intensiteten af strålerne bliver tilpasset patientens anatomi. Men det virker kun optimalt hvis patienten er placeret i isocenteret.

Bløde filter forringer den rumlige opløsning, men de forbedrer LKO. Samt giver et bedre SNR. Lav kernel. Flere opsamlingerne af data for at kunne fremstille de forskellige gråtoner i billederne.
Hårde filter øger den rumlige opløsning, men nedsætter LKO og giver et dårligere SNR. Høj kernel.

Kernel er en algoritme i forhold til den rumlige opløsning. Man kan rekonstruere fra en blød kernel til hård kernel men ikke omvendt.
Ved CT2 kan man ikke lægge iMAR på hvis kernel er for hård, fordi der er for lidt data til at kunne rekonstruere med den algoritme. Man skal derfor gå ned i kernel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Forklar iterative rekonstruktioner

A

Iteraktive rekonstruktion er en rekonstruktionsmetode hvor man starter med at antage alle pixels har samme værdi. Man beregner så et billede og sammenligner det med de målte værdier. Så revideres antagelsen og det sammenlignes med de målte værdier. Dette fortsætter ind til at de antagende værdier og de målte værdier er inden for en accepterede grænse. Der beregnes altså hele tiden på billedet. Det er en god måde at trække støj ud af billederne på så man for en bedre billedkvalitet, samtidige kan man også reducere dosis til patienten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er rådata?

A

Rådata er de informationer som kommer fra detektoren der ikke er blevet behandlet. De er beskytter så de ligger altid gemt så man kan rekonstruere ud fra det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er MPR?

A

Står for multi planar rekonstruktion. De data man har fra et plan, man har scannet, kan blive konverteret til data i andre planer som man ikke har scannet. rekonstruere i aksial, coronal og sagital.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er formålet med at anvende i.v. kontrat/ peroral kontrast?

A

Formålet med at anvende i.v. kontrast og peroral kontrast er at man bedre kan adskille blodkar og vævsforskelle. Fordi det for en højere absorption end det omkring liggende væv og strukturer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Forklar anvendelsen af de forskellige dosismodulations teknikker

A

Dosismodulations-teknik er en teknik hvor man ændrer på dosis igennem scanningen. Det gøres fordi kroppens områder har forskellige tykkelser og absorptioner. Under en scanning bliver dosis moduleret fire gange pr. rotation. Der findes tre forskellige former af dosismodulation.

17
Q

Forklar z-modulation

A

Modulerer dosis i patientens længde akse, altså z-retningen. Det foregår ved at den udregner svækkelsen og ud fra den i hver enkelt pixel i forskellig z-retning om regnes så til den vandækvivalent diameter.
Den har så nogle tabeller som er baseret på vandfatomer med en vandækvivlent diameter. Scannerne omregner så sine målinger ud fra oversigtsbilleder så ved den ud fra tabellerne hvor meget dosis den skal give for at man for den billedkvalitet man gerne vil opnå.
Den tilpasser dosis til den ønskede billedkvalitet og variere dosis under scanningen = en bedre ensartethed af billedkvalitet i z-retningen.
Den er styret af billedkvaliteten og justere på mAs.

18
Q

Forklar xy-modulation.

A

Varierer dosis med rørets vinkel i forhold til patienten. Tager højde for svækkelsesforskellen der er mellem AP og Lat. Når røret står AP og PA skal den skrue ned for dosis og så op når røret står Lat.
For at undgå artefakter i pelvis og skulder.
Det kan gøres under rotationen(altså når man scanner) eller beregne det ud fra de to oversigtsbilleder inden scanningen går i gang.

19
Q

Forklar xyz-modulation

A

En kombination af x-modulation og xy-modulation

20
Q

Forklar DLP

A

DLP står for dose length product og er et produkt af CTDI x længden af scanningen. Den siger noget om hvor langt man har scannet. Den siger ikke noget om strålefølsomheden af det væv man har scannet. Den fortæller ikke hvor meget dosis patienten har fået.

21
Q

Forklar CTDI

A

CTDI står for computed tomography dose index. Det fortæller hvor meget dosis der kommer ud af røret men ikke hvor meget dosis patienten har fået. Det er et estimat for et snit som ændrer sig fra snit til snit pga. dosismoduleringen.

22
Q

Forklar artefakter og hvilke man typisk ser

A

: Hvis der er dele i billedet som man ikke kan føre direkte tilbage til patientens anatomi, kalder man det artefakter. De forstyrrelser der er i billedet, kan være fra patienten eller scanneren.

  • Bevægelse både frivillige og ufrivillige.
  • Beam hardening, ses mellem knogler og blødt væv
  • Metal, ude og indvendigt metal.
  • Photon starvation, opstår i områder hvor patienten er større f.eks. bækken og skulder.
  • Ring, opstår pga. fejl i detektorelement.
23
Q

Forklar støj

A

Støj skyldes fotonernes forskellige passager gennem et homogent objekt. Om der sker en interaktion eller de går direkte igennem. Man kan måle støj med SD som er standard deviationen. Der findes forskellige typer af støj som f.eks. kvantestøj der ses som forstyrrende elementer i billedet og digitaliseringsstøj som opstår under beregning af billedet.
Støj kan mindskes ved at lave tykke snit, rekonstruere og komprimere patienten.
Dosis har også indflydelse på støj da jo højere dosis jo mindre støj. Patientens størrelse har også en indflydelse.
Ved en blød kernel er mindre støj end der er ved en hård kernel.
Kollimering har også en indflydelse.

24
Q

Forklar LKO

A

Scannerens evne til at adskille væv med små forskelle i HU. Det er vigtigt i bløddelsdiagnostik da man skal kunne adskille bløddelene som ligger meget tæt på hinanden og som har små forskelle i HU. Den er afhængig af SNR i billedet, hvis der er meget støj i billedet vil LKO være dårlig. Så man skal have en god SNR.
LKO er dårlig ved tynde snit grundet støjen.
Ved de fleste er det vigtigt at have en god LKO fordi man har mange bløddelsundersøgelser.
Patientens størrelse har en indflydelse på LKO.
Dosis, støj, snittykkelse, kernel har indflydelse.
Patienten størrelse har også en indflydelse. Hvis de er tynde, har de ikke noget fedt imellem organerne så det er svære at adskille vævene fra hinanden.
Ved en hård kernel har man en dårligere LKO end ved en blød kernel
Blød kernel giver god LKO.

25
Q

Forklar RO/ spatial opløsning

A

Rumlig opløselighed er scannerens evne til at adskille små strukturer som har en stor forskel i HU.
Defineret som linje par pr. mm. Jo mindre detektor jo bedre bliver RO.
Fås ved tynde snit og hård kernel.
Hård kernel giver god RO men mere støj.
Isotopiske voxel giver en bedre RO.

26
Q

Forklar HU

A

HU-skalaen er en skala som giver et direkte udtryk for svækkelsen i de enkelte voxels. Vand har en HU på 0 og luft har en HU på -1000 da det ikke svækker stråling. Jo højere HU et stof har jo mere svækker det strålingen. Den lineære svækkelseskoefficient aftager med stigende foton-energi hvilket betyder at et stofs HU varierer med den kV som der bliver scannet ved. Man operer med en skala fra -1000 til +3000. Hvis man anvender en bitdybde på 12 kan man repræsentere 4069 forskellige HU. Gråtonerne er lysere jo højere HU de repræsenterer. Det vil være en høj kontrast hvis forskellen mellem HU, på det man scanner, er stor. Omvendt vil der være en lav kontrast hvis forskellen mellem HU er lille. Høj kontrast kan se når man scanner knogler og bløddele overfor hinanden fordi knogler har en HU på +250 og bløddele har en HU på -100 til +80. Lav kontrast kan man se når man scanner bløddele som abdomen og cerebrum.

27
Q

Forklar WW/WL

A

WW er bredden på vinduet eller antal gråtoner og WL er midtpunktet af vinduet. Ved f.eks. abdomen har man et vindue på 300/40 hvor 40 er midtpunktet af vinduet og 300 er det antal gråtoner man kan se med det vindue. Et lunge vindue ligger på 1200/-600 her er -600 midtpunktet og 1200 er antal gråtoner som man kan se. Man skifter vinduet alt efter hvad man kigger på.
For høj kontrast differentiering mellem for eksempel bløddele og knogler vælges et bredt ww som giver flere gråtoner
Ved lav kontrast differentiering for eksempel mellem lever og nyre bruges et smalt ww som giver færre gråtoner.
Et bredt WW bruges altså ved scanninger af knogler eller pulmones. Hvor et smalt WW bruges ved scanninger af abdomen eller cerebrum.

28
Q

Forklar/ tegn det overordnede forløb fra generator til det færdige billede på skærmen

A

Generator -> røntgenrør(karakteristisk stråling og bremsestråling) -> Fotonerne sendes ud -> primære kollimator -> bowtie filter + andre filter -> Strålerne går gennem patienten ( fotoelektrisk- og compton effekt) -> detektorbue -> DAS -> Billeddannelsen.

29
Q

Forklar billeddannelsen

A

Selve billeddannelsen foregår i flere delprocesser som inddeles følgende trin sampling -> digitalisering -> præprocessing -> Z-interpolation -> rekonstruktion -> postprocessing -> billedvisning

30
Q

Hvilke risikofaktorer findes for at indgive et kontraststof?

A
  • Patienter over 70 år
  • Dehydrering, nyrerne arbejder langsommere hvis man ikke har drukket nok.
  • Akut sygdom, kroppen er på overarbejde og giver man kontrast er der en ting mere som kroppen skal arbejde på at komme af med.
  • Tidligere kontrast allergi.
  • Diabetes
  • Kendt nyreinsufficiens.
  • Nyreopererede.
31
Q

Hvilke bivirkninger kan et kontraststof give?

A
  • Kvalme og opkast.
  • Hovedpine og svimmelhed.
  • Angst .
  • Hypertension ( forhøjet blodtryk)
  • Abdominalesmerter
  • Konfusion
  • Ødemer
  • Hypotension
  • Allergiske reaktioner
  • Anafylaktisk shock
  • Hjertestop
32
Q

Hvordan virker adrenalin?

A

Adrenalin er karkontraherende og dilaterende, så det kontrahere de små perifere blodkar og dilatere de store centrale kar så blodet kommer til de vigtigste organer i kroppen.
Det øger blodtrykket og stimulere hjertet pumpekraft og dets frekvens, så hjertet slår hurtigere og hårdere, på den måde kan der komme noget blod ud i kroppen. Det øgede blodtryk gør også at pulsen stiger.
Det udvider bronkierne så patienten kan trække vejret igen.
Det virker inden for meget kort tid når man bruger det i.m.

33
Q

Hvad indeholder akutkassen?

A
  • Adrenalin
  • Ventoline inhalations spay -> bronkodilaterende.
  • Ventoline injektion -> bronkodilaterende.
  • Clemastin injektion -> antihistamin som blokere for at histamin kan sætte sig i receptorerne og skabe en allergisk reaktion.
  • Stesolid emulsion injektion - Kramstillende middel/ muskelafslappende.
  • Solu-Cortef - Dæmper en allergisk reaktion.
34
Q

Hvad er symptomerne på et vasovagalt schock og hvordan behandler man det?

A
  • Blodtryksfald
  • Bleghed
  • Bradykardi - langsom puls
  • Kvalme
  • Opkast
  • Koldsved
    Hvis en patient for en vasovagal reaktion så få patienten ned og ligge med bene oppe, så blodet løber tilbage til hjertet.
35
Q

Hvordan er omnipague opbygget?

A

Det er en monomer som den har en benzenringe i sin opbygning.

36
Q

Hvordan konstateres et hjertestop?

A

Hjertestof konstateres ved at tjekke om patienten er ved bevidstheden og vejrtrækningen. Hvis patienten er bevidstløs og har en unormal vejrtrækning er det et hjertestop.

37
Q

Hvilken kontrast bruges i afdelingen?

A

Omnipaque 300 mgI/ml