Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Praktik > MR > Flashcards

MR Flashcards

1
Q

Hvilket band område arbejder man i i MR?

A

Mega Hz - MHz

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad betyder TR?

A

Time to repeat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad betyder TE?

A

Time to ekko

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan opføre atomkernerne sig i et ydre magnetfelt?

A

Spin-up og spin-down -> retter sig efter magnetfeltet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er T2 relaksation/decay?

A

Spin-spin relaksation - Går stille ud af fase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke parametre giver et T1-vægtede billede?

A

Kort TR og kort TE

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke parametre giver et T2-vægtede billede?

A

Lang TR og lang TE

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke del af atomet anvendes til klinisk MR billeddannelse?

A

Protonerne.

Primært brint atomerne man bruger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er Lamorfrekvens?

A 
Lamors ligning:
ω0 = γx B0
ω0 = precessionsfrekvens 
γ  = den gyromagnetiske konstant (for vand 42,57 MHz/T)
B0 = det eksterne magnetfelt.

Den siger noget om precessionsfrekvens som er den frekvens der skal sendes ind for at skabe resonans.
Man kan bruge ligningen til at finde ud af hvilken frekvens man skal sende ind for at modtage et signal fra kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken indflydelse har den magnetiske feltstyrke på SNR?

A

Jo højere Tesla, jo bedre signal

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilken indflydelse har snittykkelsen på SNR?

A

Øges snittykkelsen stiger SNR.
Tynde snit -> falder SNR og RO stiger.
Tykke snit -> stiger SNR og RO falder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilken indflydelse har matrix størrelsen på SNR?

A

Mindskes matrix stiger SNR fordi der er flere atomer i hver voxel som er med til at danne signal.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken indflydelse har FOV på SNR?

A

Lille FOV lav SNR -> færre protoner i hver voxel.

Stor FOV høj SNR -> flere protoner i hver voxel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilken indflydelse har valget af spole på SNR?

A

Jo flere kanaler spolen har jo bedre SNR.

Spolen skal være så tæt på anatomien som muligt, så SNR bliver så god som muligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er fluxtæthed?

A

Fluxtætheden er tætheden af feltlinjerne og der hvor de ligger parallelt vil der være størst fluxtæthed, hvilket er i midten af scanneren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er resonans?

A

Resonans opstår når der er sviningsmæssige overensstemmelse mellem to systemer. Det opstår fordi et system påvirkes med en frekvens som svare til den frekvens systemet har. På den måde kan man overføre energi fra et svingende system til et andet, så længe de har samme frekvens.
Bruges til at overføre energi fra scanneren til patienten under en scanning, samt at modtage signal fra patienten.
Man udsender en resonansfrekvens for at lave et signal som man kan aflæse. Frekvensen bliver modtaget af protonerne i kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er spoler?

A

Spoler bruges til at udsende signaler og modtage signaler. De skal være tæt på anatomien man scanner så man for det optimale signal. Forskellige slags spoler.
En afsender spole udsender RF signalet ved tiden TR og en modtager spole måler signalet ved tiden TE.
De forskellige spoler har forskelligt antal kanaler og jo flere kanaler en spole har jo højere/ bedre bliver SNR.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Forklar T1 relaksation(spin-lattice)

A

Ved T1 relaksation sker der en gendannelse af den longitudinelle magnetisering. Det er den primære proces hvor protonerne relakserer tilbage til det longitudinelle plan.
Vand er længere om at relaxere end fedt, hvilket betyder vand har en lang T1-tid og fedt har en kort T1-tid. Fedt relaxere hurtigere end vand.
TR bestemmer hvor meget T1 relaksation der er i billedet.

19
Q

Forklar T2 relaksation(spin-spin)

A

Ved T2-relaksation de-faser protonerne og mister deres energi i det transverselle plan.
Når radiosignalet fra b1 slukkes de-faser protonerne, der sker en T2. vektoren bliver gradvis mindre med de-fasningen.
De går ud af fase.

20
Q

Forklar TR

A

TR står for time to repeat og er tiden fra man sender en RF puls til man sender den næste. Måles i ms

21
Q

Forklar TE

A

TE står for time to ekko og er tiden man aflæser ekkoet. Efter RF pulsen er sendt af sted går der en vis tid inden man aflæser signalet. Det kaldes TE tiden. Måles i ms

22
Q

Forklar TI

A

TI er inversions tiden og er den tid det tager noget væv at passere det transverselle plan og komme tilbage til det longitudinelle plan efter det er blevet ramt af en RF-puls. Fra 180 grader puls til 90 grader puls.

23
Q

Forklar spin ekko sekvens

A

Ved spin ekko sender man først en 90 grader puls og derefter en 180 grader puls så de går i fase igen. Efter den aflæser man signalet. Så man har kun et ekkotog hvilket betyder at scanningen tager længere tid.

24
Q

Forklar turbo spin ekko

A

Ved turbo spin ekko sender man først en 90 grader puls og derefter flere 180 grader pulser. Hvor mange 180 grader pulser der kommer afhænger af længden på TR, da TR styre hvor mange snit man kan eksitere. Jo længere TR er jo flere 180 pulser kan der komme. Det skaber flere ekkotoge hvilket betyder at scanningen kan gå hurtigere. Jo flere 180 grader pulser jo dårligere bliver signalet.
Man kan fylde flere linjer i k-space på en gang.

25
Q

Forklar IR

A

Inversions recovery er en teknik som starter med en 180 grader puls, så kommer der en 90 grader puls mere og så aflæser man ekkoet. Den er T1 vægtet og derfor en T1 teknik. Grunden til at den er T1 vægtet skyldes at den har en kort TR og TE.
Når den starter med en 180 grader puls kommer vævet ned i det longitudinelle plan med det samme. Vævet har så en længere rejse fra det longitudinelle plan end hvis det havde været i det transverselle plan. Det betyder at der bliver skabt en større adskilles mellem vævene fordi der er længere tilbage til det longitudinelle plan og væv relaksere med forskellige hastigheder. Dette giver en højere kontrast forskel pga. den større vævs adskilles.

26
Q

Forklar STIR

A

En IR hvor der er sat en TI på. TI er kort.
Den er T2 vægtet og har derfor en lang TR og lang TE.
Undertrykker hurtigt væv, altså væv som precissere langsomt som fedt.
På denne sekvens træder væske frem.
Derfor er den god til patologi.

27
Q

Forklar FLAIR

A

En IR hvor der er sat en TI på. TI er lang.
Undertrykker langsomt væv, det væv som precissere hurtigt som væsker gør.
Her undertrykker man cerebrospinalvæsken.

28
Q

Forklar hvad gradienter er

A

En gradient er bestemmende for billedopbygningen og derfor også matrix. Måden man sætter gradienterne på bestemmer hvor i patienten man sender og modtager.
Det er en spole hvor der løber en strøm igennem på den måde kan man mindske eller øge magnetfeltet i enten x,y, eller z retningen.
Der er tre gradienter snit gradient, fase gradient og frekvens gradient. Gradienterne vælges efter snitretningen hvor den først er snit gradienten som kommer samtidig med den 90 grader impuls

29
Q

Forklar snitgradienten

A

Den er afhængig af scanplanet og vælges når man vælger om man vil have axiale, sagitale eller coronale billeder. Man kan frit vælge snitgradienten.
I en spin ekko sekvens påtrykkes snitgradienten samtidig med 90 grader pulsen.
Når man påtrykker gradienten vil anatomien i gradientens retning opleve et forskelligt magnetfelt. Magnetfeltet vil være højere end B_0 i den ene ende og lavere i den anden ende. Forskellen er meget lille. Det gør at præssionsfrekvenserne er forskellige i gradientens retning.

30
Q

Forklar fasegradienten

A

Man vælger fasegradienten ud fra de anatomiske strukturer. Der er mest sandsynlighed for at få støj eller artefakter i faseretningen hvilket betyder at man vælger faseretningen så det er den retning hvor støjen vil være mindst forstyrrende.
Man kan frit vælge fasegradienten men man kan ikke vælge den gradient man har valgt som snitgradient.
Fasegradienten påtrykkes samtidig med 180 grader pulsen.
Denne gradient giver et højere magnetfelt end B_0 i den ene ende og et lavere magnetfelt i den anden ende. Gradienten tændes og slukkes mange gange efter hinanden, hvilket gør at protonerne til sidst vil præcessiere med samme frekvens men de vil ikke følges ad.

31
Q

Forklar frekvensgradienten

A

Den sidste gradient kan man ikke selv vælger fordi den bliver valgt ud fra de valg man har truffet for snitgradient og fasegradient.
Frekvensgradienten påtrykkes samtidig med at ekkoet opstår. Det er den gradient som deler matrixen i koloner.

32
Q

Beskriv matrix

A

Styres af fasegradienten.
Mindsker man matrix stiger SNR hvilket giver mindre støj i billederne men en dårligere opløsning. Det stiger fordi der er flere brint atomer som er med til at give signal.
Omvendt hvis man øger matrix så falder SNR hvilket giver mere støj i billederne men en bedre opløsning.
Når man øger matrix, bliver voxlen mindre hvilket betyder at SNR falder. Det giver mere støj i billederne og en dårligere billedkvalitet.

33
Q

Beskriv pixel

A

Det mindste billedelement. Pixel er summen af FOV delt med matrix.

34
Q

Beskriv voxel

A

Voxel er summen af FOV delt med matrix ganget med snittykkelsen. Det er altså en pixel som har fået dybde og derfor blevet en rummelig ting.
Størrelsen på voxelen afgør hvor mange atomer den indeholder.
Lille voxel indeholder få atomer og givet et lavt SNR.
Stor voxel indeholder flere atomer og giver en større SNR

35
Q

Hvad er FOV?

A

Det område man gerne vil scanne.

36
Q

Forklar snittykkelse og dens indflydelse på billedkvalitet

A

Snittykkelsen defineres af snitgradienten.

Øges snittykkelsen stiger SNR fordi man har mere væv med.

37
Q

Forklar RO

A

Rumlig opløsning er scannerens evne til at adskille små strukturer som har en stor forskel i HU.
Ligningen for RO=matrix/(FOV·snittykkelse)
Høj rumlig opløsning for man ved at øge matrix, hvilket øger scantiden og SNR falder.
Lav rumlig opløsning for man ved at mindske matrix, hvilket for SNR til at stige og scantiden til at falde.

38
Q

Forklar SNR

A

SNR er signal to noise ratio, signal støj forholdet. Når SNR er godt/ højt betyder det at signalet er godt og støjen er lav. Er SNR dårlig betyder det at støjen er dominerende og signalet er aftagende pga. mere støj.
Signalet kommer fra patienten og det gør støjen også, samt fra de elektriske systemer i scannerne.
Lille voxel indeholder få atomer og givet et lavt SNR.
Stor voxel indeholder flere atomer og giver en større SNR

39
Q

Forklar scantiden

A

Scantiden er den tid scanningen tager.
TR, NEX, antal fasekodninger og antal ekkotoge har en indflydelse på scantiden.
Fordobler man NEX så fordobler man scantiden fordi at ekkoet skal aflæses dobbelt så mange gange.
Stiger TR så stiger scantiden fordi det er time to repeat og jo flere gange man skal gentage jo længere bliver scanningen.
Jo højere matrix jo længere scantid fordi man skal fylde flere linjer i k-space.
Antal fasekodninger, alt efter om kan gøre spin ekko eller turbo spin ekko

40
Q

Hvordan se væv ud på et T1 vægtede billede

A

Fedt bliver lyst altså hyperintenst, væske bliver mørkt, knoglerne er lysegrå - lysere end på T2, muskler er mørkegrå lige som knoglerne,

41
Q

Hvordan er væv ud på et T2 vægtede billede

A

Fedt bliver lyst, væske bliver lyst altså hyperintenst, knoglerne er mørke, musklerne er mørkegrå,

42
Q

Hvordan ser væv ud på en FLAIR

A

En IR med en lang TI, slukker for vand så det er mørkt og fedt er lyst.

43
Q

Hvordan ser væv ud på en STIR

A

Slukker for det lyse, så væske står tilbage. Knogler, væske, fedt og muskler er mørke på nær det væske som har forbindelse til patologi det er lyst.

Praktik (4 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions