Del 2 af implantationen Flashcards
(7 cards)
Hurtigt resume af anden del af implantationen
I begyndelsen af anden uge, der vil embryoblasten blive opdelt i to kimlag, epiblast og hypoblast (den primitive endoderm).
Et hulrum (kavitet) kaldet amnionhulen vil blive udviklet ved blastocyttens embryonale pol mellem epiblasten og trofoblasten.
Amnionhulen bliver hurtigt omvokset af et lag af flade epitelceller fra epiblasten, der danner den fremtidige væg heri, og som bliver til en af de i alt 4 ekstraembryonale hinder.
Den øvrige del af epiblasten og hypoblasten danner herefter den bilaminære kimskive, beliggende imellem amnionhulen dorsalt og blastocoelet ventralt.
Fra cellerne i kimskiven dannes det “egentlige embryo” samt de ekstraembryonale hinder.
I løbet af andet uge udgår der fra hypoblasten to bølger af cellevandringer til blastocelet.
Den første cellevandring danner den primitive blommesæk, og den anden cellevandring omdanner den primitive blommesæk til den sekundære blommesæk.
Midt i den anden uge bliver indersiden af trofoblastcellelaget og ydersiden af amnionhulen og blommesækken beklædt med et nyt cellelag: Den ekstraembryonale mesoderm.
Et nyt hulrum, det ekstraembryonale coelom eller chorionhulen, udvikles ved, at den ekstraembryonale mesoderm deler sig i to lag. Med dannelsen og opdelingen af den ekstraembryonale mesoderm bliver både amnionhulen og blommesækken (nu benævnt den endelige blommesæk) tolagede strukturer.
Amnionhulens indervæg består af ektoderm og ydervæggen af mesoderm.
Blastocystvæggen bliver på indersiden beklædt med ekstraembryonal mesoderm, og kaldes nu for chorion.
Samtidigt med overnævnte ændringer i blastocytten fortsætter implantationen.
Trofoblasten differentierer til 2 lag:
En cellulær trofoblast benævnt cytotrofoblasten og et hurtigt voksende perifert syncytium, der kaldes syncytiotrofoblasten.
Disse trofoblast-cellelag bidrager til de ekstraembryonale hinder, men ikke til den egentlige embryo.
Syncytioblasten, cytotrofoblasten og den tilhørende ekstraembryonale mesoderm vil sammen med livmoderen indlede dannelsen af placenta.
Ved denne proces kommer der udvækster fra det føtale væv kaldet chorionvilli, der strækker sig ind i de maternelle blodsinusoider.
Hvad gør syncytiotrofoblasten?
Den er med til at danne placenta sammen med cytotrofoblasten, mesodermet og livmoderen.
Sniger sig ind i/invaderer endometriet og begynder at trække blastocytten ind i uterinvæggen.
Hvad er det første der sker, efter at blastocysten adhærerer til uterinvæggen?
Trofoblast cellerne ved den embryonale pol deler sig.
Nogle af cellerne vil miste deres cellemembran og fusionere med andre og herved danne et syncytium. Disse celler kalde syncytiotrofoblasten.
Cellerne der danner den inderste del af trofoblast cellevæggen vil forblive intakte og danner cytotrofoblasten.
I løbet af anden uge vil celler afstødes fra cytotrofoblasten og dermed blive til syncytiotrofoblast, og dermed fusionere med syncytiet.
Altså Cytotrofoblast –> Syncytiotrofoblast (syncytiotrofoblast celle mængden øges).
Hvad sker der fra den 6. til den 9. dag med embryoet?
Embryoet bliver fuldt implanteret i endometriet. Proteolytiske enzymer bliver secerneret fra cytotrofoblasten med formålet at nedbryde den ekstracellulære matrix imellem endometriecellerne.
Aktive fingerlignende processor strækker sig fra syncytiotrofoblasten ind mellem de separerende endometri celler og trækker embryoet ind i endometri laget.
Mens dette skrider frem vil syncytiotrofoblasten stille roligt ekspandere og omslutte hele blastocysten. Ved 9 dagen vil hele blastocysten være omsluttet, undtagen et lille område ved den abembryonale pol.
Et “plug”, dannet af et acellulært materiale vil til sidt forsegle hullet i endometrien, som blastocysten kom ind i gennem.
Hvad sker der med embryoblasten på 8 dagen?
Før implantationen begynder celler fra embryoblasten af dele sig, ved 8. dagen ville delingen være løbet så langt, at embroblasten tydeligt vil bestå af et ydre (øvre) lag af søjleformede epitelceller, epiblasten, og et indre (underliggende) lag af kubiske til affladede epitelceler, hypoblasten (eller den primitive endoderm).
En ekstracellulær basallamina og basalmembran dannes mellem de to lag, mens de differentierer.
Embryoblasten vil ved slutningen af delingen af embryoblasten til epiblasten og hypoblasten blive kaldt den bilaminære kimskive.
Med dannelsen af den bilaminære kimskive vil der nu være en dorsal-ventral akse i embryoet, epiblasten er dorsal, hypoblasten er ventral.
Beskriv dannelsen af amnionhulen
Dannelsen af amnionhulen, den første af de to nye hulrum, starter på 8. dagen, hvor der begynder at forekomme en væskeansamling mellem epiblasten og den ovenliggende trofoblast.
Et lag af epiblastceller vokser frem mod den embryonale pol og differentierer til et affladigt epitel, som danner en ny tyndvægget hinde, der adskiller den nydannede amnion hule fra cytotrofoblasten. Denne hinde kaldes amnionhinden.
Amnionhinden er en af de fire ekstraembryonale hinder (amnion- chorion-, blommesæk- og allatoishinden).
Amnionhulen er i starten mindre end blastocysthulen, men udvider sig løbende, og ved 8. uge omslutter den hele fosteret.
Dannelse af blommesæk og chorionhulen
Celledelinger i hypoblasten efterfulgt af 2 cellevandringer, antages at være måden hvorved at blommesækkens hinder dannes.
Blommesækkens hinder strækker sig fra hypoblasten ned til blastocysthulen.
Den førte cellevandring begynder på 8. dagen og danner den primitive blommesæk (også kaldt den exocoelome hinder eller heusers membran).
Samtidigt dannes den ekstraembryonale mesoderm, der udfylder resten af blastocysthulen med løst orrganiserede celler.
Denne tidlige mesoderm menes hos mennesket at opstå fra hypoblast/den primitive blommesæk.
Ved 12. dagen er den primitive blommesæk fortrængt (og vil degenerere) af den sekundære cellevandring fra hypoblasten, som vil danne den sekundære blommesæk.
Et nyt hulrum, det ekstraembryonale coelom eller chorionhulen dannes ved, at den ekstraembryonale mesoderm opslittes i 2 lag.
Choriomhulen adskiller så embryoet med dets tilhørende blommesæk og amnionhule fra blastocystens væg. Denne kaldes nu chorion.
Med opslitningen af den ekstraembryonale mesoderm i to lag bliver amnion, blommesækken og chorion alle to lagede strukturer.
