Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

Økonomi og velfærd > Demokrati, ideologi og politik > Flashcards

Demokrati, ideologi og politik Flashcards

(74 cards)

Start Studying
1
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Socialisme

A

Karl marx: Målet er et samfund, hvor alles besale behov dækkes og økonomiske forskelle formindskes ‘en hver yder efter evne og nyder efter behov’ socialdemokratiet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Liberalisme

A

John Locke: Alle ret til liv, ejendom og frihed. ‘Det enkeltes menneske er sin egen lykkesmed’ - venstre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Konservatisme

A

Edmond Burke: Målet er at bevare det gode i samfundet og sikre ansvarlig udvikling med respekt for historie og tradition. Gud, konge og fædreland.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Socialliberalisme

A

Stuart Mill: målet er at skabe et frit, retfærdigr og solidarisk samfund. - redikale venstre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nationalkonservatisme

A

Målet er at bevare og styrke nationens unikke karakter og sikre dens selvstændighed i en globaliseret orden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Komunisme

A

samfundet skal være klasseløst og produktionsmidlerskal ejes af befolkningen i fællesskab.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Partier og ideologier

A

Politiske skillelinjer: fordellingspolitik og værdipolitik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

fordellingspolitik

A

Hvor pengene skalfordeles

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

værdipolitik

A

holdninger til forskellige emner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

fordelingspolitik venstre

A

Socialisme: økonomisk lighed og omfordeling af skatterne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

fordelingspolitik højre

A

Liberralisme: Lavere skatter og økonomisk frihed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

værdipolitik venstre

A

Frihed og fremskridt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

værdipolitik højre

A

Traditioner og konservative værdier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Røde outline

A

fokus på økonomisk omfordeling og lighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

blå outline

A

fokus på økonomisk frihed og individets ansvar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

venstre orinteret

A

Den universalle velfærdsmodel, økonomisk omfordeling og lighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

højre orinteret

A

Den residuale vældfærdsmodel, frihed, tradition og ansvar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Downs’ model

A

Her er mennesker rationelle (Fornuft) og egoistiske. Politikernes mål vil have stemme maksimum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Molins model

A

Viser hvad der påvirker politikerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Eastons model

A

Model over, hvordan politik fungere og finder sted i et repræsentativt demokrati

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Demokrati

A

Folkestyre: Folket har afgærende indflydelse på, hvem der skal have politisk styre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Direkte demokrati

A

I dk ser vi det når der er folkeafstemning f.eks.EU

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Repræsentativt demokrati

A

Borger udvælger politike repræsentanter til at repræsentere dem i folketinget, regionsrpdene og kommunalbestyrelsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Forholdstalsvalg
Dk: Medaterne fordeles så stemmer og pladser går op, 10% stemmer = 10% medater
26
Fleretalsvalg i enkel mandskridse
USA: Deler landet op i valgkredse pg vinderen af valgkredsen får plads i paralamentet
27
Deltagelsesdemokrati
I demokrati er vigtigt at borger ikke kun har indflydelse på valg, men også deltager aktivt i samfund f.eks. partiarbejde og interresse organitationer.
28
Konkurrencedemokrati
Vigtigt at stemme på et parti eller repræsentant
29
Den paralamentiske styringskæde
Styrsystemet og aktør, der prøver at have indflydelse
30
Direkte magt
Får en til at gøre noget, som personen ikke ville have gjordt. f.eks. trusler eller lovgivning
31
Indirakte magt
Person indretter sig efter en anden uden tvang. påvirket af tanker, normer og værdier.
32
Bevidstkontrolerende magt
Man manipulere en anden til a tro hans tanker
33
Deskursiv magt
Person A taler på en bestemt måde for at få person b til at handle på en bestemt måde f.eks. SU-penge er cafepenge, så ik stem
34
Institutionel magt
Det er magt som instituter (Stat, skole) udøver gennem faste regler, struktur og rutiner.
35
Montesquieus tredeling af magten
Den lovgivende magt (folketinget), Den udøvende magt (regering og Dem dømmende magt (domstole)
36
Krav til at stemme
1. over 18 år 2. Dansk statsborgerskab og 3. bopæl i DK
37
Kernevælgere
De 'loyale', der altid stemmer på det samme
38
Marginalvælgere
Usikre på, hvor deres stemme skal være
39
Issue-voting
Vælger har ikke taget hele partiet i betragtning og stemmer beseret på enkeltsager
40
Class-voting
Vælger stemmer efter, hvad der er bedst for egen social klasse
41
Catch all-parti
Parti der rækker ud til vælger på tværs af de sociale klasser
42
To-partisystem
Hænger med 'fleretalsvalg i enkeltmandskredse', Ene parti har fleretal i paralamentet, de er derfor stærkere og vedtage flere love USA: Demokraterne og republikanerne
43
Flerepartisystem
Forholdtalsvalg: Kan ikke danne regering alene - skal samarbejde med andre partier
44
Politiske parti
Gruppe af mennesker, der arbejder sammen om at få magt i samfundet gennem valg.
45
Interesseorganisation (Deltagelses demokrati)
Ofte store velorganisered organisationer, beskæftiger sig med medlemerners interesser, ikke samfundets
46
Græsrodsbevægelse (Deltagelses demokrati)
Folkebevægelser, der prøver at ændre samfundet uden at være et parti
47
Regering og folketing
Regering har udøvende magt, mens den lovgivende magt varetages af regeringen og folketinget. Folketinget har 179 medlemmer.
48
Regeringspartier
De/det parti der udgør regeringen(Socialdemokratiet, venstre og moderaterne)
49
Oppositionspartier
Partier i folketinget, der ikke er en del af regeringen, de vil påvirke regeringens lovforslag f.eks. under debatter
50
Lovgivningsprocessens 4 faser
Intiativfasen, Lovforberedelsesfasen, beslutningsfasen og implenteringsfasen
51
Intiativfasen
En ide eller ændrig opstår fra regeringen (ministerium), folketingets medlemmer eller interesseorganisationer.
52
Lovforberedelsesfasen
Loveforslaget udarbejdes med bidrag fra eksperter og interssanter
53
beslutningsfasen
Forslaget fræmlægges i folketinget og det går igennem 3 faser: 1.Debat 2. forslag til Ændringer 3. Stemme
54
implenteringsfasen
Loven er vedtaget og skal opretholdet, politiet styre det
55
Positiv paralamentarisme
Tyskland: Her skal et parti eller flere sammen have flertal i folketinget for at danne regering
56
Negativ Paralamentarisme
DK: De må ikke have fleretal IMOD sig, for så kan de ikke danne parti.
57
Fleretalsregeringer
En regering med partier, der har mere end halvdelen af pladserne i folketinget (90/179)
58
Mindretalsregeringer
Regering med et eller flere partier, der ikke har fleretal i folketinget (>90) skal hele tiden søge støtte fra andre partier, når de vil have et lovforslag
59
Et partiregering
Er meget sjælendt i Danmark, men en regering der kun består af et parti
60
Politisk dagsorden
Vigtig aktuelle begivenheder og emner inde for politik som klima. Politikere afholder debatter for at få nogle bestemte debatter op. Virksomheder og fagforeninger vil også have indflydelse
61
Politiske diskurser
De måder, politiske emner og ideer bliver talt om og forstået, det former folks holdning og beslutning
62
Priming
Forbereder folket til kommende beslutning f.eks. indgå kompromiser for at vise samarbejde eller tage afstand fra partiets tidligere politik
63
Framing
Indramme politiske emner vha. styrkemakører eller værdiladet f.eks su og cafepenge
64
Defensivt spin
Vælge medier fra, undlad at udtale sig
65
offensivt spin
politiske arktør forsøger at komme i medier f.eks. interviews
66
proaktivt spin
kommer negativ historie i forkøbet, offenligøre den eller aflede med vigtigere emne
67
reaktivt spin
forsøger at rette op på historie, modangrib troværdighed eller indrøm rejl
68
Medierne som vagthund
holder øje meg maghaverene, afsløre og undersøger
69
fjerde statsmagt
stor indflydelse på samfund og politik. men ikke formel politisk magt
70
medalisering
vigtige, i følger med i politik. men de kan fordreje ting: 1. forenkler 2.vægt på identitetsfaktoren 3. polarisere (Splitter folk op) og vægter sensationer (Nyheder vægger følelser)
71
Autokrati
diktatur, folk intet at sige og en eller få har magt
72
Teokrati
politisk magt følger religion og samfund indretter sig efter biblen
73
medborger
der deltager i samfundet, organision, stemmer og politiske møder
74
modborger
deltager ikke aktivt, truer politikere, sort marked og uddeler flaske nyheder

Økonomi og velfærd (6 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions