Den faste jord Flashcards

(79 cards)

1
Q

Afstand til solen

A

147 mio km
1 AU

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Afstanden til månen

A

400.000 km

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Afstanden til nærmeste stjerne

A

Proxima centauri

270.000 AU
4,25 lysår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Universets alder

A

14 mia år

Beregnes af dopplereffekten og baggrundsstråling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Jordens alder

A

4,55 mia år

Kappen dannes 50 mio år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Månens alder

A

4,52 mia år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Solsystemets alder

A

4,567 mia år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Jordens tidlige atmosfære

A
  • ase 1
    • Jorden var meget varm
    • atomerne var volatile (planeten var for varm) og H og He undslap
  • fase 2
    • Vulkanerne afgasser
    • H og He, der undslag bliver erstattet af gasser fra vulkaner
      • vand, co2 ammoniak
      • vulkanerne smelter sten, der dannes gas fra stenene
    • Vandet kondencerer og havene skabes - co2 falder til bunds som kalk
    • Kometer tilføjer formentlig også gas og vand
  • fase 3 - nu.
    • N2 O2
    • Jorden bliver kold nok til at vand kondencerer
      • Vandkoncentration i atmosfæren falder - det samme før CO2 koncentrationen, da det opløses i vandet
    • I takt med at iltkoncentrationen stiger i atmosfæren kommer der liv på landjorden
    • N2 reagerer ikke med andre materialer i jorden/vandet og bliver derfor i atmosfæren
    • Fotosyntese skaber O2 - bliver først signifikant for 600 mio år siden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke grundstoffer dannes af big bang

A

H, deuterium, He, Li

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Datering vha meteroritter

A

Daterer meteoritter for at bestemme jordens alder

Uran 238 henfalder til bly 206 (4,468 mia år)

Uran 235 henfalder til bly 207 (0,705 mia år)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvornår og hvordan blev Jordens kerne dannet?

A

Jorden kappe og kerne er blevet dannet indenfor de første 50 mio år af jordens levetid

I jordens tidlige alder var planeten flydende og tunge elementer - jern, nikkel - falder til midten

Efter jorden har fået kerne og kappe støder den sammen med Theia → månen dannes af brudstykkerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke grundstoffer er de hyppigst forekommende i vores solsystem?

A

Carbonaceous chondrites: primitive meteoritter fortæller om solsystemets sammensætning
De har en sammensætning der minder meget om Solens

Meget H, He, C, O, N, Ne

Oddo-Harkins regel
- Lige antal protoner er mere stabile = forekommer oftere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke grundstoffer er de hyppigst forekommende på Jorden – og hvorfor er det ikke de samme som i solsystemet?

A

Jern, Oxygen, silicon, magnesium

Jorden mistede volatile grundstoffer og materialer i tidligt i dens levetid
- blæst væk

Jorden har mange refraktoriske materialer (varme-resistente, smelter ved høj temp)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Frostlinjen

A

4,5 AU

Mellem mars og jupiter

Volitale materialer fryser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Jordens diameter/omkreds

A

12.742 km (6371 km)

40.075 km

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Månens diameter/omkreds

A

3.474,8 km

10.921 km

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Ældste bjergart fundet på jorden

A

Gneiss i Canada 4 mia år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Ældste mineral fundet på jorden

A

Zirkon i Australien 4,4 mia år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvor store er planetesimaler ca

A

1 km

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor mange stjerner er der ca i mælkevejen

A

300 mia

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvor varmt skal der være i en stjerne for fusion begynder

A

10-15 mio grader C

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad kendetegner jovianske planeter

A

Jupiter, Saturn, Uranus og Netptun

Deres sammensætning minder om den originale nebulas

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Asterorider

A

Mellem Mars og Jupiter

ca. 1 cm til 930 km

Meteoritter kommer ofte fra asteroider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Kuiper bæltet

A

Udenfor Neptuns bane

30-100 AU

Asteroider, Dværgplaneter, Kometer

ca 1 cm til 2000 km

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Late Heavy Bombardment
4,1 til 3,8 mia år siden
26
Oort skyen
Korn af volitale materialer der er fanget af solens tyngdefelt H2O, CO2, NH3, CH4 3500 AU
27
Jordens magnetfelt
Beskytter jorden mod solvind og kosmisk stråling Dag: Magnetfeltet er sammenpresset pga solvinden og har her en udstrækning på 6-10 jordradier Nat: Magnetfeltet udstrukket pga solvinden – op til flere hundrere jordradier Skyldes elektriske strømme i jordens ydre flydende kerne
28
Van Allen belt
Jorden har to Van Allen bælter Bælter af stråling fra protoner (inderst) og elektroner (yderst)
29
Nordlys
Elektroner fra solen exciterer O og N atomer i atmosfæren Finder sted i Termosfæren >80 km Oxygen: Grøn / orange-rød Nitrogen: Blå, lilla eller rød
30
Atomsfærens opbygning
Troposfæren (0-10 km) - her falder temperaturen hurtigt (+20 til -50) Statosfæren (10-50 km) - temperaturen stiger lidt igen (0 grader) - ozonlaget Mesospheren (50-80 km) - temperaturen falder til -80 Thermosfæren (80-100km) Langt de fleste luftmolekyler er koncentreret i bunden af atmosfæren, så her er tyngdekraften størst
31
Jordens hypsometri
Jordens overflade er dækket af omkring 70% vand Det meste af landjorden ligger lige over havniveau
32
Jordens bathymetry
Hvordan højden af havbunden af fordelt Trenches kan være over ti km dybe
33
Geotermisk gradient
Temp stiger med 15-30 C/km i den øverste Del af skorpen Ved større dybder stiger temp med 10 C/km eller Mindre 32 km under Jordens Er temp 400-700 C I Jordens centrum er temp ~4700 C
34
Jordens indre opbygning
Indre kerne 5155 km til 6371 km Ydre kerne 2900 km til 5155 km Kappe 2900 km til 10-70 km Skorpe 10-70 km til 0
35
P-bølger
Primær bølger Udesendes først Trykbølger Bevæger sig ca 6km/s i skorpen - op til 13 km i kappen P-bølgers manglende skygge side har afsløret at jorden har en fast kerne Inge Lehmann (starte 1900-tallet)
36
S-bølger
Sekundære bølger Har amplitude/går op og ned Kan ikke bevæge sig gennem flydende materiale Bevæger sig langsommere end p-bølger - 5 km/s i skorpen - 6 km i øvre kappe S-bølgers skygge side ligger modsat epicentret, det de ikke kan bevæge sig jordens flydende indre
37
Efter jordskælv hvad ville man se på en seismograd
Lille p-bølge Lidt større s-bølge Store overfladebølger
38
Moho
Grænsen mellem skorpen og kappen Her øges hastigheden af P-bølger brat “Moho” – markerer en ændring materiale-sammensætning
39
Lithosfæren
Skorpen og den øverste del af kappen Ca 100 km tyk Hård, stiv og relativ kold
40
Astenosfæren
Varm, blød, plastisk - her foregår konvention Dette er glidelaget, som de tektoniske plader bevæger sig på Temperatur over 1280 grader 100 km til 350 km
41
Jordens skorpe
To typer skorpe: - Oceanisk skorpe 7-10 km tyk - Kontinental skorpe: 25-70 km tyk Oceanisk skorpe består af mafiske bjergarter - Primært basaltisk - Basalt (2.9 g/cm3) - Gabbro (3.0 g/cm3) Kappen består af peridotit – en ultramafisk bjergart (3.3 g/cm3) Kontinentel skorpe - Primært granitisk - Felsiske bjergarter -Lettere - Stor del O og Si - Kontinental skorpe består flere forskellige bjergarter - Mafiske (45-55% SiO2) - Intermediære (55-65% SiO2) - Felsiske (>65% SiO2)
42
Hvad består jordens indre af
Øvre kappe: silikatmineraler Transitionszone: faseskift mellem silikatmineraler Nedre kappe: silikatmineraler Ydre kerne: flydende jern Indre kerne: krystallint jern Mineralerne får højere densitet med dybden Eksperimentelt arbejde med mineraler ved højt tryk og temperatur (1952) Det har vist sig at kernen består af: Ca. 80% Fe, 5-15% Ni, derudover S, O, Au, Co, Pt Ydre kerne: flydende fordi temperaturen er så høj at det høje tryk Ikke kan holde dem fastlåst i en fast gitter-struktur Indre kerne: Trykket er her så højt af atomerne fastlåst i krystaller Den nederste del af den ydre kerne størkner langsomt Den indre kerne vokser med 1mm / år.
43
Hvordan kender vi jordens indre (Mineraler)
Differentierede meteoritter Laboratorie eksperimenter med diamantambolt Høje temperaturer opnåes ved laser
44
Hvilke grundstoffer forekommer hyppigst i Jordens skorpe?
Oxygen (46%) Silicium (28%) Derudover Al, Fe, Mg
45
Hvilken bjergart består Jordens kappe hovedsageligt af – og hvilke mineraler indgår der i denne bjergart?
Peridotit, ultramafisk (<45% SiO2) Olivin Magnesium
46
Hvordan forklarede man tidligere Amerika-Afrika gåden?
Den gængse forklaring var kontinenterne faktisk var forbundne, men at en bibelsk syndflod rev dem fra hinanden.
47
Hvad er Gondwana og Tethyshavet og hvem opdagede det?
Suess opdagede superkontinentet Gondwanaland og Tethyshavet 550 mio år siden til 180 mio år Suess: landområderne var tidligere forbundet i et superkontinent som senere blev oversvømmet
48
Hvilke teorier er tidligere brugt til at forklare bjergkædedannelse og pladetektonik?
Contracting earth theory Kan forklare: Forekomsten af marine aflejringer på land Forekomsten af samme fossiler på flere kontinenter Vulkanisme opstår når kontinenter kollapser Jorden mindskes Alternativt Jorden udvider sig
49
Beskriv og diskuter de forskellige observationer der ledte Alfred Wegener på sporet af hypotesen om kontinentaldrift.
Wegner postulerede Pangea i 1920 Gletscheraflejringer og skurestriber fra Perm (Sydamerika, Sydafrika, Indien, Australien, Anaktis) - Et stort område sydpå Ved rekonstruktion ligger områderne samlet ved høje sydlige breddegrader Klimabælter Ækvator: sumpområder (kul) og rev Subtroperne: ørken og saltaflejringer Fordeling af fossiler Cynognathus levede både i Afrika og Sydamerika Bjergarter og bjergkæder Når Atlanten "lukkes" passer specifikke bjergarter og bjergkæder sammen Kystlinjen passer i kontinenterne og pangea, men også bjergarterne tæt på kysten på begge sider af Atlanten
50
Wegeners hypotese om kontinentaldrift mødte stor modstand – beskriv hovedargumenterne mod Wegeners hypotese.
Hvordan bevæger kontinenterne sig? Hvorfor bevæger kontinenterne sig? Hvilke kræfter er store nok til at drive kontinenternes drift? Wegener gav indtryk af at kontinenterne ”pløjede” sig gennem havbunden - men det kan ikke lade sig gøre da oceanbunden er for hård Wegener foreslog også at centrifugalkraften fra Jordens rotation kunne drive kontinenterne - men denne kraft er slet ikke stor nok
51
Hvad mente Arthur Holmes om konventionceller
1929 Forslog at termisk konvention i kappen skaber swell i havet og derved skaber ny skorpe og driver kontinenterne Holmes var også den første geolog til at anvende radioaktivitet til at datere geologiske materialer
52
Hvorfor kortlægges havbunden først og hvordan gøres dette?
Havbunden kortlægges i 50'erne pga den kolde krig Kortlægges vha sonar
53
Hvad opdagede Marie Tharp
Identificerede riftzonen, der løber ned gennem Atlanten (1952) Havbunden spredes, hvilket stemmer over ens med kontinentaldrift Fordelingen af epicentre bekræfter at Marie Tharp havde ret (mange i riftzonen) - men det tog lang tid før hun blev anerkendt for sin opdagelse
54
Beskriv havets bathymetry
Den midt-oceaniske højderyg rejser sig ca. 2 km over havbunden I midten af højderyggen er der en ca. 1-km dyb V-formet dal (rift) Tæt på kontinenterne er der Continental shelf Længere ude er der abyssal plain Sonar har også afsløret dybhavsgrave, undersøiske bjerge, guyots og opsprækkede zoner
55
Hvad går sea-floor hypotesen ud på
Harry Hess (50'erne) Da havbunden er tynd, må den være ung Havbunden bliver tykkere når man bevæger sig væk fra mid-ocean ridges Hess og venner indså at det måtte være sådan kontinenterne bevægede sig Smelte fra kappen strømmer op ved spredningsryggen Ny havbund (basalt) dannes og spredes I begge retninger Afkøling væk fra spredningsryggen > større vanddybder Oceanisk havbund destrueres og “recycles” i dybhavsgravene
56
Beskriv hvordan sediment tykkelsen ændrer sig på tværs af Atlanten.
Riftdal Midtatlantiske højderyg rejser sig et par km op - spreder sig ca 3-4 cm om året Nogle undersøiske bjerge og grave i abyssmal plain kontinental hylde Når en plade bevæger sig væk fra MOR og afkøles, så bliver den lithosfæriske kappe tyngere og havdybden stiger fordi pladen synker i takt med afkølingen. Tykkelsen af den oceaniske skorpe ændres ikke med alderen.
57
Beskriv den overordnede struktur af Jordens magnetfelt – hvad er inklination og deklination?
Konventionsceller i kernen ændrer form og retning = dipolen og jordens akse er ikke helt ens. Dipolen vandrer Nålen peget ikke mod nord og følger ikke længdegrader. Vinklen mellem nål og længdegrader er deklination Vinklen mellem magnetfeltet og jordens overfalde (ethvert givent sted) er inklination - Man ligger nålen på en pind. Den bevæger dig horizontalt - Vinklen er 0 ved magnetisk ækvator - Vinklen er 90 ved magnetisk pol
58
Beskriv hvordan kontinenternes placering kan rekonstrueres med palæomagnetisme.
Visse bjergarter “optager” retningen af Jordens magnetfelt da de blev dannet. Hvis man måler inclinationen og deklinationen i basalter med forskellige alder kan man rekonstruere kontinenternes placering på Jorden Dette arbejde udvikledes i midten og slutningen af 1950’erne
59
Jorden skifter polaritet - abnormaliteter
Striber med magnetiske anomalier opstår når ny basalt dannes ved den midt-oceaniske spredningsryg. Basalt på havbunden har derfor “optaget” ændringer magnetfeltets polaritet over tid - dette støtter også havbundsspredning Dette ses i marine magnetiske abnormaliteter - de stedet bjergarten er aflejret med samme polaritet som nu vil være positive -aflejringer med omvendt polaritet vil være negative Et tidsrum med enten normal eller omvendt polaritet kaldes en chron Mindre intervaller i de store intervaller kaldes subchron
60
Havbundens alder
Ældste ca 200 mio år gammel - øst for Japan Ung tæt på mid-ocean rigdes
61
Diskuter hvad begrebet ”Apparent polar wander” dækker over.
Før man opdagede og accepterede at kontinenterne bevægede sig, lignede det polen vandrede Når man målte på kontinenterne hvor polen burde have ligget tidligere lignede det den bevægede sig
62
Hvornår blev pladetektonik anderkendt som teori
Med oceanspredningen blev (op gennem 60'erne) pladetektonikken anerkendt som teori. Pladetektonikken mødte dog stadig modstand helt til 1980'erne.
63
Hvor mange tektoniske plader findes der
Der findes ca 20 plader - hvoraf 12 af dem er “major plates” Dette er forsimplet - virkeligheden er mere kompliceret med mikroplader
64
Pladetektonikkens principper
Jordens lithosfære kan opdeles i plader der bevæger sig ift. hinanden. Når en plade bevæger sig deformeres den stort set ikke internt da pladen er stiv (rigid). Når to plader bevæger sig ift. hinanden sker det ved forskydninger/bevægelser langs pladegrænser. Kontinenter udgør dele af visse tektoniske plader – og kontinenterne bevæger sig sammen med resten af pladen. Dette er den ”Kontinentaldrift” som Wegener deducerede sig frem til, men ikke kunne forklare. På grund af pladetektonikken forandres Jordens overflade konstant.
65
Hvad er aktive og passive kontinentale marginer
Aktive er kontinentale marginer der ligger på en pladegrænse Passive ligger inde midt ppå en kontinentalplade
66
Hvordan ved vi hvor plademarginerne går
Fordelingen af vulkaner og jordskælv rundt i pladegrænserne
67
Hvilke tre slags pladegrænser findes der
Divergente - væk Konvergente - mod Transforme - skævt
68
Hvad karakteriserer divergente pladegrænser
Bevæger sig væk Konstruktive Skaber ny havbund
69
Hvilke bjergarte dannes ved havbundsspredning (MOR)
På havbunden dannes ekstrusiv bjergart - basalt Dybere dannes intrusiv gabbro Der dannes også pudelava Derudover er der black smokers - overopvarmet vand strømmer ud og organismer lever her
70
Hvad sker der med divergente pladegrænser på land
Der sker riftdannelse Den kontinentale lithosfære trækkes og fortyndes De øverste ca 15 km opsprækkes og der sker forkasninger og sker riftdannelse Varm astenosfære flyder op og der sker vulkanisme opsplittelsen kan åbne kontinenter og danne nyt hav
71
Hvad kendetegner konvergente pladegrænser
Bevæger sig fra hinanden Destruktiv Der er enten subduktionszoner eller kollisionszoner Subduktion Den nedadgående plades vinkel afhænger af alder (densitet) og astenosfærens temperatur Kold=større vinkel Pladen kan fortsætte helt ned til ydre kerne Kollision mellem to kontinenter sker efter subduction har “spist” den oceaniske plade der før var mellem de to kontinenter. Den kontinentale skorpe er for let til at blive subduceret. Når to kontinenter kolliderer så udsættes bjergarterne for stort tryk og de deformeres. Bjergkæder dannes I denne process.
72
Hvad er en vulkansk bue
Subduktion langs randen af et kontinent resulterer I en vulkansk bue på kontinentet (a continental volcanic arc). Sedimenter på den subducerende plade bliver skrabet af og danner akkretionskiler (accretionary prisms). Når subduktionen sker mellem to oceanplader, så dannes der en vulkansk øbue på den overliggende plade.
73
Hvad kendetegner transforme pladegrænser
Sideværts bevægelse Transforme forkastninger på havbunden forbinder forskudte segmenter af de midtoceaniske spredningsrygge. Aktive forkastninger, hvor der forekommer jordskælv, finds kun I segmenterne mellem de active spredningsrygge.
74
Hvad er en strike-slip forkastning
En transform-forkastninger er en strike-slipforkastning der samtidig udgør en pladegrænse Strike-slip-forkastning: en forkastning hvor to Blokke glider forbi hinanden. To typer: Sinistral (left-lateral) Dextral (right-lateral)
75
Hvilke tre typer forkastninger findes der
Normal - Blok over forkastningen (hanging wall) bevæger sig nedad Forekommer når en blok strækkes (tensilt stress) Revers - Blok over forkastningen (hanging wall) bevæger sig opad Forekommer når en blok sammenpresses (kompressivt stress) Strike-slipforkastning - To blokke glider forbi hinanden Forekommer når en blok eller to plader oplever ”shear stress”
76
Hvordan dannes hot-spots
Vulkanisme midt på pladerne Mantle plumes Hotspot tracks viser pladernes bevægelse
77
Hvad kaldes undersøiske bjerge
Guyots Over tid eroderes hotspot-vulkanøer og synker ned under havoverfladen og bliver hermed til undersøiske bjerge. Guyots er et undersøisk bjerg med en flad top, som er fremkommet pga erosion ved havoverfalden.
78
Hvad driver pladernes bevægelse
Konvektion - varme legemer afkøles - komplicerede koventions celler Ridge push - højderyggen “skubber” pladerne fra hinanden Slab pull - Nedadgående plade trækker resten af pladen med sig - “Slab pull” opstår fordi den gamle oceaniske lithosfære er tungere end den underliggende asthenosfære og derfor sinker hvorved den trækker resten af pladen med sig.
79
Hvad forstår man ved Wadati-Benioff-zonen?
En zone i den øvre kappe hvor der er jordskælv når de sker subduktion Wadati-Benioff-zonen definerer et hældende bånd af jordskælv der fortsætter ned til grænsen mellem den øvre og nedre kappe ved 660 km.