Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K9: Oftalmologi - SJ > Diabetisk retinopati > Flashcards

Diabetisk retinopati Flashcards

1
Q

Itslearning

Type 1 diabetiker med svære øjenkomplikationer. Diagnose?

1) Iris melanom
2) Akut glaukom
3) Maculært ødem
4) Iris rubeose
5) Proliferativ retinopati

A

4) Iris rubeose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Itslearning

Højresidigt fundusfoto hos type 1 diabetiker. Diagnose?

1) Corpusblødning
2) Iris rubeose
3) Proliferativ retinopati
4) Non-proliferativ retinopati
5) Papilødem

A

3) Proliferativ retinopati

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Itslearning

Tilfældigt fund hos type 1 diabetiker med upåvirket visus. Diagnose?

1) Grenveneokklusion
2) Non-proliferativ retinopati
3) Iris rubeose
4) Proliferativ retinopati
5) Corpusblødning

A

4) Proliferativ retinopati

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

F20
Hvad er klassiske fund på nethinden hos en patient med non-proliferativ diabetisk retinopati?

  1. Mikroaneurismer, retinale blødninger, cotton wool spots og hårde ekssudater.
  2. Mikroaneurismer, glaslegemeblødning, cotton wool spots og hårde ekssudater.
  3. Mikroaneurismer, glaslegemeblødning, karnydannelser og fibrovaskulære forandringer.
  4. Karnydannelser, glaslegemeblødning og fibrovaskulære forandringer
  5. Karnydannelser, cotton wool spots, glaslegemeblødning og fibrovaskulære forandringer
A
  1. Mikroaneurismer, retinale blødninger, cotton wool spots og hårde ekssudater.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

E20
Hvilke af følgende forandringer kan man observere på nethinden hos en patient med diabetisk
retinopati?
1. Mikroaneurismer.
2. Spiculae.
3. Atrofiske forandringer.
4. Præretinale karnydannelser.
5. Cotton wool spots.

Svarmuligheder:
A. 1+4+5
B. 1+2+3
C. 3+4+5
D. 1+3
E. 2+5

A

A. 1+4+5

Note: kort fortalt om diabetisk retinopati.

Diabetespatienter har ofte et højere blodglukose end normalt og de høje sukkerkoncentrationer kan medføre tab af blodkar i retina og dermed iskæmi. Der vil på baggrund heraf være en overproduktion af VEGF, som stimulerer til karnydannelse. Disse nye kar er små og skrøbelige, og brister nemt.

Der ses altså mikroaneurismer, præretinale karnydannelse. Cotton wool spots er resultatet af iskæmi og den deraffølgende overprofuktion af VEGF som tegn på små infarkter i retinae.

Atrofiske forandringer ses ved AMD. Spiculae har jeg endnu ikke hørt om.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

F23
Hvilket udsagn om diabetisk retinopati er korrekt:
1. Panretinal laserbehandling er indiceret hos patienter med moderat nonproliferativ diabetisk retinopati
2. Der er etableret en nationalt screeningsprogram, hvor der anbefales screening med 5-årige intervaller til alle med diabetes
3. Diabetisk makulært ødem kompliceres ofte af glaslegemeblødning
4. Ved diabetisk makulært ødem ses oftest retinale druser
5. Diabetisk makulært ødem behandles oftest med central laser behandling eller intravitreal vækstfaktorhæmmende terapi

A
  1. Diabetisk makulært ødem behandles oftest med central laser behandling eller intravitreal vækstfaktorhæmmende terapi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

E21
Hvilket udsagn om diabetisk øjenscreening er falskt?

A. Diabetisk øjenscreening foretages i Danmark hos praktiserende øjenlæger og hos udvalgte
sygehusafdelinger.
B. Formålet med øjenscreening er at detektere synstruende, behandlingskrævende diabetisk
retinopati.
C. Patienter med ny diagnosticeret type 1 diabetes bør henvises subakut til øjenscreening.
D. Patienter som alene behandles med kostomlægning og motion bør også indgå i
screeningsprogrammet.
E. Gravide har øget risiko for diabetisk retinopati og bør derfor screenes oftere igennem
graviditeten.

A

C. Patienter med ny diagnosticeret type 1 diabetes bør henvises subakut til øjenscreening.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

E21
Hvilke udsagn er korrekte om proliferativ diabetisk retinopati?
1. Behandles oftest med panretinal laser.
2. Kan kompliceres af glaslegemeblødning.
3. Er oftest ledsaget af øjensmerter.
4. Kan kompliceres af sekundært glaukom.
5. Er næsten altid ledsaget af nedsat syn.

Svarmuligheder:
A. 1+2+4.
B. 1+3+4.
C. 1+3+5.
D. 2+3+4.
E. 3+4+5.

A

A. 1+2+4.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

F21
Hvad er standardbehandlingen hos patienter med proliferativ diabetisk retinopati uden synstab?

A. Central laserbehandling.
B. Panretinal laserbehandling.
C. Anti-VEGF injektioner.
D. Vitrektomi.
E. Observation og efterfølgende behandling, hvis der optræder synstab.

A

B. Panretinal laserbehandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

E22
Hvilket af nedenstående udsagn omkring screening for diabetiske øjenforandringer er ikke korrekt:

A. Proliferativ diabetisk retinopati ses altid hos patienter med diabetisk makulært ødem.
B. Patienter med type 1 diabetes bør tilbydes screening efter 5 års sygdomsvarighed.
C. Patienter med type 2 diabetes bør henvises til screening ved sygdomsdebut.
D. Screening for diabetisk retinopati udføres bedst ved fundusfotografering.
E. Formålet ved øjenscreening hos patienter med diabetes er at detektere synstruende diabetisk
retinopati (proliferativ diabetisk retinopati og/eller diabetisk makulært ødem), så dette kan
behandles, inden der opstår irreversibelt synstab.

A

A. Proliferativ diabetisk retinopati ses altid hos patienter med diabetisk makulært ødem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

F22
Nedenfor ses et retinalt fundusfoto fra en patient med diabetes og proliferativ diabetisk retinopati.

Angiv de to markerede fund i svarmulighederne nedenfor.
A. Hårde ekssudater + laserspor.
B. Hårde ekssudater + karproliferation.
C. Cotton wool spots + karproliferation.
D. Karproliferation + laserspor.
E. Cotton wool spots + laserspor.

A

D. Karproliferation + laserspor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

TBL
Ved Fundus hypertonicus grad 4 ses der altid:

  1. Maculært ødem
  2. Irreversibelt dybt synstab
  3. Cornealt ødem
  4. Papilødem
  5. Kraftige øjensmerter
A
  1. Papilødem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

TBL
Hvilket udsagn er korrekt angående cotton wool spots?

  1. Cotton wool spots kaldes også hårde eksudater
  2. Cotton wool spots skyldes infarkter medførende lokalt ødem i nervetrådsfiberlaget.
  3. Cotton wool spots ses kun ved fundus hypertonicus og diabetisk retinopati.
  4. Cotton wool spots skyldes udsivning af serumproteiner i retina.
  5. Ingen af overstående.
A
  1. Cotton wool spots skyldes infarkter medførende lokalt ødem i nervetrådsfiberlaget.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

TBL
Hvilket udsagn er korrekt angående diabetisk maculopati?

  1. Type 2 diabetikere har en øget risiko for maculært ødem sammenlignet med type 1 diabetikere.
  2. Diabetisk maculært ødem ses kun ved proliferativ diabetisk retinopati.
  3. Maculopati medfører altid et reversibelt tab af centralsynet.
  4. Diabetisk maculært ødem ses aldrig samtidig med diabetisk retinopati.
  5. Lavt blodtryk disponerer til udviklingen af diabetisk maculopati.
A
  1. Type 2 diabetikere har en øget risiko for maculært ødem sammenlignet med type 1 diabetikere.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

TBL
Hvilket udsagn er mest korrekt angående diabetisk retinopati?

  1. Mikroaneurismer, retinale blødninger, cotton wool spots og eksudater er alle retinale læsioner, som ses ved diabetisk retinopati.
  2. Type 1 diabetikere har en øget risiko for diabetisk retinopati sammenlignet med type 2 diabetikere.
  3. Proliferationer kan erkendes oftalmoskopisk og på en fluorescens angiografi
  4. Man kan godt have proliferativ diabetisk retinopati uden en eneste proliferation på nethinden.
  5. Alle ovenstående
A
  1. Alle ovenstående
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

TBL
Hvilket udsagn omkring fundus hypertonicus er korrekt?
1. Lettere grader af fundus hypertonicus kan nemt afskilles fra arteriosklerose forandringer på nethinden.
2. De retinale forandringer svinder langsomt efter, at blodtrykket er behandlet ned.
3. Øjensymptomerne vil ofte være mere udtalte end de almene symptomer på forhøjet blodtryk.
4. Transitoriske visuelle obskurationer ved fundus hypertonicus er årsag til irreversibel synsnedsættelse.
5. Alle patienter med velbehandlet hypertension bør gå til regelmæssig kontrol hos en øjenlæge.

A
  1. De retinale forandringer svinder langsomt efter, at blodtrykket er behandlet ned.
17
Q

TBL
Hvilket udsagn er korrekt?
1. Både iskæmi på grund af diabetes og venøse okklusioner kan medføre nykardannelser (proliferationer).
2. Bløde og hårde eksudater adskiller sig alene ved deres vægtfylde.
3. Retinale blødninger er ofte lysere jo dybere de er beliggende i nethinden.
4. IRMA forandringer ved diabetes er små proliferationer.
5. Ved fundus hypertonicus ses dilaterede og snoede (tortuøse) arterioler.

A
  1. Både iskæmi på grund af diabetes og venøse okklusioner kan medføre nykardannelser (proliferationer).
18
Q

F18
Opgave 3-1
Hvad er formålet med at screene patienter med diabetes for diabetisk retinopati?

  1. At kunne tilbyde laserbehandling, når non-proliferativ diabetisk retinopati opstår.
  2. At kunne detektere og behandle synstruende retinopati inden irreversibelt synstab opstår.
  3. At kunne fotodokumentere patients sygeforløb ved gentagne nethindefotos for at kunne lægge rette behandlingsstrategi, hvis der opstår retinale mikroaneurismer.
  4. Bedre at kunne skelne bløde exudater (cotton wool spots) fra intraretinale mikrovaskulære abnormiteter.
  5. At kunne indlede behandling for proliferativ diabetisk retinopati, hvis synet bliver dårligere end 0,33 (6/18)
A

2 - At kunne detektere og behandle synstruende retinopati inden irreversibelt synstab opstår.

19
Q

F18
Opgave 3-2:
Hvornår skal patienter med type 1 diabetes første gang henvises til øjenscreening?

  1. Ved sygdomsdebut
  2. Efter 5 års sygdom
  3. Når HbA1c bliver højere end 64 mmol/mol (8,0%)?
  4. Når visus reduceres mindst to linjer på synstavlen
  5. Når der udvikles øjensmerter
A

2 - Efter 5 års sygdom

20
Q

F18
Opgave 3-3:
Hvornår skal patienter med type 2 diabetes første gang henvises til øjenscreening?

  1. Ved sygdomsdebut
  2. Efter 5 års sygdom
  3. Når HbA1c bliver højere end 64 mmol/mol (8,0%)?
  4. Når visus reduceres mindst to linjer på synstavlen
  5. Når der udvikles øjensmerter
A
  1. Ved sygdomsdebut
21
Q

F18
Opgave 3-4:
25-årig mand med type 1 diabetes i 19 år. Ingen synsproblemer. Visus OU: 1,0 uden korrektion.
Der er taget fundusfoto som led i øjenscreening. Hvad viser billedet, og hvorledes skal der handles?

  1. Non-proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 12 måneder.
  2. Proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 6 måneder.
  3. Proliferativ diabetisk retinopati. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling.
  4. Diabetisk makulært ødem. Nyt øjenfoto om 12 måneder.
  5. Diabetisk makulært ødem. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling eller anti-VEGF injektion.
A

3 - Proliferativ diabetisk retinopati. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling.

22
Q

F18
Opgave 3-5:
59-årig kvinde med type 2 diabetes i 4 år. Ingen synsproblemer. Visus o.dxt.: 0,8 uden korrektion. Visus o.sin: 1,0 uden korrektion.
Der er taget fundusfoto som led i øjenscreening. Hvad viser billedet, og hvorledes skal der handles?

  1. Non-proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 12 måneder.
  2. Proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 6 måneder.
  3. Proliferativ diabetisk retinopati. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling.
  4. Diabetisk makulært ødem. Nyt øjenfoto om 12 måneder.
  5. Diabetisk makulært ødem. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling eller anti-VEGF injektion.
A
  1. Non-proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 12 måneder.
23
Q

F17
Nedenstående fundusfotos viser fem retinale sygdomme med påvirkning af makula.
Hvilket foto viser forandringer forenelige med diabetisk makulært ødem?
A
B
C
D
E

A

A

24
Q

F16
2-1
57 årig mand med dysreguleret type 2 diabetes igennem 15 år. Aktuel HbA1c på 68 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol). Desuden moderat hyperkolesterolæmi.
Han fortæller, at han den sidste måned har fået tiltagende sløret syn på venstre øje.

Objektiv undersøgelse:
Visus o.dxt: 6/6 med egen korrektion
Visus o.sin.: 6/18 med egen korrektion
Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne
Oftalmoskopi o.sin: Se foto
Hvad fejler patienten?

  1. Amotio retinae involverende makula.
  2. AMD omkring papillen samt punkt-blødninger i hele retinas periferi.
  3. Diabetisk makulært ødem med hårde eksudater temporalt for makula samt
    spredte hæmoragier.
  4. Atrofisk papil samt proliferationer omkring makula.
  5. Grenveneokklusion i nedre temporale karbue.
A

3: Diabetisk makulært ødem med hårde eksudater temporalt for makula samt
spredte hæmoragier.

25
Q

F16
2-2
Dysreguleret og dyslipid type 2 diabetiker med diabetisk makulært ødem o.sin.
Visus o.dxt: 6/6 med egen korrektion
Visus o.sin.: 6/18 med egen korrektion
OCT o.dxt.: Normal.
OCT o.sin. (se foto): Stort makulært ødem o.sin.
Fluoresceinangiografi ou.: Diffus central sivning o.sin. Ingen tegn på proliferativ retinopati.

Hvilken behandling vil du foreslå af det makulære ødem o.sin?

  1. Intravitreal injektion med anti-VEGF
  2. Vitrektomi
  3. Steroid dråbebehandling 1 x 4 dagligt i minimum 4 uger
  4. Panretinal laserbehandling
  5. Tabletbehandling med statiner
A

1: Intravitreal injektion med anti-VEGF

26
Q

F16
2-3
Dysreguleret og dyslipid type 2 diabetiker med diabetisk makulært ødem o.sin.
Patienten tilbydes 3 anti-VEGF injektioner på venstre øje med 4 uger mellemrum.

Godt 2 uger efter sidste injektion, ser du patienten akut, da han tidligere på dagen fik en
skygge for venstre øje som gradvist er taget til i størrelse. Han har ikke været ude for
noget traume og har ingen smerter.
Oftalmoskopi o.sin.: Se billede
Hvilket udsagn beskriver bedst, hvad du ser på billedet?:

  1. Amotio retinae.
  2. Grenarterieokklusion
  3. Centralveneokklusion
  4. Glaslegemeblødning
  5. Våd AMD med gennembrudsblødning
A

4: Glaslegemeblødning

27
Q

F16
2-4
Dysreguleret og dyslipid type 2 diabetiker med diabetisk makulært ødem o.sin., som nu er
kompliceret af glaslegemeblødning o.sin.
Man vælger at observere blødning i håb om spontan opklaring. Efter 2 uger er blødningen
klaret så meget op, at du har mulighed for at oftalmoskopere området bag blødningen (se
billede).
Hvad har formentlig udløst glaslegemeblødningen?

  1. Retinal rift
  2. Proliferativ diabetisk retinopati
  3. Amotio retina.
  4. Centralveneokklusion
  5. Choroidalt melanom
A

2: Proliferativ diabetisk retinopati

28
Q

E16
Hvilke udsagn er korrekte om synstruende diabetisk retinopati?

  1. Behandles oftest med laser og/eller intravitreal anti-VEGF
  2. Kan kompliceres af glaslegemeblødning
  3. Ofte ledsaget af øjensmerter
  4. Kan kompliceres af sekundært glaukom
  5. Altid ledsaget af nedsat syn

Sæt kryds ved det rigtige udsagn:
A. 1+2+4
B. 1+3+4
C. 1+3+5
D. 2+3+4
E. 3+4+5

A

A. 1+2+4

K9: Oftalmologi - SJ (12 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions