Dispositioner Flashcards
(15 cards)
Disposition 1: Kompetence og delegation, samt kompetencemanglers betydning for afgørelsens gyldighed.
(1) Kompetence
* Definition, formål (retssikkerhed) og retsgrundlag (ingen samlet lov)
* Tre former for kompetencefordeling: saglig, stedlig og funktionel
o Eksempler Fedevaresagen, Bidragspligten og rekursinstanser
* Afgørelse af kompetencespørgsmål – HR: Myndigheden selv, U: særlov el. overordnet
(2) Delegation
* 2 måder at overlade kompetence: Delegation og originær kompetence
* Definition, formål og retsgrundlag
* Intern delegation: Hierakisk og kollegialt
* Ekstern delegation: hierakiet, til kommunerne, ml. kommuner, ml. ministerier og til private
(3) Kompentencemanglers betydning for afgørelsens gyldighed
* Ugyldighedslæren (retlig, væsentlig, momenter)
* Eksempler på saglig, stedlig (og funkionel) inkompetence
Disposition 2: Almindelig og speciel inhabilitet
(1) Generelt om habilitet
a. Definition og formål (ingen usaglighed, korrekt og lovlig samt tillid)
b. To typer habilitet: Almindelig og speciel
(2) Almindelige habilitet
a. Definition og retsgrundlag (uskrevet + særlov)
b. Positive krav: Udnævnelse, helbred mv., kvalifikationer, værdig og indfødsret.
c. Negative krav: Ansættelse, organer, borgmester og kommunale udvalg
d. Habilitetskrav til et kollegialt organs procedurer: Møde, dagsorden og quorum.
(3) Speciel habilitet
a. Definition og retsgrundlag (fvl.).
b. Inhabilitetstilfældene: Interesse, slægt, selskab, to-instans + opsamling.
c. Undtagelser: Bagatelgrænse samt substitution.
d. Afgørelse: Man skal selv være opmærksomhed, hvorefter myndighed afgør det.
(4) (Myndighedshabilitet)
a. Fire tilfælde: Part, klagesag, leder eller quorum.
b. Retsgrundlag (uskrevet).
c. Afgørelse og løsninger
(5) (Retsvirkning):
a. Ugyldighed samt konsekvenser for den enkelte (straf, tjenstligt ansvar, kritik).
Disposition 3: Undersøgelsesprincippet og parters rettigheder under sagsforberedelsen.
(1) Undersøgelsesprincippet
a. Definition og retsgrundlag
b. Hvilke oplysninger og undersøgelser? Ingen almindelig regel. Tilstrækkeligt.
c. Undtagelser: Foreløbige afgørelser og forbud mod unødvendige oplysninger
d. Eksempler: Minkfarmen, Sæby-sagen og Esbjerg Taxa.
(2) Fremgangsmåde ved sagsforberedelsen – indhentning af oplysninger
a. Typer af oplysninger og undersøgelser – og begrænsninger
i. Myndigheden selv
ii. Udefra, herunder fra andre myndigheder, høringer, undersøgelser i marken
iii. Oplysninger fra parter.
(3) Parters rettigheder under sagsforberedelsen
a. Partsbegrebet
b. Repræsentation
c. Partshøring
d. Partsaktindsigt
e. Oplysningspligt (og indsigelsesret)
(4) Retsvirkning af tilsidesættelse af undersøgelsesprincippet og parters rettigheder
(Ekstra om sagens rejsning (vejledningspligt) og sagens afgørelser – se supplerende).
Disposition 4: Offentlighed i forvaltningen, partsaktindsigt/indsigtsret, tavshedspligt og offentligt ansattes ytringsfrihed.
(1) Offentlighed i forvaltningen
a. Mødeoffentlighed: Særlove
b. Dokumentoffentlighed (aktindsigt efter offl.).
i. Definition, formål
ii. Anvendelse – hvilke myndigheder?
iii. Anvendelse – hvad? Al virksomhed, alle dokumenter, egenaccess, meroffentlighed
iv. Undtagelser (trelagsprincippet)
v. Notatpligt
vi. Afgørelse og fremgangsmåde
(2) Partsaktindsigt og indsigtsret
a. Forskelle ml. aktindsigt efter offl. og fvl.
b. Kort: Partsbegrebet, partsaktindsigt, undtagelser og afgørelse (jf. ovenfor)
c. Indsigtsret
(3) Offentligt ansattes ytringsfrihed
a. Definition og retsgrundlag
b. Hovedregel og undtagelser
c. Forholdet til tavshedspligt
(4) Tavshedspligt
a. Definition og retsgrundlag
b. Hvem er underlagt?
c. Hvad er omfattet?
d. Undtagelser
Disposition 5: De forvaltningsretlige regeltyper (retskilder), såvel skrevne som uskrevne.
(1) Retskilder
a. Definition –> gældende ret
b. Sondringer:
i. Interne vs. eksterne regler
ii. Skrevne vs. uskrevne regler
(2) Den retlige trinfølge og praksistrinfølge
(3) De enkelte retskilder
a. Skrevne eksterne regler: Grundlov, love, anordninger (+ lokale), førkonstitutionelle for-skrifter
b. Skrevne interne regler: Retsgrundsætninger og retssædvane
c. Interne regler: Tjenestebefalinger og administrativ praksis
d. Praksis: Praksistrinfølgen, Ombudsmandens praksis og retspraksis
e. Forholdet til EU-lovgivning: Traktater vs. forordninger (og direktiver).
Disposition 6: Legalitetsprincippet, herunder lovfortolkning henholdsvis skærpet og lempet hjemmelskrav.
(1) Legalitetsprincippet
a. To elementer: formelle lovs princip og hjemmelskrav
b. Formål: Retsbeskyttelse
c. Retsgrundlag: retgrundsætning
(2) Lovfortolkning (Den formelle lovs princip)
a. Den retlige trinfølge
b. Lovfortolkning
c. Fortolkningsmetoder
i. Objektiv vs. subjektiv og formålsfortolkning
ii. Udvidende vs. indskrænkende (og præciserende)
d. Fortolkningsfaktorer – og afvejning
e. Afvigelser fra lov: Degoration og dispensation
(3) Kravet om lovhjemmel
a. Hjemmelskravet, ansvar og område
b. Skala for hjemmelskrav
i. Lempet: Anstaltsforhold og indirekte betydning
ii. Skærpet: Grundloven, straf, tilbagevirkende kraft, hovederhverv, friheder (og økonomiske byrder).
c. Retsvirkninger ved manglende hjemmel.
Disposition 7: Det administrative skøn, herunder begrænsninger i skønsudøvelsen samt lovlige hensyn. Bibestemmelser/vilkår.
(1) Skønsbegrebet
a. Definition: Udfyldende virksomhed. Skøn om præmisser og retsvirkninger.
b. Glidende skala: Retsanvendelse, lovfortolkning, bundet skøn frit skøn
c. Former for skøn: Bevis- og værdiskøn
(2) Retsgrundsætninger, der begrænser skønsudøvelsen
a. Elementer i skønsudøvelsen: Fastlæggelse af hensyn, afvejning heraf og indhold.
b. Magtfordrejningslæren (saglig forvaltning)
i. Magtfordrejning
ii. Eksempler på usaglige hensyn: Interesser, fagforening, procedure og finans
iii. Eksempler på saglige hensyn: Forventninger, retsbeskyttelse, frihedsrettigheder, menneskerettigheder og andre bredere hensyn
iv. Specialitetsprincipperne
c. Lighedsgrundsætningen (tilknyttet magtfordrejning og afvejning)
d. Afvejning af lovlige hensyn, herunder pligtmæssigt skøn
e. Proportionalitetsprincippet
(3) Bibestemmelser og vilkår
Disposition 8: Administrativ rekurs.
(1) Administrativ rekurs
a. Definition og negativ afgrænsning
b. Formål: Retssikkerhed og offentlig styring
c. Retsgrundlag: Lovbestemt, retssædvane og efter delegering
d. Klagens genstand: Forvaltningsakter, men ikke sagsbehandlingsskridt
(2) Procesforudsætninger (formalitetsprøvelse)
a. Initiativ
b. Klageberettigede: Parter og andre
c. Klagefrister
d. Form
e. Opsættende virkning.
(3) Sagsbehandling og -oplysning, nova og prøvelse
a. Sagsbehandling (forvaltningsretlige regler) og oplysning (undersøgelsesprincippet)
b. Nova
c. Bedømmelsesgrundlag: Fuld prøvelse.
(4) Rekursorganets reaktionsmuligheder (afgørelse)
a. Reaktionsmuligheder: Afvisning, stadfæstelse, omgørelse (annullation, hjemvisning, rettelse) - reformatio in pajus
b. Valg af reaktion: Hvis ugyldig –> ophævelse. Hvis gyldig –> typisk rettelse.
Disposition 9: Domstolenes prøvelse af forvaltningsakter med formelle henholdsvis materielle mangler, herunder ugyldighedslæren.
(1) Domstolskontrollen
a. Retsgrundlag –> kompetence og genstand
(2) Domstolsprocessen (kort)
a. Initiativ
b. Former for søgsmål: Straffesager og civile (anerkendelse og fuldbyrdelse)
c. Procesforudsætninger: Søgsmålsberettigede, søgsmålsfrist og rekursudnyttelse
d. Opsættende virkning
(3) Realitetsprøvelse
a. Sagens oplysning: Forhandlingsprincippet vs. undersøgelsesprincippet
b. Bedømmelsesgrundlag: Fuld prøvelse, herunder prøvelsesintensitet
i. Gældende ret: Abstrakt og konkret fortolkning af hjemmel, retsgrundsætninger og sagsbehandlingsregler
ii. Skønsmæssige beslutninger
iii. Faktum: Sagens oplysning, bevisskøn og bevisbedømmelse
(4) Reaktionsmuligheder, herunder ugyldighedslæren og formelle og materielle mangler
a. Reaktion: Afvisning, stadfæstelse, omgørelse (annullation, hjemvisning, rettelse), erstatning
b. Ugyldighedslæren
i. Ugyldighedsformer
ii. Ugyldighedsbetingelser:
1. Retlige mangler: Materielle og formelle
2. Væsentlighedsvurdering: Sagsbehandlingsregler og materielle mangler
3. Tertiære momenter
Disposition 10: Folketingets Ombudsmand.
(1) Ombudsmandskontrollen
a. Retsgrundlag: Grundloven § 55
b. Formål og genstand: Supplere domstolene + beskytte borgerne
c. Forhold til Folketinget: Personel afhængighed, funktionel uafhængighed
d. Habilitetskrav
(2) Kompetence, herunder forholdet til andre myndigheder og private
a. Kompetence
b. Andre myndigheder, private mv.
i. Kommuner og regioner
ii. Privatretlige organer
iii. Folketinget
iv. Ministre
v. Domstole
vi. Nævn
(3) Proces, sagsbehandling og bedømmelse (to felter slået sammen)
a. Initiativ: Klagesager og egen drift sager
b. Sagsoplysning og -behandling
i. Vidtgående undersøgelsesbeføjelser
c. Bedømmelsesgrundlag: Gældende ret og god forvaltningsskik
d. Prøvelsens genstand: Afgørelser (formelt + materielt) og faktisk forvaltningsvirksomhed
(4) Reaktionsmuligheder
a. Udtalelser
b. Former: Kritik, henstillinger, opfattelse, fri proces og underretning
Disposition 11: De kommunale opgaver, herunder kommunalfuldmagten.
(1) Kommuner
a. Grundloven
b. Definition af kommuner
c. Kendetegn: Decentral forvaltning, kommunalbestyrelse og selvstændig økonomi.
d. Kommunalretten
(2) De kommunale opgaver, herunder kommunalfuldmagten
a. Lovbestemte opgaver vs. ulovbestemte opgaver
b. Kommunalfuldmagten og retligt grundlag (retsgrundsætning udsprunget af forholdets na-tur)
c. Retskilder, fx lovgivning, praksis og litteratur.
(3) Begrænsninger og krav ift. kommunalfuldmagten
a. Love og forarbejder (pkt. 1)
b. Uskrevne retsgrundsætninger (pkt. 2-10).
i. Almennytte
ii. Kommunal interesse
iii. Lokalitetsprincip
iv. Ingen begunstigelse af enkeltpersoner
v. Ingen kommunal berigelse
vi. Forholdsmæssighed
vii. Saglighed og lighed
viii. Forsvarlig økonomisk forvaltning
ix. Samfundsinteresse
(4) Kommunalfuldmagtens hovedområder
a. Positiv afgrænsning: Foreninger, idræt, kultur og trafik
b. Negativ afgrænsning: Religiøse/politiske formål, udenrigspolitik, kommunal erhvervsak-tivitet (HR: x2. U: x 7) og støtte til private virksomheder (dog tre erhvervslove).
Disposition 12: Statens tilsyn med kommunerne.
(1) Tilsynet med kommunerne (overordnet)
a. Grundloven
b. Kommunerne: Decentral forvaltning
c. To typer tilsyn: Sektortilsynet og det almindelige tilsyn (fokus)
(2) Ankestyrelsens tilsyn
a. Kompetence og genstand:
i. Hvem og hvad?
ii. Originær kompetence
iii. Bedømmelsesgrundlag: Primært legalitetstilsyn
iv. Sekundært til rekurs
b. Sagens rejsning og oplysning
i. Sagens rejsning: Ex officio
ii. Sagens oplysning: Undersøgelsesprincip og oplysningspligt
c. Partsstatus
(3) Ankestyrelsens reaktionsmuligheder
a. Vejledende udtalelser
b. Sanktioner: (Klarhedskriterium), annullation og suspension, tvangsbøder, erstatning og bod
c. Andre reaktioner: Anerkendelsessøgsmål og straf
d. Valg af reaktion
(4) Indenrigsministeriets tilsyn
a. Overordnet tilsyn
b. Vejledende udtalelser
c. Rekursfunktion
d. Sager af egen drift
e. Pålægge Ankestyrelsen
f. Oplysningspligt og opsættende virkning
Disposition 13: Diskretionær afskedigelse m.v. henholdsvis disciplinære sanktioner mod offentligt ansatte
(1) Offentlige ansættelse
a. Ansættelsesformer: Overenskomstansatte, tjenestemænd og individuelle kontrakter
i. Væsentligste forskelle: Strejke, pension, tvister
b. Ansættelsesbeslutningen (=afgørelse): Lovkrav og retsgrundsætninger ved skøn
c. Pligter: Overholde lov, lydigheds- og loyalitetspligt, decorum og tavshedspligt.
d. Rettigheder: Løn, pension, bibeskæftigelse og andet (ferie, orlov mv.).
(2) Diskretionær afskedigelse og andre reaktioner
a. Definition samt det er en forvaltningsakt (jf. Vivi Loland).
b. Begrænsninger ved afskedigelsesskønnet: Retsgrundsætningerne og lov.
c. Krav til sagsbehandling: Undersøgelsesprincip, partshøring, udvidet partshøring, notat-pligt, begrundelse og varsel.
d. Andre diskretionære reaktioner: Tilrettevisning og advarsel
e. Kontrol: Rekurs, kommunaltilsynet, OM og domstolene
(3) Disciplinære sanktioner
a. Definition
i. Tjenesteforseelse
ii. Sanktioner
b. Betingelser for disciplinær straf: Objektiv og subjektivt, grovhed samt skøn.
c. Særlig procedure ved disciplinærsager mod tjenestemænd
d. Valg af disciplinær sanktion – procedurefordrejning
e. Kontrol: Samme som før.
Baggrund: Forvaltningens organisation
Magtens deling
Offentlige forvaltninger vs. Privat virksomhed
Forvaltningsenheder og intern vs. ekstern styring
Baggrund: Forvaltningsretlige regler
Hjemmel
Afgørelser/forvaltningsakt vs. faktisk forvaltningsvirksomhed
