E: Hypofysesygdomme Flashcards

1
Q

Hvor stor er hypofysen?

A) 10x10x5 mm

B) 2x3x5 cm

C) 20x20x30 mm

D) 2x2x1 mm

A

A) 10x10x5 mm

Ved graviditet øges hypofysens størrelse 40 %!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad består hypofysen af?

A

Forlap (adenohypofyse), baglap (neurohypofyse) og stilk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor er hypofysen placeret?

A

I sella turcica

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv udviklingen/dannelsen af hypofysen.

A

Adenohypofysen dannes fra en ektodermal udposning
fra den primitive mundbund og migrerer mod sella turcica, hvor
adenohypofysen afsnøres fra mundbunden og adhærerer til neurohypofysen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke strukturer har hypofysen tæt relation til?

A

Hypofysen har
tæt relation til chiasma opticum og sinus cavernosus
med arteria carotis interna og kranienerver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke hormoner secerneres fra hypofysens forlap (adenohypofysen)?

A

LH, FSH, GH, TSH, ACTH

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke hormoner secerneres fra hypofysens baglap (neurohypofysen)?

A

ADH, Prolaktin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad afhænger hypofysehormonernes sekretion af?

A

Hypofysehormoner er afhængige af stimulation fra releasing-hormoner, der produceres i hypothalamus,
fraset prolaktin, der er primært inhibitorisk reguleret af dopamin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nævn nogle eksempler på hhv. hypofyseadenomer og ikke-hypofyseforandringer

A

Hypofyseadenomer

  • Non-secernerende hypofyseadenomer
  • Secernerende hypofyseadenomer

Ikke-hypofyseforandringer

  • Craniopharingeomer
  • Meningiomer
  • Arachnoideacyster
  • Granulomatøs sygdom
  • Gliomer
  • Metastaser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor stor en procentdel udgør hypofyseadenomer hos voksne ud af alle diagnosticerede intrakranielle tumorer?

A) 40-60%
B) 70-80%
C) 10-25%
D) 25-35%

A

C) 10-25%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er gns. alderen for diagnosticering af pt. med hypofyseadenomer?

A

De diagnosticeres typisk ved 20-års alderen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er den estimerede prævalens af hypofyseadenomer?

A) 25%
B) 16,7%
C) 82,4%
D) 36%

A

B) 16,7%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan inddeles hypofyseadenomer?

A

Inddeles efter størrelse:

  • Mikroadenom < 1 cm
  • Makroadenom > 1 cm

eller efter hvorvidt de udskiller hormoner eller ej:

  • Klinisk non-secernerende
  • Secernerende.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad viser scanningen?

A

Et hypofyseadenom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke symptomer ses hyppigt hos kliniske non-secernerende adenomer?

A
Synsforstyrrelser (77%)
Hovedpine (22%)
Kvalme (13%)
Hypofyseinsufficiens (8%)
Ændret bevidsthedsniveau (6%)
Feber (5%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilken undersøgelse benyttes til at vurdere synsfeltet?

A

Perimetri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilken synsforstyrrelse er hyppigst forekommende for hypofyseadenomer og hvorfor?

A

Bitemporal hemianopsi er den hyppigst forekommende synsforstyrrelse ved hypofyseadenomer. Dette har at gøre med hypofysens tætte relation til chiasma opticus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilken akut blodprøve skal man tage for at undersøge for et hypofyseadenom?

A

Den akutte blodprøve er PROLAKTIN!!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilke andre synsforstyrrelser kan der optræde ved hypofyseadenomer?

A

Oculomotorius parese
Trochlearisparese
Abducens parese

Øjnene undersøges ved H-konfiguration.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke typer hypofyseadenomer findes der?

A
  • Prolaktin-secernerende (50%) (prolaktinom)
  • GH-secernerende (20%)
  • ACTH-secernerende (5%)
  • Klinisk non- secernerende (20-30%)
  • TSH-secernerende (< 1%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke kliniske manifestationer findes ved hyperprolaktinæmi hos hhv. mænd og kvinder?

A

Se billede

22
Q

Hvad sker der hvis stilken af hypofysen påvirkes?

A

Ved påvirkning af stilken reduceres dopamin-hæmningen –> dette medfører en stigning i mængden af prolaktin.

23
Q

Hvilke stimulatorer og inhibitorer findes der, som påvirker prolaktin?

A

Se billede

24
Q

Hvordan er prolaktinniveauet for en voksen gennem 24 timer?

A

Prolaktin er højest om natten.

25
Q

Hvad kan medføre en øget prolaktin-sekretion?

A
Søvn
Pubertet hos kvinder
Graviditet
Amning, sutterefleks
Fysisk og psykisk stress
Medicin
26
Q

Hvilke 3 tilstande skal udelukkes før man kan diagnosticere hyperprolaktinæmi?

A) stress, graviditet, ketokost
B) Søvnapnø, medicin, graviditet
C) Anoreksi, medicin, vitamin-D-mangel
D) graviditet, medicin, hypothyreodisme

A

D) graviditet, medicin, hypothyreodisme

27
Q

Hvilke dopamin-D2-agonister benyttes i behandlingen af hyperprolaktinæmi? (i prioriteret rækkefølge)

A) bromocriptin, Cabergolin, quinagolid

B) Pegvisomant, prednisolon, Cabergolin

C) østrogen, Bromocriptin, pegvisomant

A

A) bromocriptin, Cabergolin, quinagolid

Dette er en livslang behandling!

28
Q

Hvilke bivirkninger kan behandlingen med Bromcriptin og Cabergolin mod hyperprolaktinæmi medføre?

A

Se billede

29
Q

Hvad er kendetegnende ved akromegali ift. en væksthormondøgnprofil?

A
  • Nedsat pulsativt mønster
  • Ingen umålelige væksthormon-værdier
  • Manglende søvninduceret væksthormon sekretion
30
Q

Hvad er akromegali?

A

Definition: En klinisk tilstand forårsaget af hypersekretion af GH.

(ifølge MK)

31
Q

Hvordan diagnosticeres akromegali?

A

Glukosebelastningstest.

–> GH bliver supprimeret hos raske ved 75 g glukose. GH niveau falder ikke ved akromegali.

32
Q

Hvad kan hhv. udelukke og bekræfte akromegali?

A

Tilfældigt GH < 0,4 mikro g/l og normalt IGF-1
Udelukker diagnosen

Nadir GH under OGTT < 0.4 mikro g/l og normalt IGF-1
Udelukker diagnosen

33
Q

Hvilke kliniske manifestationer er der for akromegali?

A

Generelt: Dyb stemme, akral vækst, bløddelshævelse, hyperhidrosis.

Kardiovaskulære: hypertension, hjertesygdom (myokardie hypertrofi, koronarsygdom, svigt eller arytmier).

Metaboliske: glukoseintolerance/diabetes, hyperlipidæmi.

Reumatologiske: artralgier, artropati, parastesier, karpaltunnel-syndrom.

Respiratoriske: Søvnapnø, stor tunge.

Symptomer sekundære til større hypofysetumor: Synsforstyrrelser, hypofyseinsufficiens, hovedpine evt. andre tryksymptomer.

34
Q

Hvordan behandles akromegali?

A

Førstevalg:
- Kirurgi - transsfenoidal adenomektomi

Medicinsk behandling:

  • Anvendes primært postoperativt ved persisterende sygdomsaktivitet
  • Primær behandling hos patienter, hvor kirurgi ikke er mulig eller skønnes virkningsløs.
35
Q

Hvilke årsager kan der være til hypofyseinsufficiens?

A

Genetiske årsager:

  • Defekt af transskriptions faktorer
  • Dysplasi/aplasi

Hypothalamisk/pituitær sygdomsårsager:
- Tumor: Hypofyseadenom, craniopharyngiom, meningiom, germinom, cyste, gliom, hamartom, metastase
- Infiltrativ/Inflammatorisk sygdom: Hypophysitis
- Infektioner: Tuberkulose, svampe, toxoplasmosis, pneumocystis carinii, meningitis/encephalitis
- Vaskulær sygdom:
Pituitær apoplexi, Sheehan’s syndrom, subarachnoidal blødning, aneurisme

Iatrogene årsager:

  • Skade efter kirurgi eller strålebehandling
  • Medicinsk induceret: glukokortikoid, opioid, immun checkpoint inhibitorer

Andre årsager:

  • Empty sella
  • hovedtraumer
36
Q

Hvilke hormoner bliver først og sidst påvirket ved hypofysesygdom?

A

Rækkefølge:

1) GH
2) LH
3) FSH
4) TSH og ACTH
5) Prolaktin

37
Q

Hvordan kan man teste for væksthormonmangel?

A
  • Pyridostigmin+GHRH test
  • Insulin tolerance test (ITT)
  • Arginin-GHRH test
38
Q

Kan man behandle patienter som tidligere har haft cancer med væksthormoner?

A

NEJ!

Har man haft cancersygdom giver man ikke væksthormon uanset hvad!

39
Q

Hvilken effekt har testosteron hos mænd?

A

Se billede

40
Q

Hvad påvirkes testosteronniveauet overordnet set af?

A

Fedme

41
Q

Hvad afhænger symptomerne af hos patienter med manglende testosterone?

A

Det afhænger af hvornår testosteron-manglen startede: før eller efter puberteten.

42
Q

Hvilke symptomer vil en patient med manglende testosteron opleve (både før og efter puberteten)?

A

Se billede

43
Q

Hvilke sygdomme/syndromer er forbundet med hypogonadotrop hypogonadisme?

A
  • Kallman-syndrome
  • Idiopathic hypogonado-trophic hypogonadism
  • Prader-Willi-syndrome
  • Pasqualini syndrome
  • Secondary disturbance of GnRH/LH secretion
44
Q

Hvilke sygdomme/syndromer er forbundet med hypergonadotrop hypogonadisme?

A
  • Anorchia, congenital
  • Anorchia, acquered
  • Testicular maldescent
  • Klinefelter syndrome: 46 XX male, 47 XXY male
  • Noonan syndrome
  • Leydig cell hypoplasia
45
Q

Hvordan behandles manglende testosteron?

A

Intramuskulært:

  • Nebido hver 12. uge
  • T-Enantate (testoviron (OBS!), hver 4. uge)

Gel:

  • Tostran (10 mg/pump)
  • Testavan (20 mg/pump)

Oralt:
- T-Undecanoate (restandol)

Uddybende forklaring:
Man behandler typisk med gel (ved lavt testosterone) allerede fra barn så man inducerer en pubertet. Derefter skal man trappe op i dosis af testosteron. Gelet skal påføres dgl. (helst 50 mg).

Når man har nået et stabilt niveau, skal man overgå til i.v. behandling.

Forskel på gel og injektion er, at værdierne i blodet ændrer sig på forskellige måder.

  • Gel giver et stabilt niveau hele dagen.
  • I.V. Nebido gives hver 12. uge hvorved man opbygger depoter. Dette giver dog mange svingninger. Nogle patienter kan ikke tåle disse svingninger. Det kan også medføre forhøjet hæmatokrit som kan give blodpropper.

Vi bruger sjældent oral behandling. Det metaboliseres i leveren og har ringe effekt.

OBS! Testoviron er ustabilt og derfor bruger vi det ikke.

46
Q

Hvad er ADH og hvad er hormonets effekt?

A

Antidiuretisk hormon

Antidiuretisk hormon (ADH) hjælper med at regulere mængden af ​​vand i kroppen. Det virker til at kontrollere mængden af ​​vand, som nyrerne reabsorberer, under filtrationen af affald fra blod.

Dette hormon kaldes også arginin vasopressin (AVP)

47
Q

Hvordan påvirkes S-osmolalitet, U-osmolalitet og mængden af urin ved central diabetisk incipidus?

A

Polyuri > 50 mo/kg/døgn
Høj S-osmolalitet
Lav U-osmolalitet

48
Q

Hvad er pituitær apopleksi?

A

= akut klinisk syndrom karakteriseret ved hovedpine, synspåvirkning og øjenmuskelparese pga pludselig volumenøgning i hypofyselejet.

Oftest forårsaget af hæmoragisk infarkt i eksisterende hypofyseadenom.

Kan også forekomme uden forklaring.

49
Q

Hvordan skal en pituitær apopleksi behandles?

A

Det er en akut tilstand, så der gives akut 100 mg Solu-cortef i.v.

Hvis efterfølgende akut MR (CT) skanning af cerebrum bekræfter diagnosen, skal patienten konfereres med neurokirurgisk vagthavende på den lokale neurokirurgiske afdeling m.h.p. akut overflytning dertil.

50
Q

Hvad kan forårsage en pituitær apopleksi?

A
  • Hypofyseadenom
  • Traume
  • Ændring af intrakranielt tryk
  • Ændring af blodtryk (Sheehan’s syndrom)
  • Diabetes mellitus
  • Strålebehandling