EKG

Question 1

Beskriv de fem kriterier for en normal sinusrytme.

Answer 1

Regelmæssig
Normofrekvent 50 - 100
Kun en P tak og ens morfologi.
QRS under 0,12 s
PQ 0,12 - 0,22 s

Question 2

Hvad er P takken et udtryk for?

Answer 2

Atriernes depolarisering

Question 3

Hvordan kan der være forskel på palperbar puls og reel kardiel puls?

Answer 3

Ved en VT er der væsentligt ringere fyldning af både atrier og ventrikler. Herved opnåes der ikke en ordentlig fyldning af ventriklerne til et slag der kan give en palperbar puls.

Question 4

Hvad er QRS et udtryk for?

Answer 4

Depolariseringen af ventriklerne, heri er repolariseringen af atrierne gemt.

Question 5

Hvad er T takken et udtryk for?

Question 6

Beskriv 300 reglen

Answer 6

300 / antal store tern imellem komplekserne = frekvens.

Question 7

Hvor lang tid er et lille tern?

Answer 7

0,04 s

Question 8

Hvor lang tid er et stort tern?

Answer 8

0,2s

Question 9

Hvor mange tern må et PQ interval vare?

Question 10

Hvor mange tern må et PQ interval vare?

Answer 10

3 tern til 5,5 tern.

Question 11

Hvor mange tern må et QRS kompleks vare?

Answer 11

Max 3 tern.

Question 12

Hvor er J punktet placeret, og hvad er dens vigtighed?

Answer 12

J-Punktet er det sted hvor S punktet møder den isoelektriske linje. Det er punktet vi måler h

Question 13

Hvad er definerende før end at elevationer af J punktet kan kaldes et STEMI?

Answer 13

Minimum elevation af J punktet 1,5 mm.
To på hinanden følgende afledninger med elevationer.

Question 14

Hvordan præsenterer et N-STEMI?

Answer 14

Klinisk kardiel påvirkning foruden EKG forandringer, eller andre åbenlyse forklaringer.
ST depressioner med klinisk påvirkning.

Question 15

Hvad er hængekøje konfigurationer en indikation for?

Answer 15

Hængekøje konfigurationer mellem højt J punkt og T takken, er indikation for pericarditis.

Question 16

Hvor udmåles 1 grads AV-blok fra og til?

Answer 16

Start P tak til start Q tak (eller R tak)

Question 17

Hvordan kommer en 2. grads AV blok type 1 Wenchebach til udtryk på et EKG?

Answer 17

PQ interval øges henover flere komplekser, indtil et helt QRS kompleks forsvinder helt.

Question 18

Hvordan kommer en 2. grads AV blok type 2 Mobitz til udtryk på et EKG?

Answer 18

PQ intervallet er øget og kører med ens afstand hen ad EKG’et, indtil et QRS kompleks pludseligt udfalder.
Denne er mere farlig end type 1, da signalerne pludseligt falder ud, og principielt kan mange QRS komplekser forsvinde i streg.

Question 19

Hvorfor er 3. grads AV blok typisk bradykard, men kan fremtræde normofrekvent?

Answer 19

Det er afhængigt af hvor den pacercelle, der i ventriklen har overtaget, er placeret. Såfremt cellen er placeret tæt på AV knuden kan frekvens være nær normal frekvent, men desto tættere på apex cellen er placeret, vil den være mere bradykard.

Question 20

Hvor er J punktet placeret, og hvad er dens vigtighed?

Answer 20

J-Punktet er det sted hvor S punktet møder den isoelektriske linje. Det er punktet vi måler elevationer ud fra.

Question 21

Hvordan kommer en 3. grads AV blok til udtryk på et EKG?

Question 22

Hvor er J punktet placeret, og hvad er dens vigtighed?

Answer 22

J-Punktet er det sted hvor S punktet møder den isoelektriske linje. Det er punktet vi måler elevationer ud fra.

Question 22

Hvilke afledninger af et EKG “kigger på” den septale del af hjertet?

Answer 22

V1 og V2

Question 23

Hvilke afledninger af et EKG “kigger på” den anteriore del af hjertet?

Answer 23

V3 og V4

Question 24

Hvilke afledninger af et EKG “kigger på” den latterale del af hjertet?

Question 25

Hvilke afledninger af et EKG “kigger på” den inferiore del af hjertet?

Question 25

Hvor er J punktet placeret, og hvad er dens vigtighed?

Answer 25

J-Punktet er det sted hvor S punktet møder den isoelektriske linje. Det er punktet vi måler elevationer ud fra.

Question 26

Hvordan undersøges et inferiort infarkt om det er højresidigt?

Answer 26

V4 flyttes til højre side, hvis der på det nye EKG fremgår elevationer på den nye HV-4 afledning (der fortsat vises på EKG’et som V4).

Question 27

Hvorfor er en venstresidig grenblok mere farlig end en højresidig?

Question 28

Hvordan genkendes en RBBB?

Answer 28

Rytmen undersøges i V1. Her går man “mod” udskrivningsretningen, og er R takken mod højre er dette en RBBB.
QRS skal være breddeøget.

Alternativt huskes “LBBB low R”

Question 29

Hvordan genkendes en LBBB?

Answer 29

Rytmen undersøges i V1. Enten går man “mod” udskrivningsretningen, er R takken mod venstre er dette en LBBB”
Alternativt huskes “LBBB low R”

Question 30

Hvor højt og i hvilke afledninger er ST elevationer tilladt hos hhv. mænd og kvinder?

Answer 30

Mænd: 2 mm V2 og V3
?Kvinder: 1,5 mm i V1 og V2?