Eksamensspørgsmål Flashcards

Question

Hvad er den hyppigste årsag til akut spiserørsforstoppelse hos kvæg?

Answer 1

Obstruktionen opstår ved fastkilning af f.eks. gulerødder og roestykker eller ved pakning af foderpartikler i esophagus.

Answer 2

I den akutte fase ses et påvirket alment befindende med uro, savlen, hoste og voldsomme gentagne forsøg på at synke/ regurgitere. Ved forsøg på foder-/ vandindtag regurgiteres dette gennem mund og næse. Ved en komplet obstruktion opstår der endvidere hurtigt trommesyge, der dog sjældent er livstruende. De voldsomme akutte symptomer aftager som regel efter nogle timer idet den initielle esophagus spasme ophører, men såfremt obstruktionen persisterer, vil det fortsat ikke være mulig for dyret at synke eller at opræbe gas og foderboller.

Answer 3

Det klassiske symptombillede evt. sammen med en anamnese om symptomstart i forbindelse med foderindtag er karakteristisk for tilstanden. Diagnosen sikres ved at forsøge at føre en sonde gennem esophagus, hvilket ikke er muligt. Evt. kan diagnosen verificeres ved endoskopi.

Answer 4

I mange tilfælde vil obstruktionen passere spontant i takt med, at den indledende esophagusspasme aftager. Derfor kan man med fordel afvente situationen i nogle timer før, der gøres forsøg på at hæve obstruktionen og man kan have god effekt af at sedere dyret, idet der herved opnås muskelrelaksation og passage af obstruktionen lettes. Ophører obstruktionen ikke spontant, må man forsøge at skubbe denne gennem esophagus til vommen med en sonde. Der skal udvises stor forsigtighed for at udgå beskadigelse af slimhinden. Er obstruktionen placeret i den øverste del af esophagus eller i svælget kan denne forsøges fjernet manuelt gennem munden. Ved pakning med foderpartikler er gentagne skylninger via sonde for at opbløde obstruktionen ofte nødvendig. I tilfælde, hvor der opstår udtalt trommesyge, kan det være nødvendigt at vomtrokarisere.

Answer 5

Proliferativ enteropati er forårsaget af Lawsonia intracellularis. Det er en gram negativ, obligat microaerofil buet stavbakterie, l.5 µm lang og med tilspidsede ender. Grisene smittes ved at optage inficeret gødning gennem munden, og bakterien er inaktiv,indtil den kommer hen i de bageste tyndtarmsafsnit, hvor den invaderer tarmcellerne. Den formerer sig inde i cellerne ( intra-cellulært), og fra den enkelte celle bliver den skudt ud i tarmen igen i små portioner. Bakterien giver anledning til en betændelsestilstand i tarmen. Det giver sig udtryk ved varierende grader af tarmfortykkelse medførende dårlig absorption af vand, salte og næringsstoffer.

Answer 6

Escherichia coli Brachyspira hyodysenteriae Brachyspira pilosicoli

Answer 7

Den kliniske sygdom har en inkubationstid på 3-6 uger og kan ses hos dyr i alle aldre fra 3-4 uger til voksne. Det første tegn er stillestående eller faldende vægt og nedsat appetit. Påvirkede grise virker blege, kan have opkast være anæmiske (P.C.V så lavt som 20%) og kan have sort fæces på grund af melæna. Nogle dyr har løs, granulær fæces som bliver spredt på gulvet som vådt cement, især hvis der også er andre infektioner involveret samtidig. Efter 4-6 uger kan de komme sig fuldstændigt. Nogle grise dør pludseligt med proliferativ hæmorrhagisk enteropati. De virker som regel blege og har en lav kropstemperatur 1-2 timer før de dør og kan være alle aldre fra 6-20 uger og op. avlsbesætning kan dø når sygdommen først kommer ind i en flok og nogle dyr forbliver forkrøblede.

Answer 8

Profylaktisk kan stihygiejne (spaltegulve fx) og ventilation samt belægningsgrad have indflydelse på udbredelsen og graden af proliferativ enteropati. Vedr. behandling kan man foretage injektioner på enkeltdyr - der kan vandmedicineres og der kan fodermedicineres. Ved enkeltdyrsbehandling kan gives Alamycin 30% prolongatum til injektion. Ved vandmedicinering kan anvendes Tylan opløseligt pulver, og ved fodermedicinering Tylan premix. Er der i besætningen konstateret utrivelige grise p.g.a. Lawsonia, skal der anvendes vandmedicinering, da man ikke vil få et tilfredsstillende resultat med fodermedicinering, idet foderet i mindre grad bliver ædt af de syge grise som har behov for medicin. Er der i besætningen samtidig infektion med svagt hæmolyserende spirochaeter, skal der anvendes Tiamutin i stedet. Lincocin-og penicillinholdige præparater virker også på Lawsonia-infektioner.

Answer 9

* Har du en klovboks eller har der været en klovbeskærer? * Hvilke problemer har hun haft før i klovene? * Har du selv gjort noget ved disse problemer? * Hvor halt er koen og hvor længe har det stået på denne gang? Har du selv gjort noget denne gang? * ER der problemer med yver, hvordan er hende ydelse? * Når hun er gået i stå, betyder det at hun ikke æder?

Answer 10

* Inspektion af almen tilstand incl. * Huldvurdering. * TPR, * GI us (incl. Perkussions auskultation, rektal us). * Ketosetest. Yverundersøgelse. * Halthedsvurdering, klovundersøgelse i klovboks. Tjek haser for trykninger og ledproblemer.

Answer 11

KLOVE. Sålesår, hulvæg/byld i den hvide linje, klovbrandbyld, digital dermatitis, akut laminitis Derudover: VSLD, Ketose, Endometritis, mastitis

Answer 12

1. • hvor længe har infektionen varet? Tjek fx celletal og/eller celletalsværdier fra ydelseskontrollen. Køer med længerevarende = kroniske subkliniske infektioner har en dårligere helbredelsesrate end køer med en kortvarende subkliniske infektion. • har koen haft tidligere kliniske mastitistilfælde, som blev behandlet? Køer med tidligere kliniske tilfælde af mastitis har en dårligere helbredelsesrate end køer uden mastitis. • Hvor gammel er koen? Ældre køer har en dårligere helbredelsesrate end yngre køer. • S. aureus med dannelse af beta-lactamase har en dårligere helbredelsesrate • Klinisk undersøgelse af kirtlerne: køer med knuder/patologiske forandringer i kirtelen har en dårligere helbredelsesrate 2. • en høj forekomst af køer med subklinisk S. aureus mastitis ved goldning kan pege på et generelt problem med S. aureus infektioner i besætningen. • Vurdering af celletal: er der mange køer med forhøjet celletal? Er det ældre køer eller yngre køer? I hvilke laktationsstadier • Systematisk dyrkning af kliniske tilfælde af mastitis • Vurdering af behandlede goldkøer efter kælvning: har behandlingen med goldko-antibiotika været en succes, dvs. ingen klinisk infektion eller høj celletal efter kælvning?

Answer 13

 S. aureus betragtes som smitsom mastitis patogen, som smittes hovedsageligt via mælken.  Gennemgang af besætningens malkeprocedurer og anbefalinger: • malkning med handsker • ekstra malkesæt til smittede dyr, mælkerækkefølge eller rengøring af malkesæt mellem køer • behandling af klinisk tilfælde – især når det drejer sig om nye infektioner og/eller hos yngre køer • konsekvent udsætning af kronisk inficerede køer • effektiv pattedyp efter malkning • generel gennemgang af hygiejnen under malkning • tjek af malkemaskinen – fungerer den som den skal? • er der flere køer med S. aureus infektioner ved slutningen af laktationen kan disse evt. goldes tidligere og behandles

Answer 14

Fodring med store mængder kraftfoder og lavt fiberindhold. Dette har stået på over en længere periode, og opstår således ikke pludseligt. Mikrofloraen adapterer sig til dette høje kraftfoderniveau og der forekommer store antal laktat-forbrugende og laktaktproducerende mikroorganismer, ikke syretolerante bakterier, dvs. øget andel af Gram positive lactobacilli og fald i Gram negative. Når tilstanden står på over længere tid udvikler vommens papiller keratiniseret epithel og klumper sammen. Dette øger risikoen for traume og inflammation. Læsioner i vommen tillader derfor penetration af bakterier med disseminering til lever.

Answer 15

Lidelsen er associeret med forekomst af lever-abscesser og laminitis. Endvidere løbelidelser. Koen viser også tegn på kronisk inflammation

Answer 16

pH 5-5,5 og opefter

Answer 17

* Hesten stilles op med vægten lige på begge bagben. * Hesten kan evt. være sederet til proceduren. Tvangsbox er en fordel. * Der klippes et område på 10x10 cm lige over haleroden. * Der kan tages fat i halen og vippes op og ned med denne så det første intercoccygeale (Co1-Co2) kan palperes som en lavning på dette sted. * Indstikket skal være strikte i midtlinjen på dette sted (som er ca 5-6 cm cranialt for de øverste halehår. * Området præpareres aseptisk. Der kan evt lægges lidt subcutan lidocain inden selve epiduralen. * En spinalkanyle (18-20G, 10 cm eller alm 21 G 80 mm kanyle kan anvendes) slibet cranialt. Kanylen placeres enten vinkelret på huden eller ca 45 grader bag dette. Kanylen bør ikke skulle mere end 3-5 cm ind før epiduralrummet nås. Der føles et lille ”pop” når det interarcuate ligament nås. Hvis knogle nås ændres retningen helt oppe fra huden, men tag dog ikke nålen helt ud. * Der kan anvendes ”hanging drop” teknik til at sikre at epiduralrummet er nået. Der skal være loss of resistance. Dette kan også tjekkes med sprøjte med NaCl og luft – luften kan ikke komprimeres hvis der ikke er modstand.

Answer 18

Oftest anvendes morfin blandet med alfa2 agonist til smertebehandling. Lokalanalgetika - Ropivacan er det lokalanalgetikum med mindst motorisk påvirkning.

Answer 19

Fordele: God til obstretiske indgreb/kirurgi i perineal området. Yderst effektiv ved bagbens/bagpartssmerter. Minimale bivirkninger i forhold til systemisk behandling. Morfin + Narcoxyl eller domosedan har lang effekt op til 16 - 24 timer. Ropivacain giver minimal ataxi. Ulemper: Morfin + Narcoxyl eller domosedan kan give wind-up, hvorfor Ketamin kan tilsættes. Morfin kan give voldsom pruitus og alfa-2 kan give ataxi. Lokalanalgetika bør kun anvendes begrænset, max. 5-8 ml hvis bagbensparese skal undgås.

Answer 20

Anamnese: Afgørende: hvor lang tid er der gået siden skadens opståen, tetanusstatus, ejers ønske til hestens præstation, ejers økonomisk formåen Derudover: demografiske data (alder, køn, etc), , evt. behandling derhjemme/af andre dyrlæger. Generel klinisk undersøgelse: Afgørende: TPR, halthedsgrad Derudover: inspektion og palpation af det afficerede ben mhp. hævelser, varme, ømhed. Evt. blodprøver. Klargøring af såret og omgivelserne: pak, klip, vask, aseptisk præparation, anlæggelse af analgesi (nerveblokader, lokal infiltration) Sårundersøgelse: Afgørende: inspektion (synoviale effussioner og andre hævelser, placering [nær leduposning], kontamination), palpation/digital eksploration/sondering (stikkanaler). Derudover: inspektion (form, eksudation, kontusion), palpation/digital eksploration/sondering (varme, ømhed, lommer, stikkanaler, blottet knoglevæv).

Answer 21

Yderligere undersøgelser: Synoviocentese (WBC, diff tælling, TP; disse fortæller, om der er tale om synovial kontamination eller om der er etableret infektion i den synoviale struktur, tryktest af den formodede synoviale struktur (ved positiv test bekræftes kommunikation mellem såret og den synoviale struktur. Risiko for falsk negativt resultat. Ultralydsundersøgelse af den synoviale struktur (ind imellem kan stikkanal ses direkte, giver et indtryk af effussion, synovial hyperplasi, tilstedeværelse af fibrin, fremmedlegemer), arthroskopi (diagnostik og behandling på én gang, en evt. penetration kan sjældent visualiseres, men der opnås en fuld evaluering af leddets tilstand herunder om der blot er tale om kontamination, eller om der er etableret en infektion. Vigtig for prognosticering), røntgen (kun kontrastrøntgen bidrager til at afgøre en direkte kommunikation mellem den synoviale struktur og såret. Men der kan tillige opnås information om evt. andre komplicerende faktorer, eks. knoglebrud, fremmedlegemer).

Answer 22

Inguinal: Hest i fuld anæstesi, incision over skrotum eller lyskekanalens ydre åbning. Ved skrotal incision kan begge testikler fjernes gennem samme incision. Stump dissektion ned til lyskekanalen, hvor en inguinalt lejret testikel umiddelbart kan identificeres. En abdominal lejret testikel ekstraheres fra abdomen ved at identificere tunica vaginalis og inde i denne lig. proprium – eller ved at identificere lig. skrotale og trække i dette. Indikation: inguinal og abdominoinguinal kryptorkisme (kan endda også anvendes til abdominalt lejrede testikler). Fordele: Kræver ikke at testiklen er præcist lokaliseret forud for operation. Nem og hurtig procedure, kort rekovalescens. Ved incision over lyskekanalen kan sårene sutureres til heling per primam. Kan udføres i felten (med total IV anæstesi). Ulemper: det kan være nødvendigt at dilatere lyskekanalen, hvilket øger risiko for tarmprolaps. Parainguinal: Hest i fuld anæstesi, 4 cm incision i aponeurosen af m. abdominalis obliquus externus lige kranialt og 1-2 cm medialt for lyskekanalens ydre åbning. Finger indføres i abdomen og fejer området omkring lyskekanalens indre åbning, hvor epididymis, sædstreng eller andre strukturer evt. kan ’fanges’. Ellers kan incisionen forlænges, så en hel hånd kan komme ind og eksplorere abdomen. Suturerers efter at testiklen er identificeret og kastreret. Indikation: Abdominalt lejrede testikler. Anvendes ofte, hvis inguinal adgang ikke er succesfuld. Fordele: Invasiv adgang uden at der er risiko for prolaps. Hurtig procedure, kort rekovalescens. Ulemper: Der åbnes ind til abdomen, hvilket forøger infektionsrisikoen. Suprapubisk, paramedian: Hest i fuld anæstesi, 10-15 cm incision til siden for midtlinien (i niveau med præputialåbning og gående kaudalt), så kirurgen kan få en hånd ind i abdomen. Suturerers efter at testiklen er identificeret og kastreret. Indikation: abdominalt lejrede testikler. Fordele: Tillader fjernelse af neoplastisk forstørret testikel. Ulemper: Længerevarende procedure, større incision og længere rekonvalescens. Risiko for postoperativ herniedannelse. Flankesnit: udføres på stående hest. 10-15 cm incision i fossa paralumbalis. Suturerers efter at testiklen er identificeret og kastreret. Indikation: abdominalt lejret testikel. Fordele: Kræver ikke fuld anæstesi, kan udføres under praksisforhold. Tillader fjernelse af neoplastisk forstørret testikel. Ulemper: Længerevarende procedure, større incision og længere rekonvalescens. Laparoskopisk: Stående eller i fuld anæstesi. Fordele: Små incisioner, kort rekonvalescens, god visualisering, kræver ikke fuldanæstesi. Ulemper: kræver dyrt udstyr.

Answer 23

Medfødt: se hos føl (ofte umiddelbart efter fødslen), Arvelig tilstand. Involverer oftere den venstre lyskekanal, kan være bilaterale. Incarcererer sjældnere, ofte kan adskillige tarmslynger herniere. Oftest kompressibelt og reponerbart. Helbredes ofte spontant indenfor 3-6 måneder, kan derfor behandles afventende/konservativt (eks med ’brokbind’). Hesten klinisk upåvirket. Opereres kun, hvis ejer bekymret, brokket tiltagende i størrelse, ikke går i sig selv, eller hvis der indtræder komplikationer (incarceration, ruptur af tunica vaginalis). Erhvervet: Forekommer hos voksne hingste (Kan forekomme hos vallak, men sjældent), altid unilaterale. Visse racer prædisponerede (amr. traver, trækheste). Forårsager koliksymptomer (kan blive meget voldsomme), idet de ofte incarcererer. Skrotum er fast, hævet kold, inkompressibel, irreponibel. Hetsen har positiv ventrikelskylning. Opereres akut, kan også forekomme hos vallakker, så alle handyr med kolik bør have lyskeområdet undersøgt.

Answer 24

``` • Oftest lige før kælvning (overgangsperioden) • Højtydende • Gået fra foderet • Har nu sat mælken • Har eller har haft en anden/andre produktionslidelser f.eks. o vomacidose/vomatoni o Løbedislokation o Løbesår o Ketose / fedtlever o Mælkefeber (periparturient hypokalcæmi) o Yverbetændelse (mastitis) o Forfangenhed (laminitis) o Tilbageholdt efterbyrd o Børbetændelse ```

Answer 25

o Negativ energibalance pga store mælkeydelse o Tilførsel af store mængder kraftfoder (let fordøjelige kulhydrater).  Fald i vom pH (vomacidose)  Motilitetsforstyrrelser (hypomotilitet eller atoni) i vom, løbe og blindtarm.  Ændringer i mikrobielle flora o Øget gasproduktion og akkumulation.

Answer 26

o Svingende ædelyst o Fald i/ophørt mælkeydelse o Nedsat / ophørt vommotilitet o Små mængder tynd og ofte mørkfarvet fæces o Steelband ved perkussionsauskultation den paralumbare fossa i venstre side o To dæmpningsgrænser ved perkussion o Varierende grader af metabolisk alkalose og forskydninger i elektrolytbalancen (lav K+ og CL-) o Ofte ketose

Answer 27

o Rulning (og slagtning efter nogle dage på hødiæt)  Koen snøres ned til at ligge på højre side.  Rulles derefter over ryggen til den venstre side mens løben bokses på plads. o Kirurgisk korrektion.  Transkutan abomasopeksi (toggle pin, Grymer-Steiner teknik) • Koen lægges på højre side og rulles op i rygleje. Suturer isættes.  Laparotomi og omentopeksi • Hannovermetoden (right flank approach) • Utrecht metoden, (left flank approach) • Midline approach

Answer 28

Valgusdeformitet: Den del af benet, der er distalt for vinklingsdeformiteten peger udad (lateralt) i forhold til den proksimale del. Varusdeformitet: Den del af benet, der er distalt for vinklingsdeformiteten peger indad (medialt) i forhold til den proksimale del. Vinklingsdeformiteter forekommer i carpus, tarsus og kodeled og benævnes efter placering, f.eks. carpus varus eller kodeledsvalgus. Vinklingsdeformiteter kan forekomme både unilateralt og bilateralt. Herudover skelnes der mellem medfødte og erhvervede vinklingsdeformiteter. Den hyppigst forekommende vinklingsdeformitet er Carpus valgus. (i carpus er det oftest valgusdeformiteter der ses, mens det i kodeleddet oftest er varusdeformiteter der ses).

Answer 29

Mangelfuld ossifikation af carpal- og tarsalknogler (øget risiko hos præmature og dysmature føl samt tvillingeføl). Traume af vækstlinien, herunder physitis ―> asynkron vækst af metaphysen Asynkron vækst af metaphysen, den ene side gror hurtigere end den anden. (Langt den hyppigste årsag) Asynkron vækst af epiphysen. Slappe ledbånd/ledkapsel. Traumatisk luxation eller fraktur af carpalknogler. Trauma i form af abnormal kompression henover physen menes at være hovedårsagen til asynkron vækst. Traumet forsinker calcifikationen af den modne og døende chondrocyt i vækstlinien, hvilket medfører en fortykkelse af vækstlinien. En hvilken som helst faktor, der giver en asymmetrisk kompression henover physen kan medføre denne proces, der resulterer i en vinklingsdeformitet. Til disse udløsende faktorer hører løse led/slappe ledbånd, malposition i uterus, dårlig beskæring, excessiv aktivitet og halthed i det kontralaterale ben.

Answer 30

Stricte boksro kombineret med gips eller skinneforbindinger. Gips/skinneforbinding fra lige proksimalt for kodeled til albue/distalt for knæ. Ved mangelfuld ossifikation består en del af carpal/tarsalknogler af brusk, der endnu ikke omdannet til knoglevæv. Brusken er blød og kan ved sammenpres deformeres, hvilket bl.a. sker ved vægtbæring. Knoglerne er faktisk ikke klar til at bære føllets vægt. Der er således risiko for at knoglerne forbener i en forkert form medfølgende varig deformitet eller i værste fald for kollaps af knoglerne med deraf følgende osteoarthritis. Formålet med boksro er at nedsætte belastningen på knoglerne mest muligt. Gips/skinner har det formål at holde benet i korrekt position for at forebygge forbening i skæv/forkert form samt på bagbenene at reducere sammenpresning af tarsalknoglerne dorsalt son følge af den naturlige vinkling af haserne.

Answer 31

Behandlingen retter sig mod at rette den skæve vækst op – dvs. øge væksten i den ’korte’ side eller bremse væksten i den ’lange’ side. Dette kan gøres ved hjælp af én eller flere metoder, begrænset motion, beskæring, perioststripping og transphyseal bridging:: Boksro/begrænset motion: For at begrænse yderligere skade på belastningsskade på vækstlinien. Vækstraten i vækstlinien afhænger af belastning – graden af kompression. Inden for fysiologiske grænser vil en øget kompression give en øget vækst. Ved en allerede skæv vækstlinien er kompressionen størst i den ’korte’ side; ved fri motion vil kompression i denne side gå ud over normal fysiologisk grænse, der bevirker at vækstraten falder drastisk. Dette medfører at skævheden i benet forværres. Boksro/begrænset motion vil mindske kompressionen på vækstlinien, så den kommer indenfor normalfysiologisk grænse, men da kompressionen stadig er større i den ’korte’ side i forhold til den ’lange’ vil vækstraten i den korte side blive højere end i den lange, hvorved skævheden reduceres.

Answer 32

Foretages på den konvekse (’lange’) side. Ved hjælp af implantater låses vækstlinien, hvorved væksten hæmmes. Effekten vedbliver så længe implantatet sidder i, hvorfor det er vigtigt at fjerne dette så snart benet er korrigeret. Effekt af kirurgi begrænser sig til perioden med aktiv længdevækst. Dvs. for metacarpus og phalanx I før 2-3 måneders alder, bedst effekt ved kirurgi før 30-45 dage. Kune mindre skævheder metacarpus/phalanx I kan korrigeres ved kirurgi efter dette tidspunkt. For carpus og tarsus bør kirurgi foretages før 3-4 måneders alder, herefter kan kun mindre skævheder rettes. OBS! Ved skæv vækst af vækstlinier er gips og skinnebandagering kontraindiceret!!

Answer 33

Første valg til sedation af kvæg vil typisk være Xylazin. Indgivet Intramuskulært vil sedationen sætte ind efter ca. 10 min. Afhængig af dosis, 0,05 – 0,2 mg/kg IM vil kvæget ved den høje dosering lægge sig. Der vil være mulighed for opnåelse af dyb sedation i ca. 30 min. og først efter flere (2-3) timer vil sedationen være ophørt

Answer 34

Ved sedation af drøvtyggere med alfa-2-agonister og specielt xylazin hvor de lægger sig, skal man være særlig opmærksom på udvikling af tympanitis. Tendensen til tympanitis er ret udtalt specielt når dyrene lægger sig på siden og er sederet gennem længere tid. Det er vigtigt at observere for udviklingen af tympanitis og evt. understøtte kvæget i brystleje således at det er i stand til at opræbe. Respirationsdepressionen ved anvendelse af xylazin kan også være ret udtalt og der kan med fordel suppleres med ren ilt i indåndingsluften.

Answer 35

Til afhorning anlægges blokade af n.cornualis. Indstikssted er mellem laterale øjenvinkel og hornbasis, hvor der stikkes ind under crista frontalis og deponeres 5-7 ml lidokain 2% med eller uden noradrenalin. Ved ældre kvæg er der også inervation af andre nerver i huden bag hornet så det er ved disse også nødvendigt at deponere 5 ml lidokain her.

Answer 36

Mycoplasma hyosynoviae er årsag til athritis hos svin over 30 kg. Mycoplasma hyorhinis kan, hos yngre grise, være årsag til polyserositis herunder arthritis. Aerogen smitte.

Answer 37

De kliniske sygdomstegn inkluderer: Akut opstået halthed, legemstemperatur omkring 40,0 0C (subfebril), smerter og vokalisering ved bevægelse, understillede lemmer eller siddende hund positur samt mangelfuld evne til at rejse sig. Der kan erkendes en blød, fluktuerende hævelse af angrebne led og bursae, i områder der ikke er dækket af muskelmasse. Ved obduktion findes ledvæsken semi-transparent, gul-brun (portvinsfarvet) evt. med fibrinfnug. Synovialmembranen er ødematøs og hyperæmisk, men bruskfladerne er upåvirkede. Fibrosering kan udvikles i kroniske tilfælde. Der ses ikke polyserositis.

Answer 38

Indsendelse og dyrkning fra uåbnede led fra dyr med typiske kliniske tegn kan give en sikker laboratoriediagnose. Differentialdiagnostisk vil ledvæsken ved streptokokinfektion vil være purulent og ved osteochondrose være klar og gullig. På det levende dyr kan foretages arthrocentese og efterfølgende dyrkning, men dette vil meget sjældent være relevant i almindelig svinepraksis.. Angrebne dyr behandles hurtigst muligt med effektivt antibiotikum i minimum tre dage. Lincomycin og Tiamulin er effektive præparater. Der findes pt. ingen specifikke vacciner. Forebyggelsen retter sig mod at undgå overbelastning af led. Herved forhindres småtraumer i led hvor infektionen kan etableres. Risikofaktorer er f.eks. uhensigtsmæssige spaltegulve, ujævnt underlag samt bløde dybstrøelsesmåtter uden bæreevne.

Answer 39

- Observer opførsel i naturlige omgivelser - Tjek kraniale nervefukntioner (trusseltest, PLR osv) - Hudfølsomhed langs rygraden og analrefleks - Observer hest i skridt og trav - Haletræk ved stilstand og skridt - Hoppetest af forben - Observer hesten bakke - Observer hesten skridte i små cirkler - Observer hesten med bind for øjnene - Ekstra tests: nakke radiologi, endoskopi, CSF tap

Answer 40

Historie: alder, race, nylig skade, træning Abnormal opførsel (depression, aggression, head-pressing fx) Symptomer på kraniale nervedysfunktion(er) Ataxi: manglende evne til at skridte eller trave i en lige linje Slaphed/stivhed Proprioceptivt underskud (svingende, snublende) Tab af hudfølsomhed

Answer 41

– Wobblers Syndrome (Cervical vertebral malformation, Cervical vertebral instability) – Equine degenerative myeloencephalopathy – EHV-1 infection – Polyneuritis equi – Vestibulær sygdom

Answer 42

Indgangsporten for mastitispatogener er pattekanalen. Tilstanden af pattekanalen har indflydelse på om og hvordan bakterierne kan komme ind i yveret.

Answer 43

Subkliniske infektioner, kronisk mastitis med induration, akut nekrotiserende mastitis, kronisk indurativ apostematøs mastitis

Answer 44

Inspektion af yveret – symmetri og synlige forandringer. Palpation af kirtler og patter – erkendbare forandringer. Udmalkning for blandbarhed, visuelt inspektion, pH, CMT

Answer 45

Regelmæssig kontrol af malkeanlægget God forberedelse af koen før malkning God yverhygiejne – med én malkeklud til hver ko Malkerækkefølge – køer med forandret mælk malkes til sidst Pattepleje Klovpleje mindst to gange om året Sengebåsernes udformning/størrelse, underlagets beskaffenhed og renhed

Answer 46

Koen har tabt fuldblod, dvs. en isoton, isoosmotisk væske. Der er tab af iltbindende kapacitet (erythrocyter)

Answer 47

Først ydes førstehjækp (esmarch slynge, kompressionsbandagering, knusning eller ligering af kar) mhp. at standse blødningen. Herefter udføres almen klinisk undersøgelse (almenbefindenede, TPR, slimhinder, kappillærfyldningstid, hudelsaticitet, perifer hudtemperatur, pulsslagets styrke mv) mhp. vurdering af omfanget af shocket. Er koen i shock skal der på dette tidspunkt institueres shockterapi. Der optages anamnese og koen kan evt. sederes let (forsigtighed ved stort blodtab). Herefter kan undersøgelse af benet udføres: hvor halt er koen, krepitation, rotationsømhed etc. Sårundersøgelsen omfatter inspektion (placering, størrelse, kontusionsgrad, kontamintionsgrad, form, vævstab), klargøring af såret (pakkes, hårene klippes omkring såret, det vaskes, og der anlægges evt. lokalanalgesi), palpation og eksploration (lommedannelser, stikkanaler/fistler, fremmedlegemer, blottet knoglevæv, vitale strukturer) med fingre (sterile handsker) og/eller myrtebladssonde. Herefter kan der laves yderligere diagnostisk: røntgen, skanning, tryktest af synoviale strukturer, samt mere avanceret diagnostik, der ofte ikke er relevant for kvæg (eks. arthroskopi).

Answer 48

Bøje- og strækkesener, kodeled, distale seneskeder, kollaterale ligamenter, knogle (blottelse, fissur, fraktur).

Answer 49

Staldforhold, mulighed for evt. hospitalisering, patientens temperament (især hvis bene skal immobiliseres) og landmandens villighed til at give koen specialpleje vil være afgørende for, om de indledende undersøgelser og behandlinger vil være succesfulde. Dertil kommer, at kontusionsgrad (mulighed for debridement af alt knust væv uden for omfangsrigt vævstab), vævstab, kontaminationsgrad (muligheden for at få såret oprenset tilstrækkeligt til at konvertere det til et rent eller rent-kontamineret sår), sårets alder (her er der jo tale om et perakut-akut sår, men generelt har dette betydning), samt evt. infektion i synoviale huler vil være afgørende for om såret kan sutureres til heling pp.

Answer 50

Sarcoider skyldes formentlig bovine papillomavirus1 og 2 men det er endnu ikke lykkes at isolere virus fuldstændigt fra sarcoiderne, men store dele af virus DNA kan findes ved hjælp af PCR.

Answer 51

Nodulær sarcoider - disse er som oftest små, stilkede “knopper,” der er skarpt afgrænsede fra den raske hud. De findes hyppigt hvor huden er tynd, særligt i lyskeområdet og omkring øjnene. Okkulte sarcoider - ses som flade, hårløse, grå områder og findes typisk i områder, hvor huden er tykkere, fx på hals og bringe og mellem forbenene. Forveksles i det tidlige stadie nogle gange med ringorm. Verrukøse sarcoider - hårløse, grå, forhornede områder med vortelignende gevækster. Går ofte mere i dybden og bliver hyppigt “reaktive” og får opbrud. Ulcerative fibroblastiske sarcoider - er typiske meget hurtigtvoksende og aggressive. Ses ofte som en stor, uregelmæssig knude voksende på en stilk. Maligne sarcoider - den mest aggressive type af sarcoider. Kan se ud på forskellige måde, men vokser altid hurtigt, og har en meget stor risiko for at vende tilbage efter kirurgisk fjernelse. Denne type af sarcoid er meget invasiv og kan spredes gennem huden og via lymfevæsken. Mixed sarcoider - som navnet antyder er det en blanding af 2 eller flere af ovenstående typer sarcoider. Typisk vil det starte som én type, og efterhånden vil en anden type “bryde frem.”

Answer 52

Hudbiopsi til histopatologisk undersøgles, men det kan ofte aktivere sarcoidet, så derfor skal man være klar over hvilke tiltag man vil gøre hvis sarcoidet vokser.

Answer 53

* Kirurgisk fjernelse * Kryoterapi * Stråling * Immunterapi (Calmette vaccination), autogene vacciner * Topicale behandlingsmuligheder,

Answer 54

Streptococcus agalactiae og Staph. Aureus

Answer 55

Det inficerede yver/kirtel er det vigtigste reservoir for smitsomme mastitispatogener. Køerne smittes hovedsageligt via inficeret mælk under malkningen.

Answer 56

s. agalactiae

Answer 57

* Forbedring af hygiejnen under malkning, herunder fx pattedyp efter malkning, * Brug af handsker, * Malkerækkefølge eller desinfektion af mælkesæt efter malkning af et inficeret dyr. * Goldkoterapi, * Kontrol af tilkøbte dyr * Slagtning af kronisk inficerede dyr.

Answer 58

1. Sporadisk arbejds-eller træningsbetinget rhabdomyolyse – (s.1412-1414) (Sporadic exertional rhabdomyolysis (SER), tying up, nyreslag, mandagssyge. 2. Polysaccharide Storage Myopahthy (PSSM) (s. 1414-1417). 3. Tilbagevendende rhabdomyolyse (reccurent exertional rhabdomyolysis - RER) (s. 1417).

Answer 59

1. Patogenese: Patogenesen er ikke entydig fastlagt, men overload med kulhydrater efterfulgt af hård motion prædisponerer for SER. Ætiologi: Udløses ofte ved anstrengelse hos heste, der har stået stille og pludselig sættes i hårdt arbejde igen. Kan dog også udløses som følge af virusinfektioner, elektrolytforstyrrelser, vit E-selen mangel og overload med kulhydrater. Kliniske symptomer: Opstår ofte akut i forb med (længerevarende/hårdt) arbejde eller umiddelbart efter. Hesten er stiv, ængstelig, har diffus svedudbrud, takykardi, evt kan hesten ikke bevæge sig, myoglobinuri. CK stiger voldsomt, ASAT stiger efter ca 24 timer. 2. Patogenese: Denne form for kronisk rhabdomyolyse er karakteriseret ved abnorm akkumulering af glykogen i musklerne (ca 4 x normal koncentration), og denne glykogen er også abnorm i struktur. Derudover ses nedsat glykogen- synthase, så glykogen- produktionen stiger. Da der også ses øget insulinsensitivitet, øges glukoseoptagelsen med efterfølgende mulighed for øget glycogen produktion og deponering. Kliniske symptomer: Udløses efter let motion med muskelsmerter, muskelfascikulationer (muskelsitren) mm som ovenfor beskrevet. Ses især hos quarter horses, tunge hesteracer, men også andre. Sandsynligvis genetisk defekt. 3. Patogenese: Evt. defekt i regulationen af muskelkontraktioner. Forekommer især hos yngre veltrænede væddeløbsheste (ofte hopper og ofte nervøse), hvor dyrene gentagne gange får symptomer på rhabdomyolyse evt i forb. med løb eller træning hvor dyret holdes nede i tempo mod sin vilje. Der er en arvelig komponent.

Answer 60

* Samgræsning; * Foldhygiejne; * Copper oxide wire particles (COWP); * Rotation af græsmarker; * Rovsvampe (Duddingtonia flagrans); * Genetisk selektion

Answer 61

Ved hjælp af Faecal egg count reduction test (FECRT). Der foretages ægtællinger før behandling, behandlingskrævende dyr behandles med ormemidlet, der foretages ægtællinger af behandlede dyr 14 dage efter behandling. Den procentuelle reduktion udregnes. Tolkningen afhænger af det undersøgte anthelmintikum. For fenbendazol og pyrantel er en reduktion over 90 % evidens for et virksomt middel, ved reduktioner mellem 80-90 % er der mistanke om resistens og ved reduktioner under 80 % er der tale om resistens. For moxidectin og ivermectin er reduktioner under 98 % grund til at mistænke resistens.

Answer 62

Indenfor 24-36 timer

Answer 63

1. abort, især i forbindelse med placentitis 2. abnormal gestationslængde – både forlænget og forkortet 3. dystoki, primær uterin inerti, kejsersnit 4. fedtlever, måske fordi det disponerer for uterin atoni 5. mangel på selen/vit E eller måske vitamin A 6. mangel på placental modning 7. ubalance i Østeogen:progesteron ratio i sen gestation

Answer 64

a. Manuel fjernelse (udbredt viden at det er skadeligt for koen). Intrauterine antibiotika: reducerer lugt og niveauet af forrådnelse af membranerne og forlænger dermed tilbageholdelsen. Det reducerer ikke tilfældene af endomentritis og derfor bliver det som regel ikke anbefalet at bruge antibiotika intrauterint. b. Midler som giver kontraktioner i uterus (Oxytocin har en lille eller ingen effekt, Prostaglandiner kan måske hjælpe til med at frigøre membraner. Der er rapporteret om fordelagtige effekter af PGF2a 1-12 timer efter kælving men koncensus er at der ikke rigtigt er nogen effekt) c. Ingen behandling (ukomplicerede tilfælde af tilbageholdt efterbyrd kræver ikke akut behandling d. Behandling af metritis/endometritis men ingen behandling af tilbageholdelsen i sig selv (køer med tegn på metritis ved pyrexi, reduceret appetit, reduceret mælkeydelse bør modtage parenteral antibiotika.

Answer 65

Primær eller sekundær mangelfuld opblokning

Answer 66

``` For svage veer For tidlig hinderuptur Børtorsion Leje- og holdningsfejl Svigt i hormonerne østrogen, relaxin og prostaglandin ```

Answer 67

Afvent 2 timer (primær)- evt let træk. Derefter overvej kejsersnit.

Answer 68

* Individuel/Progressiv motilitet * Koncentrations bestemmelse * Morfologi

Answer 69

1. primær 2. sekundær 3. sekundær 4. primær 5. primær

Answer 70

(60 ml x 150 x 0,7)/1000 mio = 6.3 = 6 kølesædsdoser

Answer 71

a. Smerten er udtalt og kun lidt eller slet ikke responsiv ved brug af analgetika. b. Puls er svag og rate over 70 bpm. c. Perfusion er dårlig og kan ses ved kolde ekstremiteter, mukøse membrane er blege og kapillærfyldningstiden er langsom. d. Ingen lyde kan auskulteres fra abdomen. e. tarmene er markant udspilede. f. Stor volumen af gulligt basisk gastrisk refluks er tilstede. g. Abdominalcentese med indication af beskadiget tarm Hesten skal opereres såfremt der stilles en specifik diagnose (eks. ved klinisk undersøgelse, rektalundersøgelse, ultralyd), der er kirurgisk. Det sker relativt sjældent, men kan forekomme (eks. stranguleret skrotalhernie som årsag til kolik).

Answer 72

- forår (for heste på græs) - overvægt - Endotoxæmi (endotoxiner I blodet, ofte forårsaget af alvorlige infektioner) - for store mængder stivelse - stofskiftesygdomme, fx cushings (PPID) og EMS - tidligere laminitis

Answer 73

- behandle den bagvedliggende grund til laminitis - Administrer nonsteroidt antiinflammatorisk lægemiddel - Reducer tension på laminae - forøg digital cirkulation.

Answer 74

Valgus- og varusdeformiteter er stillingsanomalier i benets frontalplan. En valgusdeformitet defineres som en stillingsanomali med lateral deviation af den for deformiteten distale del af benet, og en varusdeformitet som en stillingsanomali med medial deviation af den for deformiteten distale del af benet. Deformiteterne navngives efter deres anatomiske lokalisation.

Answer 75

Valgus- og varusdeformiteter forekommer i både medfødte og erhvervede former

Answer 76

1) Føl med manuelt korrigerbare deformiteter: Skinnebandagering med benet i udstrakt stilling og begrænset motion. Samlet immobiliseringstid 2-4 uger, forbindsskift 3.-4. dag. Generelle princip er, at skinnen placeres lateralt på benet ved valgusdeformiteter for at trække deformiteten ind mod skinnen. På bagbenene er skinnebandageringen kompliceret af, at benaksen er brudt i haseleddet, hvorfor man ofte vælger en dorsalt placeret skinne på bagbenene. 2) Føl hvor deformiteten ikke kan korrigeres manuelt: Først begrænset motion (boks eller lille fold) samt korrektiv beskæring (raspning af lateralsiden af hoven; medialsiden kommer først i kontakt med underlaget - korrigerer udadrotationen) og evt skoning. Effekt kan forstærkes med hjælp af sygebeslag i form af limsko (f.eks Dallmersko) med medial vinge. Bør ikke sidde på hoven mere end 3 uger for at undgå forsnævret hov. 3) Føl hvor begrænset motion samt korrektiv beskæring og beslag ikke resulterer i korrektion af deformiteten i løbet af 4-6 uger: Her bør kirurgisk behandling overvejes. Princippet ved den kirurgiske behandling er, at længdevæksten i vækstlinjen påvirkes lateralt for at den konkave side af benet kan vokse i niveau med den konvekse side. Enten tilvækststimulerende eller –hæmmende indgreb anvendes, og i visse tilfælde kombineres de to metoder. Tilvækststimulering ved periostløsning (på engelsk Periosteal transection and stripping. Postoperativ begrænset motion (boks eller lille fold) til benet er rettet samt korrektiv beskæring og beslag, som ovenfor beskrevet, er en vigtig del af behandlingen. Dette er vigtigt, eftersom fri motion på en stor fold kan modvirke den korrigerende effekt af operationen. Fordelene ved periostløsning er, at operationen er teknisk relativt enkel at udføre, og at overkorrektion af deformiteten ikke forekommer. Tilvæksthæmning ved et vækstlinjeimplantat (på engelsk Transphyseal bridging) udføres enten på unge føl med kraftige valgus eller på føl, som har overskredet ovennævnte aldersgrænser(erhvervet). Operationen, som udføres på den konvekse side af benet, kombineres ofte med periostløsning på den konkave side. Eftersom den hæmmende effekt er aktiv, så længe implantatet er på plads, er det vigtigt, at det fjernes, så snart benet er rettet. Fjernes implantatet for sent, opstår overkorrektion af deformiteten. Postoperativ begrænset motion og korrektiv beskæring og beslag til benet er rettet indgår også her som en del af behandlingen.

Answer 77

Indenfor 24-72 timer

Answer 78

Follikel på 35mm eller derover

Answer 79

36 +- 17 timer efter injektion

Answer 80

1. Scan 4-12 timer efter bedækning/inseminering for at vurdere om hoppen har akkumuleret væske i uterus 2. Administration af ekboliske stoffer: oxytocin (10-25 IU IM/IV) eller prostaglandin. Prostaglandin bør ikke anvendes efter ovulation sfa negativ effekt på det nydannede CL (Noakes et al., p.604). Oxytocin gives hver 4 time for optimal effekt og indtil der ikke længere er fri væske i uterus. Ekboliske stoffer anvendes for at stimulere uterin kontraktilitet, og dermed øge den uterine ”clearance” af væske, debris og inflammatoriske mediatorer. 3. Intrauterin lavage med 0.9 % NaCl eller Ringer laktat. Der skylles indtil ren returvæske. Skylning kan initieres allerede 4 timer efter bedækning/inseminering. Rationalet bag skylning er: - at fjerne akkumuleret væske og inflammatorisk debris, som evt interfererer med neutrophil funktion og effekt af antibiotika -stimulation af uterin kontraktilitet 4. Antibiotika. Der gives antibiotika i tilfælde af bakteriel vækst fra uterin svaber/biopsi/skylleprøve og/eller positiv cytologi.

Answer 81

Grad 1: Intermitterende (eller prolapset ses kun når dyret ligger ned) Grad 2: Persisterende (eller konstant) uden at cervix kan ses Grad 3: Persisterende med synlig cervix

Answer 82

Epidural analgesi: Medikament: Lidocain, evt med adrenalin Ca. volumen stående dyr ca 5 ml Metodik: Haleroden klippes og desinficeres. Intervertabralrummet mellem os sacrum og 1. halehvirvel eller mellem 1. og 2. halehvirvel findes med at ”pumpe” med halen/ved palpation. En kanyle indsættes i midtlinien i næsten ret vinkel i forhold til halens overflade. Der kan lægges en dråbe lidocain på kanyle studsen – når kanylen når epiduralrummet suges den ned pga undertryk. Alternativt kan kanylen føres i dybden til den rammer bunden af rygmarvskanalen og så trækkes lidt tilbage. Hvis der er ringe modstand ved injektion ligger kanylen rigtigt Invasiv behandling: Der isættes en Bühner suture: Der lægges 2 indsnit i huden i midtlinien – et umiddelbart under vulvas ventral commissur og et midt mellem den dorsale commissur og anus. Hver på et par cm. Der indføres en Bühner nål i det ventrale indsnit og nålen føres subkutant fri af labiae dorsal til det dorsale indsnit, hvor nålen føres ud. Denne trådes med en bændel og trækkes tilbage. Tilsvarende gøres i den anden side. De ventrale nu løse ender bindes med en sløjfe idet de strammes således at vulvaåbningen er passabel for 3-4 fingre. Det dorsale indsnit kan nu lukkes med sutur.

Answer 83

Komplikation 1: Man skal sikre sig at bændlet ikke strammes for meget da koen ellers ikke kan urinere Komplikation 2: Suturen skal løsnes i forbindelse med kælvning for at hindre dystoki/udrivning

Answer 84

Mediale sinus på klitoris

Answer 85

Taylorella Equingenitalis

Answer 86

kulmedium. (Årsagen er at bakterien er mikroaerofil).

Answer 87

Venerisk overført + iatrogent i forbindelse med gynækologisk undersøgelse.

Answer 88

Abort og endometritis

Answer 89

1. Sedation for at kunne undersøge og behandle hesten ordentligt. Alfa2-agonister og opioider. 2. Sårbehandling ved åbne frakturer: rengør og læg steril forbinding på. 3. Immobilisér benet for at mindske smerter og uro hos hesten, for at forhindre yderligere skader på knogler og bløddele. De studerende skal vide, at ved mistanke om frakturer i tåen (zone 1) kan anvendes gips eller skinner (dorsalt placeret på forben, plantart på begben), og benet skal immobiliseres i let flexion, således at den dorsale cortex af pibeknoglen og tåens knogler (især kode- og kronben) ligger i forlængelse af hinanden. Dette kan også opnås vha. en Kimzey legsaver eller Monkey splint. 4. Systemisk smertestillende midler: NSAID 5. Antibiose ved åbne frakturer eller sår. 6. Væsketerapi hvis der er hæmorrhagi eller dehydrering (eks. hvis hesten har været meget urolig over ikke at kunne stå på benet)

Answer 90

Infiltrationsanalgesi (Lineblok). Omvendt L-blok (inverted L block). Paravertebralt blok. Epidural kan evt også nævnes.

Answer 91

Der anlægges totalt 60-120 ml lidocain hydroclorid (2% / 20mg/ml) med eller uden noradrenalin. Dette anlægges ved indstik med 18-20G kanyle i en linje hvor incisionen forventes. Der laves x-antal indstik med ca 5 cm mellemrum. Ved hvert indstik lægges (efter aspiration) lokalanalgetikum i vifteform fra helt i dybden til subcutant.

Answer 92

Der anlægges en vertikal linje bag ved det bageste ribben som samles med en horisontal linje under de lumbale tværtappe. Der anlægges totalt 60-120 ml lidocain hydroclorid (2% / 20mg/ml) med eller uden noradrenalin. Dette anlægges ved indstik med 18-20G kanyle i en linje hvor incisionen forventes. Der laves x-antal indstik med ca 5 cm mellemrum. Ved hvert indstik lægges (efter aspiration) lokalanalgetikum i vifteform fra helt i dybden til subcutant.

Answer 93

Metodik: Haleroden klippes og desinficeres. Intervertabralrummet mellem os sacrum og 1. halehvirvel eller mellem 1. og 2. halehvirvel findes med at ”pumpe” med halen/ved palpation. En kanyle indsættes i midtlinien i næsten ret vinkel i forhold til halens overflade. Der kan lægges en dråbe lidocain på kanyle studsen – når kanylen når epiduralrummet suges den ned pga undertryk. Alternativt kan kanylen føres i dybden til den rammer bunden af rygmarvskanalen og så trækkes lidt tilbage. Hvis der er ringe modstand ved injektion ligger kanylen rigtigt

Answer 94

Fordelen er at det er let og hurtigt. Dog får man lidocain som er lokalirriterende direkte i ens incision og det kan påvirke helingen. Det forventes at bedøvelsen begynder efter ca 5-10 minutter og holder i 2-3 timer (pga noradrenalin). Noradrenalin er ikke længere tilgængelig, så det er ren lidocain men med nedsat analgesitid.

Answer 95

Totalt bruges mere lidocain og det tager længere tid. Men det giver fuld blok også hvis incisionen afviger fra det planlagte. Der kan sættes lus i huden indenfor det screenede område og man får ikke lokalanalgetikum i incisionen.

Answer 96

Der opnås ikke fuld analgesi med mindre der anvendes lidocain eller lignende. Hvis dette gøres så hele flanken bedøves lægger koen sig og bør derfor kun anvendes ved mindre dyr og hvor sideleje er ønskværdigt. Men andre kombinationer af alfa2, opidoider og/ eller ketamin sammen med lav dosis lidocain kan være ok.

Answer 97

Den distale seneskede, kodeleddet, bøjesener, evt. griffelben, blottet knoglevæv på pibeknoglen.

Answer 98

Klinisk undersøgelse (halthedsgrad, inspektion og palpation af såromgivelser, krepitation, synovialvæske i såret, ændringer i konformationen ved senelaceration), digital eksploration/sondering, trykprøvning af led og seneskede, analyse af synovialvæske, skanning, røntgen, hvis muligt, og evt. henvisning til hospital til arthroskopi/tenoskopi hvis involvering af vitale strukturer.

Answer 99

Handlings- og behandlingsplan. a. Optagelse af anamnese: vaccinationsstatus, sårets alder, tidligere behandling, årasager til opståen, blodtab, hestens brug, forsikringsforhold. b. Førstehjælp (hæmostase) om nødvendigt. c. Almen klinisk undersøgelse: TPR, evt. shockparametre. d. Evt. sedation. e. Klargøring af såret: udtamponering (hydrogel, fugtige tamponer), klip og vask såromgivelser, sårlavage, evt. lokalanalgesi. f. Sårundersøgelse: placring,form, kontaminationsgrad, kontusionsgrad, vævstab,lommer, vitale strukturer. Udvidet undersøgelse: sondering, skanning, røtgen, tryktest. g. Debridement/lavage. h. Antibiose: systemisk, regional, topikal. i. Tetanusprofylakse. j. NSAID. k. Sutureres (hvis rent eller rent-kontamineret og hvis substanstab ikke er for stort) eller bandageres og efterlades til åben sårheling (hvor forudsætninger for heling per primam ikke er til stede).

Answer 100

CK, ASAT, LDH

Answer 101

1) CK indikerer muskelnekrose og findes primært i skelet og hjertemuskulatur. Milde stigninger ses i forbindelse med træning, men ved rhabdomyolyse stiger den 1000-1000000 x. Stigningen er akut og falder igen inden for 1-2 døgn 2) ASAT stiger også i forbindelse med muskelnekroser men maks koncentration ses først 24 timer efter muskelbeskadigelsen og falder over flere uger. Sensitiv for både muskel, lever og erytrocytter. 3) LDH stiger også ved rhabdomyolyse men ej særlig specifik, derfor mindre vigtig end CK og ASAT

Answer 102

1. Overdreven savlen, fodermateriale og skum gennem munden 2. Savlen og fodermateriale fra næseborene 3. Extenderet hoved og hals 4. Restløs optræden 5. Forsøger at drikke 6. Hoster og kløgning 7. Længerevarende spiserørsforstoppelse – nedstemthed, dehydrering og vægttab

Answer 103

1. Indgangen til esophagus (retropharyngeale LN) 2. Midt cervical region 3. Indgang til thorax 4. Terminal Esophagus

Answer 104

1. Komplet klinisk undersøgelse 2. Sedation (xylazine (0,25-0,5 mg/kg) – også muskelrelakserende) 3. Oxytocin (afslappelse af glat muskulatur og bevægelse, atropin (salivation), acetylcystein (blødgører) 4. Passage af næsesvælgsonde for at identificere stedet for obstruktionen 5. Lavage af esophagus med hovedet ned 6. Intravenøs væske og elektrolytter i de mere alvorlige tilfælde 7. Intet foder de første 24 timer. Bedst at endoskopere inden der fodres igen med opblødt foder 8. NSAIDs 9. Antibiotica, hvis der er aspirationspneumoni 10. evt. kirurgi

Answer 105

1. God i de fleste tilfælde (<24 timer) 2. Prognosen afhænger af længde og varighed af obstruktionen 3. Tegn på ulceration i esophagus 4. >24 timer giver bekymring

Answer 106

1. Regelmæssig tandundersøgelse 2. God høkvalitet 3. Hurtigere spisere – fodre dem separat og placer store sten el. lign. i krybben for at få dem til at spise langsommere 4. Gamle heste eller heste med tidligere “choke” – undgå tørpiller og roeaffald – de udvider sig når de bliver fugtige. Fugt dem evt. før fodring 5. Undgå store pressede høterninger eller store fibrøse hesteguf, hvis hesten ikke er vant til dem

Answer 107

1. lav fødselsvægt 2. generaliseret muskelsvaghed 3. manglende eller ingen sutterefleks 4. mangel på opretningsrefleks 5. respirations distress 6. slappe bøjesener 7. kort silkehår 8. slappe ører 9. bløde læber 10. øget bevægelighed af lemmerne 11. hvælvet pande

Answer 108

Purulent bronchopneumoni forårsaget af Rhodococcus equi

Answer 109

Transcutant udtaget trachelaspirat med henblik på bakteriologisk undersøgelse

Answer 110

mislykket omasal transport med hypermotilitet af rumen er den mest normale naturligt forekommende form af sygdommen. Akkumulation af madindtaget i reticulorumen giver en gradvist progressiv udspiling af formaverne hvorimod omasum og abomasum forbliver relativt tomme. Dyrets appetit bliver formindsket som rumen bliver overfyldt og det giver et af de typiske tegn på sygdommen: inappetit og meget udspilet rumen ved den venstre flanke. Fortsat dilatation af rumen giver en meget markant overfyldning af den ventrale ruminale sæk. Rumen antager en L-form (set bagfra/detekterbar ved rektalundersøgelse) fordi den ventrale sæk optager både højre og venstre kvadrant af abdomen. Dette resulterer i den karakteristiske form hvor venstre side ligner et æble, men den højre side er pæreformet. Den mindskede passage af indhold giver et formindsket volumen af fæces samtidig med at det kan have øget fiberindhold og en fedtet kosistens (fordøjelsesprocessen bliver forstyrret). Dyret fortsætter som regel med at indtage vand, som dog også ophober sig i formaven og derfor kan dyret blive mildt dehydreret.

Answer 111

volvulus af abomasum og abomasale forstyrrelser inkluderende højre og venstre forskydninger af abomasum og abomasal ulceration, inflammation og adhæsioner som involverer den abomasale fundus og reticulum, kompliceret drægtighed med et stort foster.

Answer 112

Præsenteres med tegn på strangulation. Kolik (svær smerter) med ledsagende intoksikation og kredsløbsfortyrrelser (afhængigt af tilstandes varighed) m.fl. tegn på tyndtarmsincarceration. Øm, ikke-reducerbar, ikke-kompressibel hævelse af den afficerede skrotalhalvdel, evt. hævelse af præputiet, testiklen bliver hævet, fast og kold (idet de incarcererede tarme presser på de testikulære kar). Positiv ventrikelskylning. Dilaterede tyndtarmsslynger og tarme ned i åbningen af den indre lyskekanal ved rektalundersøgelse.

Answer 113

Medfødt form, ofte unilateral, ikke-strangulerende. Normalt almenbefindende, hævelse er reducerbar (eks. når føllet lægges på ryggen).

Answer 114

Alder: heste under 1 år Type: tunge trækheste Racer: amerikanske travere, Tenessee Walking Horse, American Saddlebreds, andalusere

Answer 115

``` Hypocalcæmi (skal være med) Ketose/fedtlever (også vigtig) Toxæmi (fx alvorlig mastitis) Hypomagnesæmi Mindre sandsynlige: Hypofosfatæmi Fraktur Luxation (fx hofteled) Blødning ```

Answer 116

Rektaltemperatur, pulsfrekvens, auskultation af hjertet, repirationsfrekvens, inspektion af slimhinder, kapilærfyldningstid, palpation af perifer hudtemperatur (ører, lemmer), (pupilrefleks), palpation af yver, undersøgelse af mælk, ketontest, palpation af lemmer/led, vaginal/uterusundersøgelse, evt. rektalpalpation

Answer 117

IV calcium(borogluconate) (2 g Ca/100 kg BW) indgivet langsomt (1g/min) Evt. i kombination med Mg og glucose Evt. suppleret med SC calcium(borogluconate) (1-1½g/injektionssted)

Answer 118

Lav kation-anion-balance i foder (DCAB) => let metabolisk acidose => øger funktionen af PTHreceptor og dermed mobiliseringen af calcium (reducér K+ indhold, evt tilsæt Cl-) Lav calcium i præpartum foder (fx via calciumbindere som zeolite) => mobiliseringsveje er ”klar” når behovet stiger post partum Evt. oralt calciumtilskud ved kælvning og et døgn efter

Answer 119

Streptococcus zooepidemicus og Rhodococcus Equi

Answer 120

1) Hæmatologi og biokemi vil ikke være lungespecifik, men vil afgøre om der er tale om en infektion (leukocytose, neutrofili, øget SAA, fibrinogen), evt fald i hæmatokrit. PaO2 vil evt være lav hvis der er mangelfuld udveksling af O2. 2) Tracheal skyld: Her undersøges for neutrofile. Og der kan dyrkes for bakterier 3) Thorax røntgen: Fortætninger af lungevæv, tegn på abscesser, luft-bronkogrammer. Lungeforandringer kan dog opstå noget senere end de akutte symptomer, så gentagelser vil ofte være nødvendige 4) Thorax skanning: Her kan pleura vurderes, om der er væske i pleurahulen og evt abscesser og fortætninger kan visualiseres hvis det ligger ud mod pleura.

Answer 121

1) Streptococcus zooepidemicus: Penicillin (stort set alle streptokokker er penicillinfølsomme) 2) Rhodococcus Equi: Her vælges en kombination af to antibiotika: Makrolid (erythromycin, clarithromycin, azithromycin) og Rifamycin (rifampicin) på den måde kan såvel cellevægge og abscesser penetreres

Answer 122

Standard klinisk undersøgelse Spørge ind til hestens tetanusstatus og evt. revaccinere Sedation: Domosedan 1 mg/100 kg, Acepromazin 3 mg/100 kg, 0,5 mg Atropin/100 kg efterfulgt af Torbugesic 3 mg/100 kg. Evt. røntgen Lokalanalgesi af N. Mandibularis ca.15 - 20 ml lidocain el. lign. Eller infiltrationsanalgesi Oprensning af området. Løse tænder eller knoglestykker bør ikke fjernes, da de kan være med til at stabilisere området. Via evt. en 14 g kanyle mellem 301 og 401 fodres denne med en clerclage ståltråd. Der files vandret i 404 en rende, hvorom clerclagen lægges efter den er placeret mellem 301 og 401. Enderne af clerclagen mødes på buccalfladen og strammes godt. Der gives AB – evt. SulfaTmP og NSAID Ejer instrueres i at tilse såret og evt. skylle dagligt. Efter 6 uger kan clerclagen fjernes.

Answer 123

1. Bevægelsesforstyrrelser hos flere lam 2. Ømme og hævede muskler 3. (2 døde lam)

Answer 124

1. Nutritionel muskeldegeneration (NMD, white muscle disease, stiff lamb disease, nutritionel muscular dystrophy) kommentar: dette er den vigtigste 2. Infektiøse lidelser der giver septikæmi eller toksiske planter olign kan føre til pludselig dødsfald (gælder dog kun de to døde lam, da de øvrige er almen vel) 3. Rygmarvskompression kan give bevægelsesforstyrrelser (men nok ikke så mange dyr) 4. Meningitis 5. Tetanus 6. Clostridium rhadomyolyse

Answer 125

1. Blodprøve til måling af selen og vit E (Vit E er den mindst egnede) status i dyret. Selenium-afhængig Gluthation peroxidase (GSH-Px) er også en god indikator 2. Evt obduktion af dyr hvor væv undersøges for selenstatus

Answer 126

Selen og Vit E injektioner, oral tilskud og foderets skal gennemgås mht selen og vit E indhold.

Answer 127

1. Taylorella Equigenitalis (CEM) 2. Klebsiella Pneumoniae 3. Pseudomonas aeruginosa

Answer 128

Intrauterin væske (> 2 cm).

Answer 129

Udtagning af prøver fra uterus til dyrkning (blod agar) og cytologi (detektion af neutrofile granulocyter) Sensitiviteten for korrekt diagnose stiger hvis man gør begge dele

Answer 130

a. Intrauterin behandling med antibiotika i 3-5 dage b. evt. i kombination med oxytocin, hvis hoppen har intrauterin væske c. Prædisponerende faktorer som dårlig vulvakonformation eller cervixabnormaliteter bør korrigeres d. Intrauterin lavage

Answer 131

Ses normal i sen drægtighed (de sidste 2-3 uger) og ind i mellem efter fødsel.

Answer 132

overskud og ubalance af hormoner, hypocalcæmi, tvillinger eller trillinger, overvægt, undervægt, utilstrækkelig motion, vaginal irritation, tidligere dystoki, arvelighed.

Answer 133

1. Evt epidural analgesi 2. Afvaskning 3. Reponering Forebyggelse af at det sker igen: Bühner suture: Der lægges 2 indsnit i huden i midtlinien – et umiddelbart under vulvas ventral commissur og et midt mellem den dorsale commissur og anus. Hver på et par cm. Der indføres en Bühner nål i det ventrale indsnit og nålen føres subkutant fri af labiae dorsal til det dorsale indsnit, hvor nålen føres ud. Denne trådes med en bændel og trækkes tilbage. Tilsvarende gøres i den anden side. De ventrale nu løse ender bindes med en sløjfe idet de strammes således at vulvaåbningen er passabel for 3-4 fingre. Det dorsale indsnit kan nu lukkes med sutur. Bogen nævner ikke behandling med NSAIDs, antibiotika eller tetanusprofylakse efter isættelse af Bühnersutur men det bør man?

Answer 134

Prostaglandin (somme tider i kombination med oxytocin)

Answer 135

To dage før besætningsgennemsnittet, dvs tidligst dag 113-114. Latenstiden er 24-30 timer - jo længere, des længere er der til den naturlige faring

Answer 136

Overvågning af faringer. Kunne lægge grise fra store kuld til anden so. Alt ind - alt ud princip.

Answer 137

Præmature grise. Hvis der gives oxytocin kan det medføre fosterdød pga anoxi

Answer 138

Polysaccahride storage myopathy, urinvejslidelser (hesten stiller sig ofte op som til urinering), kolik, laminitis (og andre tilstande, hvor hesten er højgradigt halt/uvillig til at bevæge sig), neurologiske lidelser, infektiøse (eks. Streptococcus spp.), immunmedierede og toksiske former for rhabdomyolyse, vitamin E/selenmangel

Answer 139

Forhøjet CK (hurtig), forhøjet ASAT (reagerer langsommere), forhøjet LDH, forhøjet myoglobin (også i urin, giver porterfarvet urin). Der kan være elektrolytforstyrrelser, eks. hyperkalæmi og hyperfosfatæmi ved kraftig muskecellenekrose, desuden hyponatræmi, hypokloridæmi, hypocalcæmi. Hesten kan udvikle alkalose sfa. hypokloridæmien og der kan opstå azotæmi hvis hesten får myoglobin-induceret nefrotoxicitet.

Answer 140

Sedativer inkl. acepromacin, der muligvis også øger perifer blodcirkulation (udover at sedere, give anxiolyse og analgesi) – gives som infusion (domosedan, torbugesic) hvis hesten er meget smertepåvirket, væske (+ elektrolytter ved ubalance), antiinflammatorika inkl. lidokain (som kontinuerlig infusion) – NB hvis hesten er dehydreret. DMSO, muskelrelaxantia, steroider. Boksro, hødiæt i det akutte stadie.

Answer 141

Afspændende suturmønstre (madrad/u-suturer, far-near-near-far), anvendelse af walking sutures, underminering af hud, debulking (eks. granulationsvæv ved forsinket suturering), afspændende incisioner, mesh ekspansion. Derudover: diverse plastikker, præ-suturering, præoperativ udstrækning af huden, intraoperativ strækning af huden.

Answer 142

Nekrotisk væv og bakteriel infektion modvirker i høj grad effektiv og kosmetisk sårheling. Tilstedeværelsen af fremmed materiale reducerer antallet af bakterier der kræves for at skabe en infektion med faktor 10. Debridement bliver brugt til at hæve sårklassifikationen fra infektiøst til kontamineret til rent kontamineret til rent.

Answer 143

Skarp/kirurgisk, dvs, med scalpel. Mekanisk, eks. ved at gnubbe med gaze, med lavage, med våd-til-tør bandage Kemisk, eks. hypoklorit eller hypertone saltvandsforbindinger Enzymatisk, eks. streptokinase/streptodornase, collagenase, dnase/fibrinolysin, papain/urea, eller trypsin Biologisk, dvs, maddiker Autolytisk, dvs. kroppens eget debridement

Answer 144

a. Lungeorm (dictyocaulus viviparus) b. Allergisk emfysem c. Toxin-induceret emfysem d. Virusinduceret pneumoni feks PI3, BRSV, IBR e. Bakterier feks. Pasteurella multocida, Manheimia haemolytica, histophilus somni, Arcanobacterium pyogenes, mycoplasma bovis

Answer 145

Temperatur, puls og respirationsfrekvens, vurdering af slimhinder mhp cyanose og hydreringsgrad,karakterisering af evt næseflåd, auskultation af lunger, palpation af hud over ryggen mht evt emfysemdannelse

Answer 146

a. Hæmatologi og biokemi mhp vurdering af inflammation (infektion (leukocytose, neutrofili, øget SAA, fibrinogen) b. Fæcesundersøgelse mht diagnostik af Dictyocaulus viviparus larver (L3)) c. Næsesvaber mht virusdiagnostik eller parrede blodprøver mht serokonvertering eller titerstigning d. Transtrachel skyld mht bakteriedyrkning e. Overvej slagtning af et dyr og udtagelse af lunger til diagnostik

Answer 147

a. Hvis lungeorm: Dyrene tages på stald, evt foldskifte, behandles med ivermectin, moxidectin eller levamisol. Antibiotika kan overvejes ved sekundære infektioner. NSAIDs kan også overvejes b. Hvis allergisk emfysem: Corticosteroider c. Hvis toxin induceret emfysem. Da årsagen ofte er ukendt behandles symptomatisk med corticosteroid eller NSAID og evt antibiotika ved mistanke om sekundære bakterier d. Virusinduceret: Symptomatisk behandling typisk NSAID og evt antibiotika ved mistanke om sekundære bakterier e. Bakterieinduceret: Antibiotika (Penicillin er førstevalg), NSAID.

Answer 148

a. Mislyd på hjertet b. Takykardi c. Lav tilvækst d. Mat pels e. Følger ikke med flokken og virker nedstemt

Answer 149

a. Ventrikel septum defekt b. Fallots tetrade c. Mitral- og trikuspidalinsufficiens

Answer 150

Ultralydsscanning

Answer 151

a. Hvis ventrikel septum defekt: Kommunikation mellem højre og venstre ventrikel, sandsynligvis i den membranøse del af septum, hvor blodet strømmer fra venstre ventrikel over i højre ventrikel. Forstørret a. pulmonalis og forstørret venstre atrium og venstre ventrikel (pga pulmonal hypertension). Evt ses aorta insufficiens b. Fallots tetrade: Samme som a, men her vil aorta være displaceret over mod højre ventrikel, der vil ses forsnævring af a pulmonalis, hypertrofi af højre ventrikels væg c. Trikuspidal og mitralinsufficiens: Der vil ses utætte hjerteklapper hvor blodet løber tilbage til hhv højre og venstre atrium. Der vil evt ses forstørret højre og venstre atrium. Hvis det er meget slemt kan der udvikles tegn på hjertesvigt med generelt forstørret hjertet og nedsat kontraktionskraft.

Answer 152

Alment påvirket. Shocksymtomer: Indsunkne øjne, dehydreret, puls>100, puls svag og trådtrækkende, kold. Abdominal distension. Koliklign. symptomer (især ved. Cecaldilatation), Nedsat til ophørt fæcesafgang, Tænderskæren, Står med fremstrakt hals.

Answer 153

Højresidig løbedrejning/dislokation Caecumdilatation Tyndtarmsvolvulus Intususeption

Answer 154

Tal med landmand om koen generelt. Er det en af hans bedste køer ect. Korrektion af væskebalance. Ved HSLD vil koen ofte være alkalotisk, dvs. iv behandling m. NaCl evt. hyperton NaCl. Derefter øjeblikkelig kirurgi. Postop. AB og NSAID

Answer 155

Ramus blokade (palmar digital nerve block) Analgesien omfatter den bageste 1/3-1/2 af hoven, dvs. hovsenebensområdet inkl. bursa podotrochlearis, den dybe bøjesene, baller, stråle, hovben, læderhud, hele sålen og en stor del af hovleddet. Hos mange heste vil også kronleddet blive analgeseret. Ringblok/lav ledning under koden (mid-pastern ring-block): Denne analgesi omfatter hele tåen inkl. hovled og kronled. Til gengæld analgeseres kodeleddet ikke. Lav ledningsanalgesi (Abaxial sesamoid block): Denne analgesi omfatter ud over de for ringblok under koden anførte strukturer, kodeseneben og disses ligamenter samt på nogle heste også analgesi af kodeleddet. 4-punkts blokade (Low palmar/plantar block/low four point block): 4-punktsblokaden vil omfatte alle strukturer distalt for anlæggelsen. Og også ledanalgesier i kode, kron og hovled.

Answer 156

Præparation til ledningsanalgesi: Området for indstik rengøres med vat vædet i hospitalssprit • Der aftørres til vattet ikke længere tilsmudses • Er hårene tilsmudsede bør området vaskes med klorhexidinsæbe (eks. Mediscrub®) før afspritning • Hos meget langhårede heste kan det være nødvendigt at klippe området • Ved indstik tæt på synoviale strukturer – præparation som ved intrasynoviale indstik ``` Præparation til intrasynoviale indstik • Der anvendes steril teknik • Området klippes • Vask med klorhexidinsæbe • Aftørring med sterile tamponer vædet i hospitalssprit. • Rengjorte hænder og sterile handsker • Anvend nyt ubrugt hætteglas • Efter procedure anlægges steril forbinding eller steril flydende sårplaster ```

Answer 157

Efterbyrden afgår normalt indenfor 1-2 timer efter foling. | Behandling for tilbageholdt efterbyrd indledes, hvis denne ikke er afgået indenfor 3-6 timer efter foling

Answer 158

a. Den del af efterbyrden, der hænger ud af labia vulvae, bindes op i en knude for at undgå, at hoppen træder i den. b. Administration af oxytocin for uterin kontraktilitet (20-40 IU/IM, eller langsom IV administration af 50 IU i NaCl-drop) c. Forsigtig manuel løsning (kun hvis efterbyrden ligger løs) d. Behandling med NSAID ved mistanke om laminitis e. Behandling med antibiotika og tetanustoxin f. Efter den tilbageholdte efterbyrd er afgået, bør hoppens uterus skylles med store mængder NaCL/Ringers laktat (via skylleslange med stor diameter) og forsat behandles med oxytocin. Rationalet bag uterin lavage er fjernelse af debris og vævsrester

Answer 159

a. Akut metritis b. Laminitis c. Septikæmi

Answer 160

Dag 8-13 - når der er et aktivt CL

Answer 161

FSH i aftagende doser i 3-4 dage - og prostaglandin på 4. dagen eller PMSG (eCG) som engangsdosis - og prostaglandin på 4. dagen efter

Answer 162

Insemination 2. og 3. dag efter prostaglandin og skylning 6-7 dage efter første insemination

Answer 163

Prostaglandin 12-14 timer før donorkoen - (evt efter dobbeltsynkronisering, som er 2x prostaglandin med 11 dages mellemrum)

Answer 164

1) Neospora caninum (el. neosporose) den vigtigste abortårsag i DK.

Answer 165

Horisontal og vertikal smitte. Hunde æder væv med parasitten og udskiller oocyster med fæces, som optages af kvæg. Parasitten lejrer sig i koen og aktiveres ved hver drægtighed = gentagen smitte af foster) og smitten fra ko til foster. Smitten fra ko til foster kan resultere i enten abort eller fødsel af en latent inficeret kalv, som kan videregive smitten til sine egne fostre senere i livet. Ved ny-infektion dominerer abort (abortstorm). den aktuelle case tyder billedet på, at det er en vedvarende reaktivering som giver de vedvarende problemer og altså ikke en ny-smitte.

Answer 166

Nej, disse dyr er ikke beskyttet mod aborter – tværtimod er abortrisikoen forøget. Antistoffer beskytter ikke mod reaktivering af parasitten og spredning til foster i hver drægtighed. Dette vedligeholder infektionen i en besætning

Answer 167

a. Hesten har kliniske symptomer på Equine recurrent Uveitis i form af i. Iris atrofi ii. Linse kapsel pigmentation iii. Katarakt

Answer 168

Mistanke om Equine recurrent Uveitis. a. Ophthalmoskopi /funduskopi: i. Peripapillær chorioretinopati (Butterfly lesions) ii. Retinaløsning iii. Øget uklarhed af corpus vitreum b. Tonometri: i. Hypotoni (<15mmHg) ses ved akut uveitis ii. Hypertoni (galukom) ses ved kronisk uveitis c. Ultralydsskanning: i. Retinaløsning kan forekomme ved kronisk lavt tryk ii. Ptisis bulbi pga kronisk lavt tryk kan måles ved at sammenligne begge øjnes diameter iii. Hyperekkogene områder i corpus vitreum d. Vurdering af syn: Ved retina løsning og modent katarakt ses nedsat syn. i. Menace respons ii. Maze-test (forhindringsbane) iii. Pupil refleks

Answer 169

Ja. ERU er den hyppigst årsag til blindhed hos heste. Der vil være stor risiko for at hesten udvikler nye akutte episoder af uveitis, der kræver intensiv behandling og øger risikoen for at hesten bliver blind.

Answer 170

a. Madi-Visna (Ovine progressiv pneumoni) hos får og Caprine arteritis-encephalitis virus hos ged, forårsaget af lentiviridae b. Jaagsiekte (Ovine pulmonary adenocarcinom), infection med retrovirus fører til latent infection og tumordannelser c. Casseøs lymfadenitis forårsaget af Corynebacterium pseudoturberkulose d. Verminøs bronkopneumoni forårsaget af Dictyocaulus filaria, Muellerius capillaris (hyppigste og mest patogene, geder>får), Protostrongylus spp eller Muellerius capillaris e. Mykotiske pneumonier f.eks. pga aspergillus

Answer 171

Maedi-Visna (hos får) og hos ged kaldet Caprine ateritis-encephalitis

Answer 172

Lungerne er store og tunge og falder ikke sammen som er forårsaget af diffus lymfoproliferativ pneumoni.

Answer 173

Tilstanden kaldes ofte enzootisk kalve pneumoni og ses hyppigst hos kalve på stald. Årsagerne anses for multifaktorielle, såsom vært, infektiøs agens, opstaldning, miljø, stress, for lidt kolostrum, hygiejne og belægningsgrad.

Answer 174

BRSV, PI-3, Corona-virus, Chlamydia spp., Mycoplasma spp., Pasteurella spp., Mannheimia spp., Actinobacillus actinoides, Trueperella pyogenes, streptococcus spp., Fusobacterium spp.

Answer 175

Klinisk undersøgelse, blodprøve, næsesvaber, transtracheal skyl, trakeal aspirat, BAL, cow-side test-kits, thoracosentese og obduktion.

Answer 176

I henhold til behandlingsvejledning for kvæg – amoxicillin (+clavulansyre) er drug of choice, mange andre er på listen. NSAIDs.

Answer 177

Klima fri for irritanter (ammoniak, svovlbrinter, støv) og patogener. God ventilation uden træk, hold opdeling/biosecurity mellem hold, minimere stress faktorer (fravænning, afhorning, kastration, flytning), god kolostrum, belægningsgrad lav, vaccination, renholdelse af stalde, rengøring mellem hold.

Answer 178

Kvien, der er 3 mdr henne: prostaglandin eller glukocorticoider De to andre: Kun glukocorticoider

Answer 179

Prostaglandin opløser CL så progesteron falder. Men efter dag 100 har placenta overtaget progesteron produktionen, så prostaglandiner er virkningsløse. Glukocorticoider fungerer som fostersignalet til igangsættelse af fødsel og vil i placenta omdanne progesteron til østrogen (hvis fosteret er levende). Latenstiden for begge er 3-5 dage

Answer 180

Tilbageholdt efterbyrd. Endometritis

Answer 181

Opstart af cyclicitet tidligere end hvis vædderen ikke var blevet pludseligt introduceret. En vis grad af synkroni af cyklus. Skyldes frigivelse af gonadotropiner.

Answer 182

Andrologisk undersøgelse. Bør indeholde følgende: Historie/anamnese, Generel klinisk undersøgelse, Detaljeret undersøgelse af kønsorganerne (palpation af penis, testikler, scrotum, præputium), Observation af bedækningsadfærd (alternativt adfærd ved opspring på fantom og tapning af sæd vha. kunstig skede, sædundersøgelse.

Answer 183

1) Individuel/Progressiv motilitet (en lille dråbe sæd (fortyndet) placeres på et objektglas, der lægges dækglas på, og præparatet vurderes under mikroskop. Progressiv motilitet beskrives som fremadrettet bevægelse på langs af sædcellernes egen længdeakse. 2) Koncentrations-bestemmelse. Spectrophotometer eller neubauerkammer. 3) Morfologi. Eosin-nigrosin farvning for at vurdere morfologi samt estimere andelen af levende/døde sædceller. Minimum 100 celler deles op i morfologisk normale, morfologisk unormale sædceller, og vurdere om sædcellerne har intakte cellemembraner (eosin-negative) eller har defekte cellemembraner (=døde) (eosin-positive). 4) Desuden makroskopisk vurdering af det opsamlede ejakulat: farve, tilblanding, volumen, lugt

Answer 184

1. Testiklerne vil palperes mindre og mere bløde i teksturen. 2. Ejakulatets volumen er normalt ikke forandret. Den progressive motilitet samt koncentrationen af sædceller vil falde, og andelen af sædceller med unormal morfologi vil stige (hovedfejl, løse hoveder, akrosomdefekter, mellemstykke-defekter, proximaldråbe). I mere alvorlige tilfælde vil der kunne ses oligospermi

Answer 185

o Kontinuerlig eller persisterende maskulin opførsel. Omkring 20-30% af kastrater kan forventes at udvise hingsteadfærd selvom de er kastreret helt. o Ufuldstændig kastration ved tilstedeværelse af én nedsunken testikel (hemicastration) eller på grund af delvis kryptokid kastration med fjernelse af kun den del af epidydimis der var nedsunken. o Nyligt kastreret. Maskulin opførsel kan persistere på til 56 dage efter kastration.

Answer 186

o Hingste < 3 år. Testosteron i serum før og efter hCG. 6000 i.e. hCG iv, blodprøve efter 1 – 2 hours. Testosteron under 40pg/ml for valakker og over 100pg/ml for hingste. o Hingste > 3 år. Estrone sulfate concentration test. Kastrater < 50 pg/ml, kryptorkide >400 pg/ml.

Answer 187

o Rectal palpation | o Transabdominal ultrasound

Answer 188

Parainguinal Laparoskopisk Suprapubisk, paramedian Flankesnit

Answer 189

o Dorso lateral or medial abaxial from the common digital extensor tendon o Palmero-lateral or palmero-medial access in area delimitated by the metacarpal/tarsal III dorsally, the metacarpal condyle distally, the suspensory ligament palmar and the distal end of the rudimentary MC/MT (MC/MTII or IV) proximally

Answer 190

Palmar adgang på grund af dorsat sår (risiko for kontaminering)

Answer 191

a. Makroskopisk evaluering: farve, ukarhed, viskositet, mængde b. TP normal 2g/dl, sepsis fra 4 g/dl c. Total WBC: > 20 x103 /µl d. Neutrofile >90%

Answer 192

Lavage af led så hurtigt som muligt og med store mængder NaCl enten i universel anæstesi eller stående. Ideelt er det at udføre det arthroskopisk. Through-and-Through kan dog også anvendes. Antibiotika – lokalt (f.eks. gentamycin). Nsaid. Regional antiobiose med f.eks. Ceftiofur: 1 g. blandes med 200 mg mepivakain, sterilt saltvand op til 50-60 mL. NB: præcipitation. • Gentamycin: op til 6,6 mg/kg. Blandes med 50 – 60 ml NaCl. NB: pH afhængigt ingen lokalanalgetikum. Sårrevison og evt. suturering. Bandagering. Inden tales med ejer om økonomi, prognose og tetanusstatus.

Answer 193

Første valg til sedation af kvæg vil typisk være en alfa2-agonist som f.eks. Xylazin eller detomidine. Indgivet Intramuskulært vil sedationen sætte ind efter ca. 10 min. Afhængig af dosis, IM vil kvæget ved den høje dosering lægge sig. Der vil være mulighed for opnåelse af dyb sedation i ca. 30 min. og først efter flere (2-3) timer vil sedationen være ophørt.

Answer 194

Tendensen til tympanitis er ret udtalt specielt når dyrene lægger sig på siden og er sederet gennem længere tid. Det er vigtigt at observere for udviklingen af tympanitis og evt. understøtte kvæget i brystleje således at det er i stand til at opræbe. Respirationsdepressionen ved anvendelse af xylazin kan også være ret udtalt og der kan med fordel suppleres med ren ilt i indåndingsluften.

Answer 195

Til afhorning anlægges blokade af n.cornualis. Indstikssted er mellem laterale øjenvinkel og hornbasis, hvor der stikkes ind under crista frontalis og deponeres 5-7 ml lidokain 2%. Ved ældre kvæg er der også innervation af andre nerver i huden bag hornet så det er ved disse også nødvendigt at deponere 5 ml lidokain her, eller lave en ringblok.

Answer 196

Sandsynlighedsdiagnose: venstresidig løbedrejning Derudover: ketose (primær/sekundær), fedtlever, trommesyge, vomacidose/vomalkalose, Hoflunds syndrom/vagal indigestion, traumatisk reticuloperitonitis, pneumoabdomen/peritonitis, gasproducerende endometritis.

Answer 197

VSLD: perkussion af venstre side for at finde to veladskildte væskespejl, rektal undersøgelse Traumatisk reticuloperitonitis: auskultation af reticulum, ryggreb, stavprøve, auskultation af hjerte og lunger, glutaraldehyd, abdominosentese, (røntgen, ultralyd) Trommesyge/Vomacidose/vomalkalose: Vomsaftprøve: lugt, farve, affarvning af methylenblåt/redoxpotentiale, lagdeling. Hoflund: evaluer bugomfang/form, Perkussion af formaver for størrelse, undersøg om der er bradykardi, (røntgen, ultralyd) Endometritis: Rektalundersøgelse, glutaraldehyd, (ultralyd) Peritonitis:rekatlundersøgelse, perkussionsauskutation af højre side, abdominosentese (ultralyd) Ketose: urin undersøgelse: ketostick/multisticks, Fedtlever: anamnese, ketosticks, perkussion af leverfelt og lever biopsi. (ultralyd)

Answer 198

venstresidig løbedrejning: kirurgi (expl. Lap og omentopexi/toggel pin) ketose (primær/sekundær): glucose iv, glucose-precuser po, glucocorticosteroider iv. Trommesyge: afhængig af årsag: evakuer gas med sonde/trokar, citroflex eller lign, vompodning, Vomacidose/alkalose: diæt, vompodning, Hoflunds syndrom/vagal indigestion: Kirurgi for at fjerne forstoppelse, derefter AB+NSAID – prognose ofte slet traumatisk reticuloperitonitis: antibiotika, NSAID, magnet, rumentomi pneumoabdomen/peritonitis: AB+NSAID, lokaliser årsag, prognose slet gasproducerende endometritis: Uterus skylning, AB ved sepsis, NSAID.

Answer 199

a. Koen har symptomer på højresidig hjertesvigt med takykardi, venepuls, venestase og ødemer. b. Årsager til højresidig hjertesvigt kan være: 1. Trikuspidalinsufficiens, som feks kan være forårsaget af endokarditis 2. Kardiomyopati/myokarditis 3. Perikarditis (s 474) 4. Tumorer i relation til hjertebasis eller i den kraniale del af mediastinum (feks. lymfosarkom) 5. Cor pulmonale (pulmonal hypertension sfa primær lungelidelse)

Answer 200

a. Koen har mest sandsynlig udviklet endokarditis på trikuspidal eller evt pulmonalklapperne. Dette kan forklare de kliniske symptomer med feber, takykardi, venestase og venepuls samt ødemer. Dette er sandsynligvis opstået efter spredning fra primær infektion i uterus, hvilket har givet en pyæmi og infektionen er etableret på hjerteklapperne. b. Et andet svar kunne være perikarditis opstået efter fremmedlegme penetration via netmaven. Dette er nok ikke helt så sandsynlig en forklaring. Da koen ikke er voldsomt smertepåvirket eller nedstemt.

Answer 201

a. Hvis koen har endokarditis på trikuspidal ostiet høres en systolisk mislyd over trikuspidal ostiet i højre side. Hvis det er endokarditis på pulmonalklapperne høres sandsynligvis en systolisk mislyd over pulmonalklapperne i venstre side. Koen har sandsynligvis normal hjerterytme. a. Hvis koen har perikarditis, kan der evt høres fjerne hjertetoner og klokkebøjetoner (washing maschine sounds)

Answer 202

Streptococcus equi subspecies equi

Answer 203

* Heste med symptomer isoleres fra de øvrige og behandles med AB (penicillin min 5 dage). * Manuel rengøring efterfulgt af desinfektion. * Der gennemgås øvrige hygiejnemæssige foranstaltninger: Undgå at anvende samme spand, strigler m.m.,smittede heste tilses sidst, tøjskift. * Temperaturen overvåges på alle heste 2 gange dagligt * Heste der udvikler feber behandles med antibiotika (penicillin) * Udenfor besætningen: Al trafik af heste til og fra stedet standses indtil videre

Answer 204

Brandfeber / purpora hemorrhagica Udfældning af immunkomplekser i kapillærvægge med efterfølgende vasculitis med transvasculær penetration af blod og plasma Corticosteroid (dexamethason) , antibiotika, understøttende terapi

Answer 205

Fleksionsdeformiteter (eng. flexural deformities, dk. styltefod ). Medfødte – typisk kode og forknæ, men også i sjældnere tilfælde hovled. Erhvervede. – hovled, kodeled, forknæ. Valgus og varus.

Answer 206

``` Medfødte: •Intrauterin position •Genetisk prædisposition •Teratogene effekter Erhvervede: •Nutrition •Traume •Polyarthritis ```

Answer 207

Flexordeformitet: Konservativ beh. – Smertestillende – NSAID Undersøgelse og korrektion af foderplan (protein, kulhydrat og kobber, zink. Kontrolleret motion – mhp at strække sener. Evt skinne-bandagering (vil medføre afslapning af sener og udstrækning). Beskærring og sygebeslag (bukkehov – tå forlængelse, flex def af kode også kile). IV injektion af oxytetracykline 44 mg/kg x 1 dgl. i 2 dage bedst hos unge føl. Kirurgisk beh - Desmotomi af støttebåndet til den dybebøjesene (bukkehov) sammen med tåforlængelse. Desmotomi af støttebånd til dybe og overfladiskebøjesene (flex. deform. af kodeled) (i alvorlige tilfælde evt ogsåoverskæring af sener). Afspændende incisioner i palmare ledkapsel til carpalled ( flex. deform af karpus) Hyperekstension af tåen – slappe bøjesener (beh er konservativ - sygebeslag med bagudforlængelse) Valgus og varus deformiteter (angular limb deformities): kode, pibe, forknæ, has. Ofte kombineret med rotationsdeformitet. Medfødte og erhvervede former. Konservativ: - Begrænset motion. Bandagering (kun ved føl der har immature tarsal/carpeal knogler) Korrektivbeskæring og sygebeslag (sko med vinge) Kirurgi: - A) Vækstbegrænsning af knogler på konvekse side med metal implantater –f.eks ”transphyseal bridging” med wire/staples/plade B) Vækstacceleration af konkaveside – periostal stripping (effekt omdiskuteret). I meget udtalte tilfælde kan A og B kombineres.

Answer 208

Denne hest bør kastreres liggende (da amerikanske travere angives at have øget risiko for postoperativ prolaps, hvorfor der bør anlægges ligatur). Men det er nok de færreste studerende, der er klar over dette, så her kan det også accepteres at svare stående (hesten har alderen og formentlig også temperamentet til det). De øvrige forudsætninger for at kastrere en hest stående er: 1. Under 3 år gammel. 2. Fuldstændig descensus. 3. Ingen patologi (f.eks. brok eller tumor) eller anamnese om patologi. 4. Lyskekanalen ikke > 3 fingerbredder (risiko for brok). 5. Erfaren medhjælp. 6. Godt temperament.

Answer 209

dyrere ved liggende, mere tidsforbrug ved liggende, højere risiko for kirurg ved stående, højere anæstesirisiko for patient ved liggende, lavere infektionsrisiko for patient ved liggende, kræver teknisk mere ved stående, kræver flere ressourcer ved liggende.

Answer 210

Operationen foretages på blottet testikel og dækket streng 1. Klargøring af operationsområde. 2. Vask og afspritning, ikke jodering. 3. Lokalanalgesi. 4. Endnu en klargøring af operationsområdet. 5. Testikel fikseres i bunden af skrotum. 6. Incision parallelt med raphe scroti. Incisionen omfatter: a. Hud. b. Tunica dartos. c. Skedehinde (=tunica vaginalis parietalis), som er blålig og skinnende. 7. Testiklen (kendes på sin kartegning) presses ud. 8. Skedehindens frie rand fikseres med en korntang, skedehinden trækkes ned over sædstrengen. 9. Korntang og testikel holdes i samme hånd. 10. Sædstrengen fritlægges ved hjælp af tamponer. 11. Sands tang pålægges så langt proksimalt som muligt (pas på skrotalhud!) og der klemmes, hvorefter den tages af. 12. Der anlægges dobbelt gennemstukken ligatur m. Biosyn/PDS min. 1mm i rillen. 13. Hausmanns emaskulator anvendes til at afklippe sædstrengen så tæt på suturen som muligt med en allistang sat på sædstrensstumpen. 14. Skrotal-incisionen skal hele per secundam.

Answer 211

Drøvtyggere, handyr (især kastrater)

Answer 212

Koliksymptomer, nedstemthed, nedsat ædelyst, gentagne urineringsforsøg, stønnen/tænderskæren, evt sekundær rektalprolaps, krystalpræcipitat på præputiet/indersiden af lårene, passage af små mængder blodtilblandet urin, evt. er processus urethralis (vermiforme) forstørret sfa. fastkilede sten (hos de små drøvtyggere), udspilet blære ved rektalundersøgelse. Ved ruptur af blære eller urethra findes urinflegmone/ abdominal distension (og der udvikles uræmi, dehydrering og shock med deraf afledte symptomer) . Urinundersøgelse: indhold af krystaller, erythrocyter, leukocyter og epithelceller. 2. Blodanalyse: Hyponatræmi, hypochloridæmi, hyperkalæmi (ofte, men kan også være normal), hyperphosphatæmi, uræmi, forhøjet serum creatinin, forhøjet hæmatokrit, alkalose, evt. forhøjet WBC og hyperfibrinogenæmi (hvis der er udviklet kemisk peritonitis)

Answer 213

Patienten stabiliseres med IV væske og NSAIDs for operation. Ved uroperitoneum drænes dette langsomt forud for operation. Operation udføres først, når kaliumkoncentrationen er normaliseret. Medicinsk behandling alene er uden effekt. Kirurgi: urethral kateterisering og retrograd skylning ofte uden effekt, amputation af proc. urethralis (små drøvtyggere), tube cystotomi, urethrotomi/urthrostomi, penectomi (=phallectomi), marsupialisation af blæren. Dyrene kan ikke bare sendes til slagtning, idet kødkroppen kasseres, hvis dyret har været uræmisk.

Answer 214

1. Igangsætning af fødsel: Cortisol initierer omdannelse af progesteron til østrogen og stigning af prostaglandin i placenta. Prostaglandin virker luteolytisk - og samlet opnås et fald i progesteron, så fødslen går i gang. 2. Modning af alle fosterets organer: feks: Lunger: Surfactant udskillelse så alveoler stabiliseres, Mavetarmkanal : Enzymproduktion og vækst af villi Lever: Glykogendeponering Thermoregulering: Etablering af brunt fedt og modning af thyreodea, Hjerte: Lukning af ductus arteriosus og foramen ovale Pancreas: Produktion af insulin Blod: Ændring af hæmoglobinstruktur til ekstrauterin form

Answer 215

Hos ged Persisterende CL Ultralyd hvor der ses væske, men intet foster Kan behandles med prostaglandin

Answer 216

Brucellose

Answer 217

Placentitis

Answer 218

Campylobacteriose

Answer 219

Venstresidig løbedilatation, rumen collapse/void, pneumoperitoneum (eks. peritonitis med gas-producerende bakterier), ruminal tympani

Answer 220

Højresidig løbedilatation/ drejning, cecum dilatation/torsion/volvolus, pneumoperitoneum, akkumulation af tarmgasser i duodenum eller colon (normalt)

Answer 221

Højresidig løbedrejning (men IKKE højresidig løbedilatation), tyndtarms- og stortarms volvolus incarceration (inkl. torsion af krøsroden), torsion/volvolus af cecum, abomasal bloat (neonatale kalve)

Answer 222

a. Incision i højre hhv. venstre flanke efter effekt af infiltrationsanalgesi b. Muskellagene incideres hver for sig med skalpel. . c. Systematisk eksploration af bughulen d. Løben opsøges i tilfælde af venstresidig løbedrejning (VSLD) i rummet dorsalt mellem vom og bugvæg og tømmes for luft, via kanyle og infusionsslange, hvorefter den reponeres til sit normale leje ventralt i abdomen. e. Den aborale del af løbevægen samt pylorus visualiseres ved forsigtigt at trække den frem i såret. f. Omentopeksi i bugvæggen, ca. 3 cm kranialt for den kranioventrale sårrand. 3 afbrudte horizontale u-suturer gennem alle 3 muskellag, peritoneum og oment og retur gennem de samme lag. g. Lukning af bugvæg: 3 lag. Der anvendes resorberbar sutur til de to inderste lag. Der anvendes non resorberbar sutur i huden. Hud lukkes med Ford interlocking.

Answer 223

``` Hovbenet, hovsenebenet, hovleddet, hovsenebensbursaen, den distale seneskede, den dybe bøjesene ```

Answer 224

``` Højgradig halthed/springhalthed, hesten står i rørstilling, evt. feber, forstærket pulsation i det afficerede ben, øget temperatur i hoven og evt. huden, diffus hævelse i tå/distalt ben, ømhed ved visitation, evt. fistulære opbrud i kronranden ```

Answer 225

``` Klinisk us Pulsation og varme Inspektion for halthed Inspektion af sålefladen Fjern evt. fremmedlegeme hvis stadig til stede Udskæring af området for identifikation af dybde Evt. sondering Visitertang, Røntgen ```

Answer 226

Sedation og/eller nerveblokade kan være nødvendigt i forbindelse med udskæring. Lokaliser bylden med visitationstang og udskær, så der skabes drænage, evt. efter at der har været anlagt varm, våd hovforbinding i 24 timer, alt undermineret og nekrotisk horn skal fjernes. Det er ofte en fordel at fjerne hestens sko. Anlæg desinficerende forbinding (eks. jodforbinding), giv fodbade eller varm, våd forbinding. NSAID. Tetanusprofylakse. AB hvis der er etableret infektion (gult pus, feber). Salicylsyre først når det er helt udtørret

Answer 227

Sedere koen – domosedan/xylazin, lokal infiltation af sårrande med lidokain, rense såret og suturere til heling per primam. Aseptisk klargøring af sårområde, evt. yderligere anlæggelse af lokalanalgesi (infiltration med lidokain) valg af suturmønster og materiale (afbrudt eller fortløbende i muskel,forløbende i subcutis, afbrudt simpel/madras eller staplere i huden monofilament resorberbar i dybden, monofilament uresorberbar eller staplere i hud) Smertebehandling med NSAID

Answer 228

Injektions anæstesi af kvæg Præmedikation:Xylazin 0,1 – 0,2 mg/kg IM Koen vil lægge sig i løbet af 5-7 min. Evt. Anæstesi: Evt. Ketamin 2 mg/kg IV Indgives over 15-20 sek. 15 minutters anæstesi Det er ok at skrive xylazin i doser til koen lægger sig.

Answer 229

Såret holdes rent og tørt (sygeboks). Koens almenbefindende tjekkes dagligt, inkl. rektaltemperatur, Tilkald dyrlæge v. tegn på infektion (feber, lokal varme, hævelse, smerter, purulent flåd) Smertebehandling med NSAID evt. AB (ingen tetanusprofylakse til ko)

Answer 230

``` Normal æde- og drikkelyst, aktiv, interesseret i sine omgivelser, normal positur (halthed), opmærksomhed mod såret, reaktion på berøring, bevægelse, eaktion på interaktion med mennesker. Adfærdsændringer er de mest specifikke til at vurdere smerter. ```

Answer 231

Lus (sugelus=linognathus og pelslus/bidelus=bovicola eller damalinia), Lusefluer (Sheep keds, melophagus ovinus), Skabmider (Psoroptes og Chorioptes) Myiasis (Blow Fly strike) Høstmider (Harvest mites, neotrombicula autumnalis) Hårsækmider (Demodex ), ekstrem sjælden

Answer 232

``` Overordnet set giver ektoparasitterne anledning til: kløe, uro, alopeci med uldtab, skæl og skorpedannelse, evt sekundære bakterielle infektioner, evt vægttab, evt anæmi. Ved myiasis ses dog også hud og muskelnekrose og dybe lommer med nekrotisk væv, hvor larverne ligger. Angrebne dyr er meget urolige og dør til sidst af lidelsen ```

Answer 233

Profylakse: fokus på bedre staldhygiejne og udmugning, mere plads, luk dyrerne på fold (med ordentlig læskur), sørg for sufficient fodring Behandling: Antiparasitærbehandling så som ivermectin, men også andre midler kan være effektive til alle dyr i flokken. Behandlingen bør gentages flere gange. Evt gives steroider hvis der er voldsom kløe og selvtraume. For myiasis skal området renses op ved kirurgisk debridement og alle larver skal fjernes.

Answer 234

Equine influenza virus (type A), (EIV) Equine arteritis virus (EVA), Equine herpes virus (EHV 1 og EHV 4) Mindre vigtige vira: Equine rhinitis virus A og B, Equine adenovirus, og Equine herpesvirurs 2 og 5

Answer 235

Generelt giver alle feber, hoste (dog især influenzavirus), næseflåd. Men EVA er også kendetegnet ved conjunktivitis og ødemer i lemmer, under bug og præputium. Både EVA og EHV1 kan give aborter. EHV-1 kan også give neurologiske symptomer så som ataksi og lammelse på bagpart, slap hale, urin og fæces inkontinens

Answer 236

Alle tre. EIV, EHV1, EVA. Dog bruges EHV1 vaccination især til drægtige hopper og EVA til nogle hingste, da det kan overføres med sæden.

Answer 237

EVA type 2 er anmeldepligtig og skal indrapporteres ved positiv diagnostik

Answer 238

Der er følgende muligheder: Påvisning af antistoffer mod virus i parrede serumprøver (titerstigning) Virusisolation tidligt i forløbet fra næsesvaber eller trachealskyldning PCR til påvisning af viruspartikler fra næsesvaber eller trachealskylding

Answer 239

Da det er en virusinfektion, vil der være tale om symptomatisk behandling med NSAIDs. Hvis mistanke om bakterielle infektioner kan antibiotika gives (penicillin første valg). Ellers skal dyrene have ro og begrænset motion. Isolation.

Answer 240

a. Undersøgelse foregår indledningsvist i et lyst rum på usederet hest i. Det vurderes om hesten kan se (Menace respons, pupil refleks, dazzle) ii. og blinke (palpebral refleks) iii. Øjenomgivelserne vurderes for symmetri b. Herefter sederes hesten og der anlægges n. aurikolopalpebral blokade for at lette åbningen af øjet. c. Når hesten er sederet foretages følgende i. Palpation af øjenomgivelserne for traumer 1. Inspektion af øjenlåg, conjunctiva og membrana nicticans (3. øjenlåg) for fremmedlegemer, malposition (entropion, ektropion), distichiasis, og ectopiske cilier ii. tumores, etc. iii. Inspektion af cornea, forreste øjenkammer, iris og linse med fokuseret lygte

Answer 241

i. svaber til bakteriologisk undersøgelse med fugtet vatpind ii. Cornea farves med fluorscein og der tjekkes for fluorscein optag i blåt lys. iii. Lokal analgesi af cornea hvorefter der: 1. Evt et skrab til cytologi specielt hvis der mistænkes en svampeinfektion (hvilket er sjældent ved akutte corneasår i DK)

Answer 242

a. Topikal profylaktisk antibiose. F.eks. Fucidinsyre (Isathal) 2-4x dgl for at forebygge bakteriel infektion. Fucidin tager primært gram + b. Topikal atropin 1%. For at lindre Corpus ciliaris spasmer og forebygge synnechie dannelse. Gives til effekt dvs til mydriasis (stor pupil). Det kan gives op til 4 gange dagligt. c. Systemisk NSAID i. Flunixin meglumin 1 mg/kg 1-2 x dagligt for at lindre smerte og behandle den sekundære akutte uveitis d. Der kan evt også gives hyaluronsyre præparat som f.eks sentrixx gel for at øge helingen af cornea i ikke inficerede cornea ulcera. e. OBS det er kontraindiceret at behandle et ulcus med Steroider eller NSAID LOKALT før ulcuset er helet helt op. Efter opheling (ingen fluorscein farvning) kan der behandles med steroid for at minimere arvævsdannelse samt for at behandle uveitis. f. Der kan anlægges et subpalpebralt kateter hvis hesten er svær at behandle

Answer 243

a. Prognosen er god for fuld restitution af cornea b. Det vil normalt tage 5-7 dage for et overfladisk non-inficeret cornea sår at hele. Epithelet vokser med ca. 0,6 mm om dagen så det afhænger også lidt af ulcus størrelse.

Answer 244

Conceptus udsender et antiluteolytisk signal, som forhindrer udskillelse af prostaglandin og derved luteolyse. Ko: Bovint Interferon tau Får: Ovint interferon tau Ged: Caprint interferon tau Hoppe: Uvist, men embryonet skal migrere indtil dag 15-16. So: østrogen fra conceptus sørger for at prostaglandin ikke kommer ud i blodet, men kommer ind i lumen af uterus. Bonus: Der skal være mindst 2 embryoner i hvert horn.

Answer 245

Ko: Abort hos en ko, der er cirka 5 måneder efter insemination: Prostaglandin eller glucocorticoider Får:Abort hos et får, der er cirka 1 måned efter ilæmning: Prostaglandin Ged:Abort hos en ged, der er cirka 2 måneder efter bedækning: Prostaglandin Hoppe:Abort hos en hoppe, der er cirka 1 måned efter ifoling: Prostaglandin So:Abort hos en so, der er 2 måneder efter løbning: Prostaglandin

Answer 246

Ko:Dexametason og/eller prostaglandin Får:Dexametason Ged: Dexametason og/eller prostaglandin Hoppe:Oxytocin (bogen angiver ikke tydeligt at oxytocin er drug of choice, men nævner også dexamethason og prostaglandin) So:Prostaglandin, evt i kombination med oxytocin

Answer 247

Tilstanden er typisk forbundet med let eller ingen almen påvirkning

Answer 248

Uterus er forstørret og ofte asymmetrisk. Cervix er lukket. Der er oftest ikke pus i vagina eller flåd. Uterusvæggen er fortykket (tykkere end ved drægtighed) og der er ikke fosterhindeslip

Answer 249

Et persisterende Corpus luteum (forudsætning for at koen ikke viser brunst - dette persisterende CL er af central betydning for udvikling af pyometra).

Answer 250

Typisk prostaglandin, evt suppleret med antibiotika (Køer er gode til at ”rense sig” for infektioner i uterus ved brunst, så den normale behandling er PGF til at tilbagedanne CL)

Answer 251

Drægtighedsraten er ca 50% efter behandling, men afhænger af tilstandens varighed (evt reflekteret i mængden af pus). Det er en selvfølge at koen bliver cyklisk.

Answer 252

a. Vulvalængde: Minimum 75 % af vulvalængden bør være ventralt for arcus ischiadicus (bækkenkanten) b. Vulvavinkel: max 10° fra lodret. Anus kan trækkes cranialt, hvilket vil resultere i en ”hyldedannelse”. Ses især hos ældre multipare hopper. c. Windsuckingtest. Labia vulvae adskilles, og den vestibulære sphincters funktionalitet testes. Der lyttes efter indsugning af luft. d. Labia vulvae: Om labia vulvae lukker tæt i hele deres længde e. Caslick index

Answer 253

a. Pneumovagina b. Vaginitis c. Cervicitis d. Endometritis e. ”Hvinskhed”/nedsat præstation i form af hypersensitivitet (forårsaget af henførte smerter). f. Ascenderende infektion under drægtighed → Placentitis

Answer 254

Caslick operation/vulvoplastik - Perinealområdet vaskes og tørres - Niveauet for hvor stor en del af labia vulvae, der skal sutureres, bestemmes af niveauet for arcus ischiadicus - Lokalanalgesi infiltreres på den mucocutane overgang på begge labia vulvae - Vha kirurgisk pincet og saks afklippes mucosa (op til 4 mm) på begge labia vulva - Sutureres vha afbrudt, fortløbende eller interlocking suturmønster - Ingen antibiose - Tjek op på tetanusstatus - Ved non-resorberbar sutur, fjernes disse efter 10-14 dage

Answer 255

1. acepromazin (Plegicil) + alfa2 agonist evt. domosedan iv. da de potenserer hinanden Vente 5 min herefter gives buthorphanol iv. som giver god operativ analgesi 2. acepromazin (på grund af den hypotensive effekt) – som alternativ kan diazepam eller midazolam anvendes.

Answer 256

Lokalanalgesi med fx Mepivacain (holder i et par timer) – butorphanol giver god operativ analgesi. Ved kontrol med blødning kan anvendes – NSAID (fx ketoprofen eller flunixin) Evt buprenorfin til natten – metacam de næste dage

Answer 257

* Lokal infiltation af sårrande med lidokain, * Rense såret og suturere til heling per primam. * Suturvalg, resorberbar sutur, monofilament no. 0 eller 1. Cutting needle. * Lukning i flere lag med afbrudte simple/madras suturer. Evt. ottetals-sutur i dybden. * afbrudt simpel/madras eller staplere i huden

Answer 258

* Os sesamoidea distalis (hovsenebenet) * Distale del af den dybe bøjesene * Impar ligamentet til hovsenebenet * Hovsenebenets kollaterale ligamenter * Bursa podotrochlearis * Hovleddets kollaterale ligamenter * Hovleddet * Sålen * Den elastiske ballepude

Answer 259

• Undersøgelse af hoven inkl. visitation • Lokal analgesi af hovled, lokal analgesi af ramus volare af n. palmaris med. et lat. (ramusblokade) og lokal analgesi af hovled med henblik på at lokalisere det halthedsudløsende område bedst muligt. • Røntgenundersøgelse for at undersøge for forandringer i hovsenebenet og i relation til hovled og hovben • MRI for at undersøge for forandringer i såvel knogler som bløddele • Ultralydsskanning for at undersøge for forandringer i bløddele • Røntgenkontrast af bursa podotrochlearis kan vise patologiske forandringer på hovsenebenets flexorflade og adhærencer i relation til den dybe bøjesene.

Answer 260

Korrektivt beslag, der retter sig mod at reducere de biomekaniske kræfter i hovsenebensregionen og dragterne, genoprette balance i hoven, reducere eksisterende problemer som f.eks. underløbne dragter, beskytte eventuelt beskadigede dele af hoven. Balancen i hoven skal korrigeres både mediolateralt og dorsopalmart. Det er vigtigt at have fokus på tåakse, som skal være ret. Mange heste med Navicular disease har bagtil brudt tåakse, som giver en øget belasting på skrukturerne i hovsenebensregionen incl. dragterne og den bageste del af hoven. Herudover er det vigtigt med en god overrulning, da tensionen i den dybe bøjesene er størst i overrulningsfasen. Dette kan gøres ved at beskære tåen og afrunde skoen i overrulningspunktet. En god bæreflade af hoven bør også tilsikres ved at beskære dragterne til den bredeste del af strålen. Hvis der herefter ikke kan beskæres til ret tåakse kan der anlægges kileformet beslag for at opnå en ret tåakse. • Boksro og kontrolleret motion i skridt indtil haltheden har fortaget sig, herefter gradvis genoptræning. • Behandling med NSAID i den initielle fase, for at reducere smerte og inflammation i området. • Intrasynovial behandling i hovled eller bursa podotrochlearis med corticosteroider og hyaluronsyre for at reducere inflammation lokalt.

Answer 261

1. Para tuberkulose – meget karakteristisk klinik som beskrevet i denne case (profus vandig diarre, vægttab men fortsat god ædelyst og almen befindende hos lidt ældre køer), derfor ikke så mange andre relevante differential diagnoser 2. Vinter ostertagiose – men ikke så sandsynlig da det er en ældre ko 3. Lymfosarcom Mere sjældne: 4. Renal amyloidose 5. Vena cava trombose 6. Kobber mangel

Answer 262

- Kredsløbsundersøgelse: perifere hudtemperatur, slimhinder, ødemer. Er der tegn på dehydrering? Endotoxemi? Hypoproteinæmi - Rektal undersøgelse: vurdering af vomudfyldning- har koen ædt?, Venstre nyre – har den cystiske/forstørrede nyrer? Tumores el forstørrede lymfeknuder (lymfosarcom) - Fæces undersøgelse: Mcmaster:Parasitter, Dyrkning: bakterier, Toxin-test - Antistof måling på blod eller mælk - Tarmbiopsi og histologi - Blodprøve: hypoproteinæmi, Anemia of inflammatory disease, pepsinogen forhøjet ved vinterostertagiose

Answer 263

- Para TB: Ingen terapi, evt lidt stoppende midler med tannin. Slet prognose, kan ikke helbredes. - Vinter ostertagiose: Anthelmintika Para TB: - Reduceret smittespredning bl.a. v.h.a.: Hygiejne (rengør + kalk), Alt ud - alt ind, Mælke-test 4 x årligt i besætningen ( frivilligt program i DK), Inddeling af køer efter status: Grønne, gule, røde, grå køer, Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer), Evt. Vaccination (kræver tilladelse), Undgå/begræns indkøb Vinter ostertagiose - Fold strategi: Sen udbinding, så de overvintrende larver er døde på marken, Foldskifte midt på sommeren, så de larver der har udviklet sig fra de udskilte æg ikke genoptages af dyrene. Gødningsundersøgelse ved indbinding og evt ormekur

Answer 264

Photosensibilisering er en unormal reaktion i huden, når denne udsættes for sollys. Det sker når fotodynamiske stoffer er hobet op i huden. Disse stoffer absorberer energi fra lyset og overfører dette til cellerne omkring. Denne energi fører til nekrose og vævsødelæggelse. Da melanin i huden normalt beskytter mod disse ultraviolette stråler, vil det kun være ikke pigmenteret hud der angribes.

Answer 265

Primær fotosensibilisering skyldes stoffer eller planter, som indeholder fotodynamiske stoffer, der ophobes i huden, og som så giver vævsnekrose, når huden udsættes for sollys. Sekundær photosensibilisering ses ved lever insufficiens, hvor leveren ikke nedbryder de photodynamiske stoffer, særligt phylloerythrin. Af planter kan nævnes prikbladet perikum (St Johns wort), engbrandbæger (Ragwort, Senecio jacobaea), blågrønne alger, rajgræs (perinnial ryegrass), alsikekløver (alsike clover), men også leverikter og andre årsager til leversvigt kan føre til photosensibilisering.

Answer 266

Symptomatisk behandling af hudlidelse (vask og desinficering, evt bandagering), evt glucocorticoid behandling, udtag blodprøve for at vurdere om der er leverbeskadigelse (GGT, ASAT, Sorbitol mfl),

Answer 267

Få hesten på stald og undgå sollys fuldstændig. Markvandring mhp forekomst af giftige planter.

Answer 268

koen har en akut klinisk mastitis med upåvirket almenbefindende

Answer 269

For at kunne vurdere koens prognose for klinisk og bakteriologisk helbredelse er det relevant at vurdere varigheden af infektionen; dvs. om der foreligger en kronisk mastitis, hvor prognosen er ringe. Da S. aureus ofte viser længerevarende subkliniske forløb, er det relevant at indhente informationer om forløbet af koens celletalsmålinger, og at spørge malkeren/landmanden om koen tidligere har vist forandret sekret ved malkningen. Det er også relevant at få oplyst, om koen tidligere har haft kliniske tilfælde af mastitis, fx i form af tidligere behandlinger i samme laktation eller foregående laktationer. Det er også relevant med dyrkningsresultater fra kliniske mastitistilfælde eller fra undersøgelser forud for goldningen.

Answer 270

S. aureus invaderer epithelcellerne og interstitium i yveret og kan overleve fagocytose. Persisterende/kronisk S. aureus mastitis skyldes ofte dannelse af en biofilm, som forhindrer fagocytose, og at antibiotika kan virke. S. aureus producerer en række enzymer og toksiner som destruerer cellerne i yveret og fører til fibroses og abcesdannelse. Disse faktorer reducerer sandsynligheden for klinisk og bakteriologisk helbredelse i forhold til andre grampositive yverpatogener. Jo længerevarende infektionen er, des lavere helbredelseschancen. Koen er i 3. laktation og dermed en ældre ko, som i forhold til yngre køer (første laktation) har en lavere helbredelseschance.

Answer 271

Resultatet fra dyrkningen indikerer, at koen kan behandles med penicillin. Penicillin sensitive S. aureus stammer har en højere helbredelsesrate end penicillin resistente stammer. Danske retningslinjer for brug af antibiotika hos kvæg er penicillin i 3 dage. Ud over intramammær behandling anbefales systemisk behandling for at øge helbredelseschancen. For at øge behandlingssucces kan man overveje forlænget behandling med penicillin i op til 5 dage. Dette medfører dog øget brug af antibiotika samt større omkostninger og skal overvejes nøje afhængig af besætningssituationen. At koen reagerer med at trippe, når man palperer yveret, indikerer, at hun har smerter. For at mindske smerter og betændelsesreaktionen og dermed sikre en god udmalkning kan gives NSAID første behandlingsdag. Koen bør tjekkes igen for klinisk og bakteriologisk helbredelse, og en ny mælkeprøve forud for goldning bør udtages som grundlag for beslutning om antibiotikabehandling ved goldning.

Answer 272

Den første ovulation forventes omkring dag 21 for malkekvæg

Answer 273

Drægtighed, ingen cyklisk aktivitet i ovarierne, mangelfuld brunstobservation eller stille brunst, cystiske ovarier uden østrogenproduktion, persisterende corpus luteum. Negativ energibalance.

Answer 274

Små ovarier uden store follikler og intet CL. | Minimum 2 kliniske undersøgelser (palpation) med 12-14 dages mellemrum.

Answer 275

Korrekt svar må være at meget har været forsøgt, men intet er særligt effektivt, ud over at holde koen fra at være i negativ energibalance.

Answer 276

- Nedsat fysisk clearance/kontraktilitet i myometriet vil medføre væskeakkumulering i uterus. - Nedsat drænage gennem cervix - Nedsat lymfedrænage

Answer 277

Ovarier: 35 mm follikel Uterus: Ødem i endometriet Cervix: Blød og afslappet cervix

Answer 278

-Scanning af uterus for at evaluere væskeakkumulering -Intrauterin lavage 4-8 timer efter inseminering -Oxytocin efter intrauterin lavage, og derefter hver 4. time -Hoppen scannes dagen efter for ovulation og intrauterin væske. Hvis der stadig er intrauterin væske, behandles igen med oxytocin (Hvis væske persisterer, kan hoppen behandles 1x med antibiotika IU)

Answer 279

Neospora caninum

Answer 280

Hjerne (eller hoved)

Answer 281

1. Fjernelse af abortmateriale og efterbyrder fra stalden 2. Hindre at hunde har adgang til kvægfoder 3. Hindre at køerne har adgang til kontamineret foder og vand.

Answer 282

Hoppen skal scannes før fixation af embryonerne på dag 15-16 for at kunne nå at klemme en tvilling inden fiksation. Bogen foreslår dag 12-14. Årsagen til dette tidspunkt er at embryonerne er mobile indtil dag 15-16. Herefter fikseres embryo pga øget tonus i uterus og kombineret med at embryonet vokser. Derefter bliver det sværere at flytte embryonerne fra hinanden når man skal klemme den ene tvilling.

Answer 283

Hoppen kan abortere begge fostre, føde dysmature føl med høj frekvens af neonatal dødelighed, højere frekvens af dystoki og negativ effekt på hoppens drægtighedsfrekvens den følgende sæson

Answer 284

Før dag 16: Hoppen bør få reduceret den ene tvilling ved klemning, og det er det absolut bedste tidspunkt at gøre det på. Dag 17-30: Forsøg manuel klemning og giv prostaglandin senest dag 30-35 hvis der ikke er foretaget reduktion inden da. Efter dag 35: Prostaglandin (Hoppen kommer ikke i østrus ved induktion med prostaglandin pga endometriekopdannelse), transvaginal aspiration, intracardel injektion af KCL, injektion af penicillin i fosteret. Surgical removal of one vesicle, intracardiac injection of one fetus, transvaginal needle puncture of one fetus

Answer 285

* Signalement * Årsag til anæstesi * Anamnese – tidligere sedation, anæstesi, sygdom eller skader * Klinisk undersøgelse * Almen status – herunder smerter, huld, lus etc. * T: Temperatur * P: Kredsløb – hjerte, puls, slimhinder og kapillærfyldningstid * R: Respirationsorganer – nares, hoste, lymfeknuder og lunger * Er hesten fastet * Evt. parakliniske undersøgelser (standard blod) * Undersøgelse af kønsorganer

Answer 286

* Præmedicinering * Induktion * Vedligehold

Answer 287

* Bevidsthedløshed (hypnose, søvn) * Smertefrihed (analgesi) * Undertrykkelse af en række reflekser * Muskelafslappelse i det omfang der er nødvendig for udførelse af kirurgi

Answer 288

Pituitary pars intermedia dysfunction. (Cushing’s)

Answer 289

ACTH måling og det gøres bedst om efteråret

Answer 290

Livslang behandling med pergolid. God general vedligehold af hasten, dette gælder både smed, tandlæge og vaccination på grund af øget risiko for laminitis og infektioner. Alternativ er euthanasi.

Answer 291

Ataksi Ufysiologiske stillinger Parese - liggende, evt. med halsen i karakteristisk S-form, Ikke i stand til at rejse sig Kolde lemmer og ører, kold over ryg, Normal til lav rektal temperatur, Nedsat/ophørt vommotilitet, let trommesyge, Muskelsitren, Lette muskelsammentrækninger Fjern hjertelyd med tacycardi, Pupilrefleks nedsat/væk

Answer 292

* Mobilisering (knogler og foder) svarer ikke til sekrektion (mælk) * Nyere teori: PTH (parathyroideahormon) niveau er normal, men effekten af PTH er ikke god nok * Metabolisk alkalose (høj kation K+ (Na, Ca) og lav anion (Cl og SO4) foder) prædisponerer * Ændrer konformationen af PTH receptorer => vævet er mindre følsom for PTH * Knogler responderer ikke på PTH, Ca mobiliseres ikke fra knogler * Nyrer responderer ikke på PTH, nedsætter Ca resorption i glomeruli * Nyrer omdanner ikke 25-hydroxyvitamin D til 1,25-dihydroxyvitamin D =>resorption af foder-Ca over tarmen ikke bliver initieret

Answer 293

``` Fysisk skade – fraktur/udskridning Dystoki med nervelammelse Akut toxisk mastitis – endotoxæmi sfa. Klebsiella, Staph. aureus eller coli mastitis Luksation coxofemoral Downer cow syndrome Afmagring – sult, leverikter Akut vomacidose Hypomagnesæmi ```

Answer 294

Svære smerter, ingen/kortvarig respons på smertestillende behandling. Høj puls. Tegn på nedsat perfusion: kolde ekstremiteter, forlænget kapillærfyldningstid, røde eller cyanotiske slimhinder. Udspilet abdomen. Ophørt tarmperistaltik, ingen gødningsafgang i mange timer. Positiv ventrikelskylning. Dilaterede tyndtarmsslynger (rektalundersøgelse, ultralydsskanning). Høj laktatkoncentration i blod og peritonealvæske. Høj protein, rødlig misfarvning (hæmolyse) i peritonealvæske.

Answer 295

Ventrikelskylles inden afgang, næse-svælg sonde efterlades i for at undgå ventrikelruptur (=aflivning). Giv smertebehandling. Evt. antibiose ved feber (efter aftale med henvisningshospitalet). Er hesten i svær shock, kan der ilægges venekateter og påbegyndes væsketerapi under transporten.

Answer 296

Volvolus (tyndtarme, stortarm), foramen epiploicum hernie, strangulerende lipom og andre strangulerende tilstande, dorsal dislokation til højre af colon, thromboembolisk kolik, intusussception, incarcerede hernier. Derudover en række sjældne lidelser (tricho- og phytobezoarer, enterolither, diafragmahernie). Nogle tilstande kan ind imellem behandles medicinsk, men vil til tider kræve kirurgi: nyre-miltbåndshernie, colonobstipation, cecumobstipation.

Answer 297

a) Tubuli seminiferi afficeres med dårlig sædkvalitet til følge. Leydigcellerne afficeres ikke, og libido er derfor normal. b) Forøget intratestikulær temperatur forårsager reversibel testikulær degeneration. I dette tilfælde skyldes det den systemiske sygdom og feber, som tyren har haft for 3 uger siden.

Answer 298

Palpation: Testiklerne vil føles blødere ved palpation, men kan stadig have normal testikelomkreds tidligt i forløbet. Cauda epididymis er typisk mindre og blødere end normalt. Sædundersøgelse: De mest karakteristiske ændringer ses ved sædundersøgelse. Ofte er ejakulatets volumen normal, koncentration og motilitet falder, mens antallet af sædceller med abnorm morfologi stiger (Mange primære fejl med unormale hoveder, løse hoveder, acrosomfejl. Desuden mellemstykke defekter, dag defekt, proximal dråber, ikke-differentierede celler). I svære tilfælde kan ses oligospermi

Answer 299

Eftersom testiklerne palperes normale i størrelse og tekstur, må det formodes at den testikulære degeneration er reversibel. Hvis spermatogonier og sertoliceller ikke er afficeret og lumen i tubuli seminiferi ikke er blokeret, kan fuld regeneration finde sted. Der kan forventes normalt sædbillede efter 6-8 uger

Answer 300

Kalven adskilles straks fra flokken. Der anlægges epiduralblokade (lidokain +/- xylazin) for at minimere tenesmus. Det prolaberede væv renses med vand og sæbe for at tillade fuld undersøgelse for evt. skader. Ødem i prolapsen reduceres ved applikation af koldt vand, glycerin eller sukker og ved blid massage af vævene. Kan prolapsen reponeres, gøres dette, og der anlægges tobaksposesutur med umbilical tape circumferentielt omkring anal sphincteren (denne strammes ikke fuldstændigt, skal tillade passage af et par fingre for at kalven kan defækere) i 3-4 dage. Evt. behandles kalven med antibiotika og NSAID, samt PO væske for at gøre gødningen lind. Den udløsende årsag (eks. hoste, ruminal distention eller enteritis) behandles. Kan det prolaberede væv ikke reponeres, foretages kirurgisk resektion af det prolaberede væv og rekonstruktion af rektum.

Answer 301

Der findes to typer trommesyge: Free gas bloat og frothy bloat. Årsager: spiserørsforstoppelse, obstruktioner af cardia (eks. papillomatose), thorax lidelser (neoplasi, inflammation/infektion) førende til hævede mediastinale lymfeknuder, vagale indigestioner (eks. traumatisk retikuloperitonitis), hypocalcæmi eller –kalæmi, vomalkalose eller –acidose, løbedislokation, forædning (grut), afgræsning af meget frisk og saftigt grønt

Answer 302

Generelt er symptomerne svage og uspecifikke med mindre der er tale om kraftigt blødende eller perforerende ulcera, der giver henholdsvis hæmorrhagisk og septisk shock. Pludselig død og hæmorrhagisk shock med tachycardi og blege slimhinder ved blødende ulcera. Anorexi, nedsat vommotilitet, tympani af vommen, forøget bugomfang, smerte ved palpation af abdomen, salivation, bruxisme, melæna. Peritonitis manifesterer sig som feber, hypoproteinæmi og ændringer i blodets koncentration af inflammationsparametre (høj fibrinogen og haptoglobin, lav jern, høj WBC) samt forandringer i peritonealvæsken (forhøjet totalprotein, forhøjet WBC).

Answer 303

Smitteveje: Klassisk scrapie er en smitsom sygdom, som spredes mellem får via f.eks. inficeret fostervand, moderkagerester mm., som indtages af andre dyr i besætningen. Aldersgrupper: Inkubationstiden er meget lang (2-5 år), hvorfor symptomer først ses hos får over 2 år gamle. Kliniske symptomer: Initielt: Afebril, uro, hyperexcitabilitet, adfærdsændringer. Senere: Utrivelighed, tremor, nystagmus, ataksi, intens kløe (halerod, ryg, flanker), sekundær dermatitis. Dør altid. Da sygdommen er meget smitsom mellem dyrene vil flere dyr udvise symptomer.

Answer 304

Atypisk scrapie (også betegnet Nor98) findes oftest hos gamle dyr, og sygdommen optræder oftest kun hos et enkelt dyr i besætningen, modsat klassisk scrapie, hvor flere dyr udviser symptomer. Ofte viser dyr med atypisk scrapie milde eller få symptomer (som beskrevet ovenfor), men de vil sjældent/aldrig udvise kløe.

Answer 305

Scrapie er anmeldepligtig Liste 1. Derfor skal dyrlægen alene på klinisk mistanke anmelde til fødevarestyrelsen og afvente deres instrukser.

Answer 306

Køerne har et uforstyrret almenbefindende og et vaginalflåd med varierende grader af pustilblanding.

Answer 307

Der er tale om en elektiv operation, som bør udsættes, idet hesten har tegn på igangværende eller netop overstået luftvejsinfektion (let forhøjet respirationsfrekvens, hoste kan udløses, forstærket vesikulær respiration ledsaget af blodprøvesvar med forandringer i inflammationsparametre [SAA, fibrinogen]). Mild luftvejsinfektion øger risiko ved sedation og anæstesi. Såkaldt ’distant site’ infektion øger risikoen for opståen af postoperativ sårinfektion. Af disse to årsager bør hestens ejer rådgives til at udskyde operation. Hesten sendes hjem i 14 dage, der gives ikke antibiotika, men et par dage med NSAID kan bidrage til at hæmme inflammation og fremme restitution. NB: de milde forandringer i CK med normale ASAT værdier er formentlig resultat af transporten til hospitalet. Yderligere er der øget risiko ved total anæstesi ved infektion.

Answer 308

akut kirurgi - kan ikke udskydes og må gennemføres på trods af luftvejsinfektionen og den deraf følgende forhøjede anæstesi- og infektionsrisiko. Plagen i dette underspørgsmål lider af et incarcereret umbilikal hernie, og hvis operation forsinkes kan dette resultere i tarmiskæmi, ruptur og peritonitis.

Answer 309

. Boksro, sedation (uden acepromacin), hæmostase (indledningsvist anvendes kompression/knusning af karret med en korntang eller ligering af dette, udtamponering af scrotum med gaze; stopper dette ikke blødningen forsøges tillige medicinsk behandling [tranexamsyre, IV formalin]; ultimativt kan operation [eks. laparoskopi] med identifikation og hæmostase af det blødende kar blive nødvendigt). Den hæmorrhagiske krise monitoreres med gentagne kliniske undersøgelser (hjertefrekvens, slimhinders farve, kapillærfyldningstid, blodprøver [total protein, hæmatokrit, laktat]). Ejer rådgives om øget infektionsrisiko efter manipulation af operationsområdet.

Answer 310

Kværke, IAD, RAO, vira (EIV, EAV, EHV), bilateral sinusitis

Answer 311

Problemorienteret klinisk undersøgelse med fokus på respirationorganerne, Endoskopi, TA, BAL, luftpose, evt. røntgen.

Answer 312

Næsesvaber til bakteriologi/ PCR / virusisolering Serumprøver til påvisning af antistoffer Trachealskyl til bakteriologi/ PCR / virusisolering Næsesvaber eller TA til bakteriologi (sek. bakt. infektion) TA og BAL cytologi

Answer 313

* Grundig klinisk undersøgelse. * Udtagelse af fæcesprøver fra (minimum 3-5) ubehandlede kalve med kliniske symptomer. Fæcesprøverne indsendes til bakteriologisk, virologisk og parasitologisk undersøgelse. * Fra døde kalve indsendes lever, milt, tarm og evt. hoved til diagnostisk laboratorium. * Evt. undersøges kalvens IgG niveau i en blodet vha. kommercielt tilgængeligt test-kit.

Answer 314

* E. coli * Salmonella * Rotavirus * Coronavirus * (BVD-virus) * Cryptosporidier * (Coccidier)

Answer 315

1. Immunitet: • Nedsat immunitet pga. insufficient (for lille mængde (<2 l) / for sent (>6-12 timer)) indtagelse af colostrum / ringe colostrum-kvalitet. Serum IgG > 500-1000 mg/dL yder beskyttelse mod septikæmi. • Nyindkøb. En nyindkøbt ko/kvie har som regel ikke tilstrækkelige mængder specifikke antistoffer i råmælken. • Alder. Der findes en aldersafhængig immunitet overfor mange enteropatogener. Generelt ses stigende immunitet ved stigende alder. Immature, svagt fødte kalve har større infektionsrisiko. Moderens paritet. Kviers råmælk har generelt lavere indhold af antistoffer. 2. Smittepres: • Høj belægningsgrad. • Ringe hygiejne (staldmiljø & navlehygiejne). • Manglende sektionering. 3. Fodring: • Udfodringsmetode – kalve, der går sammen med koen og ikke tildeles colostrum med sonde/flaske har en øget risiko for ”failure of passive transfer”. • Kvalitet af mælkeerstatning – temperatur, blandingsforhold, indholdsstoffer m.v. Kold og dårligt opblandet mælkeerstatning givet med uregelmæssige intervaller øger risikoen for diarré. 4. Miljø: • Kalvens miljø bør være tørt, rent og trækfrit. Kælvningsbokse og kalvebåse bør rengøres imellem indsættelse af nye dyr. Individuel opstaldning af neonatale kalve nedbringer infektionsrisikoen.

Answer 316

Klovene gøres rene med vand og evt. børste. Symmetri af klove vurderes. Balleregion og klovspalte inspiceres og palperes nøje. Klovene visiteres med visitertang (OBS ikke direkte på sålesåret) Klovskoen på inderkloven fjernes hvis der er nødvendigt for at vurdere smerte i relation til kloven/klovkapslen. Sålesåret vurderes med henblik på manglende oprensning. Sålesåret sonderes forsigtigt i dybde med henblik på at vurdere om andre/dybere liggende strukturer er involveret.

Answer 317

Digital dermatitis evt. i forbindelse med en nydannelse Underrun heel / dobbeltsål der strækker sig fra ballen og ned over store dele af sålen Byld i den hvide linje Tånekrose Klovbrandbyld Septisk artritis i klovled / septisk bursitis Fraktur af klovben Afrevet/ delvis afrevet klovkapsel For tynd sål på inderklov – klovsko giver knusninger / forkert anlagt klovsko

Answer 318

Septiske tilstande i kloven/klovled, bursa, seneskeder – kommunikation (fra sålesåret/byld i den hvide linie, klovbrandbyld) til klovled/bursa/seneskede, asymmetri af klove med balleforskydning og fibrosering/calcifisering af fedtpuder/elastiske strukturer, osteolyse af klovben (tånekrose). Fast/hård varm hævelse over den ene eller begge klove, strækkende sig op over koden. Halthed. Synovialprøve.

Answer 319

- Den ene teori er at bøjesenerne ikke er i stand til passivt at forlænges i relation til længdevæksten i knoglerne. Når hovleddet er afficeret er det den dybe bøjesene og dennes støttebånd som er årsag til en palmar rotation af hoven. Når kodeleddet er afficeret opstår dette ofte ved en hurtig vækst af distale radius som fører til en funktionel for kort overfladisk bøjesene. - Den anden teori er at hurtig knoglevækst ikke kan inducere fleksordeformitet og at det er øget tension og smerte som leder til deformiteten. Denne teori understøttes af at fleksordeformiteter kan opstå akut og udvikles på få dage (helt ned til 24 timer).

Answer 320

- Opstår typisk indenfor de første 4 levemåneder. - Tilstanden er oftest bilateral. - Tilstanden er karakteriseret af en stejl dorsal hovvæg og kort tå samt en fortil brudt tåakse. - Fleksordeformitet af hovled inddeles i to stadier, I og II. Ved stadie I er hovvinklen mindre end 90 grader. Ved stadie II er hovvinklen over 90 grader.

Answer 321

- Forlængelse af tåen (toe ekstension) ved hjælp af kunstig horn eller en pålimet sko, som er forlænget i tåen. Dette vil beskytte tåen mod slid og øge trækket i den dybe bøjesene, som skal øge den funktionelle længde. - Beskæring/trimning af dragter. - Beskæring/trimning og omlægning af evt. sko skal foretages hver 14. dag - Behandling med NSAID - Restriktiv fodring og evt. fravænning - Kontrolleret motion på fast plant underlag – trækketure i skridt flere gange dagligt. - Kirurgi ved manglende respons på konservativ behandling og ved stadie II deformiteter: o Desmotomi af støttebåndet til den dybe bøjesene. o Ved stadie II kan tenotomi af den dybe bøjesene være nødvendigt. Ved denne procedure vil hesten ikke kunne få en atletisk funktion, men kan anvendes som foldhest og til avl.

Answer 322

Alment påvirket. Shocksymtomer: Indsunkne øjne, dehydreret, puls>100, puls svag og trådtrækkende, kold. Abdominal distension. Koliklign. symptomer (især ved. Cecaldilatation) Steelband foreneligt med HSLD/caecumdilatation Nedsat til ophørt fæcesafgang, Tænderskæren, Står med fremstrakt hals. Peritonealvæske hæmolytisk

Answer 323

Højresidig løbedrejning/dislokation Caecumdilatation Tyndtarmsvolvulus Intususeption

Answer 324

Tal med landmand om koen generelt. Er det en af hans bedste køer ect. Korrektion af væskebalance. Ved HSLD vil koen ofte være alkalotisk, dvs. iv behandling m. NaCl evt. hyperton NaCl. Derefter øjeblikkelig kirurgi. Postop. AB og NSAID. Evt. udsættelse, når koen er kommet sig

Answer 325

Første grad: Overfladiske læsioner af slimhinden. Anden grad: Dybere læsioner af både vagina og vulvas vægge med involvering af muskulatur. Tredje grad: Kloakdannelse mellem vulva og rektum.

Answer 326

1. grad: heler af sig selv, eller man kan forsøge at suturere med det samme hvis nødvendigt. 2. grad: suturering med det samme. 3. grad: afvent at ødem og nekrotisk væv forsvinder, suturering efter 6-8 uger når der er sket re-epithelialisering.

Answer 327

Det er et hul mellem rektum og vagina, som opstår når et forben fanges ved hymen og dirigeres dorsalt op og perforerer rektum når hoppen har vedvarende presseveer. Ses specielt ved forben i nakkeholdning. Hvis holdningsfejlen ikke korrigeres, laves en komplet udrivning med kloakdannelse.

Answer 328

Corpus luteum er til stede

Answer 329

Med prostaglandin (den er god til at 'rense' sig ved efterfølgende brunst så behøver som oftest ikke andet)

Answer 330

Inflammation der andrager slimhinden i uterus (endometritis). Medfører at der ikke produceres PGF lokal i endometriet

Answer 331

Bufferkapacitet. Nødvendig for at undgå for store pH udsving Opretholdelse af osmotisk tryk (285 mOsm) Tilføre energi (kulhydrater eller æggeblomme) Reducere microbiel vækst (antibiotika)

Answer 332

Insemination via vagina. 1-2 fingre indsættes i cervix, og inseminationskatetret føres igennem cervix og videre ind i Corpus uterus, hvor sæden deponeres. (et speculum kan anvendes til at lokalisere cervix)

Answer 333

Der pakkes dobbelt dosis: 1 x 10^9 progressivt motile spermier Efter 24 timers nedkøling forventes minimum 500 mio progressivt motile spermier

Answer 334

For at kunne inseminere igen hvis dyret ikke er drægtigt Beregne tidspunkt for fødsel Udsætte, hvis dyret ikke er drægtigt efter gentagne forsøg Korrekt fodring af det drægtige versus ikke drægtige dyr Hest: opdage tvillinger Overholde transport/slagteregler

Answer 335

* Rektalpalpation af uterus * Ultralydsscanning af uterus, rektalt eller transabdominalt * Hormonmåling på blod (Progesteron, Østronsulfat), urin (østronsulfat, eCG) og fæces (østronsulfat) * Udeblivelse af brunst - fejlkilde: stille brunster

Answer 336

Hoppe: transrektal ultralydsscanning dag 10-16. Ko: rektalpalpation fra 6-7. uge, eventuelt in-line progesteronmåling og transrektal ultralydsscanning So: transabdominal ultralydsscanning dag 24-28, evt dag 35 Får og ged: transabdominal ultralydsscanning dag 40-80 (fra dag 30 er mulig), eventuelt måling af østronsulfat fra dag 40-50

Answer 337

Ultrasonografiske fund som follikelstørrelse og endometrieødem. Antal dage fra sidste brunst, antal dage inde i nuværende brunst, palpatoriske fund som blødhed af folliklen, uterustonus og cervix blødhed.

Answer 338

hCG. Follikel over 35 mm, endometrieødem.

Answer 339

Frisk (500 mill) køl (1000 mill) på afsendelsestidspunktet ellers 500mill på inseminationstidspunktet frost (250 mill).

Answer 340

Brucella suis Leptospira sp /Leptospira pomona PRRSV Parvovirus

Answer 341

Brucellose. Tilføjelse Svinepest kan give reproduktionsproblemer og er også anmeldepligtig ved mistanke, overvejende kun aktuelt hvor der måtte være smitte fra invaderende vildsvin. PRRS er ikke anmeldepligtig ved mistanke, men kun ved påvisning af virus ved laboratorieanalyse.

Answer 342

Brucella suis (biovar 2) – harer Leptospira pomona – mus (brandmus) Toxoplasmose - katte (kan være vilde)

Answer 343

Ætiologi: forårsaget af Treponema spp. ``` Kliniske fund: Epidermitis i huden omkring klovene Smertefuld Skarp grænse til omgivende væv Lange strittende hår Sjældent hævet - feber Halt Lugt ```

Answer 344

``` Høj ydelse, unge køer, fugtigt miljø, uhygiejniske tilstande, højt smittepres, indkøb af dyr, samgræsning, kviehotel, deling af udstyr, besøgende i besætningen (dyrlæge, klovbeskærer, inseminør, nabo). ```

Answer 345

``` Lokal behandling med vask af læsionen, Forbinding salicylsyre, NSAID systemisk. Management ```

Answer 346

Anden grads AV blok eller SA blok. Her høres udfald af hjertetoner. Pauserne når disse udfald kommer er præsis samme længde som to hjerteslag (også betegnet to RR intervaller). Det vil sige at de er regelmæssige i længden. Udfaldene kan forekommer for hvert 2., 3., 4., eller mere hjerteslag, det kan godt variere. Hvis det er et anden grads AV blok kan man nogle gange høre 4. hjertetone i pausen. Atrieflimmer. Her høres også pulsudfald, men karakteristisk her er at disse udfald er af meget uens længde og af forskellig hyppighed. Hjerterytmen bliver derfor kaotisk at lytte til. Supraventrikulære præmature komplekser. Kan ikke altid høres Ventrikulære præmature komplekser. Murmur. Kan ikke altid høres

Answer 347

a) Diagnosen stilles med EKG. Ved anden grads AV blok eller SA blok ses regelmæssige udfald af QRS komplekser og ellers er EKGet normalt. Man kan skelne AV og SA blok fra hinanden ved at der ved AV blok på EKGet kan ses en P tak i pausen. b) Diagnosen stilles med EKG. Ved atrieflimmer, ses uregelmæssig grundlinje med F-takker og uregelmæssig afstand mellem QRS komplekserne, ligesom der ikke kan erkendes P takker. c) Supraventrikulære præmature komplekser. Normal QRS Ofte lejlighedsfund d) Ventrikulære præmature komplekser. Abnorm QRS-T bølge

Answer 348

a. Anden grads AV blok og SA blok skal ikke behandles men er en normalt forekommende arytmi hos heste, der forsvinder ved motion b. Atrieflimmer kan behandles medicinsk med quinidin sulfat (Natrium kanal blokker) og evt digozin hvis pulsen bliver for høj. Gives PO gentagne gange op til maks 130 mg/kg om dagen. Behandlingen gives over flere dage og seponeres, hvis der kommer for mange bivirkninger (anorexi, diarre, laminitis, forlænget QRS komplekser, takykardi). Det er de mange bivirkninger, som dyrlægen skal være opmærksom på ved behandlingen. Der kan også foretages elektrisk konvertering af hjertet i fuld anæstesi. c. Supraventrikulære PK. Ret underliggende årsag, ellers Prednisolon d. VPK. Lidokain eller MG2+ sulfat

Answer 349

* Orale og esophagale ulcerationer kan give savlen og dårlig prehention (nedsat optagelse af foder i munden) * Anorexi * Nedstemthed * Kolik * Blød fæces eller diarré * Ødemer * ( i få tilfælde: kan ses endotoxæmi tegn og hæmaturi)

Answer 350

Diagnosen bekræftes ud fra kliniske og diagnostiske fund • Blodprøver viser: hypoproteinæmi , pga proteintab fra den inflammerede og/eller ulcerede colon mucosa. Evt lav PCV (Anæmia of Inflammatory disease eller blødning til tarmen). Ved nyrepåvirkning ses desuden: stigning I carbamid og creatinin • Urinundersøgelse: Vægtfylde falder til under 1020. Evt hæmaturi • Ultralydsskanning viser: Fortykkelse af højre dorsale colonvæg • Fæcesundersøgelse: Evt positiv for blod og protein i fæces (Succeed test) - Lav sensitivitet og falsk positive ses efter rektal undersøgelse • Endoskopi: Undersøge for ulcerationer i spiserør og mavesæk (specielt den glandulære del) • Bughulepunktat: forøget protein og WBC i svære tilfælde

Answer 351

* Stop NSAID terapi * Omeprazol (Gastroguard, proton-pumpe inhibitor) * Sucralfat (Antepsin) * Ved hypovolæmi – væske * Colloider og evt plasma ved hypoproteinæmi * Evt Oral metronidazol * Low bulk diet tilsat olie * Psylliumskaller (loppefrøsskaller) fremmer colonslimhindens heling * Ved behov for analgesi kan bruges butophanol eller lidokaindrop

Answer 352

Rhabdomyolyse: anamnese, klinisk undersøgelse (hårde, ømme muskler, normal digital pulsation og temperatur, ingen visitationsømhed i hoven), klinisk kemi (forhøjede muskelværdier) Tetanus: anamnese (manglende vaccination, sår), klinisk undersøgelse (patognomoniske symptomer på tetanus, normal digital pulsation og temperatur, ingen visitationsømhed i hoven) Kolik: klinisk undersøgelse, rektal undersøgelse, abdominal ultralyd, bughulepunktat, ventrikelskylning, shocksymptomer (slimhindefarve, kapillærfyldningstid, andre tegn på cirkulatorisk shock) Spinal ataxia: klinisk undersøgelse (normal digital pulsation og temperatur, ingen visitationsømhed i hoven), neurologisk undersøgelse Hovbensfraktur: røntgen Hovbyld: klinisk undersøgelse (lokaliseret visitationsømhed, kun forstærket pulsation med. eller lat., sjældent begge forben) Septisk arthritis i hovled: anamnese (opstår efter sår, ledinjektion eller indtrådt søm), synoviocentese (høj WBC, total protein).

Answer 353

``` AB, NSAID, lavage af uterus, køle forbenene, forskoene tages af, boksro i dybt underlag (sand) eller efter påsætning af styrofoam plader eller boots, acepromacin (?), low molecular weight heparin ```

Answer 354

Røntgen (evt. gentagne røntgenundersøgelser) hvor graden af sænkning og rotation af hovbenet evalueres

Answer 355

``` Anamnese/tidligere sygdomshistorie Klinisk undersøgelse Parakliniske undersøgelser faste 8-12 timer Skyl af mund Halebeskyttelse Ilægning af kateter Sedation i rolige omgivelser Klip af operationsfelt hvis det kan lade sig gøre. ```

Answer 356

Kongestion af nederste lunge (såfremt hesten vendes, kompromitteres den velventilerede lunge også) Trykninger bl.a. nervetrykninger (Radialisparese) Hypoperfusion af muskulatur Hypotension

Answer 357

Respirationsfrekvens Kredsløb (crt, slimhinders farve, hjertefrekvens) Reflekser (cornea i sjældne tilfælde, cilie, anal) Temperatur Blodtryk og Iltning er fint at have med, men er ikke minimum.

Answer 358

1. Larynx-hemiplegi/laryngeal neuropati 2. Nasalstenose 3. Pharyngeal kollaps 4. Ganesejlsdislokation 5. Entrapment af epiglottis 6. Pharyngeal cyster 7. Div. obstruktioner 8. Kronisk follikulær pharyngitis

Answer 359

Neuropati af n. recurrens, oftest sinister Ukendt ætiologi men stor sandsynlighed for arveligt > atrofi af muskulaturen til larynx med undtagelse af m. cricothyreoideus > nedsat evne til ad- og abduktion af larynx > under arbejde stort inspiratorisk undertryk, som yderligere forstærkes ved stenosen i larynx > paradoksal adduktion > stenoselyd, oftest inspiratorisk > nedsat luftflow til lungerne med deraf følgende nedsat præstationsevne.

Answer 360

1. Larynx-hemiplegi/laryngeal neuropati: Laryngoplastik og ventriculectomi. 2. Nasalstenose: Ingen 3. Pharyngeal kollaps: Evt. antiinflammatorisk behandling, som steroider 4. Ganesejlsdislokation: Tie-forward 5. Entrapment af epiglottis: Spaltning af plica, som ligger over epiglottis. 6. Pharyngeal cyster: Ekstirpation af cyster 7. Kronisk follikulær pharyngitis: Evt. antiinflammatorisk behandling, som steroider

Answer 361

Koen skal om muligt lægges i brystleje med bagbenene strakt bagud. Epiduralanalgesi, vask og reponer fuldstændigt inkl hornspidser. Efterbehandling: oxytocin, NSAID, antibiotika. Evt Bühner sutur – kontroversielt.

Answer 362

Traumer og blødning fra fra arteria uterina.

Answer 363

At koen har trængninger samt at cervix stadig er åben.

Answer 364

Defekten er karakteriseret ved at kalven er åben i den ventral midtlinie således at bryst- og bughuleorganer er frit eksponerede. Rygsøjlen er bøjet dorsalt 180 grader således at alle benene ligger omkring hovedet.

Answer 365

Denne misdannelser er karakteriseret ved diffus væskeophobning i subkutis (pulmonal hypoplasi - mindre vigtigt i denne sammenhæng)

Answer 366

Anasarca: Den diffuse væskeophobning hindrer at kalvens kan passere ind i bækkenet. Fergusons refleks udløses derved ikke (= manglende presseveer) Schistosoma reflexum: Lejringen af benene langs med hovedet og den U-formede rygsøjle forøger kalvens diameter og benene kommer ikke rigtigt ind i fødselsvejen.

Answer 367

Follikulære cyster og luteincyster

Answer 368

nymfomani, anøstrus og maskulinisering. Anøstrus er den hyppigste manifestation.

Answer 369

Gonadotrophin (hCG, GnRH): follikulære cyster Progesteron: follikulære cyster Prostaglandin: lutein cyster

Answer 370

a. Atrieflimmer forekommer særligt hos dyr med store forkamre, da der skal en stor myokardiemasse som substans for ændring af depolariseringen af atrierne. Normalt styrer sinoatrial knuden (SA knuden) den regelmæssige depolarisering af atrierne, men ved stort myokardium kan der opstå ektopiske områder, som depolariserer spontant, og atrieflimmer kan opstå. b. Mitral og trikuspidal insufficiens (atrioventrikulær klapperne). Her løber blodet tilbage i forkamrene og der udvikles en ekcentrisk dilatation af forkamrene pga volumen overload. Herved kommer der en strukturel remodellering i atrierene og der er nu mulighed for at ektopiske områder med spontan depolarisering kan opstå og atrieflimmer kan udvikles c. Andre hjertesygdomme så som myokarditis og endokarditis og syre base uballance, lidelser i det autonome nervesystem og anæstesi kan også medføre udvikling af atrieflimmer sekundært

Answer 371

Ponyer, føl og plage, da det kræver en vis myokardiemasse for at sygdommen kan udvikles og etableres. Hvis de får sygdommen er det oftest sekundært til anden hjertesygdom feks. trikuspidal eller mitralklap insufficiens som har dilateret forkamrene

Answer 372

Failure of passive transfer/ETEC, Cryptosporidier, rotavirus, (fejlfodring, salmonella), coronavirus, E- coli

Answer 373

Almenbefindende (herunder liggende/stående, ædelyst og sutterefleks), TPR, CRT, hudtugor, slimhinders farve og fugtighed, øjnenes placering i orbita, palpation af abdomen, auskultation af lunger, auskultation af GI, svingauskultation. Inspektion og karakterisering af gødning. Parakliniske: Snaptest for E.coli, crypto og rota/corona. Protein i serum. Syrebase med henblik på at vurdere bikarbonatkonc., temperaturreguleret pH, PCO2 samt laktat og glukose. Hæmatokrit og plasmaprotein.

Answer 374

10 L væske med glucose og bicarbonat IV/døgn, NSAID, varme og tørt underlag (+soigner bagpart).

Answer 375

a. Melanomer – absolut mest sandsynlig b. Sarkoider c. Afhelede læsioner i området d. Hudlymphosarkom

Answer 376

Melanomer: Ventralt på haleroden, perineum, ydre genitalier, læber, yver, periokulært og i spytkirtlerne. Især skimlede, afblegede skimler heste. Ofte ældre heste, men det kan også forekomme hos yngre. Sarkoider: Tyndhudede områder. Evt. genetisk prædisp.

Answer 377

Ultralyd, biopsi. Hvis det er melanom evt. også endoskopi af luftposer.

Answer 378

Den hyppigst forekommende vinklingsdeformitet er Carpus valgus. Carpus Valgusdeformitet: Den del af benet, der er distalt for carpus peger udad (lateralt) i forhold til den proksimale del.

Answer 379

* Mangelfuld ossifikation af carpal- og tarsalknogler * Traume af vækstlinien, herunder physitis ―> asynkron vækst af metaphysen eller epiphysen. * Slappe ledbånd/ledkapsel. Smal brystkasse * Traumatisk luxation eller fraktur af carpalknogler. * Trauma i form af abnormal kompression henover physen menes at være hovedårsagen til asynkron vækst.

Answer 380

Mangelfuld ossifikation: Strikt boksro kombineret med gips eller skinneforbindinger. Gips/skinneforbinding fra lige proksimalt for kodeled til albue/distalt for knæ. Ved mangelfuld ossifikation består en del af carpal/tarsalknogler af brusk, der endnu ikke omdannet til knoglevæv. Brusken er blød og kan ved sammenpres deformeres, hvilket bl.a. sker ved vægtbæring. Knoglerne er faktisk ikke klar til at bære føllets vægt. Der er således risiko for at knoglerne forbener i en forkert form medfølgende varig deformitet eller i værste fald for kollaps af knoglerne med deraf følgende osteoarthritis. Formålet med boksro er at nedsætte belastningen på knoglerne mest muligt. Gips/skinner har det formål at holde benet i korrekt position for at forebygge forbening i skæv/forkert form samt på bagbenene at reducere sammenpresning af tarsalknoglerne dorsalt som følge af den naturlige vinkling af haserne.

Answer 381

Asymmetrisk vækst af physis: Behandlingen retter sig mod at rette den skæve vækst op – dvs. øge væksten i den ’korte’ side eller bremse væksten i den ’lange’ side. Dette kan gøres ved hjælp af én eller flere metoder, begrænset motion, beskæring, perioststripping og transphyseal bridging. Boksro: For at begrænse yderligere skade på belastningsskade på vækstlinien. Vækstraten i vækstlinien afhænger af belastning – graden af kompression. Inden for fysiologiske grænser vil en øget kompression give en øget vækst. Ved en allerede skæv vækstlinien er kompressionen størst i den ’korte’ side; ved fri motion vil kompression i denne side gå ud over normal fysiologisk grænse, der bevirker at vækstraten falder drastisk. Dette medfører at skævheden i benet forværres. Boksro vil mindske kompressionen på vækstlinien, så den kommer indenfor normalfysiologisk grænse, men da kompressionen stadig er større i den ’korte’ side i forhold til den ’lange’ vil vækstraten i den korte side blive højere end i den lange, hvorved skævheden reduceres Beskæring: Føllet hov beskæres/raspes i balance. Dette vigtigt, da en ubalanceret hov vil give skæv belastning på led og physer og dermed uens vækst. Kirurgi, periosteal stripping: Foretages på den konkave (’korte’) side. Periosteal stripping menes at stimulere væksten som følge af at den mekaniske begrænsning fra periosten reduceres ved at løsne denne fra knoglen lige proksimalt for physen. Effekten af denne operation af selvbegrænsende, dvs. der ses ikke overkorrektion. Kirurgi, transphyseal bridging: Foretages på den konvekse (’lange’) side. Ved hjælp af implantater låses vækstlinien, hvorved væksten hæmmes. Effekten vedbliver så længe implantatet sidder i, hvorfor det er vigtigt at fjerne dette så snart benet er korrigeret. Effekt af kirurgi begrænser sig til perioden med aktiv længdevækst. Dvs. for metacarpus og phalanx I før 2-3 måneders alder, bedst effekt ved kirurgi før 30-45 dage. Kune mindre skævheder metacarpus/phalanx I kan korrigeres ved kirurgi efter dette tidspunkt. For carpus og tarsus bør kirurgi foretages før 3-4 måneders alder, herefter kan kun mindre skævheder rettes. OBS! Ved skæv vækst af vækstlinier er gips og skinnebandagering kontraindiceret!!

Answer 382

Første valg til sedation af kvæg vil typisk være Xylazin. Indgivet Intramuskulært vil sedationen sætte ind efter ca. 10 min. Afhængig af dosis, 0,05 – 0,2 mg/kg IM vil kvæget ved den høje dosering lægge sig. Der vil være mulighed for opnåelse af dyb sedation i ca. 30 min. og først efter flere (2-3) timer vil sedationen være ophørt

Answer 383

Ved sedation af drøvtyggere med alfa-2-agonister og specielt xylazin hvor de lægger sig, skal man være særlig opmærksom på udvikling af tympani. Tendensen til tympani er ret udtalt specielt når dyrene lægger sig på højre side og er sederet gennem længere tid. Det er vigtigt at observere for udviklingen af tympani og evt. understøtte kvæget i brystleje således at det er i stand til at opræbe. Respirationsdepressionen ved anvendelse af xylazin kan også være ret udtalt og der kan med fordel suppleres med ren ilt i indåndingsluften

Answer 384

Til afhorning anlægges blokade af n.cornualis. Indstikssted er mellem laterale øjenvinkel og hornbasis, hvor der stikkes ind under crista frontalis og deponeres 5-7 ml prokain. Ved ældre kvæg er der også innervation af andre nerver i huden bag hornet så det er derfor nødvendigt at infiltrere huden bag hornet for at opnå total analgesi. Prokain eneste godkendte til kvæg.

Answer 385

1: Ikke-perforerende Milde symptomer, nedsat ædelyst, fald i mælkeproduktion, nedsat vommotilitet 2: Ikke-perforerende med stort blod tab Nedsat ædelyst, fald i mælkeproduktion, nedsat vommotilitet, tachycardi, blege, tørre slimhinder, kolde ekstremiteter 3: Perforerende med lokal peritonitis Ophørt ædelyst, lavgradig feber, nedsat/ophørt vommotilitet, lkaliserede smerter i abdomen (ved dyb palpation i løbeområdet) 4: Perforerende med diffus peritonitis Akut ophørt ædelyst, svær nedstemthed, feber (senere septisk shock med hypothermi), ileus i hele GI kanalen, voldsom tachycardi, diffuse bugsmerter (svajer ikke ud for ryggreb), stødende respiration med forhøjet frekvens, smudsige-toksiske slimhinder, forlænge kapillærfyldningstid, kolde ekstremiteter. Mors

Answer 386

Okkult blod i fæces (alle typer), abdominocentese (peritonitis, især type 4), pepsinogen i serum (anvendes endnu ikke klinisk), undersøgelse af abomasums indhold af blod og hæmoglobin (hvis muligt udtages ultralydsguidet), hæmatokrit (type 2), inflammationsmarkører i blod (type 3 og 4), syre-base og elektrolytter (hypochloræmisk metabolisk alkalose)

Answer 387

Reducere kraftfoderration og øge tildeling af godt grovfoder med passende partikelstørrelse/strålængde. Antacida. Smertebehandling (om end brug af NSAIDs skal begrænses så meget som muligt). Korrigere væske- og elektrolytbalance. Blodtransfusion (type 2). Behandle peritonitis med antibiotika, smertestillende midler, væske- og elektrolytbehandling. Kirurgiske procedurer hvor et penetrerende løbesår oversyes er beskrevet, men anvendes sjældent. Profylakse: undgå at køerne udsættes for udløsende faktorer så som bratte foderskift, inadækvat grovfodertildeling/for stor kraftfoderration, stress sfa. for høj belægningsgrad, kampe køerne imellem, ekstreme temperaturforhold og lignende besætningsforhold, højt sygdomstryk (eks. mastitis, metritis)

Eksamensspørgsmål Flashcards

(412 cards)