Ekstra terpning Flashcards

Question

a. basilaris

Answer 1

a. cerebelli inferior anterior (AICA) - laterale del af pons - del af cerebellum a. labyrinthi - ligevægtsapparatet i indre øre aa. pontines - PM-grene, tager mediale del af pons - laterale-grene, omkring pons a. cerebelli superior (SCA) - øvre dorsale cerebellum - dele af pons + mesencephalon a. cerebri posterior - dele af occipitallappen (syn) - undersiden af temporallappen

Answer 2

``` ALS ICP Vestibularis kernerne Nc./n. facialis Nc. cochlearis Nc. principalis nervi trigemini ``` ``` Påvirket smerte- og temp.-sans på krop olivocerebellare baner) og ekstremiteter (kontralateralt) Hemiataxia Svimmelhed, balance- og gangproblemer, fald til læsionens side, nystagmus Facialis parese Høretab og tinitus Påvirkede sansemodaliteter i ansigtet (ipsilateralt) ```

Answer 3

Lemniscus medialis Tr. corticospinalis Nc. abducens (PPRF) Nc. facialis BLM-sans (kontra) Spastisk hemiparese (kontra) Dobbeltsyn ved blik mod skadet side Facialis parese

Answer 4

a. opthalmica - øjets muskulatur a. cerebri media - størstedelen af primære somatosensoriske og motoriske cortex (OE + CN) - grene forsyner basalganglier og capsula interna a. cerebri anterior - mediale del af hjernen (ben) a. choroidea anterior - ventrikelsystemet

Answer 5

- a. communicans posterior forbinder a. carotis interna og a. cerebri posterior - a. communicas anterior forbinder de to aa. cerebri anterioes - anastomoster mellem basilaris og carotis interna.

Answer 6

2 typer: • Fibrøs astrocyt (hvid substans) • Protoplasmastisk astrocyt (grå substans) Morfologi: • Stjerneformede (astron = stjerne) • Mange cytoplasmatiske udløbere • Kernen er lysere end andre gliaceller og cytoplasmaet indeholder mange filamenter og glykogenkorn Funktion: • Glia limitans externa: Affladede fodprocesser mod pia mater • Kontakt med kapillærer ”perivaskulære fodprocessor” • Kontakt med ependym • Støttefunktion for neuroner under udvikling • Danner vækstfaktorer • Fjerner neurotransmittere og frembringer forstadier af disse til neuroner • Produktion af laktat fra glukose • Optagelse af udsivede ioner fra beskadigede neuroner → opsvulming → hjerneødem

Answer 7

Udgøres af tight junctions mellem endothelcellerne • Kontinuerligt endothel med lav grad af transport • GLUT1 (glukose ind i hjernen) • Receptormedieret transport af cytokiner og vækstfaktorer • P-glykoprotein luminalt transporterer stoffer tilbage til blodet Astroglia har kontakt med kapillærer ”perivaskulære fodprocessor” → inducerer BBB egenskaber i endothelet (men indgår ikke i BBB)

Answer 8

• Funktionel-strukturel enhed som varetager hjernevævets regionale blodforsyning Indhold: • Neuroner • Pericytter: Regulerer BT ved vasokonstriktion og vasodilation • Kapillærer • Astroglia • Dvs. at BBB er en del af den neurovaskulære enhed

Answer 9

2 typer: • Satellitære (ligger nær cellelegemer i den grå substans) • Interfascikulære (ligger på række mellem nervefibrene i hvid substans) • Danner myelin i CNS. NB: I PNS = Schwannsk celle Morfologi: • Få og mindre udløbere end astrocytten (oligos = få) • Lille og mørk kerne • Ingen filamenter eller glykogenkorn i cytoplasma Funktion: • Danner myelinskeder → isolerende → øger ledningshastigheden → 120 m/s • I CNS kan en oligodendrocyt danne myelin til flere neuroner •I PNS danner en Schwannsk celle kun myelin til et neuron

Answer 10

Morfologi: • Små celler med lille mørk kerne • Spinkle udløbere med spinae (ingen synapser) • Oprindelse: Mesoderm, fra føtale monocytter der når hjernen før BBB er færdigdannet. Funktion: • Ved beskadigelse af hjernevæv omdannes de til reaktive mikroglia som er: • Fagocyterende • Professionelle antigenpræsenterende (”hjernens immunsystem”)

Answer 11

Morfologi: • Enlaget kubisk epithel der beklæder ventriklerne • Cilier mod ventrikelsiden • Subapikalt sammenbundet med nexus’er og desmosomer Funktion: • AQP4 kanaler der muliggør kommunikation mellem CSF og parenchym • NB: Hjernens stamceller findes under ependymcellerne

Answer 12

• Excitabilitet: Neuronets evne til at generere et AP • Hvilepotentiale: -40 til -85 mV, energikrævende ionpumper opretholder dette • Høj koncentration af K+ intracellulært, membranen er selektiv permeabel for K+ • Aktionspotentionalet beror på spændingsstyrede Na+- kanaler • → Kort Na+ influx → K+ efflux (1-2 ms) • ”Alt eller intet respons”

Answer 13

• Tiden fra et AP er sendt til næste kan sendes • Opretholder ionbalancen og forhindrer at AP opstår for hurtigt efter hinanden. • Betinges af: Inaktivering af Na+ (absolut) Hyperpolarisering af neuronet via åbne K+ kanaler (relativ)

Answer 14

• Axo-dendritiske synapser på spinae er excitatoriske • Axo-axoniske synapser varetager funktioner som præsynaptisk inhibition • Axo-somatisk synapser nær axonhillock er typisk inhibitoriske

Answer 15

1. Syntetiseres i cellen 2. Oplagres i nerveterminaler 3. Frigives ved depolarinsering (Ca2+ afhængig) 4. Stoffet skal medføre direkte postsynaptiske ændringer 5. Der skal findes mekanismer til fjernelse/inaktivering

Answer 16

* Aminer: Acetylcholin, noradrenalin, dopamin, serotonin, histamin * Aminosyrer: Glutamat, aspartat, GABA, glycin * Peptider: Enkephalin, beta-endorphin, dynorphin, neuropepid Y, substans P, neurotensin * Puriner:ATP * Gasarter: NO Exitatoriske: Glutamat, ATP, achetylcholin Inhibitoriske: GABA, glycin, achetylcholin

Answer 17

→ Depolarisering af præsynaptisk element → åbning af spændingsafhængige Ca2+ kanaler → frisætning af vesikelindhold fra præsynapsen ud i den synaptiske kløft Den synaptiske spalte/kløft er 20 nm

Answer 18

EPSP (excitatorisk postsynaptisk potentiale): • Øger sandsynligheden for at neuronet danner aktionspotentiale. • En excitatorisk neurotransmitter fremkalder en forbigående depolarisering af cellemembranen • Summationen af mange ESPS på samme tid kan føre til at tærsklen nås og et aktionspotentiale udløses. IPSP (inhibitorisk postsynaptisk potentiale): • Reducerer sandsynligheden for at neuronet danner aktionspotentiale. • Hyperpolariserer cellemembranen eller hindrer depolarisering.

Answer 19

Ionotrope receptorer: Hurtig og præcis. • Eksitatorisk: Na+ og Ca2+ • Inhibitorisk: K+ og Cl- Metabotrope receptorer: Langsom og modulerende. Aktivering af second messengers.

Answer 20

1. Enzymatisk fjernelse 2. Up-take mekanismer: Høj-affinitets transportproteiner fjerner neurotransmitteren fra den synaptiske kløft. Optages præsynaptisk eller ind i gliaceller. 3. Postsynaptisk receptor-desentisering: Receptoren mister følsomheden for transmitteren og reagerer derfor ikke på den transmittersubstans der er i synapsen.

Answer 21

``` → glutamat transporteres ind i astrocyt → glutamin synthetase omdanner glutamat → glutamin → ud af astrocyt → ind i præsynaptisk neuron → glutaminase omdanner glukose og glutamin → glutamat → oplagring i vesikler → Ca2+ afhængig frigivelse af vesikler → binder til postsynaptisk receptor → re-uptake mekanisme ```

Answer 22

1. glukose + glutamin --> glutamat (glutaminase) | 2. alfa-ketogluterat --> glutamat (glutamat dehydrogenase)

Answer 23

1. Ach dannes ud fra cholin og acetyl CoA 2. I synapsen nedbrydes Ach hurtigt af enzymet acetylcholinesterase (AchE) 3. Cholin transporteres tilbage til axon- terminalen og bruges til at danne mere Ach

Answer 24

1. Indre grænselag 2. Axoner fra ganglieceller/nervefiberlag 3. Gangliecellelag 4. Indre synapselag 5. Indre kernelag 6. Ydre synapselag 7. Ydre kernelag (stav- og tapceller) 8. Ydre grænselag 9. Fotoreceptorernes lysfølsomme segment 10. Pigmentepithel (enlaget kubisk)

Answer 25

1. I mørke er fotoreceptorerne depolariserede (-30 mV) pga. åbne Na+ kanaler: Glutamat frisættelse 2. Lys fører til ændring i rodopsin molekylet 3. Rodopsin er G-protein koblet → cGMP hydrolyse 4. Na+ kanaler lukkes → glutamatfrigivelsen falder Lys: lav glutamat, +ON -OFF Mørke: høj glutamat, -ON +OFF

Answer 26

• Bipolærceller: • ONbipolarcelle→ONgangliecelle • OFFbipolarcelle→OFFgangliecelle • Ganglieceller:AP! • ON celler exciteres bedst ved belysning i centrum af det receptive felt • OFF celler exciteres bedst ved belysning i periferien af det receptive felt • ON og OFF celler kan være: • M celler: Store celler med store receptive felter (ser bevægelse og kontrast → stavcelle hertil) • P celler: Små celler med små receptive felter (ser konturer og farver → tapcelle hertil) • Horisontalcellen: • Mørke → ↑Glu (fotoreceptorer) → DP horisontalcelle → ↑GABA → påvirker fotoreceptorerne som lys → hyperpolarisering (negativ feedback) • Amakrincellen: Leddet mellem gangliecelle og bipolarcelle.

Answer 27

``` → fotoreceptorer → n. opticus → chiasma opticus → tractus opticus → pretektal kerne → Erdinger-Westphals kerne → parasympatiske fibre i n. occulomotorius → ganglion ciliare → m. sphincter pupillare → pupillen mindskes og mindre lys passerer ```

Answer 28

``` → fotoreceptorer → n. opticus → chiasma opticus → tractus opticus → corpus geniculatum lat. → synsbark → pretektal kerne → Erdinger Westphals kerne → parasympatiske fibre i n. occulomotorius → ganglion ciliare → m. ciliare + m. sphincter pupillae → linsen krummes ```

Answer 29

* Motorisk rod der fører parasympatiske præganglionære fibre fra Erdinger Westphals kerne der danner synapse med de parasympatiske postganglionære fibre. * Sympatisk rod med postganglionære fibre der kommer fra ganglion cervicale sup. * Sensorisk rod med fibre til n. nasociliaris.

Answer 30

Putamen Nc. Caudatus Nc. accumbens

Answer 31

Putamen | Globus pallidus internus + externus

Answer 32

* Dopaminreceptorer: D1 + D2 * Dopamin syntetiseres af dopaminerge neuroner i SN pars compacta * Dopamin har en exitatorisk effekt når den binder til D1 og en inhibitorisk effekt når den binder til D2 * Dopamin faciliterer bevægelse i både det direkte og indirekte kredsløb idet det fører til en reduceret aktivitet i GPi og derved mindre inhibition (øget aktivitet) i thalamus og frontal cortex Direkte kredsløb: • Striatum D1 receptor (+) (GABA+SubstansP-neuroner udtrykker D1) • Indirekte kredsløb: • Striatum D2 receptor (-) (GABA+Enkefalin-neuroner udtrykker D2)

Answer 33

Diagnosen stilles klinisk ved tilstedeværelse af 2 symptomer: • Hviletremor • Hypokinesi(brady-ogakinesi) • Rigiditet Patologi: Degeneration af dopaminerge celler i substantia nigra fører til nedsat dopaminniveau. Der er stadig D1 og D2 receptorer i striatum. • ↓dopamin→↓faciliterende effekt fra direktebane • ↓ dopamin → ↑ inhiberende effekt fra den indirekte bane • Behandling: Levodopa + DDC-hæmmer + COMT-hæmmer

Answer 34

• Autosomal dominant arvegang Klinisk billede: • Hurtige, ukontrollerede, ufrivillige bevægelser, manglende koordination • Demens, tab af mental fleksibilitet • Depression, personlighedsforstyrrelser, apati, irritabilitet Patologi: • CAG-repeats der koder for proteinet huntingtin. • Tab af GABA-nerge neuroner i striatum (starter i den indirekte pathway fra striatum til GPe). Den indirekte pathway virker modsat, dvs. ikke-hæmmende • Senere sker der et tab af GABA-nerge neuroner der tilhører den direkte pathway, hvilket fører til at den direkte pathway virker hæmmende (som ved Parkinsons)

Answer 35

AFFERANTE: Kortikomediale: Autonome funktioner • Bulbus olfactorius, hypothalamus, thalamus, septumkerner, PB, insula Basolaterale: Bevidste processer • Præfrontal cortex, gyrus cinguli, thalamus, temporal- og sensorisk associationscortex EFFERENTE: Kortikomediale: Motorisk vaguskerne, PAG (hjernestamme) Basolaterale: Ventrale striatum, nc. basalis Begge: Hypothalamus + thalamus, hippocampusformationen

Answer 36

3 neuron pathway (-subiculum) • Area entorhinalis → gyrus dendatus → CA3 → CA1 → subiculum Glutamat er neurotransmitter og alle led er exitatoriske

Answer 37

Læring: Processen hvor ny læring tilegnes og giver udslag i adfærd Hukommelse: Evnen til at lagre og genfinde tilegnet information • Deklarativ (eksplicit): Episodisk (hændelser i eget liv) eller semantisk (faktiske oplysninger). Denne type hukommelse er afhængig af hippocampus. • Non-deklarativ (implicit): Færdigheder og vaner. Denne type hukommelse er afhængig af basalganglier, cerebellum og dele af cortex.

Answer 38

Langtidsøgning af synaptisk effekt (”forstærkning af synapser”): 1. Glutamat åbner NMDA-receptoren 2. Ca2+ strømmer ind 3. Ca2+ aktiverer proteinkinaser 4. Flere AMP A receptorer 5. Flere spinae + ændret morfologi

Answer 39

1. Stadig stigning i Ca2+ i, men langsom og svag! 2. Aktivering af proteinfosfataser, AMPA får nedsat Glu-følsomhed 3. ↓Na+ ind i cellen

Answer 40

Amnesi: Hukommelsessvigt (men ingen intellektuel reduktion) • Anterograd: Tab af evne til huske ny information • Retrograd: Tab af evne til at huske tilbage i tiden Alzheimers sygdom: Atrofi af hjernebark • Tab af synapser i entorhinal cortex + selektivt tab af CA1-pyramideceller i hippocampus • Desuden tab af: Cholinerge neuroner i nc. Basalis (kognition), NA-neuroner i locus coeruleus (adfærd) og 5-HT neuroner i raphekernerne (stemning) • Skyldes ikke en accelereret aldring men en sygelig aldring! Demens: Hukommelsestab + nedsat IQ → ses ikke ved en skade på hippocampus.

Answer 41

Hårcelle bevæger sig → ganglion spirale (trofisk centrum) → n. cochlearis → n. vestibulochoclearis gennem meatus acusticus internus → ind i pons i cerebellopontin vinkel → nc. Choclearis ipsilateralt → via. Lateral lemniscus til colliculus inf (kontralateralt) og oliva sup (bilatteralt), hvor oliva sup sender fibre billateralt til coliculus inf → corpus geniculatum mediale i thalamus → gennem capsula interna i pars suplenticularis → primær auditivt cortex (A1, BA 41, temporallap, gyrus temporalis transversi) og auditivt associationskorteks (A2, BA 42, 22)

Answer 42

1. Lydbølger får trommehinden til at bevæge sig. 2. Øreknoglerne bevæges som en enhed. 3. Stapes flytter sig ind og ud af det ovale vindue (fenestra vestibuli) 4. Lydbølger overføres til scala vestibuli i et medie der indeholder perilymfe 5. Korte bølger/høj frekvens forplanter sig ved basis af cochlea Lange bølger /lav frekvens forplanter sig ved apex 6. Bølgerne skubbes over ductus cochlearis i et medie af endolymfe til scala tympani. Bølgerne kan også forplante sig hele vejen rundt om helicotrema ved cochleas basis. 7. Bølgerne får det runde vindue (fenestra cochleae) til at bevæges modsat af det ovale vindue

Answer 43

* Modilus: Vindingerne snor sig om denne. Indeholder ganglion spirale og canalis cochlea (med nerver) der løber mod lamina spiralis * Scalamedia: Indeholder det cortiske organ, afgrænses af membrana basilaris (forlængelse af lamina spiralis ossea) og membrana vestibularis. * Membrana basalis: Smallest og stivest nær det ovale vindue og bliver bredere og mindre udspændt ved membranens top. * Tonotopisk organisation: Hver hårcelle reagerer på et bestemt frekvensområde. Tonotopien finde i de centrale hørebaner helt op i den auditive cortex.

Answer 44

• Støtteceller: Omkring sansecellerne • Indre hårceller: Ca. 3.500, en række, får primært kontakt af afferenter, registrerer lyd. • Ydre hårceller: Ca. 15.000, tre rækker, får både efferenter og afferenter, regulerer følsomhed og frekvensspecificitet • Stereocilier: Forbundet med tectorialmembranen og hinanden med molekylære forbindelser

Answer 45

Mekanisme: 1. Basilarmembranen vibrerer 2. Hårcellerne forskydes ift. tectorialmembranen 3. Stereocilierne der er hæftet til membranen bøjes frem og tilbage i takt med lydsvingningerne 4. Hårcellerne depolariserer/hyperpolariserer afhængig af hvilken vej cilierne bøjes. DP = K+ influx. 5. Transmitter frisættes fra hårcellerne ved depolarisering 6. Transmitteren overfører signalet til afferenterne og AP dannes. Efferente fibre til hårcellerne: Hyperpolariserer hårcellerne ved at blokere Ca2+ kanaler.

Answer 46

1. Nc. cochlearis → retikulærsubstansen → hjernestamme/medulla spinalis → beskytte/undvige 2. Nc. cochlearis → nc. facialis → n. facilalis → m. stapedius kontraktion → beskytter hårcellerne mod høj lyd 3. Nc. cochlearis → nc. trigemini → n. trigeminus → m. tensor tympani → beskytter hårcellerne mod høj lyd

Answer 47

1. Konduktivitet/ledningsdøvhed: Ledningen fra ydre øre til cochlea er beskadiget. Fx ørevoks, fremmedlegeme, øreknogler, trommehinde, tryk/væske i mellemøret. 2. Sensorineural døvhed: Tab af sensoriske hårceller. Nerveledning fra cochlea og centralt er beskadiget. 3. Perceptivt/cortikal døvhed (auditiv agnosi): Centrale hørebaner og reflekser er intakte men en skade på cortex gør at lydende ikke kan tolkes, fx sprog. Dvs. at pt. godt kan høre.

Answer 48

* Ductus semicircularis ant.: Ligger vinkelret på pars petrosas (os temporale) længdeakse. * Ductus semicircularis post.: Ligger i pars petrosas (os temporale) længdeakse. * Ductus semicircularis lat.: Ligger i et plan vinkelret på de to andre buegange.

Answer 49

Hårcelle i buegange eller sacculus/utriculus eller otolitter i sacculus/utriculus → n. vestibularis med ganglion vestibularis → n. vestibulochoclearis gennem meatus acusicus internus → til pons i cerebellopontin vinkel, bag n. intermedius → nc. Vestibularis. Desuden modtager nc. Vestibularis afferenter fra alle steder, den sender efferenter hen. Nc. Vestibularis inddeles i 4; den laterale, mediale, superior og inferior kerne. Efferenter fra nc. Vestibularis: Nc. Vestibularis lat → tr. vestibulospinalis lateralis → MS, hvor den terminerer i lamina 8 og 9 (svarende til balancemuskulatur) Nc. Vestibularis med → tr vestibulospinalis medialis → MS hvor den terminerer i lamina 8 og 9 i cervicalregionen (til nakkemuskulatur, for at opretholde rigtig hovedstilling) Nc. Vestibularis sup og mid → til blikcentre (horisontal og vertikal blikcenter) → VOR Desuden til cerebellum (lobus flocculonodularis) og thalamus (VPL)

Answer 50

Signaltransduktion: Receptorcellerne er specifikke og har kun ét receptorprotein, og de samme receptorceller konvergerer til samme mitralcelle. Lugt bestemmes af molekyleform 1. Odorant bindes til receptorprotein 2. G-proteinaktivering 3. ATP omdannes til cAMP 4. Åbning af Na+ kanaler → depolarisering → AP

Answer 51

7 lag: 1. N. olfactorius 2. Glomerulus-lag 3. Ext. nervefiberlag (plexiforme) 4. Mitralcellelag 5. Int. nervefiberlag (plexiforme) 6. Granulacellelag (interneuroner) 7. Hvid substans → tractus olfactorius Periglomerulær celle og glomerulærcelle = interneuroner Centrifugeal afferent: Fibre fra ipsilateral nc. olfactorius ant.

Answer 52

Tractus olfactorius: • Med.olfactoriskstria→ krydsermidtlinjen → hæmmer mitralceller (kontralateralt via granulære celler) • Lat.olfactoriskstria→ 1) piriformcortex 2) amygdala (ipsilateralt) Primær olfactorisk cortex = piriform cortex • Består af uncus + areaentorhinalis (temporallap) Sekundær olfactorisk cortex • Svarer til orbito frontal cortex • Modtager afferenter fra piriform cortex, insula(smagsstimuli), det limbiske system (motivation, emotion og hukommelse) og visuel somatosensorisk associationscortex.

Answer 53

1. Forreste 2/3 af tungen (papilla fungiforme): n. lingualis → chorda tympani → ganglion geniculi → n. facialis → nc. solitarius 2. Bagerste 1/3 af tungen (papilla vallatae + foliatae): n. glossopharyngeus → ganglion inf/petrosus → n. glossopharyngeus → nc. solitarius 3. Epiglottis + gane: n. vagus → ganglion inf./nodosum → n. vagus → nc. solitarius

Answer 54

Vestibulocerebellum: lobus flocculonodularis Spinocerebellum: vermis + paravermis Cerebrocerebellum: hemisfære + mellemste vermis

Answer 55

VESTIBULOCEREBELLUM Primære vestibulære fibre → Direkte fibre fra labyrinten → krydser ikke → Pedunculus cerebellaris inf. Sekundære vestibulære fibre → Fibre fra labyrinten via. Nc. Vestibularis → krydser ikke → pedunculus cerebellaris inferior Olivocerebellare fibre → Fra oliva inferior → Ja 1x → pedunculus cerebellaris inferior SPINOCEREBELLUM Direkte spinocerebellare baner → Tractus spinocerebellaris post + rostralis + cuneocerebellaris → krydser ikke → Pedunculus cerebellaris inf Tractus spinocerebellaris ant. → Ja x 2 → Pedunculus cerebellaris sup. Indirekte spinocerebellare bane → Fra oliva inferior → Ja 1x → pedunculus cerebellaris inferior CEREBROCEREBELLUM Pontocerebellare bane → Fra cortex cerebri → Pendunculus cerebellaris med. Olivocerebellare bane → Fra oliva inferior → Pedunculus cerebellarus inf.

Answer 56

Ingen kerne (direkte til nc. Vestibularis) → Vestibulocerebellum → 1. Til tr. Vestibulospinalis lat. et med. 2. Til øjenmuskelkernerne i mesencephalon og Pons. Krydser ikke → Pedunculus cerebellaris ``` Nc . Fastigii → Spino-cerebellum (VERMIS) → 1. Til retikulær substans 2. Nc vestibularis Krydser ikke → Pedunculus cerebellaris inf. ``` ``` Nc. interpositus → Spinocerebellum (PARAVERMIS) → 1. Thalamus (VL, VA) → cortex 2. Nc Ruber 3. Oliva inferior Krydser → Pedunculus cerebellaris sup. ``` Nc. Dentatus → Cerebro-cerebellum → 1. Thalamus (VL, VA) 2. Nc Ruber →rubrospinale bane 3. Oliva inferior Krydser → Pedunculus cerebellaris sup.

Answer 57

Afferent input → mosfibre og klatrefibre Transport ind via lillehjernestilke → Cerebellare cortex synapse med purkinjefibre (Glut) → Dybe cerebellare kerner → synapse med neuroner i de cerebellare kerner (GABA) → Transport ud hjernestilke → Efferent output

Answer 58

Information om muskelaktivitet efter den er igangsat (muskel + senetene) under T1. Løber ind i MS gennem dorsal rod (trofisk centrum i spinalganglie) → ind i MS og synapse med 2. ordens neuron i clarks søjle (lamina VII) → ud til tr. spinocerebellaris posterior ipsilteralt → acendere til MO → ICP → lillehjernebark ipsilateralt.

Answer 59

Information om muskelaktivitet efter bevægelsen er igangsat (muskle + senetene) over T1 Til MS gennem radix dorsalis (trofisk centrum) → acendere i faciculus cuneatus ipsilateralt → synapse med 2. ordens neuron i nc. Cuneatus i MO → ICP → lillehjernebark ipsilateralt.

Answer 60

Information fra interneuroner inden bevægelsen er igangsat over T6 Til MS gennem radix dorsalis (trofisk centrum) → synapse med 2. ordens neuron i lamina VII → lægger sig i sammen med tr. spinocerebellaris post, hvor den accendere → op til MO, gennem ICP → lillehjernebrak ipsilateralt.

Answer 61

Information fra interneuroner inden bevægelsen er igangsat under T6 Kommer ind til MS gennem radix dorsalis (trofisk centrum i spinalganglie) → krydser over og danner synapse med 2. ordens neuron i modsatte lamina VII → går ud til tr. spinothalamicus ant på denne side, hvor den acendere til pons → går gennem SCP, hvorefter den krydser tilbage til lillehjernebark på samme side.

Answer 62

Cortex (M1, SMA, PMA, SI) → capsula interna (crus anterior) → crus cerebri I mesencephalon → til de ipsilaterale pontine kerner → krydser til kontralateral MCP → lillehjernebark

Answer 63

Følger pyramidebane til hjernestamme. Desuden kommer der fibre fra FEF (BA 6) til øjemuskelcentrene (vertikalt og horisontalt). Kerner der modtager i mesencephalon: Vertikale øjecenter (ipsilateralt, men center innervere bilatteralt nc. Throclearis og nc. Okulomotorius) Kerner der modtager i pons: Nc. N. facialis (øverste del billateralt, nederste del kontralateralt) Nc. Musculus trigimini (billateralt) Horisontal øjecenter (kontralateralt Kerner der modtager i MO: nc. Ambiguus (IX, X, XI) (nogle gange kontralateralt, nogle gange billateralt) nc. Hypoglossus (oftest kontralateralt, sjældent billateralt)

Answer 64

Receptor/stimuli: hårceller i buegange depolariseres/hyperpolariseres Afferent led: n. vestibularis med ganglion vestibulare → n. vestibulochoclearis → ind i pons til nc. Vestibularis. Reflekscentrum: nc. Vestibularis → samme sides nc. Okkulomotorius og modsatte sides nc. N. abudcentis via blikcentre (vertikale (riMLF) og horisontale (PPRF)). Efferent led: III, IV og VI ud til bevægende øjemuskulatur Effekt: fastholde blikfokus på et punkt, på trods af hovedets bevægelse = fast billede på retina.

Answer 65

Receptor/stimuli: billede bevæger sig på retina (stimuli af lysreceptor) Afferent led: n. opticus Reflekscentrum: (måske bark ) vertikal (riMLF) + horisontal blikcenter (PPRF) Efferent led: øjemuskelnerver (III, IV, VI) Effekt: kontraktion af øjemuskler, således at billede på retina fastholdes.

Answer 66

Receptor/stimuli: stræk af muskeltene Afferent led: Ia og II fibre til MS Reflekscentrum: MS lamina IX Efferent led: nerver til muskel der strækkes Effekt: kontraktion af muskel, således den ikke overstrækkes Desuden vil fibre til antagonisters strækrefleks inhiberes, således at klonus undgås.

Answer 67

Receptor/stimuli: stræk af seneten Afferent led: Ib fibre til MS Reflekscentrum: MS lamina IX til alfa- og gammamotorneuroner i den strækkede muskel Efferent led: nerver ud til muskel der strækkes Effekt: inhibition af muskelfibre, således at de ikke beskadiges pga. for meget stræk.

Answer 68

Reflekscentrum: kollateraler fra motorneuroner renshawcelle samme motorneuron Effekt: inhibition af samme motorneuron, så man undgår for langvarig kontraktion af muskel.

Answer 69

Receptor/stimuli: hårceller i buegange og sacculus + utriculus Afferent led: n. vestibulochoclearis (trofisk centrum i ganglion vestibularis) Reflekscentrum: nc. Vestibularis med tr. vestibularis medialis alfa og gamma motorneuroner i MS Efferent led: nerver ud til postural muskulatur Effekt: kontraktion af muskel man retter op på holdning

Answer 70

BLM Nc. hypoglossus Tr. corticospinalis

Ekstra terpning Flashcards

(94 cards)