Hjernens og rygmarvens hinder og kar

Question 1

2.1.1 Angiv i rækkefølge, hvilke lag, rum og potentielle spalterum, man passerer fra kalvariets knogle og ind til nervevævet i cortex cerebri.

Answer 1

1. Kraniet
2. Epiduralrummet, det er virtuelt
3. Dura mater, kan opdeles i et endostalt og et meningealt lag, der hvor der findes sinus. De
   endostale følger stramt basis cranii, mindre stramt ved theca cranii.
4. Subduralrummet, det er virtuelt
5. Arachnoidea, følger tæt dura mater, men i sulci går den ikke ned, derfor dannes større
   subarachnoidalrum her. Kan også dannes egentlige cisterner.
6. Subarachnoidalrummet, dette er reelt
7. Pia mater, følger tæt cortex
8. Cortex cerebri

Question 2

2.1.2 Angiv de typer af kar, der karakteristisk findes i hinderne eller rummene.

Answer 2

• Spatium epidurale: her løber de meningeale kar, dvs. a. menigea ant, media et post. Hvor media er klinisk vigtigst. De løber i ydre del af dura mater, stort set i epiduralrummet. De tilhørende meningeale vener løber også her
• Dura mater: her løber de venøse sinus i en opslitning der deler dura mater i et endostal og en meningealt lag.
• Subdura: her løber brovenerne fra subarachnoidalrummet til de venøse sinus. Bristning af brovener giver subdurale blødninger
• Subaracnoidalrummet: her findes hjernens kar, fra willis arteriering til a. cerebri ant., media. Et post.

Question 3

2.1.3 Hvis en kanyle stikkes gennem calvariet i midtlinien svarende til sutura sagitalis og skråt nedad og lateralt, angiv da hvilke strukturer og potentielle og reelle hulrum, kanylen vil passere i forløbet fra knogleoverfladen på calvariets inderside til den når hjernevævet.

Answer 3

måske rammes sinus sagitalis superior på sin vej.

Question 4

2.1.4 I hvilke strukturer er medulla spinalis ophængt i hvirvelsøjlens canalis spinalis?

Answer 4

Lig. Denticulatum udspringer fra pia mater og hæfter i arachnoidea og dura mater. Derudover vil spinalnerver trækker meninges med ud, dette fungere lidt som et ophængt.

Question 5

2.2.1 Angiv i hvilke strukturer cerebrospinalvæsken dannes, og hvilke rum og strukturer den passerer fra lateralventriklerne til venesystemet.

Answer 5

Dannes i plexus choroideus der findes i hjernens ventrikelsystem. Egentlig dannes det i alle ventrikler, men især i lateralventriklerne. Det er indposninger fra pia mater der danner dette plexus choroidei.
Funktion:
Først og fremmest dannes det ved øget hydrostatisk tryk i fletningerne (villi) som presser væske ud. Der er aktive iontransportere, så sammensætning af mange af ionerne er lig ekstracellulærvæske. Dog meget lidt protein.
Funktionen er en beskyttelse, stoffer kan komme ind i cerebri gennem ependym, derfor væksling af stoffer. ”Renser” hjernen gennem CSF. Hjernen og rygmarv flyder i CSF, dette gør hjernen næsten vægtløs.

Passage:
• Fra lateralventriklerne til 3. Ventrikel gennem foramen interventricularis
• Fra 3. Ventrikel til 4. Ventrikel gennem aquaductus cerebri
• Fra 4. Ventrikel til cisterna magne gennem apertura medianus, og til cisterna pontis
gennem apertura lateralis (2 stks.).
• CSF som nu findes i subarachnoidalrummet kommer til granualtio arachnoideae
• Via hydrostatisk tryk presses CSF til de venøse sinus.
• Noget CSF omkring Medulla spinalis tømmes til lymfesystem, noget gennem lamina
cribrosa til næseslimhinden.

Question 6

2.2.2 Beskriv kort lokalisation, opbygning og funktion af plexus choroideus.

Answer 6

• Lokaliseret i ventriklerne, dvs. 4., 3., og de to lateralventrikler.
• Opbygning:
En invagination af pia mater i embryogenesen. Der dannes villi som er fæstnet til ventrikelvæggen af tela choroidea. I villi findes løst bindevæv og fenestrerede kapillærer. Plexus choroideus er dækket af kubisk epithel med mikrovilli, som kaldes modificeret ependym. Det kubiske epithel fortsætter over på ventrikelvæggen og er således sammenhængende med ependymcellerne. Vigtigt at der er okkluderende kontakter imellem.
• Funktion:
Udover dannelse af CSF, filter for potentielt farlige stoffer, man snakker om en blod- cerebrospinalvæske-barriere

Question 7

2.2.3 Angiv de ændringer i hjernen, som en afløbshindring opstået under fosterudvikling kan forårsage.

Answer 7

Hvis enten foramen interventricularis, aquadukten eller apertura medianus eller de to apertura lateralis er lukket, så vil der ophobes CSF. Dette kaldes hydrocephalus og vil hos små børn hvor fontaneller og suturerne ikke er lukket, medføre et forstørret hoved. Det vil ikke nødvendigvis give alvorlige problemer, men der kommer et øget hydrostatisk tryk intrakranielt, det kan medføre retardering eller død i ubehandlet tilstand.
Hos voksne er det livsfarligt. Kraniet er ikke eftergiveligt længere, og det kraftig øget intrakranielle tryk er farligt.

Question 8

2.3.1 Beskriv kort opbygning og funktion af blodhjernebarrieren.

Answer 8

BBB består af non-fenestrerede endothelceller forbundet med tight junctions. Der findes P- glykoprotein som medierer efflux af især lipofile stoffer. De lipofile stoffer diffunderer nemlig frit over apikale membran.
De hydrofile stoffer kan ikke trænge igennem og har brug for specifikke transportere. eks. findes GLUT1 til glukose. Der er også pumper der aktivt pumper ioner ind. Receptor medieret transport for vigtige stoffer til hjernen.
På trods af kroppens homeostase, så vil der være svingninger i diverse koncentrationer der kan være toksiske for nervevæv. Derfor har BBB som funktion at opretholde et ekstracellulært cerebralt miljø.
Astrocytter er ikke en del af BBB men menes at inducere dannelsen heraf. Den har fodprocesser på endothelet, men de er ikke tætte.
BBB mangler enkelte steder i hjernen, som fælles benævnes de cirkumventrikulære organer.
- Area postrema i nedre del af 4. Ventrikel, faktisk smart, da giftstoffer i blodet kan registreres her og efterfølgende initiere brækrefleksen.
- Subfornikale i loftet af 3. Ventrikel nær foramen interventricularis, registrerer blodets saltkoncentration (osmoreceptorerne er her)
- Eminentia mediana, en lille del af hypothalamus. Herfra går fibre til adenohypofesen.
- Epifysen og neurohypofysen mangler også, hvilket ligesom eminentia mediane er vigtig i registrering samt udskillelse af hormoner i kroppen.

Question 9

2.3.2 Gør kort rede for den arterielle karforsyning af medulla spinalis, gerne suppleret med tegning.

Answer 9

Fra a. vertebralis afgår først a. spinalis posterior. De løber på hver side langs dorsalrødderne. Fra a. vertebralis afgår senere også a. spinalis anterior. De løber hurtigt sammen til én arterie som løber i fissura mediana anterior.
Langs hele rygmarven træder små grene ind fra nærliggende arterier. De kaldes rami spinalis

Question 10

2.3.3 Gør kort rede for den arterielle karforsyning af medulla oblongata, gerne suppleret med tegning.

Answer 10

Fortil: aa. vertebrales + a. spinalis ant.
Bagtil: aa. spinales post.
Dorsolateralt: a. cerebellaris inf. post. (PICA)
Aneromedialt: a. basilaris + grene.

SYNDROMER V. OKKLUSION:

• medialt medullært syndrom (okkl. af a. spinalis anterior eller a. vertebralis)
• Lateralt medullært syndrom/Wallenbergs syndrom (okkl. af PICA)

Question 11

2.3.4 Gør kort rede for den arterielle karforsyning af pons, gerne suppleret med tegning.

Answer 11

Pons: 
Grene fra a. basilaris
- paramediane grene
- korte og lange circumferente grene
a. cerebellaris inf. ant. 
a. cerebellaris sup. 

SYNDROMER V. OKKLUSION:
- Pontint lock-in syndrom (okkl. af a. basilaris med bilateral læsion af paramediane dele af ventrale pons)

Question 12

2.3.5 Gør kort rede for den arterielle karforsyning af mesencephalon, gerne suppleret med tegning.

Answer 12

• Grene fra a. basilari og a. cerebri post.
• mest posterior del forsynes af a. cerebellaris sup.

SYNDROMER V. OKKLUSION:
Webers syndrom: okklusion af grene fra a. basilari og a. cerebri post.

Question 13

Bonus om arteriernes oprindelse

Answer 13

Det er vigtigt at vide, at a. cerebellaris inferior posterior (PICA) kommer fra a. vertebralis. a. cerebellaris inferior anterior (AICA) kommer fra første stykke af a. basilaris.

a. cerebellaris superior (SCA) kommer fra sidste stykke af a. basilaris.
a. cerebri posterior er a. basilaris endegrene.

Question 14

2.3.6 Forklar kort forskellen på det funktionelle udfald fremkaldt af okklusion a. spinalis anterior og en a. cerebellaris inferior posterior.

Answer 14

Okklusion af a. cerebellaris inferior posterior (PICA):
Dette afficerer ligevægtskerner, nucleus solitarius, noget af dorsale vaguskerne, nucleus trigemini pars spinalis, pedunculus cerebellaris inferior, nucleus ambiguus og tractus spinothalamicus.
- Det vil give problemer med at holde balancen
- problemer med sensoriske input fra viscera, angives nok som svælgparese og synkebesvær.
- Smerte og temperatur er ophævet i ansigt på samme side, mens tab af smerte og temperatur er ophævet på modsatte side.
- Koordinationsforstyrrelser, dette er fordi pedunculus cerebellaris inferior er afficeret.
- Lammelse af larynxmuskulatur på samme side.
- Muligvis også Horner’s syndrom, da descenderende fibre til T1-T2 lateralhorn er afficeret.

Okklosion af a. spinalis ant: medialt medullært syndrom.
Her er tr. Corticospinalis afficeret, bagtil lemniscus medialis og hypoglossusnerven.
- Det vil give hemiplegi, altså en ØMN-læsion der viser sig som lammelse kontralateralt
- Det vil give manglende følesans, 2-punktdiskremination og proprioceptiv sans kontralateralt.
- Det vil give tungedeviation til samme side som skaden, højst sandsynligt med atrofi da dette svarer til en NMN-læsion af m. genioglossus.

Question 15

2.3.7 Redegør kort for i) hvilke arterier der indgår i circulus arteriosus Willisii; ii) hvilke hjernehinder ligger de imellem, og iii) hvilken betydning circulus arteriosus har.

Answer 15

Arterier der indgår i circulus arteriosus willisii:
• A. carotis interna (2 stks.)
• A. cerebri anterior (2 stks.)
• A. commisura anterior (1 stk.)
• A. cerebri posterior (2. Stks)
• A. communicans posterior (2 stks.)
Fra a. carotis interna afgår a. cerebri anterior, den løber frem hvor der kort efter afgives grene mellem de to a. cerebri anterior, dette er a. communicans anterior.
a. basilaris endegrene er de to a. cerebri posterior, herfra afgives a. communicans posterior som kommunikerer med a. carotis interna.
Den ligger indvævet i pia mater i subarachnoidalrummet, så mellem arachnoidea og pia mater.
Funktionelt betyder det, at ved tillukning af en arteriegren før arterieringen, så vil der hos nogle kunne opretholdes sufficient blodforsyning til strukturer der forsynes efter ringen. Eks. Tillukning af a. carotis interna på den ene side.

Question 16

2.3.8 Angiv hvorfra hypothalamus modtager sin arterieforsyning.

Answer 16

Grene fra a. carotis interna eller fra circulus arteriosus willisii, mere præcist a. communicans posterior.

Question 17

2.3.9 Hvad er de kortikale og subkortikale forsyningsområder for a. cerebri posterior?

Answer 17

Kortikalt forsyner den primær visuelle cortex (BA17) og resten af den inferiore og mediale del af occipitallappen, nedre mediale dele af temporallappen som er en del af visuel associationscortex.
Subkortikalt forsynes crus cerebri og bagerste dele af mesencephalon

Question 18

2.3.10 Angiv på en tegning den typiske placering af Broca’s sprogområde og områdets arterieforsyning.

Answer 18

Ligger i BA 44 (gyrus triangularis) og BA 45 (gyrus opercularis), forsynes af a. cerebri media.

Question 19

2.3.11 De cerebrale arterier (aa. cerebri) afgiver en række dybe, penetrerende eller centrale grene. Hvilke strukturer forsyner disse grene?

Answer 19

Dette er egentlig primært a. cerebri media. Det er de lenticulostriate grene, eller aa. Centralis. De forsyner basalganglier, capsula interna.
Desuden vil a. choroidea anterior fra a. carotis interna også forsyne disse inkl. Hippocampus og tractus opticus.
a. cerebri anterior afgiver Heubners rekurente arterie som også forsyner capsula interna og basalganglierne.

Question 20

2.3.12 Angiv arterieforsyningen til følgende strukturer:
• Primær auditiv cortex
• Primær synscortex 
• Globus pallidus 
• Primær somatosensorisk cortex 
• Underekstremitetsområdet sv.t. primær somatosensorisk cortex 
• Supplementær motorisk cortex
• Smagsområdet i cortex –
• Hypothalamus 
• Pyramis og lemniscus medialis –

Answer 20

• Primær auditiv cortex – BA 41, gyrus transversus temporalis→ a. cerebri media
• Primær synscortex – BA 17, striate cortex → a. cerebri posterior
• Globus pallidus – Del af linsekernen → lenticulostriate grene fra a. cerebri media primært. Derudover a. choroidea anterior og Heubners rekurente arterie fra a. cerebri ant.
• Primær somatosensorisk cortex – BA 3, 1 og 2 → Helt medialt vil det være a. cerebri ant. Lateralt vil det være a. cerebri media
• Underekstremitetsområdet sv.t. primær somatosensorisk cortex → a. cerebri anterior
• Supplementær motorisk cortex – BA 6 → a. cerebri anterior
• Smagsområdet i cortex – BA 43, del af insula og den frontale operculum på gyrus frontalis inferior → a. cerebri media
• Hypothalamus – Fra a. carotis interna, fra circulus arteriosus willisii sv.t. a. communicans posterior.
• Pyramis og lemniscus medialis – De ligger i MO samlet, her vil det være a. spinalis anterior. Lidt længere oppe måske a. basilaris og dennes paramediane og circumferente grene.

Question 21

2.3.13 Hvordan kommer veneblodet fra plexus choroideus i lateralventriklerne til v. jugu- laris interna?

Answer 21

Fra plexus choroideus til v. cerebri magna → sinus rectus → sinus transversus → sinus sigmoideus
→ v. jugularis interna efter foramen jugulare

Question 22

2.3.14 Angiv forløbet af venøst blod fra den dorsale thalamus og 3. ventrikels og lateral- ventriklernes plexus choroideus til v. subclavia.

Answer 22

Alle til v. cerebri magna → sinus rectus → sinus transversus → sinus sigmoideus → v. jugularis interna → v. subclavia.

Question 23

2.3.15 Medulla oblongata kan med hensyn til arterieforsyning, og som følge af vaskulært betingede kliniske symptomer, opdeles i en medial og en lateral del. Nævn for hver af disse to typer af læsioner (medial og lateral) en nerve og to nervebaner, som typisk beskadiges.

Answer 23

Medialt:
• N. hypoglossus
• Pyramis
• Lemniscus medialis

Lateralt:
• N. vagus
• Fibre fra og til cerebellum gennem pedunculus cerebellaris inferior
• Descenderende fibre til lateralthorn (T1-T2) Horner’s syndrom

Question 24

2.3.16 Wallenbergs syndrom, der skyldes unilateral okklusion af a. cerebellaris posterior inferior, resulterer i et karakteristisk sæt af symptomer. Angiv 3 karakteristiske symptomer og redegør for det neuronale grundlag (påvirkning af nervekerner og/eller -baner) for hvert af disse symptomer.

Answer 24

• Tab af smerte kontralateralt – her påvirkes tr. Spinothalamicus.
• Ligevægtsforstyrrelser – nc. Vestibularis + pedunculus cerebellaris inferior er afficeret.
• Tab af smerte ipsilateral ansigt – læsion af spinale del af nc. Trigemini.
• Hæshed og dysphagi. Skade på nc. Ambiguus

Question 25

2.3.17 Okklusion af a. basilaris giver anledning til ’locked-in’ syndrom. Redegør kort for de symptomer, der ses ved ’locked-in’ syndrom.

Answer 25

Hvis a. basilaris aflukkes vil hjernestammen miste blodforsyning. De corticobulbære og corticospinale fibre ligger helt ventralt i hjernestammen og er udsat ved tillukning. Det gør således, at patienten ikke vil kunne bevæge sig. Alt motorik er slået ud, bortset fra øjnene. BLM og ALS er intakt. Pt. Er i stand til at sanse.

Question 26

2.3.18 Beskriv kort de symptomer, som en okklusion af a. cerebellaris posterior inferior sinister vil medføre. Benævn de involverede strukturer.

Answer 26

• Tractus spinothalamicus - dette vil give tab af smerte og temperatur på kontralaterale side, altså på højre side. • Nc. Vestibularis – Faldtendens til ipsilaterale side (højre), nystagmus. • Nc. Ambiguus – Herfra går de specielle efferente fibre til n. glossopharyngeus og n. vagus. Det vil give hæshed og dysphagi. Det er ipsilaterale sidde der er afficeret • Pedunculus cerebellaris inferior – Her går fibre direkte fra ligevægtsorganet og/eller reciprokke forbindelser til nc. Vestibularis. Det vil igen give faldtendenser ipsilateralt og nystagmus. Der ses desuden koordinationsbesvær af bevægelser. Dette er fordi 3 ud af 4 af de spinocerebellare baner træder ind her. Det vil være koordinationsbesvær på ipsilaterale højre side. Kaldes ataksi • Descenderende fibre fra hypothalamus til lateralhorn (T1-T2) – Manglende sympatisk innervation af ansigt, dette giver Horner’s syndrom. • Tab af smerte og temperatus ipsilateralt i ansigtet – Nc. Trigemini spinalis er afficeret.

Question 27

2.3.19 Angiv udbredelsen af en blødning fra Circulus Willisii i forhold til hjernehinder og angiv diagnostiske symptomer for en sådan blødning.

Answer 27

Dette vil give en subarachnoidal blødning som vil spredes vidt omkring. Det giver meget diffuse symptomer. Typisk ses papilødem, manglende eller påvirket øjenreflekser grundet afficering af n. opticus og n. occolomotorius. Pt. Vil have hovedpine og kvalme. Muligivs ramt på bevidsthed.

Question 28

2.3.20 Angiv type og lokalisation af den type kar, der typisk ved en læsion giver subdural blødning

Answer 28

Dette er de cerebrale brovener der går til de venøse sinus fra subarachoidalrummet. Gamle mennesker og alkoholikere er særlig udsat for denne ved hovedtraumer. Dette er fordi, deres hjerne er skrumpet, hvilket udstrækker brovenerne.

Question 29

2.3.21 Beskriv kort forsyningsområdet og de symptomer, der typisk ses efter en énsidig okklusion af arteria cerebri posterior.

Answer 29

Forsyner dele af mesencephalon inkl. Crus cerebri, inferomediale flade af temporallappen (visuel associationscortex) og primær visuel cortex (BA17) svarende til helt posterior på occipitallappen. Obs. Andre besvarelser angiver dette som Webers syndrom. Det er ikke helt korrekt, da webers syndrom af okklusion af de paramediane grene fra a. cerebri posterior. Hvis hele arterien er okkluderet, så vil der selvfølgelig også være symptomer fra synet: • En kontralateral homonym hemianopsi • Kortikal blindhed jf. homonym hemianopsi • Visuel agnosi – kan ikke længere genkende objekter, ansigter (prosopagnosi) etc. • Dysleksi (problemer med at læse) Udover disse (og nogle andre symptomer uden for pensum) vil der komme Webers syndrom: • Hemiplegi – skade på pyramidebanen, giver ØMN-læsion kontralateralt • Skade på corticobulbære fibre. Det vil tydeligst vise sig som en supranukleær facialisparese. Måske også derivering af tunge til modsatte side og hæshed. Ikke alle modtager rent kontralateral innervation til hjernenerve kerner. • Parkinsonisme – lige bag crus cerebri ses substansia nigra • Occolomotoriusparese ipsilateralt. Dette giver kraftig ptose, nedad og lateralt drejet øje i hvile, diplopia (dobbeltsyn) Det er ikke til at sige omfanget af symptomer, da willis arteriering muligvis vil kunne opretholde sufficient blodforsyning nogle steder.

Question 30

2.3.22 En subdural blødning skyldes oftest overrivning af en bestemt gruppe kar. Benævn disse og angiv disse kars lokalisation.

Answer 30

Brovener mellem subarachnoidalrummet og de venøse sinus.

Question 31

2.3.23 Angiv det funktionelle udfald, ved bortfald af arterieforsyningen til området langs fissura calcarinas øverste kant på venstre side. Hvilken hovedarterie forsyner det pågældende område?

Answer 31

Over sulcus calcarinus svarer til øvre retinas kontralaterale synsfelt. Altså det nedre synsfelt. Hvis det er venstre side, så vil det være på højre side. Det vil være en homonym kontralateral inferior quadrantanopsi, homonym fordi det vil være begge øjnes nedre kvadrants synsfelt. a. cerebri posterior forsyner dette.

Question 32

2.3.24 Hjernestammens karforsyning (essayopgave) a Der ønskes en beskrivelse af hjernestammens karforsyning omfattende de arterielle hovedstammer, deres grene og disse grenes regionale forsyningsområder.

Answer 32

Medulla oblongata: Forsynes bagtil af a. spinalis posterior, fortil af a. spinalis anterior og a. vertebralis. Længere rostralt og dorsolateralt af a. cerebellaris inferior posterior fra a. vertebralis. Ventromedialt af a. basilaris med dennes paramediane, og korte/lange circumferente grene. Pons: Forsynes fortil af a. basilaris og dennes paramediane og korte/lange circumferente grene. Nedre del af pons og lateralt af a. cerebellaris inferior anterior, opadtil og lateralt af a. cerebellaris superior. Mesencephalon: Fortil af a. basilaris og dennes paramediane og korte/lange circumferente grene. Lateralt af a. cerebri posterior og dennes paramediane og circumferente grene.Helt posterior også af a. cerebellaris superior

Question 33

b Med brug af en tegning af et relevant tværsnit af medulla oblongata ønskes virkningen af henholdsvis en medial og lateral vaskulær betinget læsion beskrevet i form af korte men præcise angivelser af 1. de involverede kar. 2. de involverede neurale strukturer, og 3. de resulterende symptomer sammenholdt med funktionen af de i pkt. 2 nævnte strukturer.

Answer 33

1. de involverede kar. • Lateralt medullært syndrom (wallenbergs) – a. cerebellaris inferior posterior (PICA) • Medialt medullært syndrom – a. spinalis anterior 2. de involverede neurale strukturer, og 3. de resulterende symptomer sammenholdt med funktionen af de i pkt. 2 nævnte strukturer. Lateralt: • Nc. Ambiguus – spec. Somatisk efferenter til n. glossopharyngeus og n. vagus. Dette vil give svælgparese og lammelse af larynxmuskler ipsilateralt. Symptomer vil være synkebesvær dysphagi pga. lammelse af svælgmuskler og hæshed pga. lammelse af larynxmuskler og manglende brækrefleks. • Nc. Vestibularis - Ligevægtsbesvær og faldtendens ipsilateralt, muligvis nystagmus • Pedunculus cerebellaris inferior og nedre del af cerebellum – Ligevægtsbesvær og faldtensen til ipsilaterale side. Derudover ses koordinationsforstyrrelser ipsilaterale side grundet skade af spinocerebellare baner (tr. Spinocerebellaris dorsalis, tr. Cuneucerebellaris og tr. Spinocerebellaris rostralis) • Ophør af smerte og temperatursans på kontralaterale side – tr. Spinothalamicus er afficeret. De er krydset i rygmarven og skaden ses kontralateralt • Ophør af smerte og temperatur i ansigt på ipsilaterale side – skade af nc. Trigemini spinalis ipsilateralt • Nc. Tr. Solitarius – give ringere smagsoplevelse, evt. manglende sensoriske input fra viscera i form af takykardi, dyspnø el. lign. Disse hører lidt sammen med skade på vaguskernen, da vagus både fører afferente og efferenter. • Descenderende hypothalamospinale baner til lateralhorn på ipsilaterale side – giver Horner’s syndrom ipsilateralt. Medialt: • Fibre fra hypoglossuskernen – tungen deriverer ipsilateralt højst sandsynligt med atrofi da dette vil være en NMN-læsion • Lemniscus medialis – Fibrene er lige krydset fra nc. Gracilis et cuneatus, dvs. tab af følesans, vibration, 2-punktdiskremination og proprioceptiv sans på kontralaterale side. • Pyramidebanen – Typisk ses kontralateralt ØMN-læsion, altså hemiplegi. Der er en krydsning lidt længere nede som vil give ipsilaterale symptomer, dog vil de ligge sig i funiculus lateralis, så måske vil den slet ikke være afficeret hvis meget langt nede.