Epithelvæv

Question 1

Hvad kaldes det epithelvæv som findes i urinvejene

Answer 1

Urothel

Question 2

Hvilken sekretionsmekanisme omfatter fuldstændig afgivelse af cellen? Og hvor forekommer denne form for sekretion?

Answer 2

Holokrin sekretion. Forekommer kun i hudens talgkirtler

Question 3

Ved hvilken sekretionsmekanisme afgives sekretet uden tab af cellesubstans? Hvad hedder denne sekretionsafgivelse?

Answer 3

Merokrin sekretion. Sekretionsafgivelse ved exocytose

Question 4

Hvilken sekretionsmekanisme indebærer et lille tab af cytoplasma? Hvor forekommer denne?

Answer 4

Apokrin sekretion. Forekommer i mælkekirtler og svedkirtler.

Question 5

Hvad er forskellen på exokrine kirtler og endokrine kirtler?

Answer 5

Exokrine kirtler secernerer deres sekret på en ydre/indre overflade via udførselsgange.
Endokrine kirtler secernerer deres sekret direkte til blodet

Question 6

Hvordan udvikles endokrine og exokrine kirtler? Og hvordan adskiller de to sig?

Answer 6

Udviklingen sker i den embryonale udvikling ved nedvækst af overfladeepithelet i det underliggende bindevæv.

Exokrine kirtler bevarer forbindelsen til overfladen
Endokrine kirtler danner cellesamlinger der mister forbindelsen til overfladeepithelet

Question 7

Hvilket epithel findes i blodkar?

Answer 7

Det énlagede pladeepithel

Question 8

Hvor findes énlaget kubisk epithel bl.a.?

Answer 8

Blandt andet på øjets linse og i skjoldbruskkirtlen (thyroidea) hvor det afgrænser folliklerne

Question 9

Hvor findes det énlagede cylindriske epithel bl.a.?

Answer 9

På en del af tyndtarmens(jejunum) indvendige overflade

Question 10

Hvilket slags epithel findes i trachea (luftrøret)?

Answer 10

Pseudolagdelt cylinderepithel

Question 11

Hvordan klassificeres kirtler?

Answer 11

Er de exokrine eller endokrine?
Er de multicellulære eller unicellulære?
Hvis de er multicellulære, er det så en sekretorisk overflade, er de intraepitheliale eller består de af sekretoriske endestykker

Question 12

Definér et endestykke.

Answer 12

En samling af secernerende celler, der er grupperet omkring et lumen. Sekretorisk del af kirtel. Lokaliseret i underlæggende bindevæv. Findes i 3 forskellige typer.

Question 13

Hvilke 3 typer af endestykker findes der?

Answer 13

Tubulær (= rørformet)
Acinær (= mellemting mellem rør og ballon)
Alveolær (= ballon)

Question 14

Definér en simpel kirtel (specifikt om endestykker)

Answer 14

En kirtel med en “simpel” udførselsgang. Kan være både uforgrenet og forgrenet.

Question 15

Hvad farver en PAS-farvning?

Answer 15

Mucin (= kulhydratholdigt sekretionsprodukt, secerneres af bægerceller og mukøse celler)

Question 16

Hvad kendetegner endokrine kirtler?

Answer 16

Mange blodkar (kapillærer). I thyroidea er follikler bestående af enlaget, kubisk epithelvæv og fyldt med kolloid.

Question 17

Hvad består mucus af?

Answer 17

Mucin og vand.

Question 18

Definér reguleret sekretion.

Answer 18

Udtømning af sekret sker kun ved specifikt signal. Finder derfor kun sted i celler, som er specialiseret i sekretion af specifikke produkter.

Question 19

Definér konstitutiv sekretion.

Answer 19

En kontinuerlig, ureguleret sekretion. Forekommer især ved kirtler, der skal secernere produkter til vækst, for eksempel enzymer, membranpotentiale eller til det ekstracellulære matrix.

Question 20

Hvor findes der Langerhanske øer?

Answer 20

I pancreas (skjoldbruskkirtlen). Ses som lyse områder mellem exokrine, seriøse celler. Står for den endokrine sekretion.

Question 21

Hvordan klassificeres de endokrine kirtler?

Answer 21

De kan enten være follikulære eller trabekulære

Question 22

Nævn den eneste follikulære endokrine kirtel

Answer 22

Skjoldbruskkirtlen

Question 23

Benævn de apikale overfladespecialiseringer

Answer 23

• Mikrovilli
• Stereocilier/meget lange mikrovilli
• Cilier

Question 24

Angiv kort opbygningen af mikrovilli samt et eksempel på hvor de findes

Answer 24

• Mikrovilli er opbygget af aktin

- Findes fx i tarmvæggen af jejunum (tyndtarmen) med funktion at øge overfladearealet, og derved øge absorptionsevnen

Question 25

Angiv kort opbygningen af stereocilier/meget lange Mikrovilli samt et eksempel på hvor de findes

Answer 25

- opbygget af aktin | - findes fx i sædlederen - funktion: øget overfladeareal = øget absorption

Question 26

Angiv kort opbygningen af cilier samt et eksempel på hvor de findes

Answer 26

- opbygget af dubletter af mikrotubuli (9+2 opbygning) | - findes bl.a. i luftvejene, hvor ciliernes egenbevægelse har til funktion at flytte slim i én retning

Question 27

Nævn cellens kommunikationskontakter

Answer 27

- Nexus/gap junctions | - kemiske synapser (hos fx nerveceller)

Question 28

Nævn cellens okkkluderende kontakter

Answer 28

- Zonula occludentes/tight junctions

Question 29

Nævn cellens forankringskontakter

Answer 29

- Zonula adhaerentes - Fasciae adhaerentes - Desmosomer - Hemidesmosomer - Fokale adhæsioner

Question 30

Beskriv Zonula occludentes

Answer 30

Findes lige under cellens apikale overflade | - Danner et tæt bælte omkring cellen, der aflukker intercellulærrummet imod lumen (rolle ift. paracellulær transport)

Question 31

CAMs

Answer 31

Celle-adhæsionsmolekyler - spiller rolle for forankringskontakter (kan genkende og forbinde sig selektivt til hiandnen) - cadhaeriner - integriner - selektiner

Question 32

Beskriv Zonula adhaerentes

Answer 32

Findes basalt for Zonula occludentes - danner bælte omkring cellen, og skaber mekanisk stabilitet - cellerne er let adskilte af intercellulær spalte - holdes sammen af cytoplasmatiske filamenter (aktin), plaques af proteiner og transmembrane glykoproteiner (cadhaerin) (Calcium afhængig)

Question 33

Beskriv fokale adhæsioner

Answer 33

Forbinder cellen med komponenter i ECM - sker via nogle integriner, der hæfter til fibronectin i basalmembranen - aktinfilamenter fra cytoskelettet hæfter hertil - kan formidle signal ind i cellen og ud af cellen

Question 34

Beskriv desmosomer

Answer 34

Findes basalt for zonula occludentes og adhaerentes - skaber mekanisk stabilitet - intermediære filamenter (danner “slynger”) hæfter til plaques af proteiner - nogle transmembrane proteiner holder plaques fra hver celle sammen (intercellulær spalte)

Question 35

Beskriv hemidesmosomer

Answer 35

Findes på den basale flade af epithelceller - skaber kontakt mellem en celle og ECM - forankrer sig til basalmembranen - “et halvt desmosom”, dog “ender” de intermediære filamenter i plaquen og danner ingen slynge

Question 36

Beskriv Nexus/gap junctions

Answer 36

- transmembrane proteiner (connexiner), der danner et connexon - 2 connexoner danner tilsammen en kanal ml ti celler, der tillader passage af vandopløselige (mindre) molekyler - kan formidle elektrisk kontakt ml celler (Hyppig i muskelceller og neuroner)