Fluorid

Question 1

Redegør for, hvad der sker ved peroral indtagelse af fluorid

Answer 1

• Ved peroral indtagelse omsættes fluorid i ventriklens sure miljø hurtigt til hydrogenfluorid (flussyre –> HF)
  
  • flussyre er i stand til at gennemtrænge de fleste membraner i organismen
  • HF-molekylerne passerer hurtigt ventrikelslimhinden, og spaltes igen, hvorefter den optræder i blodbanen i form af en fri fluoridion.
• Langt det meste af fluoridoptagelsen sker i ventriklen
  
  • overførslen af fluorid til blodbanen forsinket i nogen grad af mavesækken fyldning, samt ved stort indhold af calcium.
• I blodet fremkalder fluorid en forhøjet koncentration i blodplasma ift. normalværdien på omkring 0,02 ppm
  
  • denne stigning i blodplasmakoncentrationen af fluroid, svarer dels til den indtagede mængde, dels til hastigheden hvormed fluorid transporteres fra mavesækken til blodbanen, idet udskillelsen af fluorid i blodet starter umiddelbart

Kurveforløbet, optaget og udskillelsen af fluorid fra blodet finder sted i 3 faser:
1. Absorptionsfasen - afhænger af den hastighed, hvormed fluorid transporteres fra ventriklen til blodet
2. Distributionsfasen - i denne fase fordeles fluorid til alle organismens vandfaser og der påbegyndes optag i knoglevæv (samt tandvæv i mineraliseringsstadiet)
3. Eliminationsfasen - består dels i optagelsen af fluorid i knoglevævet og delt i udskillelsen via nyrerne.

Question 2

Angiv forskelle på indtag af fluorid ift tandpastatype

Answer 2

• Der er forskel i plasmafluoridkoncentrationer efter dosering med den samme mængde fluorid med tandpasta indeholdende enten natriumfluorid (NaF) eller monofluorofosfat (MFP)
• Optagelse af fluorid fra MFP er ca. 10% mindre en optagelse fra NaF

Question 3

Beskriv fluoridoptag i tand- og knoglevæv

Answer 3

• Det er karakteriseret af den samme daglige dosis fluroid indtager i en lang periode bevirker langsom forøgelse af basiskoncentrationen i blodet
  
  • efterhånden starter peaks på et højere og højere niveau –> fremkalder højere og højere peakd
• Optagelsen i knoglevæv og tænder under mineralisering sker ved at fluorid vha. cirkulerende calcium og fosfat fremkalder en udfældning af fluorapatit i mineraliseringszonerne
  
  • medfører at en ung organismes voksende knoglemasse vil deponerer en forholdvis stor del af indtaget fluorid i knoglevævet (>50%)
  • et ældre individ med en mindre aktiv knoglemasse vil fortrinsvis udskille indtaget af fluorid via nyrerne.
• Med alderen øges fluoridkoncentrationen i knoglevævet, som følge af den fluorid der akkumuleres over årene
• Tænder under meineralisering og under modning inden frembrud, optager også en smule fluorid
  
  • totalt er der tale om meget små mængder, idet emaljen i et helt tandsæt på 28 tlnder samlet kun indeholder 4-5 mg fluorid i alt.
  • fluoridkoncentrationen i saliva er på nivaeu med koncentrationen i blodet, dvs. omkring 0,02 ppm –> en forhøjelse af blodets fluridkoncentration til 0,05 som følge af indtag af 1 mg fluorid afspejles af en tilsvarende kortvarrig forhøjelse i saliva (klinisk betydningsløst)

Question 4

Fluorids toksikologi

Answer 4

• Afhængig af patientens vægt og mavesækkens indhold
• ca 1 g fluorid kan fremkalde døden
• ca 0,01 g fluorid antages at kunne fremkalde forbigående symptomer på fluoridforgiftning:
  
  • mavesymptomer
  • diarre
  • kvalme
  • mavepine, evt. opkastning
    
    • opkast starter normalt, bliver sidenhen blodig
    • kan fremkalde nekrose op igennem spiserøret
    • ætsning af mundhule, svælg og ansigsthuden er set

Tre symptomkomplekser dominerer forløbet af den akutte fluoridforgiftning_
1. voldsom ætsning af ventrikelslimhinden
2. som følge heraf sker der væsketab, efterfulgt af shock (hypovolæmisk shock)
3. Udfældning af frit calcium fra plasma i knoglevævet

Fluorid omdannes til HF, i kombination med mavesyre (H+)
- i tilstrækkelige mængder fremkaldet dette udtalte ætsninger eller flussyrenekroser af slimhinden i ventriklen
- ved omfattende flussyrenekrose sker der tab af elektrolytter via de fremkalde ætsninger –> fremkalder en hypovolæmisk shocktilstand med følgende symptomer:
- patienten bliver slap og bleg med klam og grålig hus, hurtig, svag puls med faldende blodtryk
- shocksymptomerne udvikles først efter der er sket væsketab,, dvs 1-2 timers forløb-
- I takt med at mere og mere fluorid passerer over i blodbanen og transporteres til knoglevævet, fremkaldes en udtalt hypokalkæmi som følge af udfældning af fluorapatit
- symptomerne på hypokalkæmi er paræstesier og hypokalkæmiske kramper

Question 5

Angiv behandling af akut fluorid forgiftning

Answer 5

• Frøst forsøges at modvirke dannelsen af flussyre via neutraliserende calciumforbindelser, således at flussyren omsættes til vand og relativt uskadeligt calciumfluorid
  
  • dvs. mælk, der desuden har en fortyndende effekt
  • ellers opløselige calciumfosfat som i almindelige kalktabletter vist en langt større evne ti lat omsætte HF til frit fluorid of til at binde den frigjorte fluorid

Herefter behandles shocket:
- almindelig antishock behandling
- faldet i plasma calciumkoncentrationen behandles med calciumlævulat, men er vanskelig da fluorid jo fjerner calcium
- den akutte fluoridforgiftning fremkalder adskillige skader: celleskader og vævsødelæggelser i mave-tarm-kanalen og nyreskader. Opheling af flussyrenekroser i mave-tarm-kanalen kan have en ringe prognose

Question 6

Beskriv kronisk fluoridforgiftning

Answer 6

• Afhængig af patientens vægt og ernæringstilstand vil omkring 20 mg fluorid dagligt i 20 år kunne fremkalde kronisk fluoridforgiftning –> osteoflurose
  
  • større doser vil føre til samme resultat på kortere tid.
• Den lange tidshorisont medfører at det oftest kun er midaldrende og ældre patienter der rammes
• Knoglemassen øges med stigende fluoriddoser
  
  • milde former af osteofluorose ses som radiologsike forandringer, såsom osteofytter, øget opacitet af knogler og mineraliseringer af muskeltilhæftninger, og disse forandringer er ikke altid symptomgivende
  • de groveste tilfælde –> sammenvoksede vertebrea

Question 7

Angiv fluorids forekomst og virkninger i mundhulen

Answer 7

I tændernes emalje forekommer fluorid i varierende koncentrationer
- 50 ppm i den indre emalje
- op til 2000 ppm i overfladen af tænder der er mineraliseret i et ikke fluorområde. Koncentrationerne firedobles i tænder der er mineraliseret i et højfluorområde.

Optaget af fluorid finder sted i emaljen i 3 faser:
1. under selve mineraliseringen (gerne mellem 50-100 ppm)
2. under modningen af emaljen før og under frembrud (gerne mellem 2-4000 ppm og sker kun i de yderste 10-20 mikrometer af emaljen)
3. efter frembrud under tandens funktion i munden

Question 8

Angiv fluorids betydning ift. carieslæsioner

Answer 8

• Fluorid optages i et betydeligt omfang i carieslæsioner, hvor der finder de- og remineralisering sted.
• Hvis overfladelaget er intakt sker optaget kun her
• Fluorid trænger ikke ind i den store porøse demineraliserede “body of lesion” –> hvor fluoridkoncentrationen kun stiger med hvad calcium- og fosfattabet kan forklare
• Hvis overfladelaget er brudt –> øges optaget i de dybe dele, idet der ses en tendens til etablering af et nyt overfladelag dybere i form af en remineralisering.

Question 9

Angiv fluoridkoncentrationen i dentin

Answer 9

• Fluoridkoncentrationen i dentin adskiller sig ikke væsentligt fra emaljens koncentration (50-100 ppm)
• Op til omkring 1000 ppm ved emalje-dentin-grænsen og ved pulpa

Question 10

Angiv fluoridkoncentrationen i saliva

Answer 10

• Da saliva stammer fra blodet, er dets fluoridkoncentration ikke meget forskellig fra blodets aktuelle koncentration, kun lidt lavere:
  
  • normalt varierer koncentrationen mellem 0,02-0,10 ppm
• Umiddelbart efter tandbørstning med en fluorholdig tandpasta, tygning af en fluortablet el. lign. er fluoridkoncentrationen høj (10-100 ppm)
  
  • fordi fluorid hurtigt frigøres fra både pastaer med NaF og MFP
  • i de efterfølgende timer falder koncentrationen igen til det normale niveau.

Question 11

Angiv fluoridkoncentrationen i plakken

Answer 11

• Plakken fluoridindhold præges af de fluoridmængder der passerer gennem mundhulen.
• Fluorid fordeles naturligt i 3 faser:
  
  • 1. udfældning i tandstensaflejringer i form af fluorapatit (frigøres kun hvis tandsten opløses)
  • 2. intracellulært i bakterier (kan frigøres i begrænset omfang)
  • 3. frit i plakkens væskefase
• Der sker en diffusion mellem saliva og plak, hvorfor koncentrationen af frit fluorid i plakkens væskefase ikke adskiller sig væsentligt fra koncentrationen i saliva.

Question 12

Beskriv calciumfluorid

Answer 12

Der kan udfældes calciumfluorid (CaF2) i plak i forbindelse med fluorpenslinger (i mindre omfang ved tandbørstning med fluorholdig tandpasta)

Da plakvæske og saliva er umættet mht. CaF2, opløses det igen og fluorid afgives til omgivelserne
- når fluoridkoncentrationen er over 100 ppm, gerne ifm fluorpenslinger, skylninger og tandbørstning med fluorholdig tandpasta, dannes fast calciumfluorid på alle faste flader, på tandsten og i plak: Ca2+ 2F- –> CaF2
- ifm. emalje og cement gælder, at jo mere surt opløsningen/miljøet er, jo større er opløseligheden af de hårde tandvæv, og jo mere calcium vil der være tilstede, hvorfor de sure fluoridopløsninger afsætter en del mere calciumfluorid end de mere neutrale opløsninger.
- ligeledes indeholder saliva en del calcium, så en alt for grundig tørlægning inden pensling, vil altså reducere calciumfluoriddannelsen
- den dannede calciumfluorid er af ringe kvalitet og vil pga. undermætningen i saliva, hurtigt opløses igen.
- fra frie emaljeoverflader opløses det i løbet af et par timer, mens det på porøse, plakdækkede områder kan forblive og udøve sin effekt i dage til uger.
- opløsningen af CaF2 påvirkes ikke af surhedsgraden inden for de værdier vi normalt finder i mundhulen.
- dog skal man være opmærksom på at de sure læskedrikke grundet deres lave pH (ofte under 3) kan opløse betydelige mængder af CaF2.
- specielt områder hvor læskedrikken vasker hen over emaljeoverfladen, kan det ikke forventes at fast CaF2 vil overleve ret længe.

CaF2 antages at virke carieshæmmende gennem sin langsomme opløsning (langtidsdepot for fluorid) i utilgængelige områder i mundhulen og i plak.
- der opretholdes en høj koncentration af frit fluorid i væskefasen så længe der er CaF2 til stede
- når CaF2 er opløst, er den carieshæmmende effekt også stoppet

Er fluoridkoncentrationen i mundhulen under 50 ppm, dannes der ikke CaF2.
- fluorid reagerer meget langsom med det hårde tandvævs apatiter under dannelsen af fluorapatit i overfalden, specielt i carieslæsioner.

Question 13

Gør rede for fluorid og cariesprofylakse

Answer 13

Fluorids carieshæmmende/-reducerende effekt er knyttet til dets tilstedeværelse som fri ion i plakken og i carieslæsionens overfladiske porøsiteter
- så længe der tilføres fluorid, nedsættes cariesudviklingen
- kort efter ophør af brug af fluoridholdig tandpasta eller flytning fra et område med højt fluoridindhold i drikkevandet til et område med lavt fluoridindhold, sker der ofte en ny opblomstring af caries.
- al erfaring peger på at en effektiv cariesprofylakse med fluorid skal baseres på en livslang daglig tilførsel af fluorid, om muligt til alle tilgængelige og utilgængelige flader i tandsættet

Den carieshæmmende effekt af fluorid:
- daglig tandbørstning med en fluoridholdig tandpasta er demonstreret at have en hæmmende effekt på omkring 20-40%
–> da disse eksperimenter er temmelig kortvarige, 2-3 år, ligesom de har omfattet både interesserede og uinteresserede patienter, kan den reelle effekt for den omhyggelige tandbørstning over mange år skønnes at være meget højere
- effekten af omkring 1 ppm fluorid i drikkevandet skønnes af være omkring 50-60%
- halvårlige penslinger med 2% NaF er 20-40%
- 14-dages skylninger med 0,2% NaF er 20-30%
- Alle disse opgivelser er baseret på at der ikke gives anden fluorterapi
- specielt vil en baggrund af daglig tandbørstning med fluortandpasta drastisk nedsætte den ovennævnte carieshæmmende effekt.
- således vil skylning hver 14. dag med 0,1% frit fluorid ikke have nogen målbar effekt, hvis tænderne i den samme periode børstes med en tandpasta med op til 0,015% frit fluorid.

Question 14

Angiv indikationer for anvendelse af fluorid

Answer 14

• Grundlæggende i dansk profylakse er daglig anvendelse af en fluoridholdig tandpasta
• Hos patienter med dårlig compliance kan der specielt i børnetandpleje anvendes overvågnet tandbørstning, penslinger og skylninger
• I voksen tandplejen er langt hovedparten af patienter interesserede og penslinger og skylninger skønnes mindre virkningsfulde, da der i forvejen børstes med en fluoridholdig tandpasta.
• Strålebehandlede patienter:
  
  • der ses en reduceret spytsekretion, medtaget gingiva der stærkt begrænser anvendelsen af tandpasta, patientens psykiske tilstand og grundet at mange af disse patienter skifter til en nemt indtagelig cariogen kost.
  • følgerne er ofte en særdeles voldsom cariesudvikling.
  • tandbørstning med 0,2% fluoridopløsning , skylninger med samme opløsning, fluorpensling med 2% NaF, fluortyggegummi og fluorpastiller, suppleret med instruktion i kostvejledning er indikeret hos disse patienter.

Question 15

Angiv overordnede årsagre til sygdomme i det hårde tandvæv

Answer 15

• Miljøpåvirkninger
• Genfejl
• Idiopatisk

Question 16

Beskriv de fluoridanbefalinger ift. tandbørstning med fluoridtandpasta, der gives på IOOS

Answer 16

• Vi anbefaler at alle børster tænder 2 gange dagligt med fluoridtandpasta indeholdende 1000-1450 ppm fluorid.
• Vi anbefaler, at overskydende tandpasta/skum spyttes ud efter endt tandbørstning –> der kan om ønsket skylles efter med små mængder vand, uden at det mindsker den cariesforebyggende effekt.
• Vi anbefaler ikke Duraphat 5 mg fluorid/g, da der ikke er tilstrækkelig evidens for, at denne tandpasta giver signifikant større cariesreduktion end tandpasta med 1000-1450 ppm.

Specielt vedr. børn:
- Vi anbefaler, at der hos børn op til 6-års alderen anvendes en mængde tandpasta svarende til barnets lillefingernegl (da op mod 50% sluges)
- Vi anbefaler ikke tandpasta indeholdende mindre end 1000 ppm fluorid –> nogle børnetandpastaer har et for lavt fluoridindhold
- Børnetandpastaer med sød smag anbefales ikke, da smagen vil appellere til at tandpastaen kan spises og dermed overdoseres –> hvilket kan medføre dental fluorose.
- Vi anbefaler, at forældrene har ansvaret for barnets tandbørstning fra første tand bryder frem til ca. 10-12 års alderen, hvor barnet efter passende træning kan børste uden hjælp.

Evidens for fluorids cariesreducerende effekt ift. denne anbefaling:
- Der er evidens for, at tandbørstning med fluoridtandpasta reducerer cariesforekomsten hos børn, unge og ældre
- Dette er særligt hos individer/grupper med høj cariesforekomst.
- Den cariesreducerende effekt stiger med stigende fluoridindhold i den anvendte tandpasta
- stigningen er ikke ligefrem proportional med stigning i dosis
- en koncentration på 1000-1450 ppm fluorid har en balance mellem fordele (cariesreducerende effekt) og ulemper (dental fluorose)
- et mindre antal studier har vist en begrænset øget effekt på rodcaries ved tandbørstning med 5000 ppm ift. 1450 ppm fluorid.

Question 17

Angiv anbefalinger for mundskylning med fluorid på IOOS

Answer 17

• Vi anbefaler kun mundskylning med 0,2% NaF til personer, der ikke kan børste tænder med fluoridtandpastas
  
  • eller i kombinationsbehandling til høj-aktive cariespatienter
• Vi anbefaler at der skylles med 10 mL skyllevæske 2 gange dagligt i 2 min.
• Vi anbefalder ikke mundskyllevæsker med under 0,2% NaF på grund af manglende evidens for effekt.

Evidens for cariesreducerende effekt af denne anbefaling:
- der er evidens for en cariesreducernede effekt af mundskylning med 0,2% NaF hver 14. dag hos individer med høj cariesaktivitet og høj caries risiko, især når der sjældent børstes tænder med fluoridtandpasta.

Question 18

Angiv anbefalinger for behandling med fluorgel på IOOS

Answer 18

• Vi anbefaler ikke behanlding emd fluorgel, da metoden er bekostelig og kræver høj patientmotivation
• Vi anbefaler behadling med 2% NaF penslevækse /Duraphatlak 22,6 mg fluorid/mL som alternativ.

Evidens for cariesreducernede effekt af denne anbefaling:
- Der mangler evidens for at behandling af caries med fluorgel er mere favorabel end behandling med 2% NaF penslevækse /Duraphatlak 22,6 mg fluorid/mL
- Der findes ingen systematiske reveiws af effekten af fluorgel ved behandling af patienter med hyposalivation.

Question 19

Angiv anbefalinger for behandling med fluroidtyggegumme/fluoridtabletter på IOOS

Answer 19

• Vi anbefaler ikke behandling med fluoridtyggegummi eller -tabletter

Evidens for cariesreducerende effekt ift. denne anbefaling:
- Der mangler evidens for supplerende cariesforebyggende effekt af fluoridtyggegummi og -tabletter, når der samtidig anvendes fluorid tandpasta.

Question 20

Beskriv den kliniske procedure for lokal fluoridbehandling

Answer 20

Indikation
- behandlingen udføres mhp. at nedsætte progressionshastigheden af aktive carieslæsioner
- udføres 2-4 gange årligt baseret på vurdering af aktuel cariesaktivitet

Virkningsmekanisme
- hensigten med behandlingen er at få udfældet calciumfluorid i mikroporøse carieslæsioner.
- Calciumfluorid virker som et langtidsdepot, hvorfra der langsomt gennem uger/måneder frigøres F- til det lokale væskemiljø.

Pensling med 2% NaF-opløsning (ca. 1% fluorid):
1. 1-2 mL opløsning i et plastbæger
2. Området rengøres af patienten eller professionelt med tand- eller pudsepasta, evt. suppleres med brug af tandtråd. Fluorid virker også, hvor der er moderate mængder plak.
3. Der tørlægges (ikke udtørring), så overskydende penslevæske ikke sluges, samt for at undgå at patienten oplever smagen ubehagelig
4. Området fugtes ca. 2 min med NaF-opløsningen. Der anvendes en vatpellet/mikrobrush)
5. Patienten bør undlade at spise og drikke umiddelbart efter behandlingen (ca. 1 time).

Pensling med duraphat lak (2,26% fluorid):
1. Området rengøres af patienten eller professionelt med tand- eller pudsepasta, evt. suppleres med brug af tandtråd.
2. Læsionsområdet tørlægges
3. Duraphat lak appliceres på læsionen i et tyndt lag med microbrush eller engangskanyle ved approximale læsioner
4. Fabrikantens vejledning for indtagelse af føde efter appliceringen er at vente 4 timer. Denne anbefaling er urealistisk, og der er ikke evidens for at der opnås større reduktion af cariesudviklingen ved at vente 4 timer. Vi anbefaler, at patienterne ikke spiser/skyller mund i 1 time efter behandlingen.

Question 21

Angiv fluoridforbindelser tandpasta og beskriv deres virkningsmekanisme

Answer 21

Mest anvendte forbindelser er
Natriumfluorid (NaF)
- er dissocieret i tandpastaens vandfase –> der sker frigivelse af frie opløselige fluoridioner
- Fluoridionerne er derfor umiddelbart til rådighed allerede under tandbørstningen.
- Den carieshæmmende effekt er udelukkende knyttet til fluoridionen og i NaF er denne allerede aktiv, opløselig og frit tilgængelig så snart de kommer ind i mundhulen

Tinfluorid
- Samme som NaF

Natriummonofluorophosphat (MFP)
- I denne forbindelse er fluor kovalent bundet til fosfat –> og vil derfor ved opløsning i tandpastaens væskefase ikke findes so, frie fluoridioner, men i fom af den komplekse monofluorophosphation, PO3F2-
- denne ion har ingne effekt på cariesprogressionen
- Når MFP-tandpasta overhovedet kan hæmme cariesudviklingen, skydes det at når PO3F2- kommer ind i mundhulen, spaltes den af enzymet i saliva under frigivelse af fluoridioner.
- spaltningen sker så hurtigt at fluroidione-koncentrationen i saliva, i løbet af få minutter er af samme størrelsesorden som med anvendelse af NaF-tandpasta, men det tager således længere tid.

Question 22

Beskriv NaF vs. MFP

Answer 22

Der har gennem årene været mange undersøgelser for at få afgjort om der er forskel på den carieshæmmende effekt af NaF- og MFP-tandpastaer
- Der er stadig en udbredt opfattelse af, at de er lige effektive
- Har været omfattende undersøgelser der angiver at NaF-tandpasta er mere effektiv
–> skyldes at ligheden mellem fluoridionkoncentrationen i saliva få min efter tandbørstning er den samme med de to forbindelser –> opfattelse af at de har nogenlunde samme cariesreducerende effekt.
- Men NaF-tandpasta vurderes umiddelbart til at være den mest effektive i cariesreduktionen, fordi der opnås betydeligt højere fluoridkoncentration i saliva under tandbørstningen med NaF på 150 ppm fluorid, i modsætning til de beskedne 7 ppm i MFP.
- NaF er således i en størrelsesorden, som kan give anledning til en udfældning af CaF2 i initiale carieslæsioner, hvilket kan bidrage til at forøge den carieshæmmende effekt.
- Det sker ikke for MFP-tandpasta
- Der er dog endnu ingen sufficiente undersøgelser.

Question 23

Hvad er totalfluorid?

Answer 23

Fluorid i tandpasta kan optræde i 2 former:
- som aktivt fluorid (vandopløseligt)
- som uopløseligt fluorid
Summen af opløseligt og uopløseligt fluorid = totalfluorid
For at fluorid kan udøve sin carieshæmmende effekt skal det være vandopløseligt
- når fluorid findes uopløseligt i tandpasta, er det tit bundet til et slibemidel
- det opløselige fluorid forbliver uopløst ved brug af tandpastaen i mundhulen. ¨
Det er det totale fluoridindhold i ppm, der refereres til, når man læser koncentrationen, der står trykt på tuben.
- det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at kende denne koncentration for at kunne vurderes tandpastaens effektivitet
- Hvis koncentrationen af opløseligt fluorid kun udgør en mindre del af totalkoncentrationen, kan effekten være mindre end forventet.

Question 24

Beskriv effekten af vedvarende daglig brug af fluoridtandpasta

Answer 24

Medfører at hvilekoncentrationen af fluorid i saliva (målt 18 timer efter sidste tandbørstning) øges og fastholdes på et niveau, som er tilstrækkeligt til at reducere demineraliseringen af de hårde tandvæv under pH-fald i plakken

Det forhøjede koncentrationsniveau vil først være etableret efter flere ugers brug af fluoridtandpasta –> niveauet vil øges med stigende indhold af fluorid i tandpastaen

Daglig tandbørstning med fluorid - belæg:
- Når daglig tandbørstning med fluoridtandpasta er et af vores vigtigste midler mod caries i alle aldersgrupper, er det fordi denne metode på en enkelt måde kombinerer to fundamentale carieshæmmende principper:
- regelmæssig fjernelse af plakken
- tilførsel af topikalt fluorid, hvor den mekaniske rengøring er utilstrækkelig

Question 25

Beskriv slibemidler i tandpasta

Answer 25

• Udgør en stor del af tandpasten
• Da det uopløselige fluorid primært findes bundet til slibemidlerne, er det vigtigt at forsøge at finde det mest kompatible slibemiddel til det anvendte fluoridsalt
  
  • især de calciumholdige slibemidler har en tendens til at inaktivere det opløselige fluorid.
  • værst står det til med blandingen af NaF og calciumcarbonat –> her sker der hurtigt et udtalt fald i den opløselig fluoridkoncentration, idet CA2+ og F- danner den uopløselige forbindelse calciumfluorid (CaF2)
  • hvis man derimod tilsætter MFP-tandpasta et calciumholdigt slibemiddel undgås et hurtgt fald i opløseligt fluorid.
• I dag findes der flere blivemidler, der fungerer neutral sammen med både NaF og MFP
  
  • silica, natriumbikarbonat, calcium pyrofosfat, uopløseligt natrium metafosfat og akryl polymer.
  • uover de ovennævnte slibemidler anses følgende fire slibemidler for forenelige med MFP: calciumkarbonat, dicalcium fosfat dihydat, dicalcium fosfat og aluminium trihydrat

Question 26

Angiv andre terapeutiske midler i tandpasta

Answer 26

Calciumforsfat
Ved opløsning af de hårde tandvæv under pH-flad i plakvæsken, fraspaltes calcium og fosfat fra HAP
- jo flere calcium- og fosfationer der i forvejen findes i plakvæskemiljøet, jo vanskligere er det at der kan ske opløsning af HAP –> dette skyldes overmætning
- samtidig forbedres betingelserne for en fluorideffekt betydeligt (da fluorid kan gå sammen med calcium og fosfat –> danne FA)
Det har derfor være nærliggende at forsøge at tilføre ekstra calciumfosfat eksogent fra:
- anvende det organiske calciumglycerophosphat, som er en egnet, letopløselig doner af calcium-og fosfationer til saliva og plak.
- resultater tyder på at man i en population med høj cariesaktivitet kan forvente en vis carieshæmmende effekt ved brug af MFP-tandpasta med calciumglycerophosphat

Enzymer:
Peroxidase-thiocyanat-system:
- findes fysiologisk i saliava
- fungerer bl.a. som en slagt “afgiftningsmekanisme” fir hydrogenperoxid, som er en potentiel cellefigt der dannes under cellers og bakteriers stofskifte processer.
- afgiftningen sker ved at hydrogenperoxid (H2O2) reagerer med thiocyanit katalyseret af enzymet lactoperoxidase og omdannes til hypothiocyanit, som er væsentlig mindre toksisk end hydrogenperoxidase
- hypothiocyanit virker imidlertid som en enzymhæmmer i den anaerobe glykolyse
- under fysiologiske forhold produceres der imidlertid små mængder af hydrogenperoxis –> hæmningen af effekten på plakmetabolismen vil være meget beskeden.

Ved at tilføre Amyloglycosidase og glucoseoxidase i tandpaster søger man at øge mængden af H2O2 –> dermed også koncentrationen af hæmmeren i plakvæskemiljøet
- amyloglycosidase nedbryder polysakkarider til glykoseenheder, det andet spalter derefter glukosen under dannelse af H2O2
- enzymerne i tandpastaen medvirker altså til at udnytte et biologisk princip mhp. at hæmme plakmetabolismen
- der er dog ingen dokumentation for at tilsætningen af amyloglycosidase og glucoseoxidase til en fluoridholdig tandpasta medfører en øget carieshæmmende effekt.

Question 27

Beskriv forskellen på fluorid og fluorerede stoffer, og hvordan du vil håndterer en fluoridforskrækket patient

Answer 27

• Fluroid i tandpasta er et helt andet kemisk stof end de omtale farlige fluorerede stoffer
• Fluorid besidder ikke de negative egenskaber, der kendetegner de fluorerede stoffer
• Den danske benævnelse “fluorerede stoffer” dækker over en gruppe af langkædede molekyler, der går under fællesbetegnelsen PFAS eller PFC
  
  • stofferne fremstilles kunstigt
  • kendetegnet ved stofferne er:
    
    • særdeles lang nedbrydningstid i maven
    • ophober sig i organer på dyr og mennesker (nyre og lever)
    • kan påvirke organismen negativt –> sænke immunforsvartet, anledning til forhøjet kolesterol, forårsage kræft, påvirke forplantningsevnen negativt
  • De fluorerede stoffer anvendes bl.a i fødevarer emballage, rengøringsmidler, imprægneringsprodukter og vandafvisende tekstiler

Fluorid i tandpasta er et helt andet kemisk stof!
- korrekt brug af odontoligiske fluoridholdige produkter er ikke farligt
- fluorid besidder ikke de negative egensker, der kendetegner de fluorerede stoffer
- det kemiske stof, der findes i tandpasta og de andre fluorholdige odontologiske produkter til hjemmebrug eller anvendelse i klinikken, er et fluoridsalt indeholdende fluoridionen (F-)
- fluoridsaltet er et lille molekyle, meget ulig de fluorerede stoffer

Følgende punkter kan være en hjælp i dialogen emd en fluoridforskrækket patient:
- fluorid er et helt andet stof en de fluorede stoffer
- fluorid besidder ikke de negative egenskaber, der kendetegner de fluorerede stoffer
- korrekt odontologisk brug af fluorid i meget små mængder, som vi anvender og som tandbørstning med fluoridtandpasta, er ufarligt
- intaget af fluorid fra odontologiske produkter udgør for den enkelte kun en lille del af det samlede daglige fluoridindtag –> der i væsentlig grad udgøres af fluorid fra naturlige kilder som drikkevand og visse fødevarer

Question 28

Fluoridberegning

Answer 28

Beregning af det daglige indtag af fluorid hos en voksen. Det antages, at personen dagligt indtager 1,5 L vand og børster tænder med fluoridtandpasta (1450 ppm) to gange. Mængden af tandpasta der synkes formodes at være 6%, resten spyttes ud igen efter endt børstning.

Fluoridindtag fra tandbørstning:
1 g tandpasta *1450 ppm F- * 2 (gange dagligt) *6% = 0,17 mg F-/dag

Fluoridintaget fra drikkevand:
Århusianerne: 0,2 mg F-/L drikkevand *1,5 L drikkevand/dag = 0,3 mg F-/dag
Vordinborgenser: 2 mg F-/L drikkevand *1,5L drikkevand/dag = 3,0 mg F-/dag

Som det fremgår er andeles af indtaget fluorid fra tandpasta sammenholdt med drikkevand forholdsvis begrænset. Hertil kommer det naturlige merindtag i from af fluorid fra visse fødevarer. En enkelt kop te kan fx indeholde op til flere mg fluorid. Også nogle fisk, øl og mineralvand er fødevarer der er vist at indeholde relativt meget fluorid af varierende mængder

Akut fluoridforgiftning:
Der skal et forholdsvis stort engangsindtag af fluoridtandpasta til, før det er livsfarligt.
Et lille barn (15 kg) skulle spise mere end tre tuber almindelig fluoridtandpasta for letaldosis
Durafat 5000 ppm sælges i mindre tuber (51g ift. 75 ml 🡪 90g), fordi så skal barnet indtage mere end én tube på én gang, for at opnå letaldosis
En voksen (70 kg) mere end 15 tuber for letaldosis
NaF væske:
Blot ½ dl 2 % NaF penslevæske kan være fatalt for det lille barn
2 dl for den voksne.
Det anbefales, at der ved et klinikbord hældes en meget lille mængde penslevæske (< 1 ml) op i fx et Dappenbæger, samt at flasken fjernes med det samme efter ophældning.