Tanddannelse, anomalier og spalter Flashcards

(43 cards)

1
Q

Angiv overordnede årsagre til sygdomme i det hårde tandvæv

A
  • Miljøpåvirkninger
  • Genfejl
  • Idiopatisk
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv genetisk basis for tanddannelsesforsyrrelser

A
  • > 300 gener er aktive fra tandkim til tanden er færdigudviklet
  • Generne styrer stamcellerne –> der dannes et vævsmønster og udvælgelse af specialisering
  • Andre gener er ansvarlige for at datterceller danner særlige proteiner –> bidrager til hårdtvævets specialiserede funktion, fx emaljedannelse
  • Gener koder for mønstre af signalmolekyler + receptorer –> sætter gang i tandudviklingen i det oprale epitel
    • en “placode”, hvor cellerne vokser ned i det underliggende mesenchymale bindevæv
    • tanden er et organ, hvor epitelnedvævt i støttevævet former tandorganet –> epitelvedhæng (appendages)
  • Undervejs i tandudviklingen sker de rkommunikation mellem vævene i tandanlægget
    • stamceller bliver uddifferentieret til ameloblaster –> danner emalje
    • andre bliver til odontoblaster –> danner dentin.

Forskellige genfejl kan give samme organfejl:
- biomolekylære signalkaskader styrer cellerne
- der indgår mange proteiner i en signalkaskade –> et signal-protein kan binde sig til proteinreceptorer og aktiverer en ny signalvej (signaltransduktion)
- en signalvej kan derfor være afhængig af mange gener og dermed proteiner
- forskellige genfejl i samme signalvej kan give samme organfejl
- genfejl i fx Pax9 og PitX2 kan give anledning til hypodonti –> en tanddannelsesforsyrrelse der kan forårsaget af fejl i mange gener

En genfejl kan give fejl i flere organer:
- modsat kan fejl i ét gen give fejl i flere organer –> fordi en lang række af organer anvende samme gen eller signaltransduktionsvej
- gener for tænder indgår oftest også i udviklingen af hård, kirtler osv
- fx ektodermal dysplasi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv en inddeling af miljøbetingede anomalier

A

Kan inddeles i:
- skader under tandudvikling
- misfarvning af tænderne
- forstyrrelser af eruptionen
- skader på færdigdannede tandvæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv, hvornår defekter i det hårde tandvæv opstår ifm. tandudvikling

A

Defekter i de hårde tandvæv kan opstå på forskellige tidspunkter under tandudviklingen:
6-7. fosteruge: tandlisten og tandkim anlægges
14-18. fosteruge: mineralisering af incisalkanter og cusptoppe for primære tænder begyndes
Fødsel: primære tænder er stort set færdig mineraliserede, permanente molarer påbegynder mineralisering.
- 3-års alderen: primære tænder er færdigmineraliserede. Permanente tænder mineraliserer, bortset fra 8ére.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv overordnet amelogenesen

A

Emaljen dannes over 3 stadier:
1. Sklerotiseringsfasen: hvor ameloblasterne secernerer emaljematrix
2. ;Mineraliseringsfasen: hvor der aflejres mineraler i matrix og der sker fjernelse af proteiner
3. Modningsfasen: hvor emaljen undergår den sidste del af mineraliseringen, hvor de resterende proteiner fjernes

Ameloblasterne i det udviklede tandanlæg er meget sensitive overfor miljøpåvirkninger
- der kan ske påvirkninger, som kan medføre celle- og emaljeforstyrrelser
- ameloblaster loader store mængder af calciumioner ind i emalje-compartment –> ved forstyrrelse af cellen og pludselig frigivelse kan skade cellen i en ond cyklus
- tidspunktet, styrken og varigheden af miljøpåvirkningen under det enkelte tandanlæg er afgørende for påvirkningen af det enkelte tandorgan.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv inddelingen af abnormiteter i tandsættet

A

Inddeles i:
- antalsvariationer
- størrelsesvariationer
- formvariationer
- sammenvoksninger og spaltninger
- invaginationsmisdannelser
- stillingsanomalier
- syndromer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv antalsvariationer

A

Inddeles i:
- undertal
- overtal
Årsag: genetiske eller miljømæssig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Redegør for undertal af tænder (antalsvariation)

A

Hypodonti, undetal, aplasia dentis, agenesi og agenesia dentis = samme betegnelse for mangel af tand i tandbuen
Derudober findes navne for antal af tænder der mangler:
- hypodonti
- oligodonto
- anodonti

Agenesi: manglende anlæg af tand + Aplasi: manglende udvikling af anlagt tand
Årsager:
- arvelige: mutationer el genfejl. Skade i et gen eller flere gener, evt del af et syndrom
- miljømæssige: traumer, toxicitet, behandling (kemo, strålebehandling)
Forekomst:
- unilateralt
- bilateralt (oftest symmetrisk: 8+8,2+2, 5-5)

Hypodontia vera: ægte undertal, dvs. tandanlægget mangler

Hypodontia spuria: uægte undertal, dvs. et tilsyneladende undertal, fx efter ekstraktion eller retention af tand

Hypodonti: mangel af 1-5 tænder
Oligodonti: mangel af 6 tænder eller flere tænder (genfejl i MSX1)
Anodonti: mangel af alle tandanlæg

Syndromer, hvor der hyppigt ses undertal:
- Ektodermal dysplasi
- Rieger syndrom
- Downs syndrom
- Kerubisme

Behandling af undertal:
- Rette tidspunkt for behandling er vigitg (fx fast el. aftagelig protetik til børn, indtil de er gamle nok til implantater (udvokset, 20-25 år)
- Ortodonti (åbne eller lukke)
- Implantater
- Protetik
- autotransplantation

Fordeling af undertal:
- Hypodonti udgør 98% af undertallige tænder –> 6,7% af drenge og 8,8% af piger i DK
- Hyppigst 5-5 (45%) derefter:
- 2+2
- 5+5
- 4+4
- 1-1
- Fordeling af antal manglende tænder pr indivis:
- 1 tand (ca. 50%)
- 2 tænder (ca. 30%)
- 3-4 tænder (ca. 15 %)
- 5 eller flere tænder (ca. 5%)
- Undertal ses sjældent i primære tandsæt (hyppigst 01-01)
- Undertal er hyppigere hos kvinder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Gør rede for overtal (antalsvaritaion)

A

Hyperdonti: overtal af tænder kaldes også supernumarii tænder

Inddeling af hyppighed:
- Frembrudte
- Retinerede: ca 75% af overtallige tænder i OK
- Unilaterale: hyppigste
- Bilaterale: sjældent

Dens connatalis: medfødt primær tand
Dens neonatalis: eruption 0-6 uger efter fødsel
Hypersontia spuria: tilsyneladende overtal, fx persistens af primær tand
Hyperdotia vera: egentligt overtal
Dens suplementraius: tand med samme morfologi og størrelse som en normal tand
Dens supernumarius: tand med atypisk morfologi, odontoid
Mesiodens: overtallige taptand regio 1+1
Distomolar: overtallig taptand, distalt i molarregionen
Paramolar: overtallig taptand, oralt eller buccalt i molarregionen

Syndromer, hvor hyperdonti er hyppigt:
- Dysostosis cleidocranalis
- Kreiborg-parkistan syndrom

Behandling:
- Ekstraktion/amotia
- Ortodonti
- Evt autotransplantation

Fordeling:
- Er hyppigere hos mænd
- ses hos 1,5% af drenge og 1% af piger
- Mesiodens:
- hyppighed 0,5-0,7%
- 25% erupterer spontant
- multiple mesidens i 20% af tilfældende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv størrelsesvariationer

A

Inddeles i:
Kroneafvigelser:
- makrodonti
- mikrodonti
Rodafvigelser:
- rizomegali
- rizomikri

Makrodonti: abnormt store tænder
Mikrodonti: abnormt små tænder
Rizomegali: abnormt store rødder
Rizomikri: abnormt små rødder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv formvariationer

A

Formvariationer kaldes overordnet for “malformatio dentis”
Inddeles i:
Kroneafvigelser:
- taptand
- cuspisafvigelser
- emaljehypoplasier
- delacerationer
Rodafvigelser:
- overtallige rødder
- ektopisk emalje
- hypercementose
- taurodonti

Taptand:
- hyppigst 2+2
- manglende lobidannelse lateralt, kun mediale lobi er udviklet

Cuspisafvigelse:
- kraftigt lingualt tuberculum i OK front –> præmolarisation
- overtallige cuspides på præmolar –> molarisation
- den overtallige cups kan indeholder meget superficielt lejret pulpa
- overtallige cuspides på molarernes okklusalflade
- hyppigst buccalt på molarer –> tuberculum paramolare
- overudviklede randcrista lingualt på incisiver –> skovlformet incisiv.

Emaljehypoplasi:
- tanddannelsesforstyrrelse, viser sig klinisk som defekter i emaljens overflade og kan påvirke tandens morfologi

Dilacerationer:
- lokale tanddannelsesforstyrrelser forårsaget af traume på forudgående primære tand
- kraftig rodafbøjning

Overtallige rødder:
- særligt opmærksomhed kræves ved ekstraktion og endodontisk behandling

Ektopisk emalje:
- emaljedråber, der er lejret i furkaturen
- emaljeudløber cervikalt mod roden

Hypercementose:
- overudviklet cementdannelse, brede og buttede rødder

Taurodonti:
- øget højde på rodsokket –> øget højde af pulpakammeret
- furkaturen er lejret mere apikalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv spaltninger og sammenvoksninger af tænder

A

Man skal skelne mellem, om der er to tænder der hænger sammen og ligner én tand eller om der er én tand, som er spaltet og derved ligner to tænder.
- Det kan derfor være nødvendigt at tælle og undersøge alle tilstedeværende tænder grundigt.
- Sammenvoksninger af tænder kan være lokaliseret udelukkende i røddernes cementlaf, i emaljen eller i emalje-dentinen
–> sammenvoksninger giver hypodonti
- Spaltninger kan forekommer fuldstændigt eller delvist
–> spaltninger giver hyperdonti
- Ses hyppigere i det primære tandsæt
- Årsag: primær genetisk

Dentes concreti (sammenvoksninger):
- Vera sammenvoksninger af cementlag under tanddannelsen
- Aquisita: sammenvoksninger af cementlaget efter tanddannelsen, fx grunder hypercementrose el inflammation
–> ses særligt ved regio 8,7+7,8

Dentes confusi (fusion af tænder)
- Fusion af dentin og/eller emalje under tanddannelsen
- hyppigst i det primære tandsæt

Dentes geminati (overtallig tand
- Ufuldstændig spaltning af et tandanlæg –> tvillingetænder
- fremtræder klinisk som hyperdonti
- Kan ses som sammensmeltning mellem normal tand og overtallig tand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv invaginationsmisdannelser

A

Dens invaginatus
- Indkrængning af tandens ydre hårdtvævskappe
- emalje og dentin kommer ind i pulpa under tanddannelsen
- Klinisk:
- stor morfologisk variation
- diagnose primært ved rtg.
- emaljen har en dårlig struktur og revner let
- obs. øget risiko for bakteriel indtrænges til pulpacavum
- Forekomst:
- alle tandgrupper
- særligt 2+5, bilateralt
- sjældent i UK
- Hyppighed: 1,3-5%

Foramen coecum
- Hul eller fordybning i emaljen, dannet ved invagination af overfladen
- “blindt hul”
- primært facialt på OK-molarer og oral på UK-molarer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv stillingsanomalier af tænder

A

Skyldes, at tanden er anlagt et andet sted end normalt, at den vandre pga. fæstetab eller at tanden har fået en anden stilling.

Ektopi: tandfrembrud et andet sted end normalt
Transposition: to tænder i tandrækken har byttet plads - delvist eller helt
Rotation: drejning af enkelttand om egen akse
Kipning: hældning af tandakse, primært mesialt –> skyldes primært manglende kontakt til nabotand (mesial drift)
Elongering: spontan fremvækst af tand ud af alveolen, vertikalt –> skyldes primært manglende antagonist
Ekstrusion: vertikal (koronal) forskydning af tand pga. traume eller ortodontisk behandling.
Infraposition: tanden når ikke op i okklusalplanet, primært grundet ankylose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv syndromer, som kan medføre tanddannelsesforsyrrelser

A

Ektodermal dysplasi:
Forstyrrelser i det hårde tandvæv og andre væv, fx hår og kirtler
Definition: udviklingsdefekt i mindst to af følgende væv: hår, tænder, negle og svedkirtler (evt. andre organer er involveret)

Genfejl via. mutation i en signalvej:
- forskellig fænotype
- X-fundet form
- Autosomal form

Inddeles i
Amhydrotisk/hypohidrotisk ektodermal dysplasi:
- udviklingsforstyrrelser
- svedkirtelfunktion er nedsat eller mangler helt –> forstyrret temperaturregulering
- negledefekter
- protruderede læber

Tandsættet ved ektodermal dysplasi:
- oligodonti (ofte 24-28 agenesier) –> hyppigst de permanente molarer)
- ofte forsinket eruption
- koniske tandkroner
- tynd emalje
- mikrodonti
- abnormale tænder, der er uregelmæssigt fordelt
- nedsat spytsekretion
- evt. anodonti (komplet manglende tandanlæg)
- tandudviklingen er forstyrrelse ved 80% af patienter

Dystosis cleidocranalis
Afficerer knoglemodelleringen og tænder:
- ufuldstændig udvikling af kranium, calviculae og dentitionen
- genfejl (RUNX2)

Symptomer og karakteristika:
- osteoblastdifferentieringen er ufuldstændig
- knoglemodelleringen er forstyrret
- manglende calviculae (evt. hypoplastiske)
- store fontaneller og vide suturer
- generel dysplasi af knogle

Tandsættet:
- overtallige tænder
- tandrødder er korte og tynde
- deformerede kroner
- multiple retentioner

Downs syndrom
Genetisk årsag: trisomi 21 (3 kromosom 21)
Tandsættet:
- hyposonti hos ca. 20-50% af patienterne
- ofte agenesi af 2+2
- 93% mangler en eller flere 8ére
- mikrodonti
- flere emaljehypoplasier
- eruptionen er ofte forsinket
- mandibulært overbud, krysbid eller åbent bis
- åben mund (mouth breathers)

Carieserfaringen er nedsat pga:
- diastemata
- højt pH i saliva
- sen eruption
- OBS, da der kan være mere plak og mindre salivamængde

Parodontiet:
- gingivitis
- øget fæstetab
- dårlig MH
- tørre slimhinder

Tandbehandling:
- lang tilvænningsbehadnling
- tålmodighed
- evt. musik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Redegør for ansigstspalter

A
  • Ansigtsudviklingen er afhængig af et stort sammenspil af gener
  • Manglende sammenvoksning af ansigtet mellem pande og kæbe i 6-10. fosteruge –> læbe/gane-spalter
    • Årsag: genetisk el. miljømæssig

Spalter kan opstå mellem:
- midtpandelap og overkæbeprocesser i 6-10. fosteruge –> læbe-gane-spalte
- midtpandelap og sidepandelapper –> læbespalte
- overkæbeprocesser i 8-10. fosteruge –> ganespalte
- under- og overkøbeprocesser –> macrostomia

Inddelinger:
- syndromiske: unilaterale og komplette
- Non-syndromiske: bilaterale og inkomplette

Prævalens:
- 1:500 nyfødte ( ialt 140 pr år i DK)
- mænd rammes hyppigere end kvinder (2:1)

Årsager:
- Arv: øget risiko hos kommende søskende
- raske forældre med et barn med ansigtsspalte har 5% risiko for at det næstfødte barn også har spalte
- genetisk rådgivning er indikeret
- prænatal diagnostik via ultralyd
- Miljøpåvirkninger under tidlig fosteruge 6-10. uge:
- teratogene substanser
- dioxiner, Hg, Pb, Cd
- alkohol i større mængder
- overdosering af A-vitamin

Tandsættet:
- prævalens af neonatalis er forøget
- agenesi, aplasi, emaljehypoplasi og asymmetrisk udvikling i begge tandsæt er øget
- plak pga. unormal tandstilling, insufficient læbelukke, mundåbning er hyppigt
- OBS på MH

Behandling sker i 4 faser:
1. Tidlig undersøgelse og forældrekontakt
2. Forebyggelse og behandling af det primære tandsæt + kirurgisk behandling af spalte
3. Når blandingstandsættet er udviklet, involveres patienten i forebyggelsen. Erstatning af manglende tænder
4. Behandling af permanente tandsæt, evt. suppleret med ortodontisk, kirurgisk eller protetisk behandling.

Forebyggelse under behandling:
- Behandling af tænder omkring spalten ift. caries og PA
- Lokal fluoridbehandling
- Pits og fissurforseglinger
- Kost og MH

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv frembrudstider for tænder

A
  • Tandanlg for primære tandsæt og 6érne anlægges før fødslen
  • Første primære tand erupterer i UK efter ca. 6 mdr.
  • Det primære tandsæt er fuldt frembrudt i ca. 3-års alderen
  • Incisiver fældes og første permanente molar(6érene) bryder frem i 6-års alderen (6-års tanden)
  • Anden permanente molar (7érne) erupterer i 12-års alderen (12-års-tanden)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv mineraliseringtider af de permanente tandanlæg

A
  • Fra fødsel og op til 1 år: 6ére, 2-2, 1-1 og 1+1
  • Fra 1-2 år: 2+2
  • Fra 4-6 år: præmolarer og hjørnetænder i OK og UK
  • Fra 6-8 år: 7érne
    Modningen af emaljen sker ca. 1-2 år efter mineraliseringen, hvorfor der dental fluorose opstår senere end de angivne mineraliseringstidspunkter.
19
Q

Angiv for tidlige tandfrembrud

A

Dentitio Praecox: tandfrembrud i mundhulen før det normale frembrudstidspunkt.
- Localisata: et lokalt tidligt frembrud
- Generalisata: generelt tidlige frembrud

Dens connatalus: connatal tand/natal tand –> tand frembrudt ved fødslen
Dens neonatalis: neonatal tand –> tand der bryder frem i den neonatale periode efter fødslen, dvs. indtil 6 uger efter fødslen.

Hyppighed:
- 1/716 fødsler
- Næsten altid de centrale incisiver i UK

Årsag:
- tidlig tandudvikling
- overfladisk lejring af tandkimet
- tidligt tab af primær tand –> fremmer eruption af den permanente tand
- genetisk betinget
- øget remodellering i knoglevævet
- efter mæslinger

20
Q

Angiv forsinkede tandfrembrud

A

Dentitio Tarda: tandfrembrud i mundhulen efter det normale frembrudstidspunkt

Hyppighed: forsinket frembrud er hyppigere end for tidligt frembrud

Årsager:
Forskellige forhold kan forsinke eruptionen:
Lokale forhold:
- fibrøs gingival hyperplasi
- substatia compakta i knoglen er fortykket
- trangstilling
- fejllejring af tandanlæg (ektopisk lejrede 3+3)
- hyperodonto
- follikulære- eller eruptionscyster
- tumorer
Generelle forhold:
- nedsat produktion af væksthormon
- hypothyroidisme (lavt stofskifte)
- rakitis (vitamin D mangel)
- kromosomforstyrrelser, fx downs syndrom

21
Q

Angiv fældningsforstyrrelser

A

Exfoliatio dentis: tandtab af primært mælketænder
Exfoliatio praecox dentis deciduus: for tidlig fældning af primære tænder:
- lokalisata: for tidligt fældning af enkelte tænder lokalt i tandbuen
- generalisata: for tidlig fældning af det primære tandsæt som helhed.

Årsager:
Årsager til lokalisata:
- følgevirkning af caries (pulpitis, nekrose, patodontitis apikalis)
- nedbrydning af knogle (osteolyse)
- betændelse i knogle (osteitis, akut maxillitis)
Årsager til generalisata:
- Neuropeni
- Hypofofatasi
- Symdromer: Hand-Schüller-Christans syndrom el. Akrodyni

Dens denciduus persistens: primær tand der forbliver i tandrækken udover den normale fældningstid –> bruges også “persistens”
Hyppighed: op til 4% af primære tænder persisterer
Årsager:
Lokale årsager:
- aplasi er permanente tandsæt indebærerat resorption af den primære tandrod ikke sker (i hvert fald i minemal grad)
- forkert lejring af den permanente tand forsinker resorptionen af den primære tandrod
- apikal parodontitis (bakterier, granulom el pus) hæmmer resorptonen
Generelle årsager:
- ektodermal dysplasi
- dysostosis cleidocranialis

22
Q

Angiv retentionen ift. tandfrembrudsforstyrrelser

A

Dens retentus: Tand der er retineret når den forbliver i kæben ud over det normale frembrudstidspunkt

Inddelinger:
- symmetriske/asymmetriske
- solitære/multiple
- unilateral/bilateral
- helretineret/semiretineret

Helretineret (Dens retentus): ingen forbindelse mellem perikonarrum og mundhule
Semiretineret (Dens semiretentus): forbindelse mellem perikonarrum og mundhule

Lejring:
Heterotop lejring:
- mesioangulær
- horisontal
- distoangulær
- inverteret
Ottotop lejring:
- vertikal

Årsager:
Lokale årsager:
- ektopi (hyppigt): anormal lejring af tandkim
- forstyrrelser i tandfrembrud:
- trangstilling
- overtallige tænder (hyperdonti)
- traume
- obstruktion (tumor el. cyste)
Generelle årsager:
- hormonelle forstyrrelser
- amelogenesis imperfekta
- mikrognati
- dysostosis cleidocranalis
- Gardens syndrom

Hyppighed: 15-20% har retention af en eller flere tænder

Risiko for retention stiger ved:
- stillingsforandringer (trangstilling)
- resorption
- follikulære cyster
- periconitis

Hindret eruption: Tandens eruptionsvej er hindret af noget, fx trangstilling
Standset eruption: Tandens eruption standses, selvom der ikke er noget i vejen for dens eruption (gode pladsforhold) –> skyldes primært ankylose

23
Q

Beskriv reimplantation af tænder

A

Reimpactio dentins: en reimpakteret tand er genindlejret i kæben efter tidligere at have været frembrudt i mundhulen (fx ifm. traume)
Reimpaktering: efter eruption kan tanden gå i infraokklusion og derefter reimpakterer –> skyldes ofte ankylose

Hyppighed:
- forekomst: 2% (oftest 05-05 pga. aplasi af 5-5)
- primære tænder rammes hyppigste (92% af tilfælde)
- forekommer primært i UK

24
Q

Beskriv ankylose

A

Ankylosis dentoalveolaris:
- Sammenvoksning mellem tandsubstans og knogle¨
- Der er direkte kontakt og ledstivhed mellem tand og alveoleknogle –> PDL forsvinder og rodcementen går lokalt tabt

Patogenese:
- Efter traume el. hul på PDL
- Således agerer membranen ikke længere som barriere mod osteoklaster
- osteoklaster kan ikke kende forskel på knogle og dentin –> remodellering forsætter igennem rodhiden og danner således direkte kontakt mellem knogle og dentin –> tanden sidder fast i knogle og er ikke længere hængt op i parodontale fibre

Ætiologi: skader i rodhinden (PDL) som kan skyldes:
- traume
- kemisk el. fysisk irritation
- arvelige forhold
- lokale forstyrrelser af stofskifte
- lokale forstyrrelser af knogleremodelleringen

Infraposition:
- en ankylyseret tand sidder fast i alveoleknoglen, kan ikke rokkes
- følger ikke alveolekammens normale udvikling og højdevækst –> hos unge mennesker med ankylyserede tænder, vil tanden derfor ikke følge med nabotænderne op i okklusionsplanet og ender derfor med at være i infrapossition –> dette kan forårsage elongering af antagonister samt kipning af nabotænder, hvorfor anylose tænder skal bygges op i plast.

Diagnostik:
- perkussion: højere, metallisk tone
- radiologisk: PDL mangler lokalt, men kan være svært at se
- histologisk: PDL og cementlaget er beskadiget, og mangler lokal –> direkte kontakt mellem knogle og dentin/cement

Prævalens:
- mælketænder, som naturligt bør fældes, er mere tilbøjelige til “replacement resorption”:
- fordi de normalt skal fældes
- flere traumer hos børn
- lille areal for rodfæste før tanden er mere udsat for tryk
- Hyppighed: primære > permanente og UK > OK

Behandling:
- Lette tilfælde: pladsholder, fx plastopbygning
- Moderat tilfælde: evt. løsne tanden, luxation. Ved at lave bryd på ankylosen, kan det i heldige tilfælde medføre inflammation med fibrøs opheling, efter ca. 6 mdr.
- Svære/alvorlige tilfælde: ekstraktion. Specielt hvis underliggende permanente tand ikke erupterer normalt. FX. fjernes kun krone, da roden er omdannet til knogle
- Prognose: dårlig

25
Angiv typer af tanddannelsesforstyrrelser
Der er tale om defekter i det hårde tandvæv opstået under tanddannelsen Emaljeforandringer: - emaljeopacitet - emaljehypoplasi - dilaceration - amelogenesis imperfecta Dentinforandringer - dentinogenesis imperfekta - dentin dysplasi - regional odontodysplasi - misfarvninger (intrinsiske)
26
Angiv forandringer i tanddannelsesforstyrrelser
- Defekt emalje - Defekt dentin - Defekt emalje og dentin - Pulpaforandring - Misfarvning
27
Redegør for emaljeopaciteter
Opacitas enameli (emaljeopaciteter): hvide opake pletter i emaljen med en hård, glat og intakt overflade Klinisk: - opaciteterne kan være både diffuse/markerede og plet/stribede/flader - undertiden opstår en gullig/brunlig misfarvning af pletterne - pletter ses oftest lokalt på en eller få tænder - de kan forekomme generelt, men de er sjældent symmetriske - de føles hårde og glatte ved sondering, svarende til en intakt og hård emaljeoverflade. Ætiologi: - lokale, akutte mekaniske traumer og lokal apikal parodontitis - ofte er årsagen ukendt Histopatologi: - skader kan føre til hypomineralisering og/eller manglende modning i emaljen - der kan opstå gullige/brunlige misfarvning pga. indtrængning af farvestoffer Hyppighed: - ca. 20-35 i forskellige befolkningsgrupper - hyppigt i OK pga. traume, særligt 1+1
28
Redegør for dilacerationer
Dilaceratio dentis (delaceration): er en tandeformitet, der opstår ved forskydning eller sønderrivning af tandanlæg pga. traume Klinisk: - tandanlægget, som er deformeret, mineraliserer efterfølgende - opstår hyppigst i fronten, svarende til traume Behandling: - afhænger af påvirkning - obs. på endo og ekstraktioner - ofte kun kosmetisk behandling: syreætsning/plast, procelænsfacader, fuldkroner
29
Redegør for emaljehypoplasier
Hypoplasia enameli (emaljehypoplasi): Er en tanddannelsesforstyrrelse, med klinisk synligt tab af tandsubstans i emaljens overflade betinget af systemisk eller lokal årsag. Årsag: Lokal: akut, mekanisk traume, fysiske påvirkninger: el, stråling, varme eller lokal infektion. Systemisk: ernærringsforstyrrelser, forgiftninger, sygdomme og behandlinger Manifestation afhænger af: - tidspunkt for påvirkning af amelogenese - intensiteten af den ætiologiske faktor - påvirkningens varighed Systemiske emaljehypoplasier (generelle): - En systemisk påvirkning af amelogenenes har medført: - et bilateralt symmetrisk og horisontalt mønster af emaljehypoplasier - de kliniske ændringer i tandsættet kan være: - punktformede - streg- og ringformede - fladeformet - uregelmæssige Ætiologi: - Ernærringsforstyrrelser: - vitamin D mangel eller overdosering - mineral ubalance - Gastro-intestinale forstyrrelser mv. - Forgiftninger: - fluorid, bly, diociner, thalidomid mv. - Sygdomme: - endokrinopatier - generelle infektioner (syfillis) mv. Behandlinger: - stråle-/kemoterapi - medicin: fluorid og tetracyclin Eksempler på emaljehypoplasier: - Turner tand: lokal emaljehypoplasi i en permanent tand, skyldes apikal parodontit i den forudgående primære tand. - Hutchinsons incisiver: skyldes medfødt syfillis (smittet fra moderen), der ses fyrer incisalt og okklusalflader på molarer er afrundede og lobulerede (Mulberrys molarer) Epideminologi: - Hyppigheden er ca. 5-6% i de fleste undersøgelser - afhængigt at geografi, population, kostvaner mv. - Der er en faldende tendens - hovedparten af emaljehypoplasier opstår i 0-1 års alderen.
30
Redegør for amelogenesis imperfekta
Amelogenesis imperfekta (AI) er en medfødt mineraliseringsforstyrrelse med kvalitative el. kvantitative forandringer i emlajen, som er kendetegnet ved: - både det primære og permanente tandsæt er afficeret - hyppigt at være familiært optrædende - en stor klinisk og genetisk heterogenetet En genetisk forstyrrelse: - afspejler sig i proteinets funktion og det tidspunkt hvor det er aktivt. - genfejl kan forstyrre hvert af amelogenesens trin Fænotyper: Der ses mange forskellige former for AI: - emaljen har hypoplastiske forandringe - hypomineraliseirng - umoden emalje De kliniske fænotyper afspejler således gen-forandringens påvirkningen af emaljens dannelse på forskellige tidspunkter: - tidlige defekter: ses i emalje-dentin-grænsen - emaljen kan springe af og skaller let af - total agenesi af emalje kan også forekomme - fejl under den sekretoriske fase af emaljedannelsen påvirker krystallernes elongering: - kan efterlade en patologisk tynd og hypoplastisk emalje - hypomineralisering af organisk matrix, giver en hypomineraliseret emalje som er ekstremt blød og hurtigt slides af. - fejl under modningsfasen, kan gøre at den organiske matrix ikke bliver fjernet på en hensigtsmæssig måde: - modning af emaljen lykkes ikke, men blød emalje til følge - kronen har normal størrelse, men nedsat røntgenkontrast Kliniske manifestationer ift. gener: - det tidspunkt i amelogenesen, der forstyrres via genfejl, afspejler sig direkte i den kliniske fænotype ved enten hypoplasi, hypomineralisering eller umoden emalje Overordnet skelnes mellem: - emalje med hypoplastiske forandringer --> forstyrrelse i sekretionsfasen - hypomineraliseret emalje --> forstyrrelse i mineraliseringsfasen - umoden emalje --> forstyrrelse i modningsfasen Forekomst: Fra 0,01:1000 til 1,4:1000 afhængigt af område. I DK anslået 1:8000 Kliniske konsekvenser - øget abrasion¨ - øget forekomst af anteriort åbent bid - øget forekomst af afvigelser (taurodonti, eruptionsforstyrrelser, aplasi osv.) Symptomer: - kompromitterer pt´s livskvalitet ved svære typer - forringelse af orale funktioner - ofte smerter, pga. hypersensitivitet - dårlig æstetik - okklusionsafvigelser - afbidningsproblemer og dårlig tyggefunktion - lange, omfattende og belastende behandlingsforløb Behandling: - emaljens ringe kvalitet forringer prognose med fyldningsterapi - primære tandsæt: - profylakse - fylde fissurer og hypoplasier med GI - stålkroner - fluoridbehandling for at mindske sensibilitet - stabilisering af bidet - generel anæstesi kan være indiceret - Permanente tandsæt: - profylakse som ved primære tandsæt - henholdende til stålkroner cementeret med GI - senere keramiske facader og kroner (da der så er dannet mere sekundær dentin og risiko for perforation er mindre)
31
Angiv de 4 kliniske hovedtyper af AI
- Hypoplasitypen - Hypomineraliseringstypen - Den umodne type - Blandingstype med taurodonti
32
Beskriv hypoplasitypen af AI
- alt emaljematrix er fuldstændig anlagt og hypoplastisk - mineralindholdet er overvejende normalt - emaljen har en normal hårdhed og glathed - der ses folder i emaljen, riller og små pits - der kan være misfarvning i disse - ses i begge tandsæt, men meget varierende
33
Beskriv hypomineraliseringstypen af AI
- emaljematrix er fuldstændig anlagt - der er dog ingen mineraliseret heraf - emaljen er meget blød og slides hurtigt væk - ved eruption er emaljen gul-brun og misfarvninger fra fødevarer gør den hurtigt grålig eller mørkebrun - lav røntgenkontrast mellem emalje og dentin
34
Beskriv den umodne type af AI
- emaljematrix er fuldstændig anlagt og mineraliseret - men mineraliseringerne er ikke afsluttet --> emaljen er umoden og undermineraliseret - generelt misfarvet emalje - flager af emalje kan chippe af
35
Beskriv blandingstypen med taurodonti af AI
- emaljematrix er ufuldstændig anlagt - der er dels hypoplasier og delt uden mineraliseringen er afsluttet, dvs. umoden emalje. - emaljen har hypoplastiske overfladedefekter og den er blød - har taurodonti i begge tandsæt
36
Angiv tanddannelsesforstyrrelser i dentinen
- Dentinogenesis imperfekta - Dentin dysplasi
37
Redegør for dentinogenesis imperfekta
Dentinogenesis imperfekta (DI) er en genetisk betinget tanddannelsesforstyrrelse i dentinen Klinisk: - DI afficerer alle tænder i vegge tandsæt - dentinen er uregelmæssig - emaljen vil ofte frakturere og springe af - ved eksponering af den unormale dentin ses øget slid Ætiologi: - arvelig: autosomal dominant arvegang, dvs. der er 50% risiko for at et barn arver sygdommen, hvis én forældre har DI Farve: - blålig, grålig, gullig ravgul eller brunlig - translucent - skinnende Farveændring: - ved frembrud af tænderne er tændernes farve næsten normal --> skifter hurtigt grundet obliteration af dentintubuli --> lysspredningen nedsættes og translucensen øges Histopatologi: - færre uregelmæssige dentinkanaler - atypiske odontoblaster beklæder pulpas overflade og enkelte odontoblaster ses indlejret i dentinen. Klassifikation: - Type I: patienten har både DI og osteogenesis imperfekta (OI) - Type II: DI med tandforandringer: - klokkeformede kroner - cervikal konstriktion - tynde rødder (rizomikri) - pulpal obilteration - Type III: DI, sjælden fænotype: - tynd dentin - udvidet pulpakammer og rodkanaler - ofte pulpale perforationer - kaldes også for "skal-tænder Mutationer: - type I --> mutationer i kollagene gener - type II --> associeret med mutationer i sialofosfoprotein (DSPP) Radiologi: Type I og II: - obliteration af pulpa og kanaler - cevikal konstriktion - rizomikri Type III: - kontrasten mellem emalje og dentin er øget - store pulpakavum og udvidede kanaler - apikale opklaringer' Alderens betydning: - graden af forandring afhænger af tændernes alder --> jo tidligere anlæg --> jo større forandring - primære tænder er mere afficerede end permanente tænder Behandling: - formål: kosmetisk behandling og beskyttelse mod slid, bevare bidhøjde og tyggefunktion. - henholde behandling til afslutning af knogleudviklingen - primære tandsæt: stålkroner tidligt og hyppige kontroller - blandingstandsæt: stålkroner på 1. molarer (ingen præp!!). Beskyttelsesskinne, bideskinne el. bidhævningsplade el. ortodontisk apparatur - permanente tandsæt: - unge: stålkroner/plastkroner på molarer - voksne: plast/keramiske facader/kroner efter behov - pulpadentinorganet: der ses en øget tendens til obliteration og dermed sjælden pulpaindvolvering. - Fast protetik: Behandling med krone/bro kan være problematisk pga. risiko for cervikal fraktur --> valg mellem krone el. helproste el implantater, afhænger af krone- og rodstatus.
38
Beskriv osteogenesis imperfekta (OI)
- arvelig knogleskørhed med øget fraktur risiko - genetisk defekt i kollagen type I syntesen - blå sia (ydre øjenhinde) - otosclerose (nedsat hørelse) - DI kan forekomme
39
Redegør for dentin dysplasi
Definition: Dentin dysplasi er en genetisk anomali, der kun rammer dentinen. Der ses typisk atubulær dentin mod pulpa. Typer: - type I: radikulære type - type II: koronale type Type I - rødderne er kortere end normalt - pulpakavum er næsten helt forsvundet --> kan ses som halvmåneformet - kaldes også for rodløse tænder pga. de meget korte rødder - kroner er normale i udseende - dentinen er forstyrret: - regelmæssig dentin - intrapulpale kalcifikationer (obliterationer) - pulpavæv i vandrette lag - øget risiko for periapikale læsioner Type II - normal rodlængde - pulpa er udvidet med et specielt tragtlign. udseende. - permanente tandsæt: - klinisk normale kroner - forstørrede pulpakamre - har er indlejret i dentinen (øget nekroserisiko) - normal dentin ved DEJ - uregelmæssig dentin mod pulpa - primære tandsæt: - radiologisk som dentin dysplasi type I - udseende som DI type II Systemiske sygdomme: - Dentin dysplasi kan være arvelig: mutationer i DSSP, associeres med tab af hørelse - Forskellige sygdomme er associeret med dentin dysplasi: - hypercalcæmi - rheumatoid arthitis - overdosis af vitamin D - sklerotiske knogleanomalier
40
Redegør for regional odontodysplasi
-Kaldes også for "odontogenesis imperfekta" - Sjælden - Ikke-arvelig tanddannelsesforstyrrelse - Involverer både emalje, dentin og pulpa - Oftest lokalt i et område af tandrækkerne Årsag: - hyppigst idiopatisk - syndromer - vækst abnomiteter - neurale lidelser - vaskulære misdannelser Ved odontogenesis imperfekta i det primære tandsæt sers samme diiagnose hypppigt i permanente tandsæt i samme område Klinisk: - hypoplastiske misdannelser og dårlig mineralisering af både emalje og dentin - risiko for caries, pulpitis og apikal parodontitis er forøget - eruption er ofte forsinket eller udebliver Røntgen: - tænderne er mere radiolucente end normalt - emalje og dentin findes oftest kun i et tyndt lag (ghost teeth) - kontrasten mellem emalje og dentin er svag - øget pulpastørrelse - udvidede rodkanaler - rødderne er forkortede Hyppighed: - permanente tænder > primære tænder - OK > UK - Front > posteriort Behandlingsovervejelser: - bevare tandanlæget til kæben er færdigudviklet (holde på knoglen og væksten) - præparationer er kontraindicerede pga. hypomineralisering af tandsubstans og udvider pulpakavum - æstningsretineret protetik kan anvendes som henholdende behandling. - stålkroner anbefales i det primære tandsæt - endodontisk beh. er kun indiceret, hvis tandsubstansmængden tillader præb og fyldning (retention)
41
Redegør for tandmisfarvninger
Særlige forhold i tændernes miljø kan påvirke deres farve. - fx bakterielle belægninger, fødevarer, drikkevarer, medicin osv. Visse sygdomme og arvelige tilstande kan også medføre forandringer i tandsubstansens farve. - Inddeles i intrinsiske og ekstrinsiske misfarvninger: Ekstrinsiske misfarvninger - Er ikke tanddannelsesforstyrrelser som intrinsiske misfarvninger er Årsager: - bakterielle belægninger: - biofilmen adhærerer til tandoverfladen, hvilket giver mulighed for misfarvning- - brun/sort: jernudfældning, ses primært i et smalt bånd og nær spytkirtlernes udførselsgang - grønlig: labialt i OK-front - orange/gullig: gingivalt - Tobak - Føde- og drikkevarer som rødvin, te og kaffe - blødninger - restaureringsmateriale (SA) - bestanddele i farmaka: - jern og jod (sort) - sølvnitrat og sulfid (grå, gul, brun og sort) - kobber og nikker (grønlig) - cadmium (gullig) - stannofluorid og bakteriel sulfid (sort) - klorhexidin (gul, brun) Intrinsiske misfarvninger: Definition: inkorporering af stoffer, som misfarver tænderne, under tanddannelsen. - Der er tale om en tanddannelsesforstyrrelse Kan skyldes: - medicin: fx tetracyklin-misfarvning, bredspektret AB- Binder til apaptit i knogle og tænder --> gullig farve ved eruption. Efter eruptioner sker der oxidation til mere gråligt/brunlige farver- --> kan passerer placenter, hvorfor man bør undgå disse typer medicin til gravide og børn under 8 år. - ophobning af blodpigmenter
42
Redegør for dental fluorose
Definition: En generel og specifik tanddannelsesforstyrrelse fremkaldt af højt fluoridindtag (fluorosis dentalis) under tanddannelsen. Ætiologi: - opstår grundet øget fluoridkoncentration under tanddannelsen - manglende modning af emaljens overflade --< øget porøsitet af emaljen Klinisk: - hvide opaciteter - spredte pletter - symmetrisk forekomst - alvorlige tilfælde: gul/brun misfarvning og overfladedefekter Klassifikation: - Deans klassifikation ud fra det kliniske billede. - Thylstrup-Fjeldskov klassifikation (TF-index) efter den biologiske alvorlighed --> 9 kategorier: 0 = normal translucens 1 = fine hvide linjer 2 = linjer går sammen 3 = opaciteter og diffuse områder 4 = overfladen er opak el. kridtet 5 = pits < 2 mm i diameter 6 = bånd < 2 mm i højde 7 = < 50% tabt emalje 8 = > 50% tabt emalje 9 = hovedparten af emaljen er tabt --> ved en TF-score over 5 opstår der emaljedefekter i overfladen, fordi de interkrystallinske porøsiteter i emaljen er > 25%
43
Redegør for dental fluorose
Definition: En generel og specifik tanddannelsesforstyrrelse fremkaldt af højt fluoridindtag (fluorosis dentalis) under tanddannelsen. Ætiologi: - opstår grundet øget fluoridkoncentration under tanddannelsen - manglende modning af emaljens overflade --< øget porøsitet af emaljen Klinisk: - hvide opaciteter - spredte pletter - symmetrisk forekomst - alvorlige tilfælde: gul/brun misfarvning og overfladedefekter Klassifikation: - Deans klassifikation ud fra det kliniske billede. - Thylstrup-Fjeldskov klassifikation (TF-index) efter den biologiske alvorlighed --> 9 kategorier: 0 = normal translucens 1 = fine hvide linjer 2 = linjer går sammen 3 = opaciteter og diffuse områder 4 = overfladen er opak el. kridtet 5 = pits < 2 mm i diameter 6 = bånd < 2 mm i højde 7 = < 50% tabt emalje 8 = > 50% tabt emalje 9 = hovedparten af emaljen er tabt --> ved en TF-score over 5 opstår der emaljedefekter i overfladen, fordi de interkrystallinske porøsiteter i emaljen er > 25% Dental fluorose-manifestations grad afhænger af: - fluorideksponeringen (koncentration, varighed og tidspunkt) - emaljestrukturen og tykkelsen - dentin-tykkelsen - slidet - sekundære misfarvninger Præeruptivt: - under udviklingen af DF, opstår der porøsiteter pga. hypomineralisering af emaljen - porøsiteterne indeholder vand og proteiner - hypomineraliseringen påvirker hele tandoverfladen --> fortrinsvist den ydre emaljehalvdel. - porøsiteterne er subsurface læsioner - jo senere end tand anlægges, jo alvoligere vil graden af fluorid-betinget porøsitet være (fordi der tilføres mere fluorid) Posteruptivt: - mekaniske styrker i DK tænder er nedsat. - der opstår lettere skader - abrasioner og usurer opstår lettere - indtrængning af farvestoffer misfarver porøsiteterne - krystaller i den porøse emalje, som er i kontakt med saliva, har mulighed for at vokse --> der ses almindeligvis en remineraliseringstendens, som i fronten afhænger af læbelukke. Forekomst: - fluorose i tænder, som tidligst er færdigmineraliserede, er sjældent - jo senere end tandtype bliver mineraliseret, jo større er prævalensen og skaderne - DF er mindre hyppigt i det primære tandsæt (tænderne i færdigmineraliseres før tandfrembrud og der sker derfor ikke fluoridtilførsel via. tandpasta) - kritisk tidspunkt for fluorideksponering er 2-3 års alderen, hvor fortænderne dannes og mineraliseres - tandflader facialt i Ok har mindre remineraliseringaktivitet og manifestationerne af DF er derfor relativt større her. Behandling: - kosmetisk indikation - kombineret med 16% HCL ætsning og beslibning med pimpsten, kan overflade defekterne gøres mindre synlige - der behandles med traditionel ætsning/plast, porcelænsfacader eller krone efter behov.