Tanddannelse, anomalier og spalter Flashcards
(43 cards)
Angiv overordnede årsagre til sygdomme i det hårde tandvæv
- Miljøpåvirkninger
- Genfejl
- Idiopatisk
Angiv genetisk basis for tanddannelsesforsyrrelser
- > 300 gener er aktive fra tandkim til tanden er færdigudviklet
- Generne styrer stamcellerne –> der dannes et vævsmønster og udvælgelse af specialisering
- Andre gener er ansvarlige for at datterceller danner særlige proteiner –> bidrager til hårdtvævets specialiserede funktion, fx emaljedannelse
- Gener koder for mønstre af signalmolekyler + receptorer –> sætter gang i tandudviklingen i det oprale epitel
- en “placode”, hvor cellerne vokser ned i det underliggende mesenchymale bindevæv
- tanden er et organ, hvor epitelnedvævt i støttevævet former tandorganet –> epitelvedhæng (appendages)
- Undervejs i tandudviklingen sker de rkommunikation mellem vævene i tandanlægget
- stamceller bliver uddifferentieret til ameloblaster –> danner emalje
- andre bliver til odontoblaster –> danner dentin.
Forskellige genfejl kan give samme organfejl:
- biomolekylære signalkaskader styrer cellerne
- der indgår mange proteiner i en signalkaskade –> et signal-protein kan binde sig til proteinreceptorer og aktiverer en ny signalvej (signaltransduktion)
- en signalvej kan derfor være afhængig af mange gener og dermed proteiner
- forskellige genfejl i samme signalvej kan give samme organfejl
- genfejl i fx Pax9 og PitX2 kan give anledning til hypodonti –> en tanddannelsesforsyrrelse der kan forårsaget af fejl i mange gener
En genfejl kan give fejl i flere organer:
- modsat kan fejl i ét gen give fejl i flere organer –> fordi en lang række af organer anvende samme gen eller signaltransduktionsvej
- gener for tænder indgår oftest også i udviklingen af hård, kirtler osv
- fx ektodermal dysplasi.
Angiv en inddeling af miljøbetingede anomalier
Kan inddeles i:
- skader under tandudvikling
- misfarvning af tænderne
- forstyrrelser af eruptionen
- skader på færdigdannede tandvæv
Angiv, hvornår defekter i det hårde tandvæv opstår ifm. tandudvikling
Defekter i de hårde tandvæv kan opstå på forskellige tidspunkter under tandudviklingen:
6-7. fosteruge: tandlisten og tandkim anlægges
14-18. fosteruge: mineralisering af incisalkanter og cusptoppe for primære tænder begyndes
Fødsel: primære tænder er stort set færdig mineraliserede, permanente molarer påbegynder mineralisering.
- 3-års alderen: primære tænder er færdigmineraliserede. Permanente tænder mineraliserer, bortset fra 8ére.
Beskriv overordnet amelogenesen
Emaljen dannes over 3 stadier:
1. Sklerotiseringsfasen: hvor ameloblasterne secernerer emaljematrix
2. ;Mineraliseringsfasen: hvor der aflejres mineraler i matrix og der sker fjernelse af proteiner
3. Modningsfasen: hvor emaljen undergår den sidste del af mineraliseringen, hvor de resterende proteiner fjernes
Ameloblasterne i det udviklede tandanlæg er meget sensitive overfor miljøpåvirkninger
- der kan ske påvirkninger, som kan medføre celle- og emaljeforstyrrelser
- ameloblaster loader store mængder af calciumioner ind i emalje-compartment –> ved forstyrrelse af cellen og pludselig frigivelse kan skade cellen i en ond cyklus
- tidspunktet, styrken og varigheden af miljøpåvirkningen under det enkelte tandanlæg er afgørende for påvirkningen af det enkelte tandorgan.
Angiv inddelingen af abnormiteter i tandsættet
Inddeles i:
- antalsvariationer
- størrelsesvariationer
- formvariationer
- sammenvoksninger og spaltninger
- invaginationsmisdannelser
- stillingsanomalier
- syndromer
Angiv antalsvariationer
Inddeles i:
- undertal
- overtal
Årsag: genetiske eller miljømæssig
Redegør for undertal af tænder (antalsvariation)
Hypodonti, undetal, aplasia dentis, agenesi og agenesia dentis = samme betegnelse for mangel af tand i tandbuen
Derudober findes navne for antal af tænder der mangler:
- hypodonti
- oligodonto
- anodonti
Agenesi: manglende anlæg af tand + Aplasi: manglende udvikling af anlagt tand
Årsager:
- arvelige: mutationer el genfejl. Skade i et gen eller flere gener, evt del af et syndrom
- miljømæssige: traumer, toxicitet, behandling (kemo, strålebehandling)
Forekomst:
- unilateralt
- bilateralt (oftest symmetrisk: 8+8,2+2, 5-5)
Hypodontia vera: ægte undertal, dvs. tandanlægget mangler
Hypodontia spuria: uægte undertal, dvs. et tilsyneladende undertal, fx efter ekstraktion eller retention af tand
Hypodonti: mangel af 1-5 tænder
Oligodonti: mangel af 6 tænder eller flere tænder (genfejl i MSX1)
Anodonti: mangel af alle tandanlæg
Syndromer, hvor der hyppigt ses undertal:
- Ektodermal dysplasi
- Rieger syndrom
- Downs syndrom
- Kerubisme
Behandling af undertal:
- Rette tidspunkt for behandling er vigitg (fx fast el. aftagelig protetik til børn, indtil de er gamle nok til implantater (udvokset, 20-25 år)
- Ortodonti (åbne eller lukke)
- Implantater
- Protetik
- autotransplantation
Fordeling af undertal:
- Hypodonti udgør 98% af undertallige tænder –> 6,7% af drenge og 8,8% af piger i DK
- Hyppigst 5-5 (45%) derefter:
- 2+2
- 5+5
- 4+4
- 1-1
- Fordeling af antal manglende tænder pr indivis:
- 1 tand (ca. 50%)
- 2 tænder (ca. 30%)
- 3-4 tænder (ca. 15 %)
- 5 eller flere tænder (ca. 5%)
- Undertal ses sjældent i primære tandsæt (hyppigst 01-01)
- Undertal er hyppigere hos kvinder
Gør rede for overtal (antalsvaritaion)
Hyperdonti: overtal af tænder kaldes også supernumarii tænder
Inddeling af hyppighed:
- Frembrudte
- Retinerede: ca 75% af overtallige tænder i OK
- Unilaterale: hyppigste
- Bilaterale: sjældent
Dens connatalis: medfødt primær tand
Dens neonatalis: eruption 0-6 uger efter fødsel
Hypersontia spuria: tilsyneladende overtal, fx persistens af primær tand
Hyperdotia vera: egentligt overtal
Dens suplementraius: tand med samme morfologi og størrelse som en normal tand
Dens supernumarius: tand med atypisk morfologi, odontoid
Mesiodens: overtallige taptand regio 1+1
Distomolar: overtallig taptand, distalt i molarregionen
Paramolar: overtallig taptand, oralt eller buccalt i molarregionen
Syndromer, hvor hyperdonti er hyppigt:
- Dysostosis cleidocranalis
- Kreiborg-parkistan syndrom
Behandling:
- Ekstraktion/amotia
- Ortodonti
- Evt autotransplantation
Fordeling:
- Er hyppigere hos mænd
- ses hos 1,5% af drenge og 1% af piger
- Mesiodens:
- hyppighed 0,5-0,7%
- 25% erupterer spontant
- multiple mesidens i 20% af tilfældende
Angiv størrelsesvariationer
Inddeles i:
Kroneafvigelser:
- makrodonti
- mikrodonti
Rodafvigelser:
- rizomegali
- rizomikri
Makrodonti: abnormt store tænder
Mikrodonti: abnormt små tænder
Rizomegali: abnormt store rødder
Rizomikri: abnormt små rødder
Angiv formvariationer
Formvariationer kaldes overordnet for “malformatio dentis”
Inddeles i:
Kroneafvigelser:
- taptand
- cuspisafvigelser
- emaljehypoplasier
- delacerationer
Rodafvigelser:
- overtallige rødder
- ektopisk emalje
- hypercementose
- taurodonti
Taptand:
- hyppigst 2+2
- manglende lobidannelse lateralt, kun mediale lobi er udviklet
Cuspisafvigelse:
- kraftigt lingualt tuberculum i OK front –> præmolarisation
- overtallige cuspides på præmolar –> molarisation
- den overtallige cups kan indeholder meget superficielt lejret pulpa
- overtallige cuspides på molarernes okklusalflade
- hyppigst buccalt på molarer –> tuberculum paramolare
- overudviklede randcrista lingualt på incisiver –> skovlformet incisiv.
Emaljehypoplasi:
- tanddannelsesforstyrrelse, viser sig klinisk som defekter i emaljens overflade og kan påvirke tandens morfologi
Dilacerationer:
- lokale tanddannelsesforstyrrelser forårsaget af traume på forudgående primære tand
- kraftig rodafbøjning
Overtallige rødder:
- særligt opmærksomhed kræves ved ekstraktion og endodontisk behandling
Ektopisk emalje:
- emaljedråber, der er lejret i furkaturen
- emaljeudløber cervikalt mod roden
Hypercementose:
- overudviklet cementdannelse, brede og buttede rødder
Taurodonti:
- øget højde på rodsokket –> øget højde af pulpakammeret
- furkaturen er lejret mere apikalt.
Beskriv spaltninger og sammenvoksninger af tænder
Man skal skelne mellem, om der er to tænder der hænger sammen og ligner én tand eller om der er én tand, som er spaltet og derved ligner to tænder.
- Det kan derfor være nødvendigt at tælle og undersøge alle tilstedeværende tænder grundigt.
- Sammenvoksninger af tænder kan være lokaliseret udelukkende i røddernes cementlaf, i emaljen eller i emalje-dentinen
–> sammenvoksninger giver hypodonti
- Spaltninger kan forekommer fuldstændigt eller delvist
–> spaltninger giver hyperdonti
- Ses hyppigere i det primære tandsæt
- Årsag: primær genetisk
Dentes concreti (sammenvoksninger):
- Vera sammenvoksninger af cementlag under tanddannelsen
- Aquisita: sammenvoksninger af cementlaget efter tanddannelsen, fx grunder hypercementrose el inflammation
–> ses særligt ved regio 8,7+7,8
Dentes confusi (fusion af tænder)
- Fusion af dentin og/eller emalje under tanddannelsen
- hyppigst i det primære tandsæt
Dentes geminati (overtallig tand
- Ufuldstændig spaltning af et tandanlæg –> tvillingetænder
- fremtræder klinisk som hyperdonti
- Kan ses som sammensmeltning mellem normal tand og overtallig tand.
Beskriv invaginationsmisdannelser
Dens invaginatus
- Indkrængning af tandens ydre hårdtvævskappe
- emalje og dentin kommer ind i pulpa under tanddannelsen
- Klinisk:
- stor morfologisk variation
- diagnose primært ved rtg.
- emaljen har en dårlig struktur og revner let
- obs. øget risiko for bakteriel indtrænges til pulpacavum
- Forekomst:
- alle tandgrupper
- særligt 2+5, bilateralt
- sjældent i UK
- Hyppighed: 1,3-5%
Foramen coecum
- Hul eller fordybning i emaljen, dannet ved invagination af overfladen
- “blindt hul”
- primært facialt på OK-molarer og oral på UK-molarer
Beskriv stillingsanomalier af tænder
Skyldes, at tanden er anlagt et andet sted end normalt, at den vandre pga. fæstetab eller at tanden har fået en anden stilling.
Ektopi: tandfrembrud et andet sted end normalt
Transposition: to tænder i tandrækken har byttet plads - delvist eller helt
Rotation: drejning af enkelttand om egen akse
Kipning: hældning af tandakse, primært mesialt –> skyldes primært manglende kontakt til nabotand (mesial drift)
Elongering: spontan fremvækst af tand ud af alveolen, vertikalt –> skyldes primært manglende antagonist
Ekstrusion: vertikal (koronal) forskydning af tand pga. traume eller ortodontisk behandling.
Infraposition: tanden når ikke op i okklusalplanet, primært grundet ankylose.
Beskriv syndromer, som kan medføre tanddannelsesforsyrrelser
Ektodermal dysplasi:
Forstyrrelser i det hårde tandvæv og andre væv, fx hår og kirtler
Definition: udviklingsdefekt i mindst to af følgende væv: hår, tænder, negle og svedkirtler (evt. andre organer er involveret)
Genfejl via. mutation i en signalvej:
- forskellig fænotype
- X-fundet form
- Autosomal form
Inddeles i
Amhydrotisk/hypohidrotisk ektodermal dysplasi:
- udviklingsforstyrrelser
- svedkirtelfunktion er nedsat eller mangler helt –> forstyrret temperaturregulering
- negledefekter
- protruderede læber
Tandsættet ved ektodermal dysplasi:
- oligodonti (ofte 24-28 agenesier) –> hyppigst de permanente molarer)
- ofte forsinket eruption
- koniske tandkroner
- tynd emalje
- mikrodonti
- abnormale tænder, der er uregelmæssigt fordelt
- nedsat spytsekretion
- evt. anodonti (komplet manglende tandanlæg)
- tandudviklingen er forstyrrelse ved 80% af patienter
Dystosis cleidocranalis
Afficerer knoglemodelleringen og tænder:
- ufuldstændig udvikling af kranium, calviculae og dentitionen
- genfejl (RUNX2)
Symptomer og karakteristika:
- osteoblastdifferentieringen er ufuldstændig
- knoglemodelleringen er forstyrret
- manglende calviculae (evt. hypoplastiske)
- store fontaneller og vide suturer
- generel dysplasi af knogle
Tandsættet:
- overtallige tænder
- tandrødder er korte og tynde
- deformerede kroner
- multiple retentioner
Downs syndrom
Genetisk årsag: trisomi 21 (3 kromosom 21)
Tandsættet:
- hyposonti hos ca. 20-50% af patienterne
- ofte agenesi af 2+2
- 93% mangler en eller flere 8ére
- mikrodonti
- flere emaljehypoplasier
- eruptionen er ofte forsinket
- mandibulært overbud, krysbid eller åbent bis
- åben mund (mouth breathers)
Carieserfaringen er nedsat pga:
- diastemata
- højt pH i saliva
- sen eruption
- OBS, da der kan være mere plak og mindre salivamængde
Parodontiet:
- gingivitis
- øget fæstetab
- dårlig MH
- tørre slimhinder
Tandbehandling:
- lang tilvænningsbehadnling
- tålmodighed
- evt. musik
Redegør for ansigstspalter
- Ansigtsudviklingen er afhængig af et stort sammenspil af gener
- Manglende sammenvoksning af ansigtet mellem pande og kæbe i 6-10. fosteruge –> læbe/gane-spalter
- Årsag: genetisk el. miljømæssig
Spalter kan opstå mellem:
- midtpandelap og overkæbeprocesser i 6-10. fosteruge –> læbe-gane-spalte
- midtpandelap og sidepandelapper –> læbespalte
- overkæbeprocesser i 8-10. fosteruge –> ganespalte
- under- og overkøbeprocesser –> macrostomia
Inddelinger:
- syndromiske: unilaterale og komplette
- Non-syndromiske: bilaterale og inkomplette
Prævalens:
- 1:500 nyfødte ( ialt 140 pr år i DK)
- mænd rammes hyppigere end kvinder (2:1)
Årsager:
- Arv: øget risiko hos kommende søskende
- raske forældre med et barn med ansigtsspalte har 5% risiko for at det næstfødte barn også har spalte
- genetisk rådgivning er indikeret
- prænatal diagnostik via ultralyd
- Miljøpåvirkninger under tidlig fosteruge 6-10. uge:
- teratogene substanser
- dioxiner, Hg, Pb, Cd
- alkohol i større mængder
- overdosering af A-vitamin
Tandsættet:
- prævalens af neonatalis er forøget
- agenesi, aplasi, emaljehypoplasi og asymmetrisk udvikling i begge tandsæt er øget
- plak pga. unormal tandstilling, insufficient læbelukke, mundåbning er hyppigt
- OBS på MH
Behandling sker i 4 faser:
1. Tidlig undersøgelse og forældrekontakt
2. Forebyggelse og behandling af det primære tandsæt + kirurgisk behandling af spalte
3. Når blandingstandsættet er udviklet, involveres patienten i forebyggelsen. Erstatning af manglende tænder
4. Behandling af permanente tandsæt, evt. suppleret med ortodontisk, kirurgisk eller protetisk behandling.
Forebyggelse under behandling:
- Behandling af tænder omkring spalten ift. caries og PA
- Lokal fluoridbehandling
- Pits og fissurforseglinger
- Kost og MH
Angiv frembrudstider for tænder
- Tandanlg for primære tandsæt og 6érne anlægges før fødslen
- Første primære tand erupterer i UK efter ca. 6 mdr.
- Det primære tandsæt er fuldt frembrudt i ca. 3-års alderen
- Incisiver fældes og første permanente molar(6érene) bryder frem i 6-års alderen (6-års tanden)
- Anden permanente molar (7érne) erupterer i 12-års alderen (12-års-tanden)
Angiv mineraliseringtider af de permanente tandanlæg
- Fra fødsel og op til 1 år: 6ére, 2-2, 1-1 og 1+1
- Fra 1-2 år: 2+2
- Fra 4-6 år: præmolarer og hjørnetænder i OK og UK
- Fra 6-8 år: 7érne
Modningen af emaljen sker ca. 1-2 år efter mineraliseringen, hvorfor der dental fluorose opstår senere end de angivne mineraliseringstidspunkter.
Angiv for tidlige tandfrembrud
Dentitio Praecox: tandfrembrud i mundhulen før det normale frembrudstidspunkt.
- Localisata: et lokalt tidligt frembrud
- Generalisata: generelt tidlige frembrud
Dens connatalus: connatal tand/natal tand –> tand frembrudt ved fødslen
Dens neonatalis: neonatal tand –> tand der bryder frem i den neonatale periode efter fødslen, dvs. indtil 6 uger efter fødslen.
Hyppighed:
- 1/716 fødsler
- Næsten altid de centrale incisiver i UK
Årsag:
- tidlig tandudvikling
- overfladisk lejring af tandkimet
- tidligt tab af primær tand –> fremmer eruption af den permanente tand
- genetisk betinget
- øget remodellering i knoglevævet
- efter mæslinger
Angiv forsinkede tandfrembrud
Dentitio Tarda: tandfrembrud i mundhulen efter det normale frembrudstidspunkt
Hyppighed: forsinket frembrud er hyppigere end for tidligt frembrud
Årsager:
Forskellige forhold kan forsinke eruptionen:
Lokale forhold:
- fibrøs gingival hyperplasi
- substatia compakta i knoglen er fortykket
- trangstilling
- fejllejring af tandanlæg (ektopisk lejrede 3+3)
- hyperodonto
- follikulære- eller eruptionscyster
- tumorer
Generelle forhold:
- nedsat produktion af væksthormon
- hypothyroidisme (lavt stofskifte)
- rakitis (vitamin D mangel)
- kromosomforstyrrelser, fx downs syndrom
Angiv fældningsforstyrrelser
Exfoliatio dentis: tandtab af primært mælketænder
Exfoliatio praecox dentis deciduus: for tidlig fældning af primære tænder:
- lokalisata: for tidligt fældning af enkelte tænder lokalt i tandbuen
- generalisata: for tidlig fældning af det primære tandsæt som helhed.
Årsager:
Årsager til lokalisata:
- følgevirkning af caries (pulpitis, nekrose, patodontitis apikalis)
- nedbrydning af knogle (osteolyse)
- betændelse i knogle (osteitis, akut maxillitis)
Årsager til generalisata:
- Neuropeni
- Hypofofatasi
- Symdromer: Hand-Schüller-Christans syndrom el. Akrodyni
Dens denciduus persistens: primær tand der forbliver i tandrækken udover den normale fældningstid –> bruges også “persistens”
Hyppighed: op til 4% af primære tænder persisterer
Årsager:
Lokale årsager:
- aplasi er permanente tandsæt indebærerat resorption af den primære tandrod ikke sker (i hvert fald i minemal grad)
- forkert lejring af den permanente tand forsinker resorptionen af den primære tandrod
- apikal parodontitis (bakterier, granulom el pus) hæmmer resorptonen
Generelle årsager:
- ektodermal dysplasi
- dysostosis cleidocranialis
Angiv retentionen ift. tandfrembrudsforstyrrelser
Dens retentus: Tand der er retineret når den forbliver i kæben ud over det normale frembrudstidspunkt
Inddelinger:
- symmetriske/asymmetriske
- solitære/multiple
- unilateral/bilateral
- helretineret/semiretineret
Helretineret (Dens retentus): ingen forbindelse mellem perikonarrum og mundhule
Semiretineret (Dens semiretentus): forbindelse mellem perikonarrum og mundhule
Lejring:
Heterotop lejring:
- mesioangulær
- horisontal
- distoangulær
- inverteret
Ottotop lejring:
- vertikal
Årsager:
Lokale årsager:
- ektopi (hyppigt): anormal lejring af tandkim
- forstyrrelser i tandfrembrud:
- trangstilling
- overtallige tænder (hyperdonti)
- traume
- obstruktion (tumor el. cyste)
Generelle årsager:
- hormonelle forstyrrelser
- amelogenesis imperfekta
- mikrognati
- dysostosis cleidocranalis
- Gardens syndrom
Hyppighed: 15-20% har retention af en eller flere tænder
Risiko for retention stiger ved:
- stillingsforandringer (trangstilling)
- resorption
- follikulære cyster
- periconitis
Hindret eruption: Tandens eruptionsvej er hindret af noget, fx trangstilling
Standset eruption: Tandens eruption standses, selvom der ikke er noget i vejen for dens eruption (gode pladsforhold) –> skyldes primært ankylose
Beskriv reimplantation af tænder
Reimpactio dentins: en reimpakteret tand er genindlejret i kæben efter tidligere at have været frembrudt i mundhulen (fx ifm. traume)
Reimpaktering: efter eruption kan tanden gå i infraokklusion og derefter reimpakterer –> skyldes ofte ankylose
Hyppighed:
- forekomst: 2% (oftest 05-05 pga. aplasi af 5-5)
- primære tænder rammes hyppigste (92% af tilfælde)
- forekommer primært i UK
Beskriv ankylose
Ankylosis dentoalveolaris:
- Sammenvoksning mellem tandsubstans og knogle¨
- Der er direkte kontakt og ledstivhed mellem tand og alveoleknogle –> PDL forsvinder og rodcementen går lokalt tabt
Patogenese:
- Efter traume el. hul på PDL
- Således agerer membranen ikke længere som barriere mod osteoklaster
- osteoklaster kan ikke kende forskel på knogle og dentin –> remodellering forsætter igennem rodhiden og danner således direkte kontakt mellem knogle og dentin –> tanden sidder fast i knogle og er ikke længere hængt op i parodontale fibre
Ætiologi: skader i rodhinden (PDL) som kan skyldes:
- traume
- kemisk el. fysisk irritation
- arvelige forhold
- lokale forstyrrelser af stofskifte
- lokale forstyrrelser af knogleremodelleringen
Infraposition:
- en ankylyseret tand sidder fast i alveoleknoglen, kan ikke rokkes
- følger ikke alveolekammens normale udvikling og højdevækst –> hos unge mennesker med ankylyserede tænder, vil tanden derfor ikke følge med nabotænderne op i okklusionsplanet og ender derfor med at være i infrapossition –> dette kan forårsage elongering af antagonister samt kipning af nabotænder, hvorfor anylose tænder skal bygges op i plast.
Diagnostik:
- perkussion: højere, metallisk tone
- radiologisk: PDL mangler lokalt, men kan være svært at se
- histologisk: PDL og cementlaget er beskadiget, og mangler lokal –> direkte kontakt mellem knogle og dentin/cement
Prævalens:
- mælketænder, som naturligt bør fældes, er mere tilbøjelige til “replacement resorption”:
- fordi de normalt skal fældes
- flere traumer hos børn
- lille areal for rodfæste før tanden er mere udsat for tryk
- Hyppighed: primære > permanente og UK > OK
Behandling:
- Lette tilfælde: pladsholder, fx plastopbygning
- Moderat tilfælde: evt. løsne tanden, luxation. Ved at lave bryd på ankylosen, kan det i heldige tilfælde medføre inflammation med fibrøs opheling, efter ca. 6 mdr.
- Svære/alvorlige tilfælde: ekstraktion. Specielt hvis underliggende permanente tand ikke erupterer normalt. FX. fjernes kun krone, da roden er omdannet til knogle
- Prognose: dårlig