Gastroenterologi Flashcards

(138 cards)

1
Q

Du modtager en 55-årig kvinde i AKM. Pt. i 10 dage haft tiltagende diare, abdominalsmerter og nu feber. Tidligere rask bortset fra lidt slidgigt. Ved indlæggelse:

  • Akut påvirket
  • Bleg
  • Temperatur 38,3 °C
  • BT 95/50 mmHg
  • Puls 110

Du mistænker akut gastroenteritis.

Hvilke anamnestiske, objektive og parakliniske fund vil kunne støtte diagnosen?

A

Diare (evt. blodig)

Feber

Kendt eksposition (udenlandsrejse, andre)

Nylig bredspektret antibiotisk behandling

Høj CRP og leukocyttal

Pseudomembraner ved sigmoideoskopi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Du modtager en 55-årig kvinde i AKM. Pt. i 10 dage haft tiltagende diare, abdominalsmerter og nu feber. Tidligere rask bortset fra lidt slidgigt. Ved indlæggelse:

  • Akut påvirket
  • Bleg
  • Temperatur 38,3 °C
  • BT 95/50 mmHg
  • Puls 110

Du mistænker divertikulitis.

Hvilke anamnestiske, objektive og parakliniske fund vil kunne støtte diagnosen?

A

Anamnese med tidligere anfald

Smerter, ømhed og udfyldning i venstre fossa

Pus per rectum (sjældent)

Inflammeret sigmoideum og divertikler ved billeddannende undersøgelse af abdomen

Inflammation og pus ved divertikler ved endoskopi (udføres sjældent i det akutte stadie)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Du modtager en 55-årig kvinde i AKM. Pt. i 10 dage haft tiltagende diare, abdominalsmerter og nu feber. Tidligere rask bortset fra lidt slidgigt. Ved indlæggelse:

  • Akut påvirket
  • Bleg
  • Temperatur 38,3 °C
  • BT 95/50 mmHg
  • Puls 110

Du mistænker inflammatorisk tarmsygdom.

Hvilke anamnestiske, objektive og parakliniske fund vil kunne støtte diagnosen?

A

Familiær disposition

Langsom debut

Eventuelt tidligere anfald

Blodig diare

Fund ved sigmoideoskopi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Du modtager en 55-årig kvinde i AKM. Pt. i 10 dage haft tiltagende diare, abdominalsmerter og nu feber. Tidligere rask bortset fra lidt slidgigt. Ved indlæggelse:

  • Akut påvirket
  • Bleg
  • Temperatur 38,3 °C
  • BT 95/50 mmHg
  • Puls 110

Du mistænker tarmiskæmi, specielt iskæmisk colitis.

Hvilke anamnestiske, objektive og parakliniske fund vil kunne støtte diagnosen?

A

Ældre patient

Kendt hjertekarsygdom/ arteriosclerose

Luft i tarmvæg ved CT scanning

Sigmoideoskopi: normal rectum men bleg eller inflammeret slimhinde i sigmoideum og evt. oralt herfor

Høj laktat i blod

Acidose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Du modtager en 55-årig kvinde i AKM. Pt. i 10 dage haft tiltagende diare, abdominalsmerter og nu feber. Tidligere rask bortset fra lidt slidgigt. Ved indlæggelse:

  • Akut påvirket
  • Bleg
  • Temperatur 38,3 °C
  • BT 95/50 mmHg
  • Puls 110

Du mistænker appendicitis.

Hvilke anamnestiske, objektive og parakliniske fund vil kunne støtte diagnosen?

A

Ømhed og evt. udfyldning i højre fossa (McBurney)

Peritoneal reaktion

Rektal eksploration med ømhed

Positiv UL eller CT scanning af abdomen

Blodprøver kan støtte diagnosen, men ikke afkræfte den

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Du modtager en 55-årig kvinde i AKM. Pt. i 10 dage haft tiltagende diare, abdominalsmerter og nu feber. Tidligere rask bortset fra lidt slidgigt. Ved indlæggelse:

  • Akut påvirket
  • Bleg
  • Temperatur 38,3 °C
  • BT 95/50 mmHg
  • Puls 110

Du mistænker septisk shock.

Hvilke anamnestiske, objektive og parakliniske fund vil kunne støtte diagnosen?

A

Aktuelle vitale parametre

Høj CRP og leukocyttal

Påvirket nyrefunktion

SIRS + tegn til infektion

Biokemiske tegn på DIC

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Du modtager en 55-årig kvinde i AKM. Pt. i 10 dage haft tiltagende diare, abdominalsmerter og nu feber. Tidligere rask bortset fra lidt slidgigt. Ved indlæggelse:

  • Akut påvirket
  • Bleg
  • Temperatur 38,3 °C
  • BT 95/50 mmHg
  • Puls 110

Du mistænker akut pancreatit.

Hvilke anamnestiske, objektive og parakliniske fund vil kunne støtte diagnosen?

A

Stort alkoholforbrug

Tidligere anfald

Galdesten (UL)

Lægemidler: Azathioprin, didanosin

Hypertriglyceridæmi

Stærke smerter

Høj S-amylase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Du modtager en 55-årig kvinde i AKM. Pt. i 10 dage haft tiltagende diare, abdominalsmerter og nu feber. Tidligere rask bortset fra lidt slidgigt. Ved indlæggelse:

  • Akut påvirket
  • Bleg
  • Temperatur 38,3 °C
  • BT 95/50 mmHg
  • Puls 110

Du mistænker tyndtarmsileus.

Hvilke anamnestiske, objektive og parakliniske fund vil kunne støtte diagnosen?

A

Turvise mavesmerter og hvis smerterne ledsages af kvalme og opkastninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv typiske symptomer for colitis ulcerosa.

A

Diarre

Blod og slim per rectum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Colitis ulcerosa: angiv typiske fund ved sigmoideoskopi.

A

granulering

vulnerabilitet

konfluerende sår

dehaustrering

pseudopolypper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Colitis ulcerosa: angiv typiske patoanatomiske fund.

A

kontinuerte forandringer strækkende sig oralt fra rectum

kun omfattende colon

afficerer mucosa og submucosa

kryptabscesser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Mb. Crohn: anamnestiske forskelle til colitis ulcerosa?

A

abominalsmerter

vægttab

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Mb. Crohn: typiske fund ved koloskopi?

A

diskontinuerte (segmentære) forandringer

”Skip lesions”

solitære læsioner

brostensrelief

ardannelse

stenoser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Mb. Crohn: beskriv patoanatomiske fund.

A

Kan afficere alle dele af gastrotintestinalkanalen

Transmural inflammation

Epitheloidcellegranulomer

Udfyldning

Fistler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Anfør komplikationer/manifestationer til Crohns sygdom.

A
  • Aftøs stomatitis (ulcerationer i mundhulen)
  • Fissura ani
  • Fistler (perianale, intestinokutane, intestinointestinale)
  • Tarmstenoser
  • Intrabdominale abscesser
  • Erythema nodosum
  • Pyoderma gangrenosum
  • Artralgier, arthritis, spondylarthritis
  • Iridocyklitis & episcleritis (ofte ved Colitis Ulcerosa)
  • Væksthæmning
  • Risiko for multiple abdominale operationer (som jo er karakteristisk for Mb Crohn) medfører i sig selv øget risiko for akut ileus operation og udvikling af incisionelt hernie
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

49-årig mand, tidligere rask, indlægges med turevise øvre abd.smerter af minutters varighed u/udstråling, men med kvalme og svedudbrud gennem et døgn. Har lidt mørkfarvet urin.

Objektivt er pt. let smertepåvirket, men afebril. Abd. er blødt u/udfyldninger med let ømhed i epigastriet og under hø. kurvatur. Ingen peritoneal reaktion. Normale tarmlyde.

Hvad er dine tentative diagnoser?

Hvilke supplerende undersøgelser vil du foretage?​

A
  • Cholecystolithiasis/choledocholithiasis
  • Ulcus duodeni/ventriculi eller komplikationer hertil
  • Pancreatitis acuta
  • UL-skanning af abdomen
  • Blodprøvemåling af bilirubin, ALAT, basisk fosfatase og amylase, leukocyttal og C-reaktivt protein
  • Evt. gastroskopi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Blodprøver er normale bortset fra bilirubin på 101 μmol/l (5-25 μmol/l), ALAT på 110 U/l (10-70 U/l) og basisk fosfatase på 659 U/l (40-165 U/l).

Hvilken type af leverpåvirkning er disse blodprøver bedst forenelig med?

Hvad kan årsagerne være til leverpåvirkning med de beskrevne blodprøver?

A

Kolestase

  • Ekstrahepatisk – galdevejsobstruktion (sten, striktur, tumorindvækst, levermetastaser)
  • Intrahepatisk – primær biliær cirrhose, medikamentel leverpåvirkning, evt. alkoholisk hepatitis
  • Levermetastaser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Nævn mulige komplikationer til choledocholithiasis/cholecystolithiasis.

A
  • Pankreatit
  • Akut cholangitis
  • Akut ascenderende cholecystitis
  • Icterus
  • Leverabsces
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er den primære behandling af choledocholithiasis/cholecystolithiasis?

A

ERCP med papillotomi og stenekstraktion. Evt. stentanlæggelse. Hos yngre og i tilfælde af tidligere anamnese med galdestenssymptomer vil der tilbydes efterfølgende cholecystectomi.

evt. PTC med stentanlæggelse

I sjældne tilfælde operation for choledochussten (kirurgisk fjernelse af choledochussten) og cholecystektomi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Nævn komplikationer til cholecystectomi.

A
  • Død (ca. 0,2%)
  • Skader på ductus choledochus og ducti hepatici (ca. 0,5%)
  • Cholascos/cysticus lækage
  • Intraabdominal blødning
  • Intraabdominal absces
  • Sårinfektion
  • Trokar herniering
  • (Postcholecystectomi syndrom)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

På 9. døgn efter sin operationen indlægges pt. akut på medicinsk afdeling pga. almen ubehag, dyspnø og trykken for brystet. Der er ingen abdominale klager.

Nævn differentialdiagnostiske muligheder og angiv kort de relevante parakliniske og billeddiagnostiske undersøgelser for differentialdiagnoserne.

A
  • Lungeemboli
    • CT-skanning med kontrast af lunger
    • lungeskintigrafi
    • ekkokardiografi (D-dimér ikke anvendelig på grund af nylig operation)
  • Pneumoni
    • Røntgen af thorax
    • ekspektorat til D/R
    • blodgasanalyse
  • Akut koronar syndrom
    • Ekg
    • ekkokardiografi
    • myokardieskintigrafi
    • røntgen af thorax
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

42-årig mand, tidligere rask, ingen operationer eller alkoholmisbrug. Patienten indlægges akut pga. pludselige indsættende diffuse abdominale smerter gennem 5 – 6 timer. Kort efter smertedebut er der 5 - 6 alimentære opkastninger og 2 - 3 tynde ublodige afføringer. Ved indlæggelsen er pt. akut smertepåvirket, klamtsvedende med tp. 39,2 °C. Puls er 88/min med BT 190/95 mmHg.

Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser gør du dig umiddelbart ud fra patientens anamnese og objektive fund?

A
  • Akut pancreatitis
  • Appendicitis acuta
  • Cholelitiasis/cholecystitis
  • Nefrolithiasis med urospepsis/cystopyelithis.
  • Ileus
  • Perforeret ulcus/hulorgan
  • Diverticulitis coli
  • Gastroenteritis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvorledes stilles diagnosen colitis ulcerosa?

A

Fravær af infektiøs årsag med diare, ofte med blod, slim og pus af mere end ca. 2 ugers varighed eller gentagne tilfælde.

Granuleret, vulnerabel slimhinde ved endoskopi

Inflammation, næsten udelukkende omfattende mucosa, i biopsi med abnorm kryptarkitektur og kryptabscesser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Redegør for kirurgisk behandling af colitis ulcerosa.

A

Det er en, to eller tre step operation.

Hos udvalgte kan der foretages proktokolektomi og direkte anlæggelse af ileoanal anastomose med eksempelvis J-pouch.

Ved svær sygdom vælges ofte primært kolektomi. Herefter i et eller to stadier anlæggelse af pouch, hvor de distale 40-50 cm af tyndtarmen anvendes til opbygning af pouch. Enten færdiggøres operationen her, alternativt anlægges en loop ileostomi, der herefter lukkes efter ca. yderligere 3 måneder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
**Inddel den a priori sandsynlige årsag til icterus i relation til alderen (nyfødte, børn/unge, voksne, gamle).**
**Nyfødte:** Fysiologisk icterus. **Børn og unge:** Gilberts syndrom eller hepatitis A og B. Sjældnere er autoimmun hepatitis og genetiske defekter (Wilsons sygdom). **Midaldrende personer:** Galdesten, cirrose - specielt på alkoholisk basis. Hepatitis B og C og toksisk påvirkning. **Ældre:** Maligne sygdomme i lever og pancreas , galdesten, højresidig hjerteinsufficiens.
26
**Nævn cirrosestigmata.**
spidernævi \> 5 som ses oftest på truncus for- og bagflade palmart erythem, hvide negle laklæber, ikterus caput medusae hård, forstørret, ofte puklet lever, splenomegali, ascites testesatrofi, gynækomasti nedsat kropsbehåring
27
**Nævn mindst 4 årsager til levercirrose.**
* Alkohol og alkoholisk hepatitis, * hepatitis B og C, autoimmun hepatitis, * primær biliær cirrose, * primær scleroserende cholangitis, * genetiske årsager (hæmokromatosis, Wilsons sygdom), * NASH (non-alkoholisk stereohepatitis), * toksisk hepatitis, * Kryptogen
28
Der blev taget nogle indledende blodprøver der viste P-bilirubin på 155 μmol/l (5-35 μmol/l), P-basisk fosfatase 426 U/l (35 – 105 U/l) P-ALAT 135 U/l (10-70 U/l), koagulationsfaktorer II-VII-X 0,55 (0,7 – 1,3) og P-albumin 28 g/l (36-45 g/l). ## Footnote **Hvilke diagnostiske overvejelser giver de biokemiske fund anledning til?**
Cholestase
29
62-årig kvinde henvender sig til egen læge pga. blod i afføringen. Hun har gennem nogle uger bemærket, at der var rødt blod udenpå en ellers normal afføring. Afføringen har før aktuelle altid været regelmæssig og af normal konsistens med frekvens x 1 daglig. Normal appetit. Intet vægttab. Ingen symptomer i øvrigt. ## Footnote **Hvad skal den praktiserende læge spørge om og gøre initialt?**
Tidligere kolorektal neoplasi eller endometrie cancer samt om familiær disposition til kolorektal cancer, som er ensbetydende med høj risiko for kolorektal cancer og dermed henvisning til primært koloskopi. Generel klinisk undersøgelse inkl. abdominal palpation. Rektaleksploration (kan afsløre 2/3 af de rektale cancere). Hgb-måling. Gynækologisk undersøgelse. Viderehenvisning til endoskopi (speciallæge eller hospital).
30
Udredningen viste en malignitetssuspekt tumor med nederste begrænsning 17 cm fra analåbningen. Der er taget biopsier og disse viser adenokarcinom. ## Footnote **Hvilke undersøgelser skal herefter foretages?**
Ultralyd af hepar mhp. metastaser. Røntgen af thorax mhp. metastaser, alternativt CT-skanning af thorax og øvre abdomen. Undersøgelse for synkron cancer i resten af colon. Synkron kolorektal cancer forekommer hos op til 5% og diagnosticeres bedst ved koloskopi. Der skal derfor enten foreligge en komplet præoperativ koloskopi eller (hos kurativt opererede patienter) udføres en postoperativ koloskopi indenfor de første tre måneder. Intraoperativ palpation af den øvrige del af colon sikrer ikke påvisning af små tumorer eller adenomer.
31
**Redegør for Dukes stadieinddeling og de tilhørende 5-års overlevelsesrater.**
Dukes A = tumor begrænset til tarmvæggen, ingen gennemvækst; 90-95% Dukes B = tumor vokset igennem tunica muscularis, ingen lymfeknudemetastaser; 60-70% Dukes C = tumor har metastaseret til lymfeknuder; 35% Dukes D = fjernmetastaser (lever og/eller lunger); 0-5%
32
**Nævn de 4 hyppigste komplikationer til akut colondiverticulitis udgået fra colon sigmoideum og beskriv kort symptomerne ved disse komplikationer.**
**Perforation** – Lokaliseret abscesdannelse med feber og ømhed. Hvis der er perforation til frit peritoneum, da diffus peritonitis med defense musculaire. **Blødning**, visende sig som hæmatokeksi – eventuelt med almen påvirkning af kredsløbet. **Fistulering**. Fistler til blære eller vagina. Ved fistulering til blæren klager patienten over recidiverende blærebetændelser eller pneumaturi. **Stenose**. Efter gentagne diverticulitis anfald kan arvævsdannelsen føre til stenose. Det viser sig primært som ændret afføringsmønster.
33
En 47-årig mand indlægges akut pga. blodig opkast. Pt er shockeret med lavt BT og hurtig puls. Er uklar og har svært ved at bidrage relevant til anamnesen. Kaster blod op i modtagelsen. Objektivt dufter han af alkohol, der er flere spider naevi på thorax’ forflade, og abdomen er udspilet med dekliv dæmpning. Der er underekstremitetsødemer. ## Footnote **Beskriv i detaljer, hvordan du vil behandle patienten i denne akutte fase. Begrund rækkefølgen af komponenterne i behandlingen.**
* Terlipressin i.v. * Pt har obj. tegn på inkompenseret cirrhose (spider naevi, ascites, ødemer). Dette taler for, at hæmatemesen kunne være pga. blødende øsofagusvaricer (portal hypertension). Derfor relevant umiddelbart at sænke portaltrykket med terlipressin. Dette nedsætter blødningshastigheden fra varicerne, begrænser blodtabet, mindsker behovet for blodtransfusion, øger BT og forbedrer oversigten ved efterf. endoskopi mhp. at identificere blødningskilden. Hvis blødningskilden er en anden, vil terlipressin pga. den generelle vasokonstriktoriske effekt ofte alligevel have en stabiliserende effekt. * i.v. adgang * Tilførsel af plasmaekspander (albumin) – ikke NaCl! * Anlæggelse af ventrikelsonde mhp. at opsuge blodet og dermed monitorere blødningshastigheden. * Blodtransfusion * Laktulose i sonden mhp. at forebygge/behandle hepatisk encephalopati. * Antibiotika-profylakse, f.eks. ciprofloxacin i.v. * evt. nitroglycerin i. v.
34
**Hvilken behandling af øsofagusvaricer kan foretages under endoskopien?**
Ligering eller sklerosering af varicerne
35
**Hvilke er de hyppigste udløsende årsager til hepatisk encephalopati (coma hepaticum)?**
Gastrointestinal blødning Hyponatriæmi Dehydrering Infektion Obstipation Diaré
36
**Beskriv patogenese ved hepatisk encephalopati (hepatisk coma).**
Bakteriel dekomposition af protein i tarmen medførende øget dannelse af ammonium og andre toksiske stoffer, der i vid udstrækning passerer forbi leveren (pga. dens nedsatte funktion og shunter uden om leveren) til hjernen, som hæmmes af disse stoffer (”falske” neurotransmittere).
37
**Beskriv klinik ved hepatisk encephalopati (hepatisk coma).**
træthed nedsat initiativ øget reaktionstid (grad 1), konfusion (grad 2), sovende, svær at vække (grad 3), helt reaktionsløs (grad 4) i de lave grader kan der være asterixis (basketremor eller flapping)
38
**Beskriv behandling ved hepatisk encephalopati (hepatisk coma).**
Laktulose doseret til 3-4 løse afføringer per døgn. Identificere og behandle udløsende faktorer. Regelmæssig aspiration fra ventriklen for at opdage og aspirere evt. blod. Profylaktisk syrepumpehæmmer i.v. Ved alkoholisk leversygdom thiamin og B-combin i.v. Ofte kaliumtilskud, zinktilskud, magnesiumtilskud, fosfattilskud. Tilføre stigende mængder protein evt. i.v. Undgå NSAID præparater. Tilbageholdenhed med sedativa og analgetika. Ved kronisk encephalopati evt. tilskud af forgrenede aminosyrer
39
**Beskriv patogenese af ascites betinget af levercirrhose.**
portal hypertension splanknisk arteriolær vasodilatation øget kapillærtryk og øget filtration lymfedannelse større end lymfekarrenes kapacitet ascitesdannelse den splanknisk arteriolære vasodilatation medfører efterhånden også faldende systemisk arterietryk stimulation af renin-angiotensin systemet, det sympatiske nervesystem og ADH-produktion natrium og vand retention, som øger ascitesdannelsen.
40
**Beskriv klinik ved ascites betinget af levercirrhose.**
Tiltagende abdominalomfang, tyngdefornemmelse, udspænding af huden. evt umbilikalhernie, perifere ødemer og påvirket respiration (dyspnø). Dekliv dæmpning ved perkussion. Skifter beliggenhed ved lejeskift.
41
**Beskriv behandling af ascites betinget af levercirrhose.**
Natrium-restriktion evt. væskerestriktion diuretika (loop-diureticum + aldosteronantagonist) evt. laparocentese ledsaget af albumin i.v. for at modvirke cirkulatorisk dysfunktion evt. TIPS (transvenøs intrahepatisk portosystemisk shunt), der kan reducere den portale hypertension og dermed mindske ascitesdannelsen Ved spontan bakteriel peritonitis (forhøjet leukocyttal i ascitesvæsken ved ascites prøvepunktur med tynd kanyle) behandles med antibiotika (cefotaxim).
42
**Nævn mindst 2 ikke-hepatologiske årsager til ascites.**
Malign sygdom i abdomen (f.eks. ovarie-cancer) Højresidig hjerteinsufficiens Budd-Chiari syndrom (levervenetrombose) Kronisk pancreatitis med fistel til peritoneum Tuberkuløs peritonitis
43
**Nævn 4 årsager til cirrhose.**
Kronisk alkoholmisbrug Kronisk hepatitis B Kronisk hepatitis C Primær biliær cirrhose Autoimmun hepatitis Primær scleroserende cholangitis Hæmochromatose Evt : Non-alkoholisk steato-hepatitis (NASH)
44
**Beskriv kort hvilke aspekter af leverfunktionen albumin afspejler.**
Syntetiseres kun i leveren. Halveringstid ca. 2.5 uger. Lave værdier tyder derfor på kronisk nedsat leverfunktion, såfremt en svært nedsat proteinoptagelse eller et øget albumin-tab i nyrer eller tarm kan udelukkes. På grund af den relativt lange halveringstid vil akut leverfunktionsnedsættelse ofte ikke medføre nedsættelse af albumin.
45
**Beskriv kort hvilke aspekter af leverfunktionen protrombin / INR afspejler.**
Koagulationsfaktor 2, 7, 10 (”prothrombin”) eller INR (International Normalized Ratio). Halveringstid mindre end et døgn. Dannes i leveren. Processen kræver K-vitamin (phytomenadion). Lav faktor 2, 7, 10 (høj INR) tyder på nedsat leverfunktion, såfremt K-vitamin mangel kan udelukkes (evt. tilførsel af K-vitamin i.v.). På grund af den korte halveringstid vil akut leverfunktionsnedsættelse medføre hurtigt fald i faktor 2, 7, 10 (stigning i INR).
46
**Beskriv kort hvilke aspekter af leverfunktionen bilirubin afspejler.**
Bilirubin er slutproduktet i nedbrydningen af hæmoglobin fra udtjente røde blodlegemer. Højt bilirubin kan skyldes øget dannelse pga. hæmolyse (præhepatisk icterus), hæmmet optagelse, nedsat transport, nedsat konjugering i levercellerne eller nedsat transport over galdekapillærmembranen (hepatisk icterus), eller endelig obstruktion af de intrahepatiske eller ekstrahepatiske galdeveje (cholestase) (posthepatisk icterus).
47
**Beskriv kort hvilke aspekter af leverfunktionen ASAT/ALAT afspejler.**
En forhøjelse tyder på destruktion af levercellerne, således at disse intracellulære enzymer frigøres til plasma. Jo højere værdier, jo højere er levercelle-destruktionshastigheden. Meget høje værdier ses ved akut leverskade (akut viral hepatitis, akut toxisk hepatitis (f.eks. paracetamolforgiftning)).
48
**Beskriv kort hvilke aspekter af leverfunktionen basisk fosfatase afspejler.**
Findes specielt i levercellernes membraner og i cytoplasmaet, især omkring galde-canaliculi. Ved obstruktion af de intrahepatiske og ekstrahepatiske galdegange (cholestase) lækkes dette enzym i øget grad til plasmaet. Forhøjelse af basisk fosfatase kan derfor indikere cholestase.
49
**Angiv de 3 måder morbus Crohn kan manifestere / præsentere sig på.**
**Inflammatorisk** med almensymptomer (feber og vægttab), abdominalsmerter, diarre, evt. blodig ved colonaffektion. **Fibrostenotisk** med især postprandiale smerter og vægttab. **Fistulerende** med enten perianale fistler, entero-cutane fistler, entero-enteriske fistler eller fistler til andet hulorgan.
50
**Angiv de 3 hyppigste lokalisationer af morbus Crohn og deres hyppighed.**
Ileo-colisk 45% Distale ileum 33% Colon 20%
51
**Angiv de medicinske behandlingsprincipper for morbus Crohn med angivelse af præparatgruppe for den akutte opblussen.**
Antibiotika – metronidazol eller ciprofloxacin Prednisolon, (budesonid ved sygdom i ileum terminale) ”Biologiske lægemidler” – anti-TNF alfa behandling (infliximab, adalimumab), anti-α4-integrin (natalizumab). Protonpumpehæmmer ved gastroduodenal sygdom.
52
**Angiv de medicinske behandlingsprincipper for morbus Crohn med angivelse af præparatgruppe for den kronisk aktive sygdom.**
Immunmodulerende behandling – azatioprin, 6-mercaptopurin, methotrexat. Biologiske lægemidler Sulfasalazin, mesalazin.
53
**Definér rectums længde.**
15 cm fra ydre analåbning
54
**Forklar begreberne hæmatemese, melaena og hæmotoeksi.**
**Hæmatemese** = blodig opkastning, som kan være frisk, rød eller sort ”kaffegrums” hæmatin. **Melaena** = sort, tjærefarvet, tynd, karakteristisk lugtende afføring. Tyder på øvre blødning. **Hæmatokesi** = større, friskrød blødning per rectum. Tyder på nedre blødning.
55
**Nævn 3 alkohol-inducerede leversygdomme – beskriv for hver af dem det histologiske billede og angiv om forandringerne er reversible eller irreversible.**
**Steatose**: ophobning af fedtvakuoler i hepatocytterne, ofte mest udtalt i zone 3; fuld reversibel **Statohepatitis**: steatose, levercellenekrose/degeneration med ballooning og Mallery legemer, pericellulær fibrose, inflammation med lymfocytter og granulocytter, starter i zone 3; kan være reversibel eller hele op med fibrose omkring centralvenerne (medfører portal hypertension). **Cirrhose**: ophævet arkitektur, fibrose, regenerationsnoduli; irreversibel.
56
**Nævn 5 årsager til nedre gastrointestinal blødning.**
Neoplasmer inkl. polypper Divertikler Angiodysplasier Hæmorider Colitis ulcerosa Iskæmisk colitis, stråleproktit Ulcus recti, Mechels divertikel
57
**Anfør mindst 4 kliniske tegn (objektiv undersøgelse) til peritoneal reaktion ved akut abdomen.**
Direkte ømhed Indirekte ømhed Perkusionsømhed Slipømhed Defence musculaire (muskelværn) Patienten ligger helt stille i sengen og vil undgå bevægelse
58
**Giv en systematisk inddeling af hernia inguinalis.**
Laterale hernier (lateralt for a. epigastrica inferior) = medfødt = indirekte Mediale hernier (medialt for a. epigastrica inferior) = erhvervet = direkte Et inguinal hernier kan forekomme både uni- (i 80% af tilfældene) og bilateralt (20% af tilfældene) Et kombineret lateralt og femoralt hernie kaldes saddelhernie
59
En 65-årig mand får ved gastroskopi diagnosticeret et 2 cm stort, dybt, ikke-blødende ulcus placeret få centimeter fra pylorus i ventriklen. ## Footnote **Skitser kort yderligere udredning og behandling.**
* Biopsier fra ulcus-kanten (snarere end fra ulcus) for at udelukke malignitet * Biopsier fra ventriklen mhp. Helicobacter * Udspørg om indtag af NSAID/acetylsalicylsyre * Syrepumpehæmmer i 4-6 uger * Eradikationsbehandling hvis Hp-positiv * Henvisning til kirurgisk vurdering, hvis der er tegn på malignitet * Kontrolgastroskopi, når såret forventeligt er helet, fx om 6 uger * Seponering af ulcerogen medicin
60
**Hvad menes der i den danske nomenklatur med et ”stranguleret” og et ”incarcereret” hernie?**
Stranguleret = Irreponielt hernie uden kompromitteret blodforsyning Incarcereret = Irreponibelt hernie med kompromitteret blodforsyning
61
**Hvilke(n) blodprøve(r) er specielt velegnet til at vurdere, om der er tale obstruktion af de dybe galdeveje?**
* Bilirubin * ALAT (alanin-amono-transferase) * P-basiske fosfataser * P-γ (gamma)-glutamyltransferase
62
**Beskriv kort operationsindikationerne ved benign galdeblærestensygdom.**
* Smerter (socialt invaliderende smerter under højre kurvatur evt. med udstråling til skulderblad evt. ledsaget af kvalme opkastning. Smerterne er af timers varighed og optræder hyppigst om natten) * Komplikationer til sten * Sten i dybe galdeveje (Koledokussten). Sten kan give anledning til ikterus * Akut kolecystitis * Pankreatitis
63
**Beskriv virkningsmekanisme og anvendelsen af ondansetron og sumatriptan.**
Ondansetron er en serotonin [5-HT3] antagonist som anvendes i behandlingen af kvalme og opkastning i forbindelse med f.eks. anæstesi eller kemoterapi. Sumatriptan er en serotonin [5-HT1D] agonist der bruges til akut behandling af migræne.
64
**Hvilke radiologiske undersøgelser vil kunne påvise et perforeret ulcus duodeni?**
Oversigt over abdomen Stående røntgen af thorax CT-skanning af abdomen Røntgen af ventrikel med vandig kontrast
65
**Angiv et behandlingsforslag ved infektion med Helicobacter pylori.**
Triplekur med syrepumpehæmmer og to af følgende tre antibiotika: clarithromycin, metronidazol, amoxicillin. Behandling i mindst 7 dage.
66
**Angiv inddeling af hernia hiatus esophagi, samt hvilke kriterier der skal være opfyldt for de to typer hiatus-hernier**.
glidehernie (cardia i thorax) para-oesophagealt hernie (cardia i abdomen)
67
**Hvad kaldes en rift i mucosa på overgangen mellem oesophagus og ventrikel, typisk opstået i forbindelse med kraftige opkastninger?**
Mallory-Weiss-læsion
68
Man skelner makroskopisk mellem 2 undertyper af levercirrhose. ## Footnote **Hvilke?**
makronodulær mikronodulær
69
Anti-cytokin, specifikt anti-TNFα, har udbredt anvendelse som immunsupprimerende terapi til inflammatoriske og autoimmune sygdomme. ## Footnote **Beskriv hvilke celletyper der udtrykker TNFα, og hvilke celletyper der responderer på TNFα stimulering.**
TNFa produceres af makrofager, mast celler og T celler. Makrofager aktiveres til produktion af proinflammatoriske cytokiner ved TNFa-stimulation
70
**Giv eksempler på anti-TNFα lægemidler og hvilke indikationer de anvendes til.**
Etanercept – RA, PSO, ankylosing spondylitis Infliximab – RA, Crohn’s, UC, ankylosing spondylitis, PSO Golimumab - RA, ankylosing spondylitis, PSO Adalimumab - RA, Crohn’s, ankylosing spondylitis, PSO Certolizumab – Crohn’s
71
**Angiv navnet på prototypen for lægemidler, der virker som protonpumpehæmmer, og beskriv virkningsmekanismen.**
Omeprazol Protonpumpehæmmerne virker ved at binde kovalent til protonpumpen (H+/K+-ATPasen) i parietalcellen og dermed inhiberer dens funktion. Omeprazole er et pro-drug, der kræver omdannelse i det sure miljø i paritalcellens intracellulære vesikler og kanalliculære system.
72
**Angive 3 lægemidler der sænker syre sekretionen i ventriklen.**
Omeprazol Ranitidin Misoprostol
73
**Nævn mindst tre makroskopiske/og eller mikroskopiske forandringer ved Mb.Crohn.**
Cobbelstone Skip lesions Ulcerationer/erosioner Transmural inflammation Granulomer
74
**Hvordan vil du håndtere en patientens cikatrice, når denne er rød og hævet?**
Suturene/agrafferne fjernes, og såret spaltes. Såret renses med saltvand, og der ilægges en absorberende forbinding. Skiftning dagligt og eventuelt re-suturering på 4. dagen i (fortsat) antibiotisk dække. Ved større forurenede sår kan der overvejes VAC behandling (Negative Pressure Wound Therapy)
75
**Hvad er den hyppigste indikation for at anvende loperamid?**
operamid bruges til behandling af diarré
76
**Hvordan virker loperamid?**
Loperamid bindes til opioidreceptoren i tarmvæggen og hæmmer derved tarmmotiliteten med øget intestinal transittid til følge.
77
En patient er akut opereret med en tyndtarmsanastomose. 4 dage senere kommer der tyndtarmssekret i patientens cikatrice og patienten er forkvalmet, febril, klager over mavesmerter og kaster op. ## Footnote **Hvilke 2 hovedårsager mistænker du?**
Tyndtarmslæsion Anastomoselækage
78
**Beskriv virkningsmekanismen for 3 forskellige syresekretionsdæmpende lægemidler med forskelligt target til behandlingen af ulcus.**
* **Protonpumpeinhibitorer:** fx omeprazol – virker ved at binde kovalent til proton-pumpen og dermed hæmme dens funktion. Det er et pro-drug, hvor en reaktiv sulfonamid dannes i surt miljø og binder til receptoren * **H2-receptorhæmmere:** fx ranitidin – virker ved hæmme histamin 2 (H2) receptoren ved en reversibel binding * **Prostaglandin-analoger:** misoprostol – en prostaglandin analog, der hæmmer syresekretionen samtidig med at den øger bicarbonat og mucosasekretionen og øger det lokale blod-flow
79
Tyndtarmsbiopsier og blodprøver kan give diagnosen coeliaki. ## Footnote **Beskriv kort årsag, patofysiologi og symptomer ved denne sygdom.**
* **Årsag**: Intolerance overfor gliadin, der findes i gluten fra hvedemel, men også i mindre mængder i mel fra rug og byg * **Patofysiologi**: Når en kost med gluten indtages, udløses en immunologisk reaktion med inflammation i tyndtarmsslimhinden. Dette medfører, at overfladearealet mindskes (villusatrofi) * **Symptomer**: diarre og nedsat evne til at optage næringsstoffer og dermed i visse tilfælde underernæring samt manglende trivsel i barnealderen
80
**Hvordan behandles coeliaki?**
Coeliaki behandles med en livslang diæt uden indhold af gluten. I praksis vil det være en kost uden hvede, rug og byg. Hvis gluten helt elimineres fra kosten vil tyndtarmsslimhinden blive normaliseret, hvorved næringsstoffer atter bliver optaget normalt. Der kan være forbigående problemer med indtagelse af fx mælkesukker (laktoseintolerans) og andre fødeemner. Derfor vil der være indikation for kost- og vitamintilskud, indtil tarmfunktionen er normaliseret.
81
**Nævn mindst 4 differentialdiagnoser hos en 62-årig mand, der gennem 6-8 uger har haft vandig ublodig diarré.**
* Cancer coli * Inflammatorisk tarmsygdom, herunder mikroskopisk colitis: dvs. enten collagen colitis eller lymfocytær colitis * Infektiøs diaré * Cøliaki * Galdesyre-malabsorbtion * Polyp, herunder villøst adenom * Bivirkning til nystartet medicinering
82
**Hvordan undersøger man for ascites (klinisk og paraklinisk)?**
Ascites kan udperkuteres: der startes med pt i rygleje og der udperkuteres grænsen mellem luft og vand/væv, herefter lægges pt på siden og grænsen mellem luft og væske/væv udperkuteres igen - hvis grænsen har flyttet sig, er der fri væske i peritoneum. Ultralyd (eller anden scanning) evt. diagnostisk punktur.
83
**Hvilke anamnestiske oplysninger vil du lægge vægt på for at afklare årsagen til ascites?**
* Tidligere sygehistorie * Gynækologisk anamnese * Familieanamnese/dispositioner til leversygdom * Brystsmerter, åndenød * Alkoholanamnese * Varighed og ledsagesymptomer * Udenlandsrejser, iv-misbrug og andre risikofaktorer for viral hepatitis * Medicin og naturmedicin * Vægttab (før ascites) og andre B-symptomer
84
Du mistanker at patienten har levercirrose og skal bestille parakliniske prøver. ## Footnote **Hvilke blodprøver vil du ordinere for at afklare leverens tilstand og årsagen til levercirrosen? Begrund kort blodprøvevalget.**
Almindelige blodprøver med udvidede levertal CRP, leucocytter + differentialtælling, kreatinin, karbamid, Na, K, hæmoglobin, MCV, reticulocytter, bilirubin, basisk fosfatase, koagulationsfaktorer (INR/PP/faktor 2,7 og 10), ALAT (ASAT), LDH, γGT _Udredning af hvilken leversygdom der er tale om:_ * IgG (primært forh. ved autoimmun hepatit) * IgA, IgM (primært forh. ved primær biliær cirrhose) * ferritin, jern og transferrin (mhp. hæmokromatose) * α- 1-antitrypsin, blodsukker, HbA1c, triglycerider, kolesteroler (mhp. leverpåvirkning ved metabolisk syndrom) * anti-HCV, HCV-RNA, HBVsAg, anti-HBVs (mhp kronisk viral hepatitis) * ANA, ANCA, mitokondie antistof (primær biliær cirrhose) * glatmuskelcelleantistof, lever-nyreantistof (autoimmun leversygdom)
85
Du laver diagnostisk ascitespunktur. ## Footnote **Hvilke analyser vil du sende ascitesvæsken til?**
cytologi celletælling og evt. differentialtælling af leukocytter dyrkning i bloddyrkningskolber proteinindhold evt. amylase ved mistanke om pancreatogen ascites
86
**Hvordan ser ascitesvæske normalt ud?**
Klar gul som urin
87
**Hvad giver gul og uklar ascitesvæsken dig mistanke om?**
At der er for mange celler i væsken. Det kan være enten tumorceller pga. carcinomatose eller leukocytter pga. infektion/spontan bakteriel peritonitis (SBP).
88
Patienten har ascites på baggrund af leversygdom og skal behandles. ## Footnote **Hvilken medicin vil du påbegynde og i hvilke doser?**
spironolacton 50-100 mg dgl eller spironolacton 50-100 mg dgl + furosemid 40-80 mg dgl. Antibiotika hvis parakliniske undersøgelser bekræfter mistanke om spontan bakteriel peritonitis (SBP).
89
**Hvilke ændringer i elektrolytbalancen kan ses ved ordination af hhv. spironolacton og furosemid?**
Spironolacton: hyperkalæmi og hyponatriæmi Furosemid: hypochloridæmi, hyponatriæmi, hypokaliæmi
90
**Hvilken behandling er standard for autoimmun hepatitis?**
Prednisolon og azathioprin
91
**Nævn karakteristika for tyndtarmsileus.**
* Tidligere abdominale operationer * Kortere sygdomsforløb * Opkast/aspirat * Irreponibelt lyskebrok (fastsiddende, indeklemt, incarcereret – lyskebrok, inguinalhernie, femoralhernie) * Koliksmerter (kolikker, turevise smerter)
92
**Nævn karakteristika for colonileus.**
* Længere anamnese (snigende forløb) * Tidligere volvulus * Diarre * Tumor ved rektaleksploration * Udtalt abdominal distension * Konstante smerter
93
**Nævn mindst 4 faktorer, der taler for laparoskopisk frem for åben kirurgi ved operation for appendicitis.**
Reduceret forekomst af: * Sårinfektion * Postoperative smerter * Varighed af rekonvalescens * Ardannelse i huden * Adhærencer * Incisionalhernie Endvidere optimeret indblik i hele peritonealkaviteten
94
Appendix findes tyk, inflammeret og loddet ind mod bagsiden af coecum og colon ascendens, hvor der er en mindre absces. ## Footnote **Hvad er den mest sandsynlige diagnose?**
Appendicitis acuta med perforation
95
**Nævn mindst 4 årsager til konvertering af en laparoskopisk operation til åben operation.**
Kraftig blødning, der ikke kan kontrolleres Organlæsion, som ikke kan håndteres med laparoskopisk teknik Massive peritoneale adhærencer Manglende overblik over anatomiske forhold Manglende fremgang af operationen Uerfaren laparoskopisk operatør
96
**Nævn mindst 3 disponerende faktorer til udviklingen af incisionelhernie (arbrok).**
Sårinfektion Fedme Ukorrekt kirurgisk teknik ved bugvægslukningen Åben frem for laparoskopisk operationsteknik Tobaksrygning Hankøn
97
**Nævn mindst 3 ekstraintestinale manifestationer fra hvert sit organsystem ved inflammatorisk tarmsygdom.**
* Led * Perifer artropati * Sacro-iliitis * Mb. Bechterew (ankyloserende spondylit) * Øjne * Uveitis * Episcleritis * Hud * Pyoderma gangraenosum * Erytema nodosum * Lever * Primær sklerosende kolangitis * Nyrer * sten ved malabsorption ved mb. Crohn, og kun i denne situation * Osteoporose
98
**Nævn mindst 5 tyndtarmslidelser, som kan være årsag til malabsorption eller maldigestion.**
* Cøliaki * Crohns sygdom * Galdesyremalabsorption * Disakkaridasemangel * Bakteriel overvækst * Stråleenteritis * Lymfom * Giardiasis
99
**Nævn mindst tre diagnostiske kriterier for diagnosen colitis ulcerosa.**
Negative fæcesdyrkninger Blodig diarré, pus, slim Symptomvarighed \> 3 uger Klassiske endoskopiske (eller radiologiske forandringer) Sikre histologiske fund (f.eks. kryptirregularitet og histopatologisk tegn på kronisk inflammation)
100
**Nævn hvilke typer af viral hepatitis der findes. Nævn desuden dem, som kan gå over i et kronisk forløb – og angiv hyppigheden heraf.**
Der findes A, B, C, D og E samt G. De, som kan gå over i et kronisk forløb, er hepatitis B (hvor ca. 5 % bliver kroniske virusbærere) og hepatitis C (hvor ca. 80 % bliver kroniske virusbærere).
101
**Nævn de akutte kliniske tegn til nedre gastrointestinal blødning.**
Hæmatokesi (frisk blødning per rektum) evt. kredsløbspåvirkning (sjældent) yderst sjældent smerter
102
**Angiv hyppige årsager til nedre gastrointestinal blødning hos en voksen patient.**
Hæmorideblødning Analfissurblødning Divertikel (hyppigst) Neoplasi (benign eller malign) Infektiøs enterocolitis
103
**Angiv hvilke kliniske og biokemiske parametre, der bruges til vurdering af colitis ulcerosas sværhedsgrad.**
Parametre associeret med svær colitis ulcerosa: * feber * puls (takycardi) * stort antal blodige diarréer/døgn * abdominalsmerter * nedsat hæmoglobin * akutfasereaktant-forhøjelse (f.eks. CRP) * nedsat albumin
104
**Nævn mindst 4 mulige kirurgiske komplikationer, der kan opstå efter laparoskopisk cholecystektomi.**
* Blødning (hæmatom, blodansamling) * Sårinfektion (sårbetændelse, sårabsces) * Intraabdominal absces (intraabdominal byld, stenspild) * Kroniske smerter (smerter, post-cholecystektomi syndrom) * Cholascos (galdespild, galdesiven, galdevejslæsion, tab af klips, læsion af aberrant galdegang) * Porthernie (incisionalhernie, arbrok, trocharhernie) * Stenose af dybe galdeveje (forsnævring af galdeveje)
105
**Nævn mindst 5 komplicerende tilstande til galdeblæresten, som en patient, der vælger ikke at lade sig operere for galdeblæresten, risikerer udover fortsatte smertetilfælde (galdestensanfald).**
* Cholecystitis (galdeblærebetændelse) * Pancreatitis (bugspytkirtelbetændelse) * Choledocholithiasis (choldochussten, sten i de dybe galdeveje, icterus, gulsot) * Cholangitis (dyb galdevejsinfektion, dyb galdegangsinfektion) * Galdestensileus (ileus, tarmstop, fastsiddende galdesten i tarm) * Mirizzi’s syndrom (sten komprimerer både galdegang og ductus choledocus) * Galdefistel
106
**Angiv mindst 5 årsager til en positiv test for blod i afføringen.**
* Koloncancer * Rektumcancer * Polypper i kolon * Divertikelsygdom * Hæmorrider * Analfissur * Analcancer * IBD * Tarminfektion * Iskæmisk kolitis * Pseudomembranøs kolitis
107
**Hvilke metoder kan anvedes til at fjerne bredbasede polypper i kolon?**
Endoskopisk mucosaresektion (EMR) Endoskopisk mucosa dissektion (ESD) Endoskopisk fuldvægs resektion (eFTR) Kombineret endoskopisk og laparoskopisk fuldvægsresektion (CELS)
108
**Hvad er endoskopisk mucosaresektion (EMR)?**
Endoskopisk mucosaresektion (EMR) er en accepteret behandling af adenomer med bred tilhæftning til tarmvæggen. Oftest fjernes de store adenomer i fragmenter og radikalitetsbestemmelse er ikke mulig. Risiko for perforation og blødning er lille i øvede hænder, og proceduren kan udføres ambulant.
109
**Hvad er endoskopisk mucosa dissektion (ESD)?**
Endoskopisk mucosa dissektion (ESD) er teknisk krævende procedure, som kan benyttes til store læsioner. Man tilstræber i modsætning til EMR at få tumor ud i ét stykke. Resektionsranden lader sig lettere bedømme, men dissektionen foregår i submucosa. ESD er behæftet med højere komplikationsrate, perforationsrisiko 4-12 %, blødningsrisiko 11-12 %.
110
**Angiv de hyppigste symptomer på kolorektal cancer inddelt efter tumorens lokalisation.**
**Højresidige** tumorer: viser sig hyppigst ved træthed grundet anæmi, abdominalsmerter og palpabel udfyldning, men der kan også være vægttab og feber. **Venstresidige** tumorer: symptomerne er præget af obstruktion og viser sig ved ændret afføringsmønster i mere end 4 uger, blod i afføringen, kolikagtige smerter, og optil en ud af 4 patienter har manifest colonileus. **Rektumcancer**: Afføringen kan være tilblandet blod og slim, der kan være fornemmelse af mangelfuld tømning af ampullen og tenesmi. Ved indvækst i blæren kan der opstå vandladningssymptomer og fluor vaginalis ses ved indvækst i vagina.
111
**Beskriv virkningsmekanismen for de antiemetiske lægemidler domperidon og metoclopramid.**
Hæmning af D2-receptorer i CTZ (chemoreceptor trigger zone) samtidig med øgning af motiliteten i mavetarmkanalen (også via D2-receptor antagonisme).
112
**Beskriv hvorledes de smertestillende præparater af typen non steroidal anti-inflammatory drug (NSAID) øger risikoen for mavesår.**
NSAID hæmmer dannelsen af prostaglandiner, som er årsag til inflammation og smerter. Dette sker ved hæmning af COX-1 og COX-2. Desuden vil NSAID kunne forårsage en lokal cellulær toksicitet, som følge af intracellulær ophobning. Dette skylde “ion-trapping”, hvor NSAID-molekylerne, der er svage syrer, bliver protoneret ved ventriklens lave pH. Intracellulært i epithelcellerne, hvor der er neutral pH, vil NSAID molekylet blive ioniseret, hvilket "fanger" NSAID intracellulært.
113
**Angiv komplikationer til diverticulitis coli sigmoidei.**
perforation stenose absces fistel
114
**Beskriv kort de hyppigste symptomer ved laktoseintolerance.**
Ubehag i form af diarre, mavesmerter og flatulens efter indtag af laktose på baggrund af nedsat laktaseaktivitet i tarmen.
115
**Nævn er årsagerne til primær og til sekundær laktoseintolerance.**
Laktose nedbrydes normalt af enzymet laktase før det absorberes. Primær laktoseintolerance er en genetisk betinget enzymdefekt. Sekundær laktoseintolerance er en forbigående reduktion i laktaseaktivitet typisk ved ubehandlet cøliaki, men kan også ses forbigående og kortvarigt ved gastroenteritis, samt ved Crohns sygdom i tyndtarmen.
116
**Nævn metoder til at stille diagnosen laktoseintolerance.**
Gentest (diagnosticerer kun den genetiske primære årsag, udelukker ikke sekundær laktoseintolerance) Laktosebelastning Laktose breath test
117
Mikroskopisk colitis er en vedvarende vandig og ublodig diarretilstand. ## Footnote **Angiv hvilke undertyper mikroskopisk colitis deles op i.**
Lymfocytær colitis og kollagen colitis
118
Mikroskopisk colitis er en vedvarende vandig og ublodig diarretilstand. ## Footnote **Hvilken aldersgruppe og køn rammer mikroskopisk colitis hyppigst?**
Midaldrende kvinder
119
Mikroskopisk colitis er en vedvarende vandig og ublodig diarretilstand. ## Footnote **Angiv hvordan diagnosen stilles.**
Ved histologisk undersøgelse af colon-biopsier
120
**Nævn mindst 2 hyppige tilstande, som kan føre til steatosis hepatis.**
Alkoholoverforbrug Fedme (BMI\>30) Diabetes Non alkoholisk fedtleversygdom
121
**Angiv kort virkningsmekanismen for statiner.**
Hæmmer det første step i kolesterolsyntesen via hæmning af HMG-CoA reductase. Derved reduceres endogent kolesterol, og LDL nedbrydningen øges.
122
Patienten spørger om hvordan det vil gå i fremtiden i forhold til hendes Crohns sygdom. ## Footnote **Hvordan vil du informere hende? Angiv mindst 4 vigtige informationer.**
* Crohns sygdom er en kronisk sygdom med en høj recidivhyppighed * De fleste vil på et eller andet tidspunkt blive opereret (60% vil få en eller flere tarmresektioner) * Operation helbreder dog ikke sygdommen, men kan give lange sygdomsfrie perioder * Nogle udvikler abscesser og fistler * Crohn-patienters livslængde og arbejdsevne er som for baggrundsbefolkningen * De fleste patienters sygdomsforløb er kronisk og intermitterende * Crohn-patienter har let nedsat fertilitet, og det anbefales, at de er i remission ved konceptionstidspunktet * Der er overordnet en let øget risiko for cancer coli * Tobaksophør bedrer prognosen væsentligt
123
**Beskriv virkningsmekanismen for osmotisk virkende og peristaltikfremmende laksantia.**
Osmotiske laksativa: Den osmotiske virkning af ikke-absorberbare stoffer gør tarmindholdet blødere. Bindingen af væske vil føre til øget volumen af tarmindholdet, hvilket stimulerer motiliteten. Peristaltikfremmende laksantia: Midlerne virker direkte stimulerende på tarmmotorikken via effekt på de enteriske nerver. Samtidigt virker de hæmmende på salt- og vandabsorptionen i tarmen og fremmende på sekretionen i tarmen, så indholdet i tarmlumen øges.
124
**Hos en patient med 2 dages ileus og med normale vitalparametre, vil du da forvente, at patienten har stop for flatus og afføring? Begrund kort svaret.**
* Ikke nødvendigvis flatus og afføringsstop ved tyndtarmsileus - men ofte ved kolonileus. * Afførings- og flatus-stop afhænger af hvor længe ileus-tilstanden har stået på. Ved en høj ileus (tyndtarmsileus) aflaster pt. tarmsystemet med opkastninger. Den distale del af tarmsystemet kan fortsat fungere med evt. afføring og flatus til tarmen er udtømt eller til reaktiv paralyse. * Det kliniske billede er dermed på en række områder forskelligt ved kolonileus.
125
**Benævn de 2 hyppigste typer tyndtarmsileus.**
Mekanisk Paralytisk
126
**Anfør årsager til mekanisk tyndtarmsileus.**
* Adhærencer (hyppigst) * Incarcereret hernie * Kolorektal cancer * Volvolus * Divertikulitis * Appendicitis * Crohns sygdom * Dissemineret cancer (forskellige typer cancer) * Stråleskader * Tyndtarmstumorer * Intraluminal obstruktion (galdesten, fødebolle, fremmedlegeme) * Invagination
127
**Anfør årsager til paralytisk tyndtarmsileus.**
* Postoperativ reaktion (reflektorisk). * Følger efter langvarig mekanisk ileus. * Bivirkninger til opioider og anden medicin. * Diabetes. * Stofskiftesygdomme. * Pseudo-obstruktion (Ogilvies syndrom). * Cerebral parese og andre medfødte lidelser. * Sepsis. * Intensivpatient. * Pankreatitis.
128
Du ser pt. på fjerde postoperative døgn. Der er foretaget tarmresektion og primær tarmanastomose. Der har endnu ikke været tarmfunktion efter operationen. Temperaturen er 38,9 °C, og pt. er igen blevet dårlig. ## Footnote **Nævn mindst 4 af de mest sandsynlige postoperative infektiøse komplikationer.**
Kirurgiske: * Anastomoselækage * Intraabdominal absces * Sårinfektion Medicinske: * Pneumoni * UVI
129
En 33-årig kvinde indlægges akut med kraftige 3 timers varende øvre abdominalsmerter samt kvalme gennem 1 døgn. ## Footnote **Nævn mindst 7 mulige differentialdiagnoser ud fra de her nævnte oplysninger.**
* Pancreatitis * Galdestenskolik (el. kolecystolithiasis) * Akut kolecystitis * Gastrisk ulcus (eller perforeret ulcus) * Oesofagitis * Myokardieinfarkt * Pleuritis * Mesenterialtrombose * Tyndtarmsileus * Extrauterin graviditet
130
**Hvad er mulige årsager til akut pancreatitis?**
I GET SMASHED: * Idiopatisk * Galdesten * Etanol * Traume * Steroider * Mumps (Parotitis) * Autoimmun * Skorpionbid (Trinidadian scorpion) * Hyperlipidæmi / hypercalcæmi * ERCP (endoskopisk retrograd cholangiopankreatikografi) * Drugs (f.eks. azathioprin, thiazider, valproat, allopurinol)
131
**Hvilke infektiøse agenser kan imitere ileumlokaliseret Crohns sygdom?**
Yersinia enterocolitica og tuberkulose
132
**Hvilken test kan give information om risiko for toksicitet af azathioprin før behandlingsstart?**
TPMT genotyping og fænotyping (gentisk test)
133
**Hvilke undersøgelser kan bruges til at diagnosticere tarmstenoser?**
CT-abdomen (+/- oral kontrast), MR-tyndtarm (og ultralydskanning) kan anvendes til påvisning af stenose i tyndtarmen. MR-skanning er bedst til at skelne inflammatoriske og fibrotiske stenoser. CT-tarmpassage med oral kontrast kan benyttes ved mistanke om ileus. Koloskopi kan ikke nødvendigvis visualisere stenosen og kan derfor ikke stå alene
134
**Beskriv kort den helt initiale behandling af ileus.**
Patienten skal have nasogastrisk sonde til sug, faste, intravenøs væsketerapi samt elektrolytkorrektion.
135
**Beskriv tilstande, der skal være udelukket, før behandling med anti-TNF antistof påbegyndes.**
Det skal være udelukket, at patienten har hepatitis B og tuberkulose pga. risiko for reaktivering af tuberkulose og latent hepatitis B under anti-TNF antistof-behandling.
136
**Er der specielle forholdsregler ved fortsat anti-TNF-behandling under graviditet?**
Anti-TNF behandling (f.eks. infliximab) er et monoklonalt IgG molekyle, som har øget transmission over placenta i 3. trimester, hvorfor det anbefales at overveje at holde pause med infliximab efter 28 graviditetsuge.
137
**Er der præparater, der bruges til behandling af Crohns sygdom, som er absolut kontraindicerede ved graviditet?**
methotrexat
138