Gynækologi Flashcards

(514 cards)

1
Q

Tal på infertilitet, hvor mange oplever perioder med infertilitet, permanent barnløshed, fertilitetsfremmende behandling, kummuleret livstidsincidens

A

Perioder med infertillitet: 15-25%

Permanent barnløshed: 3-5%

Fertilitetsfremmende behandling: 10.000 par om året

Kummuleret livstidsincidens: 15-20%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan defineres infertilitet

A

Hvis et par regelmæssigt med seksuelt samliv ikke opnår en ønsket graviditet i løbet af ét år.

50% opnår graviditet inden for den næste år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er primær og sekundær infertilitet

A

Primær hvis kvinden aldrig har været gravid og sekundær hvis hun har været gravid før (uanset om det førte til fødsel, abort eller ekstrauterin graviditet).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er fekunditet og hvad er den normalt

A

Chancen for at opnå graviditet inden for en måned. Normalt er den 20-25% afhængig af alder. En kvinde i slutningen af 30erne vil være dobbelt så længe om at opnå graviditet som hun var i slutningen af 20erne. Pga mængden af rekrutterbare primordiale follikler i cyklus.

Dvs optimal fekunditet mellem 18 og 31 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Kategorier af infertilitet

A
  1. tubafaktor
  2. ovulationsforstyrrelser
  3. nedsat sædkvalitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Årsager og hyppighed til infertilitet

A
  1. Ukendt (29%)
  2. Nedsat sædkvalitet (24%)
  3. Manglende ovulation (21%)
  4. Tubafaktor (14%)
  5. Endometriose (6%)
  6. Seksuel dysfunktion (6%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad omfatter nedsat sædkvalitet

A

Nedsat antal sædceller, mange ubevægelige eller abnorme sædceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Livsstil faktorer som kan nedsætte fertiliteten

A

rygning, stort alkoholforbrug, under/overvægt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad omfatter relevant anamnese ved infertilitet for hhv kvinden og manden og fælles

A

Kvinden:

  • tidligere underlivsinfektioner
  • appendicitis med perforation
  • operationer på genitalia
  • andre abdominale operationer
  • tidligere anvendt antikonception (IUD specielt)
  • forstyrrelser i menstruationens cyklus, dysmenore og smerter som kunne tyde på endometriose
  • forløb af tidligere graviditeter (fx febrile aborter eller ekstrauterin graviditet)

Manden:

  • udvikling fx manglende descensus af testes
  • operation af hydrocele, hernier eller variocele
  • relevante infektioner i genitalia

Fælles:

  • tidligere fertilitet
  • genitale infektioner
  • toksiske påvirkninger (bestråling, stoffer, arbejdsmiljø)
  • livsstilfaktorer
  • seksualstatus med coitusfrekvens, seksuelle problemer, vaginisme, for tidlig sædafgang
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Normalt henvises par når de har forsøgt at blive gravide i et år, hvornår/hvilke faktorer gør at de henvises tidligere

A
  • kvinden har tidligere haft underlivsbetændelse, idet >3 underlivsbetændelser specielt med chlamydia giver tubafaktorinfertilitet hos 50%
  • kvinden tidligere har haft en ekstrauterin graviditet. Risiko for tubinfertilitet på 40%.
  • kvindens cyklus er >35 dage = anovulation
  • tidligere perforeret appendicitis, operationer i nedre abdomen da det disponerer for tubainfertilitet
  • manden har kryptorkisme(retentio testis) eller anden sygdom i genitalia
  • hvis én af parterne har været infertil i et tidligere forhold
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Paraklinske US ved infertilitet (egen læge)

A
  • sædprøve
  • serum-progesteron én uge før menstruation (bekræfter ovulation)
  • urin-LH-hjemmemåling (ovulatorisk LH stigning)
  • serum-FSH (især kvinder >35 år)
  • serum anti-mullerian hormone, AMH (markør for follikelreserve)
  • hysterosalpingografi, HSG lige efter menstruation så man ikke bestråler et evt befrugtet æg (røntgen US)
  • hysterosalpingosonografi, HSU (transvaginal UL US)
  • dyrkning af klamydia
  • lovanbefalet screening for HIV, hep C og B
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Parakliniske US ved infertilitet (speciallæge)

A
  • UL af genitalia interna (transvaginal) (uterus: endometrietykkelse, polypper, fibromer; ovarierne: cyster, PCOS, entometriomer, antal antrale follikler; adnex: hydrosalpinx, peritoneallommer)
  • hormon analyse (ved kvinder med en cyklus >35 dage)
  • laparoskopi (ved mistanke om anatomiske forandringer fx adhærencer omkring tubae og endometriose)
  • hysteroskopi (hvis der ved HSG eller UL er minstanke om processer eller misdannelser i uterinkaviteten)
  • udvidede sædanalyser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Definer anovulatoriske cykli

A

Serum progesteron <25 nmol/l

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvillke hormoner omfatter den udvidede hormon analyse

A

FSH, LH, prolaktin, TSH, androgener, AMH

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Definer oligomenore

A

Cyklus >35 dage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad omfatter anovulation

A
  1. oligomenore
  2. amenore
  3. anovulatoriske cykler med normal varende cykler uden ovulation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan behandles PCOS ved infertilitet

A
  • Follikelstimulation med clomifentabletter (svagt østrogen) - 2/3 ovulerer på behandlingen og 50% bliver gravide.
  • korrektion af overvægt evt metformin behandling mhp korrektion af hyperinsulinæmi (det alene fører ofte til ovulation og konception)
  • laparoskopisk punktbrænding af ovarierne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan virker clomifentabletter

A

Det er svagt østrogen som konkurrerer med de endogene østrogener om receptorerne i hypothalamus og hypofysen. Det virker altså som et anti-østrogen og det registreres som om det periferer østrogenniveau er lavt så det negative feedback system medfører en øget sekretion og FSH og LH –> follikelstimulation.

Da PCOS patienter har en tonisk østrogenpåvirkning er det vigtigt at få afstødt endometriet før start på clomifenbehandling. Fx vha cyklisk gestagen (medroxyprogesteron eller efter en P-pille blødning)

Når der er udviklet en eller et par modne follikler er østrogenniveauet så højt at det medfører en pludselig LH stigning som udløser ovulation. Alternativt kan der gives hCG ved follikler på 17-18mm som så ovulereres. Ved kunstig befrugtning fordobles graviditetschancen.

En uge efter ovulationen måles serum-progesteron for at vurdere om der har været normal ovulation og et sufficient corpus luteum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilken behandling initieres hvis kvinden ikke ovulerer på clomifen

A

FSH eller hMG subkutant med efterfølgende hCG injektion når folliklerne når 18-20mm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Bivirkninger til FSH eller hMG behandling

A
  • Kraftig reaktion med dannelse af mange follikler som kan udvikle sig til hyperstimulationssyndrom
  • flerfoldsgraviditet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Behandling af hypothalamisk anovulation

A

Korrektion af udløsende faktorer som belastning eller vægttab

Derefter samme regi som ved PCOS (clomifen –> FSH, hMG)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad omfatter tubafaktor

A

Ikke kun manglende anlæg eller tillukning, men også tilstande hvor ægfangnings og transportfunktionen er kompromitteret. Fx efter infektion eller adhærencer som begrænser bevægeligheden eller ødelæggelse af epitelet så æggets transport er vanskelig eller miljøet er suboptimalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hyppigste årsag til tubafaktor

A

klamydiainfektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan udredes tubafaktor

A

HSG eller HSU evt laparoskopi

Vil være normale hvis det er epitelet som er ødelagt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Behandling af tubafaktorer
Laparoskopi med fjernes af adhærencer som giver tillukning eller knæk på tuba. Ved hydrosalpinx laves salmingektomi inden IVF behandling da det reducerer chancen for at blive gravid med IVF da væsken siver ind i uterinkaviteten og påvirker endometriet og embyoner.
26
Årsager til uterin faktor
- bikorn uterus hvor embryonet har sat sig på septum så placenta ikke får nok blodforsyning. - hel eller delvis synekki med sammenvæknings af kaviteten efter infektion - fibromer eller polypper
27
Udredning af uterinfaktor
HSG eller UL med vandscanning
28
Hvordan kan endometriose give infertilitet
Svære tubaforandringer og adhærencer --> anatomisk infertilitet
29
Hvordan inddeles mandlig infertilitet og hvilken er hyppigst
1. aspermi (ingen ejaculat) 2. azoospermi (ingen sædceller i ejaculatet) 3. oligozoospermi (få sædceller i ejaculatet) (hyppigst) 4. asthenozoospermi (mange immobile sædceller) 5. teratozoospermi (abnorme sædceller)
30
Hvordan laves sædoprensning
1. Swin-up teknikken, hvor råsæden placeres under et overliggende medie ved 37C. De morfologisk normale og mest motile sædceller vil i løbet af en times tid have fordelt sig, hovedsageligt i i det overliggende medium hvorefter det kan afpipetteres. 2. Gradient centrifugering hvor råsæden placeres oven på en væske indeholdende højmolekylært stof (Percoll) som er en blanding af to koncentrationer. Under centrifugering fordeler sædcellerne sig så de mest befrugtningsduelige synker ned i laget med den største massefylde, mens døde sædceller, leukocytter og urenheder fordeles i lag med mindre massefylde.
31
Årsager til mandling infertilitet
- azoospermi - svær oligospermi (<5 mio sædceller pr ml) - kryptorkisme (retentio testis) - anejaculation /retrograd ejaculation - spermatozoautoantistoffer
32
Udredning af mandlig infertilitet
- sædanalyse - UL af testes og epididymis - hormonanalyse: FSH, LH, testosteron, prolaktin - karyotype og evt y-kromosommikrodeletions US - klinisk US for fx varicocele - bestemmelse af testis volumen fx UL eller orkidometer
33
Hvad omfatter kunstig befrugtning
- Intrauterin insemination med mandens sæd (IUI-H) - intrauterin insemination med donor sæd (IUI-D) - in-vitro fertilisation (IVF) - mikroinsemination med intracytoplasmatisk sædcelleinjektion (ICSI) - behandling med nedfrosne æg - oocytdonation
34
Indikationer for IUI-H (intrauterin insemination med homolog insemination)
- uforklaret infertilitet - ovulationsforstyrrelser - let endometriose - let-moderat nedsat sædkvalitet, hvor der er mindst 2 mio motile sædceller efter oprensning - strukturelle misdannelser af penis eller vagina - funktionelle forhindringer såsom impotens eller vaginisme - kombination af flere fertilitetsnedsættende faktorer Dvs anvendes til fleste par hvor kvinden har mindst én fungerende salpinx, og manden efter oprensning har mindst 2 mio motile spermatozoer.
35
Hvad omfatter IUI-H
1. folikkelmodning med clomifenbehandling eller suppleret med FSH eller hMG (dagligt 3.-7. dage i cyklus efterfulgt af UL på dag 12 for at se om folliklen er 18 mm) 2. timing af ægløsning vha hCG-injektion når folliklen er 18 mm 3. intrauterin semination med oprensede sædceller 40 timer efter ægløsning, altså hCG indgiften (giver en øgning af sædceller i den distale del af tuba hvor fertiliseringen finder sted)
36
Hvad er sandsynligheden for graviditet ved IUI-H
12-15% pr cyklus
37
Hvor mange IUI-H behandlinger tilbydes og hvad så efter?
3 herefter overgås til IVF behandling
38
Komplikationer IUI-H behandling
- flerfoldsgraviditet (insemination aflyses hvis der er mere end 3 modne follikler)
39
Indikation for IUI-D behandling (intrauterin insemination med donor insemination)
- non-obstruktiv azoospermi - par, der ikke ønsker ICSI-behandling - par, der har forsøgt ICSI uden at blive gravide - arvelige sygdomme hos manden - enlige og lesbiske
40
Hvordan er forløbet med IUI-D behandling
1. insemination i op til 3 ustimulerede cykli med frosset sædstrå med monitorering af follikeludviklingen vha UL og der gives hCG som ved IUI-H 2. ved manglende graviditet efter 3 behandlinger gives clomifenstimulation (graviditetschance på 20%) 3. ved manglende graviditet efter 6 behandlinger på clomifenstimulation forsøges IVF behandling
41
Hvad er reglerne for donorer og anonymitet
De er sikret anonymitet men der er krav om 30 års sporbarhed i tilfælde af et barn bliver født med arvelige sygdomme
42
Hvad kan man vælge donor ud fra (karakteristika)
højde, vægt, øjenfarve, hårfarve og etnicitet
43
Principperne ved IVF og ICSI behandling
Befrugtningen sker uden for kroppen. Ved hjælp af stimulation af ovarierne med FSH eller hMG modnes flere follikler. Når de er modne laves transvaginal UL-ledet punktur af folliklerne hvor der høstes oocytter. De befrugtes ved tilsættelse af oprensede sædceller (IVF) eller ved at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget (ICSI). Efter 2-3 døgn tilbagelægges et eller to befrugtede og delte æg i livmoderen.
44
Indikation for IVF
- Tubafaktor: abnorm HSG/HSU eller laparoskopi, tidligere ekstrauterin graviditet (uden graviditet de seneste 6 mdr), tidligere tubaplastik uden opnåelse af graviditet i de efterfølgende 6 mdr - svær endometriose - manglende graviditet efter anden behandling (fx IUI-H 3-6 cykli, IUI-D 6 cykli)
45
Hvornår kan IVF ikke foretages og hvad gør man så
Udslukket ovariefunktion her er eneste behandling æg donation
46
Hvordan behandles kvinder med uterinfaktor
Store fibroner tilbydes operation, hydrosalpinges foretages salpingektomi forud for IVF behandling
47
Indikationer for ICSI behandling
- stærkt nedsat sædkvalitet (<1-2 mio pr ml efter oprensning) - obstruktiv azoospermi (hvor der kan aspireres fra epididymis eller direkte fra testiklen PESA/TESA - fx efter tidligere sterilisering, ved mænd med genet for CF og efter infektioner) - svær spermatozoautoimmunisering - retrograd ejaculation - anejaculation hos rygmarvsskadede - kryopræserveret sæd efter kemo/stråle terapi
48
Hvad er kravene for at par kan tilbydes IVF eller ICSI i offentligt regi
- medicinsk indikation for behandlingen - kvinden er <40 år ved behandlingsstart - det er et etableret parforhold - der ikke er fælles børn
49
Hvad er selvbetalingen ved kunstig befrugtning
5. 000 for gennemført IVF eller ICSI behandling 3. 000 for gennemført behandling med nefrosne embryoner 1. 200 for insemination 2. 000 for insemination med donorsæd Hvis parret vil have barn nr 2 skal dette foregå i privat regi
50
Hvordan opdeles hormonstimulation ved IVF og ICSI
Lang og kort behandling
51
Beskriv lang behandling ved IVF og ICSI behandling
14 dages nedregulering med GnRH antagonist (nasal spray eller subkutant) så sekretionen af FSH og LH hæmmes. Herefter stimuleres follikeldannelsen med FSH eller hMG i 10-14 dage indtil folliklerne er ca 18 mm. Herefter modnes ovulation med hCG-injektion til metafase II og det løsnes fra de omgivende cumulusceller. 36 timer efter udtages oocytterne med transvaginal teknik.
52
Beskriv kort behandling ved IVF og ICSI behandling
FSH eller hMG stimulation påbegyndes på 2. eller 3. menstruationsdag. Når folliklerne er 14 mm gives GnRH-antagonist som forhindrer ægløsning før æggene udtages.
53
hvor mange sædceller tilsættes ved IVF behandling
50.000-100.000
54
Hvordan bekræftes/kan man se at oocytterne er befrugtet
De indeholder to prokerner og nogle vil have delt sig til to-fem cellestadiet (præembryomer)
55
Hvornor lægges det befrugtede æg retur ved IVF
To til tre dage efter aspirationen.
56
Hvad sker der med resten af embryomerne
De nedfryses (kryopræservation) hvis de er af god kvalitet og parret samtykker.
57
Komplikationer til IVF behandling
- flerfoldsgraviditet (øget forekomst af præterm fødsel, øget maternel morbiditet, øget perinatal mortalitet og morbiditet hos børnene) derfor oplægges kun 1 embryom hvis kvinden er under 37 år og det er hendes første eller anden ægoplægning. - ovarielt hyperstimuleringssyndrom
58
Beskriv ovarielt hyperstimuleringssyndrom
Tidlig form: optræder inden for den første uge efter hCG-injektion og vider sig ved stærkt forstørrede ovarier, ascites, abdominal smerter, ødem og vægtstigning. Den klinger normalt af efter en uges tid og symptomerne forsvinder hvis kvinden ikke bliver gravid. ``` Sene form (alvorlige): debuterer 10-14 dage efter transfering af æggene og ses kun hos de som bliver gravide. Det skyldes de store mængder hCG fra graviditeten. Samme symptomer men værre med intravaskulært væsketab, nyresvigt, ascites og hydrothorax. Varer et par uger. ``` Behandling: indlæggelse med gentagen aspiration og iv væsketerapi.
59
Behandling ved ovarielt hyperstimuleringssyndrom
Undlad at give hCG ved truende mange follikler, undladelse af transferring og alle embryomer nedfryses så graviditet undgås i den aktuelle cyklus
60
Indikation for ægdonnation
- kvinden er født uden oocytter (agnesia ovarii) fx ved Turner syndrom eller andre kromosomabnormaliteter - kvinden har fået fjernet sine ovarier eller hvis de er skadet ved kemo eller stråling - climacterium praecox og "insensitive ovarian syndrome" - manglende fertilisering ved IVF med normal sæd
61
Krav til æg-modtageren
- <47 år - æggene fra donor eller anden kvinde som har fået dem udtaget ved IVF behandling - sæden som bruges skal stamme fra modtagerens partner
62
Generelle lovmæssige regler for krunstig befrugtning
Kvinden skal være <45 år og enten æg eller sæd skal komme fra parret
63
Hvad er præimplantations diagnostik (ægsortering, PGD)
Fosteranlægget undersøges inden transferering for fejl i arvematerialet enten rettet mod et bestemt gen som ved CF, hæmofili eller muskeldystrofi eller mod kromosomfejl mere generelt. Der kan principielt tilbydes PGT ved alle monogent arvelige sygdomme, hvor der er påvist sikker patogen mutation, og hvor der normalt tilbydes prænatal diagnostik. Derudover kan der udføres PGT ved en række strukturelle kromosomfejl, hvor der er en betydelig gentagelsesrisiko Det er kun tilladt ved screening for bestemt genetisk sygdom, hyppigst hos par der har fået et sygt barn Kan udføres uanset om fejlen er hos mor eller far
64
Hvordan adskiller kunstigtbefrugtede børn sig fra naturligt befrugtede børn
Øget præterme - pga flerfoldsgraviditet og ældre førstegangsfødende
65
Definition af blødningsforstyrrelser
- primær amenore: menarche ikke indtrådt ved 16 års alderen - sekundær amenore: udebleven mentruation i mindst 6 mdr hos en kvinde som har haft mens - oligomenore: cykluslængde mellem 36 og 180 dage, ofte uregelmæssig - polymenore: cykluslængde under 23 dage - regelmæssig cyklus: cykluslængde mellem 23 og 35 dage med mindre end 14 dages variation fra måned til måned.
66
Hvordan virker en kobberspiral
Forhindrer befrugtning af æggene ved at frigive kobberioner som er spermicidt og forringer spermatozoernes motilitet. Virkning er effektiv allerede i cervikalsekretet men kan også ses i uterinkaviteten og i tubae. I endometriet ses en fremmedlegeme reaktion med kronisk steril inflammation med øget cytokon og prostaglandinproduktion som gør at spermatozoerne immobiliseres og fagocyteres. I distale tubae hæmmes befrugtningsevnen da kobberionerne påvirker den sidste del af spermatozoernes modningsprocess som er nødvendig for at de kan penetrerer zona pellucida. Skulle et æg blive befrugtet hæmmes implantationen af det inflammatoriske miljø i endometriet.
67
Hvordan virker en hormon spiral
Som en kobber ved at hæmme motiliten af sædcellerne. Samtidig atrofierer endometriet så implantationen hæmmes yderligere. Man bør vente til 8 uger efter fødslen med at lægge en spiral op ``` • Small amount of gestagen hormone in uterine cavity • Thin endometrium • 5 years • Irregular bleeding 3-6 mdr • submukøse fibromas decrease effect • Can be used also after tromboembolic events ```
68
Hvordan virker p-piller
Hæmmer ved negativ feedback (østrogen og progesteron) udskillelsen af gonadotropin så der ikke udvikles follikler i ovarierne og kvinden ikke får ægløsning. Derudover påvirkes slimen i cervix så gennemtrængeligheden for sædceller mindskes og i uterus så implantationen hæmmes.
69
Hvor hyppig er det at opleve blødning i graviditeten
Sker i 15-25% af alle graviditeter. Efter en vaginalblødning i første trimester har 50% fortsat en levende graviditet.
70
Differential diagnoser til blødning i den tidlige graviditet
- normal graviditet - spontan abort - ekstrauterin graviditet - mola - cervix cancer
71
hvad er de vigtigste tegn på abort ved den tidligt gravide
smerter og blødning
72
hvad er risikoen for spontan abort hos en klinisk erkendt gravid
10-15%
73
Hvad påvirker risikoen for abort
1. genetik 2. endokrinologi 3. anatomi 4. infektion 5. immunologi 6. eksogene forhold 7. kvindens alder
74
hvor hyppig er abortus habitualis
0,5-3% af alle kvinder
75
definer abort
Fosteret dør inden udgangen af 22. graviditetsuge (dvs 21+6)
76
Hvordan inddeles abort og hvad betyder det
Spontan abort: abort som ikke skyldes et kunstigt indgreb provokeret abort: abort som skyldes et kunstigt indgreb (legalis hvis det er indenfor loven og illegalis hvis den er illegal) abortus imminens: truende abort, hvor man håber at kunne bevare graviditeten abortus incompletus: igangværende abort, hvor graviditeten ikke kan bevares og der er en del af graviditetsproduktet tilbage i uterus abortus completus: komplet abort hvor hele graviditetsproduktet er udstødt, uterus er kontraheret og blødning er ophørt abortus inhibitus: missed abortion, fosteret er dødt men tilbagehold i uterus uden tegn på abort abortus febrilis: febril abort abortus septicus: abort med sepsis abortus habitualis: tre eller flere spontane aborter i træk. Primær hvis kvinden aldrig tidligere har gennemført en graviditet og sekundær hvis kvinden tidligere har gennemført en graviditet.
77
Angiv abort risikoen når man er 20, 25, 30, 35 og 40 år, samt +45
20: 11% 25: 12% 30: 15% 35: 25% 40: 50% >45: 93%
78
Mulige årsager til abort (ovulære, maternelle, paternelle, eksogene)
Ovulære årsager (4) - genetiske (kromosomfejl) - mola - intet forsteranlæg (blighted ovum) - mangelfuld implantationsmekanisme fx bikorn uterus med tyndt septum Maternelle årsager (11) - alder - genetiske - corpus luteum insufficiens - andre endokrine lidelser (dysreguleret diabetes eller thyroidea lidelser) - uterine malformationser fx bikorn uterus med sejl - patologiske tilstande i uterinkaviteten - cervix insufficiens - infektion - immunologiske mekanismer - kroniske lidelser, almen svækkelse - psykologiske årsager Paternelle årsager (1) - genetiske Eksogene årsager (7) - røntgenstråling - kemoterapi - rygning - alkohol - IUD - kemikalier - traumer
79
Angiv type af kromosomfejl som kan føre til abort og hvor stor en andel af aborterne i første trimester er de skyld i
``` 40-60% Autosomale trisomier (især trisomi 16) er den hyppigste årsag til spontan abort i første trimester. Ved aborter i andet trimester kan der påvises kromosomfejl i 35% af tilfældende ```
80
Hvad er blighted ovum
der er udviklet en gestationssæk dvs chorion og amnion men der kan ikke påvises noget embryo hverken ved UL eller senere ved histologisk US. Det formodes at den embryonale del af blastocysten ikke er anlagt eller er gået til grunde meget tidligt i graviditeten.
81
Hvorfor øger alderen risikoen for abort
Øget antal kromosomfejl i oocytten
82
Hvor hyppigt finder man kromosomdefekter hos par ved abortus habitualis
3,5% versus 0,5% i baggrundsbefolkningen
83
Hvad er fertilitetsbehandlingsløsningen hos par med kromosomdefekt induceret abortus habitualis
Hvis kromosomfejlen er hos: - manden: heterolog insemination - kvinden: in vitro fertilisation med donoræg
84
Hvem aborterer hyppigst grundet corpus luteum insufficiens selvom dette er en sjælden abortårsag
Kvinder som er blevet gravide efter stimulationsbehandling og kvinder der har periodevis svigtende ovulation og så bliver gravide uden hormonbehandling - fx PCOS og andre tilstande hvor LH er forhøjet
85
Hvilke uterine malformationer kan give abort
Ufuldstændig fusion af de müllerske gange --> uterus didelphys, uterus bicornis, uterus septus eller uterus arcuatus især abort i andet trimester
86
Hvilke patologiske forhold i uterin kaviteten kan give abort
synnekkier, intrauterine adhærencer fx sekundært til udskrabning efter en fødsel, operation i utetus fx fibromfjernelse, reevacuatio efter en abort specielt hvis det har været med infektion i uterus
87
Hvordan kan et fibrom give anledning til abort
1. forstyrre implantationen ligesom en IUD 2. hvis implantationen sker lige over fibromet kan blodforsyningen være utilstrækkelig til dannelse af normal placenta 3. fibromet kan give pladsproblemer for det voksende embryo 4. nekrose i fibromet kan afgive enzymer og toksiske substanser som inducerer kontraktioner og udstødelse
88
Hvilke infektioner kan give abort og intrauterin fosterdød
Helt sikkert: syfilis og toksoplasmose Måske: klamydia, brucella, CMV, herpes, mycoplasma, ureaplasma, listeria monocytogenes Mange af disse kan være sekundære og vokse i det intrauterine infhold ved en allerede igangværende abort infektionerne kan også give kronisk endometrit som kan give øget risiko for abort
89
Hvilke immunologiske årsager/sygdomme kan give abort
- LED - inflammatoriske tarmsygdomme - autoimmune thyroidea sygdomme - autoantistoffer af enhver art fx anticardiolipinantistoffer (ACA), lupus antikoagulans (LAC) - trombofili
90
To mekanismer som kan kompromitterer graviditeten hos rygere
- toksiske stoffer i tobak - vasokonstriktion der reducerer blodgennemstømningen Også derfor rygere også får preterm fødsler og IUGR
91
Symptomer ved abort
Blødning og smerter oftest med forsvinding af karakteristiske graviditetssymptomer som menostasi, brystspænding og kvalme. OBS ved kraftig blødning kan der være påvirket puls, BT og almen tilstand --> shock OBS er det en inficeret abort ses feber og ildelugtende udflåd Ved aborter i tredje trimester kan symptomerne være de samme, men aborten kan også begynde med vandafgang fx pga cervixinsufficiens
92
Hvordan diagnosticeres en intrauterin graviditet, en levende graviditet og
- intrauterin: synlig blommesæk og/eller fosterekko intrauterint - levende: fosterhjerteaktion set ved UL
93
Hvordan ses om en abort er truende dvs abortus imminens
Sparsom blødning og lukket orificium
94
Hvordan defineres missed abortion
immobilt foster af en vis størrelse (>5mm) uden fosterhjerteaktion
95
Hvilke anamnestiske og objektive fund taler for en ektopisk graviditet
- ensidige smerter som stråler op i højre skulder | - hvis uterus er mindre end svarende til menostasien
96
Hvad er forskellen på en gestationssæk og en pseudogestationssæk set på UL
Gestationssæk: excentrisk beliggende og omgivet af en dobbelt ringstruktur Pseudogestationssæk: væskeophobning i uterus omgivet af graviditetspræget endometrium, typisk mindre end en gestationssæk og liggende centralt i uterus
97
Hvornår er der IKKE indikation for behandling ved komplet abort (abortus completus)
- tidlig abort hvor der er tilladelig blødning og midtlinjeekkoet er <15mm. PT følges med hCG målinger. - abort efter uge 18 hvor placenta er velafgrænset og man kan se at fosteret er udstødt med hele placenta og fuldstændige hinder
98
Hvad er behandlingen ved abortus incompletus (igangværende abort) (inkomplet abort)
- hvis pt er stabil og midtlinjeekkoet er <50 mm uden føtale rester, vælger man afventende behandling med kontrol af plasma hCG (succesrate >80%) Hvis der efter en uge fortsat er et midtlinjeekko >15mm tilbydes pt uskrabning. - hvis pt er ustabil med voldsom blødning og eller smerter og stort blodtab bør uterus tømmes i univel GA snarest muligt.
99
Behandling ved abortus febrilis septicus
Uterus tømmes ASAP fordi nekrotiske graviditetsprodukter giver fine forhold til bakterievækst. Der gives iv AB fx ampicillin og metronidazol inden ingrebet og det fortsættes (iv) efter til patienten er afebril og herefter peroralt i en uge.
100
Hvornår får man klinisk mistanke og en missed abortion
når kvindens graviditetssymptomer forsvinder, hvis fosterbevægelserne ophører eller hvis uterus ikke vokser. mange opdages ved rutinemæssig UL
101
Behandling ved missed abortion
medicinsk eller kirurgisk. Ved graviditet efter uge 12-15 bør graviditeten afsluttes snarest muligt pga det nekrotiserende indhold i uterus synes at øge risiko for dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) Missed abortion i andet trimester behandles med fordel med misoprostol (medicinsk) af psykologiske årsager og færre komplikationer
102
Komplikationer til vandafgang i andet trimester (hvis lækagen ikke lukker spontant)
- intrauterin infektion med sepsis - tryksymptomer da der ikke kan opretholdes et tilstrækkeligt stort volumen i amnionhulen --> defekt udvikling eller afsnøring af fosterets ekstremiteter (amnion band syndrome) - navlesnorskomplikationer - problemer med fosterets lungemodning
103
Behandling ved vandafgang i andet trimester hvor lækagen ikke lukker spontant
Induktion af abort med prostaglandin hvis det er i første del af andet trimester. Efter 23-24 uger hvor moderen mærker fosterbevægelser er det teoretisk set levedygtigt og man er tvunget til en afventende holdning. Her observeres pt og man inducerer abort ved tegn på infektion.
104
Komplikationer til abort
Spontan - blødningsshock - sepsis Provokeret - uterus perforation - efterladt graviditetsprodukt
105
Råd i forløbet ved abort
Medicinsk abort: - kraftig vaginal blødning med klumper og blødningsvarighed op til en uge. - er den inkomplekt suppleres med kirurgisk abort - pletblødninger i en uges tid evt helt ind til næste menstruation - smertefulde sammentrækninger kan behandles med NSAID eller paracetamol - evt sygemelding et par dage - bind i stedet for tamponer - næste menstruation forventes 4-6 uger efter aborten - infektionsrisikoen er øget så længe der er blødning --> undlad samleje eller brug kondom så længe der er blødning - anti-D-profylakse til rhesus negative kvinder efter medicinske eller kirurgiske indgreb ifb med spontan abort eller missed abortion. Gives ikke til kvinder som aborterer spontant og komplet inden udgangen af ottende uge.
106
Hvordan er prognosen ved kromosomanalyse af abortvæv ved abortus habitualis
- ses en almindelig kromosomdefekt er det mest sandsynligt at parret har været uheldige 3 gange i træk og der er en rimelig prognose ift næste graviditet - ses normale kromosomer i abortvævet er risikoen større for at der er en anden årsag fx immunologisk og prognosen er knap så god
107
Tal for ektopisk graviditet
Optræder i 1% af alle graviditeter, heraf 10% bristede
108
Risikofaktorer for ektopisk graviditet (høj, moderat og mindre risiko)
Høj risiko: - tidligere tubakirurgi - sterilisation - tidligere ekstrauterine graviditeter - medfødte anatomiske tubaforandringer - graviditet med IUD (gravid med UID er ektrauterin indtil modsatte er bevist) - verificerede patologiske tubare forandringer fx efter salpingitis eller endometriose Moderat risiko: - tidligere infertilitet/(in)fertilitetsbehandling - både assisteret ved ægoplægning og ved fertilitetsfremmende operationer - tidligere underlivsbetændelse - mange seksualpartnere Mindre risiko: - tidligere operative indgreb på underliv eller øvrige abdominale organer - rygning - tidlig seksuel debut
109
Hvor er graviditeten oftest lokaliseret ved ektopisk graviditet
i tuba (97%)
110
Vigtigste differentialdiagnose ift ektopisk graviditet
abort
111
Hvordan behandles ektopisk graviditet
Akut medtaget: kirurgisk Stabil og upåvirket: medicinsk eller kirurgisk
112
Forskellige implantationssteder/ typer af ektopisk graviditet
- cervical graviditet - interstitiel graviditet (hjørnegraviditet) - graviditet i mediale del af tuba (isthums) - graviditet i midterste del af tuba (ampullær) (hyppigst) - lateral tubagraviditet (infundibulær/fimbrial) - ovariel graviditet - implantation i peritonealkaviteten
113
Beskriv transport af ovum fra ovarie til uterus samt fertilisation
Ovum tilbringer 80 timer i salpinx efter ovulationen, hvoraf de første 72 timer er i den ampullære del hvor fertilisationen finder sted. Blastcysten transporteres herefter hurtigt igennem isthmusdelen til uterinkaviteten
114
Hvad kan der påvises histologisk i endometriet ved ektopisk graviditet
Arias-Stellas fænomen med hypersekretoriske glandulært endometrium med store hyperkromatiske kerner og vakuoliseret cytoplasma.
115
Symptomer ved ektopisk graviditet
Smerter, blødning og udfyldning Er der blødning intraperitonealt ses smerter ved defækation, højresidig skuldersmerter og eller slipømhed. Er den intraperitoneale blødning svag kan kvinden gå med det længe og udvikle anæmisymptomer.
116
Angiv objektive graviditetstegn
1. spændt mammae 2. cyanose af portio 3. blød, forstørret uterus
117
Differential diagnoser til ektopisk graviditet
Gynækologiske - spontan abort - blødning fra et corpus luteum - torkveret ovariecyste - rumperet ovariecyste evt med overrivelse af blodkar - adnex inflammation, akut salpingitis, tuboovariel absces - sequalae efter adnexinflammation fx hydrosalpinx - "mittelschmertz" ifm ægløsning Abdominale - appendicitis Urologiske - urolithialis - pyelonefritis - hydronefrose - akut cystitis
118
Hvordan og hvor meget stiger hCG i graviditeten
Ved en normal graviditet stiger hCG i de første 6-7 uger med mere end 50% over to døgn. Ved en værdi over 1500-2500 bør man kunne påvise et intrauterint graviditetsprodukt. MEGET individuelt - ovenstående er en rettesnor. Fx ses mindre stigning ved fertilitetsbehandlingsgraviditeter og større stigning ved gemelli graviditeter.
119
Differential diagnoser til graviditetsprodukt i tidlig fase
- pseudogestationssæk - blighted ovum - inkomplet abort
120
Symptomer på underlivsinfektion
- smerter - blødning - feber - leukocytose - forhøjet sænkningsreaktion - negativ graviditetstest
121
kirurgiske behandlingsmetoder ved ektopisk graviditet
- salpingektomi - udskylning af tubare aborter - fjernelse af tubotomi - resektion af tuba - resektion af ovariel ektopisk graviditet
122
hvad omfatter medicinsk behandling ved ektopisk graviditet
metotrexat behandling - hæmmer proliferation af trofoblastvæv ved at hæmme syntesen af pyriner og pyrimidiner som interferer med DNAs syntese og celledeling. gives intramuskulært
123
Hvem tilbydes medicinsk behandling ved ektopisk graviditet
hæmodynamisk stabile ptt med en ikke-rumperet ekstrauterin graviditet på <4 cm målt ved UL - samt normal hgb, leukocytter, trombocytter og leverenzymer.
124
Bivirkninger til kirurgisk behandling af ektopisk graviditet
efterladt trofoblastvæv (5-15%) - kontrolleres ved postoperative hCG målinger
125
bivirkninger til medicinsk behandling af ektopisk graviditet
abdominalsmerter, fotosensitivitet, påvirket leverfunktion, stomatit, gastrit, enterit og knoglemarvsuppression da metotrexet kan påvises i leveret i op til tre måneder efter behandling bør en ny graviditet vente indtil da
126
Hvilke hormoner falder og stiger i klimateriet
- falder: østrogen (op til 90%), progesteron, inhibiner, AMH - stiger. FSH (kompensatorisk) Der dannes fortsat testosteron i ovarierne som sammen med androgenerne fra binyrerne kan aromatiseres til østrogen i fedtvæv
127
Hvornår indtræder klimakteriet
gns 51,6 år, dvs mellem 47 og 55 år.
128
Symptomer i klimakteriet
I forbindelse med klimakteriet: - blødningsforstyrrelser - vasomotoriske gener (hedeture og svedudbrud) - muskel- og ledsmerter - væskeophobning - forværrig af migræne Efter klimakteriet: - urogenitale slimhindegener (atrofi og nedsat sekretsekretion) - ændret fedtfordeling (fra pære til æble form) - ændret knogleomsætning (knogletav med op til 5% om året) Når østrogenniveauet falder bliver søvnen lettere og det kan være svært at falde i søvn.
129
Hvorfor får man blødningsforstyrrelser i klimakteriet
Pga nedsat dannelse af progesteron efter ovulation, hvilket afkorter lutealfasen --> hyppigere cykli og længere blødningsperioder svt anovulatoriske cykli pga de tilbageværende folliklers nedsatte følsomhed for gonadotropinerne. Manglende dannelse af corpus luteum som følge af anovulation medfører manglende eller nedsat produktion af progesteron hvilket fører til en forlænget proliferationsfase. Uden omdannelse af det proliferative endometrium til sekretorisk fase vil der gå længere tid uden blødninger som til gengæld vil være længere og kraftigere. Obs anæmi.
130
Indikation for behandling med hormonterapi (HT) i klimateriet
gener som følge af faldende østrogenproduktion, typisk vasomotoriske gener. hormonterapien bør startes så tæt på menopausetidspunktet som muligt blødningsforstyrrelser behandles ofte med en gestagen spiral evt med tranexamsyre
131
Indikation for behandling med hormonsubstitution (HRT) i klimakteriet
Kvinder med tidlig og vedvarende hypoøstrogenæmi som følge af præmatur ovariel dysfunktion - premature ovarian failure (POF). Behandlingsindikationen er forebyggelse af osteoropose, tidlig udvikling af aterosklerose, urogenital dysfunktion og andre.
132
Hvordan skelnes mellem hormonterapi og hormonsubstitution
HT: lindring af klimaterielle symptomer ifm naturligt indtrædende menopause HRT: behandling af østrogenmangel ved premature ovarian failure
133
Hvor længe behandles med HT og HRT
HT: op til 5 år HRT: til alder for naturlig menopause
134
Fordele ved gestagen spiral i menopausen
Kontraception I tilfælde af østrogenmangelsymptomer og behov for østrogenterapi vil gestagenspiralen beskytte mod proliferation og hyperplasi af endometriet
135
Bivirkninger til østrogenterapi
``` Endometrie proliferation med - blødningsforstyrrelser - hyperplasi - metaplasi (- mamma cancer, derfor max 5 år) ``` - væskeophobning - hovedpine - mave-tarm-problemer - brystspænding - øget risiko for venøs tromboemboli (fordobling ved HT efter menopausen, dvs 1 ekstra pr 5.000 kvinder Undgås ved samtidig gestagen behandling eller hvis kvinden er hysterektomeret
136
Har kvinder som taget hormonterapi ifm klimaterier højere eller lavere risiko for en arteriel tromboemboli?
Lavere!
137
Hormonterapi med østrogen og gestagen i 5 år efter menopausen medfører en relativ risikoøgning for mammacancer på hvor mange procent?
ca 25%
138
Når risikoen for at få mammacancer er øget, hvorfor er risikoen for at dø af brystkræft hos kvinder der tager HT så ikke øget?
- de er mere opmærksomme på forandringer i brystet | - den form for cancer de er disponeret for er muligvis mindre aggressiv
139
Hvilke sygdomme er Ht beskyttende for
- colo-rektal cancer | - alzheimers
140
Symptomer ved infektion i genitalia externa
Udflåd, svie, ømhed, gener ved samleje evt dysuri
141
Symptomer ved infektion i cervix
Udflåd, Kontaktblødning, ømhed og dyspareuri
142
Hvad disponerer for underlivsinfektioner
- Ændringer i sekretets naturlige surhedsgrad fx dårlig hygiejne, seksuel aktivitet, tamponer - svækket almen tilstand fx diabetes, nedsat immunforsvar, AB behandling Menstruation åbner cervix kanalen og disponerer for ascenderende infektion
143
Symptomer ved infektion i genitalia interna
Smerter, feber, blødningsforstyrrelser evt udflåd
144
Indikationer for wet smear (mikroskopi undersøgelse af sekret fra vagina)
- klage over udflåd - klinisk mistanke om infektion - abnormt sekret i cervikal kanalen eller vagina - cervixcytologisk undersøgelse - før instrumentering af corpus uteri fx ved oplægning af IUD
145
Karakteriser bakteriel vaginose
- skyldes floraforskydning fra mælkesyrebakterier til anaerobe bakterier (garderella vaginalis, prevotella) - slimhinden er uden inflammation - er hyppigste årsag til udflåd og fiskeagtige lugtgener hos midaldrende kvinder - er associeret til seksuel aktivitet - ved wetsmear påvises clue cells (mikroskopibillede s. 359) - behandles effektivt med metronidazol og clindamycin
146
Hvordan stilles diagnosen for bakteriel vaginose
Vha Amsels 4 kriterier: 1) homogent sekret 2) pH >4,5 3) positiv amin test (fiskelugt) 4) clue cells mindst 3 kriterier skal være opfyldt Alternativt kan der laves wetsmear hvor diagnosen kan stilles hvis der er færre end 6 lactobaciller, ofte sammen med mange små kokoide stave (BV-bakterier)
147
Behandling af bakteriel vaginose
- tablet metronidazol x 3dgl x 7 dage - metronidazol som vagitorier eller vaginalgel i 5-7 dage - clindamycin vaginalcreme i 7 dage
148
Hvilke bivirkninger skal man være obs på ved bakteriel vaginose behandling
Metronidazol kan have antabuslignende effekt
149
Karakteriser vulvovaginal candidiasis
- candida albicans er en del af normalfloraen hos 30% i fertil alder - med 4 eller flere episoder om året taler man om recidiverende vulvovaginal candicadiasis - wet smear viser stort antal candidasporer med eller uden hyfedannelse
150
Symptomer på candidiasis
Kløe og svie i vulva og introitus. Hvidligt og klumpet udflåd uden lugt. Evt kan opleves dyspareuni, fornemmelse af tørhed med bristninger,
151
Hvilke 3 typer candidadiasis er hyppigst
candida albicans (80%), candida glabrata (12%), candida tropicalis (5%)
152
Behandling af candidiasis
Azolpræparat lokalt eller systemisk. 80% helbredes ved en enkelt dosis. Fx fluconazol. Ved recidiverende candidiasis: - systemisk behandling af den af akutte episode efterfulgt af recidivprofylakse med azolpræparat peroralt 1 dag én gang om måneden i tilslutning til menstruation i 4-6 måneder.
153
Hvor mange vurderes at være smittet med herpes genitalis
25%
154
Beskriv forløbet af en herpes genitalis infektion
Ofte ved seronegative overfor HSV-1 eller HSV-2. Efter en inkubationstid på 7 dage udvikles almene og lokale symptomer. Alment med feber, faryngitis, fotobi og hovedpine. Lokalt i vulva, vagina, portio eller cervix og starter ofte med en brænden. svie eller kløe i vulva. Så kommer rødme, hævelse, erosioner, smerter og svie ved vandladning. Samtidig dannes små blærer med klart vandindhold som briser og danner sår som skorpedækkes og heler op i løbet af 3 uger. Har personen i forvejen antistoffer mod HSV-1 (meget hyppig) men smittes med HSV-2 er symptomerne mere afdæmpede grundet krydsimmunitet.
155
Symptomer på trichomonas vaginalis
Ildelugtende og rigelift udflåd. Evt dysuri, svie og smerter i vagina og kløe i vulva. Udflådet ses i toppen af skeden og ses gullig-grønt, skummende og tyndt.
156
Hvodan diagnosticeres trichomonas vaginalis
Wet smear med polymorfkernede leukocytter og protozoer der bevæger sig rykvis med flageller i halen.
157
Hvilke STDs kræver partner behandling
Kræver partner behandling: trichomonas vaginalis, syfilis, chlamydia trachomatis, Kræver ikke partner behandling: bakteriel vaginose, candidiasis, herpes uden symptomer, kondylomer uden symptomer,
158
Karakteriser human papillomavirus infektion (HPV)
- findes hos mere end 10% - inkubationstid 1-3 mdr - typiske kønsvorter skyldes næsten altid HPV-6 og -11 - flade kondylomer skyldes de onkogene HPV-16 og -18 - flade kondylomer kan gøres synlige ved applikation af eddikesyre - medicinsk behandling af gravide er kontraindiceret
159
Symptomer ved HPV infektion
kondylomer som er blege, grålige eller lyderøde bløde vortedannelser i vulva på labia og commisura posterior. HPV 6+11: Genital warts HPV 16+18: VIN lesions
160
behandling af kondylomer
- podophyllotoxin - liniment eller creme - x2 dgl i 3 dage, gentages hver uge i op til 5 uger - imiquimod - creme - x3 ugentligt i op til 16 uger - extirpation - frysning - laserbehandling
161
Hvilke typer HPV er gardasil vaccinen beskyttende overfor
HPV 6, -11, -16 og -18 Three Vaccines: 1. Cervarix (16+18) 2. Gardasil (6+11+16+18) 3. Gardasil 9 (6+11+16+18+31+33+45+52+58) - -- Covers 90% of infections leading to cervical cancer
162
Angiv sjældne infektiøse årsager til vulvovaginitis og kort note/karakteristika
- Toksisk shock syndrome(TTS) (S. aureus) | - Syfilis (chanker)
163
Hvad karakteriserer TTS
høj feber, hududslæt, og hypotension med multiorgansvigt toksinet TTS-1 virker som superantigen og forårsager en voldsom og ukontrolleret aktivering af immunsystemet med frigørelse af proinflammatoriske cytokiner.
164
Hvordan behandles TTS
Dicloxacillin evt shock behandling
165
Hvad forårsager streptokoktoksisk shock syndrom (STSS) og hvor er den mest udbredt
Gruppe A streptokokker (GAS) Nordeuropa - sås hos ellers raske og kvinder efter vaginale fødsler eller operative indgreb såsom hysterektomi
166
Hvordan behandles STSS
Operativ behandling kombineret med højdosis penicilin og clindamycin samt understøttende behandling med immunglobulin, ilt og pressorstoffer.
167
Hvad er mest hyppigst herhjemme, TTS eller STSS
STSS som fortsat diagnosticeres årligt her hjemme. Mortaliteten er 30-70%.
168
Årsager til cervicitis
- klamydia - gonore - HPV - mycoplasma genitalia
169
Symptomer på klamydia i ukomplicerede og komplicerede tilfælde
Ukomplicerede - øget blakket udflåd - pletblødning - kontaktblødning - dyb smerte ved samleje - evt svie ved vandladning Symptomgivende - mukupurulent udflåd fra orificium
170
Behandling af klamydia (simpel og kompliceret infektion)
Simpel - azitromycin 1g som engangsdosis - evt erythomycin 500mg x4 i 7 dage Kompliceret (adnexinflammation) - tetracyklin eller doxycyklin suppleret med metronidazol i 10 dage ``` < 25 years : screening when having a new partner >25 years: - (false positive) With increased risk - before instrumenting the uterus - symptomatic - PCR may be positive 6 weeks after treatment the dead chlamydia react with the PCR ```
171
Hvorfor er vi bekymret for klamydia og gonore infektion
Dels fordi de er meget smitsomme, dels fordi de kan medføre alvorlige komplikationer i form af kronisk adneksinflammation og ledaffektion samt fertilitetsproblemer og smitte af det nyfødte barn.
172
Infektioner der kan give adnexinflammation
- klamydia - gonore - mycoplasma homonis
173
Hvordan behandles de tre typer mycoplasma infektioner
Mycoplasma homonis: tetracykliner eller clindamycin Mycoplasma genitalium eller ureaplasma urealyticum er resistente for tetracyklin og behandles med makrolider.
174
Hvad øger risikoen for endometritis og andre interne gentialia infektioner
instrumentering af uterinkaviteten, intrauterine indgreb og oplægning af IUD - generelt alt som bryder den cervikale barrier. Også fødsler og abort.
175
Angiv en sjælden men alvorlig infektion i relation til spiral
uterin aktinomykose - kan ses som en kronisk fistulerende infektion
176
Obs hvis man ser endometritis
Cancersygdomme i uterus og cervix er ofte ledsaget af endometritis
177
Symptomer ved endometritis
Udflåd! Er purulent, ildelugtende og kan være blodtingeret. Ved passagehindring gennem cervix kan der ophobed pus i uterinkaviteten (pyometra) som kan give smerter, feber og ømhed. Infektionen kan brede sig til omgivelserne med betændelse i adnex og abscesdannelse. Ved palpation er uterus øm ved berøring, især ved bevægelse.
178
Symptomer ved atrofisk endometritis
Purulent sekretion fra orificium med samtidig tegn på atrofisk slimhinde i vagina med tynd, glat, rødme og ømhed.
179
Behandling af endometritis
Ved afløbsindring laves dilatation af cervikalkanalen. Ved atrofisk endometritis gives østrogenterapi. Antibiotika efter agens.
180
Hyppigste årsag til underlivsbetændelse (adnexinflammation, PID)
Klamydia, sekundært mycoplasma hominis
181
Hvad kan give underlivsbetændelse (adnexinflammation, PID, osv)
- ascenderende infektion fx klamydia - infektion via tarmkanalen ifm appendicitis eller pelvine abscesser - hæmatogent spredning af tuberkuløs PID (ekstrem sjældent) - hæmatogen/lymofgen spredning af infektion fra cervix til parametrierne og salpinges
182
Symptomer ved underlivsbetændelse (adnexinflammation)
Den akutte infektion - smerter!!! i nedre del af abdomen - forværres ved bevægelse - feber - kvalme og opkast - rokkeømhed - evt obstipation, blødningsforstyrrelser, dysmenore, dysparenuri, purulent udflåd
183
Paraklinik ved underlivsbetændelse (adnexinflammation)
forhøjet sænkning, CRP og leukocytter | UL og laparoskopi kan bekræfte diagnosen
184
Hvordan diagnosticeres underlivsbetændelse (adnexinflammation)
Fire af følgende fem kriterier bør være opfyldt: - smerter - bilatral ømhed, rokkeømhed og/eller udfyldning (absces) - temperaturforhøjelse - purulent udflåd og/eller positiv klamydiatest - forhøjet SR/CRP/leukocyttal Alligevel er diagnosen i 25% af tilfældene måske forkert
185
Differential diagnoser til underlivsbetændelse (adnexinflammation)
Gynækologiske: - ektopisk graviditet - ovariecyste evt med torsion - endometriose Abdominale: - appendicitis - tarminfektion Urinveje: - UVI
186
Hvad sker der efter den akutte adnexinflammation?
Den akutte fase klinger af eftet et par uger med behandling. MEN der vil fortsat kunne være symptomer som kan dække over en mere kronisk adnexinflammation som skyldes følgevirkninger. Det er præget af vekslende underlivssmerter fra adnexa og bækkenbundsmuskulaturen med ømhed, dyspareuni og blødningsforstyrrelser. OBS pas på ikke at antag det er recidiv og derfor overbehandle med AB.
187
Behandling af adnexinflammation
a) hvis der er indikation for akut behandling før podningssvar (klamydia) gives teracyklin i 10 dage - vil også virke på mycoplasmer b) opstår symptomerne postpartum, efter abort, i relation til instrumenternig eller IUD skyldes det ofte anaerobe bakterier, enterobakterier, haemofilus eller streptokokker og behandlingen er bredspektret penicilin og metronidazol. Ved svære tilfælde er indlæggelse ofte påkrævet. Ved abscesdannelse kan drænage være nødvendig suppleret med metronidazol
188
Infektioner i de kvindelige kønsorganer med relation til graviditet s. 379
- hæmolytiske streptokokker gruppe b (GBS) (obs sepsis og meningitis hos nyfødte) - bakteriel vaginose - herpes genitalis - kondylomer
189
OBS ved GBS infektion hos gravide
GBS trænger fra vagina op igennem fosterhinderne og medfører chorioamnionitis. Fosterhinderne svækkes hvilket resulterer i preterm vandafgang og fødsel. Især sammenhæng efter 24. gestationsuge Hvis moderen er GBS bærer er der 50% sandsynlighed for at barnet også bliver koloniseret. 1% af dem udvikler invasiv GBS sygdom med meningitis og/eller sepsis.
190
Hvordan forholder man sig til GBS hos gravide
Man screener ikke i grivaditeten, men der gives intrapartum AB-profylakse med penicillin iv til fødende med risikofaktorer: 1. fødende der tidligere har født et barn med invasiv GBS infektion 2. fødende der har haft GBS-bakteriuri i nuværende graviditet 3. gestationsalder ved fødsel <37 uger 4. fødende der har vandafgang i >18 timer 5. fødende med feber (<38C) under fødslen
191
Hvordan er det med graviditet og herpes
Primær infektion: der er risiko for infektion af fosteret med neonatal herpes der er sjælden, men alvorlig med høj dødelighed. Typisk associeret med smitte af moderen sent i graviditeten. Har hun erosioner på fødselstidspunktet er der indikation for elektivt sectio. Sekundær infektion: ingen farer for barnet da det er beskyttet af mors antistoffer
192
Karakteriser pelvic organ prolapse (POP)
- POP betegnes som hernier - Symptomerne (mekaniske, urinvejs-, tarm-, seksuelle) er uspecifikke i relation til typen af prolapse - Behandlingskrævende POP er ikke veldefineret, patienten bør have både anatomisk og symptomatisk POP samt gener før kirurgisk intervention - resultatet af operation er anatomisk tilfredsstillende hos ca 90% mens det funktionelle result næppe er tilfredsstillende hos mere end 50-70%
193
Symptomer på prolapse (POP)
a. vaginal frembuling, dvs pt fornemmer en bule eller at "noget synker ned" i vagina eller frem i eller gennem introitus. Pt kan føle en bule eller se den i et spejl. b. trykken i underlivet dvs klager over øget tyngde eller trækken over symfysen eller i bækkenet c. blødning, udflåd, infektion relateret til ulceration af prolapsen d. manuel pressen mod perineum eller i vagina eller rektum for at assistere vandladning eller defækation e. lave rygsmerter temporært associeret til prolapsen Ofte er POP associeret med følgesymptomer fra de omkringliggende organer såsom urininkontinens (stress og urge) eller obstrueret vandladning, obstrueret defækation samt seksuelle dysfunktioner med dyspareuni, vaginal obstruktion eller -slaphed. Generelt er de fleste symptomer uspecifikke og korrelerer dårligt med graden af anatomisk defekt og prolaps.
194
Objektive fund ved POP
a. prolaps af forreste vaginalvæg - ofte pga cystocele b. prolaps af bagerste vaginalvæg - ofte pga rectocele evt enterocele c. uterus/cervix prolaps d. vaginaltopsprolaps (cuff scar) - efter hysterektomi
195
Hvordan stadieinddeles prolaps
Pelvic organ prolapse quantification (POP-Q) a. stadium 0 (ingen prolapse) b. stadium I (mest distale del af prolapset er mere end 1 cm over hymenalranden) c. stadium II (distale del af prolapset er 1 cm eller mindre proksimalt eller distalt for hymenalranden) d. stadium III (distale del af prolapset er mere end 1 cm under hymenalranden) e. stadium IV (komplet eversion af totale længde af vaginalrøret)
196
Hvor forekommer prolaps hyppigst
1. Forreste kompartment (cystocele) 2. Bagerste kompartment (rekto/enterocele) 3. Midterste kompartment
197
Årsager til prolaps
Overordnet skyldes det defekter i suspensionsapparatet kombineret med metaboliske ændringer i vævet (kollagendefekter) Defekter i organernes suspensionsapparat pga - overbelastning fx efter graviditet og fødsel, hårdt fysisk arbejde, overvægt, obstipation og kronisk hoste. - svækkelse fx pga alder, østrogenmangel, bindevævsdefekter og tidligere operation i det lille bækken fx hysterektomi (vaginal toppen) eller kolposuspension a.m. Burch (bagerste kompartment) - bindevævssygdomme som Marfarn og Ehlers-Danlos Risikoen for POP øges med antallet af fødsler
198
Hvad udgør niveau I i vaginas suspensionsapparat (øvre paracolpium), hvad er funktionen og hvilken prolapstype kan en defekt medføre?
Struktur: sakrouterine og kardinale ligamenter samt "pericervikale ring" Funktion: suspenderer apex til bækkenvæggen Defekt: prolaps af vaginal apex
199
Hvad udgør niveau II i vaginas suspensionsapparat (nedre paracolpium), hvad er funktionen og hvilken prolapstype kan en defekt medføre?
Struktur: suspenderer apex til bækkenvæggen Funktion: støtter blære og blærehalse, støtter rektum Defekt: cysto-uretrocele, rectocele
200
Hvad udgør niveau III i vaginas suspensionsapparat, hvad er funktionen og hvilken prolapstype kan en defekt medføre?
Struktur: sammensmeltning med perineum og levator ani, bagtil med perineum og fortil med urethra Funktion: fikserer vagina til nabostrukturer Defekt: uretrocele og perineal insufficiens
201
Behandling af prolaps | 15% of all women need an operation because of prolapse or incontinence during their lifetime
1. Uklare og lette symptomer: watchful waiting Intervention initieres ved anatomisk fund, relevante symptomer og en vis grad af livskvalitetspåvirkning 2. Konservativ behandling med lokalt østrogen, bækkenbundstræning og pessarbehandling (hvis operation er kontraindiceret eller ikke ønskes) 3. kirurgisk behandling med det formal at a) fjerne patientens prolapssymptomer, b) korrigere den anatomiske defekt, c) sikre bedre blære-, tarm- og seksualfunktion samt d) undgå at der skabes nye defekter og symptomer Ca 5-6.000 indgreb pr år
202
Indikation for kirugisk behandling af prolaps
Lidt uklar men generelt relativ og primært relateret til symptomer og livskvalitet fx ved obstruktion af urinvejene. hvis symptomerne ikke er direkte relateret til prolapsen, men de involverede organer fx obstrueret defækation, blæretømningsbesvær osv bør der testes med pessar først.
203
Hvordan er effekten af kirurgisk behandling af prolaps
90% oplever bedring af bulefornemmelsen i vagina, men effekten på symptomerne fra de omkringliggende organer er mere usikker. For rectocele: tømningsfunktion, livskvalitet og seksuel funktion forbedres efter både plikering og site specific repair hos ca. 50 %
204
Typer af operationer for prolaps
- Forvægsplastik (Anterior colporrhaphy) - Bagvægsplastik - Operation for vaginaltopsprolaps (abdominalt eller vaginalt) - Hysterktomi (evt suppleret med for- og/eller bagvægsplastik med McCall suturer eller mesh) Generelt i GA med pt i gynækologisk leje
205
Komplikationer til operation ved cystocele
Efterfølgende stress inkontinens når prolapsen reponeres og det ikke længere giver større til blærehalsen eller kinker urethra. Især hos ældre.
206
Komplikationer til generel operation for prolaps
- demaskeret stres-inkontinens - dyspareuni pga forsnævring - de-novo urgency - blæretømningsbesvær - defækationsproblemer
207
Hvor høj er den anatomiske recidiv frekvens
50% inden for 2 år efter konventionelle vaginalplastikker
208
Komplikationer til mesh operationer
- peroperativ organlæsion - vaginale erosioner - infektioner - vaginal skrumpning - kroniske smerter - erosion til naboorganer
209
Definer overaktiv blære syndrom (OAB)
Urgency, ofte ledsaget af frequnecy (>7 vandladning pr dag i de vågne timer) og nykturi, med eller uden urgency inkontinens og i fravær af UVI eller anden åbenlys patologi
210
Hvor hyppig er ufrivilig urinlækage hos 40-60 årige
16%
211
Årsager til inkontinens med alderen (anatomi, endokrinologi, fysiologi) s. 396
Anatomi: muskelslaphed, udbredelse af uforhonet pladeepitel hvor der normalt er urotel, ringere vaskularisering Endokrinologi: faldende østrogen og progesteron produktion medfører ændringer i urogenitalregionen da den er meget følsom for de hormoner --> slimhinde atrofi Fysiologi: nerveledning
212
Hvad skyldes stressinkontinens
Nedsat uretral lukkefunktion i reservoirfasen. Fx pga defekt suspension pga defekter i bækkenbundensstøtteapparat der medfører uretral hypermobilitet. Fødsel giver det største bidrag til denne udvikling. Andre bidragende faktorer dårlig BV-kvalitet (rygning), øget abdominaltryk (overvægt, hoste), svækkelse af den intramurale sphincter (vævsatrogi) ---> urethra omdannes til et stift og ueftergiveligt rør der åbner og lukker dårligt (intrinsic sphincter deficiency) -> sivende urininkontinens
213
Hvad skyldes urgencyinkontinens
Forstyrrelser i miktionsrefleksen (øget afferent aktivitet, nedsat hæmning fra suprasakrale centre) og neuromuskulære forandringer i detrusormusklen og dennes innervation lokalt. Ukendt ætiologi, men lokale blærelidelser (cystitis, neoplasi og fremmedlegemer), obtruktion og lidelser i CNS er diponerende. Hos postmenopausale kan urothelatrofi være årsag til irritative gener.
214
Hvad skyldes nykturi
- natlig overproduktion pga øget indtag - natlig overproduktion pga aldersrelateret nedsat produktion af vasopressin (ADH) - nedsat blærekapacitet pga detrusoroveraktivitet - medicin (lithium eller diuretika) - natlig udskillelse af ødemer - primære søvnforstyrrelser (søvnapnø)
215
Hvad kan give blæretømningsbesvær og hvordan skelnes mellem disse
1. Obstruktion fx stor prolaps eller følge til kirurgi 2. underaktiv detrusorfunktion fx pga farmaka (sedativa, psykofarmaka, antikolinergika, kalciumantagonister, uhensigtsmæssige toiletvaner gennem mange år med overdistension eller efter kort distendering ifm fødsel, epidural eller cauda equina Skelnes ved invasiv urodynamisk undersøgelse (tryk/flow undersøgelse)
216
Hvad udløser oftest UVI hos yngre kvinder
Sex
217
Hvad udløser oftest UVI hos ældre kvinder
Multifaktorel ofte også pga blæretømningsbesvær, dårlig hygiejne, analinkontinens, bind og kateter, ændret vaginalflora og åbentstående atrofisk uretra(!)
218
Definer kompliceret urininkontinens
1. recidiv urininkontinens 2. inkontinens sammen med: smerter, hæmaturi, recidiverende UVI, blæretømningsbesvær, stråleskadet væv, neurologisk udfald, fistel, udfyldninger i det lille bækken, uterovaginal prolaps
219
Hvad omfatter undersøgelsen af inkontinenspatienter
Anamnese Objektiv undersøgelse - GU med atrofi af slimhinder, genital descensus eller udfyldninger i det lille bækken. - neurologisk undersøgelse af de sakrale funktioner (sensorik i ridebukseområdet, anokutan refleks) - hosteprøve for stressinkontinens - urinstix + dyrkning - væske vandladningsskema evt blevejningsskema - residualurinmåling ved mistanke om blæretømningsbesvær
220
Hvordan defineres polyuri
> 40 ml/kg/døgn dvs >2.800 ml hos en person på 70 kg
221
Hvordan defineres natlig polyuri
hvis den natlige diurese (inkl den første vandladning efter man er stået op) overstiger en tredjedel af døgndiuresen
222
Hvad omfatter udredningen ved kompliceret urininkontinens (eller ved dårlig opnået resultat ved non-kirurgisk behandling)
- Urodynamisk undersøgelse - Urinflowmåling (giver et billede af samspillet mellem detrusor og urethras funktion) - Invasiv urodynamisk undersøgelse (ofte samtidig med cystometri og tryk/flow måling) (differencen mellem trykkateter i blæren og vagina viser detrusormusklens aktvitiet og kan fx afsløre overaktivitet.) - cystoskopi og uretroskopi - UL (bestemmelse af residualurin, blærehalsvægstykkelse >5mm er associeret til detrusoroveraktivitet) - CT-urografi (ektopisk ureter eller udredning af fistler) - MR (fistler eller uretraldivertikler)
223
Hvad omfatter initial behandlingen ved inkontinens
- livsstilsændringer (væskeindtag, toiletvaner, vægttab) - bækkenbundstræning - lokal østrogen ved postmenopausale - antimuskarinika ved urgency-symptomer - vaginalring/kontinenstamponer
224
Behandling af stress inkontinens hvis initial behandling svigter
- slynge (mid urethral sling) - bulking (- duloxetin (SNRI))
225
Behandling af stress inkontinens + detrusor-overaktivitetsinkontinens hvis initial behandling svigter
- slynge - bulking (intrauretral injektion omkring blærehalsen) - intravesikal botulinumtoksin - neuromodulation
226
Behandling af detrusor-overaktivitetsinkontinens hvis initial behandling svigter
- intravesikal botulinumtoksin | - neuromodulation
227
Behandling af overløbsinkontinens hvis initialbehandling svigter (obstruktion)
- korrektion af obstruktion fx cystocele | - selvkateterisering
228
Behandling af overløbsinkontinens hvis initialbehandling svigter (underaktiv detrusor)
- selvkateterisering
229
Behandling af kompliceret inkontinens hvis initial behandling svigter
- korrier anomali | - behandl patologi
230
Angiv typer af kirurgisk behandling af stress inkontinens
- midturetrale slyngeoperationer (TVT = tension-free vaginal tape, TVT-O = -obturator) - periuretral injektionsbehandling med fyldstof (især hvis TVT/TVT-O ikke er attraktivt pga dårlig detrusorfunktion eller ældre skrøbelige patienter)
231
Komplikationer til TVT og TVT-O operationer
Perioperative: blæreperforation, hæmatomer, smerter Sene: blæretømningsbesvær, forværring af urgency inkontinens og i få tilfælde de novo-urgency
232
Angiv typer af kirurgisk behandling af blandingsinkontinens
- periuretral injektionsbehandling med fyldstof (bulking)
233
Angiv medicinsk behandling af stress inkontinens
Serotonin-noradrenalingenoptagelseshæmmer (duloxetin) (øger den efferente motoriske innervation via n pudendus) Anvendes sjældent og overvejes først når konservativ behandling inkl bækkenbundstræning er forsøgt og kirurgi er kontraindiceret. Har mange CNS bivirkninger
234
Angiv medicinsk behandling af urgency inkontinens og overaktiv blære syndrom
Muskarinreceptorblokkere (hæmmer den efferente parasympatiske innervation af detrusor) Lille effekt ift placebo, men en reduktion i vandladningsfrekvensen og antallet af inkontinensepisoder pr døgn
235
Bivirkninger til muskarinreceptorblokkere som gives ved urgency inkontinens og overaktiv blære syndrom
mundtørhed, akkomodationsparese, obstipation, konfusion(!)
236
Hvordan behandles behandlingsrefraktær urgency inkontinens og overaktiv blære syndrom
- intravesikal behandling med botulinumtoksin - kræver at pt kan accepterer og mestrer intermitterende selvkateterisering da der kan ses forbigående blæretømningsbesvær. Behandlingen varer i gns 9 mdr. - neuromodulation med implanterede elektroder - kirurgisk blæreaugmentation (sjælden)
237
Behandling af nykturi og enuresis nocturna
1. reduktion af væskeindtag 2. loop-diuretika 4-6 timer før sengetid 3. antimuskarinika ved overaktiv blære syndrom 4. evt antidiuretisk behandling ved natlig vandladning større end 30% af den totale døgndiurese (desmopressin)
238
Hvordan behandles blæretømningsbesvær
- klokkeslætsvandladning - triple voiding - evt reduktion af cystocele
239
Hvordan behandles kronisk urinretention
RIK (ren intermitterende selvkatererisation)
240
Hvordan behandles recidiverende urinvejsinfektioner
- bedrings af blæretømning - lokalt østrogen Ved mere end tre dyrkningsverificerede UVIer inden for et år kan man give antibiotisk langtidsprofylakse evt som postcoital engangsdosis
241
Hvad kan give fistler til genitaltractus
- kirurgi (hysterektomi(75%), pelvine operationer(10%), diverticulum-urethrae) - traumatiske fødsler (U-lande) (5%) - stråleterapi (10%)
242
Hvad skyldes de hhv tidlige og sene fistler til genitaltracten
Tidligere: uerkendt perforation til urinvejene peroperativt Sene: traume, devaskularisation, nekrose, hæmmatom, infektion
243
Symptomer ved fistler til genitaltractus
- urininkontinens, ofte med debut 5-14 dage efter indgrebet - feber - flankesmerter - hæmaturi - recidiverende cystitis
244
Diagnostik af fistler til genitaltractus
- Instillation af metylenblå i blæren evt med en tampon i vagina - cystoskopi
245
Behandling af fistler til genitaltractus
- tubulering af ureter - blæredrænage i 4-6 uger medfører at mindre vesikovaginale fistler lukker sig selv - operation når vævsreaktionen efter den initiale operation har fortaget sig eller strålenekrosen er løbet til ende
246
Årsager til fistler fra intestinalkanalen
- obstetriske læsioner (dårlig heling af grad III-IV læsioner) - posterior kolporrafi eller -kolpotomi for absces - mb crohn
247
Symptomer på fistler fra intestinalkanalen
afgang af flatus og fæces pr vagina
248
Diagnostik af fistler fra intestinalkanalen
Instillation af metylenblå i rektum evt med en tampon i vagina
249
Behandling af fistler fra intestinalkanalen
- kirurgi når ødem omkring fistlen er aftaget og der ikke er tegn på infektion
250
Hvor hyppig er analinkontinens
Tynd afføring: 6% Fast afføring: 2% Flatusinkontinens: op mod 25%
251
Risiko for analinkontinens
- vaginal fødsel - bristning af analsphincteren ifm fødsel (10x øget risiko) - stigende alder - neurologiske lidelser (apopleksi, demens) - gastroenterologiske lidelser (IBD) Halvdelen af ptt med analinkontinens vil også have urininkontinens
252
Behandling af analinkontinens
- HUSK (--> fast afføring) - undgå sodavand (flatus) - peristaltikhæmmende - rektalskylninger (klyx) - bækkenbundstræning - analprop - sphincterreskontruktion - sakralnervestimulation
253
Hvad kan intens fysisk aktivitet fører til, især hos teenage pigen, og hvilke konsekvenser kan det få ift hendes blødning?
Hypothalamisk amenore Længerevarende hypoøstrogenæmi medfører lavt peak bone mass, øget knogle tab og øget fraktur risiko. Kan ses om træthedsbrud hos løbere eller balletdansere. Frakturrisikoen forværres ved samtidig anoreksi og vitaminmangel. Ved anoreksi i mere end 2 år har 50% osteopeno, og 33% osteoporose
254
Hvordan påvirker anoreksi FSH- og LH-sekretionen
Leptin, som er et adipokin og produceres af fedtceller, er et vigtigt link i mellem energihomøostasen og den neuroendokrine regulation. Anoreksi ændrer GnRH-pulssekvensen sekundært til nedsat leptin, og FSH- og LH-sekretionen forbliver som ved præ-puberteten. Markører som anvendes til prædiktion af menstruation er leptin, IGF-I, inhibin-B
255
Hvad omfatter udredning for pubertas praecox (tidlig pubertet)
- FSH og LH - steroidhormoner - UL/MR af interne genitalier (diff mellem ægte pubertet og pseudopubertet)
256
Hvad forbindes med pubertas praecox og præmatur thelarche
PCOS, insulinresistens og øget risiko for overvægt
257
Hvordan klassificeres primær amenore (6 klasser)
Uterus/vagina - hymen persistens/ vaginalt septum - atresi af müllerske organer Ovariel - præmatur ovariesvigt (Turners) - Swyers syndrom - PCOS - strålebehandling, kemoterapi Hypothalamisk - vægttab, anoreksi - intens idræt - Kallmans syndrom - Ideopatisk Forsinket pubertet - konstitutionel - kroniske udviklingsdefekter og sygdomme - endokrinologiske sygdomme (fx thyroidealidelser) Hypofysære - hypopituitarisme - hyperprolaktinæmi Andre centrale - kranietraumer - tumorer - bestråling
258
Årsager til kraftige blødninger hos teenagere
- højt østrogenniveau pga umoden hypofyse-hypothalamus-akse --> anovulatoriske blødninger - koagulopati (von Willebrands, trombocytopeniske blødninger) - A-V malformationer i uterus
259
Behandling af kraftige blødninger og dysmenore hos teenagere
1. lavdosis p-piller 2. tranexamsyre + NSAID 3. gestagen (minipiller)
260
Hvad skal man overveje hvis der er dysmenore fra første menstruation hos teenagere
Sjældne tilstande som: - persisterende hymen med hæmatokolpos - dobbelt anlæg af uterus med aflukning af rudementært horn
261
Hvilke type ovarietumor er hyppigst hos teenagere
Teratomer, oftest dermoidcyste (benign)
262
Symptomer på fremmedlegemer i vagina (børn 3-9 år)
Mavesmerter (!), vaginalblødning, blodigt og ildelugtende udflåd
263
Hvordan behandles labiaadhæsioner
normalt forsvinder de i puberteten, alternativt kan smøre med lokalt østrogen ved vandladningsgener
264
Hvilken seksuelt overført sygdom er hyppigst?
HPV s. 123
265
Karakteriser vulvacancer
- sjælden, ses oftest hos ældre, 80-100 tilfælde pr år - behandlingen er kirurgisk, oftest suppleret med fjernelse af lymfeknuder i lysken - efterbehandling i form af stråleterapi kan være nødvendig - god prognose for tidligere stadier
266
Ætiologi til vulvacancer
- 5% af svær vulvadysplasi progredierer til invasiv cancer - HPV-infektion kan påvises hos 40%, hos yngre disponerer især HPV+rygning - kroniske dystrofiske forandringer i vulva, fx lichen sclerosis ``` Differentiated VIN associated with Lichen Sclerosus (and Planus) NOT HPV-related 5% develop vulvar cancer Treatment: superficial excision ``` ``` Usual VIN / HSIL HPV- related (HPV 16) Pre-cancrotic - squamouscell carcinoma 60% are younger than 35 years at diagnosis Associated with smoking Treatment: Aldara (Imiqiumod) Surgical excision Laser excision HPV-vaccine? ``` ``` dVIN Lichen sclerosus Postmenopausal ’Autoimmun’ 5% of total VIN 70% of Vulvacancer surgery vs uVIN HPV 16 + 18 Pre-menopausal Low immunodefence 95% of total VIN 30% of Vulvacancer Aldara, surgery, vaccine ```
267
typer og hyppighed af vulvacancer
- planocellulært karcinom (95%) - Pagets sygdom - basocellulært karcinom - adenokarcinom fra Bartholins kirtler
268
Hvordan metastaserer vulvacancer
Primært til de ingvinale lymfeknuder og derfra videre til lymfeknuderne langs iliacakarrene. Tumorer lateralt for labia minora, metastaserer næsten udelukkende ipsilateralt. Tumorer omkring clitoris og tumerer medialt for labia minora metastaserer bilateralt Risikoen for lymfeknude metastaser • Low risk < 10% (tumor < 4 cm, unifokal) Sentinel node • High risk > 30% (tumor > 4 cm, multifokal) Exairese
269
Hvordan diagnosticeres vulvacancer
Histologiske undersøgelse af biopsi eller hele tumoren fjernet ved excision 100 pr år, primært kvinder >60 år
270
Differential diagnoser til vulvacancer
- dysplastiske forandringer | - kondylomer
271
Hvordan stadieinddeles vulvakarcinomer
FIGO-stadium Stadium I: tumor er begrænset til vulva eller perineum - Ia: tumorer <2 cm i største diameter og invasionsdybde <1mm - Ib: tumorer >2 cm eller invasionsdybde >1 mm, negative ingvinale lymfeknuder Stadium II: Tumorer i vulva uanset tumorstørrelse med udbredning til enten den distale 1/3 af vagina eller til anus. Negative ingvinale lymfeknuder. Stadium III: Tumorer i vulva uanset tumorstørrelse med eller uden udbredning til perineale strukturer (distale 1/3 af urethra, vagina eller anus) med metastaser til de ingvinale lymfeknuder Stadium IVA: Tumorer hvor der er invasion i følgende organer: øverste del af urethra, blære, rektalslimhinde, vagina, pelvis og/eller forekomst af fikserede eller ulcerede lymfeknudemetastaser Stadium IVB: Forekomst af fjernmetastaser
272
Behandling af vulvacancer
Afhænger af FIGO stadiet men er primært operativt med en histologisk fri margin på 8mm. Ia: lokal resektion Ib + II >1 cm lateralt for midtlinjen: ipsilateral ingvinal lymfeknudefjernelse (sentinel node --> ved positiv sentinel node tilbydes pt bilateral lymfeknudeexairese eller stråler) Ib + II i midtlinjen: bilateral inguinal lymfeknudefjernelse (sentinel node --> ved positiv sentinel node tilbydes pt bilateral lymfeknudeexairese eller stråler) III-IV: kombination af kirurgi, stråler og kemo. Less than one cm to midline of vulva --> Consider both groins (SN or exairese) • Low risk 10% (tumor < 4 cm, unifokal) Sentinel node • High risk > 30% (tumor > 4 cm, multifokal) Exairese Postoperativ adjuverende stråling • Vulva: Margins < 5mm and no possibility for reresection • Groins: Lymphnode metastasis Komplikationer til behandling: - infektion - Wound breakdown
273
Hvad er prognosen ved vulvacancer
Samlet 5 års overlevelse på 60-80% afhængig af stadium. Ved enkeltsidig metastaser overlever 50-60%, mens de fleste dør ved dobbelt sidig inguinale metastaser. ``` Bivirkninger til behandling af vulvacancer (Sentinel node vs Exairese) -Wound breakdown 12% vs 34% - Infection 4% vs 22% - Lymphocele 7% vs 40% - Lymph oedema leg 2% vs 25% ```
274
Absolutte kontraindikationer til P-piller
1. aktuel parenkymatøs leversygdom 2. tidlig tromboembolisk sygdom 3. koagulopatier, der øger risikoen for venøs trombose >5 gange 4. P-pilleudløst migræne med aura
275
Hvor mange procent udgør gynækologiske tumorer udaf det samlede antal nydiagnosticerede tumorer om året
11% svt 1.800 om året
276
Angiv kort de vigtigste forskelle mellem benigne og maligne tumorer i vagina
Benigne: - udvikles ofte fra de Müllerske gange - er ofte symptomløse men kan give tryksymptomer Maligne: - hyppigst planocellulært karcinom (80%) og adeno karcinom (14%) - giver ofte anledning til blødning eller blodigt udflåd - behandles kirurgisk og/eller med stråleterapi
277
Indikation for behandling af cyster
- gener pga størrelse | - infektion
278
Hvor opstår cyster hyppigst
Anterolateralt Efter fødselstraumer eller kirurgiske indgreb kan der dog opstå inklusionscyster i vagina
279
Differentialdiagnoser til benigne tumorer
- uretraldivertikel
280
Typer af benigne tumorer
- polypper - kondylomer - fibromyomer - endometriose og chokoladecyster (dermoidcyster?)
281
Hvor mange procent af de gynækologiske cancere udgør maligne tumorer i vagina?
1% (15-20 tilfælde om året)
282
Hvad er vaginal adenose
Benigne kirtler i vaginalslimginden der består af uforhornet flerlaget pladeepitel. Kirtler er derfor abnormt.
283
Angiv den procentmæssige fordeling af tumortyper i vagina
- planocellulært karcinom (80%) - adenokarcinom (14%) - melanom og sarkomer (6%)
284
Karakteriser de planocellulære karcinomer i vagina
Vokser eksofytisk og opstår hyppigst i de nederste 2/3 af vagina. Vokser lokalt men kan spredes til blære og tarm ved direkte vækst. Metastaserer via lymfekar til de inguinale glandler og det lille bækken.
285
Beskriv vaginas lymfedrænage
Nederste 1/3: de inguinale lymfeglandler | Øverste 2/3: glandler i det lille bækken
286
Karakteriser Adenokarcinom i vagina
Ofte metastaser fra malign tumor i cervix, endometriet eller ovariet. Det primære adenokarcinom (clear-cell-karcinom) er beskrevet hos yndre kvinder hvis mødre tog diethylstilbestrol som abortprofylakse i graviditeten op til 70'erne. Forudgås af vaginal adenose.
287
Hvordan stadieinddeles tumorer i vagina
FIGO-stadium I: karcinomet er begrænset til vaginas væg II: Karcinomet involverer det subvaginale væv, men når ikke ud til bækkenvæggen III: Karcinomet når ud til bækkenvæggen, eller der er mistanke om involvering af lymfeknuderne i det lille bækken eller i inguinalregionen IVa: Karcinomet vokser uden for det lille bækken eller involverer slimhinden i blære eller rektum IVb: fjernmetastaser
288
Hvilke tumorer metastaserer til vagina
Oppe fra: cervix Nede fra: vulva Hæmatogent/lymfogent: endometrie, ovarie, mm Endometriecancer metastaserer typisk til vaginaltoppen efter hysterektomi eller til den nederste 1/3 af vaginas forvæg
289
Symptomer på vaginalcancer
Blødning og udflåd | Indvækst i blæren eller rektum kan give fistler med følgesymptomer.
290
Behandling af vaginalcancer
Kirurgi og/eller stråling (+lymfeknuder)
291
Karakteriser polypper i cervix
- en kugleformet rød tumor som sjældent bliver større end 1 cm - hyppigheden er uekndt, men stiger med alderen - ofte symptomløs, men kan give udflåd og blødning (intermenstruelle og kontaktblødning) - behandles med afsnøring (stilkede) eller elektrokoagulation (bredbasede) - præparatet sendes til mikroskopi for at udlukke dysplasi og malignitet - OBS postmenopausale kvinder med cervikale polypper (og blødning) kan have samtidig celleforandringer i endometriet --> endometriediagnositk
292
Hvad kan multiple cervikalpolypper tyde på?
Kronisk cervicitis
293
Hvad består cervikal polypper af
Polyppen indeholder bindevæv og slim og er beklædt med endocervikalt cylinderepitel evt med pladeepitelmetaplasi Hos 2% opstår dysplasi, og hos 0,6% cancer
294
Hvad skal man tænke ved premenopause kvinder med persisterende blødningsuregelmæssigheder efter fjernelse af en cervial polyp?
Endometrie polyp - henvis derfor til hysteroskopi
295
Karakteriser kort cervikal intraepitelial neoplasi (CIN)(cervix dysplasi)
- dysplasi (celleforandringer) er hyppige i cervix - ofte forårsaget af HPV-16 og -18 - kan ubehandlet udvikle sig til cancer cervix uteri
296
Hvad er ovula nabothi (s. 286)
En retentionscyste som dannes hvis kryptåbningerne i det metaplastiske pladeepitel tillukkes - ofte med grove kapillærer henover cysterne
297
Hvad består cervix af (celletyper)
Ectocervix: flerlaget uforhornet pladeepitel (lyserødt) Endocervix: enlaget cylinderepitel (rødt) - overgangen mellem de to kaldes transformationszonen, hvor der kan opstå dysplasi. Dysplasi kan opstå i både pladeepitelet (99%) og cylinderepitelet (1%) Cylinderepitelet i vaginas sure miljø omdannes til flerlaget pladeepitel --> metaplasi --> små røde øer af cylinderepitel i det lyserøde pladeepitel
298
Hvad kan påvirke transformationszonen
Graviditet og hormonel kontraception (+ østrogen): får cylinderepitelet til at vokse ud på portios overflade (endocervikal eversion) Postmenomausen (- østrogen): transformationszonen bevæger sig op i cervikalkanalen.
299
Hvad er ASCUS
Atypi. Dvs skrab fra cervix med inflammation der indeholder celler med kerneforstørrelse. Skyldes ofte HPV og forsvinder indenfor et år efter den primære diagnose.
300
Hvad er pladeepiteldysplasi
Defekt i epitelets cellemodning med histologisk cellerigt epitel med hyperkromasi og kernepolymorfi. Lagdelingen er helt eller delvist ophævet, men uden brud af basalmembranen. De fleste tilfælde regredierer spontant eller holder sig uforandret, kun få tilfælde udvikles til cervixcancer.
301
Angiv Bethesda klassifikationen (cytologiske diagnoser - celleskrab)
Pladeepitel: ASC - atypical squamous cells - ASCUS (atypical squamous cells of undetermined significance(ukendt betydning)) - ASCH (atypical squamous cells cannot exclude high-grade intraepithelial lesion, HSIL) LSIL - low grade squamous intraepithelial lesions HSIL - high grade squamous intraepithelial lesions Planocellulært karcinom Cylinderepitel AGC - atypical glandular cells AIS - adenocarcinoma in situ Adenokarcinom
302
Angiv WHO klassifikationen (histologiske diagnoser - vævsprøver/biopsier)
CIN I (let dysplasi): forandring lokaliseret til den basale 1/3 af epitelet CIN II (moderat dysplasi): forandringer lokaliseret til den basale halvdel af epitelet CIN III (svær dysplasi): de cellulære forandringer inddrager næsten hele epitelet, idet der dog er bevaret en vis lagdeling superficielt CIS (carcinoma in situ): hele epitelet optræder med manglende modning Karcinom: de maligne celelr har gennembrudt basalmembranen og invaderer det underliggende bindevæv
303
Hvordan er den procentmæssige fordeling af WHO opdelingen og udvikling til karcinom
CIN I: 1% CIN III og CIS: 12%
304
Hvad er gennemsnitsalderen for kvinder som udvikler hhv dysplasi og cancer i cervix
dysplasi: 35 år cancer: 50 år
305
Hvad er AIS
adenocarcinoma in situ = cylinderepiteldysplasi
306
Hvem tilbydes screening for cervixcancer
Alle kvinder i alderen 23-64 år. Kvinder mellem 23-49 screenes hvert 3. år, mens kvinder mellem 50-64 screenes hvert 5. år. Gravide er undtaget.
307
Hvad omfatter udredningen af et abnormt smear
Kolposkopi, biopsi og cervixdiagnostik
308
Hvad omfatter retningslinjerne for opfølgning af smear svar
- uegnet celleprøve gentages tidligst 2 og senest 4 måneder senere. Ved to på hinanden følgende uegnede prøver anbefales henvisning til gynækolog - ved ASCUS eller LSIL afhænger det af en HPV-test - -- ved positiv HPV henvises til gynækolog - -- ved negativ HPV gentages celleprøven efter 12 mdr. Hvis normal følges screeningsprøgrammet som normalt. - -- ved ikke udført HPV test gentages prøven efter 6 mdr og igen efter yderligere 12 mdr. Er begge normale følges screeningsprogrammet. - ved ASCH, AGC, HSIL, AIS og alle typer af maligne celler henvises til kolposkopi, biopsi og cervixcytologi (KBC).
309
Hvad anvendes et kolposkop til
at lokalisere dysplastiske forandringer på cervix mhp biopsitagning (evt kvadrant biopsier) og cervixcytologi (kæmpe forstørrelsesapparat)
310
Hvad lægger man vægt på at se ved kolposkopi
- Epitelets farve og overfladestruktur. Dysplastisk epitel er hvidt og har nubret overflade. - Karmønstret. Dysplastisk epitel indeholder forandrede kar med punktuation og mosaikdannelse. Mistanke om cancer ved stor variation i den interkapillære afstand, hvis karrene er brede, kalibervekslende eller uregelmæssigt forløbende
311
Behandling af celleforandringer i cervix
CIN I og II: ingen behandling, men skal kontrolleres CIN III, CIS og ACIS: konisation + kontrol
312
Fordele ved konisation
Både diagnostisk og terapeutisk ved at fjerne forstadierne og samtidig give sikker for at der ikke skjuler sig et område med cancer.
313
Komplikationer til konus
- blødning - øget flour vaginalis - cervikalstenose - prematur fødsel
314
Hvor mange årlige tilfælde er der af cervix cancer
380 pr år. 59% diagnositiceres inden de er fyldt 55 år. • 380 women are diagnosed with cervical cancer • 120 women die of cervical cancer
315
Symptomer på cervix cancer
Blodig flour vaginalis (ligner kødsaft?), metroragi og kontaktblødning. I takt med at tumor nekrotiserer bliver udflådet purulent og ildelugtende. Smerter i underliv og lænd er sene symptomer som skyldes infiltration uden for cervix fx plexus sacralis. Infiltration af blære og/eller rektum kan give inkontinens pga fistler. Pt er præget af sepsis (pyelonefritis), uræmi og kakeksi. • Hydronephrosis (hydronefrose) may be the first symptom
316
Hvad omfatter udredningen for cervix cancer
- MR - PET-CT - evt GU i GA
317
Hvordan behandles cancer i cervix
Tidlige stadig (stadium I-IIa) med kirurgi, sene stadier med stråleterapi og samtidig kemo terapi. * Stage 1A: Simple hysterectomy * Stage 1B: Radical hysterectomy * Stage 2B: Radiotherapy + chemo * Stage 4: Palliation (chemo) ``` 5-Year survival Stage – Ia 96-97% – Ib 85-90% – II 65% – III 30-40% – IV 10% ```
318
Hvordan spreder cervix cancer sig
Ved direkte vækst og ved lymfogen spredning. Direkte vækst til vaginalvæggen, inflitrerer parameterne, fossa Douglasi, blæren og rektum. Lymfogent langs vasa iliaca externa og interna til lymfeknuderne i fossa obturatoria og de præsakrale knuder. Senere langs vasa iliaca communis og aorta.
319
Objektive fund ved cervix cancer
På portios overflade: bløder ved mindste berøring og tumorvævet kan løsnes ved manipulation Endocervikalt: kan sjældent ses, men cervix føles breddeøget og tøndeformet opdrevet. Evt pyometra.
320
Hvordan diagnosticeres cervix cancer
Histologi af portio biopsier, conus eller cervikal abrasio.
321
Hvordan stadieinddeles karcinomer i cervix
FIGO stadier (baseret på kliniske fund og biopsier) Stadium I (tumor begrænset til cervix) - IA: mikroskopisk infiltration <5mm og horisontal spredning <7 mm - IA1: infiltration <3mm, horisontal spredning <7mm - IA2: infiltration >3mm, horisontal spredning <7mm Stadium IB (klinisk synlig tumor begrænset til cervix uteri eller mikroskopisk tumor >IA2) - IB1: tumor < 4cm - IB2: tumor >4cm Stadium II (tumorinfiltration uden for cervix, men ikke til pelvisvæg eller nedre 1/3 af vagina) - IIA1: uden infiltration i parametrierne og klinisk synlig tumor <4 cm - IIA2: uden infiltration af parametrierne og klinisk synlig tumor >4cm - IIB: med infiltration i parametrierne Stadium III (tumor infiltrerer ud til pelvisvæggen og/eller infiltrerer nedre 1/3 af vagina og/eller forårsager hydronefrose eller nyresvigt - IIIA: tumor infiltrerer nedre 1/3 af vagina - IIIB: tumor infiltrerer ud til pelvisvæggen og/eller forårsager hydronefrose/nyresvigt Stadium IV - IVA: tumor infiltrerer blære- eller rectummucosa og/eller spreder sig uden for pelvis - IVB: fjernmetastaser
322
Hvillke typer kirurgi tilbydes de forskellige stadier af cervix cancer
Stadium IA1: konisation Stadium IA2: simpel hysterektomi med vaginal krave Stadium IB1 og IIA1: radikal hysterektomi og radikal lymfeknudedissektion i det lille bækken Stadium IIA og IB2 og derover: stråle + kemo terapi I alle tilfælde bevares ovarierne da der sjældent metastaseres dertil
323
Hvad omfatter en radikal hysterektomi
Fjernelse af uterus, den øverste del af vagina og bindevævet i pelvis lateralt for uterus og vagina, lymfeknuderne langs iliacakar og i forarmen obturatum
324
Komplikationer til radiakal hysterektomi
- Blæretømningsbesvær, evt inkontinens, og tørhed i skeden da de parasympatiske nervefibre beskadiges. - Blære/ureter fistler - Lymfecyster på bækkenvæggen - Lymfødem af UE
325
Operationsmetode til unge kvinder med cervixcancer <2 cm
Radikal trakelektomi (kun Rigshospitalet) - bevarer uterus og dermed fertiliteten. Man fjerner øverste del af vagina, cervix og det paracervikale bindevæv samt lymfeknuder langs iliaca kar og i forarmen obturatorium.
326
Bivirkninger til radikal trakelektomi
- cervikal insufficiens | - præmatur fødsel (før 27. uge)
327
Indikationer for adjuverende stråler og konkomittant kemo ved cervix cancer (!!)
Blot ét af nedenstående: - metastaser til fjernede lymfeknuder - invasion af parametrier - resektionsrand ikke fri - tumorer >3cm og invasionsdybde >2/3 - tumorer >2cm og invasionsdybde >1/3 og invasion i lymfe- eller blodkar
328
Komplikationer til stråleterapi
- ileus - nekrose - fistler - vaginal stenose --> dårlig sex - tørhed i vagina
329
Hvordan behandles recidiv af cervic cancer
Midtlinjerecidiv (vaginaltoppen): kirurgi med bækkenexcenteration (fjernelse af vagina, rectum og blære) Andre steder: stråler hvis primær behandling var kirurgi eller hun ikke har fået fuld stråledosis. I så fald gives kemo.
330
Karakteriser kort fibroma uteri
- fibromer er den hyppigste tumor i genitalia interna - benign og ofte lokaliseret til corpus uteri - findes i formerne intramuralt, subserøst eller submukøst - væksten er ofte østrogen afhængig (= vokser under graviditeten og ved behandling med østrogen, og degenererer i menopausen) - kan give tyngdefornemmelse, men er ofte asymptomatisk - behandles kirurgisk eller ved embolisering - -- submukøst: Hysteroscopic removal (myomektomi) - -- subserøst: Laparoscopic removal or hysterectomy
331
Hvor hyppig er fibromer i uterus
15-20% af fertile kvinder
332
Objektive fund ved fibromer
- udfyldninger - hårde, lyserøde og hvidlige tumorer indkapslet af det omgivende komprimerede muskelvæv - efterhånden kan der opstå nekrose, forkalkning og hyalindegeneration - homogent forstørret uterus eller multinodulært præget - displaceret cervix op under symfusen pga trykket fra den deforme corpus uteri
333
Symptomer ved fibromer
Generelt asymptomatisk Ellers: - tyngdefornemmelse - blæretryksymptomer som urinretention eller hyppig vandladning (polyuri) - blødningsforstyrrelser med menoragi eller metroragi - smerter (tyder på degenerative forandringer eller torkvering)
334
Diagnostik af fibromer
Transvaginal UL med hvirvlet udsende med slagskygger
335
Behandlingsindikationer ved fibromer
- generende meno/metroragi - tryksymptomer - akutte komplikationer som torsion eller nekrose
336
Behandlingsmetoder ved fibromer
- myomektomi (kirurgisk hjernelse af enkelte fibromer med bevaring af fertiliteten) - embolisering (max 6-8 cm i diameter) - hysterektomi (ved multiple fibromer) - transcervikal resektion
337
Komplikationer til fibromer
- øget risiko for spontan abort i den tidlige graviditet - øget risiko for præ-term fødsel - uregelmæssige fosterstillinger - mekanisk misforhold i graviditeten - øget risiko for atoni af uretus og postpartum blødning i efterfødselsforløbet
338
Karakteriser endometrie polyp
- stilket benign tumor der udgår fra endometriet - ukendt incidens og ætiologi, men kan ses som led i hyperplastiske forandringer af endometriet (simpel eller kompleks hyperplasi, med eller uden atypi) - kan give metroragi eller menoragi men er ofte symptomløs - fjernes ved transcervikal resektion
339
Diagnostik af endometrie polyp
- breddeøget endometrium ved UL - vandscanning - hysteroskopi
340
Differential diagnoser til endometrie polyp
- cervikal polyp - endometrie cancer (postmenopausal blødning + breddeøget endometrium) - retineret placentavæv som protrudere gennem orificium efter abort eller fødsel
341
Behandling af endometrie polyp
transcervikal resektion
342
Karakteriser endometrie cancer
- den 6. hyppigst cancer blandt kvinder og den hyppigste gynækologiske cancer - 600 nye tilfælde årligt - rammer primært postmenopausale kvinder - den hyppigste form er relateret til højt eksogent eller endogent østrogenniveau - øget risiko hos kvinder med HNPCC - ikke østrogenrelaterede karcinomer og sarkomer i uterus er sjældne Ca. 8-10 % postmenopausal women referred with vaginal bleeding have endometrialcancer ``` 5 year survival – I 75-95% – II 65% – III 40% – IV 5-10% ```
343
Hvilke typer endometriecancer findes der
1. østrogenafhængig (hyppigst). Har god prognose og udvikler sig fra et atypisk hyperplastisk endometrium. 2. ikke-østrogenafhængig (sjælden). Opstår i et atrofisk endometrium og udvikler sig til serøse adenokarcinomer og andre mere maligne histologiske typer. ``` Estrogen dependent – Endogen or exogen • Estrogen therapy – monotherapy – Sequentiel therapy • Tamoxifen • adipositas • PCOS • diabetes mellitus ``` Estrogen independent • HNPCC/Lynch syndrome (MMR-genes)
344
Hvem er særligt disponeret for endometriecancer
Kvinder med højt eksogent eller endogent østrogen niveau - længerevarende behandling med østrogen uden gestagentilskud - overvægtige kvinder - PCOS - østrogenproducerende tumorer - diabetikere - postmenopausale i østrogen-gestagen-sekvensbehandling - længerevarende behandling med tamoxifen - HNPCC postive kvinder All postmenopausal women ``` Præmenopausal risk groups: • > 45 years • > 35 years med ----- > 20% overweight ----- Anovulation- PCOs ----- Family cancer ```
345
Hvad skal man være obs på ved endometrie hyperplasi med atypi
I 17-52% af tilfældende er der samtidig en ikke-diagnosticeret endometriecancer - og risikoen for at udvikle cancer er 9-44% De behandles derfor som om de havde cancer • Atypical (complex) hyperplasia – 52% has concomitant cancer – 44% risc devoloping a cancer
346
Hvad skal man være obs på ved endometrie hyperplasi uden atypi
Betragtes ikke som forstadium til endometriecancer og findes hos 10% af perimenopause kvinder pga øget østrogen - regredierer ofte spontant og kan følges med kontrol efter 3-6 måneder eller behandles med gestagen OBS hyperplasi mere end 5 år efter menopausen og hos unge kvinder er tegn på patologisk østrogenstimulation og bør undersøges da dette kan disponere for cancer
347
Histologiske typer af endometriecancer
- adenokarcinom (89%) - adenoskvamøs karcinom (5%) - sarkom (4%) - papilær serøs karcinom (2%) - clearcell karcinom (1%)
348
Symptomer ved endometriecancer
Postmenopausalblødning eller blodigt udflåd, evt pyometra. Få er uden symptomer og canceren opdages ved symptomer på udbredt sygdom (ileus, smerter, almen svækket, vægttab) * Postmenopausal bleeding * If premenopausal – irregular bleeding * No pain * No bowel or bladder symptoms * No weightloss
349
Objektive fund ved endometriecancer
GU: normalt uterus evt let forstørret, evt vaginale metastaser (nederste 1/3 del og suburetralt) UL: breddeøget endometrium ofte med uskarp afgrænsning ind mod myometriet (indvækst) Ultrasound/hysteroscopy combined with endometrial sampling has largest diagnostic capacity
350
Hvordan metastaserer endometriecancer sig
- Direkte indvækst til cervix og vagina - lymfogent til glandlerne i det lille bækken - hæmatogent til lungerne
351
Hvordan stadieinddeles karcinomer i uterus
FIGO stadieinddeling Stadium I (tumor begrænset til uterus) - IA: <50% invasion i endometriet - IB: >50% invasion i endometriet Stadium II (tumor involverer det cervikale stromae) Stadium III (tumorvækst uden for uterus til det lille bækken eller til retroperitoneale lymfeknuder) - IIIA: tumorinvasion af serosa og eller adnexa - IIIB: metastaser til vagina og/eller parametriet - IIIC: metastaser til det lille bækken og/eller paraaortale lymfeknuder - IIIC1: metastaser til lymfeknuder i bækkenet - IIIC2: metastaser til paraaortale lymfeknuder Stadium IV (tumorindvæskt til blære eller tarm eller fjernmetastaser) - IVA: indvækst i blære eller tarm - IVB: fjernmetastaser inkluderende intraabdominale metastaser og inguinale lymfeknuder
352
Angiv den postoperative klassifikation (risiko) af FIGO-stadium I endometriecancer
- lavrisiko: <50% indvækst i myometriet uanset differentieringsgrad - mellemrisiko: >50% indvækst i myometriet og højt til middelhøjt differentieret adenokarcinom - højrisiko: >50% indvækst i myometriet og lavt differentieret adenokarcinom, clearcelle, serøst og udifferentieret karcinom
353
Hvordan diagnosticeres endometriecancer
Histologisk US med væv udtaget ved ambulant udsugning
354
Differentialdianoser til postmenopausal vaginalblødning
- endometriecancer - atrofi af endometrium - atrofi af vaginalslimhinde - polyp i endometrie eller cervix - cervix cancer - ovariecancer med metastaser til endometriet
355
Behandling af endometrie adekarcinomer
Stadium I: total abdominal hysterektomi (TAH) og bilateral salpingo-ooforektomi (BSO) Stadium II: radikal hysterektomi (uterus, øvre vagina, det bindevæv i pelvis som ligger lateralt for uterus og vagina, lymfeknuder i det lille bækken) Stadium III+: operation (TAH) + lymfeknudefjernelse Evt suppleret med kemo Stråler bedrer ikke overlevelsen men mindsker risikoen for lokal recidiv. ``` In low stages I-III: Hysterectomy plus bilateral salpingoophorectomy – Abdominal – Laparoscopic/robotic – Vaginal ``` ``` In high stages III-IV: • Surgery of bulky disease • Chemoterapy • Radiation • Palliation with gestagen ```
356
Hvem tilbydes kemoterapi i relation til deres endometriecancer
- Højrisikogruppen - FIGO stadium II og opefter - recidiv
357
Hvem kan evt gives stråler eller gestagen behandling
Recidiv eller stadium III-IV
358
Hyppigste årsager til forandringer i tubae
sactosalpinx og hydrosalpinx
359
Årsager til sactosalpinx og hydrosalpinx
Mekanisk aflukning efter infektion, cyster (paratubare)
360
Antal tubacancere pr år
ca 25
361
disponerende faktorer for tubacancer
- familiært | - BRCA-gen
362
Hyppigst histologiske type af tubacancer
Serøse typer og metastase fra ovariecancer
363
Prognose for tubacancer
Generelt dårlig, især ved spredning til peritoneum. 5-års overlevelse 75%, 25% ved spredning til peritoneum.
364
Karakteriser ovarietumorer
- benigne, maligne eller borderline - primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet, gonadestromaet eller germinalcellerne - ofte kun diskrete tryksymptomer eller abdominalt ubehag ("bukserne strammer") - diagnosticeres ofte når tumoren har spredt sig til bughulen, og prognosen er derfor dårlig - behandling er kirurgi efterfulgt af kemo
365
Hvorfra udvikles borderline ovarietumorer
overfladeepitelet i ovarierne
366
Hvilken aldersgruppe rammer ovarietumorer
især efter 40års alderen. Jo ældre kvinden er jo større er risikoen for at tumoren er malign
367
Inddeling af ovarietumorer
Type I: Epiteliale tumorer Type II: Gonadestromatumorer (non-epitelial) Type III: Germinalcelletumorer (non-epitelial) Type IV: Bløddelstumorer der er uspecifikke for ovariet Type V: Uklassificerbare tumorer Type VI: Funtionelle cyster Type VII: Metastaser
368
Hvad omfatter type I epiteliale tumorer
- serøs (hyppigst) - mucinøs (hyppigst) - endometrioid - clear cell - Brenner - blandet epitelial - udifferentieret - uklassificerbar
369
Hvad omfatter type II Gonadestromatumorer
- granulosacelletumor - Sertoli-stromacelletumorer - androblastom - gonadestromatumor med annulære tubuli - steroid celletumor - gynandroblastom - uklassificerbar
370
Hvad omfatter type III germinalcelletumorer
- dysgerminom - endodermal sinustumor - embryonalt karcinom - polyembryom - koriokarcinom - teratom - blandede
371
Hvad omfatter type IV bløddelstumorer, der er uspecifikke for ovariet
- lipom
372
Hvad omfatter type VI funktionelle cyster
- follikelcyster (mange ved PCOS) - corpus luteum (normale i tidlig graviditet) - thecaluteincyste (ved kraftig påvirkning af choriongonadotropin fx ved trofoblastsygdomme, dårligt monitoreret ovulationsinduktion med gonadotropin og ifm overstimulationssyndrom ifm IVF)
373
Hvad omfatter type VII metastaser
Fra primæretumorer i mammae, GI-kanalen og endometriet
374
Symptomer på ovarietumor
Ofte symptomløse, men: - øget abdominalomfang - smerter og ubehag pga tryk - pollakisuri, urinretention, dysuri (pga tryk på blæren) - defækationsbesvær (tryk på rektum) - akut abdomen (blødning i en cyste, ruptur, torsion) - ascites og højresidig hydrothorax (Meigs' syndrom) - endokrine symptomer (hvis hormonproducerende)
375
Hvad karakteriserer benigne ovarietumorer
- Ses hos unge menstruerende kvinder - ensidig - glat cystisk karakter - mobil
376
Hvad karakteriserer maligne ovarietumorer
- ses hos postmenopausale kvinder - dobbeltsidig - fast, knudret konsistens - fikseret hvis indvækst i omkringliggende organer - ascites hvis spredning til peritoneum og oment - palpapel tumor hvis spredning til øvre abdomen
377
Hvordan vurderes risikoen for malignitet ved ovarietumorer og hvad omfatter det (differentiering mellem benigne og maligne tumorer)
Risk of Malignancy Index (RMI) 1. Ultralydsundersøgelse - uniokulær - >biokulær - solide områder - bilateral - ekskrescenser - ascites - + ekstra ovariel sygdom 2. Menopausal status - menopause ja/nej - tidligere hysterektomi ja/nej - aktuel alder >50 år / <50 år 3. CA-125 - værdi RMI = score-1 x score-2 x CA-125-værdi Ved RMI > 200 er risikoen for ovariecancer så stor at pt straks henvises til onkologisk center. Ved RMI <200 kan patienten behandles på en almen gynækologisk afdeling
378
Hvad måles ved mistanke om non-epiteliale tumorer
- hCG - alfa-føtoprotein (AFP) da disse ofte er hormonproducerende
379
Differentialdiagnoser til ovarietumor
- uterusfibromer - sactosalpinges - perisigmoiditis - colontumor
380
Hvornår vurderes benigne ovariecyster mhp operativ fjernelse
- gener | - ikke spontant resorberes i løbet af tre måneder
381
Hvordan kan man behandle recidiverende ovarie cyster
Høj dosis østrogen samt gestagen (p-piller)
382
Beskriv den serøse benigne epiteliale tumor
- unilokulær - 15-25 cm - indeholder serøs væske - opbygget af kubisk enlaget epitel ligesom tubae
383
Beskriv den mukøse benigne epiteliale tumor
- meget stor og kan udfylde hele abdomen - glatvægget - multiokulær - indeholder gulligt slimet sekret af glykoprotein - højt enlaget cylinderepitel ligesom endocervix
384
Karakteriser borderline ovarie tumorer
- ikke en cancer, men en neoplasi - hyppig hos præmenopausale kvinder, 150 om året - generelt lokaliseret til stadium 1 - prognosen er tæt på 100% overlevelse for de lokaliserede stadium I tumorer - behandles som ved ovariecancer - ved lokalt stadium kan man nøjes med at fjerne det afficerede ovarium og bevare fertiliteten - kemo har ikke effekt på borderlinetumorer
385
Hvilke to histologiske typer er hyppigst af borderline ovarietumer
serøs og mucinøse
386
Beskriv borderline ovarietumoren
- cystisk med solide partier - variende størrelse - mikroskopisk ses cellulær atypi uden invasion af basalmembranen - multifokale og kan optræde i det modsidige ovarium, i peritoneum, omentet og pleura
387
Hvad er livstidsrisikoen for at udvikle ovariecancer
1,5%, 450 om året
388
Faktorer som øger risikoen for ovariecancer
- mange ovulationer dvs tidlig menarche, sen menopause, ingen fødsler, ingen brug af p-piller - familiærdisponering Dvs nonner....
389
Faktorer som reducerer risikoen for ovariecancer
- sen menarche - tidlig menopause - mange fødsler - amning - p-piller
390
Hvad tilbydes kvinder som er genetisk disponeret for ovariecancer
- screening 1 gang årligt med vaginal UL og CA-125 | - profylaktisk salpingo-ooforektomi hvis kvinden ikke er interesseret i fertilitet
391
hvornår diagnosticeres ovariecancer hyppigst (stadie)
70% diagnosticeres først i stadium III-IV hvor der er spredning til peritoneum eller fjernmetastaser. Symptomer: - Øget abdominal omfang, udspilet og spændt abdomen - Almensymptomer: kvalme, nedsat appetit, opkast, træthed - Tryksymptomer: obstipation, subileus, pollakisuri - Dyspnø pga. kompression af thorax pga. ascites eller pleuraexudat - Ofte har patienter med ovariecancer 3-5 af symptomerne og kan have gener i 4-6 måneder, før de søger læge - Ved fremskreden tilstand kan smerter blive udtalte - Enkelte patienter får torsion af det cystisk omdannede ovarium og præsenterer med akut indsættende iskæmiske smerter. Andre præsenterer med ileus pga tarmsegmenter, der afklemmes af tumor eller carcinose IKKE vaginal blødning (eller vægttab)
392
hvilken histologisk type af ovariecancere er hyppigst
- overfladeepitel (90%) - gonadestroma - kimepitel
393
Hvordan metastaserer ovariecancer
- invasivvækst med lokal infiltration til det modsidige ovarium samt til peritonealfladerne. Derfor ses ofte peritoneal karcinose med infiltration i oment (omentkage) --> ascites og hydrothorax (dxt) enten som transsudation eller spredning til pleura - lymfogent til de retroperitoneale lymfeknuder langs iliaca-karrene, aorta og inguinale. - hæmatogen spredning er sjælden og ofte et terminalt fænomen med metastaser til knogler, lever, lunger og CNS
394
Hvordan stadieinddeles ovarietumorer
FIGO stadieinddeling Stadium I (tumor begrænset til ovarierne) - IA: vækst begrænset til ét ovarium. Ingen tumor på den udvendige flade. Kapslen intakt. Peritoneal væske uden maligne celler. - IB: vækst begrænset til begge ovarier Ingen tumor på den udvendige flade. Kapslen intakt. Peritonealvæske uden maligne celler. - IC: tumor enten stadie IA eller IB men med tumorvæv på overfladen af et eller begge ovarier og/eller kapselruptur og/eller ascites/peritoneal skyllevæske med maligne celler Stadium II (tumor involverende et eller begge ovarier med spredning til pelvis) - IIA: spredning og/eller metastasering til uterus og/eller tubae. Peritonealvæske uden maligne celler. - IIB: Spredning til andet væv i pelvis. Peritonealvæske uden maligne celler. - IIC: tumor enten i IIA eller IIB og ascites/peritinealvæske med maligne celler Stadium III (tumor involverende et eller begge ovarier med spredning til peritoneum uden for pelvis og/eller positive retroperitoneale eller inguinale lymfeknuder - IIIA: tumor er makroskopisk begrænset til pelvis med negative lymfeknuder, men med histologisk verificeret mikroskopisk udsæd på abdominale peritoneum - IIIB: tumor involverende ét eller begge ovarier med makroskopisk synlig spredning til abdominale peritoneum, ingen >2cm. Lymfeknuder negative. - IIIC: abdominal udsæd >2cm og/eller positive retroperitoneale eller inguinale lymfeknuder ``` Stadium IV (tumor involverende et eller begge ovarier med fjernmetastaser) - hvis pleuraekssudat er til stede kræves positiv cytologi. Intrahepatiske metastaser svarer til stadium IV, mens leverkapselaffektion skal rubriceres som stadium III. ```
395
hvordan behandles ovariecancer
Kvinder opereres ved RMI>200 Radikal kirurgi med fjernelse af alt synligt tumorvæv. Det er hysterektomi, bilateral salpingo-ooforektomi og omentektomi som standard. Derudover laves ekstensiv kirurgi såfremt der bliver nødvendigt. Alle ptt (udover stadium IA højtdifferentieret) tilbydes efterfølgende kemoterapi Er det ikke muligt at lave radikal kirurgi (fx hvis tumor sidder omkring porta hepatis eller massiv udbredelse til tarme og andre organer) kan pt tilbydes neoadjuverende kemoterapi (x3) og efterfølgende intervalkirurgi og afsluttende med x3 kemo igen. Ovariecancer er i klinisk praksis synonym med epitelial ovariecancer (90% af alle ovariecancer er af denne type). Alle patienter undtagen stadium 1A tilbydes kemoterapi efter kirurgisk behandling
396
Angiv de non-epiteliale ovarie tumorer
- tumorer fra gonadestroma | - germinalcelletumorer
397
Karakteriser non-epiteliale ovarietumorer
- sjælden (<10% af alle maligne ovarietumorer) - bedre prognose end epiteliale ovariecancere - kan oftest behandles med fertilitetsbevarende kirurgi
398
Hvordan inddeles tumorer fra gonadestroma
- fibromer (66%) - granulosacelletumor (hyppigste maligne gonadestromatumor) - findes i en adult (95%) og en juvenil form - sertoli-leydig-celletumorer (sjælden, gns alder 25 år ved diagnosetidspunkt)
399
symptomer på granulosacelletumor
Producerer østrogen og giver derfor vaginal blødning hos voksne og pubertas praecox hos børn.
400
Symptomer på sertoli-leydig-celletumorer
virilisering pga tumorens produktion af androgen
401
Hvor hyppig er germinalcelletumorer
Udgør ca 30% af alle primære ovarietumorer
402
Generelt om endometriose
- kronisk sygdom, ses hos 10% af alle kvinder i fertil alder - 20-30% af kvinderne har fertilitetsproblemer - >50% af kvinder med dysmenore - 3% af kvinderne har behandlingskrævende sygdom - kan medføre smerter og infertilitet - afficerer primært kvinder i fertil alder - arvelig disposition - kan være asymptomatisk - behandles både kirurgisk og hormonelt
403
Definer adenomyose (intern endometriose)
Endometroidt væv indlejret i myometriet Endometriosepatienter har ofte adenomyose, mens adenomyose kan ses hos i øvrigt raske kvinder.
404
Symptomer på endometriose
Symptomgivende endometriose kan udvikle sig på forskellige tidspunkter i den fertile alder også hos teenagere. Piger før menarchen - nedre abdominal smerter Kvinder efter menarchen - symptomerne forsvinder ofte
405
Diagnostik af endometriose
Karakteristiske symptomer og kliniske fund giver mistanken, men sikker diagnose forudsætter histologiske fund med laparoskopi.
406
Ætiologier for endometriose
- implantation: via retrograd menstruation, primært i det lille bækken - metastasering: hæmatogent eller lymfogent fx til lungerne eller via operatørens handsker under operative indgreb - metaplasi: omdannelse af lokalt væv - østrogen stimulerer væksten
407
Beskriv implantationsteorien
Retrograd menstruation med udvikling af peritoneal endometriose. Vitale endometriefragmenter kan påvises postmenstruelt i fossa Douglasi hos >70% af alle kvinder. Efter tilhæftning af endometriefragmenter til peritoneum sker der indvækst af kar med omdannelse til rød endometriose (RØD) med velvaskulariseret, letblødende område med stor vækstpotentiale. Efterhånden sker der en udvikling til sort endometriose (SORT), ved at der følger en lokal inflammation som medfører dannelse af cikatricielt væv med indkapsling af endometriosen. Herved indkapsles også evt blødning og man vil centralt kunne se milimeter store sorte områder med hæmosiderinaflejringer. Disse aflejringer kan efter kortere eller længere tid overgå til en form, hvor dannelsen af cikatricielt hvid endometriose (HVID) væv med fibrøse strøg dominerer billedet.
408
Hvad afhænger udviklingen af endometriose af ifølge implantationsteorien
- større vækstpotentiale i de afstødte framenter - afstødningen af endometriet under menstruationen - øget retrograd transport - vækstmiljøet i fossa Douglasi - lokale forhold på peritoneal beklædningen og i det underliggende væv
409
Hvordan adskiller endometriose endometriet sig fra forholdende hos normale kvinder
- øget produktion af vækstfaktorer med betydning for angiogenesen efter implantation i peritonealbeklædningen - forhøjet aktivitet af matrix metalloproteinaser med betydning for den efterfølgende vækst - evt udviser endometriecellerne muligvis ændret apoptose og dermed større evne til at overleve - evt er afstødningen af endometriet under menstruationen dybere så det medtaget dybere dele af kirtlerne, som kan have stamceller med større evne til at adhærere og vokse invasivt på peritoneum - større tæthed af sensoriske nerveterminaler i endometriet ved endometriose end hos raske kvinder - der kan i fossa Douglase være tilfælde hvor en genetisk betinget nedsat fibrinolyse medfører bedre vækstbetingelser for endometriefragmenterne
410
Forklar østrogens rolle ved endometriose
Uanset teorien er det østrogen som stimulerer udbredelsen og den invasive vækst af det endometrioide væv. Symptomerne forstærkes derfor typisk i forbindelse med menstruationen, hvor det endometrioide væv ofte bløder og mindskes tilsvarende i amenoroiske perioder.
411
Risikofaktorer for endometriose
- genetik (forekomst af endometriose hos mor eller søster medfører 4-8 x forhøjet risiko) - tidlig menarche - kort menstruationscyklus - tendens til kraftig menstruationscyklus - evt hormonforstyrrende faktorer i miljøet
412
Former for endometriose og prædilektionssteder
1. Peritoneal endometriose (hyppigst, <5mm dyb) - peritoneum i det lille bækken (fossa douglasi, ligamentum latums bagflade, de sakrouterine ligamenter, uterus, tubae, urinblæren, ovariernes forflade) - appendix/ coecum /terminale ileum - diafragma, især højre side under leveren (--> skuldersmerter) 2. Ovarierne - endometriosecyster (chokoladecyster --> evt kissing ovaries hvis bilateralt, op til 10-12 cm) 3. Dyb infiltrerende endometriose (> 5mm dyb) - rectovaginale septum (ved gennemvækst til fornix posterior kan der ved GU ses 1-5 mm store blå-sorte cystiske forandringer) - rectums forvæg - bagerste vaginaltop - sacrouterine ligamenter - colon sigmoideum - urinblære 4. Cikatricer - sectio - episiotomi
413
Hvordan ser peritoneal endometriose ud
Kan ses som små isolerede elementer, men kan også være meget udbredt med udtalt inflammatorisk reaktion og hyperæmi samt med markant adhærencedannelse (frozen pelvis)
414
Komplikationer til endometriose
Bilateral ovarieendometriose --> kissing ovaries Peritoneal endometriose i det lille bækken --> adhærencer Dyb infiltrerende endometriose - stenosering af rectum --> evt ileus pga stenosering - aflukning af ureter --> hydronefrose og funktionstab (asymptomatisk - derfor laves MR/CT ved dyb infiltrerende endometriose i området) - endometriose i urinblæren --> cystitis lignende symptomer evt med hæmaturi Infertilitet (direkte relateret til lokalisation og udbredelse)
415
Symptomer på endometriose
- dysmenore (dump og vedvarende) - intermenstruelle smerter evt træthed - dyb dyspareuni (pga rektocervikal endometriose) - defækationssmerter, evt rektalblødning under menstruation - infertilitet Symptomerne er kun delvist relateret til udbredelsen og man kan se udbredte forandringer uden særligt smerteproblem, mens andre kan have udtalte smerter trods afgrænsede forandringer
416
Hvorfor er svære endometriose ptt infertile
1) adhærence dannelse i det lille bækken 2) substanser afgivet fra endometrioseelementerne med skadelig virkning på fertiliseringsprocessen 3) ovarie endometriose med cystedannelse har muligvis en negativ virkning på folliklerne 4) implantationen af embryonet i endometriet er påvirket
417
Hvad skal man være obs på ved GU ved endometriose
Inspektion: gennemvækst af fornix posterior? Palpation: rektovaginale infiltrationer, ovariecyster? GU kan vise normale fund Vaginalskanning: endometriosecyster på ovarierne?
418
Diff diagnose til chokoladecyster
Corpus luteum cyste
419
Diff diagnoser til endometriose
Dysmenore: - kroniske underlivssmerter - primær dysmenore - adenomyoser
420
Hvornår henvises obs endometriose
1) dysmenore og uhonoreret graviditetsønske 2) dysmenore som ikke lindres tilfredsstillende på p-piller + NSAID 3) intermenstruelle smerter der ikke responderer på behandling (4) objektive fund???) Hvis pt bliver velbefindende ved behandling med p-piller evt NSAID er der ikke grund til yderligere udredning --> underdiagnostik
421
Kirurgiske behandlingsprincipper ved endometriose
Yngre patienter /fortsat fertilitetsønske: - organbevarende laparoskopisk excision/destruktion - ikke oofrektomi da der fortsat et en del fungerende ovarievæv Præmenopausalt: - hysterektomi og bilateral salpingo-oofrektomi overvejes hvis der er insufficient effekt af anden behandling obs normalt fjernes adhærencer og endometriose væv ved diagnostisk laparoskopi, men dette udsættes hvis endometriosen sidder steder med øget komplikationsrisiko fx i tæt relation til rectum eller ureteres og derfor kræver speciallæge behandling.
422
Behandling af endometriose
- Hormonelle behandlingsprincipper 1. P-piller, evt i lange cykli (indtil der opstår pletblødning hvor der holdes pause i 3-4 dage) 2. gestagen IUD (især god til rektovaginal endometriose) 3. systemtisk gestagen, hvis acceptable bivirkninger 4. GnRH analoger evt kombineret med add back (subkutan eller intramuskulær depotpræparat med 4-12 ugers interval --> hurtig effekt, men bivirkninger som ved menopausen inkl knogledemineralisering ved brug >6 mdr --> tillæg af substitutionsbehandling med et kombineret østrogengestagen-præparat (add-back)) - Kirurgi - Evt vegetarisk præget diæt + fiskeolie --> mange oplever bedring.
423
Forløb af endometriose
Kronisk sygdom Ved laparoskopi med 6 mdr interval ses spontan regression hos 10-15%, forværring hos 10-15% og stationære forhold hos 70-80% Smerterne bedres efter menopausen samt under graviditet/amning De fleste får brug for både medicinsk og kirurgisk behandling Efter kirurgi er risikoen for recidiv ved peritoneal endometriose 50% efter 1-2 år, og for endometriosecyster 20% efter 2 år. I begge tilfælde reduceres risikoen med >50% ved anvendelse af p-piller i lange cykli. Det er 5-20% for infiltrerende endometriose. Ved graviditetsønske hos ptt med tidlige stadier forbedres chancen for konception ved laparoskopisk excision/destruktion af endometriosen. Ved fremskreden sygdom vil IVF behandling være nødvendig. Trods behandling vil en del ptt gå over i en kronisk smertetilstand
424
Karakteriser adenomyose
- kan medføre menometroragi og smerter - øget forekomst ved endometriose og op til menopausen - klinisk mistanke ved diffust forstørret uterus og blødningsforstyrrelser - gestagenspiral mindsker blødninger og smerter - hysterektomi overvejes hos præmenopausale ptt
425
Definer adenomyose
Endometrievæv i myometriet mere end 44 mm fra overgangen mellem endometrium og myometrium. Adenomyosen findes hos afficerede ptt typisk i den inderste 1/3 af myometriet. Adenomyosen kan findes som samlede noduli, men kan også være mere diffus. Uterine fibromyomer kan have foci af adenomyose
426
Diagnostik af adenomyose
MR og UL Adenomyose opdages ofte tilfældigt når uterus fjernes af anden årsag, og det antages at tilstanden forekommer med stigende frekvens i årene op til menopausen
427
årsag til adenomyose
Årsagerne til den invasive vækst er ukendt. Men man tænker det er forhøjet produktion i endometriet af kollagenaser med nedbrydende virkning på den ekstracellulære matrix som spiller en rolle. Endometrioseptt har ofte adenomyose, mens adenomyose kan forekomme hos i øvrigt raske kvinder.
428
Symptomer på adenomyose
- sekundær dysmenore - menoragi - dyspareuni - tyngdefornemmelse
429
Objektive fund ved adenomyose
En symmetrisk let forstørret uterus af fast dejagtig konsistens med palpationsømhed
430
Diff diagnoser til adenomyose
- fibromer | - funktionelle blødningsforstyrrelser
431
Behandling af adenomyose
Gestagenspiral med god effekt på blødning og smerter hos >70% NSAID ved dysmenore, evt hysterektomi hos præmenopuasale evt monofasiske p-piller kontinuerligt eller gestagen piller (minipiller) Eksperimentelt: Kirurgisk embolisering af de adenomyotiske områder under angiografi og destruktion af adenomyosen med fokuseret UL under vejledning af MR
432
Indikationer for måling af FSH
- anovulation (oligomenore) - før fertilitetsbehandling - klimakteriet Normal FSH betyder at selve ovariefunktionen er intakt
433
Indikationer for måling af LH
Ingen selvstændig indikation, men supplerer diagnostikken ved PCOS og hypogonadotrop amenore Urin LH anvendes til påvisning af ovulation - ovulationen sker ca 1 døgn efter påvisning af en LH stigning i morgenurin Høj serum LH understøtter PCOS diagnosen, hvor ratio LH/FSH typisk er >2 Lav serum LH understøtter diagnosen hypogonadotrop anovulation
434
Indikationer for måling af prolaktin
- anovulation (oligo-/amenore) - galaktore Prolaktin er et stress hormon, og forhøjede værdier kan ses to timer efter søvn, ved fysisk/psykisk stress, og efter medicamina Ved vedvarende forhøjet prolaktin og anovulation skal patienten udredes inkl billeddiagnostik med fx MR mhp mikro- eller makroprolaktinom Gentag altid ved forhøjet værdi Lave værdier har ingen kliniske betydning
435
Indikationer for måling af TSH ift cyklus
- anovulation - anovulatoriske blødningsforstyrrelser Lave værdier = hyperthyroidisme Høje værdier = hypothyroidisme Abnorme værdier indicerer intern medicinsk diagnostik
436
Indikationer for måling af østradiol
Ringe selvstændig diagnostisk betydning, men anvendes som markør for follikelaktiviteten Anvendes til at kontrollere respons på ovulationsinduktion ved anovulation, samt ovarierespons ved kontrolleret ovariel stimulation før assisteret befrugtning. Høje værdier (> 10nmol/l) indicerer høj risiko for ovariel overstimulationssyndrom
437
Indikationer for måling af progesteron
- påviser ovulation (>25 nmol) som led i fertilitetsudredning og som kontrol af ovulationsinduktion tages 7 dage før forventet menstruation (dag 21 i standard 28 dages cyklus)
438
Indikationer for måling af testosteron (frit)
- anovulation | - hirsutisme
439
Indikationer for måling af SHBG (Kønshormon-bindende globulin)
- anovulation | - hirsutisme
440
Indikation for måling af inhibin B
- follikel-depletering - prematur menopause Højeste værdier i follikulærfasen. - også høj ved granulosacelletumorer Afspejler voksende antrale follikler Lave værdier ses ved oocyt depleterede ovarier, præmatur menopause, og postmenopausalt
441
AMH
- follikel depletering - prematur menopause - før fertilitetsbehandling Lave værdier ses ved oocytdepleterede ovarierer, prematur menopause og postmenopausalt Høje værdier ses ved PCOS
442
Hvad tyder manglende blødning eller anovulatorisk blødning i kombination med meget høj FSH på?
Manglende negativ feedback fra ovarierne, dvs svigtende ovariel østrogenproduktion. Fx ved manglende anlæg af oocytter og follikler eller sekundært ved et for tidligt klimakterium hvor folliklerne er udtømt. FSH >10 IU/L tyder på en vis grad af follikeldepletering dvs et ældet ovarium --> dårlig prognose
443
Hvornår ses de 4 typer af ovarier (oligofollikulær, normofollikulær, multifollikulær og polycystisk)
Oligofollikulær: begyndende climacterium praecox Normofollikulær: normalt Multifollikulært: hypothalamisk anovulation Polycystisk: PCOS
444
Indikationer for måling af hCG
- diagnostik af graviditet - ekstrauterin graviditet - trofoblast tumorer
445
Definer pseudopubertas praecox
Pubertas praecox som ikke skyldes en for tidlig aktivering af hypothalamus/hypofysen, men i stedet, oftest, skyldes en østrogen-producerendet umor i ovariet (oftest en granulosacelletumor). Alternativt kan det skyldes en gonadotropinsecernerende tumor eller en øget dannelse af androgener fra binyrerne. Overvej om pigen har spist medicin med hormonindhold (fx p-piller)
446
Årsager til pubertas praecox
- idiopatisk (hyppigst!!!) | - læsioner i hjernen efter infektion (meningitis, encefalitis), tumorer (hypofyseadenomer, hamartomer), kranietraume
447
Symptomer på pubertas praecox
Første tegn er ofte accelererende længdevækst, derefter mammae udvikling og kønsbehåring. I nogle tilfælde kan vaginal blødning være første tegn - overvej da incest.
448
Årsager til pubertas tardae
- idiopatisk (hyppigst) - Turner syndrom (1:3.000) - Kallmanns syndrom (defekt i frigørelsen af GnRH) - generel hypofyseinsufficiens
449
Symptomer ved pubertas tardae
- lavere højde end gennemsnittet - manglende udvikling generelt (lav legemshøjde, manglende udvikling af mammae, manglende kønsbehåring) - manglende menstruation
450
Behandling af pubertas tardae
Ved den idiopatisk form afventer man ofte da det kun drejer sig om en forsinkelse af kønsmodningen. Men hvis det påvirker pigens hverdag meget kan kan give en sekvensbehandling med fx østradiol o,5-1mg dagligt i 3 uger og de sidste 12 dage tillige medroxyprogesteron. Serierne afbrydes med en uges pause hvor pigen får en menstruationslignende blødning. --> udvikler mammae og giver pigen en psykologisk effekt Behandlingen gives i 3-6 mdr hvorefter det afventes om pigens normale kønsudvikling begynder. OBS udeluk først hypofyseinsufficiens grundet anorexi, underernæring eller kronisk sygdom
451
Karakteriser anovulatoriske blødninger
- Enten østrogengennembrudsblødninger eller østrogentilbagetrækningsblødninger - I fertil alder er den hyppigste årsag PCOS - Det anovulatoriske blødningsmønster karakteriseres ved vekslende interval, vekslende blødningsvarighed og vekslende blødningsstyrke - Ved uregelmæssige blødninger i fertil alder: mål altid hCG - En patient med anovulatoriske blødningsmønster skal endokrinologisk udredes som en ptt med oligomenore eller amenore
452
Hvornår er anovulatoriske blødninger hyppigst
I starten og slutningen af den fertile periode. | Dvs i 13-16 års alderen og i 40-50 års alderen.
453
Årsager til anovulatorisk blødning
Alder: 12-18 år - umoden hypothalamus funktion - manglende midtcyklisk LH stigning - juvetil anovulation Alder: 20-40 år - PCOS - hypothalamisk (stress, vægttab) - adipositas - præmatur menopause - hyperprolaktinæmi - hyperthyreose Alder: 40-50 år - delvis follikeldepletion i menopausen - klimaktielle blødningsforstyrrelser
454
Årsager til primær amenore (%)
- Hypothalamisk amenore (inkl forsinket menarche, idrætsamenore og anorexi), 40% - Ovariel defekt (hypergonadotrop hypogonadisme), 40% - Andre, 10% - PCOS, <5% - Hyperprolaktinæmi, <5%
455
Årsager til sekundær amenore (%)
- Hypothalamisk amenore, 50% - PCOS, 25% - Hyperprolaktinæmi, 15% - Ovariel defekt (hypergonadotrop hypogonadisme), 5% - Andre, 5%
456
Hyppigste årsager til hhv anovulatoriske blødning og amenore
Amenore: hypothalamisk amenore, PCOS og hyperprolaktinæmi Anovulatoriske blødninger: PCOS
457
Hvilke hormonændringer initierer menstruationen
Det pludselige fald i østradiol og progesteron - dvs den normale menstruation er en østrogen-progesteron tilbagetrækningsblødning. Efter faldet i østrogen og progesteron afstødes endometriet.
458
Hvordan adskiller en anovulatorisk blødning sig fra en normal menstruationsblødning
Ved anovulation dannes intet corpus luteum, og dermed heller ikke progesteron. Slimhinden er derfor under konstant østrogenpåvirkningen. Symptomerne vil afhænge af ovariets follikelstimulation og dermed østrogendannelsen: - meget lavt østrogen niveau: endometriet stimuleres ikke og kvinden får amenore - højere østrogen niveau: proliferation af endometriet. Niveauet behøver ikke være meget højt, så længe det varer i lang tid. Før eller siden vil sådan et endometrium afstødes ved en østrogengennembrudsblødning, eller ved at østrogenniveauet falder i en periode, og der opstår en østrogentilbagetrækningsblødning. Kvinden får altså oligomenore- - meget højt østrogenniveau uden at det efterfølges af ovulation og progesterondannelse. Her vil endometriet proliferere og blive højt og voluminøst. Slimhinden er ustabil og vil afstødes. Afstødningen er dog ofte inkomplet, hvorfor blødningerne foruden at være kraftige med koagler, også kan være langvarige. Afstødningen kan enten ske som følge af en østrogengennembrudsblødning eller ved en østrogentilbagetrækningsblødning.
459
Beskriv juvenil metrorrhagia
Kraftig og langvarige anovulatoriske blødninger hos piger i de første år efter menarchen. De har follikelvækst og normal østradioldannelse, men pga en umoden hypothalamus funktion frigøres der ingen LH-top og ovulationen udebliver. Folliklerne går i atresi, østrogenniveauet falder og pigen får ofte en kraftig og langvarig blødning (østrogentilbagetrækningsblødning).
460
Beskriv præklimaterielle anovulatoriske blødninger
Skyldes at der stadig er normal østradiolsekretion, men ældede follikler og oocytter og derfor forhøjede gonadotropiner --> manglende ovulation og progesterondannelse. De anovulatoriske blødninger er en BLANDING af østrogengennembrudsblødninger og -tilbagetrækningsblødninger. I takt med at ovariets sidste follikler går tabt mindskes østradioldannelsen til sidst til et vist niveau og kvinden går i menopausen og får amenore
461
Inddeling af anovulation hos kvinder i den fertile alder
WHO type I, hypogonadotrop anovulation - meget lav østrogensekretion da ovariets follikeludvikling ikke stimuleres via hypofysehormonerne. - findes i 1) en medfødt form, 2) efter hypofyse-hypothalamus-sygdomme og 3) som led i et stort vægttab - sjælden WHO type II, normogonadotrop anovulation - hyppigste form er PCOS som er den mest almindelig årsag til anovulatoriske blødninger hos kvinder <40 år. Øget østrogendannelse (i fx fedtvæv) medfører vedvarende stimulation af endometriet, der på et tidspunkt kollapser (østrogengennembrudsblødning), et østrogenproduktionen mindre udvikler de i stedet oligomenore eller amenore - hyperprolaktinæmi er en sjælden form, hvor forhøjet prolaktin hæmmer den centrale pulsative GnRH sekretion --> FSH stimulationen af ovariet mindskes og østrogenniveauet falder. Oligo- eller amenore. - hypothalamisk anovulation er en reversibel funktionsdefekt udløst af fysisk eller psykisk stress som ændrer den pulsative funktion af GnRH og FSH-stimulationen af folliklerne hæmmes. Oligo- eller amenore. WHO type III, hypergonadotrop anovulation (ovariesvigt) - skyldes manglende follikler i ovariet, hvilket medfører minimal østrogendannelse. Pga manglende hæmning af hypofysen ses stærkt forhøjede gonadotropinniveauer, som hos postmenopausale. - hyperthyroidisme nedsætter metaboliseringen af androgener og der sker en øget ekstragonal omdannelse af testosteron til østrogener. Dette kan øge LH-sekretionen og supprimere FSH. Hermed hæmmes follikelstimulationen, så folliklerne ikke modnes --> amenore. - hypothyroidisme hvor TSH er øget og stimulerer sekretionen af prolaktin, der hæmmer gonadotropinerne. Anovulatoriske blødninger.
462
Er vedvarende stimulation af endometriet med østrogen problematisk?
Uden progesteronpåvirkning kan det medføre simpel hyperplasi af endometriet. Karakteriseret af øgede mængder kirtler, hvoraf en del kan være meget dilateret, så et snit ser "svejtser-osteagtigt" ud. Antallet af mitoser er ikke øget. En videreudvikling kaldes kompleks hyperplasi. Kirtlerne er tætliggende og forgrenede. De er beklædt med flerradet epitel, og der er varierende mitoseaktivitet. Der kan ses atypi af cellerne - prækankrose med øget risiko for senere udvikling af endometriecancer.
463
Udredning ved anovulatoriske blødninger, oligomenore eller amenore
1) anamnese 2) blødningsskema 3) objektiv undersøgelse (PCOS, galaktore, anorexi) 4) UL 5) udeluk graviditet 6) hormonanalyser (FSH og LH, prolaktin, TSH, androgener, AMH)
464
Karakteriser PCOS
- typisk oligomenore eller anovulatoriske blødninger, overvægt, infertilitet, hirsutisme, acne og sebore - ovarierne er x2 forstørret og ved UL ses øget antal (15-20) follikler pr ovarie - vægtreduktion bedre tilstanden og behandlingsprognosen - p-piller er en god behandling af blødningsforstyrrelserne og bedrer hormonbalancen - øget forekomst af endometriehyperplasi og risiko for endometriecancer i en ung alder (endometriecancer eller forstadier hertil hos kvinder <40 år skyldes hyppigst PCOS)
465
Nævn rotterdam kriterierne for PCOS
1. oligo- eller anovulation 2. klinisk eller biokemisk tegn på hyperandrogenæmi 3. polycystiske ovarier
466
Ætiologi bag PCOS
Sandsynligvis ovariel og polygen betinget. Der er manglende udvikling af en dominant follikel og svigtende ovulation, men der kan dog ses spontan ovulation såvel som graviditet hos ptt med anovulation og PCOS. Der er ofte øget pulsativ frigivelse af LH, både med frekvens og amplitude, hvilket aflæses i forhøjet basal LH. Modsat af FSH nedsat. Der er således en øget LH/FSH-ratio. Pga det høje LH niveau stimuleres thecacellerne til øget produktion af androstendion og testosteron. Androstedionen omdannes til østrogen i fedtvævet, og testosteronen nedsætter SHBG. Generelt ses en øget mængde frit testosteron og frit østradiol. Derudover har mange perifer hyperinsulinæmi og insulinresistens. Insulin og IGF-1 forstærker virkningen af LH på thecacellerne, så ovariets dannelse af androstendion og testosteron øges. Den øgede dannelse af østron og frit østradiol udøver negativ feedback på hypofysen/hypothalamus med hæmning af FSH frigørelse, så der ikke frigøres tilstrækkeligt til at stimulere den fortsatte follikelvækst. Den konstante østrogendannelse øger hypofysens følsomhed for GnRH, hvorved frigørelsen af LH øges. Det øgede LH stimulerer androgendannelsen --> selvforstærkende ond cirkel som forhindrer ovulation. Alt i alt foregår der ingen normal udvikling af den dominante follikel, mens der konstant dannes et mindre antal antrale follikler, som går i stå i udviklingen når diameteren er 5 mm.
467
Symptomer på PCOS
Hyperandrogenæmi: - hirsutisme - acne - sebore - androgen fedme med tendens til abdominal fedme - insulinresistens --> diabetes - metabolisk syndrom (insulinresistens + hypertension + dyslipidæmi --> prædiabetes)
468
Parakliniske fund ved PCOS
UL: polycystiske ovarier, endometrie med tykkelse på mindst 5 mm Hormonanalyse: - LH/FSH-ratio på mindst 2/1, ofte med forhøjet basal LH og med FSH lav eller i normalområdet. - forhøjet AMH - forhøjet androstendion, totalt testosteron og frit testosteron - lavt SHBG
469
Behandling af PCOS
1. vægttab (kan hos overvægtige normalisere blødningsmønsteret, mindske acne og hirsutisme samt bedre muligheden for spontan ovulation) 2. P-piller eller cyklisk gestagen
470
Karakteriser hypothalamisk anovulation
- en funktionel tilstand der er reversibel - udløses af livsstilsændringer: stress, miljøskifte, konkurrence idræt - serum-FSH og -LH er oftest på normalt niveau - trods lavt serum-østradiol har patienterne aldrig hedestigninger eller svedture - blødning efter administration af et gestagen i 10 dage afspejler patientens endogene østrogenniveau
471
Definer hypothalamisk anovulation
en reversibel funktionsdefekt uden påviselig anatomisk årsag i den pulsative hypothalamiske frigørelse af GnRH førende til utilstrækkelig frigørelse af FSH, hæmmet follikelvækst og anovulation
472
Ætiologi bag hypothalamisk anovulation
Ukendt, men der er en tæt sammenhæng mellem kroppens samlede fedtindhold og hypothalamus frigørelse af en passende pulsativ GnRH-stimulation af hypofysens gonadotrope celler. Fysisk (konkurrence idræt) eller psykisk belastning (au-pair-pige syndromet) er udløsende faktorer
473
Diagnostik af hypothalamisk anovulation
påvisning af udløsende årsag - dvs i princippet en udelukkelsesdiagnose
474
Behandling af hypothalamisk anovulation
1. elimination af udløsende årsager 2. cyklisk gestagen (medroxyprogesteron) hvis der er en vis østrogendannelse eller sekvensbehandling med østradiol og et gestagen eller p-piller Ved langvarig amenore bør behandles med østrogen ifa sekvens behandling for at forebygge langtidskomplikationer af østrogenmangel. Ved graviditetsønske er behandlingen primært ovulationsinduktion med enten clomifen eller gonadotropiner
475
Karakteriser hyperprolaktinæmi
- oftest amenore - galaktore hos en normalt menstruerende kvinde, der tidligere har født, er uden betydning - - ikke alle med hyperprolaktinæmi har galaktore! - hyperprolaktinæmi kan skyldes medikamina - hyperprolaktinæmi skyldes ofte et mikroprolaktinom --> indikation for billeddiagnostik af hypofyse og hypothalamus - dopaminagonister normaliserer prolaktin og genopretter normal menstruationscyklus
476
Hyppigste årsager til hyperprolaktinæmi
- Mikroprolaktinom: ikke en egentlig tumor, men en ophobning af normale eller hypertrofiske prolaktindannende (laktotrope) celler - Idiopatisk: skyldes at de laktotropiske cellers følsomhed for dopamin er nedsat - Farmaka: fx dopaminreceptorblokkere, antidepressiva - Hypothalamiske læsioner: infektioner, traume, iskæmi, blødning, adenomer (ikke hormonproducerende) kan medføre forstyrrelser af det portale kredsløb mellem hypothalamus og hypofyse og dermed nedsætte dopamins hæmmende virkning på hypofysen. - Hypothyroidisme: en stigning i TSH kan stimulere sekretion af prolaktin Stress, kirurgiske indgreb og langvarig anæstesi kan forbigående medføre hyperprolaktinæmi
477
Symptomer ved hyperprolaktinæmi
- anovulation evt oligomenore - galaktore - tryksymptomer fx bitemporal hemianopsi, synsforstyrrelser, hovedpine,
478
Diagnostik af hyperprolaktinæmi
- objektiv undersøgelse med manuel aspiration | - blodprøve obs da serum-prolaktin kan svinge bør hyperprolaktinæmi diagnosticeres på mere end én blodprøve
479
Behandling af hyperprolaktinæmi
Ved større tumor: kirurgi Ved mindre tumorer: har sjældent nogen betydning udover hyperprolaktinæmien Seponer inducerende medicin Ved mikroadenomer eller idiopatisk form kan der behandles med dopaminagonister fx bromocriptin eller cabergolin
480
Karakteriser WHO type III hypergonadotrop anovulation (primært ovariesvigt)
- climacterium praecox defineres som ophørende ovariefunktion <40 år - climacterium praecox ses ofte som led i autoimmun sygdom - climacterium praecox ses ofte efter behandling for malign sygdom med kemoterapi - diagnosen baseres på påvisning af forhøjet serum-FSH, lavt til umåleligt AMH og ingen eller få antrale follikler i ovariet ved UL - den eneste behandlingsmulighed er ægdonation
481
Definer hypergonadotrop anovulation (primært ovariesvigt)
Svigt af ovariefunktionen som følge af manglende follikler eller follikler der ikke responderer på gonadotropinstimulation Relativt sjælden
482
årsag til hypergonadotrop anovulation (primært ovariesvigt)
Climacterium praecox - arvelig disposition - idiopatisk - autoimmun sygdom (thyroiditis, LED, rheumatoid artritis, perniciøs anæmi) - genetisk - behandlingsfølge af malign sygdom I andre tilfælde er der follikler i ovarierne men de responderer ikke på FSH (resistent ovariesyndrom) som følge af FSH-receptordefekter og/eller postreceptorsignaldefekt
483
symptomer på hypergonadotrop anovulation (primært ovariesvigt)
Debuterer ofte med afkortning af menstruationscysklus der herefter bliver yderligere uregelmæssig og ender med et anovulatorisk blødningsmønster som i årene op til menopause. Herefter kommer der udsættende menstruationer og amenore Ofte med hedestigninger og svedeture.
484
Diagnostik af hypergonadotrop anovulation (primært ovariesvigt)
Forhøjet s-FSH (>40 IU/L) + svært nedsat eller umåleligt AMH. S-LH er mindre forhøjet. UL: små ovarier, typisk med ingen eller få antrale follikler Kombinationen med forhøjede gonadotropiner og lav AMH, amenore og påvisning af små ovarier med få eller ingen follikler ved UL er så karakteristisk at man ikke gør mere.
485
Behandling af climacterium praecox
Ligesom normal menopause. Kvinder med climacterium praecox har større risiko for osteoporose, hvilket kan forebygges med østrogenbehandling. Ægdonation ved graviditetsønske
486
Andre årsager end climacterium praecox til hypergonadotrop anovulation (primært ovariesvigt)
Sekundær amenore - anatomiske årsager (sjældent), fx hvis endometriet wr destrueret efter infektion eller stråler eller hvis cervicalkanalen er tillukket fx af tumorvæv, efter conisatio, portioamputation eller infektion.
487
Tegn på androgenproducerende tumor
- virilisme tyder på en androgenproducerende tumor | - S-testosteron på mandligt niveau dvs >5x øvre normalgrænse, tyder på en androgenproducerende tumor
488
Definer hirsutisme
Øget behåring af mandlig type hos en kvinde. Omfatter skægvækst, øget behåring på og imellem mammae, på femoras inderside, samt af pubesbehåringen fortsætter i midtlinjen op mod umbilicus
489
Definer virilisme
En tilstand hvor der foruden hirsutisme ses øget muskelsubstans, clitoris hypertrofi, dyb stemme, tab af hovedhår samt evt øget libido.
490
Beskriv mekanismen for hirsutisme ved binyrebarkhyperplasi
Skyldes, ligesom ved adrenogenitalt syndrom, en enzymdefekt i binyrebarken, så der sker en blokering af dannelsen af kortisol, hvis negative feedback på hypofysen falder, hvorved ACTH stiger. Det medfører en øget produktion af androgener i binyrebarken.
491
Årsager til hirsutisme
- PCOS - binyrebarkhyperplasi - Cushings - androgenproducerende tumor fx thecom - farmaka fx androgener og epileptika - i relation til psykose - som følge af encefalitis
492
Differential diagnoser til øget androgen dannelse
PCOS - frit testosteron let til moderat forhøjet - androstendion moderat forhøjet - DHAS normalt eller let forhøjet ``` Binyrebark hyperplasi - frit testosteron let til moderat forhøjet - androstendion let til moderat forhøjet - DHAS moderat forhøjet (mål 17-OHP) ``` Androgenproducerende ovarietumor - frit testosteron moderat til stærkt forhøjet (>5x normal grænse) - androstendion moderat forhøjet - DHAS normal Androgenproducerende binyrebarktumor - frit testosteron moderat til stærkt forhøjet - androstendion stærkt forhøjet - DHAS stærkt forhøjet (>5x normal grænse) side 107
493
Behandling af hirsutisme
1. P-piller 2. antiandrogen (gestagen med antiandrogen effekt, fx diane mite) 3. spironolacton (drospirenon er en p-pille + spironolacton, 4. generation)
494
Karakteriser primær amenore
- defineres hvis pigen ikke har fået menstruation når hun bliver 16 år - hyppigste årsag er ovariesvigt - Turner syndrom og Morris syndrom er årsager til primær amenore - østrogenbehandling i de første år hos piger med primær amenore og uden pubertetsudvikling af en specialistopgave
495
Hvornår indleder man udredning af en pige som endnu ikke har fået menstruation eller udviklet sekundære kønskaraterer
- hvis hun slet ikke har udviklet mammae når hun er fyldt 13 år (obs pubertas tardae) - hvis hun har udviklet sekundære kønskarakterer til normal tid, men ikke haft menstruation når hun er fyldt 16 år - pigen frembryder oplagte tegn til unormal udvikling (fx Turner eller generelt påfaldende lille legemshøjde), uanset alder - bekymring hos pigen eller forældrene
496
Årsager til primær amenore
- utilstrækkelig østrogenstimulation af endometriet (mangel på stimulation af gonadotropiner eller manglende follikler der kan stimuleres til østrogendannelse) - unormal udvikling af genitalia (fx Turners med ovariedysgenesi, hymen imperforatus eller Morris syndrom)
497
Beskriv Morris syndrom
Androgen insensibilitet, testikulær feminisering. Pt har XY, men gonaderne er testes der ikke er descenderet. De producerer testosteron, men der foreligger en androgenreceptordefekt, pt får derfor et kvindeligt udseende og tilstanden erkendes først når pigen (der mangler uterus) ikke får menstruation. De har ofte udviklet mammae, men er uden aksilhår og pubeshår. Vagina ender blindt 2 cm inde.
498
Horman analyseniveauer ved primær amenore
Hyperdonadotrop hypogonadisme (forhøjet gonadotropin niveau) tyder på at der ikke er udviklet follikler --> agnesia ovarii Hypogonadotrop hypogonadisme (for lavt gonadotropin niveau) --> insufficiens i hypothalamus-hypofyse systemet
499
Udredning ved primær amenore
- GU - UL - hormonanalyse (FSH, LH, østradiol, prolaktin, androgener) - kromosomanalyse (fordi cellelinjer med Y-kromosomer hos kvinder har malign potentiale, og fordi mosaikker ikke behøver have et unormalt udseende)
500
5-års overlevelse for ovariecancer
``` 5 års relativ overlevelse i henhold til stadium (FIGO 2013) Stadium I ca. 85 % Stadium II ca. 65 % Stadium III ca. 25-40 % Stadium IV ca. 15 % Den samlede 1 års overlevelse er 74 % Den samlede 5 års overlevelse er 38 % Ved borderlinetumorer er 10 års overlevelsen over 90 % ```
501
Om lichen sclerosis
``` Ichting Burning Soreness Fissures Scarring ``` 5 years diagnostic delay 2 age peaks : prepubertal and postmenopausal 25% hypothyroidism Ætiology: Genetics, autoimmunity, infection, local trauma Behandling: - Dermovate: 1-2 months daily, then 1-2 a week Aloe Vera gel ( if not allergic) - Tacrolimus - Protopic® or Elidel® Risk of vulva dysplasia and cancer : 3- 5 % less in well-controlled disease • High incidens: prepuberty and postmenopausal (low estrogen) • Assumed incidens: 1/60 women • Associated to autoimmune diseases
502
Om Lipschutz ulcer
Young women, teenagers Following a cold, Eppstein Barr Virus Benign self-limiting condition Treatment: local anaestetic gel , steroid creme (clobetasol), (KAD for a few days ) CASE 15 y first intercourse 18 Y removal of flat condylomas at the gynecologist in the commisura posterior with diathermia 2 years of dyspareunia Can not use tampon anymore, treated for candida 12 times. No effect Physiotheraty no effect.
503
Om vulvodyni
Unknown etiology Biopsies show more C-fibres (nociceptors) in the epithelium Local inflammation (more sensitive to candida) Central sensibilisation (comorbidity with interstitiel cystistis, IBS) Chronic pain condition in the vulva > 3 months > VAS 5 Diagnosis of exclusion . The vulva is normal Provoked vulvodynia: only during intercourse ``` Documented effect of : cognitive terapy Xylocaine/ touch therapy/ placebo Physiotherapy –relaxation exercise amytriptyline, pregabaline (Gabapentin®/saroten®/ Lyrica®) Botox ? Surgery -vestibulectomy ``` På AUH 1. Touch therapy (oil, ointment, creme) -desenzitation 2. Physiotherapy 3. Fluconazole long term (3-6 Months) 4. Sexology 5. Botox 6. Vestibulectomy or Amytriptylline
504
Om gonore
Mucous membrane infection : urethra and cervix Symptoms - Start after 2-14 days after exposure but often no symptoms - Vaginal discharge - Dysuria - Spotting or heavy periods - Sore throat - Dyspareunia, lower abdominal pain Diagnosis: Cervical swab / urethral swab. On suspicion of gonorrhoea : also rectum and throat Positive swab: Refer to dermatology department Treatment :  Ceftriaxon (injection ) single treatment Can be supplemented with azithromycin tablet Should be reported to national board of health (SSI) for surveillance.
505
Om PID (underlivsbetændelse)
Criteria 4 out of 5 = PID - Pain - Bilateral soreness and/or feeling a lump by examination - Fever - Purulent discharge and/or positive chlamydia - CRP (>100) leucocytes  Differential diagnosis : appendicitis, cystitis, pyelonephritis Behandling: Metronidazol for 7 days and Tetracycline (doxycycline) for 14 days
506
Indikationer og kontraindikationer til lokal østrogenbehandling ved inkontinens/atrofi
• Allowed – ”Everybody” – Breastcancer incl. genetically predispos. – Does not increase endometrial thickness – Previous endometrial cancer • Not allowed – Breastcancer patients treated with Aromatase-inhibitors ``` • At least 3 months for effect • Start as close to menopause as possible • Continue........ • No pauses • Low doses not tested for effect on genitourinary symptoms ```
507
Normale fund og værdier i udredning for inkontinens
``` - Diuresis/ 24 hours = 1100-1800 ml –Max. 10 voidings per 24 hours –Max. 2 voidings per night –Mean-volume per voiding: 200-400 ml –Max-volume per voiding: 400-600 ml –Less than 10 g leak/ 24 hours ```
508
Om inkontinensbehandling
Stressincontinence: • Pelvic floor musle training – less than half needs operation • Operation (possibly preceded by urodynamics) Urgeincontinence: • Medical treatment (- if prolapse then operation) • Seldom operation, but possibilities Mixed incontinence: - Primarily, treat the most annoying problem
509
Gynækologiske cancere pr år
``` Ovarian cancer (550/year) Endometrial cancer (600/year) Cervix cancer (400/year) Vulvar cancer (100/year) Trophoblastic disease (100 (10)/year) ```
510
Om mola
Ultrasound: - Snowstorm - No fetus - High velocity on doppler High hCG!! Normal < 100,000 iu/L ``` Behandling: Evacuation hCG Follow up Send tissue for Pathology Genetics ``` Subtypes: - Complete mole - Partial mole Genetics: - Diploid (46,XX) - Triploid (69,XXY)
511
Om persisterende trophoblast/ trofoblast sygdom
Persistently elevated s-hCG - Rising for more than 2 weeks - Falls < 10% over 3 weeks (plateau) Invasive mole - Lungmetastasis - Invasion in myometrium ``` Treatment - Chemotherapy - Methotrexate - Actinomycin D - BEP 100 % cure ``` Risk of PTD - Complete mole - Diploid Mole (20%) - høj hCG - Age > 40
512
Abnorm uterin blødning
PALM (defined by imaging eller histopatologi): - polyp - adenomyose - leiomyom - malignitet COEIN (ikke defined by imaging eller histopatologi): - coagulapathy - ovulatory - endometrial - iatrogen - not otherwise classified
513
Om endometrie resektion
80% with Abnormal uterine bleeding “satisfied” with treatment (No other treatment 5 years) Less effect of adenomyosis on pain, bleeding • < 40 year, • Complications <1%
514
Indikationer for behandling af Leiomyom /myoma/ Fibrom
• Symptoms: bleeding, preasure symptoms (urinary, colon), pain (fibroid necrosis). • Infertility • Atypical myomas, ecco pattern transvaginal sonography • Postmenopausale myomas with growth differentialdiagnosis !!! • MOST OF THEM NO TREATMENT