Gynækologiske tumorer Flashcards
(35 cards)
Rent statistisk set, hvor hyppige er gynækologiske tumorer i DK?
Ca. 15.550 antal nye kræfttilfælde blandt kvinder i DK
- Nydiagnostiserede tumorer udgør ca 1800 (11%) om året
- Maligne tumorer i kønsorganerne er den 4. hyppigste kræftform hos kvinder overgået af:
1. kræft i bryst, 25%
2. kræft i lunger, 12%
3. kræft i tarm, 12%
Hvad er karakteristisk om tumorer i vagina?
Benigne og maligne tumorer i vagina er YDERST sjældne!
- sygdommen opstår især hos ældre kvinder
- Benigne tumorer
i. Udvikles ofte fra de Müllerske gange - el. polypper, kondylomer, fibromyomer og endometriose
ii. er ofte symptomløse, men kan give tryksymptomer - Maligne tumorer - De hyppigste maligne tumorer er planocellulært karcinom og adenokarcinom (ofte metastaser)
i. giver ofte anledning til blødning eller blodigt udflåd.
ii. Behandles kirurgisk og/eller med stråleterapi
iii. sjældent malignt melanom eller sarkom i vagina
Spredning: lymfogen.
- obs. Endometriecancer, ovariecancer og flere andre maligne tumorer kan metastaserer hæmatogent eller lymfogent til vagina.
Hvorledes klassificeres stadium af karcinomer i vagina?
FIGO-stadium I-IVb
s. 283 i Gyn-bogen
Hvad er karakteristisk for polypus cervicis uteri?
+ En cervikal polyp er en kugleformet rød tumor, der sjældent bliver større end 1 cm
+ Hyppigheden er ukendt, men stiger med alderen og en prævalens på 5% er beskrevet.
+ De fleste polypper er symptomløse, men kan give anledning til udflåd og blødning
+ Behandles med afsnøring eller elektrokoagulation => Præparatet sendes til mirkoskopi for at udelukke dysplasi og malignintet
+ Postmenopausale kvinder med cervikale polypper kan have samtidige celleforandringer i endometriet.
Hvad kan dysplasia cervicis uteri også kaldes + hvad karakteriserer dette?
Dysplasia cervicis uteri = cervikal intraepitelial neoplai (CIN)
+ Dysplasi (celleforandringer) i cervix uteri er hyppig
+ Forårsages af HPV
+ Ubehandles kan dysplasi udvikle sig til cancer cervicis uteri - det skal dog siges at de fleste HPV-infektioner overstås på 8-18 mdr., men kan også persistere.
+ dysplasi og cancer forårsages specielt hyppigt af HPV type 16 og 19
Hvad er vigtigt at huske i forbindelse med cervix cancer og transformationszone?
Normal slimhinde:
1. Ectocervix: flerlaget uforhornet pladeepitel = lyserødt
2. Endocervix beklædes med et laget cylinderepitel = rødt
+ Transformationszonen er området ml. den oprindelige og den aktuelle squamocolumnar junction.
+ Metaplasi er en fysiologisk proces - påvirkes af østrogen og vaginas surhedsniveau
Dysplasi: \+ Forekomst: 1. pladeepitel 99% 2. cylinderepitel 1% \+ Det metaplastiske pladeepitel indeholder cylinderepitelbeklædte krypter, hvis åbning på overfladen ses udstansede huller => ovula nobothi hvis kryptåbninger tillukkes. Dvs. retentionscyster
Hvilken klassifikation benyttes til cervikale cytologiske celleskrab?
Bethesda klassifikation:
Forandringer i pladeepitelet opdeles i 4 hovedkategorier
- ASC (atypisk squamous cells)
i. ASCUS (atypisk squamous cell of undetermined significance)
ii. ASCH (atypisk squamous cells cannot exclude HSIL) - LSIL: low grade
- HSIL: high grade
- Planocellulært karcinom
Forandringer i cylinderepitel opdeles i 3 hovedkategorier:
- AGC: atypisk glandulær celler
- AIS: adenokarcinoma in situ
- Adenokarcinom
Til den histologiske diagnose af planocellulær karcinom anvendes en WHO-klassifikation - beskriv i store træk denne:
Hvorledes “hentes” den histologiske prøve?
Se side 288
A. normale celler
B. CIN I (let dysplasi): basale nederste 1/3
C. CIN II (moderat dysplasi): ca. 1/2 af basale del
D. CIN III (svær dysplasi): næsten hele epitelet
E. CIS: Hele epithelet: hele epithelet
F. Karcinom: gennembrydning af basalmmebranen
Histologiske prøve hentes via kolposkopi
Hvorfor gennemføres pap-smear-screeningsprogrammet?
Cervikal dysplasi giver ingen symptomer, og mistanken omm, at der foreligger dysplasi, opstår pga. en cytologisk undersøgelse fra cervix uteri
Screening:
+ Alder 23-49 år: hver 3. år
+ Alder 50-64 hver 5. år
(gravide undersøges IKKE)
Ved kolopskopi lægger man vægt på følgende:
- Epitelets farve og overfladestruktur.
+ Dysplastisk epitel er hvidt og har en nubret overflade. - Karmønstret
+ Dysplastisk epitel inderholder forandrede kar med punktmutation og mosaikdannelse. Den interkapillære afstand ved dysplasi er ret ensartet, og mistanke om cancer opstår, hvis der er:
i. stor variation i den interkapillære afstand
ii. hvis karrene er brede
iii. kalibervekslende el. uregelmæssigt forløbende.
=> efterfølgende biopsi
Behandlingen af cervikal dysplasi baseres på resultatet af den histologiske undersøgelse af biosierne fra portio. I hovedtræk gælder det at?
- CIN I og II behøver ingen behandling, men skal kontrolleres.
- CIN III samt CIS go ACIS behandles med konisation => 90% helbredes ved konisation, men der er risiko for recidiv og kvinden skal kontrolleres.
i. yngre kvinder med graviditetsønske kan alternativt følges tæt af en gyn. speciallæge med kolposkopi og cytologi hver 6. måned op til 24 måneder.
HPV er en kausal forudsætning for udviklingen af cervixcancer. Hvad gælder for HPV-vaccinationsprogrammet?
Indhold
+ vaccination imod HPV (6, 11), 16 og 18
Til hvem:
+ alle 12-årige piger
(+ catch up vaccination af de ældre piger)
Beskyttelse:
+ Vaccinerne er forebyggende og beskytter næsten 100% imod de HPV-typer, der vaccineres imod
+ Vaccination mod HPV 16 og 18 vil reducere antallet af cervikale dysplasier betragteligt og antallet af cervixcancere med 70%
+ Vaccineree kvinder bør fortsat følge den af Sundhedsstyrelsen anbefalde screening for cervikal dysplasi.
For Cancer cervicis uteri (cancer colli uteri, livmoderhalskræft) diagnosticeres der ca. 380 nye tilfælde om året i DK svarende til en incidens på 11/100.000.
Hvad karakteriserer denne kræftform - fx alder ved diagnose, symptomer, behandling og evt. spredning?
Ud af de 380 tilfælde pr. år diagnostiseres 59% inden det fyldte 55 år = højst incidens ml. 40-50 år. (Adskiller sig fra de andre gynækologiske cancere)
Symptomer:
i. blodigt flour vaginalis
ii. kontaktblødning
(iii. evt. underlivssmerter eller lændesmerter - sent i forløbet => evt. inkontinens)
Behandlingsvalg baserer sig på hhv.:
i. MR scanning til visualisering af lokale forhold
ii. PET-CT til evt. metastase
iii. evt. suppleret med gyn. undersøgelse i fuld narkose
Spredning
+ vokser lokalt i livmoderhalsen og skeden og kan sprede sig lymfogent i det lille bækken.
Behandlingen: afhænger af FIGO-stadie se side. 296 i gyn-bogen
+ tidligt stadie I-IIa: kirurgi
+ sene stadie: stråleterapi samtidigt med kemoterapi
Hvad er en Wertheims eller Okabayashiis operation og hvilke komplikationer forekommer til denne?
Radikal hysterektomi, som består af:
+ fjernelse af uterus
+ den øverste del af vagina
+ bindevævet i pelvis, der ligger lateralt for uterus og vagina
+ Fjernelse af lymfeknuderne langs ilicakarrene og i foramen obturatum
Komplikationer: bedres med bedre teknik
+ beskadigelse af parasympatiske nervefibre til blære og vagina => blæretømningsbesvær og tørhed i skeden
+ urininkontinens
+ lymfødem i UE
Alternativ til yngre kvinder: radikal trakelektomi
Hvad er den hyppigste tumor i genitalia interna, og hvad karakteriserer denne?
Fibroma uteri (myoma uteri, fibromyoma uteri) - 15-20% af fertile kvinder \+ Tumoren er benign og ofte lokaliseret i corpus uteri \+ kan give tyngdefornemmelse og tryksymptomer, men er ofte symptomløs
Behandling:Kan behandles 1. operativt: solitære fibromer 2. Embolisering: velegent ved fibromer, der ikke overstiger 6-8 cm - obs. graviditetsønske hos pt. \_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_ ekstra: \+ væksten er ofte østrogenafhængig Typer: 1. intramurale myom 2. submukøse => transcervikal resektion 3. subserøst myom (kan være vanskelige at skelne klinisk fra ovaritumorer)
Hvordan ser et fibrom ud på en UL-scanning?
Karakteristisk hvirvlet udssende med slagskygger
Karakteriser polypus endometrii:
Def: en endometriepolyp er en stilket benign tumor, der udgår fra endometriet
+ incidens og ætiologi er ukendt
Symptomer: metroragi eller menoragi, men er formentlig ofte symptomløs.
Behandling: transcervikal resektion
Kom med 6 statiske/facts om endometriecancer (cancer corporis uteri):
Lidt hjælp: 1 og 2: hvor ofte? 3. hvem? 4. og 5: Øget risiko hos? 6. hvilke cancertyper er sjældne her?
- Endometriecancer er den . 6. hyppigste cancer blandt danske kvinder og den hyppigste gynækologiske cancer
- Der er 600 nye tilfælde pr. år = incidens 13/100.000
- Hvem: primært postmenopausale kvinder - kun ca. 5% er yngre end 50 år på diagnosetidspunktet
- Den hyppigste form for endometriecancer er relateret til et højt eksogent eller endogent østrogenniveau
- Kvinder med HNPCC (heritær-non-polypose kolerektal cancer) har øget risiko
- Ikke østrogenrelaterede karcinomer og sarkomer i uterus er sjældne.
Hvilke histologisk type af endometriecancer er den hyppigste?
- 89% adenokarcinom
- Adenoskvamøse karcinom 5%
- Sarkomer 3-4%
i. myometriet: leiomyosarkometi.
ii. endometriet: endometriestromasarkom - Papillære serøse karcinom 2%
- Clearcell karcinomet 1%
Hvilke symptomer og undersøgelsesfund er typiske ved endometriecancer?
Symptomer: ofte tidlige symptomer
+ postmenopausal blødning
+ blodigt udflåd
+ evt. og sjældent, smerter, ileus, almen svækkelse eller vægttab
- kvinder der er ældre end 45 år med blødningsforstyrrelser skal ALTID henvises til nærmere udredning ved gyn. speciallæge
Undersøgelser:
+ gyn.undersøgelse: oftest normal eller let forstørret
+ vaginal UL: breddeforøget endometrium, ofte med uskarp afgrænsning ind mod myometriet (indvækst)
+ histologisk prøve ved en udsugning af endometrievæv fx pipelle eller vabra
Hvor spreder endometriecancer sig oftest til og hverdan?
Lymfogent: cervix og vagina
Hæmatogent: lungerne.
Den primære behandling af endometriecancer afhænger af det formodede stadium ud fra de præoperative undersøgelser såsom?
UL, MR, PET/CT, histologisk grad og type i endometriebiopsien (FIGO-stadie)
+ invasionsdybden (kun ud fra hysterektomipræp under operationen.
Kom med de primære behandlingsplaner for endometriecancer kirurgisk:
- FIGO-stadium I: ved tumorer lokaliseret til corpus uteri
=> total abd. hysterektomi og bilateral salpingo-oofrektomi - FIGO-stadium II: Canceren vokser ned i cervix
=> radikal hysterektomi (Wertheims) - hvis tumor invaderer mere end 50% ned i myometriet eller hvis den er lavt differentieret
=> + lymeknudefjernelse i det lille bækken
Ved behov for ydereligere behandling efter kirurgi tilbydes primært kemoterapi
Sådan overordnet set hvilken type tumorer forekommer i ovariet, og hvordan kommer de til udtryk?
+ Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne
+ Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet, gonadestromaet eller germinalcellerne.
Symptomer:
+ ofte kun diskrete tryksymptomer, eller abdominalt ubehag
+ diagnosticeres ofte, når tumoren har spredt sig til bughulen, og prognosen er dårlig.
Hvem:
+ især efter 40 år, jo ældre patienten er, desto større risiko for at en ovarietumor er malign
Behandling af maligne tumorer
+ kirurgi efterfulgt af kemoterapi
