Histologi Flashcards
(120 cards)
1
Q
Tre typer skeletvaev i pattedyr
A
Taet kollagent bindevæv, brusk og knoglevæv.
2
Q
Hvad er brusk?
A
En specialiseret form af bindevaev, der består som andre bindevaev af celler og extra cellular matrix.
Cellerne, chondrocytter, er isolerede i små hulrum, lakuner, i den extra cellulare matrix, der består af fibre indlejrede i en grundsubstans.
3
Q
T/F, Brusk indeholer kar og nerver?
A
False
4
Q
Typer af brusk, der inddeles på grundlag af sammensaetningen af ECM
A
hyalin, elastisk og fibrøs brusk
5
Q
alt brusk er omgivet af
A
perichondriet (bortset fra ledbrusk og fibrøs brusk)
6
Q
Funktion af hyalin brusk?
A
????/ mindsker gnidningsmodstand?
7
Q
A
(Senere) Embryonal hyalin Brusk
8
Q
A
Embryonal hyalin Brusk (tidlig)
9
Q
A
Mature Hyalin Brusk
10
Q
Hyalin Histogense
A
- brusk udvikles som bindevaev fra mesenchym
- mesenchymceller differentieres til chondroblasts, der danner en cellehobe.
- chondroblast begynder at secernere den metakromatise amorfe, grundsubstans samt kollagenmolekyler der polymiserer ekstracellulaert til kollagene fibriller. disse områder bliver til chondrifikationscentere
- øgning i matrix, of når chondroblasterne er helt omgivet af matrix bliver de til chondrocytter
- Perichondriet dannes rundt om chondrocytterne/brusken
11
Q
Hvad er hyalin brusk opbygget af?
A
- isogene grupper (inderst)
- terretorial matrix
- Immature chondrocytter
- Perichondrium (yderst)
12
Q
Vaekst typer af hyalin brusk
A
- Interstitel vaekst
- Appositonel vaekst
13
Q
Interstitiel vaekst (hyalin brusk)
A
sker INDE i den eksisterende brusk. I chondrifikationscenteret undergår allerede differentierede chondrocytter mitotisk deling.
14
Q
Appositionel Vaekst (hyalin brusk)
A
Mesenchymceller OMKRING bruskanlaegget differentierer til chondroblaster og videre til chondrocytter.
15
Q
Hvordan ernaeres hyalin brusk?
A
diffusion igennem grunstubstancen, der er en vandholdig meget fast gel.
- der er ikke kar og nerver i brusk.
- brusken aerneres ved diffusion af naeringsstoffer og luftareter igennem vandfasen af dette gel (matrix)
16
Q
Hvad producerer chondrocytter?
A
Proteoglykan og Type II kollagen i matrixen
17
Q
A
Elastisk brusk
18
Q
Hvor ses elastisk brusk?
A
- larynx
- auricula
- Ydre øregangsvaeg + tuba auditiva
19
Q
elastisk brusk svarer histologisk til hyalin brusk med en undtagelse:
A
matrix er gennemvaevet af et taet netvaerk af spinkle elastiske fibre.
- kan ses med orcein, hvilket farver de elastiske fibre rødbrune
- elastiske fibre ses oftest omkring lakunerene
20
Q
A
fibrøs brusk
21
Q
fibrøs brusk er en overgangsform mellem
A
taet bindevaev og hyalin brusk
22
Q
hvad består fibrøs brusk af?
A
- taet liggende kollagene fibre
- spredte fibroblaster og bruskceller som ligger i lakuner omgivet af hyalin matrix
23
Q
Hvilken type kollagen er i hyalin matrix vs taet bindevaev?
A
Bindevaev: Type I
hyalin matrix: Type II
24
Q
Hvor findes fibrøs brusk?
A
- ydre del af disci intervertebrales
- clavicula
- kaebeledet
25
hvilken type brusk har ikke perichondrium?
Fibrøs brusk
26
Aldersforandring i brusk
- degenerative forandringer i brusk stiger med alderen, og skyldes de ret dårlige ernaeringsmuligheder
- nedsat maengde/størrelse af proteoglykanaggregaterne, vandindhold, og beskadelse af kollagenet, ledsaget af ødem af matrix
- **Forkalkning** er ofte skyld i de degenerative forandringer i brusk
- bruskens mekaniske egenskaber forringes, hvilket fører til små lokaliserede brusk skader på bruskens overflade.
27
# 1.
endochondral ossifikation
forkalkning af brusk
28
regeneration af brusk
perichondriets chondrogene aktivitet begraenset til den aktive vaekstperiode inden voksen alderen.
Hvis brusken herefter beskadiges, udfyldes defekten af nydannet **bindevaev** , der opstår ved infvaekst af perichondriet.
29
Knoglevaev hoved funktion
- støtte organ + beskyttende funktion
- calciumhomeostasen
- består også af celler og ECM
30
Knoglevaev's makroskopiske opbygning
1. **Cortikalt**, eller kompakt knoglevaev (*Substantia Compacta*)
- kompakt masse uden synlige hulrum
2. **Tranekulaert/Spongiøst** (*substantia spongiosa*)
- består af fine bjaelker/plader - Trabeculae
- hulrum fyldt med rød eller gul knoglemarv
31
Lange rør knogler, fx tibia, består af
**diafysen** af cortikal knoglevaev, mens enderne **epifyserne**, består af trabekulaert knoglevaev, der kun helt ude ved enden består af en tynd skal af cortikal knolgevaev.
32
overgang mellem diafysen og epifysen kaldes
Metafysen
33
Epifyseskiven
under vaekstperioden adskilles metafysen fra epifysen af en hyalin brusk skive **epifyseskiven** , hvoi knoglens laengdevaeks foregår
34
Hvad gør benhinden / periost?
Beklaeder knoglernes ydre overflader (bortset fra de bruskbeklaedte ledflader)
35
Hvad gør endost?
Beklaeder alle indre knogleoverflader
36
Kompakt knoglevaev
37
Hvilken type knoglaevev indeholder Haverske Systemer?
Cortikal knogle
38
Kompakt knoglevaev visende et Haversk System
- Cementlinje
- Lakuner
- Haversk Kanal
- Canaliculi
39
Hvad er et Haversk System?
- Danner en laengdeforløbende cylinder i knoglen med en diameter på ca. 150um og lengde på ca. 3mm.
- Centralt i et **Haversk System**, findes en **Haversk Kanal** med en gennemsnittelig diameter på ca 50 um
- Haversk Kanal indeholder: Kapillaerer, nervetråde og bindevaev
-
40
Hvad indeholder en Haversk Kanal?
Kapillaerer, nervetråde og bindevaev
41
Omkring den Haverske kanal
knoglematrix arrangeret i koncentriske lameller. De er ca. 3um tykke og der er ca. 15 lameller i hvert system.
- lamellerne består af Type I kollagen
42
Interstitelle Lameller
Mellem Haverske Systemer ses lamelrester fra nedbrydte Haverske Systemer, de såkaldte interstielle lameller
43
Ydre og Indre grundlameller
Under hhv. periost og endost er et relativt tyndt lag af fladeudbredte lameller, der løber parallelt med den cortikale knogles ydre og indre overflade.
44
Cementlinjer (Kompakt Knoglevaev)
De Haverske Systemer er skarpt afgraensede af cementlinjer.
cementlinjer indholder relativt få kollagen fibre og er forholdsvis kraftigt mineraliseret.
45
Hvilken type kollagen ses i kompakt knoglevaevs lameller
Type I
46
Osteocytter er...
knogleceller, der befinder sig i lakuner i lamellerne
47
Canaliculi
Osteocytter der befinder sig i lakuner, der har spinkle udløbere der løber i tynde kanaler (Canaliculi)
48
Andet navn for haverske systemer
Cortikale Osteoner
49
Volkmannske kanaler
Karførende kanaler, forbinder de Haverske Kanaler med hinanden, samt knoglens ydre og indre overflade.
- løber transversielt
- ikke omringet af koncentriske lameller
- via Volkmann kanalerne, er karrene i de Haverske kanaler tvaerbundene og i forbindelse med karrene i hhv. periost of marvhule
50
Hvad er Trabekulaert vaev opbygget af?
**Trabekulaert ostoner**
- form som en flad skive med en tykkelse på ca 60 um og laengde på 600 um. Skiven er bygget af ca. 20 lameller, der løber parallelt med skivens overflade.
51
# \
Hvordan sker ernaering af osteocytter i trabekulaert knoglevaev?
Da der er trabekulaert knoglevaev ikke er Haverske Systemer eller Volksman Kanaler, er der heller ingen blodkar.
Derfor får de ernaering ved diffusion fra den endostale overflade via de kommunikerende canaliculi
52
Vaevet Knogle
Ved knoglebrud, dannes umodent knoglevaev som ikke har lamellaer
53
Periost lag
Består af et indre og ydre lag.
Indre: løst, vaskuliseret bindevaev med en raekke celler.
- i vaekstperioden ses osteroblaster (knogledannede celler, samt **osteoprogenitorceller**, der er stamceller for osteoblaster. Efter vaekstperioden omdannes osteroblasterne til **lining cells ** der danner et enkelt alfadet lag på knogleoverfladen
- Spredt mellem lining cells ligger der osteoprogenitor cells
- Lining cells kan normakt ikke genoptage productionen af knoglematrix, men ved et knoglebrud, deler osteoprogenitor cellerne sig og giver ophav til nyt knogkevaev under helingen af knoglebrudet.
ydre: Består af taet bindevaev med kar og nerver
- blodkarrene er større og leverer grenene til de Volkamannske Kanaler.
- Bundter af kollagene fibre passerer desuden fra det ydre lag af periost ind i den ydre del af knoglen. **Sharpeyske fibre**
54
Sharpeyske fibre
Binder periost (ydre lag) fast til den underliggende knogle
55
T/F, endost er tyndere end periost
true
56
Hvad består endost af?
- Enkelt lag af affladede lining cells
- Beklaeder knogleoverfladen på trabekler, marvhuler, haverske og volksmannske kanaler.
- Findes også Osteoprogenitorceller, og i områder med knogledannelse optraeder osteoblaster
57
Knogle matrix består af
Ekstracellulaere matrix, som består af en organisk og en uorganisk matrix
organske: kollagene fibre indlejrede i en grundsubstans (elastiske)
Uorganiske: calciumsalte (stryke)
58
grundsubstancen i knoglematrix består af
- proteoglykaner
- chondroitinsulfate
- ostecalcin
- osteonectim
- ostepontin
- BMP (bone morphogenetic proteins)
59
Ostecalcin
Produceres af osteoblaster, binder sig til hydroxyapatitkrystaller og har muligvis betydning for mineraliseringsprocessen
- En del af ostecalcin når ind i blodet, og kan derfor bruges som en markør for graden af knogledannelse.
- Forekommer KUN i knoglevaev
60
Osteonectin og Ostepontin
adhesive glycoproteins, der binder knogleceller og kollagene fibre til hydroxyapatit.
61
BMPer
Bone morphogenetic proteins
- Stor betydning for udviklingen af knogle pre- og postnatalt.
- stimulerer differentiering af osteoblaster fra mesenchymalceller og osteoblasternes knogledannende evne.
62
Mineralsalte i det uorganiske knoglematrix
- Hydroxyapatitkrystaller
- ligger mellem enderne af kollagen molekylerne
-
63
# mi
Mineraliserings process
deponeringen af mineraler i den organiske matrix i brusk og knoglevaev
- nydannede, endnu uforkalkede matrix hedder **osteoid** og består af proteoglykaner og kollagene fibre, altså den organiske del af matrixen.
- Mineraliseringsprocesses starter formegentligt ved afsnøring af såkaldte matrixvesikler fra osteoblasterne ligesom fra andre celler som chondrocytter i brusk
- I matrixvesiklerne opkoncentreres calcium og phosphate ved calcium bindende molekyler og basisk fosfatase, og krystallerne dannes ved ufaelningen af calciumfosfat, når dette opløslighedsprodukt overskrides.
- krystallerne frigives fra vesiklerne ud i osteoidet hvor de sammen med kollagen og proteoglykaner danner grundlaget for yderligere krystaldannelse.
64
To stadier af mineraliseringsprocessen
Primaer
- Processen starter få dage efter dannelse af den organiske knoglematrix. I løbet af 1-2 måneder, aflejres op til 70% af det indbyggede knoglemineral
Sekundaer
- den fuldstaendige mineralisering, i de følgende måneder til år, hvor hydroxyappatitkrystallerne vokser ved ombytning af krystalbundet vand med mineral
65
Typer af knogleceller
- osteoprogenitor celler
- osteoblaster
- osteocytter
- lining cells
- Osteoklaster
66
Osteoprogenitor celler
- Differenterer fra primitive mesenchymale celler
- Forekommer i fosterets mesenchym naer ossifkiationscentre, og findes efter fødslen og gennem resten af tilvaerelsen i knoglemarv, endost, og det dybe lag af periost
- Osteoprogenitor er stamceller for osteoblaster - sker mest i føtallivet og under vaeksperioden,
- voksen livet : forekommer uddifferentiering af Osteoprogenitor celler til osteoblaster i forbindelse med healing af knoglebrud, modellering og remodellering.
67
Osteoblaster er de ...
Knogledannende celler, dvs. de syntisiserer og secenerer den organisme knoglematrix (**osteoid**)
i områder med knogledannelse laver osteoblasterne et lag af kubiske celler på overfladen af det nye osteoid. De er i knotakt med hinanden igennem gap junctions.
68
ID Osteoblaster og Osteoid
69
ID: Lameller, Osteocytter i lakuner, osteoblaster, osteoid
70
Osteoblaster Mikroskopisk
- Kernen ligger som regel vaek fra den nydannede osteoid
- cytosplasmet er kraftigt basofilt
- Veludviklet ER
- prominent Golgi Apparatus
- På overfladen af osteoblaster og i cytoplasma, findes enzymet: **Basisk fosfatase** der har betydning for mineraliseringsprocessen
71
Osteoblaster under knogledannelse
- ca 10% omdannes til osteocytter
- resten undergår apoptose eller bliver til lining cells
- lining cells bevarer kontakten med osteocytterne via udløbere i canaliculi
72
Den egentlige knoglecelle
osteocytter
73
Differentiering fra osteoblast til osteocyst
- Gradvis tilbagedannelse af det ru ER og og Golgi Apparatus
74
Sclerostin
glykoprotein produceret af osteocytter der virker haemmende på osteoblasters knogle dannelse, og kan igennem det her styre knogledannelse.
75
Kollagenase
Knoglenedbrydning finder aldrig sted på overflader der er beklaedt med osteoid eller anden ikke-mineraliseret knoglematrix (kollagen), og må derfor fjernes med dette enzym, før osteoklaster opnår direkte kontakt med mineraliseret knoglevaev og begynder nedbrydningen.
- seceneres af lining cells
76
Osteoklaster er de...
Knoglenedbrydende multi-nuklulaere kaempeceller
77
Osteoklaster mikroskopisk
- Cytoplasma i unge osteoklaster er let basofilt. men ellers typisk eosinofilt.
- Ofte lokaliserede i indsaekninger på knoglens overflade benaevnt **Howshipske Lakuner**
- Cytoplasmet indeholder mange golgi-apparater, mitokondrier, mange vakuoler
78
ID Osteoklaster, Howspisk Lakune
79
De mange vakuoler i osteoklaster indeholder
Lysosomer
- Cathepsin K
- MMP
- TRAP - bruges som en specifik markør for osteoklaster
80
Bølge kant / ruffled border
På den overflade af osteoklasten der vender mod knogeloverfladen ses en bølgekant, som består af dybe indfoldninger og udposninger af plasmalemma
81
Subosteoklastiske Rum
Mellem osteoklasten og knogleoverfladen
- Der periferert, forsegles af en ringformet zone: **Forseglingszone** hvor osteoklasten cellemembran er fast nedbundet til knoglevaevet vha. celle-adhesionmolecules (osteopontin og integrin)
82
Kulsyreanhydrase
I cytoplasmet naer bølgekanten ved osteoklaster, findes dette enzym.
83
Hvad nedbryder hhv. det organiske og uorganiske knoglematrix?
Organisk: Cathepsin K
Uorganisk: Den lave pH (4 i det Subosteoklastiske rum)
84
Osteoklaster original stamcelle?
Osteoklastprogenitor celle
(en anden end de øvrige knogleceller)
85
Osteoklast differentiering
1. Osteoklastprogenitor celle
2. Prae-osteoklaster (mononuklaere)
3. Osteoklaster (multinuklaere)
86
RANK/RANKL
Regulerer differentiering af osteoklaster
87
Osteoprotegrin (OPG)
Overvejende dannes af osteoblaster
Haemmer differentiering og aktivering af osteoklaster, idet OPG kan binde til RANKL, så RANKL ikke kan binde til RANK
88
PTH
stimulerer osteoblasternes produktion af RANKL
89
Diartroser (synovial led)
- Aegte led
- ledfladerne beklaedes af ledbrusk (oftest hyalin)
- lav friktion
- **synovial vaeske udfylder ledhulen**
90
Hvad er cartilago articularis?
Ledflader beklaedt med en spesialiseret form af hyalin brusk
- glat overflade, skyldes aggregationstilstanden og den vandbindende evne af proteoglykanerne i matrix
91
Ledbrusk Histologisk
Superficielt
- Chondrocytterne er små og affladede parallelt med overfladen
- kollagene fibre bøjer mod bruskens overfalde
Profundt
- chondrocytterne blover større og rundere (isolerede eller isogene grupper). Endnu dybbere, er chondrocytterne afrundede i søjler, vinkelret på overfladen.
- kollagene fibre står vinkelret mod ledbruskens overflade.
92
Forkalkede brusk lag
hviler på den kompakte knogleskal i den underliggende epifyse
93
Hvordan erneares ledbrusken?
ved diffusion fra omgiverlserne
- naeringsubstanserne tilføjes fra synnovialmembranen via ledvaesken, samt kar i marvhulen
94
Intraartikulaere ledskiver
- består altid af *fibrøs brusk*
- inkomplette med en indre fri kant: menisci
- Komplette: disci, der opdeler leddet i 2 adskilte ledhuler
95
Function af menisci og disci
stabiliserer leddet, udligne evt. inkongruens imellem ledfladerne of virke som stødpuder
96
Labra
- Skulderleddet og hofteleddet
- fibrøs brusk
- funktion: Forstørrelse af ledskålen, dels et vaern mod knoglebrud
97
Capsula Fibrosa
- ydre kappe omkring leddet
- består af taet kollagent bindaevev
- forbinder periost på de led-forbundne knogler.
- leddets kar og nerver gennemborer kapslen
98
Membrana Synovialis
- Udgør det indre lag i ledkapslen
- Beklaeder alle indre og ydre overflader i ledhulen med undtagelse af ledbrusk og ledskiver der er "nøgne"
99
Omslagsfold
Den dannede fold mellem knoglen og den fibrøse kapsel
100
Villi Synovialis
*indre* overlade af synovialmembranen, der øger den indre overflade.
101
Synoviocytter
- Forekommer overvejende i den indre overflade
- 2 typer
- Producerer og secernere komponenter i den ECM i synovialmembranen (fx; **lubricin**, der nedsaetter ledfladernes friktion
102
Type A Synoviocytter
makrofaglignende, stammer fra knoglemarven
Funktion
- fjerne celle- og vaevsrester fra ledhulen ved fagocytose; de kan fungere som antigen praesenterede celle, og kan betragtes som residente makrofager.
103
Type B Synoviocytter
fibroblastlignende, stammer fra mesenchymalceller
104
Synovialvaesken / Liquor Synovialis
- ultrafiltrat af blodplasma + Hyaluronan
- smører ledfladerne så de kan bevaege sig friktionsløst mod hinanden
- indeholder **lubricin**
105
Synoviocytter
106
107
Ossifikation /forbening
dannelse af knoglevaev.
Foregår *altid* ved at osteoblaster syntesitiserer og secernerer organisk knoglematrix, der kort efter mineraliseres.
108
Ossifikationscentrum
det sted i knoglen, hvorfra ossifikationen udgår
- primaere: det første forbeningspunkt
- Sekundere: de senere forbeningspunkter
109
To typer af ossifikation
- Intramembranøs
- endochondral
110
Intramembranøs ossifikation
udviklingen sker direkte i det primitive fosterbindevaev (mesenchym)
- kranieknolger
- mandibula
- clavicula
111
endochondral ossifikation
finder sted i en i forvejen anlagt bruskmodel.
112
Primitiv spongiosa
De små øer/trabekeler af nydannede knoglevaev, opstår som regel med lige afstand mellem blodkar.
Trabekalerne danner efterhånden spongiøst knoglevaev, med rigt vaskulariseret bindevaev i hulrummene.
113
Primitiv spongiosa
dannes ved en fortsaettelse af trabaklerne,
114
endochondrial ossifikation
knoglen dannes i en allerede anlagt model af hyalin brusk, omgivet af perichondrium
115
**Primitiv Spongiosa**-
- Vaskulaert bindevaev
- knogletrabekler
116
**Primitiv compacta**
- Primitiv compacta
- Vaskulaert bindevaev
117
Første tegn på begyndende knogledannelse
**Diafyseale ossifikationscentrum**
- Chondrocytterne hypertrofierer
- lakunaerne vokser i størrelse --> reducerer bruskmatrix til tynde septa
- matrix bliver mere basofil
Eventually, chondrocytterne undergår apoptose
118
- muskelfiber
- kerne
- endomysium
Skeletal muscle
119
skeletal muscle
120
