Hjertet: Synkope + Åndenød Flashcards Preview

K1 Flashcards > Hjertet: Synkope + Åndenød > Flashcards

Flashcards in Hjertet: Synkope + Åndenød Deck (35)
Loading flashcards...
1
Q

Hvilken af følgende undersøgelser har afgørende vægt, når diagnosen synkope stilles?

  • a. Ekkokardiografi
  • b. Anamnesen
  • c. CT-scanning af cerebrum
  • d. 12-afledningers EKG
  • e. MR-scanning af hjertet
A

b. Anamnesen

2
Q

Du er yngre læge på en hjertemedicinsk afdeling. Sygeplejersken i KARMA (kardiologisk modtageafsnit) kontakter dig, da en 57-årig kvinde lige er indlagt med svær åndenød. Du skynder dig til KARMA for at tilse patienten.

Nævn mindst 7 tentative diagnoser som kan føre til åndenød, som du overvejer patienten kan fejle?

A
  1. Hjerteinsufficiens (2 point)
  2. Iskæmisk hjertesygdom inklusive Angina Pectoris og AMI (2 point)
  3. Pneumoni (2 point)
  4. Lungeemboli (2 point)
  5. KOL/Astma (2 point)
  6. Hjertetamponade (1 point)
  7. Pleuraansamling (1 point)
  8. Pneumothoraks (1 point)
  9. Takykardi (hurtig atrieflimren/atrieflagren) (1 point)
  10. Klapsygdom (svær aortastenose/mitralinsufficiens) (1 point)
3
Q

Patient med svær åndenød henvender sig i skadestuen (FAM). Blodtryk: 85/44 mmHg. Ekkokardiografi med højre ventrikel dilatation og nedsat systolisk funktion.

Hvad er den vigtigste næste diagnostiske undersøgelse?

  • a. Måling af D-dimer
  • b. Pulmonal CT-angiografi
  • c. Ventilations-perfusions lungeskintigrafi
  • d. EKG
  • e. Ultralydsscanning af underekstremiteterne
A

b. Pulmonal CT-angiografi

4
Q

Hvilket udsagn om behandling af reflekssynkoper er mest korrekt?

  • a. Den primære behandling af reflekssynkoper består i implantation af en enkeltkammer-pacemaker med en elektrode i højre atrium uanset patientens alder, fordi reflekssynkopen altid udløses af sinusarrest
  • b. Det første skridt i behandlingen af reflekssynkoper består i undervisningen af patienten i sygdommen og livsstilsændringer, så patienten er bedre klædt på til at håndtere sygdommen
  • c. Hvis en patient har fået implanteret en pacemaker pga. reflekssynkoper, skal samtidig behandling med antihypertensiva ikke reduceres, da patienten er velbehandlet med pacemakeren
  • d. Patienter med reflekssynkoper kræver generelt slet ingen behandling, fordi reflekssynkoper på ingen måde er livstruende
  • e. Unge patienter med reflekssynkoper behandles bedst med metoprolol
A

b. Det første skridt i behandlingen af reflekssynkoper består i undervisningen af patienten i sygdommen og livsstilsændringer, så patienten er bedre klædt på til at håndtere sygdommen

5
Q

Du står i FAM med en ung patient (18-25 år gammel). Ved hvilken af nedenstående tilstande er der indikation for akut indlæggelse til hjerterytme overvågning i telemetri?

  • a) Ved besvimelse med forudgående svimmelhed og utilpashed.
  • b) Når 12-aflednings EKG har vist inkomplet højresidigt grenblok.
  • c) Ved uvarslet besvimelse.
  • d) Ved tilbagevendende tilfælde af hjertebanken.
  • e) Ved et blodtryk på over 160 mmHg systolisk.
A

c) Ved uvarslet besvimelse.

6
Q

Hos patienter med synkope (besvimelse) er det nødvendigt at risikostratificere for at afgøre risikoen for en kardiovaskulær hændelse.

Hvilken af nedenstående tilstande er ikke ensbetydende med en øget risiko for kardiovaskulær hændelse eller død?

  • a) Tidligere AMI.
  • b) Familiehistorie med tidlig hjertedød.
  • c) Synkope under anstrengelse.
  • d) EKG med bifascikulært blok.
  • e) Alder under 45 år.
A

e) Alder under 45 år.

7
Q

Hos patienter med synkope er det nødvendigt at risikostratificere, for at afgøre risikoen for en kardiovaskulær hændelse.

Hvilke af disse ting er ikke ensbetydende med en høj risiko for kardiovaskulær hændelse eller død?

  • a) Kendt hjertesvigt.
  • b) Familiehistorie med tidlig hjertedød.
  • c) Besvimelse i varme omgivelser.
  • d) EKG med deltatakker.
  • e) Hjertebanken før besvimelse.
A

c) Besvimelse i varme omgivelser.

8
Q

En 75-årig mand er besvimet og du vil gerne foretage carotismassage for at undersøge for sinus carotis syndrom. Hvad er det nødvendigt at gøre før du foretager carotismassagen?

  • a) Måle serum hæmoglobin.
  • b) Lytte efter mislyde på halskar.
  • c) Foretage ekkokardiografi.
  • d) Se i journalen om patienten har haft tidligere myokardieinfarkt.
  • e) Foretage 24-timers holtermonitorering.
A

b) Lytte efter mislyde på halskar.

9
Q

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

  • a) En vasovagal synkope er udelukkende udløst af et pludseligt blodtryksfald.
  • b) AV-blok er den hyppigste årsag til synkoper hos teenagere.
  • c) En vasovagal synkope kan være udløst af pludselig puls- og/eller blodtryksfald.
  • d) Vasovagale synkoper af kardioinhibitorisk type kræver altid implantation af en pacemaker.
  • e) Patienter med vasovagale synkoper har en dårlig prognose i forhold til baggrundsbefolkningen.
A

c) En vasovagal synkope kan være udløst af pludselig puls- og/eller blodtryksfald.

10
Q

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

  • a) For vasovagale synkoper taler, hvis patienten har en kendt strukturel hjertesygdom eller en familieanamnese med pludselig død.
  • b) Patienter med langvarig Mb. Parkinson har ofte ortostatiske synkoper.
  • c) Kardiale synkoper er ofte udløst af emotional spænding eller ophold i varme omgivelser.
  • d) Synkoper pga. sinus caroticus syndrom forekommer mest hos patienter i alderen mellem 10 og 20 år.
  • e) Vasovagale synkoper er den hyppigste type synkope hos patienter i alderen over 75 år.
A

b) Patienter med langvarig Mb. Parkinson har ofte ortostatiske synkoper.

  • a) Vasovagale: Nej, udløsende faktorer er i stedet: langvarig ortostatisk stress (stående stilling i lang tid) eller psykisk påvirkning (fx angst, syn af blod/nåle). Eller ophold i varme omgivelser, dehydrering eller alkoholindtag.
  • c) Kardiale: Nej, udløst af underliggende hjertesygdom
  • d) Sinus caroticus syndrom: Nej, næsten udelukkende fra 50-årsalderen pga. association med aterosklerotisk karsygdom.
  • e) Vasovagale: Nej, optræder især hos yngre raske personer.
11
Q

I ambulatoriet møder du en 18-årig kvinde, som er henvist til udredning efter 4 synkopetilfælde gennem de sidste 7 måneder. Anamnestisk er der ingen tvivl om, at patienten har vasovagale synkoper, hvilket bekræftes ved tilt-table test, hvor man kan fremprovokere et blodtryksfald efter 20 minutters stand i 60 graders oprejst position. Patienten vil gerne tage kørekort nu og vil gerne høre dit råd.

Hvilket udsagn er mest korrekt?

  • A) Patienten må gerne tage kørekort nu. Der er ingen restriktioner.
  • B) Patienten skal være anfaldsfri i 12 måneder, før hun kan tage kørekort.
  • C) Patienten må aldrig køre bil.
  • D) Patienten skal være anfaldsfri i 3 måneder, før hun kan tage kørekort.
  • E) Patienten skal være anfaldsfri i 6 måneder, før hun kan tage kørekort.
A

D) Patienten skal være anfaldsfri i 3 måneder, før hun kan tage kørekort.

12
Q

Hvilket af følgende udsagn om synkope er mest forkert?

  • A) Synkope er et pludseligt indsættende bevidsthedstab
  • B) Synkope er et forbigående bevidsthedstab.
  • C) Bevidstheden genvindes spontant.
  • D) Bevidstheden genvindes langsomt.
  • E) Bevidstheden genvindes fuldstændigt.
A

D) Bevidstheden genvindes langsomt.

13
Q

Hvilken af nedenstående muligheder er mest hensigtsmæssig til udredning af sjældne synkoper (11⁄2 år mellem hver synkope)? (Synkope = besvimmelse)

  • a) 2 døgns Holtermonitorering.
  • b) R-test.
  • c) 12-aflednings EKG.
  • d) Event recording med implanteret Reveal enhed
  • e) Biventrikulær ICD.
A

d) Event recording med implanteret Reveal enhed

14
Q

Du konstaterer, at en af dine patienter har anfaldsvise bevidsthedstab (synkoper), der gør ham farlig i trafikken. Hvad gør du?

  • a) Ingenting, det må være politiets opgave.
  • b) Melder patienten til politiet.
  • c) Anmoder patienten om at ophøre med at føre motorkøretøj.
  • d) Kræver patientens kørekort udleveret her og nu.
  • e) Kører patienten hjem og kræver efterfølgende kørekortet udleveret.
A

c) Anmoder patienten om at ophøre med at føre motorkøretøj.

15
Q

I hvilket af nedenstående tilfælde er der størst indikation for indlæggelse til overvågning af hjerterytmen i telemetri?

  • a) Ved besvimelser med forudgående svimmelhed og utilpashed hos yngre personer.
  • b) Ved tilbagevendende tilfælde af atrieflimren.
  • c) Når 12-aflednings EKG har vist inkomplet højresidigt grenblok.
  • d) Ved uvarslet besvimelse.
  • e) Ved et blodtryk på over 160 mmHg systolisk.
A

d) Ved uvarslet besvimelse.

16
Q

Hvilke(t) af følgende udsagn om synkope er mest korrekt?

  • a) Et normalt EKG udelukker en kardiel synkope.
  • b) Kramper i forbindelse med en besvimelse skyldes altid epilepsi.
  • c) Sinus Carotis Syndrom ses hyppigst blandt 20-40 årige.
  • d) Alle synkoper skal udredes med ekkokardiografi.
  • e) Ingen af ovenstående.
A

e) Ingen af ovenstående.

17
Q

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

  • a) Ortostatiske synkoper er kendetegnet ved at EKG’et ofte er abnormt.
  • b) Kardiale synkoper er hyppigst blandt patienter over 60 år.
  • c) Vasovagale synkoper opstår ofte pga. lungeemboli.
  • d) Ortostatiske synkoper er hyppigst blandt unge mellem 20-30 år.
  • e) Ingen af ovenstående.
A

b) Kardiale synkoper er hyppigst blandt patienter over 60 år.

Noter:

  • a) Ortostatiske: Nej, det er mere fald i blodtryk man kigger efter.
  • b) Kardiale: Ja, 2/3 af tilfældene hos over 60 år, ofte mænd.
  • c) Vasovagale: Nej, udløsende faktorer er i stedet: langvarig ortostatisk stress (stående stilling i lang tid) eller psykisk påvirkning (fx angst, syn af blod/nåle). Eller ophold i varme omgivelser, dehydrering eller alkoholindtag.
  • d: Ortostatiske: Nej, hyppigst blandt ældre.
18
Q

En 65 årig mand, tidligere ryger, er nyligt udredt i København og han kan oplyse at der er påvist neoplasma malignum. Nu indlægges han med åndenød og røntgen af thorax viser teltformet forstørret hjerte.

Røntgen af thorax giver med størst sandsynlighed mistanke om? 


  • a) Infektiøs endokarditis.
  • b) Hypertrofisk kardiomyopati.
  • c) Perikardieeksudat.
  • d) Lungemetastaser.
  • e) Venstresidige costa frakturer.
A

c) Perikardieeksudat.

19
Q

Hvilken af følgende sygdomme hos en 35 årig mand med lipotymi (besvimmelse) behandles normalt aldrig med implantation af ICD?

  • a) Brugada Syndrom.
  • b) Hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.
  • c) Langt QT Syndrom.
  • d) Wolff Parkinson White (WPW).
  • e) Arytmogen Højre Ventrikel Kardiomyopati (ARVC).
A

d) Wolff Parkinson White (WPW).

20
Q

Du er læge i synkopeklinikken på Universitetshospitalet og har ansvar for udredning af alle typer af besvimmelser.

Hvilken enhed kan med fordel implanteres under huden ved alvorlige, sjældne uafklarede synkoper (besvimmelser)?

  • a) Empella.
  • b) Reveal-enhed.
  • c) Holtermonitor.
  • d) R-tester.
  • e) Temporær ICD.
A

b) Reveal-enhed.

21
Q

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

  • a) For vasovagale synkoper taler, hvis patienten har en kendt strukturel hjertesygdom eller en familieanamnese med pludselig død.
  • b) Kardiale synkoper er ofte udløst af emotionel spænding eller ophold i varme omgivelser.
  • c) Synkoper på grund af Sinus Caroticus Syndrom forekommer mest hos patienter i alderen mellem 10 og 20 år.
  • d) Vasovagale synkoper er den hyppigste type synkope hos patienter i alderen over 75 år.
  • e) Patienter med langvarig Mb. Parkinson har ofte ortostatiske synkoper.
A

e) Patienter med langvarig Mb. Parkinson har ofte ortostatiske synkoper.

Noter

  • a) Vasovagale: Nej, udløsende faktorer er i stedet: langvarig ortostatisk stress (stående stilling i lang tid) eller psykisk påvirkning (fx angst, syn af blod/nåle). Eller ophold i varme omgivelser, dehydrering eller alkoholindtag.
  • b) Kardiale: Nej, udløst af underliggende hjertesygdom
  • c) Sinus caroticus syndrom: Nej, næsten udelukkende fra 50-årsalderen pga. association med aterosklerotisk karsygdom.
  • d) Vasovagale: Nej, optræder især hos yngre raske personer.
22
Q

Akut opstået åndenød hos yngre kvinde, som har født for 1 uge siden kan ikke skyldes:

  • a) Pneumoni.
  • b) Lungeemboli.
  • c) Aortastenose.
  • d) Astmatisk bronchitis.
  • e) Post partum cardiomyopati.
A

c) Aortastenose.

23
Q

Hvilket udsagn er mest korrekt om kardial årsag til synkope:

  • a) EKG er oftest normalt
  • b) Optræder i tvungen stilleståen gennem længere tid
  • c) Oftest ingen forudgående palpitationer
  • d) Optræder under fysisk anstrengelse
  • e) Oftest ingen kendt alvorlig hjertesygdom
A

d) Optræder under fysisk anstrengelse

24
Q

Hvilken undersøgelse udføres sædvanligvis ikke ved udredning for neurokardiogen synkope, når der ikke er kendt eller mistænkt hjertesygdom:

  • a) Sinus caroticus massage
  • b) Tilt table-test
  • c) Adenosin-test
  • d) Implantérbar loop-recorder
  • e) Elektrofysiologisk undersøgelse
A

e) Elektrofysiologisk undersøgelse

25
Q

Hvilket udsagn er ikke korrekt om neurokardiogen synkope:

  • a) Synkope i liggende stilling
  • b) Optræder efter fysisk anstrengelse
  • c) Optræder indenfor 1 time efter måltid
  • d) Oftest en klar udløsende årsag (fx angst)
  • e) Ofte kvalme/opkastninger i forbindelse med synkope
A

a) Synkope i liggende stilling

26
Q

En 66 årig kvinde med mammacancer har pludselig fået dyspnøe. Hvad er den mest sandsynlige diagnose vurderet ud fra nedenstående billede (ekkokardiografi):

  1. Aortastenose
  2. Ventrikel septum defekt
  3. Lungeemboli
  4. Pericardieexudat
  5. AMI kompliceret med endokardit
A

d. Pericardieexudat

27
Q

En 57-årig kvinde, der er tidligere rask indlægges pga. dyspnøe og palpitationer gennem ca. 2-3 uger. Ingen stenocardi eller synkoper. Der foretages ekkokardiografi, der vises nedenfor.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose:

  1. Papillært fibroelastom
  2. Lambls ekskrecens
  3. Endokarditis
  4. Myksom
  5. Thrombe
A

d. Myksom

  • Myksom = tumor i hjertet (muligvis benign?)
  • Papillært fibroelastom = også tumor i hjertet, typisk på klapper (muligvis benign?). Men obstruerer helt sikkert noget.
  • Lambls ekskrecens = ?
28
Q

En 40 årig kvinde henvender sig med daglige korte episoder af hjertebanken. Hun er tidligere fuldstændig rask, har normal ekkokardiografi og normalt EKG. Hun har for flere år siden været besvimet i forbindelse med en episode med opkastninger.

Hvilken undersøgelse er mest hensigtsmæssig til videre udredning?

  • a) Telemetri under indlæggelse.
  • b) Kontakte egen læge med henblik på at tage EKG under anfald med hjertebanken.
  • c )Arbejdstest.
  • d) 2 døgns Holter monitorering.
  • e) Videre udredning er ikke indiceret.
A

d) 2 døgns Holter monitorering.

29
Q

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

  • a) Reflekssynkope er den hyppigste form for synkope i alle aldersgrupper.
  • b) 70% af alle faldepisoder hos ældre er skyldes i virkeligheden synkoper.
  • c) Patienter med synkoper af ukendt årsag har den samme gode prognose som patienter med vasovagale synkoper.
  • d) Ved synkoper, der er betinget af ortostatisk hypotension, spiller en kraftig refleksaktivering af sympatikus den centralerolle.
  • e) Ved vasovagale synkoper fører en aktivering af baroreceptorerne udelukkende til en kraftig aktivering af det parasympatiske nervesystem, som er den centrale mekanisme.
A

a) Reflekssynkope er den hyppigste form for synkope i alle aldersgrupper.

  • d) Hyppigste årsag til ortostatisk hypertension er, at det er medikamentelt induceret. Men Medicinsk Kompendium nævner også, at det autonome nervesystem kan være involveret (ved såkaldt sekundær autonom insufficiens). Så det er lidt tricky.
  • a) Er til gengæld 100% korrekt ifølge Lægehåndbogen. Refleksmedieret synkope er den hyppigste type.
  • e) Lyder nu også meget godt. Lægehåndbogen om vasovagalt: “En selvbegrænsende episode der udløses af øget vagusaktivitet, fører til bradykardi, blodtryksfald og perifer vasodilatation, hvorved den cerebrale blodgennemstrømning reduceres. Dette medfører synkope”.
30
Q

Hos patienter med synkope (besvimelse) er det nødvendigt at risikostratificere for at afgøre risikoen for en kardiovaskulær hændelse.

Hvilken af nedenstående tilstande er ikke ensbetydende med en øget risiko for kardiovaskulær hændelse eller død?

  1. Familiehistoriemed tidlig hjertedød.
  2. Alder under 45 år.
  3. Tidligere AMI.
  4. EKG med bifascikulært blok.
  5. Synkope under anstrengelse.
A
  1. Alder under 45 år.
31
Q

En 82-årig kvinde er besvimet, den objektive undersøgelse inklusiv EKG er normal og du vil gerne fortsætte udredningen med carotismassage for at undersøge for sinus caroticus syndrom.

Hvad er det nødvendigt at gøre før du foretager carotismassagen?

  1. Måle blodtryk, da carotismassagen ikke må gennemføres ved systolisk blodtryk mindre end 120 mmHg.
  2. Foretage elektrofysiologisk undersøgelse.
  3. Lytte efter mislyde på halskarene.
  4. Foretage CT-scanning af cerebrum for at udelukke apopleksia cerebri.
  5. Foretage 8-døgns event-recording med R-tester.
A
  1. Lytte efter mislyde på halskarene.
32
Q

Hvilket behandlingstiltag er IKKE relevant ved reflekssynkope (refleksbesvimelse)?

  1. Opstart af Midodrine ved uvarslede reflekssynkoper .
  2. Henvisning til vippeleje-test (tilttable-test) for at genskabe synkopen og blive opmærksom på forvarsler.
  3. Opstart af behandling med Flecainid (Tambocor).
  4. Implantation af pacemaker ved verificeret asystoli.
  5. Brug af muskelpumpen for at undgå nye synkoper.
A
  1. Opstart af behandling med Flecainid (Tambocor).
  • Et antiarytmikum
  • Ej heller give Metoprolol
33
Q

Hos patienter med synkope (besvimelse) er det nødvendigt at risikostratificere for at afgøre risikoen for en kardiovaskulær hændelse.

Hvilken af nedenstående tilstande er ikke ensbetydende med en øget risiko for kardiovaskulær hændelse eller død?

  1. Familiehistoriemed tidlig hjertedød.
  2. Alder under 45 år.
  3. Tidligere AMI.
  4. EKG med bifascikulært blok.
  5. Synkope under anstrengelse.
A
  1. Alder under 45 år.
34
Q

Hvad er den bedste behandling til en patient med sinusknude dysfunktion og synkope (besvimelse)?

  • a) Betablokker peroralt
  • b) Enkeltkammer ventrikel pacemaker
  • c) Dobbeltkammer pacemaker
  • d) Enkeltkammer atrie pacemaker
  • e) Dobbeltkammer ICD
A

c) Dobbeltkammer pacemaker

35
Q

Hvilket behandlingstiltag er ikke relevant ved reflekssynkope (refleksbesvimelse)?

  • a) Opstart af Midodrine ved uvarslede reflekssynkoper.
  • b) Henvisning til vippeleje-test (tilttable-test) for at genskabe synkopen og blive opmærksom på forvarsler.
  • c) Opstart af behandling med Metoprolol (Selo-zok).
  • d) Implantation af pacemaker ved verificeret asystoli (7 sekunders pause).
  • e) Brug af muskelpumpen for at undgå nye synkoper
A

c) Opstart af behandling med Metoprolol (Selo-zok).

  • En b1-blokker
  • Tidligere spørgsmål siger at man ej heller skal behandle med Flecainid (Tambocor). Et antiarytmikum.