Introduktion Flashcards
(34 cards)
John Rawls: kontraktteori
- Tanken bag: Vi skal alle kunne blive enige om, hvad der er mest retfærdigt.
- Hvis vi stilles os bag et slør af uvidenhed (dvs. vi ved ikke om vi er mand/kvinde, handicappet osv), så vil vi nå frem til de samme retfærdighedsprincipper om, at man stilles lige. Sociale lotteri: Vi skal se bort fra faktorer, som folk ikke selv er skyld i.
- Intuitive argument: Eksisterende uligheder er et produkt af naturlige uligheder (det naturlige og sociale lotteri). Disse uligheder skal neutraliseres, da vi ikke selv er ansvarlige for dem.
- Kontraktargumentet: Under uvidne omstændigheder, hvor man ikke ved, om man vil ende på samfundets bund, vil man altså vælge det, der tilgodeser en selv, i tilfælde af at man skulle ende på samfundets bund.
John Rawls’ principper
3 leksikalt rangordnede principper skal være tilstede, for at vi kan tale om retfærdighed:
- Grundlæggende frihedsprincip: Højeste grad af frihed, forenet med at alle har lige så meget frihed.
- Fair mulighedslighed: Hvis to personer er lige talentfulde, og har samme ønske om at udfolde deres talent, skal der ikke være sociale forskelle, der hæmmer den ene i at udfolde sig.
- Differensprincippet: Stille de dårligst stillede bedst muligt (dette kommer man frem til under uvidenheds slør) - Ulighed kan være retfærdigt.
Dworkins
Man skal kompenseres for uligheder som flg. af det sociale og naturlige lotteri, men ikke ulighed som flg. af egne valg:
Option luck: Når man vælger at gamble med sine ressourcer og taber dem
Brute luck: Naturlig og sociale lotteri
Når vi er blevet kompenseres, så har vi alle sammen samme købekraft i samfundet (vi er på samme niveau). Hvad vi så vælger at bruge vores penge på er op til vores frihed og ønsker - At jeg vælger at købe en billig og dårligere forsikring, end andre er min egen skyld.
Andet:
Dworkins arbejder med en større personlig frihed end, hvad Rawls siger.
Robert Nozick
Han argumenterer for, at fordeling er goder retfærdige, bare fordelingen er et resultat af frivillig vareudveksling mellem frie mennesker. Eks. Man kan ikke tvinge folk til at betale skat (hvis de gerne vil det, så skal de dog have lov til det) - Handler om ‘frihed fra’
N henviser til Kant, som siger: Det enkelte menneske altid skal opfattes som et mål i sig selv, og ikke blot som et middel til at opnå andre mål f.eks.
er tvungen omfordeling af goder uretfærdig, fordi så er mennesker blevet kilden til gode, og mennesket et middel til at opnå andre mål.
N lægger vægt på, at mennesket er et individ, som er frit. Det eneste staten skal gøre/sikre, er at du ikke kommer til skade(undgå anarki - det vil skade vores frihed) og, at du har din private ejendomsret (vægter frihed højere end lighed)
N kritiserer Rawls for, at ulighed skal kompenseres.
Thomas Hobbes
Udviklet teorien om ‘Naturtilstanden’. I denne tilstand er mennesket fri, men fordi mennesket natur er egoistisk og styret af følelser(stolthed, hævn osv), hvilket fører til en kamp om overlevelse.
I Naturtilstanden er der et fravær af suveræn magt. Vi indordner os i samfund og giver slip på vores frihed (mennesket er også rationelt - fornuftens love) for at kunne leve trygt.
Iflg. Hobbes er selv det værst tænkelige samfund bedre end Naturtilstanden.
Men alle mennesker har en ret til absolut frihed (ligesom a la Nozick): Det står folk frit for, om de vil indgå i en stat og give noget af deres frihed, eller ikke.
Samtykke-teori:
• Folk skal se, at vi kan forbedre situationen, skal den enkelte borger indvillige i dette ved at indgå i en kontrakt.
• Hypotetisk samtykke er rigeligt (Dworkins: dette er ikke godt nok, da mennesket kan vælge irrationelle handlemåder)
Karl Popper
Kendt for sin ‘falsifikationsteori’ (modsat logiske positivister)
Han afviser tanken om at enkelte observationer eller tanker er ufejlbarlige jf. vi opstiller nogle hypoteser nu, men disse er midlertidige pga. disse udsættes for kritisk afprøvning.
Dryzek (et al)
- Pluralistisk disciplin, som indoptager andre discipliner
- Politisk teori har et normativt element (forsøger ikke at afspejle faktisk forhold)
- Er blevet mere kontekstafhængigt (tidligere meget abstrakt)
- Handler om at kunne vægte argumenter, for ikke alle argumenter er lige gode
- Globale vending: Før var politisk teori meget indadskuende (nationalstat), men i dag er PT langt mere udadskuende (global) → Den globale vending er at verden ikke kun er vesten og at vesten ikke nødvendigvis ligner resten af verden - derfor kan man ikke bruge de samme tanker til nu, at skulle beskæftige sig at undersøger moralsk universalisme kulturel og religiøse forskelligheder.
- D skriver om Rawls: forsøge at komme væk fra subjektivisme (finde ud af de ‘rigtige’ normer. Ønske om en vis grad af universalisme (senere kritik af dette: eksempel m. Kina og Vesten).
- Utopisme: afstand mellem fakta(virkelige) og ideal(abstrakt) verden. PT er blevet kritiseret for at være utopisk dvs. ikke realistisk.
Bauböck
Pointe: PT’s bidrag er ikke at løse uenigheder, men at klargøre argumenter og at fremhæve værdierne involveret i politiske valg (jf. Habermas: fremme deliberation (B er selv tysk, så nok påvirket af H))
Albæk (policyanalyse og politisk teori)
I DK har vi kun ‘politik’, modsat engelsk: Policy, Politics og Polity.
Policyanalyse = en normativ vurdering af politikkens indhold
• Fordele ved normativ i policyanalyse: Undgå normative spg. bliver forsømt (eks. abort) + risiko for legitimere knyttede værdisæt (eks. m. alkohol/heroin/hash: misbrug/forbrug?)
• Ulemper ved normativ i policyanalyse: Analysen tager ikke normativ stilling. Modsvar til dette: er, at det skal den ikke - den skal være fødselshjælper (skabe betingelser, og derved hjælpe folk med at stille spg.)
Krav: Eksplicit normativ vejledning til policyaktører pba. værdiafvejning.
OBS: Policyanalyse er i praksis tilbageholdende ift. at anvende en mere eksplicit normativ tilgang – derfor bliver kravet ofte forsømt.
Han stiller 3 krav – problemorienteret, tværvidenskabeligt og eksplicit normativ. som Anderson prøver at besvare.
Problemorienteret: Policy-analysens værdi afhænger af, om den bidrager til forståelsen af konkrete problemer i deres politiske sammenhænge.
Tværvidenskabelig:
Som en supradisciplin: integrer viden skal forskellige vidensgrene og fungere som en ‘metateori’
Som middel til at koordinere forskellige samfundsdiscipliner i forsøg på at frembringe policyrelevant forskning, hvor hver enkelt disciplin må opretholde sin ‘identitet’
Eksplicit normativ: Kritik af mainstrem policyforskning: Ikke normativ eksplicit
Anderson (policyanalyse og politisk teori)
Anderson giver et forsøg på at udvikle en eksplicit normativ policyanalyse sit eget bud herpå: Pointen er, at der er forskellige “sprog” inden for forskellige discipliner, deraf vi vil komme til forskellige konklusioner alt efter, hvilke værdier vi tager til os.
Tre standarder som skal inddrages i policyanalyse: autoritet/legitimitet, retfærdighed og effektivitet (Når policy opfylder krav om autoritet og retfærdighed, så skal vi se om policyen er effektiv (eks. Ghetto-pakke ift. at ligestille folk socialt) (yderligere om de 3 standarder se notedokument)
Wolff (PT’s bidrag til problematikker i velfærdsstaten)
PT’s bidrag er at belyse underbelyste værdier
· Lighed/solidaritet er underbelyst ift. velfærdsstaten (i UK eksempel)
· PT kan være et bidrag til den offentlige debat ved at belyse nogle værdier, som er kommet i baggrund.
Eks.: Nedskæringer i UK pga. økonomisk krise og liberale partier fik fremgang = mangel på værdier som solidaritet, og dette fik konsekvenser for den fattige del af befolkningen (som øgede kriminalitet for at få råd)
Stears (principper og kendsgerninger)
Handler om forholdet mellem normativ politisk teori og empiri.
Stears taler om Mill og Cohen, som sondrer mellem hvad der er efterstræbelsesværdigt og hvad der er muligt (ml. principper og kendsgerninger):
• Principper: Frihed, Lighed og Retfærdighed
• Kendsgerninger: Er empirien som vi ser i virkeligheden og det er det der er forskellen på de 2 teoretikere.
Mill: farligt at bruge empiri (kendsgerninger) pga. risiko for konservatisme (eks. racelove), men vi kan heller ikke se bort fra det ift. at realisere idealet.
Cohen: ønsker ikke at bruge kendsgerninger, men ender i sin udledning af normativ politik med at gøre det alligevel.
Stears er inspireret af Mills kontekstualistiske tilgang til, hvordan vi opnår viden om vigtige politiske principper (principper og kendsgerninger skal holdes sammen).
· Desuden siger Stears at den politiske teoretiker har en overset rolle i at bidrage til offentligheden ved at vende den i en mere hensigtsmæssig retning.
Midtgaard og Hansen kap. 1 (Indledning)
Politisk teori dækker over normative spørgsmål inden for politik. Spørgsmål om, hvad vi bør gøre.
· Uenighed om mål, midler og metoder inden for politisk teori
Hansen kap. 2 (Metode i normativ politisk teori) Reflekteret ligevægt
Reflekteret ligevægtsmodel som den overordnede metode i politisk teori:
Udgangspunkt i velovervejede domme/intuitioner. Herefter foreskriver metoden at vi ”justerer” dommene om konkrete cases ift. dommene om mere generelle principper. Hvis et princip vi accepterer er uforenelig med nogle af de domme vi fælder om konkrete cases, kræver metoden at vi bevæger os frem og tilbage og ændrer enten på principperne eller de konkrete domme med henblik på at etablere et sammenhængende sæt af domme = teori. Den teori som både leverer den bedste overensstemmelse med vore oprindelige domme og som har overlevet afprøvning i lyset af nye cases, siges af være i reflekteret ligevægt.
Hansen kap. 2 (Metode i normativ politisk teori) Fasemodellen
- Vi inddeler undersøgelsen i 5 faser (ikke lineær forståelse af disse faser!)
1) Problemafklaringsfasen: Find en problemstilling, og hvilke grunde vi har til at foretrække forskellige løsninger på problemet.
2) Principformuleringsfasen: Formulere principper, der bedst forklarer overnævnte grunde.
3) Dataindsamlingsfasen: find cases, der er relevante ift. problemet
4) Teoretiseringsfasen: Opstiller teorier, der forklarer relationen mellem og vægtning af principper. Undersøger, hvilken teori er stemmer mest overens.
Anvendelsesfasen: løsning findes
Midtgaard kap. 4 (Lighedsteorier og metode)
Cohen: Siger at lighedsteorier skal evalueres som lighedsteorier. Det betyder, at man skal fokusere på, om de er gode teorier om ligheder, fx på om de kan implementeres og i hvilken grad de strider mod andre værdier, fx frihed. Man kan godt have relevante indvendinger, men det er ikke noget, som diskrediterer lighedsteorien som en god lighedsteori.
Rawls og Dworkin: Har et mere holistisk syn à andre værdier som også spiller ind.
Petersen kap. 6 (Reflekteret ligevægt og den offentlige debat)
PT’ere skal deltage i den offentlige debat
Fire minimumskrav for god rådgivning eller forskning som VP skal give:
1) Begrundelseskrav
2) Begrebsafklaring
3) Empirisk saglighed
4) Konsistens
Ryberg kap. 11 (Eksperimentel filosofi)
Eksperimentel filosofi har problematiseret intuitionernes status (kun din egen eller også andres intuition?)
Det er en udfordring at vi har et metodisk redskab, som bygger på så tilfældige intuitioner.
Forskelligheder på tværs af kulturer, køn osv., som medfører at vi har forskellige intuitioner.
Kappel kap. 12
Kappel siger, at det er svært at give en overbevisende begrundelse for at vi skal insistere på systematicitet og intuitiv appel i vores teoriudvikling i normativ politisk teori (der er et tradeoff)
· Derfor fejler metoden reflekteret ligevægt ift. at udvikle en etisk teori.
· Problematiserer reflekteret ligevægt, bl.a. en udfordring, at slutproduktet synes at afhænge meget stærk af, hvilke moralske intuitioner man starter med.
Lægaard (Hvad er kontekstualisme), kap. 3 også ift. faserne i ligevægtsmodellen
Kontekstualisme er synspunkter som er
a) skeptiske over for abstrakte principper og
b) mener, at præmisserne for besvarelse af normative spørgsmål skal findes via fortolkning af konteksten.
Ift. faser i ligevægtsmodellen: Man går direkte fra problemafklaringsfasen til anvendelsesfasen (ikke teste på hypotetiske cases) → Vi kan gå denne genvej, fordi konkrete situationer, institutioner og praksisser antages at være unikke. Derfor vil en generel teori være blind for disse forhold. Tanken er deraf, at teorien vil gå glip af relevante forhold vedr. enkeltsager, dels at svar på normative spg. Ud fra generelle teorier meget vel kan være forkerte.
· Kontekstualisme skal forstås som en ”nedefra op” tilgang (starter i konteksten)
Fortolkning i kontekstualisme: De relevante normative præmisser for at besvare normative spg skal findes i fortolkningen af de konkrete praksisser eller institutioner, som problemer omhandler.
Eksempel m. multikulturalisme: Pointen er, at der er nationale forskelle i fortolkningen af liberalt demokrati
Sangiovanni og praksisafhængighedstesen
Sangiovanni er kontekstualist og har en lidt anden tilgang end Lægaard: Vi kan godt have nogle universelle principper, men vores fortolkning gør, at betydningen af universelle principper varierer.
Praksisafhængighedstesen: Praksisser/kendsgerninger spiller en afgørende rolle i begrundelse af normative principper, fordi principper udspringer af praksis.
· Cohen: Siger, at ultimative/fundamentale principper skal være uafhængig af praksis. Ultimative principper er fakta-uafhængige (utopisk).
· Adskiller ’grounding’ og ’justification’, hvor grounding er oppefra ned (ala Cohen), og justification er nedefra op.
Sangiovannis tre faser
Sangiovanni fortolkninger er delt i 3 faser:
1) Man skal Identificer rationale eller formålet med en given institution eller praksis
2) Hvilke grunde kan deltagere have for at deltage i denne praksis
De to første faser skal fortolkningen lade sig lede af bamhjertighedsprincippet som skal forstås som at folk og institutioners adfærds er et sammenhængende system med et formål som forklare deltagernes accept.
3) Lægaard siger så at overgangen fra deskriptiv fortolkning til kritisk er her hvor retfærdighed bliver vigtig, fordi den adfærd institutionerne eller praksisser former relationer mellem, er med til at præge personer i det. så betydningen af retfærdighed reproduceres af i institutionerne og den politiske kontekst.
Der mangler lidt et svar på hvordan man kommer fra den deskriptive til den kritiske fortolkning.
Valentini
Hun diskuterer om demokrati er et krav for retfærdighed eller et instrument for at realisere retfærdighed. Hun mener, at dette afhænger af de bagvedliggende omstændigheder hvorpå demokrati forsvares:
Skelner mellem tyk og tynd uenighed om retfærdighed.
tyk: uenig om sande forhold og substans
tynd: uenig om substans
Valentinis substantielle argument, herunder det intrinsiske argument for demokrati under ’tyk rimelig uenighed’: Konfliktende påstande om hvad retfærdighed er + konflikt om sandhedsbetingelser for påstandene. Vi kommer frem til forskellige konklusioner (intrinsisk værdi). Derfor er demokrati via deliberation best til at fremme retfærdighed.
Under tynd uenighed: Kræver ekspertise til at løse. Nogle spørgsmål er så svære at løse, at det ikke altid er demokrati, som er bedst (instrumentel værdi).
Hvad er aktivistisk teori? (Axelsen)
Aktivistisk teoris kritik af PT: Fokuserer for meget på alle tænkelige implikationer af deres principper. Fokus er på hypotetiske situationer, der skal illusterer, hvad retfærdighed indebærer.
“Løsning”: vi bør fokusere på faktiske situationer, så vi ikke drager tanke og handling væk fra verdens egentlige problemer og uretfærdigheder.
Kritik: Når de ikke fokuserer på faktiske uretfærdigheder, genbrugder de koncepter fra den politiske diskurs, hvor uretfærdigheder kan være indlejret = de kan utilsigtet medvirke til at opretholde dem
A’s pointe: Det er vigtigt, at man blander sig i den politiske debat, og man har en forpligtigelse til at udbrede sin viden. Politisk teori skal være mere anvendelsesorienteret og praksisorienteret (rykke dagsordenen).
