Uddannelse Flashcards
(37 cards)
Brighouse og Swift
Taler om uddannelseslighed
3 typer af lighed:
1) Meristokratisk: Muligheder skal afhænge af talent og indsats. Man skal kompenseres for social baggrund.
2) Radikal: Muligheder skal afhænge af indsats, men ikke talent og baggrund.
3) Ekstrem: Hverken social baggrund, talent og indsats skal have en betydning (fordi indsats er endogen med social baggrund)
Indvending mod lighedsprincipper:
- Ulighed kan komme de dårligst stillede til gode (større samfundskage) - dette er i absolut forstand!
- Krænke forældrefrihed: at betale for privatskole, hvis de ønsker det –> social baggrund skaber ulige muligheder.
Modvar:
- Realistisk synspunkt: De bedst stillede vil ikke stille de dårligst stillede bedre, men bruge det til egen vinding. –> Der vil komme en omfordeling
- Forældre frihed: staten bestemmer også andre ting indenfor privatlivet + fairnessprincip: Forældre må gerne læse godnathistorier, men ikke betale for ekstra undervisning.
Indvending til M&S’ lighedprincipper: forældres frihed
Man krænker forældrenes individuelle frihed, hvis man forhindrer dem i at bruge penge på deres børns uddannelse.F.eks. At komme børn i privatskoler.
–> Børn-forældre-relationer bliver brudt
Uddannelse ses som intrinsisk - man ser udd. Som en værdi i sig selv, og ikke fordi barnet skal være bedre end andre (Satz).
Svaret på denne indvending er, de anerkender vigtigheden i børn-forældre-relationen, men staten også sætter grænser på så mange andre fronter.
Derfor bør grænsen trækkes ved et fairness-princip - f.eks. At det er ok at læse godnathistorier op for sine børn, men ikke at hyre ekstra undervisning.
Satz
Tilslutter sig en anden tilgang: tilstrækkelig fremfor lighed!
Ikke-komparativ tilgang: Vi ser på om det enkelte barn har nok ift. at kunne deltage i samfundet.
For Satz er det vigtigt, om man ligger over eller under den fastlagte tærskelværdi, når man skal se på, om ulighed i uddannelse er uretfærdigt. Satz’ knytter dette til kravene om medborgerskab:
1) Medborgerskab kræver et tærskelniveau for viden og kompetence for at ens rettigheder kan udøves.
2) Niveauet af færdigheder og viden afhænger i befolkningen, så det bygger på en sammenligning.
3) Personer som er opdelt i forskellige klasse- eller raceopdelte skoler, vil mangle viden og perspektiver, der er nødvendige i et heterogent samfund.
Krav om at være opmærksom på, at dem med færre muligheder ikke bliver andenrangsborgere, da der ikke er tale om streng lighed.
Levinson sondrer mellem udøvelse af og udvikling af autonomi. Hvad ligger der i denne sondring, og hvilke spændinger indenfor liberalismen giver den anledning til?
Det kræver noget andet at lære det at være autonom, end selve udførslen af autonomi. Man skal altså lære at udøve autonomi. F.eks. Det at lære at binde sko er noget andet end selve det at binde sko.
Paternalisme: ift. opdragelse: Jeg gør noget som er godt for dig, end det du umiddelbart tror er godt for dig. Udviklingsautonomi kræver paternalisme.
Det kontroversielle ved autonomi og den liberale stat: hvordan kan vi sige at det gode liv indebærer autonomi, da det ligger i den liberale stat, at vi ikke kan sige at dette er ‘det gode liv’. Denne siger netop, at der kan være forskellige opfattelser af det gode liv.
Hvorfor mener Levinson at staten skal kan og måske skal spille en vigtig rolle i udviklingen af børns autonomi?
Relaterer sig til om det er forældrene eller staten som varetage udviklingen af børns autonomi.
Staten:
- Staten kan udvide pluralisme af ideer. Staten har kapaciteten til det via udd. Systemer + argument om, at staten er nødt til at sikre barnets fundamentale interesse (eks. M. tvangsfjernelser osv.) Distinktionen mellem offentlig og privat er altså ikke helt tæt.
- Børnene har endnu ikke en opfattelse (de har ikke selv valgt deres livsprojekt) som staten bør respektere.
Imod staten: Totalitære (massiv indoktrinering): Det er ikke alt staten skal kunne tage.
Forældrene:
Byrden ved at have børn giver rettigheder (han snakker om, at det også kan være et modargument). Man må stå et sted for at kunne reflektere over sig selv. Coherence = nødfæstet.
+ Stærk interesse i børnenes velfærd
+ behov for intimitet
Imod: Ejerskab + en fri ret til at transmittere egne værdier (videregive egne værdier til børn)
–> Forældre skal sikre et sammenhængende verdensbillede- skabe trygge rammer, men ikke autonomi.
Levinson er ikke fan af skoler som er indlejrede i private, religiøse miljøer - Disse bør styres i den måde de underviser i/på, så de fungere som offentlig skole. Dvs. hvis det er kun en kristen eller muslimsk skole, så det er meget ‘indoktrineret’, så bør det ikke være tilladt.
Brighouse: Hvad ligger der i målet om et blomstrende liv, eller et liv, hvor vi trives godt?
Målet om et blomstrende liv: Et lykkeligt liv men så lidt mere end det - det er lidt mere krævende. Lykke kan være baseret på at man “snyder sig selv”. For flourishing forudsætter det at man gør noget som giver mening, mestre udfordringer.
Han skriver dig op imod at uddannelse kun handler om jobparathed og nytte i økonomiske forstand dvs. går op imod nationalstatens konkurrencelogik. –> Uddannelse handler om mere end dette!
Pluralistiske forståelse af blomstring: Vi har mange forskellige verdensopfattelser, men vi har en tendens til at dele en ide om trivsel, selvrealisering mm. som værende noget vigtigt. Spørgsmålet er om vi kan forstå dette på samme måde.
Man kan bruge lykke som en proxy for blomstring. Lykke indebærer “de syv store” faktorer for lykke: familie, personlighed, relative position i samfundet osv.
Hvilke barrierer for, eller trusler imod, et blomstrende liv er der, ifølge Brighouse?
Det, der kan forhindre blomstring er fravær af de 7 store faktorer for lykke:
- Dvs. hvis der er vanskelige familie-relationer - Kommercielle værdier - -> udfordringer for børn
Brighouse: Hvilken rolle kan og skal skolen spille i forhold til at facilitere børns blomstrende liv?
Fomelle curiculum/pensum: fag, reflektioner over relationer
Uformelle curiculum/pensum: aktiviteter, sport, teater, diskussionsklub
Skjulte curriculum: - etos: grundlæggende værdier, signaler (eksempel m. frokostpause- en times pause = det handler også om sociale relationer).
Skolen har en rolle til at gå imod mainstream (det som er dominerende i samfundet).
Brighouse og frit skolevalg, kap. 4: Hvad ligger der i autonomiværdien? samt sondringen ml. oprindelse og efterfølgende godkendelse eller accept?
Man har en række gode valg, samt informationer og konsekvenser ved valgene.
Man skal være i stand til selvstændigt at reflektere kritisk og rationelt over dispositioner (vi skal ikke være tvungne, manipulerede, kun kunne vælge mellem dårlige ting)
Oprindelse vs. efterfølgende godkendelse:
Selvstændig kritisk refleksion/accept af en holdning, som man har fået på anden vis (man kan godt få en holdning via f.eks. Ens forældre, men bagefter skal der være en selvstændig kritisk overvejelser for denne holdning for at den er autonom)
Kap. 4: Brighouses opfattelse af autonomi som instrumentel:
Autonomi er et middel til at leve det gode liv. Det udspringer af retfærdighedsovervejelser = vi skal have lige muligheder. Eks. Rawls siger at vi skal have nogle ydre ressourcer (retsgarantier) og autonomievne ift. indre forhold, som man skal have råderum over.
Står derfor imod Gutmanns opfattelse, der siger, at autonomi udspringer af medborgerskabs dyder - og heraf vil der komme personlig autonomi.
Kap 4, Brighouse: Hvad betyder det, at et godt og autonomt liv et er liv som leves indefra?
Handler om, at man kan identificere sig med det liv man lever. Hvis ikke man skal skelne liv fra hinanden, så er man heller ikke i stand til at vælge et liv man vil leve.
Man skal kunne identificere sig med det liv man lever (kræver autonomi at kunne dette)
Hvorfor skal vi have autonomi, når man godt kan finde f.eks. et religiøst liv er værdifuldt?
Brighouse’s svar: Vi kan godt anerkende at det konservative religiøse liv er værd at leve, men hvad hvis man har en seksualitet som ikke stemmer overens med disse religiøse dogmer - hvordan skal man så kunne give de forudsætning for at vælge et andet liv?
Kap. 4, B: Hvad ligger der i sondringen mellem autonomi-faciliterende (jf. Brighouse) og autonomifremmende (jf. Gutmann) undervisning
Brighouse: børn skal gives værktøjer til at leve autonomt
Gutmann: mere normativ forståelse at børn skal opdrages/fremmes til at leve autonomt.
B afviser G, fordi G har en mere autonomifremmende tilgang - og deraf tager du egentlig noget autonomi fra dem = problem at tvinge bestemt værdi.
Yderligere problem med G iflg B: Stabilitets tankegangen har et element af indoktrinering (vi siger, at vi skal producere borgere som accepterer den liberal stat, og det gør vi ved at indprinte værdier i dem - og det er problematisk ift. de skal være autonome).
Kap 4: Skolens rolle for at facilitere autonomi
Han har 7 punkter for et pensum for skolen, for at man kan få autonomifascilitering.
Noget af dette er ift. legitimitet:
- vide noget om sociale institutioner: Historie til at lære at forstå motiver osv.
- Man skal kende ideologier og ideologikritik.
- Kende noget om konfliktløsningsmodeller.
Personlig autonomi:
- Standard fag (dansk, mat osv. Som også giver fakta om verden) - Logik, metode - Religiøse og ikke-religiøse værdier og verdensbilleder - Hvordan man forholder sig til konflikter herunder konflikter med sig selv.
Spg. Er hvorfor er det skolen som skal stå for autonomi: Han siger, at det er smart at skolen gør det, da her er man taget ud af hjemmets værdier + mange mennesker har travlt, så det er en måde at sikre, at det bliver gjort. Det er et neutralt trygt område, hvor man kan diskutere det frit (dette kan man ikke helt derhjemme).
Kap 4: Brighouse og det legitimitetsbaserede argument
Det liberale legitmitetsprincip/legitimitetsbaserede argument (rettes mod Gutmann og Galston): Borgernes samtykke til en liberal stat skal være frit og ægte, og bygge på et informeret grundlag. Hvis borgerne ikke kommer med et frit og ægte samtykke til staten, så er dens legitimitet ikke berettiget, da tilslutningen til staten og dens institutioner er manipuleret af staten selv. Indlæring af visse borgerdyder/værdier er derfor problematiske (modsat Kymlicka)
Argumentet relaterer sig deraf også til autonomi som instrument.
Kap 5: Hvad ligger der i Lomaskys ide om at børn alene har en interesse i at være ikke-servile (ikke i autonomi)
Det er vigtigt for et menneske at finde et værdifuldt livsprojekt.
- Familien som primære institution - modsat liberale egenskaber - Kun der hvor der ikke er muligt for servile liv
B’s kritik:
- Forskel på ressourcer stærke/svage ift. repræsenterer det værdifulde liv: kæmpe forskelsbehandling
- Familier kan ikke altid kunne give et værdifuldt liv. Eksempel: homoseksualitet.
Kap. 5: Hvorfor mener Brighouse modsat Almond at religiøs tolerance forudsætter autonomi (p. 91)?
Almond mener, at religiøs frihed for voksne betyder frihed til at opdrage deres børn religiøst. B har modargumenter: Det har noget at gøre med, at vi kun bør acceptere religiøse overbevisninger, hvis der har været mulighed for at udvikle autonomi:
- Børn har ikke haft mulighed for at udvikle autonomi endnu
Stater kan gå ind og sikre børns autonomi
Kap. 5: Hvad ligger der i Galstons argument imod autonomi-faciliterende undervisning?
Galston: Det centrale er at leve sit eget liv, og kunne forfølge det gode. Uddannelse i sig selv, fører ikke nødvendigvis til autonomi. I den liberale stat skal man selv om, om man vil bruge sin autonomi eller ej. Det skal respekteres. Det kan også være det “unexmined life” f.eks.
Galston mener ikke at skolen skal fremme autonomi, men skal i stedet lære elever om sameksistensnormer, fx tolerance.
Nogle lever et godt liv uden autonomi.
Brighouse indvendinger:
- Autonomi er kompatibel med de værdier man kan have i forvejen.
- Autonomi er instrumentel + (ikke en moralsk værdi)
- Liberal stat udøver tvang, dette forudsætter at borgerne kan give samtykke til tvang, hvilket i sig selv forudsætter at man har autonomi.
Kap. 5: Hvad ligger der i Kymlickas argument for vigtigheden af kulturelle ressourcer, en valgkontekst (fx Kymlickas, p. 97). Er et sådan hensyn i modstrid med autonomi-faciliterende foranstaltninger?
B: Børn har ikke i sig selv deres egen kultur - hvilket er hele Kymlicas præmis for at kultur skaber autonomi. K: Kulturer har forskellige forudsætninger for at ‘overleve’. K mener derfor, at staten skal gå ind og beskytte dem.
Kultur fører til og en forudsætning af autonomi/identitet
Skolen skal udstyre elever med nogle medborgerskabsdyder
1) politisk engagement
2) Sans for retfærdighed
3) Civilitet og tolerance
4) Solidaritet og loyalitet)
· Autonomi fremmes indirekte gennem dyderne.
Fokus på kultur – vi skal udligne forskelle der opstår pba. af forskellige kulturer.
Kulturbevarelse i modstrid m. autonomifacilitering?
Autonomifascilitering splitter ikke nødvendigvis familier (og denne kulturbevarelse). Dvs. vi kan stadig bevare kultur og have en autonomifasciliering
Kap. 5: Hvad ligger der i neutralitetsindvendingen til autonomi-faciliterende uddannelse? Hvad er Brighouses svar? Især: hvad ligger der i at hans forsvar appellerer til et epistemologisk udsagn eller et empirisk udsagn, ikke et normativt udsagn?
Går ud på, at hvis man har autonomifaciliterende undervisning, så vægter man autonomi højere = ikke neutral. Problemet, er at man vil have en neutral uddannelse.
B: Man kan godt være neutral har man autonomifaciliserende (ikke fremmende). Det er ikke en værdi! Det er en empirisk påstand om den bedste metode for at finde et godt liv.
Kap. 6: lighed og de vigtigste hensyn
- Privilegerede identitet som talentfuld
- Forældres evne til at vælge skole/forhold sig til udd.
- Talenter, IQ, handicap, indlæringsvanskeligheder
Kap.6: Instrumentelle og intrintiske goder når vi taler udd
Instrumentelle –> arbejdsmuligheder (man bliver uddannet, så man er klar til arbejdsmarkedet –> competitive fordele
Intrintiske: er i stand til at nyde ikke competitive oplevelser/erfaringer
Kap 6: Det basale argument vedr. (lige) fordeling af goder og chanceideal
Hvis der er uligheder i fortjenesten på arbejdsmarkedet, så ligge den til grund for at folk har fortjent forskellige ting.
Man kan ikke sige at de har fortjent det hvis man bunder i familievalg og familie baggrund - det er uacceptabelt.
–> Hvis uligheder skal være retfærdige, skal de ikke basere sig på uligheder i socialbaggrund, herunder valg som andre træffer for en.
Man skal have lighed i uddannelse for at alle kan have lige muligheder for at konkurrere om de “ulige” fortjenester på arbejdsmarkedet.
Rawls chanceligheds princip I en udd. sammenhæng
Chancelighed: Fair chancelighed til samfundets positioner og stillinger.
3 kriterier for evaluering for skolesystemet:
- Ulige ress. Må ikke samvariere positivt med husstands indkomst, forældres udd. Baggrund og med talent. - -> Så vi skal sørge for at det ikke er de rigeste og længst uddannedes børn som får de bedste udd.
Kymlicka, medborgerskab: Hvorfor har liberalismen og liberale samfund behov for dyder, og hvilke dyder er der tale om (sec. 1)? Overvej balancen mellem civilitet og ytringsfrihed.
Sikre Stabilitet - demokratisk stat
- Borgernes aktive medvirken til at realisere samfundets mål, herunder retfærdighed.
Det er vigtigt:
○ hvis staten laver lovgivning, der eks. Diskriminerer mod en bestemtgruppe, så skal borgerne aktivt kunne gå imod dette mål.
Ikke kun forfølgelse af egennyttemaksimering
Dyder som:
1) Public spiritness - engagere sig offentlig kritik
- Besidde sig på det fælles bedste
2) Civiltet: respektere andres person og rettigheder
- Fremsætte forslag som respekterer andre som lige og frie
3) Sans for retfærdighed
- Støtte op om at opretholde institutioner. Også selvom man ikke selv har noget i klemme
4) Solidaritet/Loyalitet: over for den liberale stat/ nationen “vores stat”
Balance mellem civilitet og ytringsfrihed:
Hvor går grænsen for ytringsfrihed?
- Kan blive for ekstremt - udelukke dogmatiske argumenter
- Langt hen af vejen kan det tænkes at ytringsfrihed fordrer civilitet.
- ‘Den gode tone’: kan være repressiv - bryder dog ikke med loven
Civilitet er vel en strengere form da, her er der mange ting som ikke bør siges, men ikke direkte ulovligt.
