K3 fra E21 MCQ Flashcards
F22
1) Flere behandlingsmuligheder har en dokumenteret effekt i forhold til at mindske progression
af diabetisk nefropati ved type 2-diabetes.
Hvilken af nedenstående muligheder er den mest
korrekte?
A. Rygeophør, saltreduceret kost, behandling med sulfonylurinstof
B. ACE-hæmmerbehandling, rygeophør, lipidsænkende behandling
C. Angiotensin-2 receptor antagonist behandling, rygeophør, behandling med SGLT2-
hæmmer
D. Lipidsænkende behandling, saltreduceret kost, DPP4-hæmmer behandling
E. ACE-hæmmerbehandling, insulinbehandling, DPP4-hæmmer behandling
F22
1) Flere behandlingsmuligheder har en dokumenteret effekt i forhold til at mindske progression
af diabetisk nefropati ved type 2-diabetes.
Hvilken af nedenstående muligheder er den mest
korrekte?
A. Rygeophør, saltreduceret kost, behandling med sulfonylurinstof
B. ACE-hæmmerbehandling, rygeophør, lipidsænkende behandling
*C. Angiotensin-2 receptor antagonist behandling, rygeophør, behandling med SGLT2-
hæmmer
D. Lipidsænkende behandling, saltreduceret kost, DPP4-hæmmer behandling
E. ACE-hæmmerbehandling, insulinbehandling, DPP4-hæmmer behandling
- Hvad er den korrekte definition på diabetisk nefropati?
A. En estimeret GFR < 60 ml/min hos en patient med diabetes
B. En urin-albumin/kreatinin ratio > 300 mg/g hos en patient med diabetes uden anden kendt
nyresygdom
C. En urin-albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g hos en patient med diabetes uden anden kendt
nyresygdom
D. En urin-albumin/kreatinin ratio > 300 mg/g og en estimeret GFR < 60 ml/min hos en patient med
diabetes uden anden kendt nyresygdom
E. En urin-albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g og en estimeret GFR < 60 ml/min hos en patient med
diabetes
- Hvad er den korrekte definition på diabetisk nefropati?
A. En estimeret GFR < 60 ml/min hos en patient med diabetes
*B. En urin-albumin/kreatinin ratio > 300 mg/g hos en patient med diabetes uden anden kendt
nyresygdom
C. En urin-albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g hos en patient med diabetes uden anden kendt
nyresygdom
D. En urin-albumin/kreatinin ratio > 300 mg/g og en estimeret GFR < 60 ml/min hos en patient med
diabetes uden anden kendt nyresygdom
E. En urin-albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g og en estimeret GFR < 60 ml/min hos en patient med
diabetes
3) Diabetisk autonom neuropati kan have flere forskellige kliniske udtryk (symptomer og tegn).
Hvilket af nedenstående er IKKE et typisk tegn på diabetisk autonom neuropati?
A. Blæreparese
B. Impotens
C. Gastroparese
D. Nedsat variabilitet i hjertefrekvens
E. Perifer facialisparese
3) Diabetisk autonom neuropati kan have flere forskellige kliniske udtryk (symptomer og tegn).
Hvilket af nedenstående er IKKE et typisk tegn på diabetisk autonom neuropati?
A. Blæreparese
B. Impotens
C. Gastroparese
D. Nedsat variabilitet i hjertefrekvens
*E. Perifer facialisparese
4) Du ser i din klinik en 58-årig mand med type 2-diabetes gennem 18 år kompliceret med
diabetisk polyneuropati, mikroalbuminuri, forhøjet blodtryk og tidligere PCI efter AMI. Han
angiver at have problemer med sin ene fod. Ved undersøgelsen finder du venstre fod
moderat hævet og ødematøs, let rødme og varmere end højre fod. Foden er ændret i form,
men der er ingen sår eller fissurer. Han har ikke været udsat for noget traume, dyrker ikke
noget særlig motion. Ingen smerter. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Lokal infektion i venstre fod
B. Venstresidig Charcot-fod
C. Akut iskæmi af venstre fod
D. Forstuvning af venstre fod
E. Overbelastning med stress-fraktur af venstre fod
4) Du ser i din klinik en 58-årig mand med type 2-diabetes gennem 18 år kompliceret med
diabetisk polyneuropati, mikroalbuminuri, forhøjet blodtryk og tidligere PCI efter AMI. Han
angiver at have problemer med sin ene fod. Ved undersøgelsen finder du venstre fod
moderat hævet og ødematøs, let rødme og varmere end højre fod. Foden er ændret i form,
men der er ingen sår eller fissurer. Han har ikke været udsat for noget traume, dyrker ikke
noget særlig motion. Ingen smerter. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Lokal infektion i venstre fod
*B. Venstresidig Charcot-fod
C. Akut iskæmi af venstre fod
D. Forstuvning af venstre fod
E. Overbelastning med stress-fraktur af venstre fod
5) Diabetisk retinopati kan findes og udvikles hos visse diabetespatienter.
Hvor hyppigt
konstaterer man tegn til diabetisk retinopati hos ny-diagnosticerede patienter med
henholdsvis type 1- og type 2-diabetes?
A. Hos henholdsvis ca. 0% og 6% af patienterne
B. Hos ca. 20% af patienterne uafhængig af diabetes type
C. Hos henholdsvis ca. 10% og 30% af patienterne
D. Man finder aldrig retinopati hos nykonstaterede diabetes patienter uanset type
E. Hos henholdsvis ca. 25% og 10% af patienterne
5) Diabetisk retinopati kan findes og udvikles hos visse diabetespatienter.
Hvor hyppigt
konstaterer man tegn til diabetisk retinopati hos ny-diagnosticerede patienter med
henholdsvis type 1- og type 2-diabetes?
*A. Hos henholdsvis ca. 0% og 6% af patienterne
B. Hos ca. 20% af patienterne uafhængig af diabetes type
C. Hos henholdsvis ca. 10% og 30% af patienterne
D. Man finder aldrig retinopati hos nykonstaterede diabetes patienter uanset type
E. Hos henholdsvis ca. 25% og 10% af patienterne
6) Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2.
Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort
påhængskøretøj
Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Desuden kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som
kørelærer.
I hvilke tilfælde skal egen læge udfylde diabetesattest ved ansøgning om kørekort?
A. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i
gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2.
B. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan
medføre hypoglykæmi, og, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført
komplikationer uanset hvilken kategori af kørekort, der søges.
C. skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og
uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om.
D. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
E. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.
6) Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2.
Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort
påhængskøretøj
Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Desuden kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som
kørelærer.
I hvilke tilfælde skal egen læge udfylde diabetesattest ved ansøgning om kørekort?
A. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i
gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2.
*B. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan
medføre hypoglykæmi, og, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført
komplikationer uanset hvilken kategori af kørekort, der søges.
C. skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og
uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om.
D. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
E. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.
7) Hvilken af følgende screenings-tests er mest passende for en asymptomatisk 45-årig kvinde
med type 2-diabetes, som har et glykeret hæmoglobinniveau (HbA1c) på 68 mmol/mol, men
ellers normale blodprøveresultater?
A. Spot urin kreatinin koncentration
B. Spot urin albumin/kreatinin-ratio
C. 24-timers urin totalt protein
D. Urin stixs analyse
E. Spot urin proteinkoncentration
7) Hvilken af følgende screenings-tests er mest passende for en asymptomatisk 45-årig kvinde
med type 2-diabetes, som har et glykeret hæmoglobinniveau (HbA1c) på 68 mmol/mol, men
ellers normale blodprøveresultater?
A. Spot urin kreatinin koncentration
*B. Spot urin albumin/kreatinin-ratio
C. 24-timers urin totalt protein
D. Urin stixs analyse
E. Spot urin proteinkoncentration
8) Ud over træning og kostråd, hvad er det mest passende næste skridt til behandling af type 2-
diabetes hos en overvægtig 28-årig gravida 1, para 1 kvinde med et glykeret
hæmoglobinniveau (HbA1c) på 73 mmol/mol (mål, 53 mmol/mol), polycystisk ovariesyndrom
og oligomenoré, der ønsker at blive gravid og som ophørte med metformin for 3 måneder
siden på eget initiativ?
A. Start sitagliptin (DPP4 hæmmer)
B. Genoptag metformin
C. Start clomifen (ovulationsstimulerende stof)
D. Start Ezetimibe (kolesterol absorptionshæmmer)
E. Start glyburide (sulfonylurinstof)
8) Ud over træning og kostråd, hvad er det mest passende næste skridt til behandling af type 2-
diabetes hos en overvægtig 28-årig gravida 1, para 1 kvinde med et glykeret
hæmoglobinniveau (HbA1c) på 73 mmol/mol (mål, 53 mmol/mol), polycystisk ovariesyndrom
og oligomenoré, der ønsker at blive gravid og som ophørte med metformin for 3 måneder
siden på eget initiativ?
A. Start sitagliptin (DPP4 hæmmer)
*B. Genoptag metformin
C. Start clomifen (ovulationsstimulerende stof)
D. Start Ezetimibe (kolesterol absorptionshæmmer)
E. Start glyburide (sulfonylurinstof)
- Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig hos en ældre patient med type 2-diabetes, som
ikke har taget insulin i flere dage og har et fastende glukoseniveau på 44 mmol/l, et normalt
aniongab, en normal blod-pH, mild hyponatriæmi, sløvhed og forvirring?
A. Primær binyrebarkinsufficiens
B. Diabetisk ketoacidose
C. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand
D. Diabetes insipidus
E. Ethylenglycol indtagelse
- Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig hos en ældre patient med type 2-diabetes, som
ikke har taget insulin i flere dage og har et fastende glukoseniveau på 44 mmol/l, et normalt
aniongab, en normal blod-pH, mild hyponatriæmi, sløvhed og forvirring?
A. Primær binyrebarkinsufficiens
B. Diabetisk ketoacidose
*C. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand
D. Diabetes insipidus
E. Ethylenglycol indtagelse
10) Hvilken af følgende behandlinger anbefales for at minimere langsigtet kardiovaskulær risiko
hos en 67-årig kvinde, der har type 2-diabetes, total kolesterol på 6,3 mmol/l, LDL-
kolesterolniveau på 2,7 mmol/l, HDL-kolesterolniveau på 0,94 mmol/l, triglyceridniveau på 1,6
mmol/l og en 16,7% estimeret 10-års risiko for udvikle aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom?
A. Fenofibrat 145 mg dagligt
B. Eicosapentaensyre fiskeolie 2 gram to gange dagligt
C. Atorvastatin 80 mg dagligt
D. Niacin extended release 500 mg dagligt
E. Pravastatin 20 mg dagligt
10) Hvilken af følgende behandlinger anbefales for at minimere langsigtet kardiovaskulær risiko
hos en 67-årig kvinde, der har type 2-diabetes, total kolesterol på 6,3 mmol/l, LDL-
kolesterolniveau på 2,7 mmol/l, HDL-kolesterolniveau på 0,94 mmol/l, triglyceridniveau på 1,6
mmol/l og en 16,7% estimeret 10-års risiko for udvikle aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom?
A. Fenofibrat 145 mg dagligt
B. Eicosapentaensyre fiskeolie 2 gram to gange dagligt
*C. Atorvastatin 80 mg dagligt
D. Niacin extended release 500 mg dagligt
E. Pravastatin 20 mg dagligt
- Hvilken af følgende medicinændringer eller tilføjelser er mest passende for en patient med type
2-diabetes, som udskrives efter hospitalsindlæggelse for et myokardieinfarkt med ST-segment
elevation, som har en venstre ventrikel ejektionsfraktion på 28%, men ingen kliniske tegn på
hjertesvigt, og som udskrives med følgende medicin lisinopril (ACE hæmmer), metoprolol (beta-
blokker), atorvastatin (statin), metformin, ticagrelor (antikoagulation) og aspirin?
A. Tilføj digoxin
B. Skift metoprolol til carvedilol
C. Tilføj oral furosemid
D. Tilføj spironolacton
E. Tilføj SGLT2-hæmmer
- Hvilken af følgende medicinændringer eller tilføjelser er mest passende for en patient med type
2-diabetes, som udskrives efter hospitalsindlæggelse for et myokardieinfarkt med ST-segment
elevation, som har en venstre ventrikel ejektionsfraktion på 28%, men ingen kliniske tegn på
hjertesvigt, og som udskrives med følgende medicin lisinopril (ACE hæmmer), metoprolol (beta-
blokker), atorvastatin (statin), metformin, ticagrelor (antikoagulation) og aspirin?
A. Tilføj digoxin
B. Skift metoprolol til carvedilol
C. Tilføj oral furosemid
D. Tilføj spironolacton
*E. Tilføj SGLT2-hæmmer
12) I henhold til såvel WHOs diagnostiske klassifikationssystem (International Classification of
Diseases) som det amerikanske klassifikationssystem (Diagnostic and Statistical Manual
of Mental Disorders) skal bestemte kriterier være opfyldt for at diagnosen anorexia
nervosa kan etableres.
Kun ét af følgende kriterier indgår i de diagnostiske kriterier, hvilket?
A. Optagethed af mad og madkunst.
B. Manglende appetit.
C. Forvrænget kropsopfattelse.
D. Nervøs vægring mod indtagelse af fedt (fedtfobi).
E. Lanugobehåring.
12) I henhold til såvel WHOs diagnostiske klassifikationssystem (International Classification of
Diseases) som det amerikanske klassifikationssystem (Diagnostic and Statistical Manual
of Mental Disorders) skal bestemte kriterier være opfyldt for at diagnosen anorexia
nervosa kan etableres.
Kun ét af følgende kriterier indgår i de diagnostiske kriterier, hvilket?
A. Optagethed af mad og madkunst.
B. Manglende appetit.
*C. Forvrænget kropsopfattelse.
D. Nervøs vægring mod indtagelse af fedt (fedtfobi).
E. Lanugobehåring.
13) En 35-årig kvinde med mangeårig anorexia nervosa indlægges til intensiv re-ernæring
efter gradvist vægttab over de seneste 10 måneder på 20% til BMI 12,5 kg/m2. Hun får
målt rektal morgentemperatur på 35,0 ° C.
Hypotermien bør følges op med følgende kliniske tiltag (kun ét korrekt svar):
A. Hun skal holde sengen og pakkes ind i termofolie indtil temperaturen er normaliseret.
B. Det skal tilstræbes, at hun indtager varme drikke flere gange dagligt.
C. Der skal tages bloddyrkninger, da den lave legemstemperatur formentlig er et symptom på
Systemic Inflammatoric Response Syndrome (SIRS).
D. Isoleret set afstedkommer den lave temperatur ikke yderligere, da det er forventeligt ved
en patient i hvile med så lavt et BMI.
E. Hun skal genoptræne musklerne gradvist sammen med fysioterapeuten.
13) En 35-årig kvinde med mangeårig anorexia nervosa indlægges til intensiv re-ernæring
efter gradvist vægttab over de seneste 10 måneder på 20% til BMI 12,5 kg/m2. Hun får
målt rektal morgentemperatur på 35,0 ° C.
Hypotermien bør følges op med følgende kliniske tiltag (kun ét korrekt svar):
A. Hun skal holde sengen og pakkes ind i termofolie indtil temperaturen er normaliseret.
B. Det skal tilstræbes, at hun indtager varme drikke flere gange dagligt.
C. Der skal tages bloddyrkninger, da den lave legemstemperatur formentlig er et symptom på
Systemic Inflammatoric Response Syndrome (SIRS).
*D. Isoleret set afstedkommer den lave temperatur ikke yderligere, da det er forventeligt ved
en patient i hvile med så lavt et BMI.
E. Hun skal genoptræne musklerne gradvist sammen med fysioterapeuten.
14) Kronisk sialoadenitis er ikke sjældent ved spiseforstyrrelser.
Det er en følge af (kun ét svar er korrekt):
A. Atrofi af kirtlerne ved kronisk underernæring.
B. Misbrug af motilitets stimulerende laksantia.
C. Gentagne opkastninger gennem længere tid.
D. Misbrug af diuretika.
E. Gentagne hypoglykæmier.
14) Kronisk sialoadenitis er ikke sjældent ved spiseforstyrrelser.
Det er en følge af (kun ét svar er korrekt):
A. Atrofi af kirtlerne ved kronisk underernæring.
B. Misbrug af motilitets stimulerende laksantia.
*C. Gentagne opkastninger gennem længere tid.
D. Misbrug af diuretika.
E. Gentagne hypoglykæmier.
15) I behandling af svær overvægt med ledsagesygdomme kan indgå en gastric sleeve
operation for at opnå et varigt vægttab.
Følgende udsagn vedr. gastric sleeve er korrekt (kun ét svar er korrekt):
A. Gastric sleeve er en partiel gastrektomi.
B. Ved en gastric sleeve indsættes et silikonebånd omkring cardia. Båndet kan strammes og
løsnes via et kateter, i takt med vægttabet.
C. Ved en gastric sleeve bypasses det første stykke af tyndtarmen, så føden føres uden om
ventriklen og duodenum.
D. Ved en gastric sleeve installeres der en ballon i ventriklen. Ballonens størrelse kan justeres og
tilpasses.
E. Gastric sleeve er en slags ”omvendt” PEG sonde. Via sonden kan føden skylles ud umiddelbart
efter et måltid.
15) I behandling af svær overvægt med ledsagesygdomme kan indgå en gastric sleeve
operation for at opnå et varigt vægttab.
Følgende udsagn vedr. gastric sleeve er korrekt (kun ét svar er korrekt):
*A. Gastric sleeve er en partiel gastrektomi.
B. Ved en gastric sleeve indsættes et silikonebånd omkring cardia. Båndet kan strammes og
løsnes via et kateter, i takt med vægttabet.
C. Ved en gastric sleeve bypasses det første stykke af tyndtarmen, så føden føres uden om
ventriklen og duodenum.
D. Ved en gastric sleeve installeres der en ballon i ventriklen. Ballonens størrelse kan justeres og
tilpasses.
E. Gastric sleeve er en slags ”omvendt” PEG sonde. Via sonden kan føden skylles ud umiddelbart
efter et måltid.
16) Hvilket af følgende udsagn om vægttabet efter laparoskopisk gastric sleeve er korrekt?
A. Vægten er nedadgående indtil den stabiliseres tæt ved idealvægten (IBW), hvorefter der oftest
er en langsom vægtstigning.
B. Cirka halvdelen af patienterne når ned på deres idealvægt (IBW) indenfor 1-2 år efter
operationen.
C. Der vil kun være et blivende vægttab, hvis patienten øger sin fysiske aktivitet.
D. De fleste patienter taber i vægt de første 6-12 måneder efter operationen, hvorefter
vægten langsomt stiger. Efter 10 år er vægten i gennemsnit ca. 20% under
operationsvægten.
E. Det typiske forløb efter operationen er et konstant vægttab de første 5-10 år, hvorefter vægten
ofte stiger igen svarende til cirka halvdelen af det initialt opnåede vægttab.
16) Hvilket af følgende udsagn om vægttabet efter laparoskopisk gastric sleeve er korrekt?
A. Vægten er nedadgående indtil den stabiliseres tæt ved idealvægten (IBW), hvorefter der oftest
er en langsom vægtstigning.
B. Cirka halvdelen af patienterne når ned på deres idealvægt (IBW) indenfor 1-2 år efter
operationen.
C. Der vil kun være et blivende vægttab, hvis patienten øger sin fysiske aktivitet.
*D. De fleste patienter taber i vægt de første 6-12 måneder efter operationen, hvorefter
vægten langsomt stiger. Efter 10 år er vægten i gennemsnit ca. 20% under
operationsvægten.
E. Det typiske forløb efter operationen er et konstant vægttab de første 5-10 år, hvorefter vægten
ofte stiger igen svarende til cirka halvdelen af det initialt opnåede vægttab.
17) På billedet ser du et histologisk billede af et papillært thyroidea karcinom, som er tilfældigt fundet hos en patient, der er blevet opereret på benign indikation. Hvilket udsagn er sandt?
A. Incidensen af denne kræfttype er faldende
B. Diagnosen stilles på tumorcellerners morfologi/udseende
C. Vækstmåden er diagnostisk og altid papillær
D. Den maligne diagnose afhænger af om der er lymfeknudemetastaser
E. Denne tumor er karakteriseret ved en positiv calcitoninfarvning
17) På billedet ser du et histologisk billede af et papillært thyroidea karcinom, som er tilfældigt fundet hos en patient, der er blevet opereret på benign indikation. Hvilket udsagn er sandt?
A. Incidensen af denne kræfttype er faldende
*B. Diagnosen stilles på tumorcellerners morfologi/udseende
C. Vækstmåden er diagnostisk og altid papillær
D. Den maligne diagnose afhænger af om der er lymfeknudemetastaser
E. Denne tumor er karakteriseret ved en positiv calcitoninfarvning
18) Hvilken struktur skal man være opmærksom på hos en patient med et adenom i hypofysen hvis man vurderer at patienten har påvirkning af syn/synsfeltet?
A. Chiasma opticum
B. Thalamus
C. Meninges
D. Cornea
E. Cerebellum
18) Hvilken struktur skal man være opmærksom på hos en patient med et adenom i hypofysen hvis man vurderer at patienten har påvirkning af syn/synsfeltet?
*A. Chiasma opticum
B. Thalamus
C. Meninges
D. Cornea
E. Cerebellum
19) En patient er henvist til endokrinologisk ambulatorium på mistanke om akromegali. Hvilken primære test/undersøgelser bestiller du til afklaring?
A. MR skanning af hypofyse
B. Væksthormon stimulationstest
C. CT skanning af thorax og abdomen
D. Oral glukosebelastning med måling af væksthormon og måling af IGF1
E. Knogleskanning
19) En patient er henvist til endokrinologisk ambulatorium på mistanke om akromegali. Hvilken primære test/undersøgelser bestiller du til afklaring?
A. MR skanning af hypofyse
B. Væksthormon stimulationstest
C. CT skanning af thorax og abdomen
*D. Oral glukosebelastning med måling af væksthormon og måling af IGF1
E. Knogleskanning
20) Hvilke af følgende tilstande kan forårsage forhøjet prolaktin i blodet?
A. Kun graviditet
B. Kun fysisk stress
C. Kun psykisk stress
D. Kun p-pille brug
E. Graviditet, fysisk stress, psykisk stress og p-pille brug kan alle forårsage forhøjet
prolaktin i blodet.
20) Hvilke af følgende tilstande kan forårsage forhøjet prolaktin i blodet?
A. Kun graviditet
B. Kun fysisk stress
C. Kun psykisk stress
D. Kun p-pille brug
*E. Graviditet, fysisk stress, psykisk stress og p-pille brug kan alle forårsage forhøjet
prolaktin i blodet.
21) Fru Pedersen, 64 år har været til DXA scanning. Hun har T-score på -2,4 i ryg og -1,7 i hoften. Z-scores er -0,5 og -0,6 henholdsvis.
Hvilket udsagn om T- og Z- scores afspejler bedst virkeligheden?
A. Z-scoren afspejler bedst frakturrisikoen, da den tager højde for alderen
B. Hos kvinder – men ikke hos mænd – ligger T-scores lavere end Z-scores
C. T-score falder som regel med alderen
D. Z-score, men ikke T-score afhænger af det anvendte refererencemateriale
E. Hvis Z-scoren ligger højere end T-scoren er det tegn på osteopetrose
21) Fru Pedersen, 64 år har været til DXA scanning. Hun har T-score på -2,4 i ryg og -1,7 i hoften. Z-scores er -0,5 og -0,6 henholdsvis.
Hvilket udsagn om T- og Z- scores afspejler bedst virkeligheden?
A. Z-scoren afspejler bedst frakturrisikoen, da den tager højde for alderen
B. Hos kvinder – men ikke hos mænd – ligger T-scores lavere end Z-scores
*C. T-score falder som regel med alderen
D. Z-score, men ikke T-score afhænger af det anvendte refererencemateriale
E. Hvis Z-scoren ligger højere end T-scoren er det tegn på osteopetrose
22) En 20 årig dreng har fået påvist lavt vitamin D niveau i blodet.
Hvilken vitamin D forbindelse produceres ikke i den menneskelige organisme ?
A. Vitamin D2 (ergocalciferol)
B. Vitamin D3 (cholecalciferol)
C. 1,25 dihydroxy vitamin D3
D. 25 hydroxy vitamin D3
E. 24, 25 dihydroxy vitamin D3
22) En 20 årig dreng har fået påvist lavt vitamin D niveau i blodet.
Hvilken vitamin D forbindelse produceres ikke i den menneskelige organisme ?
*A. Vitamin D2 (ergocalciferol)
B. Vitamin D3 (cholecalciferol)
C. 1,25 dihydroxy vitamin D3
D. 25 hydroxy vitamin D3
E. 24, 25 dihydroxy vitamin D3
23) En yngre kvinde henvender sig med udtalte knoglesmerter gennem 6 måneder. Egen læge
mistænker Osteomalaci.
Hvilken laboratorieværdi afspejler bedst mængden af umineraliseret knogle?
A. 25-OH-vitamin D
B. P- Basisk fosfatase
C. S- Sur Fosfatase
D. S- Fosfat
E. P-Ioniseret calcium
23) En yngre kvinde henvender sig med udtalte knoglesmerter gennem 6 måneder. Egen læge
mistænker Osteomalaci.
Hvilken laboratorieværdi afspejler bedst mængden af umineraliseret knogle?
A. 25-OH-vitamin D
*B. P- Basisk fosfatase
C. S- Sur Fosfatase
D. S- Fosfat
E. P-Ioniseret calcium
24) En 50 årig mand har fået taget blodprøver pga. måneder varende træthed.
Plasma ion-Calcium er 1,38 mmol/l (1,18-1,32 mmol/l) og PTH < 0,8 (1,2-6,8)
Hvilken tilstand kan med stor sikkerhed udelukkes?
A. Vitamin D forgiftning
B. Idiopatisk hypoparathyroidisme
C. Malign sygdom
D. Sarcoidose
E. Tilstand med høj knogleturnover
24) En 50 årig mand har fået taget blodprøver pga. måneder varende træthed.
Plasma ion-Calcium er 1,38 mmol/l (1,18-1,32 mmol/l) og PTH < 0,8 (1,2-6,8)
Hvilken tilstand kan med stor sikkerhed udelukkes?
A. Vitamin D forgiftning
*B. Idiopatisk hypoparathyroidisme
C. Malign sygdom
D. Sarcoidose
E. Tilstand med høj knogleturnover
25) En 75-årig mand har fået udskrevet lægemidlet Teriparatide (Forsteo) på medicinsk afd.
Hvilket udsagn om lægemidlet er mest korrekt:
A Teriparatide er et godt alternativ til osteoporosepatienter, der ikke tåler alendronat
B. Teriparatide skal gives sammen med alendronat eller zoledronsyre
C. Hypocalcæmi er en hyppig bivirkning, som primært skyldes øget mineralisering af knoglerne
D. Kæbenekrose er en frygtet bivirkning til teriparatide, men forekommer yderst sjældent
E. Teriparatide øger knogleomsætningen
25) En 75-årig mand har fået udskrevet lægemidlet Teriparatide (Forsteo) på medicinsk afd.
Hvilket udsagn om lægemidlet er mest korrekt:
A Teriparatide er et godt alternativ til osteoporosepatienter, der ikke tåler alendronat
B. Teriparatide skal gives sammen med alendronat eller zoledronsyre
C. Hypocalcæmi er en hyppig bivirkning, som primært skyldes øget mineralisering af knoglerne
D. Kæbenekrose er en frygtet bivirkning til teriparatide, men forekommer yderst sjældent
*E. Teriparatide øger knogleomsætningen
26) En 32-årig kvinde, gravid i uge 11 henvises, da der er målt et plasma-TSH på 0,11 mU/l (reference-interval: 0,3-4,0).
Hun er ikke kendt med tidligere thyroidea-sygdom. I anden anledning blev der målt plasma-TSH for 6 mdr. siden, der dengang var normal. Hun er
aktuelt præget af sin graviditet med lidt morgenkvalme, men er ellers velbefindende.
Hvilket udsagn er korrekt?
A. Plasma T4 og T3 bør måles, og niveauerne er sandsynligvis forhøjede.
B. Diagnosen kan stilles ved hjælp af ultralydsskanning og skintigrafi af thyroidea.
C. Hun har sandsynligvis fået Graves’ sygdom.
D. Hvis plasma T4 er forhøjet, er der indikation for behandling med propylthiouracil.
E. Thyroidea-funktionen normaliseres sandsynligvis spontant i løbet af graviditeten.
26) En 32-årig kvinde, gravid i uge 11 henvises, da der er målt et plasma-TSH på 0,11 mU/l (reference-interval: 0,3-4,0).
Hun er ikke kendt med tidligere thyroidea-sygdom. I anden anledning blev der målt plasma-TSH for 6 mdr. siden, der dengang var normal. Hun er
aktuelt præget af sin graviditet med lidt morgenkvalme, men er ellers velbefindende.
Hvilket udsagn er korrekt?
A. Plasma T4 og T3 bør måles, og niveauerne er sandsynligvis forhøjede.
B. Diagnosen kan stilles ved hjælp af ultralydsskanning og skintigrafi af thyroidea.
C. Hun har sandsynligvis fået Graves’ sygdom.
D. Hvis plasma T4 er forhøjet, er der indikation for behandling med propylthiouracil.
*E. Thyroidea-funktionen normaliseres sandsynligvis spontant i løbet af graviditeten.
27) En 54-årig mand henvises med lette thyrotoksiske symptomer.
Blodprøver bekræfter, at han er thyrotoksisk. Der udføres thyroidea-skintigrafi (billede vedlagt), som viser, at der er let isotop-optagelse i spytkirtlerne (forventeligt), men stort set ingen optagelse i glandula thyroidea.
Hvilket udsagn er korrekt?
A. Hvis ultralydsskanning påviser en knude i den ene thyroidea-lap, er diagnosen med stor sandsynlighed thyrotoksisk thyroidea-knude.
B. Der er indikation for behandling med metimazol (Thycapzol).
C. Måling af thyroidea-peroxidase antistof (anti-TPO) er ikke indiceret, da han er thyrotoksisk.
D. Hvis han har haft halssmerter i forløbet, kan subakut (deQuervain’s) thyroiditis udelukkes på baggrund af skintigrafien.
E. Tilstanden kan forklares ved påvirkningen af en CT-skanning af abdomen med i.v. kontrast, som han fik udført for 2 mdr. siden.
27) En 54-årig mand henvises med lette thyrotoksiske symptomer.
Blodprøver bekræfter, at han er thyrotoksisk. Der udføres thyroidea-skintigrafi (billede vedlagt), som viser, at der er let isotop-optagelse i spytkirtlerne (forventeligt), men stort set ingen optagelse i glandula thyroidea.
Hvilket udsagn er korrekt?
A. Hvis ultralydsskanning påviser en knude i den ene thyroidea-lap, er diagnosen med stor sandsynlighed thyrotoksisk thyroidea-knude.
B. Der er indikation for behandling med metimazol (Thycapzol).
C. Måling af thyroidea-peroxidase antistof (anti-TPO) er ikke indiceret, da han er thyrotoksisk.
D. Hvis han har haft halssmerter i forløbet, kan subakut (deQuervain’s) thyroiditis udelukkes på baggrund af skintigrafien.
*E. Tilstanden kan forklares ved påvirkningen af en CT-skanning af abdomen med i.v. kontrast, som han fik udført for 2 mdr. siden.
28) En 44-årig kvinde henvender sig til egen læge, da hun den seneste måned har haft trykfornemmelse i halsen (globulus). Ved nærmere udspørgen har hun i nogen tid haft lidt hjertebanken, hvis hun bliver stresset.
Der tages blodprøver og udføres thyroidea-skintigrafi
(billede vedlagt).
Hvilket udsagn er korrekt?
A. Radiojodbehandling vil ikke være indiceret.
B. TSH-receptorantistof (Trab) bør måles, og er sandsynligvis positiv.
C. Plasma-TSH er sandsynligvis over reference-intervallet.
D. Hun bør henvises til udredning for thyroidea-cancer i kræftpakkeforløb
E. Plasma-TSH er sandsynligvis under reference-intervallet
28) En 44-årig kvinde henvender sig til egen læge, da hun den seneste måned har haft trykfornemmelse i halsen (globulus). Ved nærmere udspørgen har hun i nogen tid haft lidt hjertebanken, hvis hun bliver stresset.
Der tages blodprøver og udføres thyroidea-skintigrafi
(billede vedlagt).
Hvilket udsagn er korrekt?
*A. Radiojodbehandling vil ikke være indiceret.
B. TSH-receptorantistof (Trab) bør måles, og er sandsynligvis positiv.
C. Plasma-TSH er sandsynligvis over reference-intervallet.
D. Hun bør henvises til udredning for thyroidea-cancer i kræftpakkeforløb
E. Plasma-TSH er sandsynligvis under reference-intervallet
29) Hvorledes vil du behandle en patient med salttabende adrenogenitalt syndrom?
A. Prednisolon
B. Væskerestriktion
C. Hydrocortison og mineralocorticoid
D. Mineralocorticoid
E. P-piller
29) Hvorledes vil du behandle en patient med salttabende adrenogenitalt syndrom?
A. Prednisolon
B. Væskerestriktion
*C. Hydrocortison og mineralocorticoid
D. Mineralocorticoid
E. P-piller
30) Hvordan stilles diagnosen fæochromocytom?
A. Billeddiagnostik alene
B. Høj renin og høje catecholaminer
C. Høje catecholaminer og billeddiagnostik
D. Høj cortisol og høje catecholaminer og billeddiagnostik
E. Høj cortisol og billeddiagnostik
30) Hvordan stilles diagnosen fæochromocytom?
A. Billeddiagnostik alene
B. Høj renin og høje catecholaminer
*C. Høje catecholaminer og billeddiagnostik
D. Høj cortisol og høje catecholaminer og billeddiagnostik
E. Høj cortisol og billeddiagnostik
31) I forbindelse med udredning for Cushings syndrom udnyttes at raske har en døgnvariation
i cortisol niveau. Hvorledes er denne døgnvariation hos raske?
A. Højest om morgenen
B. Peaker med toppe ca. hver 2. time
C. Ligger konstant hele døgnet
D. Toppe omkring måltiderne
E. Højest om aftenen
31) I forbindelse med udredning for Cushings syndrom udnyttes at raske har en døgnvariation
i cortisol niveau. Hvorledes er denne døgnvariation hos raske?
*A. Højest om morgenen
B. Peaker med toppe ca. hver 2. time
C. Ligger konstant hele døgnet
D. Toppe omkring måltiderne
E. Højest om aftenen
32) Omkring 80% af alle patienter med diabetes bor i lande med lav- eller mellemindkomst.
Blandt nedenstående 5 fortolkninger, hvilken er MINDST vigtig?
A. Tallet er ikke korrekt, da det ikke tager hensyn til fejldiagnosticering
B. Tallet er misvisende, da der bor relativt færre i højindkomstlandene
C. Tallet tager ikke hensyn til den højere diabetes-dødelighed i lav- og mellemindkomst
landene
D. Tallet tager ikke hensyn til forskelle i aldersfordelingen
E. Tallet tager ikke hensyn til etniske forskelle mellem landene
32) Omkring 80% af alle patienter med diabetes bor i lande med lav- eller mellemindkomst.
Blandt nedenstående 5 fortolkninger, hvilken er MINDST vigtig?
*A. Tallet er ikke korrekt, da det ikke tager hensyn til fejldiagnosticering
B. Tallet er misvisende, da der bor relativt færre i højindkomstlandene
C. Tallet tager ikke hensyn til den højere diabetes-dødelighed i lav- og mellemindkomst
landene
D. Tallet tager ikke hensyn til forskelle i aldersfordelingen
E. Tallet tager ikke hensyn til etniske forskelle mellem landene
33) Globalt set, hvilken af nedenstående risikofaktorer er vigtigst for type 2 diabetes
patogenesen?
A. Etnisk baggrund og dermed forbundet arvelig disposition
B. Utilstrækkelig fysisk aktivitet
C. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgesygdomme
D. Urbanisering og dermed forbundne usunde kostvaner
E. Gestational diabetes hos moderen
33) Globalt set, hvilken af nedenstående risikofaktorer er vigtigst for type 2 diabetes
patogenesen?
*A. Etnisk baggrund og dermed forbundet arvelig disposition
B. Utilstrækkelig fysisk aktivitet
C. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgesygdomme
D. Urbanisering og dermed forbundne usunde kostvaner
E. Gestational diabetes hos moderen
34) 69-årig med KOL indlægges akut pga. afgang af blod fra tarmen. Der har ikke været mavesmerter eller opkastning. Han har nogle år været behandlet med Simvastatin, Metoprolol, Losartan, Marevan og Centyl.
Ved ankomst bleg, klam, koldtsvedende og
døsig.
BT 96/44, puls 96, RF 22.
Ved rektaleksploration kvitteres store mængder rødt blod per rectum.
B-Hb 4,0 mM (8-11), B-Leukocytter 12,1x109/l (3-10), B-Trombocytter 210x109/l, P-INR 2,5 (<1,2),
P-Kreatinin 96µM (60-100), P-Karbamid 17mM (4-7), P-K 4,7mM, (3,5-4,8).
Den bedste plan i den akutte fase er:
A. Blodtransfusion, akut coloskopi, antibiotika i.v.
B. Akut coloskopi, saltvand hurtigt i.v., pausering af Marevan, vitamin K i.v.
C. Saltvand i.v. fulgt af blodtransfusion, intensiv observation, frisk frosset plasma.
D. Saltvand i.v. fulgt af blodtransfusion, frisk frosset plasma, intensiv observation, planlægning af
coloskopi.
E. Akut CT-angiografi, blodtransfusion, vitamin K i.v. og intensiv observation.
34) 69-årig med KOL indlægges akut pga. afgang af blod fra tarmen. Der har ikke været mavesmerter eller opkastning. Han har nogle år været behandlet med Simvastatin, Metoprolol, Losartan, Marevan og Centyl.
Ved ankomst bleg, klam, koldtsvedende og
døsig.
BT 96/44, puls 96, RF 22.
Ved rektaleksploration kvitteres store mængder rødt blod per rectum.
B-Hb 4,0 mM (8-11), B-Leukocytter 12,1x109/l (3-10), B-Trombocytter 210x109/l, P-INR 2,5 (<1,2),
P-Kreatinin 96µM (60-100), P-Karbamid 17mM (4-7), P-K 4,7mM, (3,5-4,8).
Den bedste plan i den akutte fase er:
A. Blodtransfusion, akut coloskopi, antibiotika i.v.
B. Akut coloskopi, saltvand hurtigt i.v., pausering af Marevan, vitamin K i.v.
*C. Saltvand i.v. fulgt af blodtransfusion, intensiv observation, frisk frosset plasma.
D. Saltvand i.v. fulgt af blodtransfusion, frisk frosset plasma, intensiv observation, planlægning af
coloskopi.
E. Akut CT-angiografi, blodtransfusion, vitamin K i.v. og intensiv observation.
35) Patienten i forrige opgave har nu været behandlet i modtagelsen i en times tid. Der er
givet 1000 ml isot NaCl og 2 portioner SAG-M. Han er fortsat svimmel, BT 105/50, puls 98.
Hvad nu?
A. Akut coloskopi på operationsstue.
B. Intubering og akut gastroskopi.
C. Syrepumpehæmmer i.v.
D. Akut abdominal angiografi
E. Terlipressin 2mg i.v.
35) Patienten i forrige opgave har nu været behandlet i modtagelsen i en times tid. Der er
givet 1000 ml isot NaCl og 2 portioner SAG-M. Han er fortsat svimmel, BT 105/50, puls 98.
Hvad nu?
A. Akut coloskopi på operationsstue.
*B. Intubering og akut gastroskopi.
C. Syrepumpehæmmer i.v.
D. Akut abdominal angiografi
E. Terlipressin 2mg i.v.
36) 73-årig kvinde behandlet med betablokker, magnyl og NOAK pga. iskæmisk hjertesygdom med atrieflimmer indlægges akut pga. besvimelse fulgt af opkast af
kaffegrumslignende materiale.
Der er i ambulancen opsat 1000ml isot NaCl.
Der er melæna.
Er varm og tør, BT 110/50, puls 96/min.
Bedste strategi er:
A. Pausering af magnyl, frisk frosset plasma i.v., syrepumpehæmmer i.v. og intensiv observation.
B. Fortsat nagnyl, højdosis syrepumpehæmmer i.v., intensiv observation.
C. Pausering af magnyl, akut gastroskopi efter frisk frosset plasma.
D. Pausering af magnyl, isot NaCl i.v., intensiv observation.
E. Pausering af magnyl, isot NaCl i.v., 2 portioner trombocytter i.v. og intensiv observation.
36) 73-årig kvinde behandlet med betablokker, magnyl og NOAK pga. iskæmisk hjertesygdom med atrieflimmer indlægges akut pga. besvimelse fulgt af opkast af
kaffegrumslignende materiale.
Der er i ambulancen opsat 1000ml isot NaCl.
Der er melæna.
Er varm og tør, BT 110/50, puls 96/min.
Bedste strategi er:
A. Pausering af magnyl, frisk frosset plasma i.v., syrepumpehæmmer i.v. og intensiv observation.
B. Fortsat nagnyl, højdosis syrepumpehæmmer i.v., intensiv observation.
C. Pausering af magnyl, akut gastroskopi efter frisk frosset plasma.
*D. Pausering af magnyl, isot NaCl i.v., intensiv observation.
E. Pausering af magnyl, isot NaCl i.v., 2 portioner trombocytter i.v. og intensiv observation.
37) 66-årig overvægtig kvinde med galdestensanfald gennem flere år indlægges akut pga. pludseligt indsættende svære abdominal smerter fulgt af opkastninger.
Smerterne har nu varet knapt et døgn.
BT 145/78, puls 88, RF 24, temp 38,4 0C.
B-Hb 8,3 mM (7-10), B-Leukocytter 11,3x109/l (3-10), P-ALAT 210 U/l (35-65), P-Bas fosfatase 150
U/l (35-105), P-Amylase 889 U/l (15-65), P-Bilirubin 23 µM (10-22), P-Kreatinin 134 µM (45-95), P-
Ca2+ 1,10mM (1,18-1,30), P-K 2,9 mM (3,5-4,8), P-Na 133 mM (135-145), P-CRP 145 mg/l (<6).
Den bedste strategi er nu:
A. Bloddyrkning, antibiotika i.v., CT af øvre abdomen, væske og calcium i.v.
B. Bloddyrkning, antibiotika i.v., akut ERCP efter ultralydscanning.
C. Diuresemonitorering, morfin p.n., intensiv væsketerapi og parenteral ernæring.
D. Antibiotika i.v., morfin p.n., intensiv væsketerapi, sondeernæring og akut ERCP.
E. Diuresemonitorering, væsketerapi, ultralydscanning af galdeveje, morfin p.n.
37) 66-årig overvægtig kvinde med galdestensanfald gennem flere år indlægges akut pga. pludseligt indsættende svære abdominal smerter fulgt af opkastninger.
Smerterne har nu varet knapt et døgn.
BT 145/78, puls 88, RF 24, temp 38,4 0C.
B-Hb 8,3 mM (7-10), B-Leukocytter 11,3x109/l (3-10), P-ALAT 210 U/l (35-65), P-Bas fosfatase 150
U/l (35-105), P-Amylase 889 U/l (15-65), P-Bilirubin 23 µM (10-22), P-Kreatinin 134 µM (45-95), P-
Ca2+ 1,10mM (1,18-1,30), P-K 2,9 mM (3,5-4,8), P-Na 133 mM (135-145), P-CRP 145 mg/l (<6).
Den bedste strategi er nu:
A. Bloddyrkning, antibiotika i.v., CT af øvre abdomen, væske og calcium i.v.
B. Bloddyrkning, antibiotika i.v., akut ERCP efter ultralydscanning.
C. Diuresemonitorering, morfin p.n., intensiv væsketerapi og parenteral ernæring.
D. Antibiotika i.v., morfin p.n., intensiv væsketerapi, sondeernæring og akut ERCP.
*E. Diuresemonitorering, væsketerapi, ultralydscanning af galdeveje, morfin p.n.
38) 74-årig mand, der for et par år siden ved ERCP fik fjernet choledochussten. Ved undersøgelsen fandtes i duodenum flere divertikler, der antoges at have udløst
galdestensygdommen.
Man valgte ikke at foretage cholecystectomi.
Har nu det sidste ½ år samtidigt med løsere afføring tabt 5 kg i vægt.
Ingen mavesmerter, men har et års tid været i behandling med PPI pga. sure opstød og halsbrand.
B-Hb 7,7mM (8-11), Ery-MCV 108 fl (82-96), P-Folat 27 mM (6-30), P-Cobalamin 144 pM (200-400),
P-INR 1,5 (<1,2), 25-OH-vitamin D 35 nM (50-150), P-Bas fosfatase 100 U/l (45-105), P-CRP 8 mg/l
(<6).
Hans tilstand er mest sandsynligt forårsaget af:
A. Bakteriel overvækst af tyndtarm
B. Kronisk pankreatit
C. Coeliaki
D. Crohns sygdom i tyndtarmen
E. Nedsat galdeproduktion
38) 74-årig mand, der for et par år siden ved ERCP fik fjernet choledochussten. Ved undersøgelsen fandtes i duodenum flere divertikler, der antoges at have udløst
galdestensygdommen.
Man valgte ikke at foretage cholecystectomi.
Har nu det sidste ½ år samtidigt med løsere afføring tabt 5 kg i vægt.
Ingen mavesmerter, men har et års tid været i behandling med PPI pga. sure opstød og halsbrand.
B-Hb 7,7mM (8-11), Ery-MCV 108 fl (82-96), P-Folat 27 mM (6-30), P-Cobalamin 144 pM (200-400),
P-INR 1,5 (<1,2), 25-OH-vitamin D 35 nM (50-150), P-Bas fosfatase 100 U/l (45-105), P-CRP 8 mg/l
(<6).
Hans tilstand er mest sandsynligt forårsaget af:
*A. Bakteriel overvækst af tyndtarm
B. Kronisk pankreatit
C. Coeliaki
D. Crohns sygdom i tyndtarmen
E. Nedsat galdeproduktion
39) Du er KBU-læge i almen praksis. Der kommer en patient ind, som opfylder flere risikofaktorer for at udvikle leversygdom, da han drikker fem genstande dagligt, har et BMI på 33 kg/m2 og er kendt med type 2 diabetes.
Hvad vil nu være mest rigtigt at gøre i forhold til udredning for eventuel leversygdom?
A. Du bestiller en ultralydsscanning, og hvis beskrivelsen siger ‘steatosis hepatis’, så henviser du til
en mavetarmmedicinsk afdeling.
B. Selvom han opfylder flere risikofaktorer, så er det så få patienter, der bliver leversyge, så du gør
ikke yderligere, men sender patienten hjem igen.
C. Patienten opfylder flere risikofaktorer. Han er dermed en højrisikopatient og skal henvises kun
på baggrund af anamnesen.
D. Du tager blodprøver. Du bruger ALAT til risikostratificering og til at lade dig guide om patienten
har brug for yderligere udredning på en mavetarmmedicinsk afdeling.
E. Du tager blodprøver. Du bruger FIB-4 til risikostratificering og til at lade dig guide om
patienten har brug for yderligere udredning på en mavetarmmedicinsk afdeling.
39) Du er KBU-læge i almen praksis. Der kommer en patient ind, som opfylder flere risikofaktorer for at udvikle leversygdom, da han drikker fem genstande dagligt, har et BMI på 33 kg/m2 og er kendt med type 2 diabetes.
Hvad vil nu være mest rigtigt at gøre i forhold til udredning for eventuel leversygdom?
A. Du bestiller en ultralydsscanning, og hvis beskrivelsen siger ‘steatosis hepatis’, så henviser du til
en mavetarmmedicinsk afdeling.
B. Selvom han opfylder flere risikofaktorer, så er det så få patienter, der bliver leversyge, så du gør
ikke yderligere, men sender patienten hjem igen.
C. Patienten opfylder flere risikofaktorer. Han er dermed en højrisikopatient og skal henvises kun
på baggrund af anamnesen.
D. Du tager blodprøver. Du bruger ALAT til risikostratificering og til at lade dig guide om patienten
har brug for yderligere udredning på en mavetarmmedicinsk afdeling.
*E. Du tager blodprøver. Du bruger FIB-4 til risikostratificering og til at lade dig guide om
patienten har brug for yderligere udredning på en mavetarmmedicinsk afdeling.
40) Henry har cirrose.
Under hans seneste indlæggelse blev han behandlet med humant albumin. Henry kan ikke huske, hvorfor han fik albumin, men han kan huske, at en ung
læge fortalte ham, at albumin var gavnligt ved mange tilstande hos patienter med skrumpelever.
Ved hvilken tilstand er albumin IKKE indiceret?
A. “Large-volume” paracentese
B. Akut-nyresigt hepatorenalt syndrom
C. Hepatisk encefalopati
D. Spontan bakteriel peritonitis
E. Akut nyresvigt med P-krea >133 μmol/L
40) Henry har cirrose.
Under hans seneste indlæggelse blev han behandlet med humant albumin. Henry kan ikke huske, hvorfor han fik albumin, men han kan huske, at en ung
læge fortalte ham, at albumin var gavnligt ved mange tilstande hos patienter med skrumpelever.
Ved hvilken tilstand er albumin IKKE indiceret?
A. “Large-volume” paracentese
B. Akut-nyresigt hepatorenalt syndrom
*C. Hepatisk encefalopati
D. Spontan bakteriel peritonitis
E. Akut nyresvigt med P-krea >133 μmol/L
41) Ved hvilken af følgende patienter med levercirrose vil primær profylakse med non-selektive beta-blokkere eller ligering, alt andet lige, ikke være indiceret?
A. NASH cirrose, Child-Pugh C med grad I varicer ved gastroskopi
B. Alkohol-relateret cirrose, Child-Pugh B med grad II varicer ved gastroskopi
C. Cirrose på baggrund af alfa1-antitrypsin mangel, Child-Pugh C med red wale sign ved gastroskopi
D. NASH-relateret cirrose, Child-Pugh B med grad I varicer ved gastroskopi
E. Kryptogen cirrose, Child-Pugh A med grad III varicer ved gastroskopi
41) Ved hvilken af følgende patienter med levercirrose vil primær profylakse med non-selektive beta-blokkere eller ligering, alt andet lige, ikke være indiceret?
A. NASH cirrose, Child-Pugh C med grad I varicer ved gastroskopi
B. Alkohol-relateret cirrose, Child-Pugh B med grad II varicer ved gastroskopi
C. Cirrose på baggrund af alfa1-antitrypsin mangel, Child-Pugh C med red wale sign ved gastroskopi
*D. NASH-relateret cirrose, Child-Pugh B med grad I varicer ved gastroskopi
E. Kryptogen cirrose, Child-Pugh A med grad III varicer ved gastroskopi
42) 32 årig mand henvist på baggrund af halsbrand og sure opstød næsten dagligt gennem
de sidste 6 måneder. Gastroskopi viser esophagitis (LA
grad C)
Hvilken behandling vil du anbefale?
A. Antacida x 4
B. Protonpumpehæmmer i 4 uger
C. Protonpumpehæmmer kontinuerligt
D. Gaviscon
E. Konservative antirefluksråd
42) 32 årig mand henvist på baggrund af halsbrand og sure opstød næsten dagligt gennem
de sidste 6 måneder. Gastroskopi viser esophagitis (LA
grad C)
Hvilken behandling vil du anbefale?
A. Antacida x 4
B. Protonpumpehæmmer i 4 uger
*C. Protonpumpehæmmer kontinuerligt
D. Gaviscon
E. Konservative antirefluksråd
43) Søren 53 år, er kendt med levercirrose. Han indlægges, fordi han er skiftevis irritabel og motorisk urolig, skiftevis sløv grænsende til bevidstløs.
P-ammonium forhøjet. CT-cerebrum uden akutte forandringer.
Hvilken behandling er førstevalgspræparatet til den aktuelle tilstand?
A. Rifaxamin
B. Laktulose
C. Diazepam
D. Haloperidol
E. Donepezil
43) Søren 53 år, er kendt med levercirrose. Han indlægges, fordi han er skiftevis irritabel og motorisk urolig, skiftevis sløv grænsende til bevidstløs.
P-ammonium forhøjet. CT-cerebrum uden akutte forandringer.
Hvilken behandling er førstevalgspræparatet til den aktuelle tilstand?
A. Rifaxamin
*B. Laktulose
C. Diazepam
D. Haloperidol
E. Donepezil
44) Kurt bliver indlagt akut pga. hæmatemese. Ved endoskopi påvises varicer grad 2-3 med
cherry red spots. Disse bandes.
INR 2,9, trombocytter 105x109/l,
Hvilken medicinsk behandling kan stoppe de fleste akutte blødninger fra øsofagusvaricer?
A. Protonpumpehæmmere givet intravenøst
B. Phytomenandion iv
C. Tranexamsyre IV
D. Terlipressin IV
E. Frisk frosset plasma
44) Kurt bliver indlagt akut pga. hæmatemese. Ved endoskopi påvises varicer grad 2-3 med
cherry red spots. Disse bandes.
INR 2,9, trombocytter 105x109/l,
Hvilken medicinsk behandling kan stoppe de fleste akutte blødninger fra øsofagusvaricer?
A. Protonpumpehæmmere givet intravenøst
B. Phytomenandion iv
C. Tranexamsyre IV
*D. Terlipressin IV
E. Frisk frosset plasma
45) Kurt har levercirrhose, og klinisk undersøgelse og ultralyd viser, at han har udviklet ascites.
Hvilken behandling er førstevalg til behandling af ascites?
A. Furosemid
B. Spironolacton
C. Thiazid diureticum
D. Paracentese
E. Transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS)
45) Kurt har levercirrhose, og klinisk undersøgelse og ultralyd viser, at han har udviklet ascites.
Hvilken behandling er førstevalg til behandling af ascites?
A. Furosemid
*B. Spironolacton
C. Thiazid diureticum
D. Paracentese
E. Transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS)
46) Kirsten på 27 år har gennem 5 år haft trykkende ubehag og smerter i den øvre del af maven. Hun har ikke halsbrand eller sure opstød. Hun har jævnligt kvalme. Hun
har forsøgt forskellige diæter uden overbevisende effekt. Vægten er stabil.
Egen læge har taget blodprøver og ultralydsskanning af abdomen, alt normalt.
Hun anvender ikke noget medicin fraset paracetamol en sjælden gang.
Hvad vil du anbefale?
A. Behandle med proton-pumpe hæmmer i 4 uger
B. Se an, ny kontrol om 4 uger
C. Anbefale antacida x 4 dagligt i 4 uger
D. Helicobacter test, eradikationskur hvis positiv
E. Behandle med metoclopramid
46) Kirsten på 27 år har gennem 5 år haft trykkende ubehag og smerter i den øvre del af maven. Hun har ikke halsbrand eller sure opstød. Hun har jævnligt kvalme. Hun
har forsøgt forskellige diæter uden overbevisende effekt. Vægten er stabil.
Egen læge har taget blodprøver og ultralydsskanning af abdomen, alt normalt.
Hun anvender ikke noget medicin fraset paracetamol en sjælden gang.
Hvad vil du anbefale?
A. Behandle med proton-pumpe hæmmer i 4 uger
B. Se an, ny kontrol om 4 uger
C. Anbefale antacida x 4 dagligt i 4 uger
*D. Helicobacter test, eradikationskur hvis positiv
E. Behandle med metoclopramid
47) Hvor mange tilfælde er der årligt af spiserørs-/og mavesækskræft i Danmark?
A. Under 100 tilfælde
B. Ca. 250 tilfælde
C. Ca. 500 tilfælde
D. Ca. 1000 tilfælde
E. Ca. 5000 tilfælde
47) Hvor mange tilfælde er der årligt af spiserørs-/og mavesækskræft i Danmark?
A. Under 100 tilfælde
B. Ca. 250 tilfælde
C. Ca. 500 tilfælde
*D. Ca. 1000 tilfælde
E. Ca. 5000 tilfælde
48) Du er læge på en kirurgisk afdeling på et sygehus med
regionsfunktion (dvs. et ikke-universitetshospital).
Der er kommet svar fra røntgenafdelingen, hvor en 70-årig kvinde ved kontrol CT-skanning 36 måneder efter radikal operation for coloncancer har fået påvist to metastaser i leveren (se billede).
Hvad er den mest korrekte handling nu?
A. Måle ”levertal” (dvs. S-ALAT, S-bilirubin, S-GGT, S-basiske fosfataser)
B. Udføre koloskopi på egen afdeling
C. Henvise til røntgenafdelingen med henblik på en leverbiopsi
D. Henvise til leverkirurgisk center med henblik videre behandling
E. Henvise til hospice til terminal pleje
48) Du er læge på en kirurgisk afdeling på et sygehus med
regionsfunktion (dvs. et ikke-universitetshospital).
Der er kommet svar fra røntgenafdelingen, hvor en 70-årig kvinde ved kontrol CT-skanning 36 måneder efter radikal operation for coloncancer har fået påvist to metastaser i leveren (se billede).
Hvad er den mest korrekte handling nu?
A. Måle ”levertal” (dvs. S-ALAT, S-bilirubin, S-GGT, S-basiske fosfataser)
B. Udføre koloskopi på egen afdeling
C. Henvise til røntgenafdelingen med henblik på en leverbiopsi
*D. Henvise til leverkirurgisk center med henblik videre behandling
E. Henvise til hospice til terminal pleje
49) Hvad er ikke en kendt risikofaktor for at udvikle galdesten?
A. At være kvinde
B. Stigende alder
C. At være overvægtig
D. At have levercirrose
E. At have kronisk nyreinsufficiens
49) Hvad er ikke en kendt risikofaktor for at udvikle galdesten?
A. At være kvinde
B. Stigende alder
C. At være overvægtig
D. At have levercirrose
*E. At have kronisk nyreinsufficiens
50) En 35-årig kvinde afventer kolecystektomi på grund af galdeblæresten. Hun indlægges nu, idet hun har bemærket, at hun har været gul i øjnene, og urinen har været nærmest hvid.
Paraklinisk er bilirubin 30 (ref. < 20), ALAT 100 (ref. 10-50) og basisk fosfatase 250 (ref. 35-105).
Ved Bed-side ultralyd finder du konkrementer i galdeblæren, hvis væg ikke er fortykket. Der er ingen intrahepatisk kolestase.
Hvilken undersøgelse vil du mene, er den bedste at gå videre med i denne situation?
A. Bede en radiolog gentage ekstern ultralyd
B. CT-skanning over abdomen
C. Magnestisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP)
D. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP)
E. Fæces elastase måling
50) En 35-årig kvinde afventer kolecystektomi på grund af galdeblæresten. Hun indlægges nu, idet hun har bemærket, at hun har været gul i øjnene, og urinen har været nærmest hvid.
Paraklinisk er bilirubin 30 (ref. < 20), ALAT 100 (ref. 10-50) og basisk fosfatase 250 (ref. 35-105).
Ved Bed-side ultralyd finder du konkrementer i galdeblæren, hvis væg ikke er fortykket. Der er ingen intrahepatisk kolestase.
Hvilken undersøgelse vil du mene, er den bedste at gå videre med i denne situation?
A. Bede en radiolog gentage ekstern ultralyd
B. CT-skanning over abdomen
*C. Magnestisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP)
D. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP)
E. Fæces elastase måling
51) Der anvendes tit forskellige undersøgelsesmetoder i forbindelse med diagnostik af pancreascancer.
Hvilken af nedenstående vil dog sjældent være nødvendig?
A. Ekstern ultralyd over abdomen
B. CT-skanning over abdomen
C. Gastroskopi
D. Endoskopisk ultralyd (EUS)
E. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP)
51) Der anvendes tit forskellige undersøgelsesmetoder i forbindelse med diagnostik af pancreascancer.
Hvilken af nedenstående vil dog sjældent være nødvendig?
A. Ekstern ultralyd over abdomen
B. CT-skanning over abdomen
*C. Gastroskopi
D. Endoskopisk ultralyd (EUS)
E. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP)
52) Hvilket tarmpatogen kan være årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom?
A. Stafylocuccs aureus
B. Rotavirus
C. Vibrio Cholerae
D. Escherichia Coli
E. Norovirus
52) Hvilket tarmpatogen kan være årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom?
A. Stafylocuccs aureus
B. Rotavirus
C. Vibrio Cholerae
*D. Escherichia Coli
E. Norovirus
53)
En 14 måneder gammel pige kommer til vurdering i børnemodtagelsen.
Symptomdebut for 4 dage siden med opkastninger, diarré og feber. Opkastningerne er ophørt nu, men der er fortsat diarré. Der har ikke været blod i afføringen.
Pigen har spist og drukket sparsomt.
Bleerne er nu tørre. Pigen sidder mest på armen af forældrene, men er vågen og lidt bleg.
Der har været flere syge med diarré i pigens institution.
Pigen er ellers rask og har fulgt det danske børnevaccinationsprogram.
Familien har ikke været ude at rejse, eller spist rå svinekød, æg eller kylling.
Hvad er mest sandsynligt årsag til patientens symptomer?
A. Bacillus cereus
B. Rotavirus
C. Vibrio Cholerae
D. Salmonella enteritidis
E. Norovirus
53)
En 14 måneder gammel pige kommer til vurdering i børnemodtagelsen.
Symptomdebut for 4 dage siden med opkastninger, diarré og feber. Opkastningerne er ophørt nu, men der er fortsat diarré. Der har ikke været blod i afføringen.
Pigen har spist og drukket sparsomt.
Bleerne er nu tørre. Pigen sidder mest på armen af forældrene, men er vågen og lidt bleg.
Der har været flere syge med diarré i pigens institution.
Pigen er ellers rask og har fulgt det danske børnevaccinationsprogram.
Familien har ikke været ude at rejse, eller spist rå svinekød, æg eller kylling.
Hvad er mest sandsynligt årsag til patientens symptomer?
A. Bacillus cereus
*B. Rotavirus
C. Vibrio Cholerae
D. Salmonella enteritidis
E. Norovirus
54)
77-årig kvinde indlægges via FAM med ti dages varende tiltagende feber, mavesmerter og diarré. Det seneste døgn har hun haft minimum 20 vandtynde afføringer. Hun er tidligere rask og tager ikke fast medicin, men har været behandlet for en lungebetændelse for 14 dage siden.
Hvilken mikrobiologisk agens er sandsynlig på baggrund af ovenstående sygehistorie og kliniske præsentation?
A. Norovirus.
B. Campylobacter.
C. Entamoeba histolytica.
D. Clostridium difficile.
E. Salmonella typhimurium.
54)
77-årig kvinde indlægges via FAM med ti dages varende tiltagende feber, mavesmerter og diarré. Det seneste døgn har hun haft minimum 20 vandtynde afføringer. Hun er tidligere rask og tager ikke fast medicin, men har været behandlet for en lungebetændelse for 14 dage siden.
Hvilken mikrobiologisk agens er sandsynlig på baggrund af ovenstående sygehistorie og kliniske præsentation?
A. Norovirus.
B. Campylobacter.
C. Entamoeba histolytica.
*D. Clostridium difficile.
E. Salmonella typhimurium.
55) Hvornår skal du overveje antibiotisk behandling til en patient med diarre og eventuelt opkast?
A. Ved ≥ 10 diareer/døgn
B. Ved påvirket almentilstand, sepsis eller immuninkompetent patient
C. Når patienten er den eneste i omgangskredsen/familien med symptomer
D. Ved symptomvarighed > 24 timer
E. Ved mavesmerter og almen sygdomsfornemmelse
55) Hvornår skal du overveje antibiotisk behandling til en patient med diarre og eventuelt opkast?
A. Ved ≥ 10 diareer/døgn
*B. Ved påvirket almentilstand, sepsis eller immuninkompetent patient
C. Når patienten er den eneste i omgangskredsen/familien med symptomer
D. Ved symptomvarighed > 24 timer
E. Ved mavesmerter og almen sygdomsfornemmelse
56)
69-årig kvinde kommer til vurdering i lægevagten pga. træthed, synkebesvær (dysfagi) og dobbeltsyn som er debuteret dagen forinden. Forud for dette har patienten haft kvalme og kastet op, men har ikke haft feber.
Patienten har ikke været ude at rejse. Patientens søster, som hun har spist sammen med nogle dage forinden, har lignende symptomer.
Objektivt findes patienten vågen, orienteret, uden tegn på dehydratio og med bilateral ptose.
Hvad er mest sandsynligt årsag til patientens symptomer?
A. Clostridum botulinum
B. Clostridioides difficile
C. Norovirus
D. Vibrio Cholerae
E. Yersinia enterocolitica
56)
69-årig kvinde kommer til vurdering i lægevagten pga. træthed, synkebesvær (dysfagi) og dobbeltsyn som er debuteret dagen forinden. Forud for dette har patienten haft kvalme og kastet op, men har ikke haft feber.
Patienten har ikke været ude at rejse. Patientens søster, som hun har spist sammen med nogle dage forinden, har lignende symptomer.
Objektivt findes patienten vågen, orienteret, uden tegn på dehydratio og med bilateral ptose.
Hvad er mest sandsynligt årsag til patientens symptomer?
*A. Clostridum botulinum
B. Clostridioides difficile
C. Norovirus
D. Vibrio Cholerae
E. Yersinia enterocolitica
57) Hvilket udsagn om aminosalicylater er forkert?
A. Sulfasalazin (salazopyrin) spaltes i colon til sulfapyridin og 5-aminosalicylat
B. Den aktive komponent er 5-aminosalicylat
C. På baggrund af den høje first-pass metabolisme, undgår man systemiske bivirkninger
D. Kan gives rektalt
E. Peroral 5-aminosalicylat absorberes typisk i tyndtarmen, med mindre det gives som sustained release præparat.
57) Hvilket udsagn om aminosalicylater er forkert?
A. Sulfasalazin (salazopyrin) spaltes i colon til sulfapyridin og 5-aminosalicylat
B. Den aktive komponent er 5-aminosalicylat
*C. På baggrund af den høje first-pass metabolisme, undgår man systemiske bivirkninger
D. Kan gives rektalt
E. Peroral 5-aminosalicylat absorberes typisk i tyndtarmen, med mindre det gives som sustained release præparat.
58) Hvilket udsagn om protonpumpehæmmere er forkert?
A. De virker ved kompetitiv antagonisme af K-H+-ATPase.
B. Kan reducere syreproduktionen med over 90%
C. Er effektive som profylakse mod NSAID-forårsaget mavesår.
D. Esomeprazol er L-enantiomeren af racemisk omeprazol
E. Kan disponere for Salmonella- infektioner
58) Hvilket udsagn om protonpumpehæmmere er forkert?
*A. De virker ved kompetitiv antagonisme af K-H+-ATPase.
B. Kan reducere syreproduktionen med over 90%
C. Er effektive som profylakse mod NSAID-forårsaget mavesår.
D. Esomeprazol er L-enantiomeren af racemisk omeprazol
E. Kan disponere for Salmonella- infektioner
59) Hvilket udsagn om budesonid er forkert?
A. Er et corticosteroid som er ca. 20 gange så potent som cortisol
B. Udviser stor first-pass metabolisme, hvilket forklarer at de kan virke I tarmen med minimale systemiske
bivirkninger
C. Har klinisk betydende mineralocorticoidvirkning
D. Er fundet effektivt som profylakse mod opblussen i Mb Crohn i kliniske forsøg
E. Gives som slow-release præparat, der tilstræber frigivelse nær terminale ileum
59) Hvilket udsagn om budesonid er forkert?
A. Er et corticosteroid som er ca. 20 gange så potent som cortisol
B. Udviser stor first-pass metabolisme, hvilket forklarer at de kan virke I tarmen med minimale systemiske
bivirkninger
*C. Har klinisk betydende mineralocorticoidvirkning
D. Er fundet effektivt som profylakse mod opblussen i Mb Crohn i kliniske forsøg
E. Gives som slow-release præparat, der tilstræber frigivelse nær terminale ileum
60) Biosimilære biologiske midler er udviklet som synonympræparater til markedsførte monoclonale antistoffer, der bruges ved inflammatorisk tarmsygdom og som er gået af patent.
Hvilken dokumentation kræves for et biosimilært monoclonalt antistof?
A. Samme aminosyresekvens som originalen
B. Samme aminosyresekvens og biotilgængelighed som originalen
C. Samme aminosyresekvens og foldning som originalen
D. Samme aminosyresekvens og biologiske effekt som originalen
E. Samme aminosyresekvens og effekt på kliniske parametre som originalen
60) Biosimilære biologiske midler er udviklet som synonympræparater til markedsførte monoclonale antistoffer, der bruges ved inflammatorisk tarmsygdom og som er gået af patent.
Hvilken dokumentation kræves for et biosimilært monoclonalt antistof?
A. Samme aminosyresekvens som originalen
B. Samme aminosyresekvens og biotilgængelighed som originalen
C. Samme aminosyresekvens og foldning som originalen
*D. Samme aminosyresekvens og biologiske effekt som originalen
E. Samme aminosyresekvens og effekt på kliniske parametre som originalen
61) Hvilket udsagn om såkaldt biologisk behandling er forkert?
A. Er effektivt ved både Mb Crohn og Colitis ulcerosa
B. De hyppigst brugte virker ved hæmning af TNF-alfa
C. Vigtigste præparater er infliximab og adalimumab
D. Må ikke anvendes ved fistulerende Mb Crohn.
E. Blandt bivirkningerne er risiko for aktivering af latent tuberculose og muligvis dannelse af lymfomer
61) Hvilket udsagn om såkaldt biologisk behandling er forkert?
A. Er effektivt ved både Mb Crohn og Colitis ulcerosa
B. De hyppigst brugte virker ved hæmning af TNF-alfa
C. Vigtigste præparater er infliximab og adalimumab
*D. Må ikke anvendes ved fistulerende Mb Crohn.
E. Blandt bivirkningerne er risiko for aktivering af latent tuberculose og muligvis dannelse af lymfomer
62) Hvad fejler dette barn med bensmerter og tidligt tandtab?
Medicin: Nihil.
(Calcitriol = 1,25 (OH)2 vitamin D, normalområde 60-180 pmol/l)
A. Inhiberende calcium sensor mutation
B. Hypofosfatæmisk rakitis
C. Hypofosfatasi
D. D-vitaminmangel
E. PTH resistens
Mangler billedet
62) Hvad fejler dette barn med bensmerter og tidligt tandtab?
Medicin: Nihil.
(Calcitriol = 1,25 (OH)2 vitamin D, normalområde 60-180 pmol/l)
A. Inhiberende calcium sensor mutation
B. Hypofosfatæmisk rakitis
*C. Hypofosfatasi
D. D-vitaminmangel
E. PTH resistens
Mangler billedet
63) Hvad fejler dette 11 måneder gamle barn?
Medicin: Nihil.
(Normalreference for p-insulin 18-174 pmol/l)
A. Hyperinsulinæmisk hypoglykæmi (kongenit hyperinsulinisme)
B. Diabetes pga. insulinresistens
C. Ingenting ud fra det oplyste
D. Neonatal transitorisk hypoglykæmi
E. Idiopatisk ketotisk hypoglykæmi
63) Hvad fejler dette 11 måneder gamle barn?
Medicin: Nihil.
(Normalreference for p-insulin 18-174 pmol/l)
*A. Hyperinsulinæmisk hypoglykæmi (kongenit hyperinsulinisme)
B. Diabetes pga. insulinresistens
C. Ingenting ud fra det oplyste
D. Neonatal transitorisk hypoglykæmi
E. Idiopatisk ketotisk hypoglykæmi
64) Du er læge i almen praksis.
Du udfører medicingennemgang med en 82-årig mand, der tidligere har haft blødende ulcus og bl.a. er i velindiceret behandling med acetylsalicylsyre 75 mg.
Hvilke af nedenstående præparater vil ligeledes fange din opmærksomhed i forhold til risiko for
ulcusblødning?
A. Atorvastatin 40 mg x 1
B. Furix 20 mg x 1
C. Carvedilol 25 mg x 2
D. Sertralin 100 mg x 1
E. Paracetamol 500 mg 2 x 4
64) Du er læge i almen praksis.
Du udfører medicingennemgang med en 82-årig mand, der tidligere har haft blødende ulcus og bl.a. er i velindiceret behandling med acetylsalicylsyre 75 mg.
Hvilke af nedenstående præparater vil ligeledes fange din opmærksomhed i forhold til risiko for
ulcusblødning?
A. Atorvastatin 40 mg x 1
B. Furix 20 mg x 1
C. Carvedilol 25 mg x 2
*D. Sertralin 100 mg x 1
E. Paracetamol 500 mg 2 x 4
65) Du er læge i almen praksis. Du har set en 42-årig kvinde med dyspepsi og som led i udredningen foretaget
en urea breath test for Helicobacter pylori infektion. Testen er positiv. Hvilket af nedenstående udsagn er
mest korrekt?
A. Patienten bør tilbydes yderligere udredning med fæces antigen test
B. Patienten bør henvises til gastroskopi.
C. Patienten bør tilbydes eradikationsbehandling
D. Patienten bør kontrolleres for fortsat Helicobacter infektion om 6 måneder
E. Patienten bør behandles forebyggende med protonpumpehæmmer
65) Du er læge i almen praksis. Du har set en 42-årig kvinde med dyspepsi og som led i udredningen foretaget
en urea breath test for Helicobacter pylori infektion. Testen er positiv. Hvilket af nedenstående udsagn er
mest korrekt?
A. Patienten bør tilbydes yderligere udredning med fæces antigen test
B. Patienten bør henvises til gastroskopi.
C. Patienten bør tilbydes eradikationsbehandling
D. Patienten bør kontrolleres for fortsat Helicobacter infektion om 6 måneder
E. Patienten bør behandles forebyggende med protonpumpehæmmer
66) Du er læge i almen praksis. En 56-årig kvinde kontakter dig pga. nytilkommet vekslende afføringsmønster gennem to uger. Hun har ikke blod i afføringen og ikke tabt sig i vægt. Objektiv undersøgelse inkl. rektaleksploration er normal.
Hæmoglobin 8,9.
Hvilken af nedenstående planer er mest hensigtsmæssig?
A. Udredning med fæces calprotectin
B. Henvisning til MRCP
C. Henvisning i kræftpakke for kolorectal cancer
D. Helicobacter test and treat
E. Se an, kontrol om to uger, før ved forværring eller nytilkomne symptomer
66) Du er læge i almen praksis. En 56-årig kvinde kontakter dig pga. nytilkommet vekslende afføringsmønster gennem to uger. Hun har ikke blod i afføringen og ikke tabt sig i vægt. Objektiv undersøgelse inkl. rektaleksploration er normal.
Hæmoglobin 8,9.
Hvilken af nedenstående planer er mest hensigtsmæssig?
A. Udredning med fæces calprotectin
B. Henvisning til MRCP
C. Henvisning i kræftpakke for kolorectal cancer
D. Helicobacter test and treat
*E. Se an, kontrol om to uger, før ved forværring eller nytilkomne symptomer
67) Begrebet dyspepsi dækker over en række af symptomer som f.eks. smerter eller ubehag i epigastriet,
Hvilket af følgende symptomer er IKKE relateret til dyspepsi
A. Hyppig afføringstrang
B. Øget appetit
C. Oppustethed
D. Halsbrand
E. Kvalme
67) Begrebet dyspepsi dækker over en række af symptomer som f.eks. smerter eller ubehag i epigastriet,
Hvilket af følgende symptomer er IKKE relateret til dyspepsi
A. Hyppig afføringstrang
*B. Øget appetit
C. Oppustethed
D. Halsbrand
E. Kvalme
68) Du er læge i almen praksis. Din næste patient er en 22-årig kvinde, som netop har fået konstateret colon
irritable. Hun spørger dig, hvilke behandlingstilbud, der kan komme på tale. Hvilket af nedenstående
udsagn er mest korrekt?
A. Rifaximin vil ofte være relevant ved oppustethed
B. Linaclotid er virksomt ved colon irritable domineret af diarré
C. Psylium/loppefrøskaller kan være virksomt mod både diarré og forstoppelse
D. Lavdosis tricykliske antidepressiva er ofte effektive mod oppustethed
E. Loperamid kan tages op til tre gange dagligt mod forstoppelse
68) Du er læge i almen praksis. Din næste patient er en 22-årig kvinde, som netop har fået konstateret colon
irritable. Hun spørger dig, hvilke behandlingstilbud, der kan komme på tale. Hvilket af nedenstående
udsagn er mest korrekt?
A. Rifaximin vil ofte være relevant ved oppustethed
B. Linaclotid er virksomt ved colon irritable domineret af diarré
*C. Psylium/loppefrøskaller kan være virksomt mod både diarré og forstoppelse
D. Lavdosis tricykliske antidepressiva er ofte effektive mod oppustethed
E. Loperamid kan tages op til tre gange dagligt mod forstoppelse
69) Et af følgende præparater anvendes sædvanligvis ikke i behandlingen af patienter med Crohns sygdom:
A. Glukokortikoid
B. Tumor nekrosis faktor alpha antistof
C. Azathioprin
D. Methotrexat
E. Mesalasin (5-aminosalicylsyre)
69) Et af følgende præparater anvendes sædvanligvis ikke i behandlingen af patienter med Crohns sygdom:
A. Glukokortikoid
B. Tumor nekrosis faktor alpha antistof
C. Azathioprin
D. Methotrexat
*E. Mesalasin (5-aminosalicylsyre)
70) Nedenstående billede er bedst foreneligt med følgende tilstand:
A. Colitis ulcerosa
B. Crohn’s sygdom
C. Mikroskopisk colitis
D. Colon cancer
E. Iskæmisk colitis
70) Nedenstående billede er bedst foreneligt med følgende tilstand:
*A. Colitis ulcerosa
B. Crohn’s sygdom
C. Mikroskopisk colitis
D. Colon cancer
E. Iskæmisk colitis
71) En 68 årig kvinde, der er tidligere tarmrask, fik for 6 måneder siden fjernet 40 cm af tyndtarmen (jejunum)
på grund af strangulations-ileus (hele colon blev bevaret ved operationen).
Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tyndtarmen til colon og fået genetableret tarmkontinuitet.
Hun henvender sig i ambulatoriet med hyppig løs afføring 6-8 gange dagligt, vægten er rimelig stabil og biokemisk er
der ikke tegn på malabsorption. Hun har ikke haft særlig god effekt af Loperamid.
Mest relevante behandling vil nu være ?
A. Esomeprazol 40 mg 2 gange dagligt
B. Kodein-mikstur 8 mg/ml, 5 ml x 3 dagligt
C. Pulver cholestyramin (Questran) a 4 g 3 gange daglig
D. Loppefrøskaller
E. Lokaltvirkende systemisk administreret glukokortikoid, budesonid a 3 mg 3 tabletter dagligt.
71) En 68 årig kvinde, der er tidligere tarmrask, fik for 6 måneder siden fjernet 40 cm af tyndtarmen (jejunum)
på grund af strangulations-ileus (hele colon blev bevaret ved operationen).
Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tyndtarmen til colon og fået genetableret tarmkontinuitet.
Hun henvender sig i ambulatoriet med hyppig løs afføring 6-8 gange dagligt, vægten er rimelig stabil og biokemisk er
der ikke tegn på malabsorption. Hun har ikke haft særlig god effekt af Loperamid.
Mest relevante behandling vil nu være ?
A. Esomeprazol 40 mg 2 gange dagligt
B. Kodein-mikstur 8 mg/ml, 5 ml x 3 dagligt
*C. Pulver cholestyramin (Questran) a 4 g 3 gange daglig
D. Loppefrøskaller
E. Lokaltvirkende systemisk administreret glukokortikoid, budesonid a 3 mg 3 tabletter dagligt.
72) En 32-årig kvinde har fået konstateret Crohn’s sygdom i terminale ileum for 6 måneder siden.
Ved diagnosen er hun behandlet med prednisolon og herefter tablet azathioprin i en dosis på 2.5 mg/kg
legemesvægt.
Henvender sig nu med mavesmerter og 3-5 lidt løse afføringer dagligt. Albumin er 35 g/l (37-43), CRP er 20 mg/L (< 10).
MR-enterografi viser et 10 cm langt vægfortykket ileum-stykke. Der er ingen præstenotisk dilation. Koloskopi viser inflammatoriske forandringer i terminale ileum.
Det vil være mest relevant nu at behandle patienten med?
A. Høj-dosis intravenøs glukokortikoid
B. Infliximab, TNF-alfa hæmmer induktionsbehandling
C. Lokaltvirkende systemisk administreret glukokortikoid, budesonid
D. Ileocøkal resektion
E. Tbl. methotrexat
72) En 32-årig kvinde har fået konstateret Crohn’s sygdom i terminale ileum for 6 måneder siden.
Ved diagnosen er hun behandlet med prednisolon og herefter tablet azathioprin i en dosis på 2.5 mg/kg
legemesvægt.
Henvender sig nu med mavesmerter og 3-5 lidt løse afføringer dagligt. Albumin er 35 g/l (37-43), CRP er 20 mg/L (< 10).
MR-enterografi viser et 10 cm langt vægfortykket ileum-stykke. Der er ingen præstenotisk dilation. Koloskopi viser inflammatoriske forandringer i terminale ileum.
Det vil være mest relevant nu at behandle patienten med?
A. Høj-dosis intravenøs glukokortikoid
*B. Infliximab, TNF-alfa hæmmer induktionsbehandling
C. Lokaltvirkende systemisk administreret glukokortikoid, budesonid
D. Ileocøkal resektion
E. Tbl. methotrexat
73) En 55-årig kvinde, der op til indlæggelsen har været træt, har bemærket gule sclerae og har haft et mindre vægttab.
Hun findes tydelig ikterisk. Leverbiopsi viser cirrhose. Hun
benægter alkoholindtag. Hun er overvægtig med BMI på 29 kg/m2.
Biokemiske og serologiske undersøgelser viser
-Hæmoglobin: 7.5 mmol/l (7,3 - 9,5 mmol/L)
-Faktor II, VII, X: 1.20 (0.70-1.30)
-Ferritin: 300 µg/L (15 – 290 µg/L)
-Transferrin-mætning er 45%
-ALAT: 70 (10-45 U/l)
-Basisk fosfatase: 300 U/l (35-105 U/l)
-Bilirubin: 75 µmol/l (5 - 25 µmol/l)
-IgA: 4.5 g/l (0,8-3,9 g/l)
-IgG: 22.2 g/l (6,1-14,9 g/l)
-IgM: 5.3 g/l (0,39-2,08 g/l).
-Actin-antistof er positiv
-Anti-mitokondrieantistof er negativ
-ANA er positiv
Den mest sandsynlige årsag til cirrhose er?
A. Primær biliær cholangitis
B. Fedtleversygdom
C. Autoimmun hepatitis
D. Primær scleroserende cholangitis
E. Primær hæmokromatose
73) En 55-årig kvinde, der op til indlæggelsen har været træt, har bemærket gule sclerae og har haft et mindre vægttab.
Hun findes tydelig ikterisk. Leverbiopsi viser cirrhose. Hun
benægter alkoholindtag. Hun er overvægtig med BMI på 29 kg/m2.
Biokemiske og serologiske undersøgelser viser
-Hæmoglobin: 7.5 mmol/l (7,3 - 9,5 mmol/L)
-Faktor II, VII, X: 1.20 (0.70-1.30)
-Ferritin: 300 µg/L (15 – 290 µg/L)
-Transferrin-mætning er 45%
-ALAT: 70 (10-45 U/l)
-Basisk fosfatase: 300 U/l (35-105 U/l)
-Bilirubin: 75 µmol/l (5 - 25 µmol/l)
-IgA: 4.5 g/l (0,8-3,9 g/l)
-IgG: 22.2 g/l (6,1-14,9 g/l)
-IgM: 5.3 g/l (0,39-2,08 g/l).
-Actin-antistof er positiv
-Anti-mitokondrieantistof er negativ
-ANA er positiv
Den mest sandsynlige årsag til cirrhose er?
A. Primær biliær cholangitis
B. Fedtleversygdom
*C. Autoimmun hepatitis
D. Primær scleroserende cholangitis
E. Primær hæmokromatose
74) En 58 årig kvinde har fået konstateret cirrhose på baggrund af autoimmun hepatitis. Hun er
behandlet med glukokortikoid (prednisolon) og på den baggrund er hendes ALAT og IgG blevet næsten normal.
Du skal nu starte en forebyggende behandling.
Hvilken behandling vil du vælge?
A. Lokaltvirkende glukokortikoid (budesonid) samtidig med at prednisolon aftrappes.
B. Azathioprin samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt
C. Tumor necrosis factor alfa (Infliximab) samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt
D. Urso-deoxycholsyre (Ursofalk) samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt
E. Behandlingen med glukokortikoid skal fortsætte men aftrappes til den lavest mulige dosis der
kan holde sygdommen i ro
74) En 58 årig kvinde har fået konstateret cirrhose på baggrund af autoimmun hepatitis. Hun er
behandlet med glukokortikoid (prednisolon) og på den baggrund er hendes ALAT og IgG blevet næsten normal.
Du skal nu starte en forebyggende behandling.
Hvilken behandling vil du vælge?
A. Lokaltvirkende glukokortikoid (budesonid) samtidig med at prednisolon aftrappes.
*B. Azathioprin samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt
C. Tumor necrosis factor alfa (Infliximab) samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt
D. Urso-deoxycholsyre (Ursofalk) samtidig med at du udtrapper prednisolon langsomt
E. Behandlingen med glukokortikoid skal fortsætte men aftrappes til den lavest mulige dosis der
kan holde sygdommen i ro
75) Hvilken kombination af biokemiske analyser er mest sandsynlige hos en patient der har udviklet cirrhose, på baggrund af hæmokromatose?
76) En 75 årig mand er henvist med synkebesvær igennem 4 uger.
Maden ”sætter” sig fast i spiserøret, så han er begyndt at tygge maden særdeles grundigt. Efter han er begyndt på
det, har han tabt sig et par kilo.
Egen læge har foretaget blodprøver, som bl.a. viser hæmoglobin på 7,1 mmol/l.
Hvilken undersøgelse skal nu foretages og hvorfor?
A. CT scanning af thorax og abdomen med kontrast, da han kan have en cancer-sygdom.
B. Gastroskopi med dilatation, da han kan have en peptisk striktur
C. Der skal foretages yderligere blodprøver for at komme diagnosen nærmere.
D. Gastroskopi, da han kan have en cancer i spiserøret
E. Ultralydsscanning over abdomen og en røntgen af thorax, da han kan have en cancer og det
er strålebesparende
76) En 75 årig mand er henvist med synkebesvær igennem 4 uger.
Maden ”sætter” sig fast i spiserøret, så han er begyndt at tygge maden særdeles grundigt. Efter han er begyndt på
det, har han tabt sig et par kilo.
Egen læge har foretaget blodprøver, som bl.a. viser hæmoglobin på 7,1 mmol/l.
Hvilken undersøgelse skal nu foretages og hvorfor?
A. CT scanning af thorax og abdomen med kontrast, da han kan have en cancer-sygdom.
B. Gastroskopi med dilatation, da han kan have en peptisk striktur
C. Der skal foretages yderligere blodprøver for at komme diagnosen nærmere.
*D. Gastroskopi, da han kan have en cancer i spiserøret
E. Ultralydsscanning over abdomen og en røntgen af thorax, da han kan have en cancer og det
er strålebesparende
77) En 65 årig kvinde har igennem mange år haft besvær med at synke maden. Efterhånden oplever hun også, at tynde væsker har vanskeligt ved at passere spiserøret. Indimellem oplever hun at ”kaste op”, hvor der kommer ufordøjede føderester op i munden.
Det er efterhånden meget generende. Der har over de senere år været et mindre vægttab.
Hvordan kommer man diagnosen nærmere:
A. Der skal udføres en gastroskopi som første undersøgelse.
B. Sygdomsbilledet skal klarlægges yderligere bl.a. med blodprøver og objektiv undersøgelse.
C. Der skal foretages yderligere blodprøver for at komme diagnosen nærmere.
D. Der skal udføres en gastroskopi, da hun med stor sandsynlighed har Barretts esofagus.
E. CT-scanning af thorax og abdomen med kontrast, da hun kan have en cancersygdom.
77) En 65 årig kvinde har igennem mange år haft besvær med at synke maden. Efterhånden oplever hun også, at tynde væsker har vanskeligt ved at passere spiserøret. Indimellem oplever hun at ”kaste op”, hvor der kommer ufordøjede føderester op i munden.
Det er efterhånden meget generende. Der har over de senere år været et mindre vægttab.
Hvordan kommer man diagnosen nærmere:
*A. Der skal udføres en gastroskopi som første undersøgelse.
B. Sygdomsbilledet skal klarlægges yderligere bl.a. med blodprøver og objektiv undersøgelse.
C. Der skal foretages yderligere blodprøver for at komme diagnosen nærmere.
D. Der skal udføres en gastroskopi, da hun med stor sandsynlighed har Barretts esofagus.
E. CT-scanning af thorax og abdomen med kontrast, da hun kan have en cancersygdom.
78) En 52 årig kvinde henvises fra egen læge med ”forhøjede levertal”. Hun får foretaget blodprøver en gang om året i forbindelse med et generelt sundhedstjek og der har aldrig tidligere været noget i blodprøverne.
Hun har det egentlig godt, men har måske været lidt ekstra træt de seneste måneder.
Det tillægger hun den slankekur, som hun netop har indledt for 3 måneder siden. Hun har tabt sig i alt 5 kg.
Følgende blodprøver er taget:
ALAT: 410 U/l
BASP: 185 U/l
Hvad er næste skridt?
A. Der skal udføres en CT scanning af abdomen med kontrast.
B. Der skal planlægges en subakut leverbiopsi
C. Henvisningen sendes tilbage til egen læge, hvor man beder om måling af FIB-4
D. Blodprøverne skal suppleres med IGA, IGG og IGM
E. Anamnesen skal uddybes nærmere ved gennemgang af andet medicinforbrug,
kosttilskud og alkoholforbrug. Blodprøver suppleres med bilirubin, INR, IgA, IgG, IgM
og kronisk hepatitis screening.
78) En 52 årig kvinde henvises fra egen læge med ”forhøjede levertal”. Hun får foretaget blodprøver en gang om året i forbindelse med et generelt sundhedstjek og der har aldrig tidligere været noget i blodprøverne.
Hun har det egentlig godt, men har måske været lidt ekstra træt de seneste måneder.
Det tillægger hun den slankekur, som hun netop har indledt for 3 måneder siden. Hun har tabt sig i alt 5 kg.
Følgende blodprøver er taget:
ALAT: 410 U/l
BASP: 185 U/l
Hvad er næste skridt?
A. Der skal udføres en CT scanning af abdomen med kontrast.
B. Der skal planlægges en subakut leverbiopsi
C. Henvisningen sendes tilbage til egen læge, hvor man beder om måling af FIB-4
D. Blodprøverne skal suppleres med IGA, IGG og IGM
*E. Anamnesen skal uddybes nærmere ved gennemgang af andet medicinforbrug,
kosttilskud og alkoholforbrug. Blodprøver suppleres med bilirubin, INR, IgA, IgG, IgM
og kronisk hepatitis screening.
79) En 55 årig mand er kendt med alkoholbetinget levercirrose og hæmokromatose, Genetisk verificeret.
Han har Child Pugh A6 og har netop fået konstateret et hepatocellulært carcinom på 2,5 cm i leveren.
Han tilbydes behandling for dette i form af RFA (radiofrekvensablation).
Han er bekymret for familien (han har 3 børn), da han har en genetisk betinget sygdom. Hvad vil du
anbefale familiemedlemmerne?
A. De bør bede om at få foretaget en leverbiopsi
B. De kan opsøge egen læge og bede om måling af ferritin og transferrinmætning. Er
disse forhøjede kan man viderehenvise til genetisk undersøgelse.
C. De skal viderehenvises direkte til genetisk rådgivning.
D. Indledningsvist kan de blive henvist til ultralydscanning via egen læge.
E. Der er ingen grund til bekymring. Sygdommen er autosomal recessiv og kræver genetisk
disposition fra begge forældre. Da forekomsten er meget lav, vil sandsynligheden for
sygdommen hos børnene være ekstremt lille.
79) En 55 årig mand er kendt med alkoholbetinget levercirrose og hæmokromatose, Genetisk verificeret.
Han har Child Pugh A6 og har netop fået konstateret et hepatocellulært carcinom på 2,5 cm i leveren.
Han tilbydes behandling for dette i form af RFA (radiofrekvensablation).
Han er bekymret for familien (han har 3 børn), da han har en genetisk betinget sygdom. Hvad vil du
anbefale familiemedlemmerne?
A. De bør bede om at få foretaget en leverbiopsi
*B. De kan opsøge egen læge og bede om måling af ferritin og transferrinmætning. Er
disse forhøjede kan man viderehenvise til genetisk undersøgelse.
C. De skal viderehenvises direkte til genetisk rådgivning.
D. Indledningsvist kan de blive henvist til ultralydscanning via egen læge.
E. Der er ingen grund til bekymring. Sygdommen er autosomal recessiv og kræver genetisk
disposition fra begge forældre. Da forekomsten er meget lav, vil sandsynligheden for
sygdommen hos børnene være ekstremt lille.
80) En 55 åring kvinde, tidligere rask, henvises fra egen læge med ” leverpåvirkning”. Du beslutter dig for at
indlægge patienten m.h.p på en hurtig biopsi af leveren, for at afklare diagnosen.
Hvilke blodprøver vægter højest i den beslutning?
A: INR 1,7 , Bilirubin 45 umol/L og ferritin på 2400 ug/l
B: INR 1,3 og ASAT på 1300 U/L
C: Ferritin 2400 ug/l og Hæmoglobin 6,7 mmol/l
D: IgG 14,1 g/L, IgA 2,9 g/L og albumin på 33 g/L
E: ALAT 259 U/L , BASP 130 U/L og GGT 1300 U/L
80) En 55 åring kvinde, tidligere rask, henvises fra egen læge med ” leverpåvirkning”. Du beslutter dig for at
indlægge patienten m.h.p på en hurtig biopsi af leveren, for at afklare diagnosen.
Hvilke blodprøver vægter højest i den beslutning?
*A: INR 1,7 , Bilirubin 45 umol/L og ferritin på 2400 ug/l
B: INR 1,3 og ASAT på 1300 U/L
C: Ferritin 2400 ug/l og Hæmoglobin 6,7 mmol/l
D: IgG 14,1 g/L, IgA 2,9 g/L og albumin på 33 g/L
E: ALAT 259 U/L , BASP 130 U/L og GGT 1300 U/L
