K3 fra e21 reeksamen Flashcards
(128 cards)
En 47-årig lettere overvægtig kvinde har gennem flere år haft timer varende anfald af smerter under højre kurvatur med udstråling til højre skulder. Aldrig icterus eller ekskretmisfarvning. For 21 og 18 år siden sectio. Appendectomeret som 15-årig. Hendes far er opereret for sigmoideumcancer. Hun har gennem nogle år hafthalsbrand behandlet med Pantoprazol. Hun indlægges nu med 17 timer varende, retpludseligt indsættende stærke epigastriske smerter og efterhånden også ublodige opkastninger. Hun er træt og mat med beskeden diurese.Vægten har det seneste år været let stigende. Der er tendens til obstipation. Hun ryger 10 cigaretter dagligt og indtager mindre end 3 genstande alkohol ugentligt.BT 115/45, puls 88, temp 38,1 oC, RF 22.Abdomen er blødt, men medudtalt ømhed i epigastriet og uden udfyldninger. Frie brokporte.
B-Hb 8,2mM (7-10), B-Leuko 12,3 x 109/l (3-10), P-CRP 123 mg/l (<6), P-Bas fosfatase 110 U/l (45-105), P-ALAT 245 U/l (45-65), P-Bilirubin 35 μM (<20), P-Amylase 1234 U/l 45-65).
A. Angiv de tre mest sandsynlige diagnoser i prioriteret rækkefølge(max 30 ord)
Galdestenspankreatit (evt. blot pankreatit), choledocholithiasis, ileus.
En 47-årig lettere overvægtig kvinde har gennem flere år haft timer varende anfald af smerter under højre kurvatur med udstråling til højre skulder. Aldrig icterus eller ekskretmisfarvning. For 21 og 18 år siden sectio. Appendectomeret som 15-årig. Hendes far er opereret for sigmoideumcancer. Hun har gennem nogle år hafthalsbrand behandlet med Pantoprazol. Hun indlægges nu med 17 timer varende, retpludseligt indsættende stærke epigastriske smerter og efterhånden også ublodige opkastninger. Hun er træt og mat med beskeden diurese.Vægten har det seneste år været let stigende. Der er tendens til obstipation. Hun ryger 10 cigaretter dagligt og indtager mindre end 3 genstande alkohol ugentligt.BT 115/45, puls 88, temp 38,1 oC, RF 22.Abdomen er blødt, men medudtalt ømhed i epigastriet og uden udfyldninger. Frie brokporte.
B-Hb 8,2mM (7-10), B-Leuko 12,3 x 109/l (3-10), P-CRP 123 mg/l (<6), P-Bas fosfatase 110 U/l (45-105), P-ALAT 245 U/l (45-65), P-Bilirubin 35 μM (<20), P-Amylase 1234 U/l 45-65).
B. Angiv 6 supplerende biokemiske analyser(max 30 ord)
P-Kreatinin, P-Na, P-K, P-Ca2+, P/B-Glukose, a-pkt, bloddyrkninger.
En 47-årig lettere overvægtig kvinde har gennem flere år haft timer varende anfald af smerter under højre kurvatur med udstråling til højre skulder. Aldrig icterus eller ekskretmisfarvning. For 21 og 18 år siden sectio. Appendectomeret som 15-årig. Hendes far er opereret for sigmoideumcancer. Hun har gennem nogle år hafthalsbrand behandlet med Pantoprazol. Hun indlægges nu med 17 timer varende, retpludseligt indsættende stærke epigastriske smerter og efterhånden også ublodige opkastninger. Hun er træt og mat med beskeden diurese.Vægten har det seneste år været let stigende. Der er tendens til obstipation. Hun ryger 10 cigaretter dagligt og indtager mindre end 3 genstande alkohol ugentligt.BT 115/45, puls 88, temp 38,1 oC, RF 22.Abdomen er blødt, men medudtalt ømhed i epigastriet og uden udfyldninger. Frie brokporte.
B-Hb 8,2mM (7-10), B-Leuko 12,3 x 109/l (3-10), P-CRP 123 mg/l (<6), P-Bas fosfatase 110 U/l (45-105), P-ALAT 245 U/l (45-65), P-Bilirubin 35 μM (<20), P-Amylase 1234 U/l 45-65).
C. Angiv supplerende billeddiagnostik(max 30 ord)
CT af abdomen, UL af galdeveje.
En 47-årig lettere overvægtig kvinde har gennem flere år haft timer varende anfald af smerter under højre kurvatur med udstråling til højre skulder. Aldrig icterus eller ekskretmisfarvning. For 21 og 18 år siden sectio. Appendectomeret som 15-årig. Hendes far er opereret for sigmoideumcancer. Hun har gennem nogle år hafthalsbrand behandlet med Pantoprazol. Hun indlægges nu med 17 timer varende, retpludseligt indsættende stærke epigastriske smerter og efterhånden også ublodige opkastninger. Hun er træt og mat med beskeden diurese.Vægten har det seneste år været let stigende. Der er tendens til obstipation. Hun ryger 10 cigaretter dagligt og indtager mindre end 3 genstande alkohol ugentligt.BT 115/45, puls 88, temp 38,1 oC, RF 22.Abdomen er blødt, men medudtalt ømhed i epigastriet og uden udfyldninger. Frie brokporte.
B-Hb 8,2mM (7-10), B-Leuko 12,3 x 109/l (3-10), P-CRP 123 mg/l (<6), P-Bas fosfatase 110 U/l (45-105), P-ALAT 245 U/l (45-65), P-Bilirubin 35 μM (<20), P-Amylase 1234 U/l 45-65).
D. Skitser den initiale behandling og monitoreringen heraf(max 30 ord)for den diagnose dufinder mest sandsynlig.
Væsketerapi og parenterale analgetika. Diurese, BT og puls. Kontrol af væsketal.
En 47-årig lettere overvægtig kvinde har gennem flere år haft timer varende anfald af smerter under højre kurvatur med udstråling til højre skulder. Aldrig icterus eller ekskretmisfarvning. For 21 og 18 år siden sectio. Appendectomeret som 15-årig. Hendes far er opereret for sigmoideumcancer. Hun har gennem nogle år hafthalsbrand behandlet med Pantoprazol. Hun indlægges nu med 17 timer varende, retpludseligt indsættende stærke epigastriske smerter og efterhånden også ublodige opkastninger. Hun er træt og mat med beskeden diurese.Vægten har det seneste år været let stigende. Der er tendens til obstipation. Hun ryger 10 cigaretter dagligt og indtager mindre end 3 genstande alkohol ugentligt.BT 115/45, puls 88, temp 38,1 oC, RF 22.Abdomen er blødt, men medudtalt ømhed i epigastriet og uden udfyldninger. Frie brokporte.
B-Hb 8,2mM (7-10), B-Leuko 12,3 x 109/l (3-10), P-CRP 123 mg/l (<6), P-Bas fosfatase 110 U/l (45-105), P-ALAT 245 U/l (45-65), P-Bilirubin 35 μM (<20), P-Amylase 1234 U/l 45-65).
E. Angiv evt. senere behandlinger (max 30 ord), for den diagnose du finder mest sandsynlig.
Cholecystectomi evt forudgået af ERCP med stenfjernelse.
I Mave/Tarm Medicinsk Ambulatorium konsulteres du af en 34 årig mand. Bortset fra en operation for blindtarmsbetændelse i barndommen har han i det væsentlige været rask.
Igennem de sidste 3-4 mdr. har der været jævnt tiltagende borende smerter i højre fossa iliaca. Undertiden ledsaget af lettere rygsmerter. Afføringen har været lidt løsere end vanligt med defækationsfrekvens 3-4 gange dagligt, men der har ikke været natlig afføring og der er ikke observeret blod i afføringen. Patienten kan undertiden vågne om natten grundet mavesmerterne. Appetitten nok lidt dårligere end vanligt og der har været en vægttab på ca. 3 kg igennem de sidste to måneder. Der har ikke været opkastninger og heller ikke feber. Patienten fortæller at hans morfar i ungdommen er opereret ”for noget tarmslyng”. Kan ikke præciseres nærmere.
Ved objektiv undersøgelse vurderer du patienten til at være i god almen tilstand med normal ernæringstilstand, højde 185 cm og vægt 81 kg. Ved palpation af abdomen lettere direkte ømhed i højre fossa iliaca. Du er usikker på hvorvidt der er en udfyldning.
Der foreligger følgende prøvesvar:
Hæmoglobin 7,7 mmol/l (reference 8,3-10,5 mmol/l). CRP 32 mg/l (reference<5 mg/l). Leukocytter 12 10E9/l (reference 3,50-8,80 10E9/l). Fæces calprotectin 330 mg/kg (reference<50 mg/kg)
A: Hvad anser du ud fra de foreliggende oplysninger at være den mest sandsynlige diagnose? Argumenter kort for hvorfor (max 50 ord)
A. Crohn´s sygdom er den mest sandsynlige diagnose. Dette baseret på patientens alder, mulige familiære disposition, symptomernes karakter og understøttet af fund af anæmi og påvirket CRP, leukocytose og forhøjet calprotectin.
I Mave/Tarm Medicinsk Ambulatorium konsulteres du af en 34 årig mand. Bortset fra en operation for blindtarmsbetændelse i barndommen har han i det væsentlige været rask.
Igennem de sidste 3-4 mdr. har der været jævnt tiltagende borende smerter i højre fossa iliaca. Undertiden ledsaget af lettere rygsmerter. Afføringen har været lidt løsere end vanligt med defækationsfrekvens 3-4 gange dagligt, men der har ikke været natlig afføring og der er ikke observeret blod i afføringen. Patienten kan undertiden vågne om natten grundet mavesmerterne. Appetitten nok lidt dårligere end vanligt og der har været en vægttab på ca. 3 kg igennem de sidste to måneder. Der har ikke været opkastninger og heller ikke feber. Patienten fortæller at hans morfar i ungdommen er opereret ”for noget tarmslyng”. Kan ikke præciseres nærmere.
Ved objektiv undersøgelse vurderer du patienten til at være i god almen tilstand med normal ernæringstilstand, højde 185 cm og vægt 81 kg. Ved palpation af abdomen lettere direkte ømhed i højre fossa iliaca. Du er usikker på hvorvidt der er en udfyldning.
Der foreligger følgende prøvesvar:
Hæmoglobin 7,7 mmol/l (reference 8,3-10,5 mmol/l). CRP 32 mg/l (reference<5 mg/l). Leukocytter 12 10E9/l (reference 3,50-8,80 10E9/l). Fæces calprotectin 330 mg/kg (reference<50 mg/kg)
B: Hvilke supplerende blod- og eventuelt fæcesprøver kunne være hensigtsmæssige? (max 20 ord)
B. Da der er nedsat hæmoglobin vil anæmiudredning være relevant. Eventuelt supplerende fæces prøve for tarmpatogene.
I Mave/Tarm Medicinsk Ambulatorium konsulteres du af en 34 årig mand. Bortset fra en operation for blindtarmsbetændelse i barndommen har han i det væsentlige været rask.
Igennem de sidste 3-4 mdr. har der været jævnt tiltagende borende smerter i højre fossa iliaca. Undertiden ledsaget af lettere rygsmerter. Afføringen har været lidt løsere end vanligt med defækationsfrekvens 3-4 gange dagligt, men der har ikke været natlig afføring og der er ikke observeret blod i afføringen. Patienten kan undertiden vågne om natten grundet mavesmerterne. Appetitten nok lidt dårligere end vanligt og der har været en vægttab på ca. 3 kg igennem de sidste to måneder. Der har ikke været opkastninger og heller ikke feber. Patienten fortæller at hans morfar i ungdommen er opereret ”for noget tarmslyng”. Kan ikke præciseres nærmere.
Ved objektiv undersøgelse vurderer du patienten til at være i god almen tilstand med normal ernæringstilstand, højde 185 cm og vægt 81 kg. Ved palpation af abdomen lettere direkte ømhed i højre fossa iliaca. Du er usikker på hvorvidt der er en udfyldning.
Der foreligger følgende prøvesvar:
Hæmoglobin 7,7 mmol/l (reference 8,3-10,5 mmol/l). CRP 32 mg/l (reference<5 mg/l). Leukocytter 12 10E9/l (reference 3,50-8,80 10E9/l). Fæces calprotectin 330 mg/kg (reference<50 mg/kg)
C: Hvilke undersøgelser kunne være relevante for at komme diagnosen nærmere og i hvilken rækkefølge vil du foreslå at de foretages? (max 40 ord)
C. Ileokoloskopi evt suppleret med tyndtarmsundersøgelse i form af MR af tyndtarmen eller kapselendoskopi vil være relevant. Ileokoloskopi må anses for at være den primære undersøgelse. Eventuelt supplerende UL scanning af abdomen og/eller CT scanning.
Du er reservelæge i en akutmodtagelse. Du tilser en 37-årig i øvrigt rask kvinde, som gennem de sidste to døgn har fået tiltagende smerter under højre ribbenskurvatur. For et par år siden havde hun lignende symptomer, men de svandt spontant efter nogle timer. Ved objektiv undersøgelse er patienten relativt upåvirket med direkte ømhed ved palpation i højre øvre kvadrant.
Du bemærker ingen indirekte ømhed eller slipømhed. Temperatur er 38,2 0C, puls 72, BT 120/80 mmHg.
A: Hvad tror du, patienten fejler? Anfør kun én diagnose (max 20 ord)
A. Hvad tror du, patienten fejler? Anfør kun en diagnose.
Akut cholecystitis (galdeblærebetændelse godtages også som korrekt svar)
Du er reservelæge i en akutmodtagelse. Du tilser en 37-årig i øvrigt rask kvinde, som gennem de sidste to døgn har fået tiltagende smerter under højre ribbenskurvatur. For et par år siden havde hun lignende symptomer, men de svandt spontant efter nogle timer. Ved objektiv undersøgelse er patienten relativt upåvirket med direkte ømhed ved palpation i højre øvre kvadrant.
Du bemærker ingen indirekte ømhed eller slipømhed. Temperatur er 38,2 0C, puls 72, BT 120/80 mmHg.
C: Hvilke blodprøver kunne være relevant hos denne patient? Anfør 5-10 analyser (max 30 ord)
C. Hvilken blodprøver kunne være relevant hos denne patient? Anfør 5-10 analyser.
Følgende fem skal nævnes blandt svarene: Leukocytter, C-reaktivt protein, bilirubin, basiske fosfataser, ALAT/GGT og amylase.
Du er reservelæge i en akutmodtagelse. Du tilser en 37-årig i øvrigt rask kvinde, som gennem de sidste to døgn har fået tiltagende smerter under højre ribbenskurvatur. For et par år siden havde hun lignende symptomer, men de svandt spontant efter nogle timer. Ved objektiv undersøgelse er patienten relativt upåvirket med direkte ømhed ved palpation i højre øvre kvadrant.
Du bemærker ingen indirekte ømhed eller slipømhed. Temperatur er 38,2 0C, puls 72, BT 120/80 mmHg.
B: Hvordan vil du komme din tentative diagnose nærmere? Anfør hvilken undersøgelse du vil henvise patienten til (max 30 ord)
B. Hvordan vil du komme din tentative diagnose nærmere? Anfør hvilken undersøgelse du vil henvise patienten.
Ultralydsskanning (UL) over abdomen. CT-skanning over abdomen accepteres også som korrekt svar.
Du er reservelæge i en akutmodtagelse. Du tilser en 37-årig i øvrigt rask kvinde, som gennem de sidste to døgn har fået tiltagende smerter under højre ribbenskurvatur. For et par år siden havde hun lignende symptomer, men de svandt spontant efter nogle timer. Ved objektiv undersøgelse er patienten relativt upåvirket med direkte ømhed ved palpation i højre øvre kvadrant.
Du bemærker ingen indirekte ømhed eller slipømhed. Temperatur er 38,2 0C, puls 72, BT 120/80 mmHg.
D: Hvad er behandlingen for den sygdom patienten fejler? (max 30 ord)
D. Hvad er behandlingen for den sygdom patienten fejler?
Akut cholecystektomi (operation og fjernelse af galdeblæren accepteres også som rigtigt svar).
Du er praktiserende læge.
En mor henvender sig grundet bekymring for hendes 5-årige datter. Pigen har tidligere været renlig, men er begyndt at tisse i sengen om natten og har ligeledes uheld om dagen. Mor oplyser, at pigen drikker mere end rigeligt, også om natten og hun har hyppigt vandladning. Mor har prøvet at begrænse pigens væskeindtag, men hun er udtalt tørstig. Særligt gennem de sidste 14 dage.
Pigen har på det seneste været lidt mere træt end vanligt og har tabt sig en smule, men virker ellers sund og rask.
A: Hvilken diagnose er ud fra symptomerne den mest sandsynlige? Nævn kun én diagnose (Max 10 ord)
A. Diabetes type 1
Du er praktiserende læge.
En mor henvender sig grundet bekymring for hendes 5-årige datter. Pigen har tidligere været renlig, men er begyndt at tisse i sengen om natten og har ligeledes uheld om dagen. Mor oplyser, at pigen drikker mere end rigeligt, også om natten og hun har hyppigt vandladning. Mor har prøvet at begrænse pigens væskeindtag, men hun er udtalt tørstig. Særligt gennem de sidste 14 dage.
Pigen har på det seneste været lidt mere træt end vanligt og har tabt sig en smule, men virker ellers sund og rask.
B: Hvilken undersøgelse og tiltag bør foretages i praksis? (Max 10 ord)
B. Måling af blodsukker og herefter AKUT indlæggelse på børneafdelingen.
HbA1C måling har ingen plads i den akutte diagnostik ved børn, hvor type 1 diabetes er langt hyppigere end andre diabetes former. Urinstix kan bruges differentialdiagnostisk i forhold til cystit, men et forhøjet BS vil give diagnosen og derefter bør der ikke udredes for ydereliger i praksis.
Du er praktiserende læge.
En mor henvender sig grundet bekymring for hendes 5-årige datter. Pigen har tidligere været renlig, men er begyndt at tisse i sengen om natten og har ligeledes uheld om dagen. Mor oplyser, at pigen drikker mere end rigeligt, også om natten og hun har hyppigt vandladning. Mor har prøvet at begrænse pigens væskeindtag, men hun er udtalt tørstig. Særligt gennem de sidste 14 dage.
Pigen har på det seneste været lidt mere træt end vanligt og har tabt sig en smule, men virker ellers sund og rask.
C: Pigen indlægges og to potentielle behandlingsregimer kan ud fra diagnosen iværksættes.
Hvilken diagnostisk undersøgelse er det, der afgør om man anvender det ene behandlingsregime frem for det andet? (max 10 ord)
C. Syrebase ved indlæggelsen vil afklare om patienten har normal syre/base status eller let, moderat eller svær ketoacidose
Du er praktiserende læge.
En mor henvender sig grundet bekymring for hendes 5-årige datter. Pigen har tidligere været renlig, men er begyndt at tisse i sengen om natten og har ligeledes uheld om dagen. Mor oplyser, at pigen drikker mere end rigeligt, også om natten og hun har hyppigt vandladning. Mor har prøvet at begrænse pigens væskeindtag, men hun er udtalt tørstig. Særligt gennem de sidste 14 dage.
Pigen har på det seneste været lidt mere træt end vanligt og har tabt sig en smule, men virker ellers sund og rask.
D: Skitser kort principperne i de to behandlingsregimer (max 70 ord)
D. Ved let ketoacidose: opstartes pen behandling efter bolus/basalprincippet. Således opstartes med langtidsvirkende insulin fordelt på 2 doser (ex. Levemir) og korttidsvirkende insulin (ex. Novo rapid) ved måltider og ved højt BS. Således anvendes kulhydratratio og insulinfølsomhed til udregning af insulindosis.
Ved moderat/ svær ketoacidose: Intravenøs væskebehandling (isoton natriumklorid) opstartes straks. Efter 2 timer tillægges insulindrop. Kalium tilsættes nu til infusionsvæsken. Bikarbonat har sjældent plads i behandlingen af ketoacidose ved børn)
Beskriv princippet bag undersøgelsen thyroideaskintigrafi og beskriv indikationerne for undersøgelsen (max 40 ord)
(svar: semikvantitativ mål for follikelcellernes evne til at optage jod, indikationer: Udredning af struma, mistanke om thyroideacancer, mistanke om thyroidit, hyperthyreose, forud for evt radioaktiv jodbehandling)
Beskriv de typiske fund ved en thyroideasscintigrafi ved følgende tilstande (max. 60 ord)
Toksisk multinodøs struma.
Thyroideacancer.
Graves thyreotoksikose.
Subakut thyroidit.
Toksisk multinodøs struma:
(Svar: Vekslende høj og lav aktivitet i en ofte forstørret glandula thyroidea)
Thyroideacancer:
(Svar: Et område uden aktivitet (uden optagelse af jod) (koldt område) omgivet af normalt thyroideavæv)
Graves thyreotoksikose:
(Svar: Diffus god / normal aktivitet eller optagelse af jod)
Subakut thyroidit
(Svar: Lav eller manglende optagelse i en eller begge thyroidealapper)
En 64-årig tidligere generelt rask kvinde henvender sig i din praksis pga. et par måneder varende træthed og abdominalt ubehag. Nok ikke egentlige smerter, men det kan trykke lidt nedadtil i højre side. Har måske tabt sig lidt.
A. Hvilke anamnestiske oplysninger vil du spørge patienten om for at belyse tilstanden yderligere, og hvilke parakliniske undersøgelser vil du foretage i almen praksis? (50 ord)
Du beslutter dig for at henvise til koloskopi i pakkeforløb for at udelukke tarmkræft.
Det gør hende meget bange, og hun spørger dig om din vurdering af sandsynligheden for at det kan være tarmkræft.
B. Hvad vil du sige til hende? Ca. hvor stor er sandsynligheden? (højst 60 ord)
Patienten bliver koloskoperet, og man finder en vægstillet medaljonformet tumor i colon ascendens. Biopsier viser adenokarcinom. CT-skanning viser ingen tegn på spredning af sygdommen.
C. Hvilken behandling synes du patienten bør tilbydes og hvad er den alvorligste kirurgiske komplikation til denne? Er det nødvendigt med stomi? (højst 50 ord)
A. Jeg vil spørge til
* Andre cancertilfælde i familien – genetisk disposition
* Konsistens og udseende af afføring, samt ændringer heri
* Synligt blod på afføringen
* Øvre dyspepsi
* Rejseanamnese
Jeg vil tage blodprøve m.h.p. anæmi og i givet fald kvalificere denne nærmere.
B. Dine gener er ret uspecifikke (kan være lidt af hvert), men hos en tidligere rask kvinde i din alder bør man være på vagt ved den slags klager. På baggrund af det, du fortæller, bør man undersøge for tarmkræft, men man finder faktisk tarmkræft hos under 10 % af dem, der bliver henvist i din situation.
C. Patienten bør tilbydes højresidig hemikolektomi. Hyppigste komplikation er anastomoselækage. Stomi er i udgangspunktet ikke nødvendig, men kan komme på tale ved uventede problemer under operationen eller ved anastomoselækage. Samlet set er risikoen for at ende med en stomi under 5 %.
Du er praktiserende læge, og ser for første gang en 63-årig overvægtig (BMI 27) mand, som fik konstateret type 2 diabetes for 6 måneder siden. Hans HbA1c var dengang 49 mmol/mol. Han ønskede, at hans diabetes udelukkende skulle behandles med livsstilsintervention. På trods af mere end 150 minutters fysisk aktivitet om ugen, kostomlægning og et vægttab på 3 kg, føler han sig mere og mere træt, tisser mere og er mere tørstig. Du konstaterer, at hans HbA1c er steget til 70 mmol/mol, blodtrykket er på 170/100 og LDL kolesterol er steget til 3,2 mmol/l. Samtidigt får han målt forhøjet urin kreatinin/albumin ratio svarende til mikroalbuminuri, mens nyrefunktionen vurderet ud fra eGFR er normal. Han har tidligere haft et lille myokardieinfarkt og får 20 mg Atorvastatin.
A: Hvordan skal patientens hyperglykæmi behandles fremover? Hvilket glukosesænkende præparat vil du starte som førstevalg, hvorfor, hvordan og i hvilken maximal dosis? Hvad er behandlingsmålet? Hvilket glukosesænkende præparat vil du starte som andet-valg og med hvilken begrundelse (max. 60 ord)
A. Patienten skal fortsætte med livsstilsintervention, men samtidigt også behandles med glukosesænkende præparater. Førstevalg er metformin, startende med 500 mg daglig og hurtig optitrering til 1 gram x 2 dgl, hvis han kan tåle det. Behandlingsmålet er HbA1c < 53 mmol/mol. Andetvalg er SGLT-2 hæmmer, primært fordi han tidligere har haft myokardieinfarkt, men også pga mulig mikroalbuminuri. Samtidigt er han ikke særlig overvægtig.
Du er praktiserende læge, og ser for første gang en 63-årig overvægtig (BMI 27) mand, som fik konstateret type 2 diabetes for 6 måneder siden. Hans HbA1c var dengang 49 mmol/mol. Han ønskede, at hans diabetes udelukkende skulle behandles med livsstilsintervention. På trods af mere end 150 minutters fysisk aktivitet om ugen, kostomlægning og et vægttab på 3 kg, føler han sig mere og mere træt, tisser mere og er mere tørstig. Du konstaterer, at hans HbA1c er steget til 70 mmol/mol, blodtrykket er på 170/100 og LDL kolesterol er steget til 3,2 mmol/l. Samtidigt får han målt forhøjet urin kreatinin/albumin ratio svarende til mikroalbuminuri, mens nyrefunktionen vurderet ud fra eGFR er normal. Han har tidligere haft et lille myokardieinfarkt og får 20 mg Atorvastatin.
B: Hvilke blodprøver vil du bestille, hvis du er i tvivl om han har en type 2 diabetes eller måske kunne have en langsomt udviklende type 1 diabetes også kaldet LADA? Hvilke svar vil fortælle dig, at det kunne være LADA? (max. 30 ord)
B. Måling af GAD-antistoffer og faste C-peptid eller C-peptid under et måltid. Hvis patienten er positiv for GAD-antistoffer og faste C-peptid er lavt i normalområdet (400-1600 pmol), har han sandsynligvis LADA.
Du er praktiserende læge, og ser for første gang en 63-årig overvægtig (BMI 27) mand, som fik konstateret type 2 diabetes for 6 måneder siden. Hans HbA1c var dengang 49 mmol/mol. Han ønskede, at hans diabetes udelukkende skulle behandles med livsstilsintervention. På trods af mere end 150 minutters fysisk aktivitet om ugen, kostomlægning og et vægttab på 3 kg, føler han sig mere og mere træt, tisser mere og er mere tørstig. Du konstaterer, at hans HbA1c er steget til 70 mmol/mol, blodtrykket er på 170/100 og LDL kolesterol er steget til 3,2 mmol/l. Samtidigt får han målt forhøjet urin kreatinin/albumin ratio svarende til mikroalbuminuri, mens nyrefunktionen vurderet ud fra eGFR er normal. Han har tidligere haft et lille myokardieinfarkt og får 20 mg Atorvastatin.
C: Forhøjet BT og mikroalbuminuri bekræftes ved gentagende målinger. Hvordan vil du håndtere patientens forhøjede blodtryk og mikroalbuminuri? (max 40 ord)
C. Hypertension skal bekræftes enten ved gentagne målinger eller ved hjemmeblodtryksmåling. Hvis hypertension bekræftes opstartes behandling med antihypertensivt præparat som samtidigt er nyrebeskyttende – dvs ACE-hæmmer eller AT2-blokker. Mikroalbuminuri skal bekræftes ved en ny måling og urinvejsinfektion skal udelukkes. Hvis der fortsat er mikroalbuminuri skal der opstartes behandling med nyrebeskyttende medicin i form ACE-hæmmer eller AT2-blokker, også selvom det viser sig at han ikke har hypertension.
Du er praktiserende læge, og ser for første gang en 63-årig overvægtig (BMI 27) mand, som fik konstateret type 2 diabetes for 6 måneder siden. Hans HbA1c var dengang 49 mmol/mol. Han ønskede, at hans diabetes udelukkende skulle behandles med livsstilsintervention. På trods af mere end 150 minutters fysisk aktivitet om ugen, kostomlægning og et vægttab på 3 kg, føler han sig mere og mere træt, tisser mere og er mere tørstig. Du konstaterer, at hans HbA1c er steget til 70 mmol/mol, blodtrykket er på 170/100 og LDL kolesterol er steget til 3,2 mmol/l. Samtidigt får han målt forhøjet urin kreatinin/albumin ratio svarende til mikroalbuminuri, mens nyrefunktionen vurderet ud fra eGFR er normal. Han har tidligere haft et lille myokardieinfarkt og får 20 mg Atorvastatin.
D: Hvilke overvejelser har du omkring patientens forhøjede kolesterol, og vil du ændre behandlingen? (max 40 ord)
D. Hvis LDL tidligere har været velreguleret kan den aktuelle stigning skyldes den udtalte hyperglykæmi. Men da denne patient har iskæmisk hjertesygdom, er den anbefalede grænse for LDL < 1,4 mmol/l, og det kan kun opnås ved øgning i den aktuelle dosis til mindst 40 mg og på sigt måske 80 mg. Hvis det ikke er nok, eller patienten ikke kan tåle en højere dosis statin, kan der tillægges Ezetimibe 10 mg. Hvis LDL stadig ikke kan komme under 2,6 mmol/l, kan patienten henvises til behandling med PCSK9-hæmmer.
En 72-årig kvinde indlægges akut på grund af et døgns varende akutte mavesmerter og opkastninger. Tidligere som 42-årig åben hysterektomi på grund af kraftige blødninger forårsaget af store fibromer. Ellers rask. Akut CT-skanning viser:
Dilaterede og væskefyldte tyndtarmsslynger og meget sparsom luft i de kolonsegmenter, der kan ses. Lever uden forandringer.
Hvad fejler patienten? (max 30 ord)
Hvad er behandlingen? (max 30 ord)
Mekanisk tyndtarmsileus mest sandsynligt forårsaget af peritoneale adhærencer.
Akut operation.