Kap 1: teori og metode Flashcards
(17 cards)
- Hvad er problemformuleringen?
Hvordan påvirker EU’s sanktioner mod Rusland og Belarus medlemslandenes forpligtelser til at nå
interne klimamål i henhold til EU-lovgivningen, og hvilken rolle spiller sanktionerne i forhold til
energiuafhængighed og den grønne omstilling i overensstemmelse med EU-retten?
Hvordan har EU’s sanktioner mod Rusland påvirket medlemsstaternes mulighed for at nå klimamålene?
Negativt: Øget brug af kul, undtagelser uden klimakrav.
Positivt: Højere energipriser og forsyningskrise skaber incitament til VE og energiuafhængighed.
Effekten afhænger af EU’s styring og krav til medlemsstater.
Hvilken juridisk metode anvendes i specialet?
Juridisk: retsdogmatisk metode og retskildelæren, for at vurdere de lega lata og de lega feranda
Hvilken økonomi teori anvendes i specialet?
Neoklassisk økonomisk analyse, spilteori, P&A teori, industriøkonomi
Overordnet metode?
Tværfaglig, teoretisk deduktiv metode uden hypoteser
Hvilken niveau laves analysen på, og hvordan?
Mesoniveau indenfor EU’s institutioner og medlemsstater som aktører. Ikke individer (mikro) eller hele økonomier (makro)
Hvad kan være mulige svagheder i den valgte tilgang?
Manglende empirisk forankring og risiko for normativ konklusion uden effekter der kan måles
Hvorfor udelades national ret og mikroøkonomiske analyser? Kunne det gjort det hele mere detaljeret?
Ja, nok, men det fokuseres på EU’s overstatslige rammer, hvor klimamål og sanktionspolitik besluttes. Specialet fokuserer på institutionel adfærd og styringsmekanismer (mesoniveau)
Hvorfor valgte du netop dette emne – og hvordan er det samfundsrelevant?
Emnet forener to aktuelle kriser: energi og klima.
→ Sanktioner mod Rusland har direkte konsekvenser for EU’s grønne omstilling og retlige forpligtelser.
→ Samfundsrelevant fordi det belyser, hvordan krisepolitik kan understøtte eller underminere langsigtede klimamål – og hvad der kræves for at styre det.
Hvorfor er problemformuleringen egnet til tværfaglig analyse?
Den forudsætter både juridisk analyse af retsgrundlag og retlig konflikt, og økonomisk analyse af incitamenter og adfærd under kriseregulering.
Hvordan kombinerer du økonomisk teori og jura – og hvad er styrker og svagheder?
Retten analyserer hvad der må og skal ske, økonomien hvad der kan og vil ske.
→ Styrke: Skaber realistisk vurdering af, hvordan retlige mål påvirkes af aktørers incitamenter.
→ Svaghed: Risiko for, at modeller forenkler kompleks virkelighed; eller at juraens normative karakter udvandes.
Hvorfor anvendes spilteori og PA-teori og ikke fx adfærdsøkonomi?
PA-teorien er stærk til at vise asymmetri og incitamentsproblemer – men jeg kunne også have suppleret med institutionel teori eller Adfærdsøkonomi.
Adfærdsøkonomi er fravalgt for at fokusere på institutionelle og strukturelle forhold – ikke psykologiske eller irrationelle mønstre.
Hvorfor bruger du kritisk retspositivisme og ikke fx retspuralisme?
Kritisk retspositivisme (Tuori) gør det muligt at analysere rettens lag: regler, principper og værdier – relevant i krisesituationer, hvor regler tolkes fleksibelt.
→ Retspuralisme var fravalgt, da fokus er på EU’s interne retskilder, ikke flere samtidige retssystemer (f.eks. folkeret og national ret).
Hvorfor valgte du dette emne, og hvad gør det relevant?
EU’s klimamål presses af kriser som energichok og sanktionspolitik – og dette spændingsfelt er underbelyst i både ret og økonomi.
Hvordan har jeg arbejdet tværfagligt mellem jura og økonomi?
Juraen bruges at afdække de bindende forpligtelser – og økonomi til at forstå adfærdsrespons og incitamentstruktur.
Hvorfor valgte du kritisk retspositivisme som retsteoretisk tilgang?
Den forklarer, hvordan retlige regler formes og fortolkes i en samfundsmæssig kontekst – især relevant i krisesituationer.
Tuori skelner mellem:
Overfladestruktur (regler)
Mellemstruktur (retskultur, principper)
Dybdestruktur (værdier – fx bæredygtighed, solidaritet)
