Kapitel 10 (Impacted teeth)

Question 1

Definer partiel erupteret tand/semiretineret tand.

Answer 1

Tanden er i kommunikation med mundhulen, ligger ofte i det follikulære rum, som er eksponeret for oral mikroflora og er i risiko for infektion.

Question 2

Definer retineret/semiretineret tand.

Answer 2

Tanden er forhindret i at eruptere eller lejret i en ektopisk position. Tanden vil enten være semiretineret eller retineret (helt retineret).

Question 3

Definer retineret tand.

Answer 3

Tanden er fuldt dækket af blødtvæv og muligvis knogle. Tanden er komplet isoleret fra mundhulen og mikrofloraen.

Question 4

Hvilke tænder er ofte retineret/semiretineret, og hvilke kommer næstefter?

Answer 4

8-8 er oftest retineret/semiretineret, herefter kommer 8+8 og 3+3.

Question 5

Hvad kan klinisk indikere mulig tilstedeværelse af en retineret tand?

Answer 5

• Man kan ikke se kronen.
• Der er en let ekspansion af processus alveolaris.
• Afvigelser af tilstødende tænder.
• Forsinket eruption sammenlignet med kontralaterale tænder (eks. 6- er frembrudt men ikke -6).

Question 6

Hvornår skal man undersøge retinerede tænder via røntgen?

Answer 6

• Manglende tænder 6-12 mdr. efter det normale frembrydningstidspunkt.
• Mere end 6 måneder efter at kontralateral tand er frembrudt.
• Symptomer og fund såsom fistel og smerte fra en region.
• Protetik i et tandløs område på processus alveolaris.

Question 7

Hvad bruges og viser røntgenbilleder ved retinerede tænder?

Answer 7

• Lejringen af tænderne.
• Tæthed til andre anatomiske strukturer.
• Radiologiske tegn på sygdom.
• Med til behandlingsplanlægning.
• Radiologisk anvendes periapikale billeder eller panorama.
• Man kan bruge CBCT ved behov for ekstra information.

Question 8

Hvad er behandlingsmulighederne for retineret/semiretineret 8-8, 8+8?

Answer 8

• Komplet kirurgisk fjernelse.
• Delvis kirurgisk fjernelse (dekoronering).
• Ingen behandling.

Question 9

Hvad er behandlingsmulighederne for retineret/semiretineret incisiver, hjørnetænder, præmolarer og molarer (ikke visdomstænder)?

Answer 9

• Fenestration.
• Tilhæftning af ortodontisk trækudstyr.
• Kirurgisk fjernelse.

Question 10

Hvad er indikationerne for at fjerne visdomstænder?

Answer 10

• Patologiske tilstande f.eks. pericoronitis, cyster (ofte follikulære), tumorer.
• Caries.
• Parodontal sygdom.
• Resorption på tilstødende tænder.

Question 11

Hvad er pericoronitis?

Answer 11

Inflammation af blødtvævet, som dækker kronen på en retineret/semiretineret tand.
Orale bakterier fra saliva kommer ind i det follikulære rum og infektionen skaber en inflammatorisk reaktion.
Pericoronitis kommer oftest på semiretinerede tænder, som er vertikalt lejret med noget af okklusalniveauet på niveau med 7’eren.
Pericoronitis kan være akut eller kronisk. Kronisk pericoronitis med en lav grad kan være uden symptomer. Vedvarende drænage sænker symptomerne. Forværring kan dog ske. Meget svær akut pericoronitis, som medfører ekstraoral hævelse, trismus og dysfagi skal have behandling, før tanden fjernes.

Question 12

Hvordan behandles pericoronitis?

Answer 12

Standard infektionsbehandling, incision og drænage er første behandlingsvalg.
Hvis feber og generelle symptomer, eller hvis abscessen ikke er tilgængelig for incision, her kan man give systematisk antibiotika. Førstevalg her er kombination af fenoxymethylpenicillin og metronidazol.

Question 13

Hvornår anbefales det at fjerne en retineret/semiretineret tand profylaktisk, og hvornår anbefales det ikke?

Answer 13

• Hvis tanden er sund og rask, skal man ikke fjerne den.
• Hvis tanden er semiretineret, anbefales det at fjerne tænderne, inden man er 25 år, da disse ellers senere hen kan give problemer. Komplikationer ved kirurgisk fjernelse stiger med alderen.
• Fjernelse er ikke anbefalet ved retineret tænder uden symptomer og uden fund på patologi.

Question 14

Hvad er de mulige konsekvenser ved at lade en semiretineret tand blive uden behandling?

Answer 14

• Pericoronitis (ofte)
• Parodontal sygdom på tilstødende tænder eller hele tandsættet (ofte)
• Caries i 3. molar eller tilstødende tænder (ofte)
• Resorption af tilstødende tænder (sjælden)
• Udvikling af cyste (sjælden)
• Tumor (sjælden)

Question 15

Hvornår vil man profylaktisk fjerne retineret/semiretineret tænder ved patienter med kirurgiske eller medicinske tilstande?

Answer 15

• Tænder i frakturlinjen?
• Før en bestemt ortognatisk procedure (justere og korrigere kæbe og ansigt).
• Som donortand til autotransplantation.
• I forbindelse med resektionskirurgi.
• Før stråleterapi ved cancer i hoved-hals regionen.
• Før organtransplantation.
• Før immunsuppresion/kemoterapi.
• Før behandling med knogleresorptions-inhibitorer.

Question 16

Anbefales profylaktisk fjernelse af tandkim?

Answer 16

Nej, dette sker når man er 10-15 år, men anbefales IKKE.

Question 17

Hvilke behandlingsmuligheder er der for kirurgisk behandling af retineret/semiretineret teeth?

Answer 17

• Ortodontisk behandling: tilhæftning eller fenestration.
• Koronektomi (dekoronering).
• Komplet kirurgisk fjernelse.

Question 18

Hvordan tages valget mellem koronektomi og komplet fjernelse af retineret/semiretineret tand i UK?

Answer 18

Afhænger af relation til nerven i underkæben. Dette identiferes via røntgen. Man skal have to røntgenbilleder med forskellig vinkling, for at afgøre om der er risiko for at skade nerven. CBCT kan bruges til at undersøge, hvor tæt på nerven, tanden er.

Question 19

Hvordan kan 3. molar i UK være vinklet?

Answer 19

Mesioverteret, vertikalt, horisontalt eller distoverteret.

Question 20

Hvad bygger en vurdering af præoperativ sværhedsgrad på?

Answer 20

Gode billeder, viden af intraoperative sværheder og komplikationer, overvejelse til tilstødende strukturer såsom nerver, sinus, kar, tænder og et realistisk billede af sine egne kirurgiske færdigheder. Derudover vinklingen af tanden.

Question 21

Hvad skal der ske præoperativt for patienten, og hvad skal der vurderes at give til patienten?

Answer 21

Patienten informeres om proceduren, mulige eftersmerter og hævelser, samt komplikationer. Patienten accepterer ofte lokalanalgesi som bedøvelse, dog skal man vurdere behovet for sedation/generel anæstesi, samt præmedikation såsom sedativ, antibiotika og steroider. Paracetamol og NSAID skal gives præoperativt. Hvis der vurderes svære inflammatoriske postoperative reaktioner, kan der gives steroider præoperativt.

Question 22

Hvordan laves det bedste udsyn til det kirurgiske område?

Answer 22

HUSK kirurgi skal foregå sterilt.
Man skaber et bedre udsyn via incision, hvorefter man flapper den mucoperiostale flap væk. For 8-8 vil en envelopeincision være nok i de fleste tilfælde. Incisionen skal ikke gå for langt lingualt, således n. lingualis rammes. Incisionen kan udvides ved et anteriort vertikalt aflastningssnit for bedre tilgængelighed ved dybe retineret/semiretineret 8-8, 8+8. Flappen af gingiva skal være tilbagetrukket og en assistent suger, således det kirurgiske felt kan ses.

Question 23

Hvad fjerner man knogle med og deler tanden med? Hvad skal man være obs på?

Answer 23

Rosenbor og fissurbor. Men skal være opmærksom på tilstrækkelig vandpåblæsning, samt på hverken at komme for distalt eller for lingualt for at undgå profund blødning, samt lædering af n. lingualis.

Question 24

Beskriv overordnet hvad der sker efter fjernelse af hhv. semiretineret tænder og retinerede tænder.

Answer 24

Suturering: Ved fjernelse af semiretinerede tænder kan såret være åbent for heling via få suturer. Retinerede tænder skal have en tæt lukning af såret. Man kan lægge gaze på her, men skal fjernes så risikoen for postoperativ infektion minimeres.

Question 25

Hvordan foretages koronektomi? Beskriv follow-up herefter.

Answer 25

Kronen fjernes, hvor rødderne skal skæres af så apikalt som muligt. Rodfragmentet skal ikke lukseres, da det kan skade nerven tæt på. Al emalje skal fjernes, således der ikke fås en inflammatorisk reaktion. Biofilmdannelse forhindres ved at danne en tæt suturering over rødderne, der er tilbage. Follow-up sker via røntgen, hvor rødderne har bevæget sig opad og væk fra nerven. Hvis rodfragmentet kan ses i mundhulen, skal det fjernes, for at undgå kronisk infektion.

Question 26

Beskriv den postoperative inflammatoriske reaktion.

Answer 26

Efter kirurgi kan der være en akut inflammatorisk reaktion, især hvis kirurgi er sket i UK-molarregionen. Symptomerne er hævelse, smerte, trismus og muligvis dysfagi. Smerten er mest intens, når lokalanalgesi ikke længere virker, og de første par dage efter operation. Hævelse og trismus peaker på første og anden postoperative dag. Symptomerne skal aftage hurtigt herefter. Patienter skal ofte have smertestillende efter, særligt ved fjernelse af 8-8.

Question 27

Hvad skal patienten have af information postoperativt?

Answer 27

Præoperativ information skal gentages, da patienten kun husker en lille del. Symptomer og tegn på udvikling af komplikationer skal klargøres for patienten, således patienten kan søge behandling ved komplikationer.

Question 28

Forklar, hvornår fraktur af processus alveolaris og åbning til sinus kan ske, samt hvad man skal gøre, hvis dette sker.

Answer 28

Kan ske ved ekstraktion af ankyloserede enkeltstående OK-molarer. Hvis processus alveolaris bevæger sig ved bevægelse af tanden, skal ekstraktionen ophøre. Man lukker den alveolære slimhinde og lader det hele i 3-4 uger. Hvis der er åbent til sinus, skal der være en periostal incision ved basis af flappen, således blødtvæv kan relakseres og dække defekten. Suturering af flappen skal ske uden spænding/kraft, og patienten skal undgå lufttryk-forandringer mellem mund og næse i en uge.

Question 29

Hvad skal man gøre ved fraktur af instrumenter under operation?

Answer 29

Fragmentet skal fjernes, da der ellers kan opstå postoperativ infektion.

Question 30

Hvad gør man, hvis fragmenter af tanden er løsrevet ud af alveolen?

Answer 30

Fragmenterne skal fjernes. Hvis de er i sinus maxillaris, canalis mandibulae, submandibulært blødtvæv, eller hvis det vurderes svær at fjerne, skal man henvise til en kæbekirurg.

Question 31

Hvornår kan mandibulær fraktur opstå, og hvad er symptomerne?

Answer 31

Kan opstå ved meget atrofisk mandibel med ankyloserede molarer og megen brug af kraft. Symptomerne er smerte, hævelse og ændringer okklusalt, som kan komme efter nogle dage.

Question 32

Hvordan undgås skader på tilstødende tænder?

Answer 32

- God adgang til det kirurgiske område - Godt udsyn - Korrekt incision og flap af gingiva - God hæmostatisk kontrol

Question 33

Hvad er postoperativ alveolitis, heraf symptomer, behandling?

Answer 33

"Dry socket", også benævnt 'alveolitis sicca dolorosa' og 'postoperativ osteitis'. Ses oftere hos rygere, oftere hos kvinder end mænd og oftest i regio 8-8. Klorhexidin til hjemmebrug reducerer hyppighed. Symptomer: - Øget smerte efter den initiale aftagning af normal postoperativ smerte. - Stigende smerte efter 2-3 dage uden hævelse og trismus med intakt nervefunktion. - Man kan muligvis se en tom alveole uden blodprop/størkning. Der dannes en membran med elementer fra blodet. Området er ømt ved palpation. - Der kan ske en reaktivering af herpes simplex virus. Behandling: - Saltvandsindsprøjtninger i alveolen. - Pakning af defekten med en salveimprægneret gaze (eugenol). - Patienten skal ofte have noget ekstra smertestillende.

Question 34

Hvad er behandlingen og symptomerne for postoperativ infektion?

Answer 34

Opstår typisk 3-5 dage post-op. Symptomer: - Hævelse - Påvirkning af gabe-, vejrtræknings- og synkeevne, samt påvirkning af almentilstand (evt. feber). Behandling: - Skylning - Drænage. - Ved tegn på infektionsspredning kan der gives antibiotika (metronidazol).

Question 35

Hvornår kan nerveskader opstå, og hvad er symptomerne?

Answer 35

Nerveskader kan opstå når n. alveolaris bedøves eller under den kirurgiske procedure. Patienten vil være følelsesløs eller have reduceret fornemmelse i innervationsområdet.

Question 36

Hvornår kan der opstå parodontal helingsdefekt?

Answer 36

Ved kronisk pericoronitis, eller når et kirurgisk indgreb bevirker en øget dybde af pochen på den tilstødende rod.

Question 37

Hvorfor kan der opstå blødning postoperativt?

Answer 37

Som følge af behandling med antikoagulantiva eller andre medikamentia, eller som et symptom på systematisk hæmostatisk sygdom.

Question 38

Hvad er symptomerne på temporomandibulær sygdom, og hvordan kan det opstå?

Answer 38

Ved længerevarende åbning af munden lægges belastning på mastikatoriske muskler og de temporomandibulære led. Symptomerne er diffus smerte fra kæber, og smerte ved bevægelse af kæbeled. Symptomerne aftager indenfor 1-2 uger med anti-inflammatorisk behandling og ved blød kost.

Question 39

Hvilke patienter er i højere grad disponerede for komplikationer?

Answer 39

Komplikationer øges med alderen. Derudover har rygere højere risiko for komplikationer, samt generelt dårligere heling.