Kapitel 7 (Soft and hard tissue procedures, including dental extractions) Flashcards
(26 cards)
Giv en definition af ekstraktion.
Fjernelse af tand fra dens alveole ved overrivning af de parodontale fibre og udvidelse af alveoleknoglen.
Hvilke instrumenter anvendes til ekstraktion?
1) Ekstraktionstænger
2) Luksator
3) Elevator
4) Specielle instrumenter
Hvilken ekstraktionstang er sidebestemt?
Tænger til OK-molarer
Hvilke bevægelser kan anvendes til ekstraktion?
Pendulbevægelse:
* Rolig bevægelse I facio-oral retning
* Løsning af fibre
* Overrivning af parodontalfibre
* Udvidelse af alveoleknogle
Rotationsbevægelse:
* Rolige roterende bevægelser
* Overrivning af parodontalfibre
* Evt. Suppleret med luksationsbevægelse
Ottetalsbevægelse for molarer i UK:
- Rolige bevægelser
- Overrivning af parodontalfibre
- Udvidelse af alveoleknogle
Hvilke indikationer er der for fjernelse af en tand?
- Parodontal sygdom
- Pulpitis
- Pericoronitis
- Protetisk behandling
- Socioøkonomiske årsager
- Forbindelse til patologiske læsioner f.eks. tumorer og cyster
- Caries
- Tandfraktur
- Endodonti
- Forud for stråle- og kemoterapi
Beskriv undersøgelse før ekstraktion.
Klinisk:
- Adgang til tanden (kan pt åbne munden tilstrækkeligt?)
- Parodontale forhold, bla mobilitet
- Kronens tilstand
Radiologisk:
- Relation til vitale strukturer (især nerver)
- Formen af rodkomplekset (antal rødder, form og afbøjninger, hypercementose, ankylose)
- Parodontale forhold (des mere knogletab, des lettere ekstraktion, fjern granulationsvæv)
- Tilstand af den omgivende knogle og nabotænder
Hvilke kontraindikationer er der for fjernelse af en tand?
Hæmofili, AK-behandling, antiresorptiv medicin (bisfosfonat -> nedsat knogleheling og evt osteonekrose), graviditet, kompromitteret helbred, ukontrolleret diabetes.
Hvordan inddeles fjernelse af tænder?
Simpel (lukket) ekstraktion
Kompleks kirurgisk (åben) teknik
Beskriv indikationer for simpel (lukket) ekstraktion.
Kliniske indikationer:
- Ung pt
- God åbning af mund
- Anterior tand
- Intakt krone med lidt eller ingen caries
- Mobil tand, pga parodontal sygdom
Radiologiske indikationer:
- Enradet tand eller konvergente rødder
- Koniske rødder
- Lamina dura er veldefineret
- Knogledensitet er normal og uden patologi
Kontraindikationer:
- Rodbehandlet tand (skrøbelig)
Beskriv teknikken bag simpel (lukket) ekstraktion.
- Luksator anvendes til at mobilisere tand.
- Anlæg af tang subgingivalt.
- Løsning af tand med overrivning af parodontalfibre, udvidelse af alveoleknogle og bevægelse i retning med mindst modstand.
- Fjernelse af tand.
- Hæmostase.
Hvordan opnås hæmostase efter ekstraktion?
Kompres med gaze er oftest sufficient. Medgiv ekstra gaze. Normalt med lidt blod i spyttet.
Hvad er vigtigt, når man anvender en luksator?
- At den arbejdende del placeres mellem knoglevæg og rod, og luksatoren skal pege direkte mod rodens apex.
- At der benyttes små, kontrollerede semi-roterende bevægelser med kraft direkte mod apeks.
- At den konkave side placeres mod tand/rod, der skal ekstraheres.
Hvad er vigtigt, når man anvender en elevator?
- At den konkave side vender mod tanden/roden, der skal fjernes.
- At den konvekse side støtter mod nabostrukturer for at danne hypomoklion for vægtstangsprincippet.
- OBS: Pas på løsning af nabotænder
Beskriv kileprincippet.
- Luksatoren presser i parodontalspalten mellem alveoleknogle og rod.
- Resultatet er en kraft til siden og ud af alveolen (kræfternes parallelogram).
- Anvendes ved ekstraktion af rødder og rodspidser.
- Roden skal være konisk.
- Luksatoren skal støttes med en solid fingerstøtte, og man holder gerne langt ude på den arbejdende del, så den ikke kan smutte igennem.
Beskriv en luksator.
- Ligner elevatorer, men har plasticskaft.
- Spidsen er finere –– tynd og skarp.
- Bruges initialt med vertikal rotationsbevægelse (i tandens længdeakse).
- Til at luksere tanden, hvorefter man evt. skifter til elevator.
- Spidsen skærer parodontalfibrene over.
- OBS facilt i OK ikke at knække knoglen.
- OBS forkert brug kan forårsage fraktur af instrumentet (brug af kontrolleret kraft).
Hvad er vigtigt, når man anvender ekstraktionstænger?
- Tangens ‘næb’ skal placeres så apikalt som muligt.
- Kraft skal påføres nedad langs tandens akse og mod rodens apex, hvorved PDL løsnes, og alveolen udvides.
- Tangens bevægelser skal nu stemme overens med tandens og rodens morfologi.
- Vigtigt at bevægelsens centrum er så apikalt som muligt, da dette vil minimere risiko for fraktur.
- Når tanden løsnes, kan man genplacere tangen længere apikalt.
Hvilken bevægelse og retning skal ekstraktionen af de forskellige tandgrupper være?
OK incisiver og hjørnetænder = rotation = labialt
OK præmolarer = pendul = buccalt
OK molarer = pendul = buccalt
UK incisive og hjørnetænder = pendul = labialt
UK præmolarer = rotation = buccalt
UK molarer = 8-talsbevægelse = buccalt
Beskriv indikationer for den kirurgiske (åbne) ekstraktion.
Indikationer:
- Kroner med omfattende caries, evt. rodcaries
- Endodontisk behandlede tænder
- Retinerede tænder, f.eks. visdomstænder
- Ekstraktioner, der er fejlet
- Tyk/tæt knogle
- Hypercementose
- Meget divergerende rødder
- Tænder med mange rødder
- Dilacererede/krogede rødder
- Efterladte rødder
- Ankylose med mangel af PDL-rummet
Beskriv principper vedr. den mucoperiostale flap.
1) Flapdesign.
Vigtigt med planlægning af type og form af flappens udformning. En mucoperiostal flap inkluderer mucosa og periost, og begge dele løftes, således man kan se det underliggende væv.
2) Horisontal incision.
Skal laves først, således flappen bliver bred nok til at skabe tilstrækkelig adgang og udsyn til det kirugiske felt.
3) Aflastningssnit.
Skal laves, når kirurgi er nødvendigt for mere end en tand, eller når kirurgi skal foretages i det apikale område. Hvis ikke et sådant snit laves i disse situationer, kan det resultere i spændinger i flappen og øget risiko for afrivning heraf.
4) Incisioner skal laves over knogle.
Og væk fra området, hvor der laves kirurgi. Over en knogledefekt er der en øget risiko for sammenbrud af såret og sekundær heling.
5) Incisioner over knogleprominenser skal undgås.
For at undgå spænding i flappen, når den repositioneres.
6) Incisioner over vitale strukturer skal undgås.
Herunder n. mentalis og n. lingualis m.v. Dette er for at undgå nervebeskadigelse og blødning.
7) Basen af flappen skal være bredere end toppen.
Dette vil sikre, at der er en tilstrækkelig blodtilførsel til flappen, hvormed risikoen for nekrose nedsættes.
Hvilke metoder kan anvendes til at fjerne 1-rodet tænder?
1) Luksator bruges som kile mellem rodens længdeakse og knoglelommen til displacering af roden. Husk fingerstøtte.
2) Fjernelse af buccal knogle med et rundt kirurgisk bor sv.t. tandens mesiodistale dimension. Hermed skabes der plads til luksator og ekstraktionstang, og kraften, der kræves for ekstraktion, reduceres.
Beskriv kirurgisk fjernelse af flerrodet tand, herunder komplikationer og sektionering.
Minder om måden, hvorpå man fjerner 1-rodede tænder.
Fjernelsen kan lettes, hvis man sektionerer tanden med et fissurbor i furkaturområdet. Sektionering kan lette fjernelse af rødderne og eliminere behovet for fjernelse af knogle/minimere mængden af knogle, der skal fjernes. Når den omgivende knogle er tæt, skal knogle fjernes i mesiodistal retning, og evt. i vertikal retning.
- OK-molar: Y- eller T-udformning af sektioneringen, grundet rodmorfologi. Buccale rødder fjernes altid først med kontrolleret kraft, da disse ellers kan ende i sinus maxillaris.
UK-molar: Rødder kan displaceres til canalis mandibulae eller ind i regio submandibularis.
Hvad skal man huske/tjekke efter fjernelse af en tand, som kan kompromittere heling?
1) Tanden inspiceres: er alle dele af tanden kommet med ud?
2) Fjernelse af knoglesplinter og skarpe kanter, da dette kan forsinke heling og give ubehag. Kan lokaliseres ved palpation.
3) Grundig skylning med fysiologisk saltvand: fjernelse af debris, som ellers kan forsinke heling og give anledning til udvikling af infektion i området.
Beskriv kirurgisk fjernelse af rodfragmenter.
1) Små fragmenter er ikke altid indikation for fjernelse: Ofte identificeres de tilfældigt via røntgen, og i visse tilfælde kan knoglen hele normalt og omslutte fragmentet.
2) Hvis rodfragmentet dannes under ekstraktion, skal man overveje, om man skal efterlade roden eller fjerne den: Hvis fragmentet er efterladt nær en anatomisk struktur, såsom n. alveolaris inferior, kan det være nødvendigt at efterlade den. Hvis et rodfragment efterlades, skal pt. informeres herom, og man skal lave kontrol heraf (OBS udvikling af smerte, infektion og ubehag). Hvis rodfragmentet vurderes at være mobil, skal man forsøge at fjerne den med irrigation af steril opløsning og med sug.
3) Evt. Kan det blive nødvendigt med vinduesteknikken: Her bevares alveolær knogle, og dette er vigtigt i tilfælde af planlagt ortodontisk behandling eller ved efterfølgende implantatbehandling. Her laves et vindue sv.t. rodfragmentet, som da kan skubbes op/ud af knoglen.
Hvilke indikationer er der for rodresektion?
- Persisterende apikal parodontitis på en rodbehandlet tand.
- Fejlagtig eller gentaget og insufficient rodbehandling.
- Hvis der er en stift i tanden, og der dermed er risiko for fraktur af tanden ved fjernelse heraf.
- Hvis anomalier forhindrer ortograd rodbehandling.