Lektion 2 Flashcards
Styringsparadigmer (31 cards)
Hvordan defineres styringsparadigmer ifølge Torfing (2017)?
Styringsparadigmer udgør en grundlæggende opfattelse af, hvordan den offentlige sektor og administration skal styres, organiseres og ledes.
Hvordan beskriver Blom-Hansen et al. (2019) forholdet mellem styringsparadigmer og styringsinstrumenter?
Styringsinstrumenter kan udtrykke forskellige, endda modsatrettede, forestillinger om, hvordan adfærden i den offentlige sektor kan påvirkes. Disse forestillinger danner grundlag for styringsparadigmer.
Hvad er de klassiske styringsparadigmer i en dansk sammenhæng?
Bureaukrati: Fokuserer på regler og hierarki.
Professionsstyring: Lægger væsentlig beslutningskompetence hos specialiserede faggrupper.
Ifølge Le Grand, hvorfor opstår styringsparadigmer?
Styringsparadigmer opstår ud fra politikernes opfattelse af:
Offentligt ansatte: Som enten egennyttemaksimerende (“Landsknægte”) eller altruistisk motiverede (“Riddere”).
Borgere: Som enten med lav handlingskapacitet (“Bønder”) eller høj handlingskapacitet (“Dronninger”).
Disse opfattelser varierer over tid og påvirker styringsparadigmets udformning i forhold til tillid og borgernes kapacitet.
Hvilke strategier kan anvendes til at håndtere styringskompleksitet, og hvad indebærer de?
Der er tre hovedstrategier til håndtering af styringskompleksitet:
Selektiv strategi: Fokuserer på én styringsrationalitet, mens andre fravælges eller ignoreres.
Fleksibel strategi: Skifter mellem styringsrationaler alt efter opgaven og situationen.
Brobyggerstrategi: Skaber sammenhæng og overensstemmelse mellem forskellige styringsrationaler for at reducere konflikte
Hvad er styringsparadigmers rolle ifølge Torfing et al. (2020)?
Styringsparadigmer fungerer som systematiske logikker, der:
- Diagnosticerer problemer og foreslår løsninger.
- Sætter rammer for organisering og ledelse af den offentlige sektor.
- Definerer god styring ved at etablere standarder og normer for praksis.
- Former værdier og opfattelser blandt ledere og medarbejdere i den offentlige sektor.
Hvordan udvikler styringsparadigmer sig ifølge Torfing et al. (2020)?
- Paradigmer udvikler sig som kritik af tidligere tilgange.
- De bygger videre på ældre logikker, der fortsat udgør et fundament.
- Nye paradigmer introducerer friske idéer, men er sjældent radikale i deres brud med tidligere paradigmer.
Hvad er “The Public Governance Diamond,” og hvilke akser indgår i modellen ifølge Torfing et al. (2020)?
Torfing et al. (2020) introducerer “The Public Governance Diamond”, en analytisk model, der hjælper med at sammenligne og analysere styringsparadigmer.
De fem akser repræsenterer grader af forskellige styringselementer:
- Graden af centralisering: Hvor meget kontrol og beslutningskraft er koncentreret i toppen af hierarkiet?
- Graden af horisontal koordinering: Hvor meget samarbejde finder sted mellem organisationer og enheder?
- Graden af værdiformidling: I hvilken udstrækning bruges normer og værdier som styringsredskaber?
- Graden af incitamenter: Hvor meget vægt lægges der på økonomiske og ikke-økonomiske belønninger for at påvirke adfærd?
- Graden af samfundsinddragelse: Hvor meget involveres borgere og interessenter i beslutningsprocesser?
Kernepointe: Styringsdiamanten viser, hvordan styringsparadigmer kan variere i deres fokus og tilgang, afhængigt af vægtningen af disse fem akser.
Hvad er baggrunden og hovedidéen bag bureaukrati/TPA?
Baggrund: Bureaukrati opstod som en løsning på kaos og ineffektivitet i førmoderne administrationer, inspireret af Max Webers teorier fra begyndelsen af 1900-tallet.
Hovedidé: TPA søger at sikre stabilitet, retfærdighed og effektivitet i den offentlige sektor gennem regler, hierarki og upersonlighed. Dette muliggør objektiv og kompetent administration.
Hvad kendetegner bureaukrati som styringsparadigme?
- Klar arbejdsdeling og faste procedurer.
- Ansættelser baseret på kvalifikationer frem for personlige relationer.
- Fokus på lovmedholdelighed og forudsigelighed i beslutninger.
- Professionel integritet og etisk adfærd blandt ansatte.
- Minimal borgerinddragelse – borgerne forventes at følge regler og procedurer.
Hvad er fordelene og udfordringerne ved bureaukrati ifølge Torfing et al. (2020)?
Fordele:
1. Skaber stabilitet og orden i organisationer.
2. Sikrer ligebehandling af borgere og medarbejdere.
3. Gør processer forudsigelige og nemme at kontrollere.
Udfordringer:
1.Langsom beslutningstagning og ineffektivitet.
2. Manglende fleksibilitet og innovation.
3. Lav medarbejderinddragelse og motivation.
Hvad kendetegner styringsparadigmet Neo-Weberian State (NWS)
Neo-Weberian State (NWS) opstod som en reaktion på kritik af bureaukrati og NPM.
Det kombinerer bureaukratiets styrker (stabilitet og lovmedholdelighed) med moderne krav som borgerinddragelse og teknologisk innovation:
Kombinerer: Hierarkisk kontrol fra bureaukratiet med borgerorientering og effektivitet fra NPM.
Adskiller sig: Ved at se borgerne som rettighedshavere, ikke kunder, og ved at prioritere demokratisk legitimitet over markedslogik.
Fordele: Kombinerer stabilitet, borgerinddragelse og teknologi for øget legitimitet og effektivitet.
Ulemper: Kan stadig være for hierarkisk og langsom til at modernisere.
Hvad er baggrunden for New Public Management (NPM), og hvad er hovedidéen?
Baggrund: NPM opstod i 1980’erne som en reaktion på økonomiske kriser og opfattelsen af, at den offentlige sektor var ineffektiv, tung og for dyr. Inspireret af neoliberal økonomisk teori og private virksomheders metoder sigtede NPM mod at gøre den offentlige sektor mere resultatorienteret og økonomisk ansvarlig.
Hovedidé: NPM søger at gøre den offentlige sektor mere effektiv og brugervenlig ved at anvende markedsprincipper og konkurrence. Fokus ligger på at opnå målbare resultater og forbedre økonomisk bæredygtighed gennem private virksomheders metoder som resultatstyring og konkurrenceudsættelse.
Hvilket teoretisk fundament bygger NPM på ifølge Torfing et al. (2020)?
Principal-agent teori: Beskriver forholdet mellem principal (f.eks. politikerne eller ledelsen) og agent (f.eks. de offentligt ansatte) og anvender økonomiske incitamenter for at motivere effektiv adfærd.
Scientific management: Fokuserer på at gøre arbejdsprocesser effektive gennem opdeling af opgaver og brug af videnskabelige metoder til at finde de bedste løsninger.
Public choice teori: Ser borgere som rationelle forbrugere, der vælger offentlige ydelser ud fra deres egne interesser, hvilket skaber konkurrence og tilpasning i den offentlige sektor.
Hvad kendetegner styringsmodellen og karakteristikaene for NPM?
Konkurrenceudsættelse af offentlige tjenester gennem privatisering og kontraktstyring.
Resultatmåling og økonomiske incitamenter for at øge effektiviteten.
Borgerne ses som kunder, og der er fokus på service og “value for money”.
Decentralisering af beslutningstagning til lokale enheder, som skal opnå målbare resultater.
Styringsmodel: Organisationen styres gennem konkurrence og markedslignende vilkår, hvor ydelser og resultater skal opnås effektivt og økonomisk bæredygtigt.
Hvad er fordelene og kritikken af NPM ifølge Torfing et al. (2020)?
Fordele:
Øget effektivitet og fokus på resultater.
Tjenester bliver hurtigere og billigere for borgerne.
Styrker innovationspotentialet i offentlige tjenester gennem konkurrence og incitamenter.
Kritik:
Risiko for kortsigtede resultater, som prioriterer økonomisk gevinst frem for langsigtede samfundsmål.
Fokus på økonomi kan gå ud over retfærdighed og demokratiske værdier.
NPM kan skabe ulighed i borgernes adgang til offentlige tjenester.
Hvad er baggrunden for New Public Governance (NPG), og hvad er hovedidéen?
Baggrund: NPG opstod i 2000’erne som en reaktion på både New Public Management (NPM) og Public Value Management (PVM), som blev anset for utilstrækkelige til at håndtere komplekse samfundsproblemer.
Modellen bygger på samarbejde mellem offentlige, private og civilsamfundsaktører.
Hovedidé: Effektiv styring sker gennem netværk og samarbejde, hvor aktører med forskellige ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at udvikle og implementere løsninger på komplekse problemer som klimaændringer og social ulighed.
Teoretisk fundament:
Kompleksitet og interdependens: Ingen enkelt aktør kan løse moderne problemer alene; det kræver samarbejde mellem forskellige sektorer.
Netværksstyring: Fokus på fleksibilitet og samarbejde i stedet for hierarkisk kontrol.
Hvad kendetegner karakteristikaene og styringsmodellen i New Public Governance?
Horisontal styring og partnerskaber frem for hierarkisk kontrol.
Høj borgerinddragelse og fælles problemløsning.
Decentralisering og lokale beslutningsprocesser.
Tillidsbaseret ledelse og samstyring mellem aktører.
Styringsmodel: Samarbejdsbaseret og netværksorienteret styring med vægt på fleksibilitet og lokal tilpasning.
Hvad er fordelene og udfordringerne ved New Public Governance?
Fordele:
Fleksible løsninger, tilpasset lokale behov og kontekster.
Involvering af mange aktører kan føre til mere innovative og legitime løsninger.
Fremmer fælles ansvar og ejerskab, hvilket kan skabe mere bæredygtige resultater.
Kritik:
Svært at koordinere netværk og holde aktører ansvarlige.
Magtubalancer kan udfordre samarbejdet.
Decentralisering kan skabe inkonsistens og uretfærdighed i implementering.
Beskriv styringsparadigmet Public Value Management (PVM) ifølge Mark Moore?
Baggrund: PVM opstod som en reaktion på New Public Managements fokus på økonomisk effektivitet. Introduceret af Mark Moore i 1995, søger PVM at prioritere demokratiske værdier som legitimitet og retfærdighed.
Hovedidé: Den offentlige sektor skal skabe værdi for samfundet som helhed ved at balancere borgernes behov, politiske mål og langsigtede samfundsinteresser.
Kerneargument: Offentlige ledere fungerer som brobyggere, der fremmer samarbejde og inddragelse for at skabe værdi, snarere end kun at fokusere på økonomisk optimering.
Hvad er Digital Era Governance (DEG)?
Definition: DEG er et paradigmeskift i offentlig styring, hvor digitalisering fungerer som en transformerende kraft, der ændrer den offentlige sektors strukturer, funktioner og relationer til borgere.
Hovedidé: DEG fokuserer på at bruge digitalisering til at skabe en mere sammenhængende, borgercentreret og effektiv offentlig sektor gennem reintegration og datadrevet innovation.
Hvad er kerneargumentet bag DEG, og hvilke fordele tilbyder det?
Kerneargument: Digitalisering transformerer ikke kun processer, men også governance-strukturer ved at skabe holistiske, behovsbaserede tjenester gennem avanceret dataanalyse og teknologi.
Fordele:
Reintegration skaber sammenhæng og reducerer redundans.
Skræddersyede tjenester øger borgernes tilfredshed og legitimitet.
Teknologisk innovation, herunder AI og big data, forbedrer beslutningstagning og servicelevering.
Hvilke udfordringer og kritikpunkter er forbundet med DEG?
Privatliv og datasikkerhed: Bekymringer om overvågning og misbrug af data.
Sociale uligheder: Borgere uden adgang til teknologi kan ekskluderes.
Cybertrusler: Afhængigheden af digitale systemer øger risikoen for cyberangreb.
Teknologi og etik: Balancen mellem teknologiske muligheder og sociale konsekvenser kræver konstant vurdering.
Hvad er baggrunden for Professional Rule, og hvad er hovedidéen bag dette styringsparadigme?
Baggrund: Professional Rule opstod for at håndtere samfundets stadig mere komplekse opgaver, der kræver specialiseret viden.
Hovedidé: Komplekse opgaver løses bedst af fagfolk med specialiseret viden og ekspertise. Professionernes normer og etiske koder sikrer kvalitet og ansvarlighed uden behov for omfattende ekstern kontrol.
