Mave/tarm anatomi

Question 0

Hvilke afsnit af tynd og tyktarmen ligger retroperitonealt?
- Benævn de krøs der findes i relation til de intraperitoneale afsnit.

Answer 0

Sv.: Duodenum, colon ascendens og descendens.
Sv.: Mesenteriet, mesocolon transversum, mesocolon sigmoideum og (mesoappendix)

Question 1

• Beskriv kort ventriklens karforsyning.
• Hvilke strukturer har relation til ventriklens bagside og danner tilsammen det skålformede leje som kaldes ventrikellejet?

Answer 1

Sv.: Karrene ligger primært langs de to curvaturer. Truncus celiacus afgiver tre grene, A. gastrica sinister, a. splenica og a. hepatica communis. A. gastrica sin. danner med a. gastrica dxt. – fra a. hepatica com. – en bue ved lille curvatur – mens store curvatur forsynes af henholdsvis a. gastroomentalis sin. fra a. splenica og a. gastroomentalis dxt. fra a. hepatica. Fundus modtager aa. gastricae breves fra a. splenica.
Sv.: Diaphragma, milten, venstre nyre og binyre, pancreas, mesocolon transversum og colon transversum.

Question 2

Angiv hvad der morfologisk er karakteristisk for en enteroendokrin celle.
- Benævn de vigtigste af de enteroendokrine celler ( ud fra deres sekretionsprodukt) og angiv hvilke
dele af mavetarmkanalens afsnit de er placeret i.

Answer 2

Sv.: Ligger i kirtel - eller overfladeepitel. Har små elektrontætte (peptidholdige) sekretkorn beliggende basalt for kernen. De fleste typer når lumen apicalt og har microvilli her.
Sv.: ECL-celler: histamin – corpusfundusdelen af ventriklen. Gastrin-producerende celler: Pylorusdelen af ventriklen. Somatostatin (D-celler): hele mavetarmkanalen. Sekretin og CCK – producerende celler: Duodenum, (L-celler, GLP-1 og GLP-2) hele tynd og tyktarmen).

Question 3

Definer en klassisk leverlobulus og en leveracinus.

Answer 3

Sv.: Lobulus: et sekssidet prisme bestående af leverceller adskildt af sinusoider, der radierer ind mod centrum og tømmes i en centralvene. Der er tilløb af blod fra små interlobulære grene udgående fra kar i Glissonske triader som er beliggende i hvert af de 6 hjørner af lobuli.
En acinus er en mindre rhombeformet enhed som ligger mellem to centralvener i to tilgrænsende lobuli, og som akse har de interlobulære forgreninger af a. hepatica og v. portagrenene samt af galdegangene.

Question 4

Beskriv udførselsgangsystemet i pancreas.

Beskriv kort pancreas’ karforsyning.

Answer 4

Sv: Der er to udførselgange. Ductus pancreaticus gennemløber hele pancreas fra caudatil caput hvor den bøjer nedad – og munder sammen med med ductus choledochus i papilla duodeni major. Ductus pancreaticus accessorius er mindre og dræner den øvre del af caput – udmunder på papilla duodeni minor. Evt anastomose til ductus pancreaticus.
Sv: A pancreatoduodenalis superior fra henholdsvis a. gastroduodenale/a. hepatica /truncus celiacus og a og pancreatoduodenalis inferior fra a. mesenterica superior danner en enkelt eller dobbelt bue mellem duodenum og pancreas og forsyner caput og en del af corpus. Corpus og cauda modtager rami pancreatici fra a. splenica, som løber langs overkanten af pancreas.

Question 5

• Navngiv de forskellige dele af ductus choledochus og beskriv kort deres beliggenhed.
• Hvor er galdevejenes to snævreste steder hvor en galdesten vil kunne sætte sig fast?
• Hvilken epiteltype findes i galdeblærens tunica mucosa?

Answer 5

Sv.: 1) pars supraduodenalis i lig. hepatoduodenale, 2) pars retroduodenale bag duodenum, 3)Pars pancreaticus indlejret i eller bag caput pancreatis og 4) pars intramuralis – det snævre skråtforløbende gennemløb af duodenalvæggen.
Sv.: I ductus cysticus eller collum af galdeblæren og ved musculus spincter Oddi i papilla duodeni
major.
Sv.:Højt enlaget, regelmæssigt cylinderepitel.

Question 6

Beskriv kort ileocecalstedet – dvs. indmundingen af ileum i cecum.

Answer 6

Sv.: Ostium ileocecale er en ca 2 cm tværstillet sprækkeformet åbning afgrænset af en øvre og nedre læbe som på hver side forenes i en frenulum valvae ileocecalis. Ostiet lukkes ved udspiling af cecum og kontraktion i muskulaturen i terminale ileum.

Question 7

Hvad er histologisk karakteristisk for appendix sammenholdt med den øvrige mavetarmkanal?

Answer 7

Sv.: Appendix – har som tyktarmen ingen villi – men krypter. Der er store mængder lymfoidt væv anordnet i follikler, beliggende i lamina propria og til dels tela submucosa. Muskellagene er tynde – det ydre longitudinelle lag er kontinuert.

Question 8

Leveren er kroppens største kirtel og ligger intraperitonealt i abdomen. Beskriv leverens peritonealforhold incl. peritonealfolder/ligamenter.

Answer 8

Sv.: Leveren ligger som anført intraperitonealt fraset et område opad , bagtil (area nuda). På leverens facies diaphragmatica ses ligamentum falciforme hepatis, som er en midtstillet peritonealfold mellem leverens overside og diaphragma/forreste bugvæg. Den indeholder fortil ligamentum teres hepatis. Ligamentum coronarium findes bagtil på facies diaphragmatica og omkranser area nuda. Øvre og nedre blad mødes på begge sider lateralt i et ligamentum triangulare (dxt. og sin.). Omentum minus spænder sig fra ventriklens curvatura minor og pars superior af duodenum til porta hepatis og fissura lig. venosi og danner en del af forvæggen i bursa omentalis.

Question 9

På leverens facies visceralis dannes en H-formet struktur, som afgrænser to karakteristiske lobi. Hvilke elementer indgår i dannelsen af det nævnte H og hvad er navnet på de to lobi?

Answer 9

Sv.: Tværstregen i H’et dannes af porta hepatis. Venstre ben dannes fortil af fissura ligamenti teretis med lig. teres og bagtil af fissura lig. venosi med lig. venosum. Højre ben dannes af fossa vesica biliaris fortil (med galdeblæren) og sulcus vena cava inf. med venen bagtil. Opad bag tværstregen afgrænses lobus caudatus og nedad fortil lobus quadratus.

Question 10

Nogle af strukturerne i H’et i leveren er oblitererede føtale kar. Hvilke kar har forløbet her?

Answer 10

Sv: Ligamentum teres hepatis repræsenterer den oblitererede vena umbilicali, som føtalt har haft forbindelse til venstre portåregren. Karret i ligamentum venosum har så ført hovedparten af blodet uden om leveren fra venstre portåregren og direkte til venstre vena hepatica gren – vena cava.

Question 11

Benævn de organer der har relationer til leverens facies visceralis.

Answer 11

Sv.: Ventriklen, duodenum, flexura coli dxt og colon transversum, højre nyre og binyre.

Question 12

Beskriv opbygningen af en leversinusoide som den fremtræder i elektronmikroskopet.

Answer 12

Sv.: Sinusoiderne er større og mere uregelmæssige end kapillærer og indeholder makrophager i væggen. Endothelcellerne danner ”si-plader”, idet de indeholder huller op til 100 µm i diameter, som tillader blodets ikke-formede elementer frit at passere ned i Disse’s rum, som er en spalte beliggende mellem endothelet og levercellernes overflade. Denne er beklædt med mikrovilli. I lumen findes residente makrophager – Kupffer-celler. I Disse’s rum findes Ito-celler, som kan oplagre lipid (bl.a. A-vitamin), er kontraktile og danner de kollagene fibre, der findes i sinusoidevæggen.

Question 13

Tyktarmen og tyndtarmen har også forskelligheder i deres histologiske opbygning. Gør kort rede for disse.

Answer 13

Sv: tyndtarmen har villi, mens colons oveflade er glat. Krypterne i colon er meget længere end i tyndtarmen, og der er flere bægerceller. Desuden mangler Paneth-cellerne i colon. Den længdegående muskulatur i colon, tunica muscularis externa er samlet i tre bundter og er ganske tynd i den resterende circumferens.

Question 14

Beskriv kort pancreas makroskopisk, inkl. dens opdeling i tre afsnit, og peritonealforhold.

Answer 14

Sv.: Pancreas ligger retroperitonealt på bageste bugvæg. Vægten er ca. 100g. Den er grårød, blød i konsistens og groft lobuleret. Inddeles i Caput, corpus og cauda. Caput er den brede del som ligger fast forbundet med duodenum i duodenalslyngen. Den er adskilt fra corpus af collum som er en fure dannet af at vasa mesenterica sup danner en impression på bagsiden af pancreas. Cauda er den venstre tilspidsede del, som når helt over til lig. splenorenale. På forsiden af pancreas findes tilhæftningen af mesocolon transversum og pancreas forflade er herudover beklædt med peritoneum parietale – fra lille sæk ovenover krøstilhæftningen og store sæk under denne.

Question 15

Hvilke strukturer (inkl. kar) udgør relationerne til pancreas’ bagflade.

Answer 15

Sv.: Ductus choledochus, vasa mesenterica sup, vena portae, vena splenica, vena mesenterica inferior, v. cava inf, a. og v. renalis dxt og sin, aorta, venstre nyre og binyre.

Question 16

Beskriv pancreas’ karforsyning.

Answer 16

Sv.: Pancreas modtager blod fra både truncus celiacus og a. mes. sup dvs både fra for- og mellemtarm. Oppe fra – a pancreaticoduodenalis (fra a. gastroduodenale – a. hepatica communis) forløber – med en forreste og bageste gren mellem duodenum og pancreas. Rami pancreatici fra a. splenica forsyner cauda og en del af corpus.
Nede fra - a pancreaticoduodenalis inf - fra a. mesenterica sup. Denne forløber ligeledes mellem duodenum og pancreas.
Vene afløbet er tilsvarende og ender i vena portae..

Question 17

Beskriv parietalcellen som den fremtræder i elektronmikroskopet.

Answer 17

Sv.: Parietalcellen er en stor afrundet celle som har et system bestående af ca. 6 mikrovillus beklædte intracellulære cannaliculii, som rækker dybt ned i cellen fra den luminale overflade. Dette giver en meget stor luminal cellemembranoverflade. Her er H+-K+ ATPasen, som pumper brintioner ud i lumen, lokaliseret. Cellens cytoplasma er opfyldt af talrige mitochondrier, som tilfører den nødvendige energi til sekretionen af syre.

Question 18

Beskriv en hovedcelle morfologisk.

Answer 18

Findes i corpus-funduskirtlerne i ventriklen, primært i hoveddelen. De er af serøs type med basofili i den basale del og eosinofile apikale zymogengranula. Ved elektronmikroskopi har de et udseende svarende til andre exocrine proteinsecernerende celletyper. Granula indeholder pepsinogen, der er et forstadie til pepsin.

Question 19

Beskriv en parietalcelle morfologisk.

Answer 19

Findes primært i halsdelen af corpus-fundus kirtlerne i ventriklen. Store og afrundede, med runde mørke kerner lokaliseret centralt. Cytoplasmaet er acidofilt, og der findes et stort antal mitochondrier, samt opklaringer der skyldes intracellulære sekretoriske canaliculi. Canaliculi ses ved elektronmikroskopi at være 6 stk. med talrige mikrovilli. De secernerer saltsyre og intrinsic factor.

Question 20

Beskriv en mukøs halscelle morfologisk.

Answer 20

Forekommer i corpus-fundus kirtlerne i ventriklen, i halsdelen, indskudt mellem parietalcellerne. De er lavt cylindriske med en basal, ofte noget affladet kerne. Ved EM ses tætte granula i den apikale del, samt veludviklet Golgi-apparat. Secernerer mucin.

Question 21

Beskriv en stamcelle i MT morfologisk.

Answer 21

Befinder sig i corpus-fundus, samt pylorus-delen, i ventriklen. Er i corpus-fundus delen lokaliseret til isthmusdelen og er lavt cylindriske eller kubiske uden indhold af granula eller andre specifikke bestanddele i cytoplasmaet.

Question 22

Beskriv en G-celle morfologisk.

Answer 22

Er en enteroendokrin celle der udgør en del af det enteroendokrine system i MT. Er lokaliseret til pyloruskirtlerne i antrum. Ved EM ses elektrontætte sekretgranula lokaliseret i det basale cytoplasma. Den apikale del af cellen når lumen og indeholder mikrovilli. Producerer gastrin.

Question 23

Beskriv en D-celle morfologisk.

Answer 23

Forekommer både i kirtlerne i pylorus og corpus-fundus delen af ventriklen. Ved EM ses cellerne at indeholde elektrontætte sekretgranula basalt for kernen. Den apikale del når lumen og har mikrovilli luminalt. Ved stimulation af syre i ventrikellumen producerer de somatostatin som inhiberer ECL, parietal og G-cellerne.

Question 24

Beskriv en ECL-celle morfologisk.

Answer 24

Findes i corpus-funduskirtlerne i ventriklen. Udskiller histamin, som parakrint stimulerer parietalcellerne til sekretion af saltsyre via. H2 receptorer for Histamin.

Question 25

Beskriv kort tyktarmens (incl. rectums) karforsyning. Angiv hvilke af karrene, der er lokaliseret til krøs.

Answer 25

Sv.: Fra a. mesenterica sup. (mellemtarm) afgives 1) a. ileocolica som har et langt, diagonalt forløb og forsyner ileum terminale, cecum og nederste del af colon asc. Den afgiver a. appendicularis som forløber i mesoappendix, 2) a. colica dext. til colon ascendens og 3) a. colica media som forløber i mesocolon transversum til colon transversum. Arterierne anastomoserer indbyrdes og kan danne korte arkaderækker. Fra a. mesenterica inf. (bagtarm) afgives 1) a. colica sin til venstre 1/3 af colon transversum og til colon descendens, 2) aa. sigmoideae som når colon sigmoideum via mesocolon sigmoideum, og 3) a. rectalis sup., som forsyner størstedelen af rectum. Rectum forsynes desuden fra den lille a. rectalis media fra a iliaca interne og a. rectalis inf. fra a. pudenda interna.

Question 26

Giv en kort histologisk beskrivelse af appendix.

Answer 26

Sv.: Mucosa i appendix er domineret af en ring af solitære follikler. Der er ingen villi og de Lieberkühnske krypter er til dels displaceret af lymfoidt væv. Epitelet er absorptive celler, ret få bægerceller og det indeholder mange enteroendokrine celler. Tunica muscularis externa indeholder et indre cirkulært og ydre longitudinelt muskellag – som begge er relativt tynde. Yderst en serosa.

Question 27

a) Galden secerneres af levercellerne. Beskriv de intrahepatiske galdeveje histologisk – dvs. transportvejen for galde fra levercellen til porta hepatis.

Answer 27

Sv.: Galden secerneres fra levercellen ud i de små intralobulære galdekapillærer, som er små kanaler mellem tilstødende leverceller, der som væg har levercellernes cellemembran. De danner et netværk, som ender med at løbe ud gennem grænsepladen af leverceller via Heringske kanaler og tømme sig i de terminale interlobulære ductuli. Disse ligger i de terminale triader sammen med med en vena porta gren og en arteria hepatica gren. Epitelet er lavt kubisk. Galdegangene fortsætter herefter med tiltagende størrelse i de Glissonske triader frem mod porta hepatis og epitelet bliver gradvist højere og er til slut højt enlaget cylinderepitel. De intrahepatiske galdegange ender i ductus hepaticus dexter og sinister som forenes i ductus hepaticus communis.

Question 28

b) Galden transporteres fra leveren til duodenum. Beskriv makroskopisk transportvejen for galden til duodenum (de extrahepatiske galdeveje).

Answer 28

Sv.: Ductus hepaticus communis løber ned i ligamentum hepatoduodenale hvor den ligger sammen med vena porta og arteria hepatica communis. Den forenes med ductus cysticus fra galdeblæren og danner ductus choledochus. Denne inddeles i pars supraduodenale i lig hepatoduodenale, pars retroduodenale bag pars superior af duodenum, pars pancreaticus som er indlejret i caput pancreatis og til sidst pars intramuralis som forløber gennem duodenalvæggen, hvor den danner plica longitudinalis og ender med at udmunde på papilla duodeni major.

Question 29

c) Leveren forsynes med både arterielt blod og vene blod. Beskriv kort leverens arterielle blodforsyning.

Answer 29

Sv.: Truncus celiacus afgår fra aorta. Den har tre grene hvoraf arteria hepatica communis er den største. Denne afgiver under sit forløb arteria gastrica dexter og arteria gastroduodenale og ender som arteria hepatica propria – der yder 25% af leverens blodforsyning. Den kommer til leverens porta hepatis gennem ligamentum hepatoduodenale.

Question 30

d) Galde sekretionen reguleres blandt andet af et peptidhormon secerneret endokrint. Hvad hedder hormonet, hvilke celler secernerer det, og hvor er disse celler primært lokaliseret. Beskriv hvad der er karakteristisk ved denne celletype i elektronmikroskopet.

Answer 30

Sv.: Galdeblæren tømmes og sphincteren ved papilla duodeni major afslappes, når der frigives cholecystokinin (CCK) fra endokrine celler som ligger i kirtel - eller overfladeepitel i duodenum. Cellerne har små elektrontætte (peptidholdige) sekretkorn beliggende basalt for kernen. De når lumen apicalt og har små microvilli her.

Question 31

Ventriklen ligger opad til venstre i abdomen i regio hypochondrica sin.
a) Hvilke strukturer og organer udgør ventriklens relationer henholdsvis på forfladen og bagtil?

Answer 31

Sv.: Forfladen vender mod venstre leverlap, diaphragma og forreste bugvæg. Bagfladen mod milten, venstre nyre og binyre, pancreas, mesocolon transversum og colon transversum.

Question 32

a) Navngiv åbningen ind til bursa omentalis fra store sæk, og angiv hvilke strukturer der afgrænser åbningen fortil, foroven, forneden og bagtil.

Answer 32

Sv.: Foramen omentale – fortil begrænses foramen omentale af ligamentum hepatoduodenale med ductus choledochus, a. hepatica propria og vena portae. Bagtil ligger vena cava, opad leveren, og nedad pars superior af duodenum.

Question 33

b) Hvilke strukturer danner forvæggen i bursa omentalis?

Answer 33

Sv.: Ventriklens peritonealbeklædte, posteriore flade samt ligamentum gastrocolicum, ligamentum gastrosplenicum og omentum minus. Leverens lobus caudatus danner loftet – men ligger i princippet også fortil.

Question 34

c) Beskriv kort den føtale dannelse af bursa omentalis.

Answer 34

Sv.: Føtalt ligger ventriklen primært midt i kropshulen med det dorsale krøs tilhæftet det, som bliver store curvatur og fortil tilhæftet det ventrale krøs som bliver til omentum minus og danner forbindelse til leveranlægget. I forbindelse med ventriklens vækst forskydes den og roterer over i venstre side af abdomen og den trækker krøset samt milten med over, således at milten kommer til at ligge helt lateralt. På denne måde dannes en stor peritonealbeklædt lomme bag ventriklen og den eneste forbindelse til store sæk er via foramen omentale.

Question 35

a) Beskriv kort de strukturer i tyndtarmens væg, som er med til at øge tarmens absorptive overflade.

Answer 35

Sv.: 1) Plicae circulares: Tværstillede – op til 1 cm høje slimhindefolder. Deres højde aftager ned gennem tarmen. De dannes af lamina mucosa og tela submucosa. 2) Villi intestinales: Fingerformede eller bladformede ca 1 mm høje udposninger på slimhindeoverfladen. De dannes af tunica mucosa og består af lamina epithelialis og lamina propria. 3) Den veludviklede, 1 μm høje børstesøm, som afgrænser de absorptive celler luminalt.

Question 36

b) Beskriv kort tyndtarmens karforsyning (jejunum og ileum).

Answer 36

Sv.: Jejunum og ileum forsynes fra aa. jejunales og aa. ileales, som afgår fra a. mesenterica superior og forløber i mesenteriet. De små grene splitter sig op og danner netformede anastomoser således at der dannes et system af arkader, 2 ‐ 3 rækker, som giver maximal mulighed for collateralt kredsløb og tillader at mesenteriet strækkes uden afklemning af karforsyningen. Herfra afgår korte terminale grene vinkelret ‐ til tarmvæggen.

Question 37

c) Beskriv kort en Lieberkühnsk krypt og angiv, hvad der er karakteristisk for hver af de celletyper, som findes i den.

Answer 37

Sv.:Lieberkühnske krypter er små korte kirtelrør som munder i en ring basalt om hver villus. I bunden af krypten findes Paneth celler – store exokrine celler med tydelige, store sekretkorn, der bla andet indeholder defensiner. Herover findes udifferentierede celler, hvorfra de øvrige celler dannes, nemlig endokrine celler, som producerer peptidhormoner – med små elektrontætte sekretkorn liggende basalt for kernen, bægerceller og nydannede absorptive celler.

Question 38

Beskriv en enterocyt morfologisk.

Answer 38

Tyndtarmens absorbtive celler. 20 um høje cylindriske celler med en basalt stillet oval kerne. Den frie overflade har børstesøm. Cytoplasmaet er svagt eosinofilt og indeholder mange mitochondrier og et meget veludviklet glat endoplasmatisk reticulum.

Question 39

Beskriv en paneth celle.

Answer 39

Findes i bunden af de Lieberkühnske krypter, specielt duodenum, hvor de ses som pyramideformede celler med en basalt stillet kerne og kraftigt eosinofile supranucleære sekretgranula. Deres udseende svarer i øvrigt til proteinsecernerende kirtelceller. Sekrerer defensiner som sammen med saltsyren holder tyndtarmen steril.

Question 40

Nævn entero-endokrine celler i tyndtarmen.

Answer 40

• Enterokromaffine celler (EC-celler) → stimulerer peristaltik
• G- celler - Gastrin
• D-celler - Somatostatin - Hæmmer peristaltik
• I-celler - Cholecystokinin prod. celler → ↑pancreas secretion af fordøjelsesenzymer og galdeblære kontraheres og tømmes (inhiberer ventrikel tømning, trofisk på pancreas, øger enterokinase produktionen fra absorptive celler som aktiverer trypsinogen)
• S-celler - Sekretin prod. celler → ↑Pancreas sekretion af HCO3-
• K-celler - Gastrisk inhibitorisk peptid prod. celler → GIP (inhiberer ventrikel tømning, stimulerer insulin prod.)
• A-celler - Glukagon prod. celler
• N-celler - Neurotensin prod. celler - stimulerer sekretion af insulin
• MO-celler - Motilin prod. celler - forårsager MMC

Question 41

Beskriv ductus thoracicus.

Answer 41

Pars abdominalis = Cisterna chyli - dannet fra truncus lumbalis dxt. og sin., samt truncus intestinalis - På forsiden/højre af L1-L2 gn. Hiatus aorticus.

Pars. thoracica - I mediastinum posterius og superius, på columnas forside - langs aorta thoracicas højre side, senere langs oesophagus’ venstre side, mellem a. carotis comm. sin. og a. subclavia sin, gennem apertura thoracis sup.

Pars cervicalis - På venstre side, danner opad konveks bue –> Til V. brachiocephalica sin. (lige ved sammenløbet af v. jugularis int. og v. subclavia sin) - modtager også lymfe fra hals og venstre OE.

Question 42

Beskriv truncus sympathicus i thorax.

Answer 42

Langs hvirvelsøjlen, udfra ribbenshovederne. (10-12 ganglier)

• Modtager præganglionære tråde fra spinalnerver via r. communicans albus.
• Sender postganglionære tråde via r. communicans grisei til spinalnerverne.

1. ganglie –> Sammensmeltet med ggl. cervicale inf. –> ggl. cervicothoracicum/stellatum

Øverste 6 ganglier –> postganglionære tråde til plexus cardiacus, pulmonalis og oesophagus.

Nederste 6 ganglier –> præganglionære tråde til præaortiske sympatiske ganglier via: n. splanchnicus major –> plexus coeliacus n. splanchnicus minor –> plexus coeliacus og mesentericus sup. n. splanchnicus minimus –> plexus coeliacus og mesentericus sup.

Question 43

Beskriv Thymus.

Answer 43

Blegrød, fint lobuleret, lymfoidt organ bestående af to lapper adskilt af bindevæv.

Relationer: Fortil – Sternum (opadtil), mm. sternothyroidei og –hyoidei Bagtil – Pericardiet, truncus pulmonalis, aorta med grene, v. cava sup/ vv. Brachiocephalica, Lateralt – Pleura mediastinalis.

Question 44

b) Beskriv kort tyktarmens (incl rectum) karforsyning. Hvilke af karrene er lokaliseret til krøs?

Answer 44

Sv.: Fra a. mesenterica sup. (mellemtarm) afgives 1) a. ileocolica som har et langt, diagonalt forløb og forsyner ileum terminale, cecum og nederste del af colon asc. Den afgiver a. appendicularis som forløber i mesoappendix, 2) a. colica dext. til colon ascendens og 3) a. colica media som forløber i mesocolon transversum til colon transversum. Arterierne anastomoserer indbyrdes og kan danne korte arkaderækker. Fra a. mesenterica inf. (bagtarm) afgives 1) a. colica sin til venstre 1/3 af colon transversum og til colon descendens, 2) aa. sigmoideae som når colon sigmoideum via mesocolon sigmoideum, og 3) a. rectalis sup., som forsyner størstedelen af rectum. Rectum forsynes desuden fra den lille a. rectalis media fra a iliaca interne og a. rectalis inf. fra a. pudenda interna.

Question 45

Beskriv histologisk de kirtler der findes i duodenum.

Answer 45

Sv.: De Brunnerske kirtler udgør et stort kirtel kompleks som primært er beliggende i submucosa. De starter ved pylorus og er mest udtalte i starten af duodenum og aftager gradvist ned gennem forløbet af duodenum. Kirtlerne er rent mucøse. Deres udførselsgange munder i bunden af de Lieberkühnske krypter.

Question 46

Giv en kort makroskopisk beskrivelse af duodenum incl. forløb, opdeling, peritonealforhold.

Answer 46

Sv.: Duodenum er ca 25 – 30 cm, starter ved pylorus – inddeles i en pars superior med bulbus duodeni, pars descendens, inferior og ascendens. De tre førstnævnte dele omkranser caput pancreatis. Pars superior ligger intraperitonealt – ellers er duodenum sekundært retroperitoneal. Forsiden er beklædt med peritoneum. Mesocolon transversum hæfter til forsiden af pars descendens. Ligamentum hepatoduodenale – en del af omentum minus hæfter til pars superior.

Question 47

Beskriv kort de slimhindestrukturer der makroskopisk kan erkendes på overfladen af den opklippede duodenum.

Answer 47

Sv: Bortset fra i bulbus duodeni, ses plicae circulares som tværstående – ca. 1 cm høje slimhindefolder. Villi intestinales er blad‐ eller fingerformede ca. 1 mm høje. I pars descendens findes plica longitudinalis duodeni som indeholder ductus choledochus, der sammen med ductus pancreaticus munder på papilla duododeni major. Papilla duodeni minor ligger 2‐3 cm oralt og indeholder mundingen af ductus pancreaticus accessorius.

Question 48

Giv en kort histologisk beskrivelse af de sekretoriske endestykker og intralobulære udførselsgange, der indgår i glandula submandibularis.

Answer 48

Sv.: Kirtlen er blandet – overvejende serøs. De serøse endestykker ligger perifert for de mucøse endestykker. Alle endestykker og intralobulære udførselsgange har myoepitheliale celler indskudt mellem den exokrine celle og basalmambranen. Den første del af det intralobulære udførselsgangssystem er indskudsstykker som er små rør med lavt kubisk epitel. Herefter kommer spytrør som har højt cylinderepitel med ”basalstribning” forårsaget af basalt liggende mitochondrier og foldning af den basale cellemembran, som det er karakteristisk for celler der kan tilbageabsorbere vand og natrium.

Question 49

Giv en kort, histologisk beskrivelse af den eksokrine pancreas.

Answer 49

Sv.: Pancreas er en rent serøs kirtel. De acinære celler har eosinophile zymogengranula luminalt og et basophilt r.e.r. basalt. Indskudstykkerne består af små affladigede/kubiske celler som også ligger inde i acini og udgør de centroacinære celler. Indskudstykkerne tømmer sig i interlobulære gange med cylindrisk epitel.

Question 50

Beskriv pancreas’ karforsyning.

Answer 50

Sv.: Øvre del af caput: Arteria pancreaticoduodenalis sup. fra a. gastroduodenale. Nedre del af caput: Arteria pancreaticoduodenalis inf fra a. mesenterica sup. Corpus og cauda: Rami pancreatici fra a. splenica.

Question 51

Hvordan er pancreas’ peritonealforhold. Findes der peritoneale strukturer knyttet til pancreas?

Answer 51

Sv.: Pancreas ligger sekundært retroperitonealt. På forsiden hæfter mesocolon transversum. Ovenover tilhæftningen er pancreas beklædt med peritoneum fra lille sæk. (nedenunder – fra store sæk).

Question 52

Hvilke føtale kar giver anledning til dannelse af ligamenter på leverens underside?

Answer 52

Sv: Ligamentum teres hepatis er en reminicens efter vena umbilicalis. Ligamentum venosum repræsenterer ductus venosus som føtalt, som en shunt, forbinder venstre portåregren med venstre vena hepatica gren.

Question 53

Beskriv kort opbygningen af en corpusfundus‐kirtel, inkl. de celletyper man finder og deres placering.

Answer 53

Sv.: Kirtlen indeholder opadtil et isthmusområde med udifferentierede celler hvorfra cellenydannelsen sker. Herunder en halsdel med mucøse halsceller og enkeltliggende parietalceller. I hoveddelen findes hovedceller og fortsat parietalceller. Hovedcellerne er almindeligt ”serøse” , basophile celler, mens parietalcellerne er store enkeltliggende acidophile celler.

Question 54

Beskriv kort tyndtarmens karforsyning (jejunum og ileum).

Answer 54

Sv.: Jejunum og ileum forsynes fra aa. jejunales og aa. Ileales, som afgår fra a. mesenterica superior og forløber i mesenteriet. De små grene splitter sig op og danner netformede anastomoser således at der dannes et system af arkader, 2 ‐ 3 rækker, som giver maximal mulighed for collateralt kredsløb. Herfra afgår korte terminale grene vinkelret ‐ til tarmvæggen.

Question 55

Beskriv kort en lieberkühnsk krypt og angiv hvad der er karakteristisk for hver af de celletyper, som findes i den.

Answer 55

Sv.: Lieberkühnske krypter er små korte kirtelrør som munder i en ring basalt om hver villus. I bunden af krypten findes Paneth celler – exokrine celler, der bla andet laver defensiner. Herover udifferentierede celler, hvorfra de øvrige celler dannes, endokrine celler, bægerceller og nydannede absorptive celler.