Metal

Question 1

Hvad er armeret beton?

Answer 1

Armeret beton er beton der er forstærket med armering.

Question 2

Hvilke typer armering findes der?

Answer 2

Armering er typisk stålstænger, eller mindre traditionelt stål- eller plastfibre.

Question 3

Hvad bruges armeringen til?

Answer 3

Armeringen bruges til at optage trak- eller forskydningskræfter.

Question 4

Hvad forstäs der ved en legering?

Answer 4

Ved en legering indbygges der nye atomer i grundmetallets gitter.

Question 5

Hvordan ændrer legering materialets egenskaber?

Answer 5

Legeringer ændrer materialets egenskaber, så det har svært ved at ruste.

Eksempel: Jern legeres med f. eks. Chrom (13 %) og nikkel (8 %), hvilket resulterer i rustfast stål.

Question 6

Hvad kaldes jern legeret med chrom og nikkel?

Answer 6

Denne legering kaldes rustfast stål.

Question 7

Hvordan kan metaller blandes for at opnå specifikke egenskaber?

Answer 7

Metaller kan blandes, så de enkelte egenskaber opnås, f.eks. større styrke.

Question 8

Hvad karakteriserer legeringer i konstruktionsstål?

Answer 8

Legeringer i konstruktionsstål har typisk et højere kulstofindhold end enkeltmetaller.

Question 9

Hvad sker der med stål med for stort kulindhold?

Answer 9

Stål med for stort kulindhold bliver spredt.

Question 10

Hvad forsøges der ofte at fjerne i stålproduktion?

Answer 10

Der forsøges ofte at fjerne så meget kulstof som muligt.

Question 11

Hvad er densiteten for trae?

Answer 11

Densitet = 400-1200 kg/m3

E-modul(på tværs af fibre) = 0,5-1,5 GPa. E-modul(på langs af fibre) = 11-16 GPa.

Question 12

Hvad er densiteten for beton?

Answer 12

Densitet = 2300 kg/m3 for uarmeret beton og 2400 kg/m3 for armeret beton

E-modul = 20-40 GPa.

Question 13

Hvad er densiteten for stål?

Answer 13

Densitet = 7850 kg/m3

E-modul = 210 GPa.

Question 14

Hvad er densiteten for aluminium?

Answer 14

Densitet = 2700 kg/m3

E-modul = 70 GPa.

Question 15

Hvad er de typiske arbejdslinjer for træ, beton og stål?

Answer 15

Der er større forskelle i styrke og sejhed mellem materialerne. Beton er det mest sprøde materiale, efterfulgt af træ, mens stål er det mest seje materiale.

Question 16

Hvordan er styrken og sejheden for beton?

Answer 16

Beton er det mest sprøde materiale.

Question 17

Hvordan er styrken og sejheden for træ?

Answer 17

Træ er mindre sprødt end beton, men mere sprødt end stål.

Question 18

Hvordan er styrken og sejheden for stål?

Answer 18

Stål er det mest seje materiale.

Question 19

Hvad karakteriserer stål i forhold til elastisk område og plastisk område?

Answer 19

Stål har et elastisk område, flydning og overgang til det plastiske område.

Question 20

Hvad er forskellen på et sejt og et sprodt materiale?

Answer 20

Et sejt materiale kan deformeres meget uden at bryde, mens et sprodt materiale bryder efter kun en lille deformation.

Question 21

Hvad foretrækker vi, at materialet er, når det anvendes til bærende konstruktioner?

Answer 21

Vi foretrækker seje materialer, da de giver forvarsel om overbelastning før brud.

Question 22

Hvad sker der med et sprodt materiale i forhold til brud?

Answer 22

Et sprodt materiale vil bryde næsten uden forvarsel, hvilket medfører større risiko for personskade.

Question 23

Hvad er en koldbearbejdning?

Answer 23

Koldbearbejdning oger metallets styrke, men gor ogsà metallet anisotropt.

Question 24

Hvordan påvirker koldbearbejdning metals egenskaber?

Answer 24

Metallet vil være mindre sejt efter koldbearbejdning.

Question 25

Hvad er ideen med at varmebehandle metal?

Answer 25

Ved varmebehandling kan man bringe et koldbearbejdet materiale tilbage til dets oprindelige struktur.

Question 26

Hvad afhænger det af, om varmebehandling kan lade sig gøre?

Answer 26

Det afhænger af graden af koldbearbejdning.

Question 27

Hvad sker der, hvis materialet er koldbearbejdet ud over den kritiske deformationsgrad?

Answer 27

Der vil ved varmebehandling ske en rekrystallisering.

Question 28

Hvad kan rekrystalliseringen give?

Answer 28

Rekrystalliseringen kan give et finkornet materiale eller et grovkornet materiale.

Question 29

Hvad er fordelene ved et finkornet materiale?

Answer 29

Det giver større styrke og større sejhed.

Question 30

Hvad er ulemperne ved et grovkornet materiale?

Answer 30

Det er oftest ikke ønskeligt.

Question 31

Hvad er korrosion?

Answer 31

Korrosion er defineret som ethvert uonsket angreb pà et materiale.

Question 32

Hvilke typer korrosion findes der?

Answer 32

Typer: Kemisk, Elektrokemisk, herunder atmosfærisk og galvanisk.

Question 33

Hvad er atmosfærisk korrosion?

Answer 33

Atmosfærisk korrosion er den mest forekommende form for korrosion.

Question 34

Hvornår kan atmosfærisk korrosion forekomme i DK?

Answer 34

Atmosfærisk korrosion kan forekomme når RF er over 65%, hvilket det oftest er i DK.

Question 35

Hvad kan man gøre for at beskytte stål mod atmosfærisk korrosion?

Answer 35

Der er flere metoder til at beskytte stål mod atmosfærisk korrosion, herunder metalovertræk, varmforzinkning, elektrolytisk forzinkning og maling.

Question 36

Hvornår skal man bruge varmforzinkning?

Answer 36

Varmforzinkning er den mest effektive metode til at beskytte stål mod korrosion.

Question 37

Hvornår skal man bruge elektrolytisk forzinkning?

Answer 37

Elektrolytisk forzinkning anvendes, når materialet er koldbearbejdet, da det ikke ødelægger koldbearbejdningen.

Question 38

Hvordan sammenlignes varmforzinkning og elektrolytisk forzinkning?

Answer 38

Elektrolytisk forzinkning er mindre effektiv end varmforzinkning, da lagtykkelsen bliver mindre.

Question 39

Hvad er et alternativ til metalovertræk?

Answer 39

Maling er et alternativ, som er effektivt og giver mulighed for farvevalg, men kræver mere vedligeholdelse og er dyrere.

Question 40

Hvad sker der når koldbearbejdet metal svejses eller varmforzinkes?

Answer 40

Der vil ske afspaending eller rekrystallisering, hvorved effekten af koldbearbejdningen forsvinder.

Question 41

Hvad er den store forskel på legeringerne på konstruktionsstål og stobejern?

Answer 41

Den store forskel er kulindholdet. I konstruktionsstål af god kvalitet er der maks. 0,24% kul. I stobejern er der typisk over 2%.

Question 42

Hvordan påvirker kulindholdet styrken og sejheden?

Answer 42

Kulindholdet giver større styrke, men mindre sejhed.

Question 43

Hvad sker der med stäls styrke når det opvarmes?

Answer 43

Stäls styrke falder, når temperaturen stiger. Ved ca. 400-600 °C mister stål en væsentlig del af sin trækstyrke, typisk reduceret med op til 50% ved 550 °C.

Question 44

Hvad sker der med E-modulet når stål opvarmes?

Answer 44

E-modulet falder også ved opvarmning. Det er et mål for stivhed, og ved opvarmning bliver stål mere eftergiveligt, hvilket betyder at E-modulet falder. Dog falder det mindre drastisk end styrken.

Question 45

Hvad er konsekvenserne af faldende styrke og E-modul i stål?

Answer 45

Når stål opvarmes, falder både styrken og E-modulet, hvilket gør det svagere og mindre stift. Dette er vigtigt i brandteknik, hvor man skal tage højde for, hvordan bygningsstål opfører sig under brandpåvirkning.

Question 46

Hvad er det der gor aluminium bestandig overfor atmosfærisk korrosion?

Answer 46

Det er et angreb af kemisk korrosion(oxydation), der danner en tynd, men tæt oxydhinde oven pà aluminium, der ger den modstandsdygtig.

Question 47

Hvad er de største fordele ved aluminium frem for stål?

Answer 47

Vejer ca. 1/3 af stål. Meget korrosionsbestandigt ift. stål, hvilket giver mindre driftsudgifter. Lettere at bearbejde.

Question 48

Hvad er de største ulemper ved aluminium frem for stål?

Answer 48

Mindre styrke. Dårligere deformationsegenskaber (gælder for legeringer med stor styrke, da renaluminium kan deformeres som stål). Aluminium er dyrere end stål.

Question 49

Optagen en typisk arbejdslinje af stål og forklar hvad der sker

Answer 49

Question 50

Hvilken betydning har storkningsprocessen for et metals struktur?

Answer 50

Langsom afkoling giver grove korn.

Question 51

Hvordan påvirker hurtig afkoling metalstrukturen?

Answer 51

Hurtig afkoling giver fine korn.

Question 52

Hvordan påvirker kornstørrelse materialets egenskaber?

Answer 52

Des finere korn des stærkere og sejere er materialet.