Metode

Question 1

Primær litteratur

Answer 1

Originale beskrivelse af teorier eller modeller.

Question 2

Sekundær litteratur

Answer 2

beskrivelse af teorierne og modellerne i lærebøger og håndbøger

Question 3

Empiri

Answer 3

Iagttagelser af virkeligheden, som man baserer sin viden på.

Question 4

Kvantitativ data

Answer 4

Fremkommer ved målinger. Disse involverer som regel optællinger, grafer, beregninger og vil oftest munde ud i decideret statistik.

Question 5

Kvalitativ data

Answer 5

Mere varierende i karakter og er som regel mindre strukturerede.

Question 6

Typer af primær kvantitativ data

Answer 6

Spørgeskema. Herunder forskellige former for spørgeskema: personlig survey, postal survey, internet survey. Selvadministrerende survey.

Question 7

Typer af primær kvalitativ

Answer 7

Ekspertinterviews, fokusgrupper, observationer, dybdeinterview og dueinterview

Question 8

Hvad er en moderator

Answer 8

Er den som interviewer

Question 9

Sekundær kvantitativ data

Answer 9

Spørgeskemaundersøgelser som andre har lavet. Databehandlingen er allerede indsamlet.

Question 10

Sekundær kvalitativ data

Answer 10

Interviews fx som allerde er lavet. fokus er dog ikke det sted som man nok skal bruge

Question 11

Tre typer undersøgelser?

Answer 11

Eksplorativ, deskriptiv og Kausal

Question 12

Eksplorativ?

Answer 12

Den udforskende. Man ønsker at udforske en problemstilling for at opnå større indsigt i og forståelse for denne. Man anvender ofte kvalitativ metoder (fx interviews)

Question 13

Deskriptive?

Answer 13

Man ønsker at beskrive en eller flere variabler og deres indbyrdes sammenhæng. ofte ved hjælp af kvantitative data fra en mindre stikprøve.

Question 14

Kausale analyse?

Answer 14

Man laver eksperimenter i denne analyse. Hvordan påvirker en variabel en anden variabel.

Question 15

Indenfor Kausal analyse er der noget som betegnes som confounder, hvad er det?

Answer 15

En “forvirrende” faktor som går ind og påvirker de to variabler. fx. is-salg - hvis der er varmt på en sommerdag så stiger isslaget, og samtidig er der flere som er nede og bade og derfor stiger chancen for drukneulykker.
Man kan kun komme med en kausal konklusion hvis man kan godtgøre, at der ikke er nogle alternative forklaringer for sammenhængen, dvs ingen confounders.

Question 16

Hvad er validitet?

Answer 16

gyldighed og relevans

Question 17

4 typer validitet

Answer 17

intern, ekstern, statistisk og begreb

Question 18

Intern validitet?

Answer 18

risiko for at folk falder fra. Spørgsmål som er irrelevante og spørgsmål som man ikke havde fået spurgt om.

Question 19

Ekstern validitet?

Answer 19

Det giver en virkelighedssans. Ud fra en stikprøve kan det måske give et indblik i hvordan virkeligheden ser ud.

Question 20

Statistisks validitet?

Answer 20

Har man valgt den rigtige metode. - udvælgelse af målgruppe. Kan man bruge denne indsamlingsmetode.

Question 21

Begrebs validitet?

Answer 21

Man har forskellige opfattelser af ord. Fx har jeg pænt tøj på. Hvornår har man pænt tøj på. Det har alle en forskellig mening om.

Question 22

Reliabilitet

Answer 22

Hvordan indsamler vi vores data og hvordan behandler vi dem. Får vi det samme svar igen og igen og igen. Altså pålidelighed.

Question 23

Hvad vil det sige at undersøgelsen er repræsentativ:

Answer 23

Det kan være noget med alder, køn, geografi, og økonomi. Det er et miniature billede af populationen. Afspejler den virkeligheden.

Question 24

Hvad er metodetriangulering:

Answer 24

Når man bruger forskellige indsamlingsmetoder for at nå en løsning.

Question 25

Hvad bruges Analysespørgsmål til

Answer 25

bruger vi for at skabe struktur. Hvad gør vi, hvordan gør vi det og hvilken metode.

Question 26

Nævn de stikprøveudvælgelsesmetoder der findes under tilfældig udvælgelse

Answer 26

simpel tilfældig udvælgelse, systematisk tilfældig udvælgelse, stratificeret tilfældig udvælgelse, klyngeudvælgelse

Question 27

Simpel tilfældig udvælgelse?

Answer 27

Bowlen- der trækkes et navn. | Kan udregnes: stikprøvestørrelse/populations størrelse

Question 28

Systematisk tilfældig udvælgelse

Answer 28

fx hver 4. men man har samme sandsynlighed. bruges ofte fordi den er enkel og tidsbesparende.

Question 29

Stratificeret tilfældig udvælgelse

Answer 29

undergrupper laves. Man vil gerne være sikker på at have både piger og drenge med. Så vælges fx. 2 piger og 3 drenge.

Question 30

Klyngeudvælgelse?

Answer 30

man er allerede i klynger og så vælges derud fra den. Det kan være de grupper man allerede sidder i eller det kan fx. være geografisk.

Question 31

Bevidst udvælgelse (4 slags)

Answer 31

Man kan ikke beregne sandsynligheden for at forskellige personer bliver valgt. Der findes: Bekvemmelighedsudvælgelse, vurderingsudvælgelse, kvoteudvælgelse, snowball-udvælgelse

Question 32

Bekvemmelighedsudvælgelse?

Answer 32

Fx skal der udvælges 100 personer til en stikprøve. Dette skal gøres mest bekvemmeligt så man kan fx. gøre det ved at tage de første 100.

Question 33

Fordele ved kvalitativ analyser

Answer 33

bl.a. meget information pr. respondent sikrer høj begrebsvaliditet. sikrer dybdegående analyser.

Question 34

Ulemper ved kvalitativ analyser

Answer 34

Er sjældent repræsentativ, på grund af få deltager. lav reliablitet

Question 35

Fordele ved kvantitativ analyse

Answer 35

Større stikprøve som sikrer højere repræsentivitet, højere reliablitet. Eget velegnet til deskriptive metode

Question 36

Ulemper ved kvantitative analyser

Answer 36

mindre info pr. respondent. Vanskeligt at uddybe og kommentere på grund af struktureret tilgang. Kræver et godt spørgeskema med høj validitet og reliablitet

Question 37

Hvad er vigtigt at være opmærksom på når der bruges sekundær kilder

Answer 37

Relevans, sikkerhed og aktualitet

Question 38

interne sekundære kilder

Answer 38

information som ikke er offentlig tilgængeligt. Det kan være omsætning, fakturaoplysninger osv.

Question 39

Eksterne sekundære kilder

Answer 39

offentlig tilgængelige informationer. Det kan være danmarks statestik, databaser, faglitteratur

Question 40

Sekundære kilder indgår typisk to steder i et projekt?

Answer 40

1. I indledningen: Hvad er interessant og relevant og aktuelt at finde på dette emne. 2. i dataindsamlingen: svar på nogle analysespørgsmål

Question 41

Primær data: fokusgrupper?

Answer 41

en dybdegående, dynamisk gruppe-diskussion om et emne for at afdække motiver og adfærd.

Question 42

Primær data: dybdeinterview

Answer 42

Et dybdegående, individuelt interview, hvor respondentens motiver, adfærd og holdninger kommer frem.

Question 43

Primær data: Ekspertinterview

Answer 43

Et dybdegående, individuelt interview med en respondent der har en særlig (faglig) viden.

Question 44

Primær data: observation

Answer 44

observation (samt evt. interview) af respondenten i dennes naturlige omgivelser

Question 45

Hvad betyder population

Answer 45

Hele målgruppen, afgrænset med fx. alder, køn mm.

Question 46

Hvad betyder stikprøve

Answer 46

et udsnit af populationen. Stikprøver skal give et repræsentativt billede af populationen.

Question 47

Spørgeskema opmåling: nominalskala?

Answer 47

Anvendes til at kategorisere og identificere personer. “hvilket køn?" “mand" “kvinde"

Question 48

Spørgeskema opmåling: ordinalskala?

Answer 48

Denne skala angiver om noget er større eller mindre end noget andet. Fx. prioritetsliste

Question 49

Spørgeskema opmåling: intervalskala?

Answer 49

Denne skala kan måle den nøjagtige afstand mellem nogle svaralternativer. fx. tilfreds, meget tilfreds, utilfreds osv.

Question 50

Spørgeskema opmåling: Ratioskala?

Answer 50

Der er et fast nulpunkt. Her kan man fx. måle hvor meget en respondent tjener om året. 0-100.000, 100.001- 200.000 kr osv.

Question 51

Analysesikkerhed handler om?

Answer 51

Repræsentativitet, validitet (relevans og gyldighed) og reliablitet.

Question 52

Hvordan sikres reliablitet?

Answer 52

Måleinstrumenterne, dataindsamlingen, og databehandlingen