Min basisgrammatik

Question 1

Hvad er et substantiv?

Answer 1

Substantiv er (i) noget levende (et menneske, et dyr, en plante), (ii) ting (en bog, et glas), (iii) steder (en restaurant, et land), (iv) begreber, ideer (et demokrati, en tanke, en pause)

begreber = an understanding

Question 2

Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.

en bil

a car

Answer 2

bilen - biler - bilerne

the car - cars - the cars

Question 3

Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.

et emne

a subject

Answer 3

emnet - emner - emnerne

the subject - subjects - the subjects

Question 4

Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.

en nøgle

a key

Answer 4

nøglen - nøgler - nøglerne

the key - keys - the keys

Question 5

Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.

et hospital

a hospital

Answer 5

hospitalet - hospitaler - hospitalerne

the hospital - hospitals - the hospitals

Question 6

Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.

en klasse

a class

Answer 6

klassen - klasser - klasserne

the class - classes - the classes

Question 7

Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.

et lokale

a room

Answer 7

lokalet - lokaler - lokalerne

the room - rooms - the rooms

Question 8

Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.

en tavle

a blackboard

Answer 8

tavlen - tavler - tavlerne

the blackboard - blackboards - the blackboards

Question 9

Bøj regelmæssige substantiver, der ender på -er eller -r i flertal.

et tæppe

a carpet

Answer 9

tæppet - tæpper - tæpperne

the carpet - carpets - the carpets

Question 10

Kortsvar

Hedder du Isabella?

Positive

Answer 10

Ja, det gør jeg.

Question 11

Kortsvar

Er du vores nye lærer?

Positive

Answer 11

Ja, det er jeg.

Question 12

Kortsvar

Taler du engelsk?

Negative

Answer 12

Nej, det gør jeg ikke.

Question 13

Kortsvar

Kan du tale spansk?

Negative

Answer 13

Nej, det kan jeg ikke.

Question 14

Kortsvar

Må vi bruge ordbog?

Positive

Answer 14

Ja, det må I gerne.

Question 15

Kortsvar

Skal vi skrive på computer?

Negative

Answer 15

Nej, det skal I ikke.

Question 16

Kortsvar

Må jeg låne din blyant?

Positive

Answer 16

Ja, det må du gerne.

Question 17

Kortsvar

Drikker du kaffe?

Negative

Answer 17

Nej, det gør jeg ikke.

Question 18

Kortsvar

Ses vi i morgen?

Positive

Answer 18

Ja, det gør vi.

Question 19

Hvis eller om?

Hvornår bruger vi ‘hvis’?

Answer 19

Vi bruger ‘hvis’ i betingende ledsætninger - ofte i fremtid.

Eks. Du får en bøde, hvis du kører for stært.

ENG: We use ‘if’ in conditional clauses - often in the future. Example: You will be fined if you drive too fast.

Question 20

Hvis eller om?

Hvornår bruger vi ‘om’?

Answer 20

Vi bruger “om” i spørgende ledsætninger og efter verber i hovedsætningen, der udtrykker tvivl eller usikkerhed:

Eks. Det er usikkert, om hun består

ENG: We use “about” in interrogative clauses and after verbs in the main clause that express doubt or uncertainty:

Ex. It is uncertain whether she will pass

Question 21

Forbinderord

Answer 21

Connecting words

Question 22

Hvad er konjunktioner?

Answer 22

Konjunktioner er ord, der binder sætninger sammen, enten to hovedsætninger eller en hovedsætning og en ledsætning.

Question 23

Hvad er en hovedsætning?

Answer 23

En sætning som kan stå alene, fx Vi spiser/For vi er sultne.

Question 24

Hvad er en ledsætning?

Answer 24

Kan ikke stå alene, men skal stå sammen med en hovedsætning. Ledsætningen kan både stå før og efter hovedsætningen, fx Vi spiser, når du kommer/Når du kommer, spiser vi.

Question 25

# Hovedsætningskonjunctioner eller ledsætningskonjunktioner Og

Answer 25

Hovedsætningskonjunktioner

Question 26

Hvad er en præposition?

Answer 26

Præpositioner fortæller, hvordan noget er placeret i forhold til noget andet. Præpositioner bruges også i mere abstrakte udtryk. Eks. 1 Bogen ligger **i** tasken. Eks. 2 Han tænker **på** hende. ## Footnote ENG Prepositions tell how something is placed in relation to something else. Prepositions are also used in more abstract expressions.

Question 27

# Præpositioner Hvor er bolden (1)?

Answer 27

Bolden er **bagved** kassen. ## Footnote ENG The ball is behind the box.

Question 28

# Præpositioner Hvor er bolden (2)?

Answer 28

Bolden er **i** kassen. ## Footnote ENG The ball is in the box.

Question 29

# Præpositioner Hvor er bolden (3)?

Answer 29

Bolden er **over** kassen. ## Footnote ENG The ball is over the box.

Question 30

# Præpositioner Hvor er bolden (4)?

Answer 30

Bolden er **under** kassen. ## Footnote ENG The ball is under the box.

Question 31

# Præpositioner Hvor er bolden (5)?

Answer 31

Bolden er **foran** kassen. ## Footnote ENG The ball is in front of the box.

Question 32

# Præpositioner Hvor er bolden (6)?

Answer 32

Kassen er **mellem** to bolde. ## Footnote ENG The box is between two balls.

Question 33

# Præpositioner Hvor er bolden (7)?

Answer 33

Bolden er **på** kassen. ## Footnote ENG The ball is on the box.

Question 34

# Præpositioner Hvor er bolden (8)?

Answer 34

Bolden er **ved siden af** kassen. ## Footnote ENG The ball is next to the box.

Question 35

# Præpositioner Hvad er to stedsudtryk? | ENG What are two place expressions?

Answer 35

i/på | ENG In/on

Question 36

# Præpositioner Hvad er tre tidsudtryk? | ENG What are three time expressions?

Answer 36

i/om/på

Question 37

# Præpositioner / Vælg tidsudtryk: i/om/på Martina har boet i Danmark _ to år.

Answer 37

Martina har boet i Danmark **i** to år.

Question 38

# Præpositioner / Vælg tidsudtryk: i/om/på Nogle gange arbejder hun _ weekenden.

Answer 38

Nogle gange arbejder hun **i** weekenden.

Question 39

# Præpositioner / Vælg tidsudtryk: i/om/på Martina havde kun pause _ 10 minutter.

Answer 39

Martina havde kun pause **i **10 minutter.

Question 40

# Præpositioner / Vælg tidsudtryk: i/om/på Men nu _ torsdag skal hun i biografen med sin veninde.

Answer 40

Men nu **på** torsdag skal hun i biografen med sin veninde.

Question 41

# Præpositioner // faste udtryk De skiftes som regel til at sørge _ indkøbene.

Answer 41

De skiftes som regel til at sørge **for** indkøbene. | ENG They usually take turns to make the purchases.

Question 42

# Præpositioner // faste udtryk Du har ret _ at trafikken er meget tæt på motorvejen i myldretiden.

Answer 42

Du har ret **i** at trafikken er meget tæt på motorvejen i myldretiden. ## Footnote ENG You are right that the traffic is very close to the motorway during rush hour.

Question 43

# Præpositioner // faste udtryk Alle børn bør have ret _ at gå mætte i seng.

Answer 43

Alle børn bør have ret til at gå mætte i seng. ## Footnote ENG All children should have the right to go to bed full.

Question 44

# Præpositioner // faste udtryk Hun havde dårlig samvittighed _ at hun besøgte sine forældre så sjældent.

Answer 44

Hun havde dårlig samvittighed **over** at hun besøgte sine forældre så sjældent. ## Footnote ENG She felt bad about visiting her parents so rarely.

Question 45

# Præpositioner // faste udtryk Hun havde så mange ting i kælderen, at hun blev nødt _ at rydde op.

Answer 45

Hun havde så mange ting i kælderen, at hun blev nødt **til** at rydde op. ## Footnote ENG She had so many things in the basement that she had to clean them out.

Question 46

# Præpositioner // faste udtryk Han var skuffet _ at han ikke fik jobbet.

Answer 46

Han var skuffet **over** at han ikke fik jobbet. ## Footnote ENG He was disappointed that he didn't get the job.

Question 47

# Mange verber hører sammen med en præposition At kalde _

Answer 47

At kalde på | ENG To call for ## Footnote EKS Moren kaldte på sine børn.

Question 48

# Mange verber hører sammen med en præposition At spørge _

Answer 48

At spørge om | ENG ## Footnote EKS Må jeg spørge dig om noget?

Question 49

# Mange verber hører sammen med en præposition At ringe _

Answer 49

At ringe til ## Footnote EKS Jeg ringer til dig i aften.

Question 50

# Mange verber hører sammen med en præposition At lede _

Answer 50

At lede efter | ENG To search for; to look for ## Footnote EKS Jeg leder efter mine nøgler.

Question 51

# Nogle adjektiver hører sammen med en præposition Glad _

Answer 51

Glad for ## Footnote EKS Er du glad for din lejlighed?

Question 52

# Nogle adjektiver hører sammen med en præposition Træt _

Answer 52

Træt af ## Footnote EKS Jeg er træt af vejret. Det er så koldt.

Question 52

# Nogle adjektiver hører sammen med en præposition Vred _

Answer 52

Vred på | ENG Angry at ## Footnote EKS Hvorfor er du vred på mig?

Question 53

# At tro eller at synes Hvornår bruger vi 'at tro'? | Verbum (-r, -ede, -et)

Answer 53

At tro bruger vi: * om noget, som er rigtigt eller forkert * om fremtiden * om noget, man ikke selv har erfaring med

Question 54

# At tro eller at synes Hvornår bruger vi at synes? | Verbum (-,syntes, syntes)

Answer 54

At synes bruger vi: * når vi har en personlig mening, som man kan diskutere (der er ikke noget rigtigt svar)

Question 55

# At tro eller at synes Vi var i sommerland i sommerferien. Jeg [ ], der var alt fro mange mennesker.

Answer 55

Vi var i sommerland i sommerferien. Jeg [syntes], der var alt fro mange mennesker.

Question 56

# At tro eller at synes Han [ ], at hun var sur på ham, men det var hun slet ikke.

Answer 56

Han [troede ], at hun var sur på ham, men det var hun slet ikke.

Question 57

# At tro eller at synes [ ] du ikke, at det begynder at regne, sådan som himlen ser ud?

Answer 57

[ Tror ] du ikke, at det begynder at regne, sådan som himlen ser ud?

Question 58

# At kende og at vide Hvornår bruger vi 'at kende'?

Answer 58

At kende bruger vi, når der er et substantiv eller pronomen som objekt ## Footnote EKS Jeg kender alle traditioner i min mors familie. (alle traditioner = substantiv = objekt) "at kende noget til..." + en sætning: "Jeg kender ikke noget til, hvad de har besluttet"

Question 59

# At kende og at vide Hvornår bruger vi 'at vide'?

Answer 59

At vide bruger vi, når der kommer en ledsætning bagefter ## Footnote EKS Jeg ved, at vi kan bruge undersøgelserne om arbejdspladskultur i vores rapport (=ledsætning) "at vide noget om...." + et substantiv: "Jeg ved slet ikke noget om biler"

Question 60

# At kende og at vide Peter er her fra byen, så han må [ ] hvor folk går hen og spiser.

Answer 60

Peter er her fra byen, så han må [ vide ] hvor folk går hen og spiser.

Question 61

# At kende og at vide Jeg vil gerne [ ], hvornår jeg kan få mine penge retur.

Answer 61

Jeg vil gerne [ vide ], hvornår jeg kan få mine penge retur.

Question 62

# At kende og at vide Jeg [ ], at æbleskiver ville være en populær tradition i børnehaven.

Answer 62

Jeg [ ved ], at æbleskiver ville være en populær tradition i børnehaven.

Question 63

# Præsens Hvornår bruger vi præsens?

Answer 63

Bruges om noget, 1. der sker nu (Solen skinner.) 2. der er permanent, eller som gentages (Jeg hedder Hannah. Jeg går en tur hver søndag.) 3. i fremtiden, ofte sammen med et tidsudtryk ( Jeg rejser på ferie om 14 dage.)

Question 64

# Substantiver Hvornår bruger vi ubestemt form? ## Footnote Ubestemt = indefinite

Answer 64

1) Første gang vi nævner noget. Fx. Hun har en søn på 5 år. 2) Når vi taler om noget generelt. Fx. Et barn kan ikke klare sig alene.

Question 65

# Substantiver Hvornår bruger vi bestemt form? ## Footnote Bestemt = Specific

Answer 65

1) Næste gang vi nævner noget. Fx. Sønnen hedder Anders 2) Når vi har nævnt en ting og taler om noget, der hører til den ting. Fx Han bor i et gammelt hus, men taget og vinduerne er helt nye (de hører til huset) 3) Når vi taler om noget, som alle normalt kender (politiet, love, vejret, solen, jorden, dronningen etc.). Fx Hvordan er vejret i dag? Dronningen skal snart ud at rejse igen 4) Næsten altid efter præposition når vi taler om et sted. Fx Min far ligger på hospitalet, vi skal på stranden i morgen

Question 66

# Substantiver Man bruger ikke "en/et" ved:

Answer 66

**a. Personers jobtitler** (Peter er **læge**, og hans kone er **sygeplejerske**.) - men man bruger det, hvis titlen ikke tilhører en specifik person: Vi skal bruge en læge! Jeg tror, jeg vil ansætte **en rengøringsdame**. **b. Efter pronominer som "hans", "sin", "mange", "flere" etc.** (Peter har mange **penge.** Han bruger dem på sin **familie**.) **c. Bestemt form** (**bilen**) **d. Uddannelsesinstitutioner/hobbier** (Han går i **skole**, hun går på **universitetet**, de går på **arbejde**.)

Question 67

Hvornår bruger man "at mene"? | Verbum (-r, mente, ment)

Answer 67

* "At mene" betyder det samme som "at synes", men det er mere professionelt. * "At mene" betyder: "Jeg har ekspertise til at synes noget om emnet". | Det er ofte lægen eller eksperten, der "mener" noget.

Question 68

Hvornår bruger man "at tænke"? | Verbum (-r, tænkte, tænkt)

Answer 68

* "At tænke" bruger vi om mentalt arbejde. * Verbet bruges sammen med "på" eller "over". | Nogle unge mennesker bruger "at tænke" som "at synes". ## Footnote EKS Jeg tænker meget på vores økonomi.