MØ Flashcards

1
Q

Produktionsfaktorerne

A

Fx Jord, Kapital, Arbejdskraft

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Knaphed

A

Det forhold, at mængden af
produktionsfaktorer er begrænset, betyder
at ikke alle ønsker om forbrug kan opfyldes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Cost-benefit princippet

A

En transaktion skal kun gennemføres,
såfremt det ekstra udbytte denne
transaktion tilfører, overstiger de ekstra
omkostninger, der er ved at gennemføre
transaktionen (kan det betale sig?)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Alternativomkostninger

A

Værdien af det bedste alternativ, som man
så ikke får nytte af (samme som offeromkostninger)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Offeromkostninger

A

Værdien af det bedste alternativ, som man
så ikke får nytte af (samme som alternativomkostninger)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

De lavthængende frugter
princip

A

At når produktionen stiger, så stiger
alternativomkostningerne.
(”man plukker de frugter, der er nemmest at
få fat på i starten”)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Princippet om stigende
alternativomkostninger

A

Hvis en produktion
udvides skal man starte med de ressourcer,
der har de laveste alternativomkostninger i
denne produktion, før man anvender de
ressourcer med højere
alternativomkostninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Fuld rationalitet

A

Beslutningstageren har fuld information om
alle eksisterende valgmuligheder, og deres
omkostninger og øvrige karakteristika og
kender sin egne nytteværdier og
præferencer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Incitamentsprincippet

A

En økonomisk enhed er mere tilbøjelig til at
gennemføre en handling, hvis det
økonomiske udbytte af handlingen stiger (og
omvendt).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Adfærdsøkonomi

A

Beslutningstagerne er karakteriseret af at
være begrænset rationelle og har
ufuldstændig information.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Komparativ fordele

A

Hvis en økonomisk enhed i produktionen af
en vare eller tjeneste, er relativt mere
effektiv til at producere varen ift. en anden
vare.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Princippet i komparative
fordele

A

Den største samlede produktion i et
samfund opnås ved at enhver varetager den
aktivitet, som den pågældende har de
laveste alternativomkostninger ved

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Transformationskurven

A

Kurven angiver de effektive
produktionsmuligheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Produktionsmulighedsområdet

A

Arealet under transformationskurven
(afgrænset af diagrammets akser)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Fri markedsøkonomi

A

Pristilpasningen foregår automatisk ved at
udbud og efterspørgsel danner en ligevægt
mellem pris og mængde
(Adam Smith ́s ”usynlige hånd”)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Planøkonomi

A

Staten fastsætter priserne og forsyninger.
ex. Tidligere i Kina og Rusland

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Blandingsøkonomi

A

Markedsøkonomien er suppleret af statens
indgreb i prisdannelsen ud fra hensyn til
velfærd og lighed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Marked

A

Et marked består af købere og sælgere, der
har mulighed for at komme i kontakt med
hinanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Efterspørgsel

A

Den samlede mængde varer, som køberne i
en given periode er villige til at aftage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Efterspørgselsdeterminanter

A

Varens pris, Indkomstniveau hos købere, Priser på beslægtede varer, Kvalitet, Købernes smag og holdninger, Ændringer til fremtiden, Udefrakommende indgreb

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Substitutionseffekt

A

Når prisen på en vare eksempelvis stiger, vil
nogle af kunderne lede efter andre varer til
dels tilfredsstiller samme behov

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Indkomsteffekt

A

Indkomsteffekten er den del af efterspørgslen efter de enkelte goder, der kan tilskrives forøget købekraft. Efterspørgslen efter de enkelte goder bestemmes af indkomsten og priserne. Falder prisen på et gode, påvirkes forbrugssammensætningen og tillige forbrugsniveauet, fordi indkomstens købekraft er blevet større.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Forbrugeroverskud
(som difference)

A

Forskellen mellem betalingsvilligheden og
den betalte pris

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Udbud

A

Er den samlede varemængde, som sælgerne
i en given periode er villige til at afsætte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Producentoverskuddet
(som difference)

A

Forskellen mellem salgsprisen og
stykomkostningerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Markedsligevægt

A

Skæring mellem udbuds- og efterspørgsel-
kurverne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Forbrugeroverskud
(samlet)

A

Den samlede forskel, mellem
betalingsvilligheden og prisen, som opnås
ved den ligevægtsmængde, der afsættes.
- Arealet mellem E-kurven, ligevægtsprisen
og 2. aksen (når E-kurven er ret)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Producentoverskud
(samlet)

A

Den samlede forskel, mellem salgsindtægten
virksomheden har og de samlede
stykomkostninger virksomheden har ved
den ligevægtsmængde, der afsættes.
- Arealet mellem U-kurven, ligevægtsprisen
og 2. aksen (når U-kurven er ret)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Effektivt marked

A

Et marked, hvor summen af
forbrugeroverskud og producentoverskud er
størst muligt
(skæringen mellem U- og E-kurve)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Samfundsmæssigt overskud

A

Summen af forbrugeroverskud og
producentoverskud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Effektivitetstab

A

Er størrelsen på tabet, som opstår ved et
ikke-effektivt marked
Også kaldet allokeringstab eller dødvægtstab

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Nyttemaksimering

A

Forbrugerne er rationelle og sammensætter
deres forbrug, så de maksimerer deres nytte
inden for deres budgetbegrænsning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Loven om faldende
grænsenytte

A

Den ekstra nytte en forbruger får, ved at udvide
sit forbrug med en enhed af en given vare (marginalnytten), vil
normalt falde med mængden af den pågældende
vare

34
Q

Marginalnytten

A

Den ekstra nytte en forbruger får, ved at udvide
sit forbrug med en enhed af en given vare

35
Q

Efterspørgselskurvens
eksogene determinanter

A

Efterspørgselsdeterminanterne ud over prisen

36
Q

Efterspørgselskurvens
endogene determinanter

A

Prisen

37
Q

Komplementære varer

A

Varer, der forbruges i tilknytning med hinanden.
Ex. Pølser og ketchup

38
Q

Inferiøre varer

A

Varer, som forbrugere, der får øget købekraft, får
lyst til at erstatte med bedre varer

39
Q

Bandwagon effekt

A

Køber populære varer, der er mainstream

40
Q

Snob effekten

A

Køber varer, der adskiller sig fra de varer, der er
populære/mainstream

41
Q

Priselasticitet
(efterspørgsels-)

A

Den relative mængdeændring for varen x i forhold
til den relative prisændring for varen x

42
Q

Elastisk efterspørgsel

A

Numerisk værdi over 1

43
Q

Neutralelastisk
efterspørgsel

A

Numerisk værdi lig 1

44
Q

Uelastisk efterspørgsel

A

Numerisk værdi under 1

45
Q

Fuldstændig elastisk
efterspørgsel

A

Numerisk værdi er uendelig
(som under fuldkommen konkurrence)

46
Q

Fuldstændig uelastisk
efterspørgsel

A

Numerisk værdi på 0
(”køber den uanset prisen”)

47
Q

Faktorer, der bestemmer
Ep

A

Nødvendighedsvare/luksusvarer, Substitutionsmuligheder, Budgethandel, Tid

48
Q

Krydspriselasticitet

A

Den relative mængdeændring for varen x, ift. den
relative prisændring for varen y

49
Q

Indkomstelasticitet

A

Den relative mængdeændring for varen x, ift. den
relative ændring i den disponible indkomst

50
Q

Kort sigt

A

Den periode, hvor mængden af mindst en
produktionsfaktor ikke kan varieres

51
Q

Langt sigt

A

Alle produktionsfaktorer kan ændres/varieres

52
Q

Grænseprodukt

A

Måler tilvæksten i produktionen ved hver ekstra
medarbejder (∆m/∆L)

53
Q

Arbejdsproduktiviteten
(den gennemsnitlige
produktion-GEP)

A

Måler produktion pr. ansat (m/L)

54
Q

VO

A

Variable omkostninger

55
Q

FO

A

Faste omkostninger

56
Q

TO

A

Totale omkostninger – VO + FO

57
Q

VE

A

ariable enhedsomkostninger – VO/m

58
Q

FE

A

Faste enhedsomkostninger – FO/m

59
Q

TE

A

Totale enhedsomkostninger – TO/m

60
Q

GROMK

A

Grænseomkostninger:
Ændring i omkostninger ved udvidelse af
produktionen med 1 vare
- ∆VO/∆m eller ∆TO/∆m

61
Q

Fuldkommen konkurrence (FK)

A

Mange små udbydere
Mange små efterspørgere
Standardvarer (homogene varer)
Fuld gennemsigtighed
Fri etableringsret
Ingen entry/exit-barrierer i branchen

62
Q

GROMS

A

Grænseomsætning:
Ændring i omsætningen ved udvidelse af
produktionen og salg med 1 vare
- ∆OMS/∆m

63
Q

Profitmaksimerings-
betingelsen

A

GROMS = GROMK

64
Q

Udbudskurven på kort sigt

A

Den del af GROMK-kurven, der ligger over VE-
kurven

65
Q

Udbudskurven på lang sigt

A

Den del af GROMK-kurven, der ligger over TE-
kurven

66
Q

Udbudsdeterminanter

A

Teknologi og processer
Inputpriser

67
Q

Udbudselasticitet

A

Procentvis ændring i udbudt mængde ift.
procentvis ændring i pris
(∆M/M) / (∆P/P)

68
Q

Udbudselasticitets-
determinanter

A

Produktionsfaktorernes fleksibilitet
Produktionsfaktorernes mobilitet
Mængden af substitutionsmuligheder for
produktionsfaktorerne
Tid

69
Q

Rationeringsopgaven

A

Prisen sørger for, at de forbrugere med størst
betalingsvillighed får varerne

70
Q

Allokeringsopgaven

A

Priserne på produktionsfaktorerne styrer fordelingen
af produktionsfaktorer hen mod de produktioner, der
giver størst overskud

71
Q

Indkomstfordelingen

A

Priserne på produktionsfaktorer bestemmer
indkomstfordelingen i økonomien

72
Q

Markedsfejl

A

Opstår når markedet ikke ”clearer” hvor der er det
størst mulige samfundsoverskud

73
Q

Pareto optimalitet

A

Hvid det ikke er muligt at foretage en ændring, der
stiller en økonomisk enhed bedre, uden at det stiller
en anden ringere.

74
Q

Eksterne virkninger

A

Hvis forbruget/produktion påvirker andre end
forbruger/producent af varen

75
Q

Ufuldkommen
konkurrence

A

Alle andre konkurrenceformer end FK:
Monopolistisk konkurrence
Oligopol
Duopol
Monopol

76
Q

Prisdiskriminering

A

En virksomhed afsætter den samme vare til forskellige
priser afhængig af marked og/eller købergruppe

77
Q

Monopolårsager

A

Adgang til særlige produktionsfaktorer
Patenter eller ophavsrettigheder
Koncessioner og licitationer
Stordriftsfordele (naturlige monopoler)

78
Q

Dominerende
strategi

A

Når en spiller/aktør har samme bedste strategi uanset
hvad den anden spiller/aktør vælger

79
Q

Nash ligevægt

A

Den ligevægt, der opstår, hvis hver deltagers strategi
er den bedste, han kan vælge, givet den anden spillers
valg

80
Q

Kartel

A

Når virksomheder i et oligopol koordinerer priser og
mængder for at opnå højere profit