Modul 2: Begrænset Rationalitet I Offentlige Organisationer Flashcards
(8 cards)
Hvad forstås ved teorien om fuld rationalitet?
- Målorienterede beslutningstagere forfølger enten egeninteresse eller en gruppes fælles interesse
- Opstiller de mulige alternativer, som må antages at kunne indfri målsætningen
- Det endelige valg vil være det, der giver størst forventet (egen-) nytte
- Samme valg på senere tidspunkt vil føre til samme beslutning
Hvad forstås ved teorien om begrænset rationalitet?
- Der vil altid være mere information tilgængelig, end beslutningstageren kan opfatte og forholde sig til. Den primære begrænsning er ikke information, men beslutningstagerens begrænsede opmærksomhed.
- Behandlingen af information vil som hovedregel være seriel frem for parallel. Beslutningstagere vil have tendens til at fokusere på nogle få aspekter (Lyskegleeksemplet) på bekostning af andre, der her og nu vil blive ignoreret - men som senere kan vise sig at have været relevante.
- Begrænset rationelle beslutningstagere vil søge information, indtil de træffer en beslutning, de vurderer som “god nok” frem for at tilstræbe den optimale beslutning (fuld rationalitet).
Hvad er konsekvensen ved begrænset rationalitet og hvad forstås ved disproportional respons?
Det giver bias, idet nogle løsninger kommer i fokus i stedet for andre. Det kan give en form for tunnelsyn. Derudover medfører det begrænset sammenligning med alternativer.
Den implicitte implikatormodel siger også, at vi har en tendens til at ignorere indikatorer, medmindre der sker en hændelse (Fukushima, tjernobyl, mv.) Så kan vi derimod reagere meget voldsomt og pendulet svinger måske pludselig lynhurtigt den modsætte vej - endda også for meget (disproportional respons)
Hvad er behavioral model of decision-making?
Det er en model, der fortæller noget om hvordan man træffer beslutninger.
1) Opmærksom skal allokeres - men hvilket problem fokuserer vi på?
2) Når problemet er identificeret, så kan det vinkles med forskellige aspekter (så hvordan skal det forstås?)
3) Så skal der tages stilling til hvilke alternative løsninger vi har?
4) Så skal der træffes beslutning.
Hvad er kendetegnet ved den politiske ledelses begrænsede rationalitet?
- Politikerne har en begrænset opmærksomhed
- Det giver jer et stort spillerum – en fredningszone, hvor I kan disponere uden indblanding
- Men der kan omvendt være en beskyttet zone, hvor politikerne råder – og I skal passe på
- Politikerne træffer beslutninger serielt – de træffer ikke generelle beslutninger, der tager hensyn til alt, men beslutninger i klumper – ét problem af gangen
- Det giver jer mulighed for at komme ind igen og for at korrigere kursen hen ad vejen
- Men der kan omvendt opstå situationer, hvor der er truffet en politisk beslutning, som er så skæv og ’delvis’, at det skaber store tilpasningsproblemer i den daglige drift
- Politikerne er impulsive – pludselig drejer deres opmærksomhed i en ny retning
- Det kan åbne vinduer for entreprenante ledere (jer?)
- I kan ryge i fedtefadet for ting, som i går var accepteret, måske værdsat, men nu udtryk for dårlig ledelse/forvaltning
Hvad forstås ved “induced tunnel vision”?
Det er en kognitiv skævhed, der opstår, når beslutningstagere fokuserer intenst på ét aspekt af en situation og derved overser andre vigtige faktorer. Dette kan føre til systematiske fejl i vurderinger og beslutninger, især i komplekse miljøer som ledelse og forretning.
Hvad forstås ved “Punctuated equilibrium”
Jones og Baumgartner argumenterer for, at offentlig politik ikke udvikler sig gradvist og kontinuerligt, men snarere præges af lange perioder med stabilitet, afbrudt af pludselige og dramatiske forandringer – en dynamik de kalder punctuated equilibrium
Hvad er den implicitte indikatormodel?
handler grundlæggende om, hvordan politikere og beslutningstagere navigerer i en kompleks og overvældende virkelighed ved at bruge forsimplede indikatorer eller signaler til at danne sig et overblik og træffe beslutninger. Hovedpointer i den implicitte indikatormodel:
1. Selektiv opmærksomhed: Politikere og embedsmænd kan ikke holde øje med alt, så de fokuserer på få, men meningsfulde indikatorer, som repræsenterer større problemer.
2. Overforenkling: Kompleksiteten i virkeligheden reduceres til simple indikatorer, som fx statistik eller enkeltsager i medierne.
3. Reaktiv beslutningstagning: Når en indikator rammer en vis tærskel eller bliver politisk ubelejlig, kan det udløse pludselige og kraftige politiske reaktioner – et centralt aspekt i Jones & Baumgartners teori om “punctuated equilibrium”.
4. Politiske og institutionelle bias: Ikke alle indikatorer bliver opfattet eller behandlet ens – nogle ignoreres, andre får disproportional opmærksomhed afhængigt af normer, interesser og medier.
Eksempel:
Forestil dig at arbejdsløshedsstigninger vises i statistikker, men først når medierne fortæller personlige historier om arbejdsløse familier, reagerer politikerne. Det er den implicitte brug af indikatorer: man handler ikke nødvendigvis på data, før der opstår et følelsesmæssigt eller politisk pres.
Konklusion:
Den implicitte indikatormodel forklarer, hvorfor politiske beslutninger ofte virker uforudsigelige og springvise: de bygger på selektive, ofte følelsesladede eller symbolske indikatorer, snarere end systematisk analyse. Modellen viser, at meget beslutningstagning i praksis er præget af begrænset rationalitet og kognitive genveje.
Information
o Har flere dimensioner
o Vægtes forskelligt
o Skal sammenvejes
Problemet
o Information overvåges ikke perfekt
o Kun fokus på nogle indikatorer
o Svært at samveje indikatorer
Selvom holdninger og interesser er uændrede vil der ske skift i beslutninger
Opmærksomhed skifter
o Problemer ophobes
o Serielle skift
Disproportional respons (Når der pludselig handles voldsomt fordi signalet har været lille igennem længere tid. Det skyldes at man ignorerer problemerne løbende indtil de er ophobet).
o Det er ikke smart… F.eks. at bygge store og dyre atomkraftværker for efterfølgende at lukke og åbne dem (af forskellige årsager).
