Modul 3A: Fordøjelsessystemet

Question 1

Beskriv Cavum oris og tilhørende strukture

Answer 1

Cavum oris
Afgrænses af Nasus, buccae og Labia oris:
Labia oris = mobile og sensitiv hos hesten med lange sensoriske hår og korte taktile hairs
Planum nasale (car, Ov, cap)
Philtrum = læbefure (Car, ov, cap)
Planum nasolabiale (KO): Mindre mobil og sort, ingen hår, smooth og cool sekretion fra nasolabiale glands. Mange sensoriske nerver
Planum rostrale (SU): Mange glands og korte tactile hairs. Trynen = rostrum

Cavum oris = C. oris udmunder fra ydre løber til indgang af pharynx
Vestibulum oris
Cavum oris proprium
Arcus palatoglossus = ganebuen
Palatum
Oropharynx = isthmus faucium caudalt for cavita oris, der dannes af tungens rod og den bløde gane
Palatum = ganen
Palatum durum = processus palatinus, maxilla, os incisivum, os palatinum
Pulvinus dentalis (Ru) er der hvor tænderne burde være
Palatum molle = knoglevæg erstattes med bindevæv
Raphe palati = skillevæg ml højre og venstre gane
Rugae palatinae = riller i palatum dudum
Papilla incisiva = Dækker over Ductus incisivi der brunger væske fra munden til tunica mucosa nasi og organum vomeronasale.

Question 2

Beskriv Labii oris og tilhørende strukture

Answer 2

Labii oris
Labium superius
Labium inferioris = kan trækkes væk fra tænderne.
Planum nasolabiale = RU, Labium superius udgør med næsen, mulen
Planum rostrale = Su
Planum Nasale = Car, Ov, Cap,
Mentum = hage
Rima oris = mundvig
Anguli oris = Mund vinklen

Question 3

Beskriv linguae og tilhørende strukture

Answer 3

Lingua = tunge, bruges til at skubbe og mase føde op mod palatum durum og tilbage i oropharynx.
Tungen inddeles i radix linguae, corpus linguae og apex linguae.
Radix linguae er vedhæftet Os hyoideum
Corpus linguae er vedhæftet symfyse regionen af mandibula

Tungen er temperaturfølsom pga. arterievenøse anastomoser, der tillader temperaturregulering.
Tungen hæfter til gulvet af cavum oris via frenulum linguae.
Hos ca. og eq. er tungen delt medialt af sulcus mediasus linguae, og arcus palatoglossus er en slimhindefold, der udgår fra hver side af tungens rod og op til den bløde gane.
Apex linguae
Corpus linguae
Radix linguae
Sulcus medianus linguae
Arcus palatoglossus
Tonsilla palatina
Epiglottis
Frenulum linguae
Torus linguae = RU: Tyk del caudalt på tungen der ruller og skubber maden på i gane.
Os hyoideum

Question 4

Nævn de 7 papilla typer, herunder om de har mekanisk eller gustatorisk funktion

Answer 4

Papillae linguales (generelle papiller)
SMAGSPAPILLER:
Papillae vallatae
Papillae fungiformes
Papillae foliatae
MEKANISKE
Papillae lentiformes
Papillae filiformes
Papillae conicae

Question 5

Beskriv muskulaturen i tungen

Answer 5

I tungen er der tre extrinsiske muskler, der alle har origo i lingua (tungen):

Musculus styloglossus: Trækker tungen fra side til side.
Musculus hyoglossus: Trækker tungen tilbage.
Musculus genioglossus: Trækker tungen fremad.
Derudover er der også en intrinsisk muskel:

Muscularis lingualis proprius: En intrinsisk muskel i tungen.
Desuden er der forskellige fibre i tungen:

Fibrae longitudinales: Langsgående fibre.
Fibrae perpendiculares/oblique: Lodrette/obliqune fibre.
Fibrae transversae: Tværgående fibre.

Question 6

Beskriv ophænget af Os hyoideum apperatet

Answer 6

Os hyoideum
Meatus acusticus externus
Tympanohyoideum
Stylohyoideum
Epihyoideum
Ceratohyoideum
Basihyoideum
Thyrohyoideum
Epitglottis
Cartilago thyroidea
Cartilago Cricoidea

Question 7

Beskriv tungens histologi

Answer 7

Linguae Histologi
Intrinsiske muskler indeholder krydsende tværstribede muskelfibre.
Tunica Mucosa
Epithelium: Flerlaget keratiniseret pladeepitel med Papillae linguales
Lamina propria-submucosa: kapillærere og Gll. lingualis
Tunica Muscularis
Bundles of skeletal muscle and lingual glands
Tunica Mucosa
Lamina propria-submucosa Har mange anastomosing arteries
Epithelium: Stratified non keratinized epithelium

Question 8

Beskriv papillerne og deres funktioner samt hvor de findes

Answer 8

Papillae Histologi (3 mechanical, 3 gustatory)
Mekanisk funktion - papiller
Papillae filiformes = forekommet hyppigst, tyndt thread-like struktur.
Papillae conicae = ER større end Papillae filiformes. Findes på Apex lingualis i Ca., Fe., Su. og på Torus linguae på Ru. De findes ikke på Eq.
Papillae lentiformis = Only in ruminants on the torus linguae. Heavily keratinized. Flattened and lens shaped
Smagsbaseret funktion
Papillae Fungiformes = Distributed amongst the filiform papillons. Contain 1 or more taste buds on the upper surface. Dome shape = horse + pig. Number of taste buds: Horse + Cow < Sheep + Pig < Deer + Goats
Papillae vallatae = Findes Rostral to Radix lingualis (8 ). Large, flat structures that Contains tastebuds and Contain groups of tastebuds. Horse + Pig ( 1 pair ), Car. (4-6 pair), Ruminants ( 8-24 pair)
Papillae foliatae ligger rostralt til Arcus palatoglossus.
Indeholder taste-buds omkring papillen, samt serøse kirtler der ligger ved basen af Sulci. Kattes PF er små og har ingen smagssanser. Findes ikke i Bo.

Question 9

Hvad er specielt for hestens Papillae foliate?

Answer 9

Horse tongue - Papillae foliatae
Spindle-shaped specialized epithelial cells with microvilli that extend to taste pore

Question 10

Beskriv funktionen af buccae og histologisk opbygning

Answer 10

Buccae
Danner de laterale vægge af vestibulum oris. Buccae er tilhæftet den alveolære margin af mandible og maxilla. Kaudalt ved kraniet indeholder Buccae masseter musklen.
Også kaudalt findes de buccale kirtler, mellem mucosa og buccale muskler.
Disse inddeles i: Dorsal, ventral og middle buccal glands (middle findes kun i kvæg!).
De dorsale kirtler i carnivore lokaliseres medialt i zygomatic arch - og kaldes derfor også zygomatiske kirtler.
Papillae buccales in ruminants = kind papiller

Buccae opbygning histologi:
Epitel, lamina propriae, buccal glands, skeletmuskulatur

Question 11

Buccae histologi

Answer 11

Buccae histologi
Tunica mucosa (internal)
Epithelium: Stratified squamous epithelium (keratinized or non-keratinized)
Lamina propria-submucosa: Loose connective tissue containing minor buccal glands and skeletal muscle bundles
Tunica muscularis
M.buccinator (skeletmuskulatur)
Tunica mucosa (external)
Lamina propria-submucosa: Connective tissue
Epithelium: Keratinized stratifiedsquamous epithelium

Question 12

Beskriv funktionen af Palatum

Answer 12

Palatum
Palatum durum = processus palatinus, maxilla, os incisivum, os palatinum
Pulvinus dentalis (Ru) er der hvor tænderne burde være
Palatum molle = knoglevæg erstattes med bindevæv
Raphe palati = skillevæg ml højre og venstre gane
Rugae palatinae = riller i palatum dudum
Papilla incisiva = Dækker over Ductus incisivi der brunger væske fra munden til tunica mucosa nasi og organum vomeronasale.
Ductus incisivus ligger ved siden af incisive papillaer der fører til det vomeronasale organ (jacobsonske organ)

Question 13

Histologisk opbygning af palatum og palatum molle

Answer 13

Palatum Histologi
Tunica mucosa (overlying bone)
Epithelium: Keratinized stratified squamous epithelium (thick in RU.), B/C
Lamina propria-submucosa: Tæt netværk af kollagen og retikulæe fibre og Gll. palatina. A: Koens Dental pad er stærkt keratiniseret flerlaget pladeepitel der ligger over et tæt lag irregulært bindevæv.
Dental pad - Ru Histologi:
A – Lamina propria-submucosa
B/C - Keratinized stratified squamous epithelium/Forhornet epitel
C – Stratum Corneum
.
.
Palatum molle histologi
Tunica mucosa: dorsal, nasopharyngeal
Epithelium: Flerlaget pladeepitel (caudalt) og cilieret flerradet columner epitel (rostralt) transitional epithelium between.
Lamina propria-submucosa: Connective containing lymphatic tissue
Tunica muscularis
Palatinus muscle
Tunica mucosa: ventral, oropharnygeal
Lamina propria-submucosa: Connective tissue containing palatine glands and lymphatic tissue
Epithelium: Stratified squamous epithelium

Question 14

Benævn de overordnede spytkirtler

Answer 14

Spytkirtlerne består af fire store kirtler: Gll. Parotis (ørespytkirtlen), Gll. Mandibularis (kæbespytkirtler), Gll. Sublingualis (tunge spytkirtler) og Gll. Buccales (kindkirtler).

Caruncula sublingualis = hunger titten

Question 15

Glandula sublingualis monostomatica et polystomatica
(IKKE EQ

Answer 15

Gll. Sublingualis består af to typer: Glandula sublingualis monostomatica, der ligger langs Ductus mandibularis, og Glandula sublingualis polystomatica, som er en serie af små kirtler med separate åbninger. Ductus sublingualis major åbner sig på caruncula sublingualis, mens Ductus sublingualis minores har små åbninger tæt på frenulum linguae.

Question 16

Glandula mandibularis

Answer 16

Gll. Mandibularis ligger mellem basihyoid og ala atlantis og er delvist dækket af Gll. Parotis. Den har en kanal kaldet Ductus mandibularis, som passerer rostralt gennem mylohyoid og hypoglossus.

Question 17

Glandula parotis

Answer 17

Gll. Parotis er den største kirtel og fylder den retromandibulære fossa. Den har en kanal kaldet Ductus parotideus, som åbner sig ved Papilla parotidea i den dorsale vestibule ved kindtænderne.

Det er artsvarieret alt efter kirtlens størrelse:
I ca. er den lilel og triangulær.
I bo. er den lang og triangulær.
I ru. er den kolbeformet.
I eq. er den sotr og udfylder HELE ret. fossa.
Efterfølges af ductus parotideus: en duct der render over massetter og ind i munden. Ductus parotideus ender i Papilla parotidea, en åbning i den dorsale vestibule ved kindtænderne

Question 18

Beskriv det ductale system fra acinære serøse kirtler gennem ductus parotidea

Answer 18

Funktion: fugtiggør maden mellem bunden af øret og kæben
Acinære kirtler indeholder sekretoriske enheder kaldet acini
Acini indeholder sekretoriske celler med en kerne placeret ved basen
Apex af acini er fyldt med sekretoriske granulater, herunder zymogen granulater og proteiner
Intercellulære canaliculi forbinder de sekretoriske celler i acini
Myoepitelceller, som ligger mellem de sekretoriske celler og basalmembran, hjælper med at frigive sekretion fra acini
Det ductale system fra de acinære serøse kirtelceller består af følgende: acinus, intercalated duct, sekretorisk duct og endelig en stor intralobulær udførselsgang.

Ductus parotideus
Papilla parotidea (29)
Opening of ductus parotideus

Question 19

Beskriv funktionen af Gll. Mandibularis og ductus Mandibularis

Answer 19

Gll. mandibularis SEROMUKØS
Ligger kaudalt ved køben.
Funktion: danner størstedelen af natteligt saliva
DAnner serøse halvmåner i periferien og er omkranset af myoepitheliale celler der ligger omrking sekretoriske units.

Ductus mandibularis
Opening on the caruncula sublingualis(under tungen - slange) close to the frenulum linguae

Question 20

Beskriv funktionen af Gll. sublingualis

Answer 20

Gll. sublingualis SEROMUKØS
Monostomatica has a single duct Ductus sublingualis major – opening also on curuncula sublingualis (just like ductus mandibularis)
Polystomatica has several ducts - Ductus sublingualis minores small openings close to the frenulum linguae

Question 21

Beskriv funktoinen af Gll. buccales og dens underinddelinger

Answer 21

Gll. buccalis SEROMUKØS
Kaudalt findes de buccale kirtler, mellem mucosa og buccale muskler. Disse inddeles i: Dorsal, ventral og middle buccal glands (middle findes kun i kvæg!).
Gll. Buccales
Gll. Buccales dorsales
Gll. Buccales intermediae
Gll. Buccales Ventrales
Gll. Zygomatica (mest mukøs)

Question 22

Beskriv hvilke kirtler der er serøse og seromukøse

Answer 22

De serøse spytkirtler (Gll. Parotis og Gll. Mandibularis) indeholder acinære kirtler med sekretoriske enheder kaldet acini. Acini indeholder sekretoriske celler og apikale granulater, mens intercellulære canaliculi forbinder de sekretoriske celler. De ductale systemer består af acinus, intercalated duct, sekretorisk duct og en stor udførselsgang.
De seromukøse spytkirtler (Gll. Mandibularis, Gll. Sublingualis, Gll. Buccales) producerer både serøst og mukøst sekret.

Question 23

Beskriv opbygningen af tænder

Answer 23

Tænder opbygning
Gingiva = tandkød.
Alveoli dentales = hulrum tænderne sidder i mandibula og maxilla der holder dem på plads.
Dens = tand
Cervix Dentis = Whitest part of the tooth
Pulpa = Living tissue i midten af tanden med nerver og blodkar.
Foramen apicis dentis = Indgang for blodkar og nerver til tanden
Corona dentis = fra cervix dentis, er tandens krop
Corona clinica = kronen der protuder fra gingiva.
Corona dentis (crown): er dækket af enamel der ophører fra roden af tandens nakke og ned. Alle kroner projekterer ind i munden. Kronen udgøres af:
Cuspis coronae dentis: en forhøjning i tandens krone.
Apex cuspis: Tandens spids.
Tuberculum coronae dentis, en tubercle, eller en sekundær forhøjning i kronen.
Radix dentis = roden. Er ikke dækket af enamel, og inkluderer i stedet et:
apex radicis dentis
Radix clinica (spidsen af et rodhul til nerver).
Canalis radicis dentis (rodkanalen)
Foramen apicis dentis (indgangen).

Question 24

Tandens strukture

Answer 24

Collum dentis (neck): Grænsen ml. kronen og roden af tanden.
Infundibulum dentis er en indhuling i tænderne der danner linguale crests.
Periodontium, et levende bindevæv der sammenhæfter tanden til Gingiva og alveoler. VIa fibre stabiliseres tanden fast i gingiva.
Plicae enameli: enamelfolden der er longitude folder på præmolare og molare tænder.

Question 25

Beskriv laginddelingen af tanden udefra og ind:
Herunder lagene af pulpen

Answer 25

Lag udefra og ind: Enamelum, Dentinum, Pulpa, Cement
Enamelum = Hardest tissue, acecculær, calcificeret, 95% mineral substances - hydroxyapatitkrystaller.
Dentinum = Næsthårdeste fordi den er hårdere end cementum men ikke så hård som enamel. Mindre mineraliseret og har Dentinale tubuler der huserer cytoplasmiske processer af odontoblaster.
Cementum = den næstblødeste substans, består af kollagene fibre der extenderer i peiodontal ligament. Ses kun i rødderne.
Pulpa = indeholder elvende væv og odontoblaster der ligger perifert. Bindevæv, Blodkar, lymfekar, nerver. Odontoblasterne danner dentin.

Zones of the pulp
Tanden består af forskellige fyldmaterialer:
pulpa dentis (tandens pulp)
pulpa coronalis (pulpen i kronen)
pulpa radicularis (pulpen i rodkanalen).

Question 26

Alle mammale tænder består af 4 substanser:

Answer 26

Alle mammale tænder består af fire substanser:
Enamel: en hård hvid substand der dannes af ameloblastere og dækker dentinlaget i kronen.
Enamel indeholder Plicae enameli (enamelfolden) der er langitude folder på præmolare og molare tænder.
Dentin: tandens hovedsubstans der calficiceres af osteoblaster. Dentin udgør den dentale pulp.
Cement: dannes af cementoblasterer og er en knoglelignende substand der dækker det nederste af tandens rod.
Pulpa: Pulpa = Living tissue i midtne af tanden med nerver og blodkar. de kommer ind itandne via Foramen apicis dentis.

Question 27

Dentes permanente

Answer 27

Permanente tænder

Question 28

En tand har forskellige flader/facies:

Answer 28

Tænderne skelnes ml. at have forskellige facies:
Facies lingual (indre)
Facies Vestibularis = mod kinden
Facies occlusal (op)
Facies contactus (tand)
Mesial(rostral)/distal(kaudal).
Hver tand (bortset fra de sidste molære) har to kontaktflader til andre tænder.

Question 29

Heterodonte tænder og artsforskelle

Answer 29

Heterodonty = tand typer:
Incisor = Dentes incisivy (I)
Canine = Dentes canini (C)
Premolar = Dentes premolares (P)
Molar = Dentes molares (M)
Der er desuden undergrupper af tænder der kun optræder hos nogle dyregrupper:
DENS LUPINUS (eq): Ulvetand, den første øvre præmolar (p1)
DENS SECTORIUS (ca): Største cutting tand i hver jaw. Dens sectorius gælder: 4th præmolære og 1 molare.
DENS DECIDUI: Mælketand, der kan udskiftes med permanente incisors, caninces, premolars, bordet fra den første præmolar. Molære tænder kan ikke udskiftes.
DENS PERMANENTES: Permanente tænder.

Question 30

Forskellen på hypsodonte og brachydonte tænder

Answer 30

Der skelnes ml. to tandtyper:
Brachydonte tænder: består af corona dentis, radix dentis og collum dentis. Only little chewing men shear food.
Have short crowns
Well developes roots
Do not grow after eruption
Enamel covering the occlusal surface.
Hypsodont tænder: Kan man sjældent skelne ml. collum dentis og corona dentis idet at tanden egentlig mere er cylinderformet og derfor består af en krop og en rod. Breakdown fibre. Extensive chewing.
High crowns and short roots
Growth slightly after eruption
Some enamel on the occlusal (OP) surface
Tredje tand type Bunodont der ses hos dyr der er omnivore = mennesketænder. Tænder med små cuspis.

Question 31

Hvor mange tænder har en hund og en kat og gris

Answer 31

42 hund og 30 kat, gris har fuldt tandsæt (44)

Question 32

Hestetand alderskendetegn

Answer 32

Horse lower incisors
Enamel cup = ses 4-11 år
Enamel spot = 11-18 år
dental star = ses ved 6 år, forsvinder ved 8, reappers 13, disappers 14

Question 33

Dihyodonti

Answer 33

Erstatning af tænder:
Diphyodonty = replacement of teeth. Mælketænde r= Dentes dicidui og dentes permanentes.
Katte har ingen moalre mælketænder. De erstattes af permamnete tænder fra 3-6 mdr. Lidgn med hundne og de har heller ingen molare i mælketænder. I heste er der foreskelle på hanner og hunner, da hanner har en canine (ulvetanden). 80% af heste-hunner har ikke canines. For hesten kan det tage 2,5-6 rår at udskifte tænderne.

Question 34

Tænder opsummering:

Answer 34

Conclusion på teeth
There are four tissue types in teeth, enamelum, cementum, dentinum and pulpa. The crown divides into corona dentis and clinica and the root also divides into radix dentis and clinica. There is also dental pulp (pulpa) which consists of 4 zones.
Teeth develop through three main stages (Bud, Cap and Bell stages) and erupt via tissue pressure and periodontal traction. Milk teeth are replaced with permanent teeth (thesemtwo sets are called diphydonty) and occurs at species-specific time points. Molars in most species (except the horse) are only part of the permanent teeth.
There are four tooth types (Incisor, Canine, Premolar and Molar teeth) meaning animals are heterodontic. Teeth formulas show which teeth types are found in the lower and upper dental arcs and differs between species.
Animals can either be brachydont, bunodont or hypsodont. These characteristics are defined by the diet of the animal and anatomical characteristics of the teeth.
Aging of teeth can be helpful in identifying the age of both horses and cows. In Horses, aging is most accurate before 6 years of age, based on teeth eruption times, however
the anatomy of the enamel cup/infundibulum bønnen, and dental star on the lower
incisors can be used to identify age up to approximately 18 years of age.

Question 35

Beskriv pharynx og tilhørende strukture

Answer 35

Pharynx
Pharynx = svælget hvor der sker overkrydsning af mad og luft. Indeholder meget lymfatisk væv.
Pars nasalis pharyngis
Pars oralis pharyngis
Pars laryngea pharyngis
Tonsilla pharyngea
Tonsilla palatina
Epiglottis
Tonsilla paraepiglottica

Pharynx inddeles i:
Nasopharynx
Oropharynx = ventral del af pharynx der narrows og hindre passage af mad. Tonsilla palatina, Tonsilla veli palatini, Tonsilla paraepiglottica
Laryngopharynx

Question 36

Esophagus = spiserør
Canalis alimentarius = fordøjelseskanalen

Funktion: transport foder fra pharynx til ventrikel

Answer 36

Topografi:
Udspringer dorsalt for cartilago cricoidea
Beliggende dorsalt for trachea (lidt til venstre)
Løber ind gennem apertura thoracis cranialis
Løber inde i mediastinum dorsalt for hjertet.
Ud af thorax/ ind i abdomen gennem hiatus esophagus (diafragma)
Forløber dorsalt for leveren og ind i ventriklen ved cardia

Question 37

Esophagus 3 sektioner

Answer 37

Inddeles i tre sektioner:
Pars cervicalis
Strækker sig fra luftrøret og føles med A. carotis communis N. vagus og N. laryngeus recurrens.
Pars thoracica
Forløber i mediastinum og løber gennem diaphragma ved hiatus esophageus.
Pars abdominalis
Fra indgangen til abdomen til indmunding i ventriklen i mavesækken. I alle dyr er en pylorisk sphincter der lukker af for maden så føde først kan passerer når føden er nedbrudt nok.

M. Sphincter cardiae: Fortykkelse i muskulatur i væv af esophagus ved indmunding til ventrikel. Sphincteren er så kraftig hos EQ at de ikke kan kaste op.

Question 38

Ventriklen hos enmavede / flermavede dyr

Answer 38

Enmavede dyr
Topografi, omenter, afsnit, strukturer, mikroskopiske komponenter

Ventriklen
(gaster)s funktion er at sørge for fordøjelse. Ventriklen og tarmen danner gastrointestinalkanalen (GI tract). Artsvariationen skyldes i høj grad forskelle i foder.
Carnivorer: har simple ventrikler og kort tarmkanal som afspejler, at deres foder er letfordøjeligt og af høj nutritional værdi. Simpel fordøjelseskanal.
Herbivorer: Har brug for fermentation kamre (for maver (Ru) eller blindtarm (Eq) hvilket afspejler at deres foder kræver nedbrydning af mikroorganismer før det kan udnyttes.

Question 39

Peritoneum og omentet

Answer 39

Peritoneum og omentet
Peritoneum er en membran, der dækker væv i bughulen og organerne. Den har to dele: den parietale del, der beklæder bugvæggen, og den viscerale del, der beklæder organerne i bughulen.

Der er to typer af omenter: Omentum minus og Omentum majus. Omentum minus strækker sig fra ventriklen til leveren. Omentum majus strækker sig fra ventriklen ud i bughulen og består af to lag: superficielt og profund. Disse lag er adskilt af et lille hulrum kaldet Bursa omentale, som er et potentiel hulrum mellem den parietale og viscerale del af omentum majus. Indgangen til dette hulrum kaldes foramen omentale.

Question 40

Foramen epiploicum er vigtig at kende hos heste.

Answer 40

Foramen omentale/ foramen epiploicum er indgangen til bursa omentale, hulrummet ml den parietale og viscerale del af ometum majus.

Question 41

Benævn ventriklens to curvature

Answer 41

curvature ventriculi minor der danner incisura angularis
Curvature ventriculi major
.
Ventriklen har to curvatures: en større (blå) og en mindre (rød).
Den store curvature er tilhæftningen af det store omentum, mens den lille curvature er tilhæftningen af det lille omentum.
Indgangen til ventriklen kaldes cardia/pars cardia, mens udgangen kaldes pylorus.
Den første del af ventriklen, pars cardia, kan udvide sig let for at rumme føde.
Pars pylorica er rigid og tillader kun små madpartikler at passere.

Question 42

Beskriv ventriklens opbygning og tilhørende strukture

Answer 42

Ventriklens opdeling
Curvatura ventriculi minor
Curvature ventriculi major
Incisura angularis

Pars cardia med ostium cardiacum
Fundus ventriculi = dens store flade af af ventriklen
Corpus ventriculi = kroppen af ventriklen
Pars pylorica
Antrum pyloricum = udvidelse af pars pylorica
Canalis pyloricus
Pylorus (sphincter)

Bursa omentale: et potentielt hulrum mellem det parietale og viscerale del af omentum majus. Indgangen til dette hulrum kaldes foramen omentale eller foramen epiploicum.
Peritoneum (Visceral og parietal)
Omentet (minus og majus)
Omentum majus opdeles i paries superficiales og paries profundus

Question 43

Hestens enmavede ventrikel

Answer 43

Hestens enmavede ventrikel
Heste har en større fundus region som er en udvidelse og denne kaldes for saccus cecus ventriculi.
Hos grise har de en lille øre i Fundus regionen som kaldes diverticulum ventriculi. Hos ru og svin er et stykke af sphincter, som er ekstra tykt og kaldes for Torus pyloricus.

Ventriklen hos hest er meget anderledes end andre dyr fordi at den består af en non glandulær region og en glandulær region. Non glandulært er en er beklædt med flerlaget pladepitel. Overgangen kaldes margo Plicatus som bryder over i den kirtelholdige epitel.

Saccus cecus ventriculi
Margo plicatus
Non glandulære del: Flerlaget pladeepitel
Glandulære del: enlaget cylinderepitel
I pars cardia af den glandulære del findes Gll. cardiacae. De danner mucous primært. I Gll. gastricae propriae er kirtler der findes i fundus og corpus, de danner pepsin, saltsyre som fordøjer foderet.

Question 44

Ligamenter i ventriklen

Answer 44

Ligamenter i ventriklen
Ligamenter af bindevæv der holder ventriklen på plads.
Lig. gastolienle til milten.
Lig. gastrophrenicum fra fundus til diaphragma
Lig. phrenicolienale fra diaphragma til milten
Del af omentum minus:
Lig hepatogastricum til leveren
Lig hepatoduodenale fra lever til duodenum
Problem med større hunderacer efter de har indtager meget mad og lige drejer og lukker af for esophagus og pylorus så bakterier i ventriklen fermenterer foderet og danner gas som kan ses på røntgen.

Question 45

Beskriv formaven og vommen hos ruminanter

Answer 45

Formaver og vom hos RU
Rumen, abomasum, omasum, reticulum.
Hesten har blindtarmen som fermenterings kammer og køer har rumen som fermenterings kammer hvilket vil sige at hele vommen i koen indeholder karakterer så cellulose der ellers ikke kan nedbrydes, nedbrydes.

Fødekilde: Fødekilde: Komplekse karbohydrater som fx cellulose som ikke nedbrydes af fordøjelsesenzymer
Derfor har de brug for et fermenteringskammer hvor mikroorganismer nedbryder de komplekse kabohydrater
til blandt andet flygtige fede syrer (VFA) som kan optages. Fermenteringen foregår i formaverne (Ru) eller caecum (Eq).

Rumen = vommen som er den store sæk. Reticulum hænger sammen med rumen. Foder køres først i rumen hvor fermenteirng start og foderet derlige har vendet i vomen ryger op langs esophagus og tygges hvor det nu ryger til rumen og nu til reticulum og derever omasum/bladmavenhvor maden presses ned i abomasum som svarer til enmavede dyrs maver og videret til tarmen.

1. Reticulum (netmaven): Mikrobiel fermentering og absorption af VFA
2. Rumen (vommen): Mikrobiel fermentering og absorption af VFA
3. Omasum (bladmaven): absorption + presser den flydende del af vomindholdet videre til abomasum
4. Abomasum (Løben): Fordøjelsesenzymer

Question 46

Beskriv topografi af ruminaternes maver

Answer 46

Topografi (for hvert ENKELT)
Rumen = Placeret i venstre side (fylder hele venstre side af abdomen og lidt over midtlinjen)
Strækker sig fra ca. 7 intercostalrum til apertura pelvis cranialis
Reticulum = Cranialt for rumen, ved 6.‐ 8. ribben, over processus xiphoideus
Omasum = Placeret til højre for midtlinjen mellem
rumen og reticulum og leveren, ved 8.‐ 11. ribben
Abomasum = Placeret ventralt

Question 47

Beskriv rumens anatomiske opbygning

Answer 47

Romen/vommen har curvature dorsalis et ventralis. Saccus dorsalis, saccus ventralis + 2 blindsække: saccus cecus caudodorsalis et saccus cecus caudoventralis.

De 4 afsnit i vommen afgrænses af sulci (indsnævinger): Dem ml caudale blidnsække: sulcus coronairus dorsalis et ventralis. Bag blindsækkende ligger sulcus caudalis som går over ri sulcus longitudinales sinister. Suclus r(HUSK RESTEN)

På bagsiden fortsætter samme sulci. Insula ruminis er en afgrænsen af sulci: S. accesorius dexter et s. longutidinales dexter.

Pilae er indre udposnigner som følgea f sulci = pola longidutinales dexta og pila caudales

Papillae ruminis giver øget overfladeareal og varierer i størrelse men er størst i blindsækkende. De er vigitge for absorbtion af VFA.

Question 48

Artsforeskelle i små ruminanter

Answer 48

Artsforskelle i små ruminanter:
Artsforskelle i størrelsesforhold mellem formaverne:
Reticulum er større Omasum er mindre og bønneformet. Nogle sulci er svære at erkende fx sulci coronarius

Omentum udgør et vigtigt fedtdepot hos ruminanter. Omentum majus: tilhæftning til esophagus, rumen langs sulci longitudinales og sulcus caudalis og duodenum. Omentum minus: tilhæftning til leverens viscerale flade, abomasum (curvature minor) og duodenum.
Recessus supraomentalis
Bursa omentalis

Question 49

Beskriv tarmens funktion

Answer 49

Funktion:
Tarmsystemet har primært til formål at fordøje og absorbere næringsstoffer fra fødevarer, samt at udskille affaldsprodukter fra kroppen. Det består af en række organer, herunder mave, tarme, lever og bugspytkirtel, som arbejder sammen for at udføre disse funktioner.
Neurotransmittere, herunder serotonin og nitrat, spiller en vigtig rolle i tarmsystemet. Serotonin fungerer som en neurotransmitter i hjernen, men mere end 90% af kroppens serotonin er faktisk placeret i tarmen. Det er kendt for at regulere tarmsystemets bevægelser og kan påvirke humør og adfærd. Nitrat, som findes i visse fødevarer som f.eks. grønne blade og rodfrugter, kan omdannes til nitrit af bakterier i tarmen og påvirke blodkarrene.
Stress og angst kan påvirke tarmsystemet og kan forårsage symptomer som diarré eller forstoppelse. Derudover kan tarmsystemet påvirke adfærd og migræne, da mange mennesker oplever, at visse fødevarer eller fordøjelsesproblemer kan udløse disse symptomer.
Tarmsystemet har også betydning for kalk- og mineralbalancen i kroppen samt hormonel regulering og vækst af knogler. Galdesyre spiller en vigtig rolle i fordøjelsen og absorptionen af fedtstoffer, og immunceller og bakterielle signalstoffer er involveret i reguleringen af immunsystemet i tarmen. Desuden kan tarmbakterier påvirke omsætningen af medicin og bakterielle signalstoffer samt effektmodulering. Der er også vandrende immunceller og bakterielle signalstoffer og proteiner, som kan påvirke lungerne.

Question 50

Beskriv tarmsystemets opbygning efter passage gennem lower pyloric sphincter

Answer 50

Efter passage gennem lower pyloric sphincter ligger intestinum tenue (tyndtarmen), der inkluderer duodenum, jejunum og ileum. Dette fortsætter til intestinum crassum som inkluderer cecum, colon og rectum.

Tarmsystemet består af to hoveddele: tyndtarmen og tyktarmen.
Intestinum tenue
Tyndtarmen er opdelt i tre dele: duodenum, jejunum og ileum.
Modtager føde fra mavesækken og blander det med galde- og pancreas-enzymer, som hjælper med at nedbryde næringsstofferne. Absorptionen af vitaminer, mineraler, kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og vand fra føden.
Intestinum crassum
Tyktarmen, også kendt som intestinum crassum, består af cecum, colon og rectum.
Ansvarlig for vand- og elektrolyt absorption, produktion og optagelse af vitaminer samt samling og peristaltik af afføring mod rectum samt fjernelse af overskydende vand fra afføringen, hvilket resulterer i faste afføringer.

Retningerne i tyktarmen er ascenderende (peger opad mod højre side af kroppen), tværgående (som strækker sig fra højre til venstre side af kroppen) og nedadgående (peger nedad mod venstre side af kroppen). Disse retninger er vigtige for at transportere afføringen gennem tarmen og ud af kroppen.

Question 51

Termliste til tarm:

Answer 51

Term-liste
Intestinum tenue Small intestine Tyndtarm
Duodenum Tolvfingertarm Duodenum
Jejunum “Den tomme tarm” Jejunum
Ileum Krumtarm Ileum
Intestinum crassum Large intestine Stor-/Tyktarm
Cecum Blindtarm Cecum
Colon Tyktarm Colon
Rectum Endetarm/ Rectum “Den lige tarm”
Ampulla, lat. = udposning/ampul, ”lille flaske”
Ansa, lat. = sløjfe
Flexura, lat. = bøjning, kurve
Plica, lat. = fold, bånd Vigtige til eksamen!

Question 52

Den simple tarm hos Carnivore

Answer 52

Den simple tarm hos Car.:
Pars pylorica af ventriklen, pylerus, duodenum, jejunum, ileum. Ileum er tilhæftet til cecum af ligamentum plica. Cecum (blindtarmen) fører videre til colon og rectum.
A. Mesenterica cranialis forsyner hele tarmsystemet og fungerer som holdepunkt i midten af krøset i jejunum.

Question 53

Beskriv Duodenums opbygning, begrænsninger, termer og papillaer der findes

Answer 53

Duodenum - Intestinum tenue
drejer fra højre side fra pars pylorica og danner et U og twister nu transversalt (duodenum pars transversus).

Duodenum begrænsninger:
Oralt: Ostium pyloricum udspringer ved pars pylorica og løber i højre side til lig. plica duodenum colica.
Aboralt: Plica duodenocolica (flexura duodenojejunalis)
Duodenum har et lille ligament tilhæftet jejunum som kaldes flexura duodenumcolica.
Krøset kaldes mesotel. Duodenum har kun lidt krøs kaldet mesoduodenum.

Duodenum termer
Pars cranialis
Ampulla duodeni (Eq.)
Ansa Sigmoidea (Eq.,Ru.)
Flexura duodeni cranialis (lille krølle 2)
Pars descendens
Flexura duodeni caudalis (4)
Pars transversa
Pars ascendens
Flexura duodenojejunalis (
Mesoduodenum
Plica duodenocolica/flexura duodenujejunalis
Ostium pyloricum

I duodenum findes to typer papiller:
Papilla duodeni major (Ductus pancreatitus og Ductus choledocus)
Papilla duodeni minor (ductus pancreatitus accesorius)

Question 54

Beskriv Jejunum opbygning, begrænsninger, termer og papillaer der findes

Answer 54

Jejunum - Intestinum tenue
Har et langt mesojejunum, der fungerer som krøs-ophæng for jejunum hvor man ser forgreninger af A. mesenterica cranialis.
Begrænsninger
Oralt: Plica duodenocolica (flexura duodenojejunalis)
Aboralt: Plica ileocecale
Aboralt efter passage gennem alle slynger ses Plica ileocecale - det kan være svært at finde præcis grænser. Ileum har peyerpletter der er mest tydelige i jejunum.
Artsvariationer ift cecum: Hos nogle dyr indmunder ileum i cecum så den ikke fungerer som en accessorisk struktur (læs længere nede).

Question 55

Beskriv Ileum opbygning, begrænsninger, termer og papillaer der findes

Answer 55

Ileum - Intestinum tenue
Krøs: Plica ileocecale
Begrænsninger
Oralt: Plica ileocecale
Aboralt: Ostium ileale med papilla ilealis (m.sphincter ilei)

Question 56

Beskriv Cecums opbygning, begrænsninger, termer og papillae

Answer 56

Cecum - intestinum crassum
Cecum ophænges af mesocecum, et kort mesotel sammenhængede med mesocolon og samme krøs der ophænger jejunum og ileum. Plica ileocecalis er holdepunktet, ellers ender cecum blindt. De er meget små hos Car.

Cecum inddelesi basis, corpus, og apex ceci.
Hos nogle dyr er cecum stor da den kan have betydning for fordøjelse og vil have ekstra forstærkninger kaldet Teniae ceci (Su, Eq), samt plicae semilunaris som er tværgående striber der danner små udposninger, Haustra.
Ostrium cecolicum er åbningen ml cecum og colicum. M. Sphincter cecolica er ofte en lille sphincter der kan lukke af ind til cecum.
Teniae ceci er et længdeløbende bånd i cecum og pliace semilunaris er små kunstrige revner der dannes imellem. Poserne = haustra.

Mesocecum og mesocolon
Plica ileocecalis
Basis ceci, corpis ceci, apex ceci
Teniae ceci (Su, Eq)
Plica semilunaris
Haustra
Ostium cecolicum
M. Sphincter cecolica

Question 57

Beskriv Colons opbygning, begrænsninger, termer og papillae

Answer 57

Colon - intestinum crassus
Colon ascendens løber cranialt (ascendens) mod ventriklen og danner nu et U-twist - Colon transversum der løber lateralt og sidst Colon descendens der løber caudalt til venstre for krøsroden.

Tunica serosa ligger i bughulen og beskytter mod slidtage og friktion.
Overgangen til tunica adventitia skiller ved indgangen til bækkenhulen.
Krøs
Mesocolon acendens kort
Mesocolon descendens lidt længere (rektalundersøgelse)
Colon ascendens (til højre for krøsroden)
Colon transversum (foran krøsroden)
Colon descendens (til venstre for krøsroden)
Apertura pelvis cranialis

Question 58

Beskriv REctums opbygning, begrænsninger, termer og papillae

Answer 58

Rectum - intestinum crassus
Rectum har et kort mesorectum.
Oralt: Apertura pelvis cranialis - indgangen til selve bækkenet.
Aboralt: Linea anorectalis til canalis analis - overgangen til canalis analis der er det yderste før man når anus hud-område. Linea anorectalis fordi at det er overgang ml anus og rectum.
Sidste del retriperitonealt er indlejret i muskulaturen i bækkenhulen og tunica adventitia er derfor yderste lag.

Question 59

Canalis analis - intestinum crassus
Linea anorectalis (utydelig)
Zona columnaris (ca., su.)
Kutan uforhornet slimhinde
Zona intermedia
Kutan uforhornet slimhinde
Gll. circumanales (ca.)
Linea anocutanea
Zona cutanea
Hud (flerlaget, forhornet pladepithel)
Sinus paranales med gll. sinus paranales
M. sphinchter ani internus (glat) og externus (tværstribet)
Canalis analis
Ud mod anus ligger forhornet epitel hvor analkirtler med sphinkter muskler ligger.

Answer 59

Linea anorectalis (utydelig): Dette er en grænse, der adskiller den indre del af endetarmen (canalis analis) fra den ydre del (anus). Det kan være svært at skelne visuelt.

Zona columnaris (ca., su.): Dette er et område i canalis analis, der er dækket af slimhinde med tætte, lodrette folder kaldet columna. Det er placeret caudalt (mod den nederste del) og superiort (mod den øvre del).

Kutan uforhornet slimhinde: Canalis analis er foret med slimhinde, der ikke er forhornet og ligner mere den slimhinde, der findes i huden.

Zona intermedia: Dette er et mellemliggende område mellem den zonale columnaris og zona cutanea, der viser overgangsforandringer.

Gll. circumanales (ca.): Disse er de anale kirtler, der omgiver kanalen og bidrager til produktionen af slim.

Linea anocutanea: Dette er en linje, der adskiller slimhindens område fra hudområdet.

Zona cutanea: Dette er det område af canalis analis, der ligger mod anus og er dækket af hud. Huden her er flerlaget og forhornet.

Hud (flerlaget, forhornet pladeepitel): Dette er vævet, der dækker det ydre område af canalis analis, og det er sammensat af flere lag af celler, der gradvist bliver forhornede for at danne en beskyttende barriere.

Sinus paranales med gll. sinus paranales: Dette er kanaler og kirtler, der findes i området omkring anus og kan bidrage til smøring og beskyttelse af området.

M. sphincter ani internus (glat) og externus (tværstribet): Disse er to muskler, der kontrollerer åbningen og lukningen af anus. Den indre lukkemuskel (sphincter ani internus) er glat muskulatur, mens den ydre lukkemuskel (sphincter ani externus) er tværstribet muskulatur.

Question 60

Nerveforsyning af esophagus

Answer 60

Nerveforsyning
innerveres primært af N. Vagus go N. laryngeus recurrens. I det autonome nervesystem kommer både sympatiske og parasympatiske innovationer. Viscerale motorneuroner i N vagus innerverer den tværstribede muskulatur. Definition af et nerveplexus: netværk af nerver. Den eneste forskel ml de to typer plexus er hvor de ligger henne.

Question 61

Innervering af enmavede og flermavede dyr

Answer 61

Nerveforsyning til maven
Nerveforsyningen til maven hos drøvtyggere inkluderer både det parasympatiske og det sympatiske nervesystem. Den primære nerveforsyning til maven er gennem N. Vagus, som går ned i plexus ruminalis og plexus reticularis. Plexus ruminalis og plexus reticularis er to store netværk af nerver, der ligger i den forreste del af mavesækken hos drøvtyggere.

N. Vagus giver også bidrag til plexus myentericus, som ligger mellem muskellagene i mavesækken og kontrollerer bevægelserne i mavesækken og tarmene. Det parasympatiske nervesystem er ansvarligt for at stimulere fordøjelsen og øge blodgennemstrømningen i mavesækken.

Plexus celiacus og ganglia celiaca er de primære sympatiske nerver, der påvirker maven. De ligger i nærheden af binyrerne og kan påvirke mave-tarmkanalens funktioner ved at hæmme bevægelser og reducere blodgennemstrømningen i maven og tarmene. Det sympatiske nervesystem er typisk aktivt under stress og kamp-eller-flugt situationer og kan hæmme fordøjelsesprocessen.

Nerveinnervation til ventriklen (enmavede)
Symaptiske firbe hæmmer msukelkotnraktion og kirtelsekretrion. Parasymaptiske nervefirbe sitmulerer kirtelsekretion go delvist muskelkontraktion.
N. vagus med ganglier celiaca og plexus celiaca.

Question 62

Karforsyning til maven:

Answer 62

Karforsyning til maven
primære blodkar
Karforsyning til omentum:
Aorta
A. celiaca
A. gastrica sinistra
A. linealis
Ramus epiploicus
A. ruminalis dextra
A. ruminalis sinistra
A. hepatica
A. gastroduodenali
A. gastroepiploica dextra
A. gastroepiploica sinister
A. gastrica dextra
Karforsyning til ventriklen
Aorta abdominalis
a. celiaca
A. gastricea sinister et dextra
A. hepatica
A. gastroduodenalis
A. linealis
A. gastroepiploica sinistra
Vener: portalvenenr:

Question 63

Lymfedrænage til maven

Answer 63

Lymfedrænage
Lymfesystemet i maven og tarmene hos drøvtyggere består af lymfeknuder og lymfekar. Den primære lymfeforsyning til maven og tarmene opstår fra lymfocentrum celiacum (celiacalymfeknuden), som er placeret ved mavesækken.

På højre side af maven hos drøvtyggere er der flere lymfeknuder, herunder
Ln. linealis (linjelignende lymfeknuder)
Ln. ruminalies dextri (højre lymfeknude i vommen)
Ln. reticulares (netværkslymfeknuder)
Ln. omasiales (lymfeknuder ved omasum)
Ln. Abomasiales (lymfeknuder ved abomasum).
På venstre side ses kun Ln. ruminalies sinistri (venstre lymfeknude i vommen).

Lymfesystemet drænerer via cisterna chyli (lymfekar samling) til ductus thoracicus (stor lymfekar), som enten åbner sig i vena cava (stor blodåre) eller v. jugularis sinister (vene i nakken), som begge fører til hjertet. Denne lymfedrænage er vigtig for transport af overskydende væske og affaldsstoffer fra kroppen.

Lymfedrænage til enmavet ventrikel = Lymphocentrum celiacum
Lnn. Celiaci
Lnn. gastici (absent or single in Car)
Lnn. omentales (eq)
De drænerer cisterna chyli

Question 64

Nerveforsyning af tarmen

Answer 64

Nerveforsyning tarm
Det primære nervesystem til tarmsystemet er det autonome nervesystem, som består af både det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem virker hæmmende på fordøjelsessystemet, mens det parasympatiske nervesystem virker stimulerende på fordøjelseskanalens funktioner.
EKSAMENSPØRGSMÅL: BEskriv forløb af hver af de store nerver!
Nervus vagus, også kendt som hjernenerve X, er en af de primære nerver i det parasympatiske nervesystem og har tæt forbindelse mellem de forskellige nervebaner nede i tarmen.
Den har sit udspring cranio-sacralt og deler sig i højre og venstre i thorax, med dorsale og ventrale grene. Inden den går gennem diaphragma, slår de sig sammen til én ventral og én dorsal gren.
Ganglion mesentericum craniale og ganglion celiacum (også kendt som ggl. solare) er to af de primære ganglier, som er lokaliseret i nærheden af mavesækken og inddrages i reguleringen af fordøjelsessystemet.
Ganglion mesentericum caudale inerverer colon descendens og rectum.
Caudale del af rectum og canalis analis forsynes af nn. pelvini, som stammer fra den sakrale del af det parasympatiske nervesystem. Disse nerver spiller også en vigtig rolle i reguleringen af tarmfunktionen.

Question 65

Autonom innervering af tarmen

Answer 65

Autonomt nervesystem beskrevet rigtig godt :D
Efferent sympaticus:
Trunducs sympaticus med rami interganglionares som løber ud i N. splanchicus major og minur som samler sig i ganglion mesentericum craniale og Ganglion coeliacum og forsyner lever, ventrikel, milten, duodenum, jejunum og ilekum samt cecum, og lidt af colon.
Andre dele af Nn. splanchini lumbales samler sig til et Ggl. mesentericum caudales der kun innerverer colon descendens og rectum.

Efferent parasympaticus:
Nervus vagus deler sig i højre og venstre i thorac med dorsale og ventrale grene. INden de går gennem diaphragma slår de sig sammen til en ventral og en dorsal gren.
Følger N. vagus sinister og dextra der danner Truncus vagalis dorsalis som fortsætter caudalt og danner Ggl. coeliacum og Ggl. mesentericum craniale der igen innervere hele midttarmen. Herfra fortsætter N. vagus i en pars abdominalis som innervere colon og rectum.

Question 66

Beskriv karforsyningen af tarmen

Answer 66

Karforsyning tarm
Tarmsystemets primære karforsyning består af to hovedarterier, nemlig a. mesenterica cranialis og a. mesenterica caudalis.
A. mesenterica cranialis forsyner hele midttarmen, mens a. mesenterica caudalis forsyner bagtarmen, herunder colon descendens og rectum.
Derudover er der også a. rectales media et caudales, som udspringer fra a. pudenda interna i bækkenet og forsyner bækkenbunden.

Tarmsystemets venøse afløb løber ind i leveren via v. portae, som samler alt venøst afløb fra tarmen. Her gennemgår næringen fra tarmen en filtrering og screening for giftstoffer.
Det skal bemærkes, at v. rectales media et caudales kan omgå leveren og afløbe direkte til v. cava caudales, hvilket er vigtigt at overveje i forbindelse med anal medicinering, da disse stoffer ikke filtreres i leveren.

V. portae
V. linealis
V. gastrica sinister
V. gastroduodenalis
V. mesenterica cranialis
V. mesenterica caudalis
V. rectales media et caudales til V. cava caudales (anal medicinering)

Question 67

Beskriv lymfedrænage af tarmen

Answer 67

Lymfedrænage tarm
Det primære lymfesystem til tarmsystemet omfatter et stort lymfeplexus samt nogle mindre fordelinger i hele tarmkanalen. Den primære kar i dette system er Ductus thoracicus, som opstår i Cisterna chyli, og modtager lymfen fra truncus intestinalis og truncus celiacus.

Truncus celiacus inkluderer lymphocentrum celiacum med lnn. linealis, gastrici et hepatici.
Truncus intestinalis inkluderer lymfocentrum mesentericum craniale med Lnn. jejunales, cecales, ileocolici et colici.

Derudover er Peyer pletter i tarmen en fast ansamling af lymfevæv, som også kaldes Lymphonoduli aggregati. Disse er en del af det primære lymfesystem i tarmsystemet.

Question 68

Beskriv de væsentligste artsvariationer

Answer 68

Kunne beskrive de væsentlige artsvariationer mellem hest, drøvtyggere, gris, hund og kat.

Artsforeskellen findes på cecum og colon ascendens. Resten følger samme mønster.
Duodenum descendens går ned i højre side mens colon descendens går ned i venstre side. Hos nogle drøvtyggere hvor tarmene er større kan organerne forskubbes af den store vom.

Question 69

Beskriv early og late tooth development

Answer 69

Early tooth development
Placode stadie: Vokser væv -> brusk -> over og underkæbe. Oralt epitel e en specialisering af celler yderst på det nydannede knoglevæv. Nedenunder ligger mesenchymale stamceller.
Bud stadie: Epitelet danner en invagination så hver bud danner en tand. Forskellige celletyper i en pre-tand: SR (stellate reticulum) og DM (dental mesenchyme). DM danner pulpen og SR danner alle hårde strukture i tanden
Cap stadie: Bud’en danner en cap. Inde i SR sker en specialisering af EK (enamel knot) der danner det ydre enamel. Noget af DM specialiseres også til DP (dental papilla) og danner pulpen.
Bell stadie: DP vokser indad og tandens tager form. DEr dannes ameloblastere (specialiserede celler der konstant danner enamel).

Late tooth development:
Enamelorganet danner et hårdt lag via ameloblasterne der danner et hårdt ydre af tanden i Bell-stadiet. Odontoblasterne danner samtidig dentin indefra.
Odontoblaster danner secondary dentine der er mere gult og ligger under enamel så man med alderen får gule tænder.
Når enamel dannes dør ameloblasterne og danner ikke mere enamel.
Tandrødder dannes ved eruption af cementoblastere som danner cement i roden af tanden.