Modul 4A: Urogenitalsystemet Flashcards
Organa urinaria funktion
Organa urinaria funktion
Skiller kroppen af med metaboliske affaldsprodukter i form af urin
Opretholder homeostase for essentielle bestanddele
Fjerner eller tilbageholder elektrolytter, vand, glucose og proteiner
Syre/base-balance
Hæmodynamik
Blodtryks-regulering
Hormonproduktion
Organa urinaria og tilhørende strukturer:
Organa urinaria og tilhørende strukturer:
Ren = nyre. En højre og venstre der
Ureter = urinleder
Vesica urinaria = urinblære. Spidsen af vesicae urinaria = uracus = tisrør for baby
Urethra = urinrør
Hver ren har en ureter der løber ned i vesica urinaria til urethra.
Vesica urinaria ligger i bækkenet.
Ligamenter i organa urinaria:
Lig. vesicae laterale
Lig. teres vesicae
Lig. vesicae medianum: snøre blæren ned ventralt.
Uracus
Uracus = tilbagedannet arvæv der nogle gange kan sidde fast fra blæren til navlestedet.
Trigonum vesciae udgøres af de to columna ureticae - dannes ved embryologisk sammenvoksning!
muskler omrking vesica urinaria
Detrusor muskel:
Funktion: Kontraherer sig for at tømme urinblæren ved at presse urinen ud gennem urinrøret.
Sphincter urethrae internus muskel:
Funktion: En glat muskel, der er involveret i kontrol af urinstrømmen ved at slappe af for at tillade urinen at strømme og spænde op for at forhindre ufrivillig vandladning.
Sphincter urethrae externus muskel:
Funktion: En tværstribet (viljestyret) muskel, der også er involveret i kontrol af urinstrømmen. Den spænder op for at forhindre ufrivillig vandladning og afslappes under frivillig vandladning.
Bemærk: Sphincter urethrae internus og sphincter urethrae externus er to separate muskler, men de arbejder sammen for at kontrollere urinudskillelsen.
Embryologisk udvikling af organa urinaria
Fra den intermediære mesoderm dannes tre generationer af nyre (pro, meso- og metanephros). Kun metanephros færdigvikles.
Mesonephros udgør nyren i fosteret men tilbagedannes og bliver istedet til kønsorganer. Metanephros dannelse starter med Ductus mesonephricus, der vokser ind i fornyren.
Herfra vokser nu Urectal septum ind og deler kloakken i ureter og rectum.
Ureter vokser forskelligt.
HUNDE = simpel nyre med pelvis renalis
SVIN = Calyx vokser ud af pelvis renalis og har mange inkøvnigner i nyrevæv
STORE RU = Lobuleret og nyrebarken føres ned med fissuren
Artsvariationer i nyre
Artsvariationer og topografi
Okse: multilobulær/pyrimidal. Lapdelt overflade. I cortex er mange pyramider med cortex yderst der ligger over papillen, der fører til ureter.
Svin: Multilobær med glat overflade.
Car: og små ruminanter: Unilobær med glat overflade.
Hest: glat overflade.
capsula adiposum
fedtlag der beklæder nyren
Tilhørende strukture til Renis
Extremitas cranialis et caudalis
Margo lateralis et mediale
Hilus (hvid plet/hul) hvor A. renalis kommer ind og V. renalis kommer fra samt Ureter fører fra.
Cortex renis m. pars convoluta og pars. radiata.
arcuatae
Medulla renis.
Pelvis renalis m. sinus renalis (hul til kar og nerver).
Papilla renalis
Crista renalis istedet for pyramider. Istedet er pelcis
Hilus renalis
Ureter
Cristra renalis ses fra hilus indgang til nyren: I crista renalis udmunder urinen i nyrebækkenet via Area cribrosa.
Nyretopografi - artsvariationer
Hest:
Højre nyre ligger mere cranialt (foran) end venstre nyre og støder op mod leveren.
Arterien (a. renalis) deler sig hurtigt i mange forgreninger.
Nyren danner to recesser (recessus terminalis) på hver side.
Ged:
Begge nyrer ligger i venstre side på grund af den store vom (mavedelen af drøvtyggerens mave).
Okse:
Højre nyre er drejet og ligger med hilus (indsnitet) vendt mod maven, og venstre nyre ligger med hilus medialt (mod midtlinjen).
Højre nyre er centralt beliggende i bughulen (peritoneum), mens venstre nyre er mere mobil og ligger inden i bughulen (intraperitonealt).
Nyrefissuren strækker sig langt ned og omkredser nyremarven (medulla).
I oksen bruges udtrykket “calixes” (kalicer?) i stedet for nyrepelvis. Der er indvækst af ureter. Der er calices (store og små) renalis.
Svin:
Nyren hos svin er aflang og placeret dorsoventralt (fra ryggen til maven).
Overfladen er glat, men indeni er den lobuleret/pyramideformet og ender i en papil.
Svin har også calices (store og små) renales.
Ureter forgrener sig til grene og ud til små udposninger (kopper), hvor urinen kan dryppe ned i - dette kaldes calices (store og små) renales. En calyx, flere calices. Både svin og okse har calices.
Hund, ged, får, kat og hest har i stedet en crista renalis (nyrevæg).
Histologi af Nefron:
Histologi af Nefron:
Hvert nefron deler et samlerør kaldet Ductus papillaris, som løber op til Tubulus renalis colligens.
Corpusculum renis (Bowmans kapsel) er hvor ultrafiltrationen finder sted. Usinet dannes her og løber ned i det snoede Tubulus proximalis, der har en snoet del kaldet pars convoluta og en lige del kaldet pars recta. Pars recta løber ned mod medulla og fortyndes til Tubulus attenuatus.
På den modsatte side af Corpusculum renis løber Ductus papillaris i en længere ende. Efter Tubulus attenuatus løber den i modsat retning og bliver til Pars recta og pars convoluta, som snor sig forbi Vas afferens og Vas efferens. Der er flest proximale tubuli i barken.
Efter Vas afferens og Vas efferens løber de ind i nyrens samlerør, Tubulus renalis colligens, og til sidst ductus papillaris.
Beskriv kort urindannelse og hvilke strukture der er vigtige at kende dertil
Urindannelse:
Renal corpuscle. Vas afferens er blodkar, der løber ind i renal corpuscle, og Vas efferent.
Den bowmanske kapsel har to lag: et parietalt ydre lag og et visceralt lag.
Parietalt lag af encellet pladeepitel.
Visceralt lag af PODOcytter, fodceller, der sidder uden på blodkarforgreninger.
Det hele holdes sammen af mesangialceller, der opdeles i dem, der ligger inde i glomerulus og udenfor glomerulus. De fungerer som ophæng for glomerulus og indeholder derfor kontraktile elementer. De fagocyterer ting, der siver fra.
Tubulus distalis pars convoluta har høje celler = Macula densa.
Det juxtaglomerulære apparat udgøres af:
Ekstra Glomerulære mesangialceller
Juxtaglomerulære celler er store celler, der er flest af på vas afferens.
Macula densa
Danner hormoner til blodbanerne og har noget at gøre med blodtryk.
Barrieren ml blod- og urin
Barrierer mellem blod og urin er afgørende for urindannelsen. Disse barrierer findes i den renale corpuscle og sikrer, at kun passende stoffer filtreres fra blodet til urinen. Her er de forskellige lag og strukturer, der udgør barriererne:
Podocytternes lange fingre klæber sig til endotelcellerne i de glomerulære kapillærer i den renale corpuscle. Dette skaber en stram forbindelse mellem podocytter og endotelceller.
Lamina Rara externa: Dette er den ydre del af den glomerulære basalmembran, som består af proteiner og glycoproteiner. Det bidrager til at opretholde strukturen og integriteten af de glomerulære kapillærer.
Lamina densa: Dette er den centrale del af den glomerulære basalmembran og fungerer som en filterbarriere. Det består hovedsageligt af kollagen og andre proteiner, der selektivt tillader passage af filtrerede stoffer.
Lamina Rara interna: Dette er den indre del af den glomerulære basalmembran, som også spiller en rolle i filterfunktionen.
Endotelcellepore: Dette er åbninger mellem endotelcellerne i de glomerulære kapillærer, som tillader passage af visse stoffer og molekyler.
Når blodet filtreres, skal det passere gennem endotelcellerne, over basalmembranen og gennem spaltediaphragmaet mellem podocytterne, før komponenterne kan føres ud gennem urinen. Denne filtreringsproces tillader selektiv passage af vand, elektrolytter og andre nødvendige stoffer, mens større molekyler og blodlegemer holdes tilbage.
Derudover spiser mesangialcellerne klumper og stoffer, der ikke kan filtreres, og bidrager til at opretholde en sund filtreringsproces i nyrerne.
Ureters histologiske opbygning
Ureter:
Tunica mucosa
Lamina epitheliaslsi overgangsepitel
Lamina propria
Tela submucosa
Tunica muscularis
Tunica adventitia
Beskrive nyrens karforsyning – herunder nyrens karnøgler (glomeruli) og kapillærnettet omkring nyrens tubuli (nefroner)
Hilus:
A. renalis løber ind i nyren
Aa. interlobares - hunden har ingen pyramider, men mikroskopisk har den.
Aa. Arcuatae løber på tværs parallelt med cortex.
A. interlobulares er små forgreninger der løber op i cortex
Arteriola glomerularis afferens (vas afferens) som er små klumper hvor der kommer tilførende afferende arteriola. Når de har været inde i glomerulus føres den ud via
Arteriola glumerularis efferents (vas efferens)
Afgreninger RAMI CAPSULARIS løber direkte ud mod overfladen
Fra Arteriola glomerularis afferens løber grene ned og danner kapilæærnet i medulla = Ateriolae recta.
Venøst:
Kappilærnet i cortex hvor V. interlobulares udløber til V. arcuatae der også forgrener til V. recta
DE ER BARE MODSAT.
Beskrive den overordnede autonome nerveforsyning af de enkelte af de enkelte urinorganer
Sympatiske nervesystem:
Nyrene forsynes af de sympatiske nerver, der kommer fra gll. celiaca (celiac plexus) og gll. mesentericum craniale (superior mesenteric plexus). Disse nerver bidrager til reguleringen af nyrefunktionen.
Blæren forsynes af nn. hypogastrici (hypogastric nerves), som innerverer mange organer i bækkenet. Disse nerver spiller en rolle i reguleringen af blærefunktionen og styring af urinudskillelse.
Parasympatiske nervesystem:
N. vagus (vagusnerven) forsyner nyrene med parasympatisk innervation. Denne nerve spiller en rolle i reguleringen af nyrefunktionen.
N. pelvini (pelvic nerves) forsyner blæren og ureteren med parasympatisk innervation. Disse nerver spiller en rolle i reguleringen af blærefunktionen og styring af urinudskillelse.
Beskriv overordnede lymfedrænage af de enkelte urinorgnaer
Lymfedrænage:
Lymfedrænage fra nyrerne sker gennem lnn. renales (renal lymfeknuder), der ligger tæt på aorta. Disse lymfeknuder drænerer nyrerne og deres udførselsgang går til cisterna chyli og via ductus thoracicus ind i kroppen.
I blæren er der lymfocentrum lumbale (lumbar lymfeknude), der modtager lymfedrænage. Der er også lnn. iliaca mediales (medial iliac lymfeknuder), der har udførselsgange, som fører til cisterna chyli og fortsætter videre i kroppen.
Beskriv kort udvikling af gonader
Udvikling af gonader
Udvikling af gonader fra mesonephros der har kønsliste.
Indifferent stage hvor ungen kan udvikle både han- og hunkønsorganer.
Gonaderne bliver til ovary og testis og den wolfske gang bliver til sædrøret.’
Både den wolfske og mullerske gang
Forklar begreberne Descensus testis, gubernaculum testis
Descensus testis = indstignignsrør af testikel.
Gubernaculum testis er fast bindevævsstræk der fastholder testikel
Testiklen ligger retroperitonalt og ligger udenfor peritoneum/udenfor bughulen. Når gubernaculumt estis får testiklen en serøs hinde/peritonealt overtræk TUnica vagianalis med lamina visceralis som er første lag der lgiger direkte ovenpå testiklen.TEstiklen vandre ignennem bugvæggen og ud i lamina parietalis som danner tuniva vaginales samlet.
Forklar ved hvilken proces bindevævshinderne og bughinden
omkring testis i scrotum dannes og benævn de hinder fra bugvæggen, der giver
ophav til bindevævshinderne ”fascia spermatica externa” og ”fascia spermatica interna” samt den serøse hinde ”tunica vaginalis lamina parietalis”.
- Testiklen ligger retroperitonalt uden for bughulen.
Testiklen vandrer nedad med hjælp fra gubernaculum testis. - Dannelse af tunica vaginalis, en serøs hinde fra peritoneum, omkring testiklen.
- Tunica vaginalis består af lamina visceralis (inderste lag) og lamina parietalis (yderste lag).
- Testiklen passerer gennem canalis inguinalis i bugvæggen.
- Dannelse af f. spermatica externa fra m. obliquus externus abdominis aponeurose.
- Dannelse af f. spermatica interna fra m. transversus abdominis aponeurose.
- Fascia-lagene omgiver testiklen for at understøtte og beskytte den.
- M. cremaster, en muskel mellem f. spermatica externa og interna, regulerer testikelens position og temperatur.
Beskriv testis tilhørende strukture
Testis
Extremitas capitata
Facies mediale, lateralis
Mago liber (fri kant)
Margo epididymalis
Extramitals caudata
Rete testis: samlested for alle små ductuli i sæd.
Tubuli seminiferi recti udminder direkte i testis
TUbuli seminiferi contorti: krøllet struktur
Beskriv epididymis tilhørende strukture
Epididymis er bitestikel
Caput epididydermis
Corpus epididydermis
Cauda epididydermis
Ductus deferens (ses på medial side): overgang fra caudal EP.
Ductus epididymidis
Ductus deferens’
Plexus pampiniformis: vene og arteriepelxus der reguelrre blodtilførsel
Funiculus spermaticus = sædstreng som indeholder kar og nerver.
Rete testis
Rete testis er et netværk af små kanaler eller rør, der ligger i testikelvævet. Det fungerer som en indsamling og transportstation for de umodne sædceller, der dannes i sædkanalerne i testiklerne. Sædkanalerne fører sædcellerne til rete testis, hvor de akkumuleres, før de transporteres videre til bitestiklerne. Således består rete testis af en samling af små kanaler, ikke kapillærer.
Beskriv testis parenchym, stroma og epididymis
Testis opbygning
1) Parenchyma = lobuli testis der udgøres af tubuli seminiferi contorti og tubuli seminiferi recti.
2) Stroma = består af Tunica albuignea som er en bindevævshinde der omkranser hele testiklne og gør at den ikke kan udvide sig.
Septulae tesits er afgrænsingerne af lobuli testis og mediastinum testis der indeholder rete testis.
3) Epididymis indeholder ductuli efferentes og D. epididymis.
Epididymis og ejakulation
Epididymis: En snoet rørformet struktur bag testiklen, der modner, opbevarer og transporterer sædceller. Sædcellerne strømmer ind i epididymis gennem ductuli efferentes, hvor de gennemgår modning. Epididymis fungerer også som en opbevaringsplads for de modnede sædceller, indtil de frigives under ejakulation gennem ductus epididymidis.Når der sker en ejakulation, trækker glatte muskler i epididymis sammen og sender sædcellerne op gennem ductus epididymidis, som er røret, der forbinder epididymis med vas deferens (sædlederen). Dette markerer overgangen fra epididymis til det videre reproduktive system.
