Nervesystemet Flashcards
1
Q
Hvad er nervesystemets 5 hovedopgaver?
A
- overføring af sanseinformation fra rygmarv til hjerne.
- sikring af adfærd og kropsfunktioner.
- oplagring af hukommelse.
- sende kommandosignaler til tværstribet skeletmuskulatur
- sende kommandosignaler til glat muskulatur, hjertemuskulatur og kirtlerne = for optimal kropskoordination.
2
Q
Hvad er et aktionspotentiale?
A
En kortvarig elektrisk nerveimpuls som celler bruger når de skal sendes information hurtigt over store afstande.
3
Q
Hvad er et akson?
A
Et nervefibre som er en tynd udløber fra neuronets krop til synapsen. Leder aktionspotentialet hurtig frem til målcellen.
4
Q
Hvad er en synapse?
A
Kontaktpunkterne mellem nerveceller og muskel- eller kirtelceller.
5
Q
Hvilke to hovedgrupper består nervesystemet af?
A
- Centralnervesystemet (CNS)
- Det perifere nervesystem (PNS)
6
Q
Hvad består CNS af?
A
Hjernen og rygmarven.
7
Q
Hvad er medulla spinalis?
A
Rygmarven.
8
Q
Hvad er encephalon?
A
Hjernen.
9
Q
Hvad består PNS af?
A
Nerveceller og aksoner.
10
Q
Hvilke to grupper inddeles nervecellerne i PNS i?
A
- sensoriske nerveceller
- motoriske nerveceller
11
Q
Hvad er de sensoriske nervecellers hovedopgave?
A
At sende sanseinformation til medulla spinalis og encephalon.
12
Q
Hvad er ganglier?
A
Samlinger af sensoriske cellelegemer udenfor CNS.
I CNS har man tilsvarende kerner/centre.
13
Q
Hvad kaldes de sensoriske aksoner?
A
Afferente (tilførende ) nervefibre.
14
Q
Hvad er de motoriske nerveceller hovedopgave?
A
At sende kommandosignaler fra encephalon, medulla spinalis eller perifere ganglier til muskel- eller kirtelceller.
15
Q
Hvad kaldes de motoriske aksoner?
A
Efferente (fraførende) nervefibre
16
Q
Hvilke fire undergrupper inddeles PNS i?
A
- Det sensoriske system
- Det somatomotoriske system
- Det autonome nervesystem
- Det enteriske system.
17
Q
Hvad er de sensoriske systems hovedopgave?
A
At sende sanseinformation til CNS.
18
Q
Hvad er det somatomotoriske systems hovedopgave?
A
At styre den tværstribede skeletmuskulatur.
19
Q
Hvad er det autonome nervesystems hovedopgave?
A
At styre kirtler, hjertet og glat muskulatur.
20
Q
Hvad er det enteriske systems hovedopgave?
A
At styre fordøjelseskanalens funktioner.
21
Q
Hvilke to undergrupper inddeles det autonome nervesystem i?
A
- Det sympatiske nervesystem: Håndtering af kriser og stress.
- Det parasympatiske nervesystem: opbygning af ressourcer under hvile.
22
Q
Hvilke to celletyper består nervevæv af?
A
- Gliaceller
- Nerveceller (neuroner)
23
Q
Hvad er en myelinskede?
A
En isolerende kappe som ligger rundt om aksonet og bevirker at aktionspotentialet ledes hurtigere.
24
Q
Hvad er en dendrit?
A
Korte forgrenede udløbere som udgår fra cellelegemet og leder de modtagne signaler ind i cellelegemet.
25
Hvilke fire hovedgrupper inddeles gliaceller i?
- Astrocytter: de mest talrige af gliacellerne.
- Oligodendrocytter
- Schwannske celler: findes kun i PNS
- Mikroglia
26
Hvad er astrocytternes hovedopgaver?
- opretholder nervevævets rumlige struktur
- stabiliserer sammensætningen af nervevævets vævsvæske.
- bidrager til blod-hjerne-barrieren
- fjerner frigjorte neurotransmittere i synapserne
- kommunikerer med hinanden og neuronerne.
27
Hvad har oligodendrocytter og de schwannske celler tilfælles?
Begge gliacelletyper er myelindannende.
| Oligodendrocytter kan danne flere myelinsegmenter.
28
Hvad er mikroglias hovedopgave?
Mikroglia er CNS's makrofager som fjerner cellefragmenter og ødelagt væv ved fagocytose.
29
Hvad er endefødderne på astrocytudløberen?
Endefødder - et sammenhængende hylster om kapillærerne i CNS som bidrager til at opretholde blod-hjerne-barrieren.
30
Hvad er den absolutte refraktærperiode?
Tidsperiode hvor det er umuligt at udløse et nyt aktionspotentiale og sørger for at aktionspotentialet kun bevæger sig i én retning.
31
Hvorfor er ledningshastigheden højere i et myeliniseret akson?
Pga. saltatorisk ledning i det myeliniserede akson hopper aktionspotentialet fra indsnævring til indsnævring langs aksonet.
32
Hvad kalder man den springvise ledning i et myeliniseret akson?
Saltatorisk ledning.
33
Hvad kaldes indsnævringen i et myeliniseret akson?
Ranviersk indsnævring.
34
Hvorfor er ledningshastigheden lavere i et umyeliniseret akson?
Fordi at en lækage af ladning gennem cellemembranen reducerer ladningsstrømmens rækkevidde i aksonet.
35
Hvor sidder synapserne?
På dendritterne.
36
Hvilken funktion har synapsespalten?
Udveksling af information mellem det præsynaptiske og det postsynaptiske neuron.
37
Hvad er en vesikel?
Små membranblærer som indeholder neurotransmittere.
38
Ved hvilken biologisk proces smelter vesikelmembranen sammen med det præsynaptiske membran?
Ved eksocytose.
39
Beskriv de 7 trin der foregår mellem to synapser:
1. Aktionspotentialet kommer frem til nerveenden i det præsynaptiske neuron.
2. Ca2+ strømmer ind i nerveenden via en spændingsstyret kanal.
3. Ca2+ afhængig eksocytose af neurotransmittere fra vesiklerne ud i synapsespalten.
4. Diffusion af neurotransmittere over synapsespalten.
5. Neutrotransmittere bindes til en receptor på den postsynaptiske membran.
6. Na+ indstrømning som enten depolariserer eller hyperpolariserer det postsynaptiske neuron.
7. Neurotransmittere fjernes fra synapsespalten.
40
Hvilke to postsynaptiske potentialer findes der?
- Stimulerende (eksitatoriske) synapser
| - Hæmmende (inhibitoriske) synapser
41
Hvad sker der i en stimulerende synapse?
Na+ strømmer ind ad ligandstyrede ionkanaler og gør membranpotentialet mere positivt og resulterer i en polarisering.
Det kaldes for et eksitatorisk postsynaptisk potentiale (EPSP) og bringer membranpotentialet tættere på tærskelværdien.
42
Hvad sker der i en hæmmende synapse?
Cl- eller K+ strømmer ind ad ligandstyrede ionkanaler som gør membranpotentialet mere negativt og resulterer i en hyperpolarisering af cellemembranen.
Det kaldes for et inhibitorisk postsynaptisk potentiale (IPSP) og gør det vanskeligere for modtagercellen at nå tærskelværdien.
43
Hvor starter nerveimpulserne som sendes fra cellelegemet?
I aksonhalsen som har en lavere tærskelværdi end cellelegemet og dendritterne.
44
Hvilke to grupper inddeles neurotransmittere i?
- Lavmolekylære neurotransmittere: over 20 forskellige slags.
- Neuropeptider: over 100 forskellige slags.
45
Hvilke neurotransmittere er stimulerende?
- CNS: Glutamat.
| - PNS: Acetylkolin.
46
Hvilke neurotransmittere er hæmmende?
- CNS: Gammaaminosmørsyre (GABA) og glycin.
47
Hvad er en agonist?
Et stof der bindes til en bestemt receptor, og som har samme virkning som den naturlige transmitter.
48
Hvad er en neuromodulation?
En langsom og langvarig påvirkning af den postsynaptiske nervecelle.
49
Hvilken del af hjernen er prosencephalon?
Forhjernen.
50
Hvilken del af hjernen er mesencephalon?
Midthjernen.
51
Hvilken del af hjernen er rhombencephalon?
Baghjernen.
| Forreste del kaldes pons.
52
Hvorhenne i CNS dannes de milliarder af nerveceller mennesket har ved fødslen?
```
Neuralrøret.
Som også er oprindelsen til de tre hovedafsnit af hjernen:
1. prosencephalon
2. mesencephalon
3. rhombencephalon
```
53
Hvilke udposninger udvikles i prosencephalon?
De to cerebrale hemisfærer som udgør cerebrum (storhjernen).
54
Hvad er cerebrum?
Storehjernen.
55
Hvilken del af hjernen er cortex cerebri?
Storhjernebarken.
56
Hvilken del af hjernen er diencephalon?
Mellemhjernen som udgør thalamus og hypothalamus.
57
Hvilken del af hjernen er cerebellum?
Lillehjernen.
58
Hvor mange hjernenerver er der?
12 par.
59
Hvor mange spinalnerver er der?
31 par.
60
Hvor mange hjerneventrikler er der?
4.
61
Hvor ligger 1 og 2 ventrikel?
I hver sin cerebrale hemisfære = laterale ventrikler.
62
Hvor ligger 3 ventrikel?
Diencephalon, mellemhjernen.
63
Hvor ligger 4 ventrikel?
Imellem medulla oblongata, pons og cerebellum.
64
Hvilken del af hjernen er medulla oblongata?
Den forlængede marv
| Ligger i den nederste del af hjernestammen.
65
Hvilken kanal forbinder 3 og 4 ventrikel?
Aquaductus mesencephali.
66
Hvad hedder de tre bindevævshinder (meninges) som beklæder hele CNS?
- Yderst: Dura mater (senehinden).
- Midterst: Arachnoidea (spindelvævshinden).
- Inderst: Pia mater (årehinden).
67
Hvad ligger mellem pia mater og arachnoidea?
Subaraknoidalrummet som indeholder cerebrospinalvæske som har en stødabsorberende effekt.
68
Hvad sker der i araknoidaltotterne?
"Gammelt" cerebrospinalvæske diffunderer via totterne ud i venesinus.
69
Hvad er plexus choroideus?
Bindevævsfolder som er udstyret med mange kapillærer.
70
Hvor mange ml cerebrospinalvæske dannes der i døgnet?
500-600 ml.
71
Hvorfor er det godt at kapillærerne i CNS er mindre permeable?
Fordi det opretholder blod-hjerne-barrieren som skal sikre den konstante sammensætning af cerebrospinalvæske og holde bl.a. affaldsstoffer væk fra vævsvæsken.
72
Hvad er pericytters funktion?
Opretholdelse af blod-hjerne-barrieren:
Mellem endefødderne og kapillærvæggen er der pericytter som omklamrer sig til endotelvæggen. I hjernen er tætheden af pericytter særlig stor.
73
Hvor ligger medulla spinalis?
Canalis vertebralis.
74
Hvad adskiller aktionspotentialet fra synapsepotentialet?
Aktionspotentialet er et alt-eller-intet potentiale og synapsepotentialet er et gradueret potentiale.
75
Hvor i spinalganglierne løber de sensoriske aksoner ind?
I de dorsale spinalnerverødder.
76
Hvor i spinalganglierne løber de motoriske aksoner ud?
I de ventrale spinalnerverødder (motoren sidder altid forrest).
77
Hvor ligger de somatomotoriske og autonome nervecellers cellelegemer henne?
I den grå substans i hhv. ventralhornet og sidehornet.
78
Hvor ligger de sensoriske nervecellers cellelegeme henne?
I spinalganglier udenfor rygmarven.
79
Hvad består den grå substans af?
Er omgivet af hvid substans og består af nervecellernes cellelegemer med dendritter og synapser UDEN myelin.
80
Hvad består den hvide substans af?
Indeholder både myeliniserede aksoner og umyeliniserede aksoner.
81
Hvor ligger ventralhornene henne i medulla spinalis?
Fremadtil --> forhorn.
82
Hvor ligger dorsalhornene henne i medulla spinalis?
Bagudtil --> baghorn.
83
Hvilke tre hovedtyper af aksoner findes der i spinalnerverne?
1. Sensoriske aksoner der leder information ind i rygmarven --> afferente aksoner.
2. Somatomotoriske aksoner innerverer de tværstribede skeletmuskler --> efferente aksoner.
3. Autonome aksoner der innerverer hjertet, glat muskulatur og kirtler --> efferente aksoner.
84
Hvor ender sensoriske impulser fra hø. halvdel af kroppen?
I ve. hjernehalvdel
| Og omvendt ender hø. hjernehalvdel med at styre muskelaktiviteten i kroppens ve. side.
