Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K5 > Neurologi > Flashcards

Neurologi Flashcards

1
Q

en læsion et sted mellem cortex og kernen, dvs. i de corticobulbære fibre. Det svarer til en lammelse af ØVRE motorneuron

A

Supranukleær læsion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

en læsion fra kernen og ud i kroppen/musklerne. Det svarer til en lammelse af NEDRE motorneuron

A

Infranukleær læsion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Tegn på SUPRAnukleær skade – 1. motorneuronskade

A
  • (Atrofi)
  • Spasticitet
  • Parese
  • HYPERrefleksi
  • PATOLOGISK plantarrefleks – Babinskis tåfænomen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Tegn på INFRAnukleær skade – 2. motorneuronskade

A
  • Atrofi
  • Normal tonus
  • Parese
  • HYPO-/Arefleksi
  • NORMAL plantarrefleks
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

HYPERrefleksi er et tegn på:

A

CNS affektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

HYPO-/Arefleksi er et tegn på:

A

Perifer nerve affektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Lumbalpunktur (LP) - Tolkning:
ICP – intrakranielt tryk:
- Normalværdi: < 20 mmHg
- Patologiskværdi: > 30 mmHg

Leukocytter:
- 0-3: normalt
- 4-49: MS, sarkoidose
- 50-100: Borrelia
- >100: viral meningit (+ øgning MN (mononukleære) celler)
- >1000: bakteriel meningit (+ øgning i PMN (polymorfonukleære) celler)

Protein: kan være forhøjet (> 0.6) ved infektion eller afklemning af CNS –> jo ældre man er, jo højere er proteinet

CSF-væske:
- Klar væske: normalt, men kan også ses ved neuroborreliose eller tromboser/embolier
- Skyet væske: meningitis, evt. blodtilblanding
- Gulig spinalvæske: ældre blødning, dissemineret sklerose
- Hæmorragisk væske: subaraknoidalblødning (SAH), blødning fra indstiksstedet

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Synsfeltdefekter ved læsioner:

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Synsfeltdefekter ved læsioner:
- Skade på Nervus opticus (CN II) giver udfald:

A

i hele synsfeltet på samme øje – (ipsilateral (på samme side) blindhed)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Synsfeltdefekter ved læsioner:
- Skade på Chiasma opticum giver udfald:

A

OFTEST i begge synsfelt til siden (lateralt) – (heteronym/bitemporal hemianopsi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Synsfeltdefekter ved læsioner:
- Skade på Tractus opticus giver udfald:

A

i begge synsfelt på samme side – (kontralateral (modsidig) homonym hemianopsi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Synsfeltdefekter ved læsioner:
- Skade på Radiatio optica giver udfald:

A

i en del af den ene halvdel af synsfeltet fra begge øjne – (kontralateral (modsidig) partiel homonym hemianopsi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

fællesbetegnelse for en erhvervet kronisk forstyrrelse af intellekt, hukommelse og personlighed uden påvirkning af bevidsthedsniveau

A

Demens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Demens:
- Biomarkører:

A

Tau, Beta-amyloid, (Neurofilament light chain – NfL)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Demens:
- Udredning: bedømmelsesskala for demens:

A

MMSE

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Alzheimers demens (AD):
- Symptomer:

A
  • Episodiske hukommelsesproblemer (90%)
  • Eksekutiv dysfunktion
  • Afasi (tab af taleevne og sprogforståelse)
  • Apraksi (tab af evnen til at udføre sammensatte bevægelse)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

betegnelsen for demens som følge af cerebrovaskulær sygdom

A

Vaskulær demens (VaD)
(diagnose: kognitiv dysfunktion + cerebrovaskulær sygdom)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Vaskulær demens (VaD):
- Ætiologi:

A

cerebral makroangiopati

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

en progredierende neurodegenerativ sygdom karakteriseret ved aflejring af synuklein i neuroner

A

Lewy Body demens (DLB)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Lewy Body demens (DLB):
- Diagnose:

A
  • Fluktuerende kognition (kognitiv svækkelse)
  • Visuelle hallucinationer (synshallucinationer)
  • REM sleep behaviour disorder
  • Parkinsonisme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Frontotemporal demens (FTD):
- Diagnose:

A
  • Adfærdsændringer – (fx impulsive handlinger, tab af manerer, socialt upassende adfærd, persevererende adfærd, osv.)
  • Sprogvanskeligheder
  • Kognitiv svækkelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

AKUT OPSTÅET HOVEDPINE: < 4 uger
Mulig diagnose:

A

Subarachnoidalblødning (SAH)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

HYPERAKUT, SVÆR hovedpine +/- neurologiske symptomer

A

Subarachnoidalblødning (SAH)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

EPISODISK HOVEDPINE:
Mulig diagnose:

A

Spændingshovedpine
Migræne +/- aura
Klyngehovedpine (Hortons hovedpine, clusterhovedpine)
Trigeminusneuralgi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

pressende hovedpine UDEN ledsagesymptomer

A

Spændingshovedpine

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

hyppigste form for hovedpine

A

Spændingshovedpine

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

pulserende hovedpine, forværring ved fysisk aktivitet med kvalme, lys- og lydoverfølsomhed (fotofobi og fonofobi). Ofte unilateral

A

Migræne:
* Migræne UDEN aura: UDEN PARESE/neurologiske symptomer. MÅ have 5 anfald
* Migræne MED aura: MED PARESE/neurologiske symptomer. MÅ have 2 anfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Migræne +/- aura
- Behandling:
* Anfaldsbehandling:

A

1.valg: simple analgetika (Paracetamol, NSAID – Ibuprofen) + evt. antiemetika (Metoclopramid, Domperidon)
2.valg: triptan (Sumatriptan)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Migræne +/- aura
- Behandling:
* Forebyggende behandling:

A

1.valg: Candesartan, Metoprolol/Propranolol
2.valg: Topiramat
3.valg: Rimegepant, Amitriptylin, Flunarizin, Valproat ELLER CGRP-antistoffer, Botulinum type A toxin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

ensidig hovedpine (ofte intense og voldsomme) med ipsilaterale autonome symptomer i ansigt (fx tåreflåd, næseflåd, ptose, miosis, øjenlågsødem)

A

Klyngehovedpine (Hortons hovedpine, clusterhovedpine)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Klyngehovedpine (Hortons hovedpine, clusterhovedpine)
- Behandling:
* Akut behandling:

A

iltbehandling, triptaner (Sumatriptan)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Klyngehovedpine (Hortons hovedpine, clusterhovedpine)
- Behandling:
* Forebyggende behandling:

A

calciumantagonist (Verapamil)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

sekunder varende, ensidige (unilaterale) jagende smerter. Smerter til 1 eller flere grene af nervus trigeminus (CN 5)

A

Trigeminusneuralgi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Trigeminusneuralgi
- Behandling:

A
  • 1.valg: antiepileptika (Carbamazepin/Oxcarbazepin)
  • Evt. kirurgi ved manglende effekt: mikrovaskulær dekompression eller glycerol injektion i trigeminusgangliet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

KRONISK HOVEDPINE: > 3mdr.
Mulig diagnose:

A

Medicinoverforbrugshovedpine
Kronisk spændingshovedpine
Forhøjet intrakranielt tryk inkl. tumor cerebri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

forbrug af hovedpinemedicin mere end 10-15 dage pr. måned
* Migræne anfaldsmedicin ≥10 dage/måned
* Analgetika ≥15 dage/måned

A

Medicinoverforbrugshovedpine

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Kronisk hovedpine. Ofte tiltagende styrke, ofte med kvalme og neurologiske symptomer

A

Forhøjet intrakranielt tryk inkl. tumor cerebri
(Annet: værst om morgenen, fordi der er højere tryk i hovedet om morgenen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Epilepsi:
- Udredning og Diagnose:

A

diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien. Epilepsidiagnosen støttes af undersøgelser - oftest MRC og EEG

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Epilepsi:
- Behandling:

A

antiepileptisk behandling – Generaliseret + Fokal/Partielle epilepsi: 1) Lamotrigin; 2) Levetiracetam

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

få sekunder varende fjernhed med stirrende eller opaddrejede øjne (ofte øjenblinken, øjenlågsmyoklonier eller øjendrejning)

A

Absencer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

pludselige, korte (< 100 ms) uregelmæssige sammentrækninger af en eller flere muskler / muskelgrupper typisk i arme/hænder, ben eller ansigt. Meget følsom for søvnmangel og alkoholindtagelse. OFTE om morgenen. Spjæt

A

Myoklonier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

1) Starter med bevidsthedstab
2) Toniske anfald: VEDVARENDE muskelsammentrækning
3) Patienten falder om
4) Kloniske anfald: RYKVISE, regelmæssige, repetitive, involverer samme muskelgruppe

A

(PRIMÆRT) Generaliseret tonisk-klonisk anfald – krampeanfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

anfald UDEN bevidsthedspåvirkning

A

SIMPLE partielle/fokale anfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

anfald MED bevidsthedspåvirkning – (hukommelsestab, fjernhed)

A

KOMPLEKSE partielle/fokale anfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

overgangen fra et fokalt anfald til et bilateralt tonisk-klonisk anfald

A

SEKUNDÆRT generaliseret tonisk-klonisk anfald (fokalt til bilateralt tonisk-klonisk anfald)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

en tilstand med epileptiske anfald af ABNORM LANG VARIGHED (t1), som efter et tidsrum (t2) medfører risiko for permanent cerebral skade. Klinisk mistanke ved anfald der varer > 3-5 min imens at man er tilstede

A

Status epilepticus (SE)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Status epilepticus (SE)
- Behandling: ”behandle på mistanke for SE”

A
  • Tidlig SE (stadie 1) – 0-10 min: Diazepam
  • Etableret SE (stadie 2) – 10-30 min: Levetiracetam, Valproat, eller Fosphenytoin
  • Refraktær SE (stadie 3) – 30 min - 24 timer: Propofol og/eller Midazolam
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Transitorisk cerebral iskæmi (TCI):
- Symptomer:

A
  • Normalt INGEN bevidsthedspåvirkning
  • Amaurosis fugax: pludseligt, helt eller delvist tab af syn på et øje, rullegardin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Apopleksi (stroke):
- Inddeling:

  • Iskæmisk apopleksi (hjerneinfarkt – cerebralt infarkt) (80-85%): blodpropper medførende infarkt. Inkluderer: trombose (85%), emboli (15%)
  • Hæmoragisk apopleksi (10-15%): hjerneblødning. Inkluderer: intracerebral blødning (ICH) (10-12%), subaraknoidalblødning (SAH) (3-5%)
A
50
Q

Apopleksi (stroke):
- Behandling:
* Akut behandling:

A

iskæmisk apopleksi: trombolyse (Alteplase = Actilyse) og trombektomi
hæmoragisk apopleksi: symptomatisk behandling og evt. kirurgisk behandling

51
Q

Apopleksi (stroke):
- Behandling:
* Sekundær profylakse:

A

blodfortyndende medicin (ASA – hjertemagnyl, Clopidogrel), KRAM-faktorer, osv.

52
Q

Apopleksi (stroke):
CT-skanning – CTC:
* Infarkt: ”mørk – GRÅ” – hypodens
* Blødning: ”lys – HVID” – hyperdens

A
53
Q
  • Indikation: arteriel trombe, apopleksi eller TCI UDEN atrieflimren/-flagren
A

Trombocythæmmer (fx Clopidogrel)

54
Q
  • Indikation: venøs trombe, apopleksi eller TCI MED atrieflimren/-flagren
A

AK eller NOAK (fx Dabigatran)

55
Q

Epiduralt hæmatom:
- Ætiologi:

A
  • Kranietraume/Hovedtraume (100%)
  • Hvilket blodkar er ofte årsag til et epiduralt hæmatom efter et svært kranietraume: a. meningea media, der evt. overrives ved fraktur svarende til dens indgang i kraniet (foramen spinosum)
56
Q
A

Epiduralt hæmatom
(CTC: ”LINSEFORMET”)

57
Q

Subduralt hæmatom:
- Forekomst:

A

ældre patienter, alkoholikere

58
Q
A

Subduralt hæmatom
(CTC: ”HALVMÅNEFORMET”)

59
Q

Subarachnoidalt hæmatom – Subaraknoidalblødning (SAH):
- Udredning:

A

1) akut CTC
2) lumbalpunktur (LBP) tidligst 12 timer efter ictus

60
Q
A

Subarachnoidalt hæmatom – Subaraknoidalblødning (SAH)
(CTC: ”EDDERKOP-SPINDELVÆV formet”)

61
Q

Parkinsons sygdom (PS):
- Diagnose:

A

Bradykinesi (hypokinesi, akinesi): færre og langsommere bevægelser; Parkinsonistisk gang + mindst 1 af følgende:
* Muskelrigiditet: bevægestivhed
* Hviletremor: ryster, når en kropsdel er i ro
* Postural instabilitet: faldtendes pga. balanceproblemer

62
Q

Parkinsons sygdom (PS):
- Behandling:

A

Pt. < 70 år:
1) Non-ergotderiverede dopaminagonister (Pramiprexol, Ropinerol, Rotigotin) ELLER MAO-B-hæmmere (Selegilin, Rasagilin)
2) COMT-hæmmere (Entacapon, Tolkapon)

Pt. > 70 år:
1) Levodopa + evt. decarboxylasehæmmer – Carbidopa/Benserazid
2) Non-ergotderiverede dopaminagonister (Pramiprexol, Ropinerol, Rotigotin)
3) MAO-B-hæmmere (Selegilin, Rasagilin)
* Avanceret behandling hvis medicin IKKE virker: DBS (Deep Brain Stimulation)

63
Q

Parkinsons sygdom (PS):
- Annet: funktionel billeddiagnostik af hjernen med enten 1 kan bruges som supplement til den neurologiske undersøgelse ved usikkerhed omkring den kliniske diagnose

A

1: F-Dopa-PET eller DAT-SPECT

64
Q

rykvise bevægelser med SKIFTENDE lokalisation

A

Chorea

65
Q

pludselige REPETITIVE bevægelser (motorisk) eller lyde (vokal)

A

Tics
(Tourettes syndrom: KRONISK form)

66
Q

RYTMISKE bevægelser (oscillationer) i en kropsdel

A

Tremor

67
Q

pludselige ufrivillige (involuntære) muskelkontraktioner af kort varighed. Ofte mens man sover eller om morgenen

A

Myoklonus / Myoklonier

68
Q

VEDVARENDE, ufrivillige muskelkontraktioner medførende abnorm stilling eller bevægelse, der kan være smertefuld

A

Dystoni

69
Q

Myasthenia / Myastenia gravis (MG):
- Symptomer:

A
  • Kraftnedsættelse (<– kardinalsymptom)
  • Hurtig udtrætning
  • Ptose (hængende øjenlåg)
  • Synkeproblemer
70
Q

Myasthenia / Myastenia gravis (MG):
- Diagnose:

A

påvisning af acetylcholinreceptor antistof (AChRs) (85%)

71
Q

Multiple sklerose (MS):
- Symptomer (hyppige):

A

sensoriske forstyrrelser (35%)
spastisk parese (20%)
synsfeltdefekt – nedsat syn (15%)
øjenmuskel parese (5%)
cerebellar ataksi (5%)

72
Q

Multiple sklerose (MS):
- Diagnose:

A

MR:
* Spredning i tid (DIT): ≥ 1 WM læsion (uafhængig af tid fra baseline) eller med og uden kontrastopladning
* Spredning i sted (DIS): > 1 WM læsioner placeret ≥ 2 af de klassiske regioner for MS (periventikulært, juxtakortikalt/kortikalt, infratentorielt og medullært)
Lumbalpunktur

73
Q

Multiple sklerose (MS):
- Behandling:
* Anfald – Akut forværring (atakker):

A

binyrebark (Methylprednisolon)

74
Q

Multiple sklerose (MS):
- Behandling:
* Profylakse:

A

Immunmodulerende behandling (β-interferon)

75
Q

Multiple sklerose (MS):
- Behandling:
* Symptomatisk behandling:

A

Baklofen (for spasticitet)
Botox (ved fokale symptomer)

76
Q
  • 1: symptomer udviklet over minutter til dage
  • 2: symptomer udviklet over måneder
A

1: MS
2: ALS

77
Q

Polyneuropati:
ENG: HASTIGHEDEN falder. Kan finde sted OVERALT i det perifere nervesystem

A

Demyelisering

78
Q

Polyneuropati:
ENG: AMPLITUDEN falder. Karakteriseret ved distale og symmetriske forandringer, som typisk starter i fødderne

A

Aksonal degeneration

79
Q

affektion af flere nerver, ofte SYMMETRISK, mest udtalt distalt i underekstremiteterne

A

Polyneuropati

80
Q

Symptomer (karakteristisk):
* Tetraparese: en lettere, delvis lammelse af alle 4 ekstremiteter
* Facialisparese hos 50%
* Tiltagende afsvækkelse af dybe reflekser (arefleksi) samt muskelstyrke (kraftnedsættelse)
* Bulbær påvirkning: påvirkning af respiration + synkefunktion
* Distale paræstesier: føleforstyrrelser (brændende, stikkende, prikkende, nummenhet, sovende)
* Radikulære rygsmerter

A

Guillain Barre Syndrom (GBS)

81
Q

Guillain Barre Syndrom (GBS):
- Behandling:

A
  • Indlæggelse: monitorering: vitale parametre (BT, puls, osv.), respiration (vitalkapacitet, frekvens, dybde), muskelstyrke med MRC score
  • Medicinsk behandling: højdosis i.v. immunglobulin (indikation: ophørt gangfunktion)
82
Q

Autoimmun encefalitis (AE):
- Typer (form):
* Anti-NMDA encefalitis
* Anti-LG1 encefalitis
* Akut dissemineret encephalomyelit (ADEM)

A
83
Q

Autoimmun encefalitis (AE):
- Behandling:

A
  • Binyrebarkhormon + Plasmaferese el. Immunglobulin
  • Symptomatisk behandling
84
Q

Hvilken type Autoimmun encefalitis (AE)?
- Forekomst: specielt hos YNGRE KVINDER
- Symptomer: ved debut har patienterne ofte en almen sygdomsfølelse, efterfulgt af psykiatriske symptomer

A

Anti-NMDA encefalitis

85
Q

Hvilken type Autoimmun encefalitis (AE)?
- Forekomst: specielt hos ÆLDRE MÆND
- Symptomer: limbisk encefalitis (90%) (karakteristisk: konfusion, konfabulation (finde på ting) og hukommelsesproblemer samt epileptiske anfald)

A

Anti-LG1 encefalitis

86
Q

Hvilken type Autoimmun encefalitis (AE)?
- Forekomst: primært hos børn og yngre voksne
- Biokemi: MOG (myelin-oligodendrocytt glycoprotein) antistoffer

A

Akut dissemineret encephalomyelit (ADEM)

87
Q

EMG – Elektromyografi:
- Indikation: diffus og fokale kraftnedsættelser

  • Rekrutteringsmønster:
  • Normalt: tætte høje amplituder
  • Patologisk: stakit (”hagegjerde”) mønster
A
88
Q

Symptomer og Kliniske fund:
* Karakteristisk: supra- og infranukleær læsion (1. og 2. motorneuronskade): progredierende asymmetriske pareser, muskelatrofi, fasikulationer, hyperrefleksi, spasticitet, patologisk plantarrefleks – Babinskis tåfænomen
* Bulbære symptomer: dysartri (taleforstyrrelse) og synkebesvær
* Spinale symptomer: kan debutere med svaghed i benene (60-70%)

A

Amyotrofisk lateral sclerose (ALS)

89
Q

Amyotrofisk lateral sclerose (ALS):
- Diagnose:

A

klinisk diagnose. Diagnosen støttes af neurofysiologiske undersøgelser (fx elektromyografi – EMG)

90
Q
  • 1: symptomer udviklet over måneder
  • 2: symptomer udviklet over minutter til dage
A

1: ALS
2: MS

91
Q

GCS – Glasgow coma scale:
- Tolkning: signifikant fald: fald i GCS på 2 eller mere

  • Øjenåbning: spontant åbne (4) eller ingen (1)
  • Verbale respons: orienteret (egne data, tid og sted) (5) eller intet (1)
  • Motorisk respons: efterkommer opfordringer (6) eller intet (1)
A
92
Q

Cerebralt ødem:
* Effekt af corticosteroider: EFFEKTIV

A

Vasogent ødem (ekstracellulært ødem)

93
Q

Cerebralt ødem:
* Ekstracellulær væske: NEDSAT

A

Cytotoksisk ødem (intracellulært ødem)

94
Q

Cerebralt ødem:

A
95
Q

Håndtering af patienter med MINIMALT til MODERAT hovedtraume (GCS 9-15):

A
96
Q

Håndtering af patienter med SVÆRT hovedtraume (GCS 3-8):

A
97
Q

“vand i hovedet”. Udvidede hjerneventrikler på grund af øget mængde intraventrikulær cerebrospinalvæske (CSF)

A

Hydrocephalus

98
Q
A

Hydrocephalus

99
Q

smerter i hvile

A

Polyneuropati

100
Q

smerter ved gang

A

Spinalstenose

101
Q

1: symptomerne er ”AKUT” indsættende
2: symptomerne er ”LANGSOMT” indsættende

A

1: Diskusprolaps
2: Spinalstenose

102
Q

Reduceret gangdistance (<– kardinalsymptom)

A

Spinalstenose

103
Q

Neurogenetik:
- Neurodegenerative sygdomme: fx

A

Huntingtons sygdom (HS)

104
Q

Neurogenetik:
- Muskeldystrofi (muskelsvind):
* X-bunden recessiv: fx

A

Duchennes (DMD) og Beckers muskeldystrofi (BMD)

105
Q

Neurogenetik:
- Muskeldystrofi (muskelsvind):
* Autosomal dominant: fx

A

Dystrophia myotonica type 1 (DM1)

106
Q

Neurogenetik:
- Muskeldystrofi (muskelsvind):
* Autosomal recessiv: fx

A

Spinal muskelatrofi type 1 (Werdnig-Hoffmans sygdom)

107
Q

Neurogenetik:
- Polyneuropati: fx

A

Charcot-Marie-Tooths sygdom (CMT)

108
Q

Ekspansion af CAG-repeat

A

Huntingtons sygdom (HS)

109
Q

Symptomer og Kliniske fund:
* Pseudohypertrofi af crus-muskulaturen
* Gower’s sign: problemer med at rejse sig op fra gulvet og ”kravler” med hænder op ad sine ben

A

Duchennes (DMD) og Beckers muskeldystrofi (BMD)

110
Q

Øget antal CTG repeats

A

Dystrophia myotonica type 1 (DM1)

111
Q

Symptomer og Kliniske fund: intrauterin debut ~ 1/3:
* Sparsomme fosterbevægelser
* Polyhydramnios (for meget fostervand)
* Arthrogryposis multiplex (deformiteter – fejlstillinger af led)

A

Spinal muskelatrofi type 1 (Werdnig-Hoffmans sygdom)

112
Q

Symptomer og Kliniske fund: symptomerne begynder ofte < 20 år
* Langsomt progredierende kraftnedsættelse og atrofi specielt i den distale muskulatur (”Storkeben” og ”hanefjedsgang”)
* Pes cavus (hulfod) og hammertæer
* Klohånd

A

Charcot-Marie-Tooths sygdom (CMT)

113
Q
  • Indikation: epilepsi, smerter, affektive lidelser (bipolar sindslidelse), tremor, migræne profylakse, cancer
A

Anitepilektika (AED)

114
Q
  • Typiske bivirkninger: somnolens – sløvhed, svimmelhed, træthed, dårlig koordination, vitamin D mangel, hyponatriæmi, osv.
A

Anitepilektika (AED)

115
Q

Nogle karakteristiske bivirkninger: vægtøgning, teratogent (obs. graviditet)

A

Valproat

116
Q

Nogle karakteristiske bivirkninger: hyponatriæmi

A

Oxcarbazepin, Karbamazepin

117
Q

Nogle karakteristiske bivirkninger: synsfeltdefekt

A

Vigabatrin

118
Q

Nogle karakteristiske bivirkninger: vægttab

A

Topiramat

119
Q

Nogle karakteristiske bivirkninger: hudreaktioner

A

Lamotrigin

120
Q

Nogle karakteristiske bivirkninger: gingival hyperplasi

A

Phenytoin

K5 (2 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions