Ondskab

Question 1

Ansvarsforskydning

Answer 1

Man opfatter sig selv som led i en beslutningskæde. Man lægger ansvaret fra sig, hvilket gør det lettere eksempelvis at torturere andre. Jo længere væk konsekvensen er, des lettere er det at ansvarsforskyde (Milgram)

Question 2

Dehumanisering

Answer 2

Man betragter den anden som noget der ikke længere er et menneske. (Eksempelvis hvordan Nazisterne betegnede jøderne som rotter). Når mennesker retfærdiggør at behandle andre mennesker dårligt ved at antyde at de ikke længere er mennesker. Kan også ses i mobning (Milgram)

Question 3

Konformitet

Answer 3

Deltagerne i en gruppe opfører sig mere ens for bedre at passe ind. De siger eksempelvis det samme som andre selvom de ved at det er forkert
Partnereffekter
Det kan være lettere at stå imod gruppepres når man ikke står alene over for gruppen. Effekten bliver et stykke tid efter partneren forlader én. Men forsvinder helt hvis partneren ”skifter side” (Asch)

Question 4

Deindividualisering

Answer 4

Når mennesker bliver mindre individuelle, dvs. forskellige og unikke og kan derved lettere udøve ondskab. (Eksempelvis ved at tage en uniform på.) (Zimbardo)

Question 5

Magtens patologi

Answer 5

Magt er vanedannende. Jo mere magt man får jo mere begejstret kan man føle sig og derfor vil man have endnu mere magt = en ond cirkel (Zimbardo)

Question 6

Spontan aggression

Answer 6

En medfødt og spontan aggressionsdrift. Er ikke ond i sig selv. Er artsbevarende idet den beskytter og regulerer det sociale liv i flokken. Kaldes ritualiseret aggression når den kommer til udtryk gennem ritualer som regulerer det sociale liv i flokken. Kan være farlig hvis ikke den får afløb gennem naturlige kanaler. Derved er den ikke længere artsbevarende men kan være farlig for arten. (Lorenz)

Question 7

Reaktiv aggression

Answer 7

Udløses af frustrationer. Disse kan omhandle forhindring af opnåelse af meningsfulde mål. Eller oplevelse af negative sociale interaktioner (Eller en kombination). (Lorenz)

Question 8

Instrumentel aggression

Answer 8

En bevidst form for aggression. Denne kan benyttes når mennesket forsøger at opnå et mål. Eksempelvis at udkonkurrere andre, til at få hævn over en person man ikke bryder sig om, eller til at forhindre andre i at nå deres mål. (Lorenz)

Question 9

Sadistisk aggression

Answer 9

En form for instrumentel aggression. Kan omhandle målet om seksuel nydelse, en lyst ved at se andre lide eller ved at have kontrollen over et andet menneske. (Lorenz)

Question 10

Det naturligt onde

Answer 10

Det naturligt onde omhandler uvidenhed eller når man ikke er i kontrol over egne handlinger. Eksempelvis børn eller mennesker der er mentalt retarderede. (Svendsen)

Question 11

Det moralske onde

Answer 11

Det moralske onde er bevidste handlinger hvor dem som begår handlingerne godt ved at de skader andre mennesker, eller burde vide det. Svendsen har 4 kategorier af det moralske onde:
1. Den sadistiske ondskab: Gerningsmanden ved han gør noget ondt og gør det fordi det giver en form for nydelse
2. Den instrumentelle ondskab: Gerningsmanden ved han gør noget ondt og gør det for at opnå et individuelt eller personligt mål
3. Den idealistiske ondskab: Gerningsmanden tror at det er en god handling som vil kunne forbedre det samfund vi lever i
4. Den dumme ondskab: Dette omhandler ligegyldighed, enten ved dovenskab eller fordi man vælger lydighed, at i stedet følge ordrer og normer fremfor at tænke over om handlingen er ond
(Svendsen)

Question 12

Ind og udgrupper

Answer 12

Os og dem skelnen. Styrkelse af indgruppens egne holdninger og normer. Styrkelse af indgruppens samarbejde. Positive opfattelser af indgruppens medlemmer og stereotype negative opfattelser af udgruppens medlemmer. (Sherif)

Question 13

Gruppepolarisering

Answer 13

Når man sætter mennesker til at diskutere og de ikke indgår kompromis. Når de i stedet bliver mere ekstreme i deres holdninger. Når holdningerne spredes (polariseres) (Irving Jannis)

Question 14

Ansvarsforskydning (Milgram)

Answer 14

Man opfatter sig selv som led i en beslutningskæde. Man lægger ansvaret fra sig, hvilket gør det lettere eksempelvis at torturere andre. Jo længere væk konsekvensen er, des lettere er det at ansvarsforskyde

Question 15

Dehumanisering (Milgram)

Answer 15

Man betragter den anden som noget der ikke længere er et menneske. (Eksempelvis hvordan Nazisterne betegnede jøderne som rotter). Når mennesker retfærdiggør at behandle andre mennesker dårligt ved at antyde at de ikke længere er mennesker. Kan også ses i mobning

Question 16

Konformitet (Asch)

Answer 16

Deltagerne i en gruppe opfører sig mere ens for bedre at passe ind. De siger eksempelvis det samme som andre selvom de ved at det er forkert
Partnereffekter
Det kan være lettere at stå imod gruppepres når man ikke står alene over for gruppen. Effekten bliver et stykke tid efter partneren forlader én. Men forsvinder helt hvis partneren ”skifter side”

Question 17

Deindividualisering (Zimbardo)

Answer 17

Når mennesker bliver mindre individuelle, dvs. forskellige og unikke og kan derved lettere udøve ondskab. (Eksempelvis ved at tage en uniform på.)

Question 18

Magtens patologi (Zimbardo)

Answer 18

Magt er vanedannende. Jo mere magt man får jo mere begejstret kan man føle sig og derfor vil man have endnu mere magt = en ond cirkel

Question 19

Rosenthaleffekten (Rosenthal)

Answer 19

Elevernes læring påvirkes idet læreren ubevidst projicerer sine forventninger over på dem. Dette kan ske ubevidst fra lærerens side. Dette kan ske både verbalt og nonverbalt. Lærerens forventning bliver til en selvopfyldende profeti. Effekten var størst i de mindste klassetrin, i Rosenthals forsøg. Kaldes også: “pygmalioneffekten” når det ikke specifikt handler om læring men også om selvforståelse generelt.

Question 20

Nonverbale tegn (Rosenthal)

Answer 20

Mennesker kommunikerer ikke kun med ord. Nonverbale tegn kan være kropssprog, øjne, fagter eller blot at ignorere nogen

Question 21

Spontan aggression (Lorenz)

Answer 21

En medfødt og spontan aggressionsdrift. Er ikke ond i sig selv. Er artsbevarende idet den beskytter og regulerer det sociale liv i flokken. Kaldes ritualiseret aggression når den kommer til udtryk gennem ritualer som regulerer det sociale liv i flokken. Kan være farlig hvis ikke den får afløb gennem naturlige kanaler. Derved er den ikke længere artsbevarende men kan være farlig for arten.

Question 22

Reaktiv aggression (Lorenz)

Answer 22

Reaktiv aggression udløses af frustrationer. Disse kan omhandle forhindring af opnåelse af meningsfulde mål. Eller oplevelse af negative sociale interaktioner (Eller en kombination).

Question 23

Instrumentel aggression (Lorenz)

Answer 23

Instrumentel aggression er en bevidst form for aggression. Denne kan benyttes når mennesket forsøger at opnå et mål. Eksempelvis at udkonkurrere andre, til at få hævn over en person man ikke bryder sig om, eller til at forhindre andre i at nå deres mål.

Question 24

Sadistisk aggression (Lorenz)

Answer 24

Sadistisk aggression er en form for instrumentel aggression. Kan omhandle målet om seksuel nydelse, en lyst ved at se andre lide eller ved at have kontrollen over et andet menneske

Question 25

Det naturlige onde (Svendsen)

Answer 25

Det naturligt onde omhandler uvidenhed eller når man ikke er i kontrol over egne handlinger. Eksempelvis børn eller mennesker der er mentalt retarderede.

Question 26

Det moralske onde (Svendsen)

Answer 26

Det moralske onde er bevidste handlinger hvor dem som begår handlingerne godt ved at de skader andre mennesker, eller burde vide det. Svendsen har 4 kategorier af det moralske onde: 1. Den sadistiske ondskab: Gerningsmanden ved han gør noget ondt og gør det fordi det giver en form for nydelse 2. Den instrumentelle ondskab: Gerningsmanden ved han gør noget ondt og gør det for at opnå et individuelt eller personligt mål 3. Den idealistiske ondskab: Gerningsmanden tror at det er en god handling som vil kunne forbedre det samfund vi lever i 4. Den dumme ondskab: Dette omhandler ligegyldighed, enten ved dovenskab eller fordi man vælger lydighed, at i stedet følge ordrer og normer fremfor at tænke over om handlingen er ond

Question 27

Goldbergs 5 parametre (Goldberg)

Answer 27

Goldberg opstiller fem parametre i opvæksten som kan lede til udviklingen af destruktiv aggressiv og voldelig adfærd i voksenlivet: 1) Sårbarhed over for oplevelsen af skam: At forsøge at undgå skam kan lede til selvforagt, foragt og fjendtlighed over for andre mennesker 2) Omsorgspersonernes ligegyldighed: Omsorgspersonernes emotionelle ligegyldighed kan betyde, at barnets empatiske evner ikke udvikles 3) Manglende evne til at føle sorg: Manglende evne til at vise sorg, kan lede til frustrationen som kompenseres for gennem aggressive handlinger eller selvvalgt ensomhed, som leder til oplevelse af kontrol 4) Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser: Manglende evne til at udtrykke følelser sprogligt kan betyde at aggressiv adfærd er eneste udtryksform (dette hænger ikke sammen med generel sproglig evne) 5) Omsorgspersoner som rollemodeller: Hvad omsorgspersonerne gør er langt vigtigere end hvad de siger. (Omsorgspersoner som er aggressive vil "modellere" en aggressiv adfærd i barnet)

Question 28

Kognitive skemaer (Bartlet)

Answer 28

Vores billede af verden. Vores forventninger til verden. Vores forståelse af alt i verden. Forståelser der kan være mere eller mindre "korrekte" / "rigtige". Vi bruger vores kognitive skemaer til at forudsige konsekvensen af vores handlinger

Question 29

Assimilation (Piaget)

Answer 29

Når vores forventning stemmer overens med vores oplevelse. Vi er ikke nødt til at tilpasse vores skemaer. Vores oplevelser kan uden problemer forenes med vores forventninger. Kan også være når man vælger at holde fast i forkerte skemaer på trods af at de bliver modbevist. (Dette kan lede til fordomme)

Question 30

Akkommodation (Piaget)

Answer 30

Når vores forventninger til verden ikke stemmer overens med vores oplevelser. Vi må derfor tilpasse vores skema/vores forståelse. Vores oplevelser kan ikke forenes med vores forventninger

Question 31

Kognitiv dissonans (Festinger)

Answer 31

Uovensstemmelse mellem tanker og handlinger. De kognitive skemaer passer ikke med de handlinger man foretager. Man forsøger at anvende topdown bearbejdning selv i situationer hvor man burde anvende bottom-up. Uoverensstemmelsen kan lede til at man forsøger at tilpasse sine handlinger i stedet for sine skemaer. Man fortsætter med topdown bearbejning, men forsøger i stedet at få handlingerne til at passe med skemaerne, (eksempelvis ved blot at gå et andet sted hen)

Question 32

Stereotyper (Schultz)

Answer 32

Når vores kategorisering af kognitive skemaer anvendes på mennesker. En forventninger om hvordan mennesker er, forestillinger, fordomme, hvordan nogen "typisk" er. Kan lede til et menneskesyn som tager udgangspunkt i en forsimplet og negativ forståelse af andre mennesker eller grupper af mennesker

Question 33

Etnocentrisme (Schultz)

Answer 33

Når vores kategorisering af kognitive skemaer anvendes på folkeslag og leder til negative fordomme. At negativt vurdere andres kulturer, samfund og folkeslag ud fra egne normer. Kan være forbundet med modvilje mod andres folkeslag og xenofobi (fremmedfrygt). Kan være forbundet med dehumanisering

Question 34

Ind og udgrupper (Sherif)

Answer 34

Os og dem skelnen. Styrkelse af indgruppens egne holdninger og normer. Styrkelse af indgruppens samarbejde. Positive opfattelser af indgruppens medlemmer og stereotype negative opfattelser af udgruppens medlemmer.

Question 35

Gruppepolarisering (Irving Jannis)

Answer 35

Når man sætter mennesker til at diskutere og de ikke indgår kompromis. Når de i stedet bliver mere ekstreme i deres holdninger. Når holdningerne spredes (polariseres)