Otorhinolaryngologi Flashcards
(365 cards)
1
Q
Hvad betyder hhv. lydledning og knogleledning?
A
1) Lydledning: lyden når det indre øre via den normale vej gennem øregang og mellemøre.
2) Knogleledning : stemmegaflen anbringes på proc. mastoideus og lyden når det indre øre gennem kraniets knogler. Dvs. ørets lydledende apparat bypasses.
2
Q
Hvordan udføres og tolkes Rinnes prøve?
A
1) Der slås an med en stemmegaffel på proc masteoideus. Stemmegaflen flyttes herefter til ud for øregange.
2) Hvis stemmegaflen høres kraftigst på proc. mastoideus => konduktivt høretab. Rinnes prøve negativ.
3) Hvis høres kraftigst ud for øregangen => sensorineuralt høre tab; Rinnes prøve positiv.
3
Q
Hvordan udføres og tolkes Webers prøve?
A
1) Foden af en anslået stemmegaffel anbringes på issen/midt i panden og pt skal angive om tonen lateraliseres til et af ører eller høres midt i hovedet
2) Ensidig sensorineural lidelse => tonen høres i raske øre
3) Ensidig konduktiv hørenedsættelse => lateralises til dårlige øre
4
Q
Hvordan vil en sensorineural hørenedsættelse komme til udtryk i en audometri?
A
Luftledning og knogleledning er stort set identiske, begge er over 20 db som tegn på nedsat hørelse.
5
Q
Hvordan vil en konduktiv hørenedsættelse komme til udtryk i en audometri?
A
Ved konduktiv hørenedsættelse er luftledning nedsat, mens knogleledning er normal.
6
Q
Hvad er air-bone gap?
A
Forskel mellem lyd- og knogleledningstærskler ved det konduktive høretab. Et udtryk for høretabts størrelse.
7
Q
Hvad er skelneevne og hvordan ser den påvirket ved hhv konduktiv og sensorineuralt høretab? (Discriminationscore)
A
Procent af en række taleord der forståes ved en taleaudiometri.
Bevaret ved konduktivt høretab, lav ved sensorineural - især de retrocochleære.
8
Q
Angiv årsager til konduktiv hørenedsættelse
A
1) Membrana tympani perforation
2) Akut otitis media
3) Sekretorisk otitis media
4) Kronisk otitis media
5) Kolesteatom
6) Otosklerose
9
Q
Angiv årsager til sensorineuralt høretab
A
1) Presbyacusis (aldersbetinget høretab)
2) Støjskade
3) Arveligt høretab: non-syndromisk eller syndromisk
4) Traumatisk betinget
5) Infektiøst betinget
6) Vestibularis Schwannom
7) Sudden deafness
8) Morbus Meniere
10
Q
Hvad karakteriserer et konduktivt høretab (objektivt) ?
A
1) Luftledningstærskler forhøjet (nedsat luftledning)
2) Air-bone gap
3) Intakt skelneevne
4) Rinne negativ
5) Weber mod syge øre
11
Q
Hvad karakteriserer et sensorineuralt høretab (objektivt)?
A
1) Benledningstærskel og luftledningstærskel forhøjet (nedsat luft- og knogleledning)
2) Nedsat skelneevne
3) Rinne positiv
4) Weber mod bedste øre
12
Q
Hvad er sudden deafness?
A
Fællesbetegnelse for en række tilstande med akut indsættende sensorineuralt høretab
13
Q
Hvilke årsager kan der være til sudden deafness?
A
1) Viral; herpes, parotitis
2) Vaskulær (hypoxi): trombose, emboli, vasospasme elelr hyperviskositet i a. labyrinthi
3) Immunmedieret: sarkoidose, Cogans syndrom.
4) Membranruptur
14
Q
Hvad er symptomerne ved sudden deafness?
A
1) Høretab
2) Tinitus
3) Rotatorisk vertigo
15
Q
Hvilke vigtig differentialdiagnose skal udelukkes ved sudden deafness?
A
Vestibulært schwannom
16
Q
Hvordan behandles idiopatisk sudden deafness?
A
Prednisolon 25 mg x 2 i 10 dage
17
Q
Angiv årsager til trommehinderuptur
A
1) Store trykændringer i forbindelse med kraftige slag
2) Eksplosioner
3) Penetrerende traume med fremmedlegeme
4) Barotraumer
5) Kraniebrud
18
Q
Angiv symptomer ved trommehinderuptur
A
1) Blødning fra øregangen
2) Lokale smerter og okklusionsfornemmelse
3) Mindre hørenedsættelse og tinitus
19
Q
Hvordan stilles diagnosen trommehinderuptur?
A
Otomikroskopi med central defekt og små koagler på trommehinden
20
Q
Hvordan behandles trommehinderuptur?
A
1) Behandling er ofte ikke nødvendigt.
2) Hvis persisterer > 3 måneder : myringoplastik.
21
Q
Hvad skal man være særlig opmærksom på ved trommehinderuptur?
A
Om der er et ledsagende traume, herunder især kraniefraktur
22
Q
Hvad er et barotraume?
A
Pludseligt opstået undertryk i mellemøret fx ved flyvning og dykning
23
Q
Hvad er symptomerne ved et barotraume?
A
1) Smerter og okklusionsfornemmelser
2) Hurtigt indsættende nedsat hørelse
3) Trommehinderuptur kan forekomme
4) Ruptur af runde vindues membran kan ses => perilymfatisk fistel => akut indsættende vestibulær svimmelhed
24
Q
Hvilke undersøgelser er relevante ved barotraume?
A
1) Otoikroskopi: blodigt, serøst transsufat i mellemøre og retraktion af trommehinden
2) Audiometri: konduktivt høretab
3) Tympanometri: flad kurve
25
Hvordan behandles et barotraume?
1) Valsalvas manøvre.
| 2) Ved manglende bedring => paracentese (skæres hul i trommehinden)
26
Angiv årsager til perilymfatisk fistel
1) Hovedtraume
2) Barotraume
=> ruptur svarende til ovale eller runde vidues membran
27
Angiv symptomer ved em perilymfatisk fistel
1) Svimmelhed
2) Balanceusikkerhed
3) Sensorineuralt høretab og tinnitus
28
Hvilke undersøgelser er relevante ved en perilymfatisk fistel
1) Rhombers test
2) Audiometri
3) Vestibulære undersøgelser
29
Hvad er den vigtigste differentialdiagnose til perilymfatisk fistel?
Benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV)
30
Hvordan behandles perilymfatiske fistler?
1) Konservativt med sengeleje og eleveret hoved
| 2) Kirurgisk dækning af fistel med fascie.
31
Angiv årsager til commotio labyrinthi
Labyrintbeskadigelse pga hovedtraume
32
Angiv symptomer ved commotio labyrinthi
1) Svimmelhed
2) Nystagmus i visse positioner
3) Sensorineuralt høretab
33
Hvilke undersøgelser er relevante ved commotio labyrinthi?
1) Otoskopi inkl. otoneurologisk undersøgelse
2) Audiometri
3) Vestibulære undersøgelser
4) CT (obs fraktur i os temporale)
34
Hvordan behandles commotio labyrinthi?
Rehabilitering vha. fysioterapi med balance- og gangøvelser
35
Angiv de to hyppigste årsager til otitis externa
1) Eksem
2) Infektion
Relation til badning
36
Angiv symptomer ved otitis externa
1) Få eller ingen
2) Ørekløe eller smerter
3) Ekssudation og ophobning af debritus
37
Hvad er differentialdiagnoserne til otitis externe necroticans?
1) Karcinom
| 2) Kolesteaton
38
Hvordan behandles otitis externa?
1) Ikke-infektiøs: oprensning og steroidholdige øredråber
| 2) Purulent ekssudat : ciprofloxacin
39
Hvad er ætiologien/patogenesen bag akut otitis media?
Øvre luftvejsinfektion => baktererier fra rhinopharynx => okklusion af tuba => inflammation/infektion i mellemøret
40
Hvilke mikrobiologiske agens ses ved AOM?
1) Børn <2 år : pneumokokker
2) Børn >2 år: H. influenzae
3) Voksne: kan være begge, men sjældent.
41
Hvilke symptomer ses ved AOM?
1) 3-5 døgns cararrhalia (forkølelse) med nasalstenose og nasalsekretion, evt subfebril
2) Akut udvikling af øresmerter : barn græder, utrøsteligt
3) Højfebrilia (>39 grader) og påvirket AT
4) Hørenedsættelse
42
Hvad er indikationen for behandling af AOM?
1) Toksiske symptomer (højfebrilia og påvirket AT)
2) Protrahere forløb >3-5 dage.
3) Komorbiditet
43
Hvad er behandlingen af AOM?
Paracetamol og amoxicillin
44
Hvad er sekretorisk otitis media?
Tilstand med ophobning af mucinholdigt sekret bag intakt trommehinde
45
Hvilke to patologiske tilstande danner bagrund for SOM og hos hvilke aldersgrupper ses disse?
1) AOM: børn 2-3 år
| 2) Tuba auditiva dysfunktion: børn 5 år.
46
Angiv årsager til tuba auditiva dysfunktion
1) Ascenderende virale/bakterielle infektioner fra pharynx
2) Funktionel umodenhed i muskulatur omkring tuba
3) Mekanisk aflukning af tibaostiet pga adenoide vegetationer eller ødematøa rhinosinuitis og øvre luftvejsallergi.
4) Ansigtsanomalier og syndromer (fx ganespalte og Downs)
47
Hvad er patologien bag tuba auditiva dysfunktion?
Tubadysfunktion => absorption af luft fra mellemøre til slimhinde => undertryk i mellemøre => trykbetynget transsudat af væske fra slimhinde ud i mellemørehulen. Slimhinde => transformeres i sekretorisk retning = produktion af mucinholdig sekret
48
Angiv årsager til at voksne kan udvikle SOM
1) I tilslutning til øvre luftvejsinfektion
2) Barotraume
3) Ved tillukning af tubaostiet pga rhinopharynxcacer
49
Hvad er symptomerne ved SOM?
1) Ingen
2) Hørenesættelse (konduktivt)
3) Forsinket sprogudvikling (pga hørenedsættelse)
4) Svimmelhed/tinitus
5) Trivselsproblemer
50
Hvilke undersøgelser er relevante ved mistanke om SOM?
1) Otomikroskopi
2) Pneumatisk otosokopi
3) Audiometri
4) Tympanometri
51
Hvordan behandles SOM?
1) Observation
2) Valsalva-lignende manøvrer og Otovent (ballon)
3) Nasal saltvandsspray og detumescerende næsedråber
4) Udrede evt luftvejsallergi, miljøsanering
52
Hvornår overvejes kirurgi ved SOM?
1) Manifet hørenedsættelse
| 2) Sprogvanskeligheder
53
Hvad er de kirurgiske behandlingsmulighed ved SOM?
Større børn: paracentese
| Mindre børn: tubulation
54
Hvad er kronisk otitis media og hvilke to former findes?
Permanente irreversible forandringer i trommehinde og/eller mellemøre
1) Aktiv form: flåd fra mellemøre => suppurerende COM
2) Inaktiv form : ingen flåd, men fortsat permanent skade => sequale otidis
55
Angiv årsagerne til COM
1) Permanent trommehindeperforation
- Sekundær til AOM
- Tubulation
2) Længerevarende inflammation
3) Sociale forhold (bolig, ernæring,søskende)
4) Tubadysfunktion
56
Hvad er symptomerne ved COM?
Suppurerende COM
1) Flåd fra mellemøre
2) Okklusionsfornemmelser
3) Smerter
4) Balanceproblemer og tinnitus
5) Ofte ensidig (modsat AOM og SOM)
Sequelae otitidis
1) Ingen
2) Evt hørenedsættelser
57
Hvilke diagnostiske undersøgelse er relevante ved COM?
1) Otomikroskopi
2) Podning
3) Audiometri
58
Angiv to differentialdiagnoser til COM
1) Kolesteatom
| 2) Otesklerose (sequelae otitidis)
59
Hvordan behandles COM?
1) Trommehindeperforation : lukning med myringoplastik
2) Suppurerende COM : oprensning og drypning med steroid og AB holdige øjendråber
3) Tubadysfunktion: nasalt steroid, saltvand adenotomi og allergiudredning
4) Sociale forhold : sanering/optimering
60
Angiv hhv. intratemporal og intrakranielle komplikationer til AOM, COM og kolesteatom
Intratemporale
1) Akut mastoiditis
2) Akut facialisparese
3) Labyrinthitis
Intrakranielle
1) Akut bakteriel menigitis
2) Intrakranielle abscesser
61
Hvad er et kolesteatom og hvad kommer det af?
Flerlaget pladeepitel i mellemøret.
1) Kongenit (udviklingsanomali)
2) Erhvervet/akkvisit (forstyrrelse i epitels migration)
62
Hvad er symptomerne ved kolesteatom?
1) Flåd fra mellemøre (otorrhoea)
2) Konduktiv hørenedsættelse
3) Smerter
63
Hvilke undersøgelser er relevante ved kolesteatom?
1) Otomikroskopi
2) Audiometri
3) CT/MR
64
Hvilken differentialdiagnose er relevat ved kolesteatom?
Suppurerende COM
65
Hvad er behandlingen ved kolesteatom?
KIRURGISK
66
Angiv komplikationer til kolesteatom
1) Akut mastoiditis
2) Facialisparese
3) Døvhed
4) Meningitis
5) Epidural absces
6) Intracerebral absces
7) Sinus tromboflebitis.
67
Angiv årsager til perifer facialisparese.
1) Idiopatisk (Bells parese), 75%. Formentlig HSV
2) VZV
3) Borrelia
4) Neoplasi (fx spytkirteltumor)
5) Traumer
6) Otitter
7) Kolesteatom
8) Inflammatoriske lidelser fx Wegeners
68
Angiv syptomerne ved facialisparese
1) Smerter i øregang => progredierende lammelse af hele ene ansigtshalvdel
2) Påvirket smagssans
3) Hyperacusticus
69
Hvad er Ramsay Hunts syndrom karakteriseret ved?
VZV-infektion som optræder sammen med herpetiformt grupperede vesikler på øret (zoster oticus) eller i mundhulen.
70
Angiv de tre stadier af borrelia-infektion
1) Hurtigt voksende erythem med centralt opladning. Opstår efter 3-30 dage. Varer 4 uger.
2) Smerter i bevægeapparat og perifer facialisparse. Opstår efter 1-20 uger.
3) Kontinuerlig sygdomsaktivitet og inflammation i CSF. Kronisk, sjældent.
71
Hvilke undersøgelser er relevante ved perifer facilisparese?
1) Otomikroskopi
2) Palpation af gl. parotis
3 Otoneurologisk undersøgelse
4) Audiometri og stapediusrefleks
5) Infektionstal og antistoftitre for borrelia, HSV og VZV
6) Mistanke om neurroborreliose : lumbalpunktur
72
Hvad er indikationerne for CT hos en pt med perifer facialisperese
1) Påvirket AT
2) Traume
3) Mistanke om infektion eller kolesteatom i mellemøret
4) Bilateral facialisparese
5) Andre neurologiske udfald
73
Angiv behandling af bells parese
Steroidbehandling (50 mg i 10 dage) inden for 72 timer efter symptomdeut.
74
Angiv behandling af Ramsay Hunts syndrom
Valaciclovir (1g x 3 dgl i 7 dage)
75
Angiv sequela til perifer facialisparese
1) Synkinesier
2) Krokodilletårer
3) Freys syndrom
76
Angiv årsager til labyrinthitis
1) Komplikation til AOM, COM og kolesteatom
2) Komplikation til høreforbedrende kirurgi
3) Penetrerende traumaer via trommehinden
77
Angiv symptomer ved de to former for labyrinthitis?
Suppurative
1) Vestibulær svimmelhed, kvalme og opkast
2) Nystagmus mod raske side
3) Sensorineuralt høretab
Serøs
1) Svimmelhed
2) Højfrekvent sensorineuralt høretab
78
Hvordan behandles labyrinthitis?
1) Ifb med AOM : tubulation af trommehinde og AB IV
2) Ifb med suppurerende COM og kolesteatom: IV AB + mastodektomi og fjernelse af kolesteatom.
3) Ved destruktion af laterale buegang => område dækkes med knoglepaté fra pt selv. Suppleres med med systemisk steroid.
79
Hvad er symptomerne ved vestibulær neurit?
1) Pludselig indsættende rotatorisk svimmelhed
2) Faldtendens mod syge side
3) Nystagmus
4) Kvalme og opkast
80
Hvilke differentialdiagnoser er relevenate ved vestibulær neurit, såfrem der også er påvirkning af flere kranienerver?
1) Encefalitis
2) Meningitis
3) Rumopfyldende processer
81
Hvordan behandles vestibulær neurit?
1) Initielt: antiemetika og antihistaminer
2) Steroidbehandling
3) Vestibulær rehabilitering
82
Hvilken tilstand kan patienter med vestibulær neurit risikerer at udvikle?
BPPV
83
Hvad er symptomerne ved et vestibularis schwannom?
1) Ensidigt langsomt progredierende sensorneuralt høretab
2) Ensidig tinitus
3) Nautisk svimmelhed
84
Hvordan behandles et vestibularis schwannom?
1) <15 mm: wait and scan
2) > 15 mm => OP
3) <25 mm + minimal risiko for malign transformation og senfølger=> stråling
85
Hvad karakteriserer Wegeners granulomatose?
1) Idiopatisk systemisk vaskulit
2) Nekrotiserende granulomer i luftvejene
3) Fokal eller prolifererende glomerulonefrit
86
Hvad er symptomerne ved Wegeners granulomatose fra mellemøret?
1) Okklusionsfornemmelser
2) Konduktivt høretab (granulerende otitis media)
3) Evt øreflåd
87
Hvordan stilles diagnosen Wegeners granulomatose?
1) Biopsi af afficerede væv
| 2) Serologisk vha ANCA
88
Hvilke differentialdiagnoser er vigtige ved Wegeners granulomatose og hvordan kan disse skelnes herfra?
1) Otitis media: behandlingsrespons
| 2) Malign sygdom: biopsi
89
Hvordan behandles Wegeners granulomatose systemisk og lokalt?
1) Systemisk: steroid og immunsuppresion
| 2) Lokalt: mastoidektomi og tubulation af mellemøre
90
Hvordan defineres Morbus Meniere?
1) Recidiverende akutte svimmelhedsanfald
| 2) Ledsaget af tinnitus og hørenedsættelse
91
Angiv symptomerne ved Mb. Meniere?
1) Triade: svimmelhed, ensidig tinitus og ensidig hørenedsætelse
2) Kvalme og opkas
3) Anfald varer typisk 4-12 timer
92
Hvilke diagnostiske undersøgelser er relevante ved Mb Meniere?
1) Audiometri
| 2) Kalorisk prøve
93
Hvad er behandlingen af Mb Meniere?
1) Under anfald: sengeleje, antihistamin og evt antiemetika
2) Manglende effekt: trommehindetubulation + trykpulserende apparat
3) Behandlingsresistent : genta,micin intratympanalt. evt steroid
94
Definér benign paroxysmal positionel vertigo (BPPV)
1) Godartet tilstand
2) med anfaldsvise stillingudløste svimmelhedstilstand af kortere varighed (<30 sek til 1 min)
3) udløst af løstliggende debris (ørevoks) i posteriore bueggang
95
Hvad er symptomerne ved BPPV?
1) Gyratorisk svimmelhed ved stillingsændringer af hovedet
2) Kommer sekunder efter bevægelsen og forsvnder efter 1 min
3) Trætbare
4) Kvalme og opkast
96
Hvordan stilles diagnosen BPPV?
1) Dix-Hallpikes prøve
2) Impulstesten
3) Kalorisk prøve
4) Audiometri
5) Otoneurologisk undersøgelse
6) Epley Omniax stol
97
Hvad er princippet i Dix-Hallpikes prøve?
Pt udsættes for pludselig stillingsændring i posteriore buegangsplan. Nystagmus vil ses mod den syge side efter 5-10 sek og ophører inden for 20-60 sek.
98
Hvad er princippet i impulstesten?
Korte, hurtige hovedbevægelser mod den syge buegang medfører forsinket catch-up sakkade (kompensatorisk modsatrettet øjenbevægelse)
99
Hvordan behandles BPPV?
1) Epleys manøvre : manipulation af pts hoved, hvorved otocinamaterialet manupuleres ud af buegangen.
2) Antihistaminer sjældent i svære tilfælde
3) Yderst sjældent kirurgisk destruktion af buegangene
100
Hvordan er prognosen ved BPPV?
Behandling 100% effektiv, recidivfrekvens på 50% inden for første 3 måneder.
101
Hvad er presbyacusis?
1) Langsomt fremskridende sensorineuralt høretab.
| 2) Subjektive symptomer efter 60-års alderen
102
Hvad er symptomerne ved presbyacusis?
1) Bilateral hørenedsættelse
2) Især i større selskaber og meget baggrudsstøj
3) Efterhånden => diskriminationstab
103
Hvordan behandles presbyacusis?
1) Høreterapi
| 2) Lydforstærkende udstyr i hjem
104
Hvordan kan rhinosinuitter inddeles på baggrund af varigheden af symptomer?
1) Akut rhinosinuitis : <3 måneder
| 2) Kronisk rhinosinuitis > 3 mdr.
105
Hvad er patologien bag akut rhinosinuitis?
Viral infektion => reduktion af normale ciliefunktion i næse- og bihuleslimhinde => kan føre til sekundær bakteriel infektion.
106
Hvilke mikroorganismer er involveret i hhv. viral og bakteriel rhinosinuitis?
1) Viral infektion: rhinovirus og influenzavirus
| 2) Bakteriel infektion: H. influenza, streptokokkus pneumoniae, s. aureus og moraxella catarrhalis
107
Hvad er symptomerne ved en akut viral rhinosinuitis og hvordan er tidsperspektivet?
1) Irritation og brænden i svælget
2) Nasalstenose, næseflåd og nysen
3) Tryksmerter over kæben og hovedpine
4) Nedsat lugtesans
5) Febrilia
Opstår pludseligt fra timer-dage efter smitte og varer 8-10 dage i alt.
108
Hvornår skal man mistænke udvikling af bakterie lrhinosinuitist?
Ved symptomforværring eller uændrede symptomer efter 10 dag
109
Hvad er symptomerne ved en akut bakteriel rhinosinuitis og hvordan er tidsperspektivet?
1) Symptomer med tryk og tandsmerter tiltager
2) Forværring ved forverbøjning
3) Smerter i panderegion
4) Svære tilfælde : AT medtaget og høj feber
5) Unilaterale symptomer
Varighed < 12 uger; normalt med behandling : 8-14 dage.
110
Hvilke diagnostiske undersøgelse er relevante ved akut bakteriel rhinosinuitis?
1) Objektive fund
2) Rigid rhinoskopi
3) Mistanke om komplikationer => CT
111
Angiv differentialdiagnoser ved akut rhinosinuitis.
1) Temporomandibulær dysfunktion
2) Tensionshovedpine
3) Migræne
4) Trigeminusneuralgi
5) Tandinfektion i overkæben
6) Malign sygdom
112
Hvordan behandles akut rhinosinuitis)
Viral:
1) Ingen
2) Analgetika ved behov.
3) Lokal steroidspray hvis >5 dage
Bakteriel
1) Smalspektret AB
2) Evt lokal steroid
3) Evt kæbehulepunktr eller -dræn
Recidiverende:
1) FESS
2) Endoskopisk vejleds ballondilatation
3) Intensv AB
113
Hvilke komplikationer ses ved akut rhinosinuitis og hvordan præsenterer de sig?
Oftalmologiske
1) Kollateral ødem af periorbita
2) Præseptal cellulitis (infoammation i øjenlåg og conjunctiva)
3) Subperiostal absces (displaceret bulbus, dobbeltsyn, nedsat bevægelighed af øje)
4) Postseptal cellulitis (nedsat bevægelighed, øjensmerter, feber og påvirket AT)
5) Orbital absces (synstruet)
6) Menigitis
7) Abscesser (epi-, subduralt og intracerebralt. Hp, kvalme og opkast )
8) Sinus kavernosustrombose (orbitaødem, chemosis, ødem, springende temp, dårlig AT og abducensparese)
9) Osteomyelitis i sinus frotnale eller maxillaris (rødme, hævelse kindben og øjenomgivelser)
114
Hvordan inddeles kronisk rhinosinuitis?
Med og uden polypper
115
Hvad består samster triade af og hvordan er prognosen for disse pt ift. symptomgrad og recidiv af polupper?
1) Astma
2) Næsepolypper
3) ASA intolerance
Dårlig prognose
116
Hvad er symptomerne ved kronisk rhinosinuitis med polypper?
1) Nasalstenose, nasalsekretion (purulent)
2) Svigtende lugtesans
3) Tryksmerter i midtansigt og overkæber
117
Hvilke diagnostiske undersøgelser er relevante ved kronisk rhinosinuitis med polypper?
1) Rhinoskopi og biopsi
2) CT
3) MR obs neoplasi
118
Hvilke differentialdiagnoser er relevante ved kronisk rhinosinuitis med polypper?
1) Koanal polyp udgående fra kæbehulen
2) Invert papillom
3) Intransal encefalocele
4) Malign tumor
119
Hvordan behandles kronisk rhinosinuitis med polypper?
1) Medicinsk: steroidspray, evt systemisk
2) Kirurgisk polypektomi + steroid.
3) Ved recidiv : FESS + steroid
120
Angiv årsager til kronisk rhinosinuitis uden polypper?
1) Infektiøse (fortsættese af akut, tandfokus)
2) Non-infektiøs (allergisk, non-allergisk, kolinerg)
3) Homonel (graviditet, hypothyroise)
4) Medikamentel (næsedråber, ACE-hæmmer, betablokker)
5) Atrofisk (iatrogen epitelskade, klebsiella ozoena)
121
Hvad er symptomerne ved kronisk rhinosinuitis uden polypper?
1) Nasalstenose og/eller sekretion
2) Smerter og tryk over midtansigt og kæbehule
3) Nedsat eller ophævet lugtesans
122
Hvilke diagnostiske undersøgelse er relevante ved kronisk rhinosinuitis uden polypper?
1) Endoskopi
2) CT
3) Allergiudredning: prik-test eller RAST
123
Angiv differentialdiagnoser til kronisk rhinosinuitis uden polypper?
1) Malignitet (lymfom)
2) Immunmedieret (Wegeners Granulomatose, Sarkoidose, Sjögrens syndrom, immunologisk dysfunktion, ciliær dysfunktion-sygdomme og CF)
3) Næsepolypper/ adenoide vegetationer
4) Allergisk rhinosinuitis
5) Hypothyroiose
124
Hvordan behandles kronisk rhinosinuitis uden polypper?
1) Lette tilfælde : saltvandskyling, lokalt steroid, evt makrolidantibiotika/ antileukotrien
2) Opblussen af symptomer : korttids AB
3) Manglende effekt => FESS
125
Hvad er Morbus Osler?
Automal arvelig tilstand, som giver anledning til strukturelle forandringer i blodkarrene.
126
Hvad er symptomerne ved Morbus Osler?
1) Epistaxis
2) Blødning fra mavetarmkanalen
3) Karanomalier i indre organer
4) Arteriovenøse malformationer i lunge og hjerne
5) Øget risiko for tromber/abscesser
127
Hvad er behandlingen af Morbus Osler?
Symptombehandling
1) Paknik af næsen
2) Laserbehandling,
3) Septodermaplastik, ligatur af arterie
4) Embolisering med coils af hæmorrhagiske telengiaktesier
128
Hvad er årsagen til septumhæmatom?
Traume/kirurgi => kar i septumslimhinde læderes
| Hvis slimhinde forbliver intkat - blødning resultere i septumhæmatom
129
Angiv symptomer ved septumhæmatom?
1) Septum kraftig breddeøget => uni- eller bilateral nasalstenose
2) Smerter, specelt ved absces
3) Samtidig tegn på fraktur af ossa nasalia
130
Hvilke diagnostiske undersøgelser er relevante ved septumhæmatom?
1) Anterior rhinoskopi
2) Septum palperes med vatping
- Hæmatom: blød og svampet
- Absces : mere fast
131
Hvad er behandlingen af septumhæmatom?
1) Akut incision og udtømmelse
2) Komprimerende sutur og AB profylakse
3) Svær tilfælde: dræn
132
Hvad er behandlingen af septumabsces?
Podning og anlæggelse af dræn i kaviteten
133
Hvad er patogenesen bag udvikling af septumabsces og hvilke konsekvenser har dette?
Septumhæmatom som ikke udtømmes => inficeres => septumabsces.
Absces => nekrose af septumbrusk => med tiden deformere ydre næse => boksernæse + septumperforation
134
Hvad er årsagerne til septumdeviation?
1) Medfødt
| 2) Traume
135
Hvad er symptomerne ved septumdeviation?
1) Nasalstenose
2) Snorken
3) Kronisk faryngit
4) Irritation, skorpedannelse og epistaxis
5) Hovedpine
Forværres af, at concha på den "gode" side hypertrofierer => ekstra meget pladsmangel. Derfor udføres conchotomi sammen med septumkirurgi.
Kan sekundært føre til kronisk rginosinuitis
136
Hvilke objektive undersøgelse er relevante ved septumdeviation?
1) Lyttetest
2) Inspektion af næse
3) Anterior rhinoskopi
4) Nasal endoskopi
137
Hvordan behandles septumdeviation?
Kirurgisk
138
Angiv årsager til saddeldannelse af næsen
1) Traumer
2) Septumhæmatom/absces
3) Forfejlet kirurgi
4) Wegeners Granulomatose
139
Angiv lokale og universelle årsager til epistaxis.
1) Lokale forhold i næsen
- Traume
- Infektion/tørhed/skorper
- Papillom/hæmangiom/maligne tumorer
- Septumperforation
2) Universel sygdom
- AK-behandling, NSAID, andre
- Koagulationsforstyrrelser
- Morbus Osler
- Hypertension
- Maligne tilstande fx leukemi
- Kemoterapi
140
Hvilke diagnostiske undersøgelse er relevante ved epistaxis?
1) Anterior rhinoskopi
2) Detumescering
3) Nasal endoskopi
4) Kontrol af blødningsparametre
5) CR
141
Hvilke behandlingsmuligheder findes ved epistaxis?
1) Kompression
2) Detumescering
3) Tamponadebehandling
4) Elkogulation eller endoskopisk klipsning, ligering af a. sphenopalarina
5) Tranexamsyre
142
Definér hhv. apnø og hypopnø
1) Apnø = ophør af vejrtrækningen i mindst 10 sek, efterfulgt af fald i iltmætning på mindst 3%
2) Hypopnø = reduktion på 50% i vejrtrækningen i mindst 10 sek. Efterfulgt af fald i iltmægning på mindst 3%
143
Angiv årsager til søvnapnø
1) Søvn, sedetiva, alkohol, hypothyreose, og muskelsygdom
2) Formindsket volumen i luftvejen forårsaget af næsen: septumdeviation, rhinosinuitis, polypper, næsetumorer, conchahypertrofi, adenoid hypertrofi
3) Formindsket volumen i luftvejen forårsaget af svælget : ganebuehypertrofi, tonsilhypertrofi (OFTE), makroglossi, retrognati, mikrognati, fedme
144
Hvilke symptomer ses ved søvnapnø?
Søvnrelaterede
1) Snorken
2) Motorisk uro
3) Natligsvedudbrud
4) Insomni
5) Heartburn og refluks
6) Nykturi
Symptomer i vågen tilstand
1) Træthed/somnolens
2) Ufrivillige søvnattacker
3) Koncentrationsbesvær
4) Personlighedsforandringer : irritabilitet, depression, angst.
145
Hvilke komplikationer ses til søvnapnø
1) Kardielt og kredsløb: kardielt infakrt, hypertension, hjertehypertrofi, pulmonal hypertension, kardiovaskulær overdødelighed
2) Cerebralt og psykiatrisk: cerebralt infarkt, , kognitive forstyrrelser, depression, abnormt EEG.
3) Metabolisk: DM2
4) Andet: nedsat immmunforsvar, søvnforstyrrelser, hypersomni, trafik- og arbejdsulykker
146
Hvad er polysomnografi?
En undersøgelse af respirationen under søvn.
147
Hvad er AHI og hvordan inddeles denne? Hvordan bruges den ift. behandling?
Søvnapnø klassificeres efter summen af apnøer og hypopnøer divideret med antal timers søvn/observation : apnø/hypopnø-indeks (AHI)
- AHI 5-15: let
- AHI 15-30: middelsvær
- AHI >30: alvorlig
Middelsvær og alvorlig skal behandles
148
Hvordan behandles søvnapnø?
1) Konservativt: vægtreduktion, sep alkohol og sedetiva, positionstræning
2) Mekanisk: CPAP eller apnøbøjle
3) Kirurgisk : UPPP, radiobølgekirurgi, pillaprocedure.
149
Hvad er pseudocroup og hvad skyldes det?
1) Falsk strubehoste
| 2) Skyldes hævelse af slimhinde i subglottiske rum
150
Angiv patogenesen bag pseudocrop
Øvre luftvejsinfektion=> spredning af virus fra adenoide vegetationer nedad i svælget mod bronkier => symptomgivende ødem af slimhinden i subglottis.
151
Hvilke symptomer ses ved pseudocroup?
1) Søløverhoste
2) Inspiratorisk stridor
3) Opstår hos i forvejen forkølet barn
4) Ingen eller let feber
5) Indtrækninger
152
Angiv differentialdiagnoser til pseudocroup
1) Akut laryngitis af anden årsag
2) Fremmedlegemer
3) Akut epiglottitis
153
Hvordan behandles pseudocroup?
1) Barnet løftes/sættes op
2) Tages ud i køligt luft
3) Utilstrækkeligt => steroidinjektion, adrenalininhalation, sjældent intubation
154
Angiv årsager til akut laryngitis
1) Viral rhinosinuitis (sjældent kompliceret af bakterie/svampeinfektion)
2) Udtørring og/eller irritation af slimhinde pg
- Rygning
- Stemmemisbrug
- Alkohol
- Refluks
- Kronisk rhinosinuitis
- Inhalationsmedicin
- Nasalstenose
- Søvnapnø
155
Hvad er symptomerne ved akut laryngitis og hvor lang tid varer tilstanden?
1) Hæshed
2) Stemmetræthed, dyb stemme
3) Ømhed i hals
4) Hoste
5) Upåvirkert og afebril
Varer fra få dage til max to uger
156
Hvilke diagnostiske undersøgelse er relevante ved akut laryngitis?
1) Indirekte laryngoskopi
| 2) Stroboskopi
157
Angiv differentialdiagnoser ved akut laryngitis?
1) Epiglottitis
2) Kronisk laryngitis
3) Tracheobronkitis
158
Hvordan behandles akut laryngitis?
1) Seponering af tobak
2) Talebegrænsning og undgå rømning
3) PPI ved refluks
4) Amoxicillin/fluconal ved bakteriel/svampeinfektion
5) NSAID ved smerter
159
Hvad er årsagen til akut epiglottitis hos hhv. børn g voksne?
Børn: h. influenza infektion
| Voksne, h. influenza, streptokokker
160
Hvad er symptomerne ved akut epitglottitis?
Hurtigt udviklende
1) Inspiratorisk stridor
2) Feber
3) Synkebesvær- og smerter
4) Tiltagende grødet stemme
161
Hvordan diagnosticeres akut epiglottitis, under hvilket beredskab og hvorfor?
1) Fiberlaryngoskopi i trakeotomiberedskap pga fare for aspiration og lryngospasmer
2) Bloddyrkning
162
Hvorfor er podning fra svælget kontraindiceret ved akut epiglottitis?
Risiko for udløsning af larynxspasmer og dermed akut aflukning af luftvejen
163
Angiv differentialdiagnoser ved akut epiglottitis.
1) Pseudocroup
2) Akut tonsilittis
3) Peritonsillær absces
164
Hvordan behandles akut epiglottitis?
1) Intubation
2) IV AB og steroid
3) Få tilfælde : akut trakeotomi.
165
Hvordan ser trommehinden ud ved akut otitis media?
1) Rød
2) Let fortykket, frembulende og ødematød
3) Ingen vanlige kendinge, dvs. ingen lysrefleks.
166
Angiv hvornår et barn med akut otitis media skal henvises til ØNH-læge?
1) Mere end tre episoder med AOM inden for 6 mdr, eller mere end ti episoder over 3 år.
2) Sekretion fra øret i > 1 uge
3) Svigtende effekt af AB behandling
4) Smerter trods lette analgetika
5) Spontan trommehindeperforation
6) Akutte eller tiidligere komplikationer til AOM : fx mastoiditis, meningitis, perifer facialsparese.
7) Vedvarende sekretorisk otitis efter AOM i > 3 mdr.
167
Hvad er forskellen på paracentese og tubulation?
- Paracentese: Incision i trommehinden, som foretages med en slank, spids kniv (paracentesenål).
- Tubulation: Anlæggelse af dræn i trommehinden efter paracentese og udsugning af eventuelt sekret.
168
Angiv årsager til Tinnitus.
1) Støjskade
2) Presbyacisus
3) Menieres sygdom
4) Kronisk otit
5) Sudden deafness
6) Vestibularis schwannom
7) Medicin
169
Angiv årsager til stomatitis.
1) Traume
2) Infektion : HSV-1, VZV
3) Intosikation, allergi, avitaminoser
4) Andre universelle lidelse
170
Hvad er symptomerne ved hhv. herpes-stomatitis og zoster-stomatitis?
HSV-1
1) Vesikler spredt i hele mundhulen, som brister
2) Smerter, nedsat fødeindtag
3) Feber, nedsat AT
4) Adenit
VZV
1) Begrænset til ene halvdel
2) Eruptioner på gane, uvula og tonsil eller
3) Vesikler på forreste del af tungen
171
Hvad er stomatitis aphtosa recidivans karakteriseret ved?
1) Små ulcerationer med central umbo
2) Dækket af fibrinbelægninger
3) Omgivet af hyperæmisk randzone
172
Hvad er en differntialdiagnose til stomatitis?
Præmaligne forandringer
173
Hvad er årsagerne til gingivitis?
1) Akut og kronisk
- Mangelfuld tandhygeijne
- Tobaks- og alkoholmisbrug
2) Akut nekrotiserende
- Universelle sygdomme
- Immuninkompetence
174
Hvad er symptomerne ved akut/kronisk gingivitis og hvordan adskiller de sig fra den nekrotiserende form?
Akut/kronisk
- overfladisk betændelse
- lette smerter og svien
Nekrotiserende
- Feber
- Smerter
- Foetor ex ore
- Ulcerationer og nekrose af interdentalpapiller
175
Hvilke differentialdiagnoser skal udelukkes ved gingivitis?
1) Akut nekrotiserende gingivitis
2) Agranulocytose
3) Maligne hæmatologiske lidelser
176
Hvordan behandles akut nekrotiserende gingivitis?
AB og grundig tandrensning
177
Hvilken tilstand er der risiko for at udvikle ved kronisk gingivitis?
Paradentose
178
Angiv symptomer der kan optræde ved anden brankialfuredefekt
1) Lateral halscyste (hyppig)
| 2) Lateral halsfistler og sinus
179
Hvad er differentialdiagnosen til laterale halscyster og med hvilke undersøgelser kan der skelnes mellem disse tilstande?
Cystisk metastase fra
1) Svælg
2) Mundhule
3) Gl. thyroida
4) Spytkirtler
Undersøgelser
1) ØNH undersøgelse
2) Fiberskopi
3) UL og biopsi
180
Hos hvilke patientgrupper forekommer især candidiasis oris?
1) Protesebærer
2) Maligne lidelser
3) Anæmi
4) Diabetes
5) Immundefekt
181
Behandling med hvilke medikamenter disponerer til candidiasis oris?
1) Bredspekret AB
2) Cytostatika
3) Kortikosteroider
182
Angiv symptomer ved læbe-gumme-ganespalte
1) Kosmetisk skæmmende
2) Forstyrrelser i die og synke
3) Åbent snøvl
4) Infektioner i næse og næsesvælg hyppigere
5) AOM og SOM hyppigere
183
Hvordan behandles læbe-gumme-ganespalter?
1) Plastikkiurgirgisk indgreb fra 4 mdr (læbespalte, velum + bagerste del af hårde gane, resten ved 2-3 år=
2) ØNH-følgning OBS SOM
3) Taleundervisning, evt taleforbedrende OP
4) 8-12 år : bøjlebehandling
5) Fra 17 år : septum og rhinoplastik
184
Hvad er noduli i larynx?
Sangerknuder = små ødematøse/fibrotiske knuder symmetrisk på stemmelæberne
185
Hvad er symptomerne ved noduli i larynx?
1) Hæshed
2) Svaghed af stemmen
3) Lyseste toner forsvinder
4) Luftfyldt stemme
5) Toneleje sænker
186
Hvad er differentialdiagnoser til noduli i larynx?
1) Larynxpapillomer (børn)2
2) Organiske stemmelidelser
3) Hyperfunktionel dysfoni
187
Hvordan behandles noduli i larynx hos voksne?
1) Uden fibrose => talepædagogik
| 2) Fibrotiske => resektion + talepædagogik
188
Hvad er Reinkes ødem og hos hvem forekommer der?
1) Bilateral ødematøs hævelse af stemmelæberne
| 2) Kvinder, 40 år
189
Hvad er symptomerne ved Reinkes ødem?
1) Stemme hæs og dyb
| 2) Hoste og fonasteni
190
Hvad er differentialdiagnoser til Reinkes ødem?
Kronisk laryngitis
191
Hvordan behandles Reinkes ødem=
1) Tobaksophør
2) Små ødemer: talepædagogik
3) Generende ødemer : kirurgi med incision og udsugning af ødem
192
Hvordan præseenterer stemmelæbecyster sig?
1) Cyste fra submukøs kirtel
2) Reaktiv ødem på modsatte side
3) Hæshed, permanent
193
Hvordan afskiller stemmelæbecysterne sig fra Sinus Morgagni-cyster?
Sinus Morgagni-cyster findes ikke på selve stemmelæbe, men hvælver ud fortil og lægger sig oven på stemmelæberne eller forhindrer disse i at lukke til fortil, idet støder imod modsidige plic avocalis
194
Hvorfor opstår stemmelæbepolypper og havd er differentialdiagnoser til disse?
1) Pga akut overbelastning
2) Differentialdiagnoser
- Noduli
- Stemmelæbecyster
- Andre benigne stemmelæbetumorer
195
Hvad er et laryngocele og hvordan viser det sig?
1) Udosning af sacculus larygis (kongenit luftsæk, somkommunikerer med larynx-kaviteten)
2) Viser sig som hævelse på halsen uden på larynx + som luftholdig hævelse af plica ventricularis i larynx
196
Hvad er differentialdiagnoser til et laryngocele?
1) Hævede lymfeknuder
2) Lymfomer
3) Laterale halscyster
197
Hvordan inddeles larynxpapillomer og hvad skyldes de?
1) Juvenile : HPV smitte fra mor
| 2) Adulte (efter 12-15 år) : HPV seksuelt overført
198
Hvad er differentialdiagnoser til larynxpapillom?
1) Larynxpolyp
| 2) Cancer
199
Hvad er et kontaktgranulom i larynx og hos hvem forekommer det ofte?
Glat polypagtig hævelse, som er lokaliseret bag processus vokalis
Hos stressede mænd, refluks
200
Hvordan klassificeres de præmaligne tilstande
(0: ketatose uden dysplasi)
1) Let dysplasi
2) Moderat dysplasi
3) Svær dysplasi
4) Karcinoma in situ
201
Hvad er symptomer på præmaligne tilstande?
1) Langvarig hæshed
2) Dybere stemme
3) Fonasteni
4) Hoste
202
Hvilke diagnostiske undersøgelser er relvante ved præmaligne tilstande?
1) Indirekte laryngoskopi/fiberlaryngoskopi
2) Stroboskopi
3) Direkte laryngoskopi med resektion af tumor
203
Hvilke differentialdiagnoser er relevante ved er relvante ved præmaligne tilstande?
1) Kronisk laryngitis
| 2) Karcinom
204
Hvad er Bells fænomen?
Ved forsøg på at lukke øjnene, drejes bulbus opad på den afficerede side.
205
Hvad er adenoide vegetationer og hos hvem forekommer de?
1) Hyperplai af lymfoide væv i rhinopharynx (polypper)
| 2) Opstår hos børn omkring 7-års alderen
206
Hvad er symptomerne ved adenoide vegetationer?
1) Nasalstenose
2) Mundrespiration
3) Lukket snøvl
4) Natlig snorke, evt apnø
5) SOM
6) Oftere infektioner i ØNH område
207
Hvornår kan der foretages adenektomi?
3-10 års alderen
208
Hvad er symptomerne ved hypertrofia tonsilla og hvornår ses denne tilstande?
1) Synkebesvær
2) Stemmeændring (kartoffeltale)
3) Besvær natlig respiration, snorken og evt apnø
Ses ofte sammen med adenoide vegetationer
209
Hvad er differentialdiagnoser til hypertrofia tonsilla?
1) Lymfom
| 2) Tonsilcancer
210
Angiv årsager til akut pharyngitis
1) Virus hyppigst : rhinovirus, adenvirus, parainfluenzavirus
2) Bakterier : streptokokker, mycoplasma pneumonia og chlamyda pneumoniae
3) Non-infektiøse årsager : tør luft, aircondition, allergi, rygning og gastroøseofagal refluks
211
Hvad er symptomerne ved pharyngitis?
1) Halssmerter og kradsende fornemmelser
2) Synkesmerter
3) Let feber
4) Hovedpine, hoste og almen utilpashed
212
Hvad er de objektive fund ved akut pharyngitis?
1) Ganebuer, tonsiller og øvrig slimhinde diffust hyperæmisk
2) Evt øget slimproduktion
3) Lymfadenit subangulært
213
Hvad er differentialdiagnoserne til akut pharyngitis?
Akut bakteriel tonsilit
214
Hvordan behandles akut pharyngitis?
1) Lette analgetika
2) Undgå tobaksrygning
3) Sugetabletter og varme drikke
215
Hvad er kronisk pharyngitis og hvad kan årsagerne til denne tilstand være?
Langvarig ubehag i svælget uden fund af specifikke ætiologiske faktorer
Mulige årsager
1) Recidiverende akutte pharyngitter
2) Kronisk rhinosinuitis
3) Rygning, støv/irritanter
4) Øvre luftvejsallergi
5) Dårlig tandstatus
6) Refluks
7) Tonsillektomi
216
Hvad er symptomerne ved kronisk pharyngitis?
1) Ubehag i svælget: kradsen, svien, brænden, tørhed
2) Dysfagi, globulusfornemmelse
3) Udtalt om morgenen
4) Rømning og hoste
5) Fonasteni
6) Symmetrisk lymfadenit svt subangulære eller SCM
217
Hvilken tilstand er vigtigt at udelukke ved kronisk pharyngitis og hvordan gøres dette?
Malign sygdom
1) Fiberskopi
(CT-hals, direkte laryngoskopi + biopsi)
218
Hvordan behandles kronisk pharyngitis?
Mulige årsager/dispositioner skal elimineres
1) Rygestop
2) Behandling af allergi / rhinosinuitis
3) Erhvervsmæssige forhold optimeres
4) Tandstatus optimeres
5) PPI ved refluks
219
Hvad er symptomerne ved akut tonsilitis?
1) Akut indsættende synkesmerter og -besvær
2) Feber (38-40 grader)
3) Hovedpine og almen utilpashed
4) Otalgi (smerter udstråling til ørerne)
5) Tale blive grødet
220
Hvad er de objektive fund ved akut tonsilitis?
1) Symmetrisk forstørrede og hyperæmiske tonsiller
2) Evt med hvidlige belægninger
3) Foetor ex ore
4) Øm lymfadenit under angulus mandibulae
221
Hvad er centor kriterierne og hvad anvendes de til?
Anvendes til sandsynliggørelse af bakteriel akut tonsilitis
1) Feber >38,5 grader
2) Tonsilbelægninger
3) Øm angulær lymfadenit
4) Fravær af hoste
Strep A-test udgøres ved 3 opfyldte
222
Angiv differentialdiagnoser til akut tonsillitis
1) Vincents angina
2) Scarlatina
3) Mononukleose
4) Peritonsillær absces
5) Para- og retropharyngeal absces
6) Epiglottis acuts
7) Tandbyld
8) Allergisk reaktion
9) Benigne eller maligne tumorer i tonsillerne
223
Hvad karakteriserer vincensts angina?
1) Infektion forårsaget spirokæter + fusiforme bakterier
| 2) Giver ensidige ulcerøs tonsil, synkesmerter og subfebrilia
224
Hvad karakteriserer scarlatina?
1) GAS-infektion
2) Symptomer på akut tonsillitis + diffust rødt eksantem i ansigt, hals, krop og ekstremiteter
3) Hindbærtunge
225
Hvordan behandles akut tonsillitis?
1) Penicillin 7-10 dage
| 2) Lette analgetika
226
Hvordan skal de strep-A negative patienter behandles?
Indikation for penicillin hos alle med
1) Feber
2) Akut inflammerede tonsiller
3) Almen påvirkning/besvær med fødeindtag
227
Angiv komplikationer til akut tonsillitis
1) Peritonsillær absces
2) Paragaryngeal og retrofaryngeal absces
3) Abscederende lymfeknuder
4) Lemierres syndrom
5) AOM
6) Sepsis
7) Opblussen/forværring i psoriasis
8) Scarlatina
9) Nekrotiscerende fascitis
10) Immunologiske senkomplikationer (sjældent i DK, Febris rheumatica, Glomerulonefritis ).
228
Angiv de 5 vigtigste kriterier for elektiv tonsillektomi.
1) 2 sæsoner med 3 penicillinkrævende tonsilliter
2) Peritonsillær absces (hos børn, behandlingsresistente hos voksne)
3) Tonsilhypertrofi med søvnaopnø
4) Tonsilcancer/malignitets mistanke
5) Kronisk tonsillitis
229
Angiv risici forbundet med tonsillektomi
1) Blødning per- og postoperativt
2) Smerter postoperativt
3) Infektion
4) Kronisk faryngit (>30 år)
5) Ganespejlsinsufficiens => regurgitation af føde og væske
230
Hvad er Lemierres syndrom?
1) Tromboflebit (overfladesk betændelse i vene) svt v. jugularis interna) og septiske embolier pga Fusubakterium necrophorum)
2) Udgået fra akut tonsillit eller peritonsillær/parapharyngeal absces
231
Hvad er den hyppigste årsag til og mikroorganismer involveret i peritonsillær absces, og hvor sidder abscessen??
1) Komplikation til akut tonsillitis (evt mononukleose)
2) Fusobakterium necrophorum + GAS)
3) Lateralt for m. constrictor pharyngis
232
Hvad er symptomerne ved en peritonsillær absces?
1) Ensidige synkesmerter
2) Trismus
3) Smerte
4) Dårlig AT
233
Hvad er de objektive fund ved en peritonsillær absces?
1) Orofaryngeal assymetri
2) Udtalt hævelse, rødme og induration (fasthed) af peritonsillære væv på afficerede side.
3) Tonsil forskudt medialt og evt inferior
234
Hvordan behandles peritonsillær absces?
1) Voksne : aspiration, incision og penicillin
2) Akut bilateral tonsillektomi ved
- Børn (<20 år)
- Pt der ikke kan kooperere til aspiration
- recidiverende tonsilliti acuta
- pt med tidligere perintonsillær abces
3) NSAID og paracetamol
235
Hvad er komplikationerne til peritonsillære abscesser (sjældne)?
1) Para- og retrofaryngeal absces
2) Larynxødem
3) Trombosis i v. Jugularis interna
236
Angiv årsager til parapharyngeale abscesser
Infektioner i 1) tonsilla pharyngea, 2) visdomstand eller 3) lymfeknude
237
Hvordan præsenterer parapharyngeale abscesser sig?
1) Hævelse og rødme udvendigt på den ene side af halsen
| 2) Trismus, otalgi og højfebrilia
238
Hvordan behandles parapharyngeale abscesser?
1) IV AB + tonsillektomi
| 2) Abscessen kan dræneres gennem tonsillejet
239
Hvilke to former for retropharyngele abscesser findes, og hvad er årsagerne til disse?
1) AKUT : infektion i rhino- elle oropharynx hos små børn
2) KRONISK: fra tuberkuløs spondylitis cervicalis, som led i Grisels syndrom eller komplikation til længerevarende streptokokinfektion
240
Hvad er symptomerne ved de to former for retropharyngeale abscesser?
1) Akutte
- Feber
- Resp. og synkebesvær
- Evt nakkerygstivhed
2) Kroniske
- Uspecifikke
241
Hvilke diagnostiske undersøgelse er elevante ved retropharyngeale abscesser?
1) Inspektion og palpation af pharynx bagvæg
2) CT-hals
3) MR columna cervicalis
242
Hvordan behandles retropharyngeale abscesser?
1) Incision med podning og biopsitagning
| 2) Bredspektret AB IV
243
Angiv årsager til lymphadenitis
1) I tilslutning til øvre luftvejsinfektion
2) Cyster
3) Metastaser
4) Sarkoidose
244
Hvad karakteriserer kronisk tonsillitis?
1) Tonsiller kan være hypertrofiske eller atrofiske
2) Kan være opblussende episoder med akut tonsillit
3) Elelrs obstruktive symptomer, dysfagi og foetor ex ore
245
Hvad er symptomerne ved mononukleose og hvad er tidsperspektivet?
1) Influenzalignende : feber, muskelømhed, træthed
2) Halssmerter
3) Periødem af hals, armhule og lyske
4) Mavesmerter
Varerer 2-4 uger
246
Hvad er de objektive fund ved mononukleose?
1) Tonsiller hypertrofiske medtykke, konfluerende, hvidlige belægninger
2) Hævelse af lymfeknuder
3) Hepatosplenomegali
247
Hvilke komplikationer til mononukleose ses?
1) Peritonsillær absces
2) Intratonsillær absces
3) Dobbeltsidig, med eller uden trismus
248
Hvilke diagnostiske undersøgelser er relevante ved mononukleose?
1) Monospot (hurtig)
2) BP:
- Atypiske lymfocytter ved leukocytdifferentialtælling
- IgG og IgM antistof
3) PCR: EBV-påvisning
249
Hvilke differentialdiagnoser er der til mononukleose
1) Lymfom
2) CMV
3) HIV, difteri
4) GAS-tonsilittis
250
Hvordan behandles mononukleose?
1) Ingen behandling
2) Væske, evt analgetika
3) Mistanke om superinfektion => penicillin og metronidazol
4) Truet vejrtrækning => steroid, evt tonsillektomi
5) Samtidig peritonsillær absces => tonsillektomi
251
Angiv patogenesen bag thyroiditis
1) I forbindelse med en øvre luftvejsinfektion
2) ofte stafylokokker eller hæmolytisk streptokokker.
3) Spredes via fistel eller persisterende ductus under udviklingen.
252
Hvad er symptomerne ved thyroiditis
Akutte
1) Øm hals
2) Diffus rødme og hævelse
Subakutte
1) Halssmerter => kæbe
2) Diffus forstørret og øm gl. thyroidea
3) Påvirket AT og feber
253
Hvilke undersøgelser er relevante ved thyroiditis?
1) Inspektion og palpation af halsen
2) BP: infektions- og thyroideatal
3) Thyroideascintigrafi
4) UL
254
Hvilken differentialdiagnose er vigtig at udelukke ved thyroiditis?
Nekrotiscerende fascitis
255
Hvordan behandles thyroiditis?
1) Lette tilfælde : analgetika
2) Akutte form : suppleres med AB
3) Svære subakutte : systemisk steroid.
256
Angiv årsager til slimhindeforandringer i cavum oris og hvordan disse præsenterer sig
1) Herpes labialis (små vesikler på læbe som brister og tørrer ind)
2) Stomatitis aphtosa recidivans (blister; runde sår i mundslimhinden omgivet af en rød ring)
3) Lichen planus (hvide streger i mundslimhinde)
4) Candidiasis oralis (Hvide afskrabelige belægninger)
4) Leukoplaki (hvis plet i mundslimhinde)
5) Cancer labii (skorpeagtigt sår på underlæbe)
6 Mundhulecancer
257
Hvad er papillomer i pharynx og hvad skyldes de?
1) Godartet knude udgået fra hud, slimhinde eller kirtel
| 2) Skyldes HPV 6 eller 11 overført seksuelt eller via fødselsvej/intrauterint
258
Hvad er symptomerne ved Sjögrens sygdom?
1) Øjne: øjentørhed, keratit
2) Mund: mundtørhed, sårdannelse, caris, paradentose, nedsat fødeindtag
3) Næse og svælg: atrofisk rhinosinutis, oklusion af tuba auditiba => SOM, hoste og hæshed, synkebesvær, atrofisk gastritis
4) Andet : forstyrret nattesøvn, tørhed af hud, hovedbund, negle. Hævelse af gl. parotis.
259
Hvordan behandles Sjögrens sygdom?
1) Substitutionsbehandling med kusntige tårer og spit.
2) Spytstimulerende tyggegummi
3) Mundhygeijne og tandlæge
4) Bromhexin
5) evt. systemisk steroid
260
Angiv prædisponerende faktorer til akut suppurativ parotitis?
1) Dehydrering med nedsat spytflow
2) Mangelfuld fødeindtag
3) Spytsten
4) Behandling med antikolinerge stoffer
5) Stress
261
Angiv symptomer og objektive fund ved akut suppurativ parotitis?
1) Unilateral hævelse, rødme og ømhed af gl. Parotidea
2) Smerter ved palpation
3) Højfebrile, påvirket AT
4) Udmalkes pus gennem papillen i mundhulen
262
Hvordan behandles akut suppurativ parotitis?
1) IV AB
2) Paracetamol eller NSAID
3) Genoprette væskebalance og god mundhygeijne
4) Spytstimulerende tyggegummi
5) Malkning
263
Hvad er årsager til sialoadenitis gl. submandibularis?
1) Spytsten/ anden mekanisk aflukning => stase af spyt
| 2) Bakterier fra mundhulen ascenderer og forårsager infektion
264
Hvad er symptomerne ved sialoadenitis gl. submandibularis?
1) Feber
2) Lokale smerter, hævelse og rødme svt trigonum submandibulare
3) Udtalt palpationsømhed og måltidsforværring
4) Pus svarende til papilla Whatoni
265
Hvordan behandles sialoadenitis gl. submandibularis?
1) AB og paracetamol/NSAID
2) Tyggegummi
3) Fjernelse af spytsten via sialendoskopi eller eksstirpation af gl. submandibularis
266
Hvor findes de fleste spyrkirtelsten og hvilke risikofaktorer er forbundet med udvikling af spytkirtelsten?
1) 70-90% findes i gl. Submandibularis og resten i gl. Parotidea.
2) Tobaksrygning, medicinsk behandling som nedsætter spytsekretion
267
Hvad er symptomerne ved spytkirtelsten?
1) Måltidsrelaterede smerter
2) Hævelse af kirtel
3) Evt infektion : rødme, hævelse, feber pusafgang
268
Hvilke undersøgelser er relevante ved spytkirtelsten
1) Palpation + pusafgang
2) Rgt (kun submandibularis)
3) UL
4) MR
5) Sialoendoskopi
269
Hvad er differentialdiagnoser til spytkirtelsten
1) Tumorer i spytkirtklerne
| 2) Anterior mundbundstumor med aflukning af ductus submandibularis
270
Hvordan behandles spytkirtelsten?
1) Papillotomi
2) Sialoendoskopisk stenfjernelse
3) Laserbehandling gennem skop
4) Kirurgisk fjernelse
271
Hvad er relationen mellem malignitet af spytkirteltumorer og spytkirtlens størrelse?
Malignitet stiger omvendt proportionalt med spytkirtlens størrelsee
1) 10% af tumorer i gl. Paratoidea er maligne
2) 1/3 af tumorer i gl. Submandibularis
3) 2/3 af tumorer i ganen
4) 90% af tumorer i gl. sublingualis
272
Angiv risikofaktorer for spytkirteltumorer
1) Risikofaktor : tidligere bestråling
| 2) Udifferentieret karcinom hos grændlændere : EBV
273
Angiv symptomer ved spytkirteltumor
1) Nyopdaget tumor med hurtig vækst og smerter
2) Parese af n. Facialis
3) Atypiske ansigtssmerter
274
Angiv diagnostiske undersøgelser som er relevante ved spytkirteltumorer
1) FNA med cytoogisk vurdering
2) UL, CT/MR til stadieinddeling
3) OP med eksstirpation
275
Hvordan behandles spytkirteltumorer?
1) OP er førstevalg
| 2) Inoperabel/ manglende radikalitet => stråling
276
Hvad er en spytkirtelcyste og hvordan opstår den?
1) Patologisk ansamling af spyt (mucin) i eller omkring en spytkirtler
2) Kan opstå ved obstruktion af en udførselsgang eller destruktion af kirtelvæv
3) Kan være beliggende i eller uden for kirtlen alt efter dannelsesmåde
277
Hvor opstår sino-nasalcancere oftest?
1) Sinus maxillatis (50-70%)
2) Næsehulen (15-30%)
3) Sinus ethmoidalis (10-20%)
278
Hvad er symptomerne på sinonasalcancer?
Tidlige
1) Nasalstenose
2) Epistaxis
3) Ligner bihulebetændelse
Sene
1) Diskonfiguration af ansigt
2) Diplopi
279
Hvilke diagnostiske undersøgelse er relevante ved sinonasalcancer?
1) ØNH US inkl. otoneurologisk
2) Endoskopi af næsekavitet
3) CT OG MR
4) PET-CT
280
Hvordan behandles sinonasalcancer?
OP + stråling
281
Hvad er årsagerne til mundhulecancer?
1) Tobak og alkohol
| 2) HPV 16
282
Hvad er symptomerne ved mundhulecancer?
Tidlige
1) Overfladisk ulcererende sår
2) vokser endo- eller eksofytisk
3) Varierende smerter og periodevis blødning
Sene
1) Reduceret bevægelighed af tunge
2) Vedvarende smerter
3) Otalgi
283
Hvilke diagnostiske undersøgelse er relevante ved mundhulecancer?
1) Biopsi af sår/tumor
2) Rgt thorax
3) MR/CT-hoved-hals
4) Panoramaradiografi
284
Hvordan behandles mundhulecancer?
1) Stadium I og II => kirurgi
| 2) Øvrige => kirurgi + stråling
285
Hvordan inddeles rhinopharynxcancer og hvad er ætiologien til de to typer?
1) Noneratiniserende : genetik + EBV + miljøfaktorer
| 2) Keratiniserende: tobak og alkohol
286
Hvad er symptomerne ved rhinopharynxcancer?
Tidlige
1) Lymfadenit
2) Næse: blodig nasalsekreion, nasalstenose
3) Øre : hørenedsættelse, tinnitus, otalgi, mellemøresymptomer.
4) Neurologiske : hovedpine
Sene
1) Ansigtssmerter
2) Øjenmuskelpareser
3) Foramen jugular syndrom
287
Hvordan behandles rhinopharynxcancer?
1) Kemo og stråleterapi
| 2) Recidiv : kirurgi
288
Hvad skyldes oropharynxcancer?
1) Tobak og alkohol
| 2) HPV (tonsiller og tungebasis)
289
Hvordan adskiller HPV-positive cancere sig fra HPV-negative oropharynxcancere?
1) Oftere lymfeknudemetastaser på diagnosetidspunkt
2) Yngrere pt
3) Bedre overlevelse
290
Hvad er symptomerne ved oropharynxcancer?
1) Halssmerter
2) Otalgi
3) Dysfagi
4) Trismus
291
Hvordan behandles oropharynxcancer?
Stråleterapi
| evt i kombi med kemo og OP
292
Hvad er symptomerne ved hypopharynxcancer?
Tidlige
1) synkesmerter
2) Ensidige halssmerter
Sene
1) Hæshed
2) Otalgi
3) Vægttab
4) Forstørrede lymfeknuder
293
Hvordan behandles hypopharynxcancer?
1) Stråleterapi
| 2) Recidiv => kirurgi
294
Hvad er symptomerne ved larynxcancer
Glottis
1) Hæshed
Supraglottis
1) Globulus og dysfagi
2) Otalgi
Fremskreden sygdom => stridor
295
Hvad karakteriserer larynxcancer mht lymfeknudespredning?
1) Glottiske cancere metastaserer sjældent grundet mangelnde lymfedrænage
2) Supraglottiske har hyppigere lymfeknudemetastaser på diagnosetidspunktet
296
Hvordan udredes og behandles larynxcancer
Udredning
1) MR-hals mhp lymfeknudestatus
2) CT-thorax obs synkron lungecancer
Behandling
1) Tidlige : endoskopisk laserresektion med delvis bevarelse af larynx
2) Øvrige : stråleterapi
3) Recidiv : laryngektomi
297
Hvad er de hyppigste primærtumorer til metastaser hhv højt og lavt på halsen?
Højt på halsen
1) Planocellulært karcinom
2) Primærtumor i pharynx
Lavt på halsen
1) Adenokarcinomer
2) Øsofagus, lunger, bryst, GI, pancres, spytkirtkler, gl. thyroidea aller parathyroidea
298
Hvilke undersøgelse er relevante ved ukendt primærtumor?
Initielt
1) ØNH-undersøgelse inkl. fiberrhinofaryngolaryngskopi
2) UL-vejledt halsbiopsi (FN ved intakthud, GN/kile ved brudt)
Yderligere
3) CT hovedhalsog thorax
4) PET-ct
5) Multiskopi i GA: laryngo- og pharyngoskopi (evt øsofagus og bronko)
6) Biopsi af rhinopharynx, tungebasis og recessus pririformis
7) bilat tonsillektomi + US af tungebasis
299
Hvad er de næste trin i behandlingen af ukendt primærtumor efter de nævne undersøgelser?
1) Halsdissektion => fjernelse af alle PET (+) lymfeknuder
2) Stråling ved perinodal vækst
3) Fjernelse af tungebasis
300
Angiv årsager til recurrensparese
1) Tryk på nerven
2) Cancerindvækst i nerven ( c.thyroidea, c. pulmonis, c. oesophagi, c. mamma, lymfom)
3) Neuritis
4) Iatrogen beskadigelse (Operationer på hals, thorax, mediastinum eller columna cervicalis)
5) Idiopatisk
301
Hvad er symptomerne på hhv ensidig og dobbeltsidig recurrensparese?
Ensidig recurrensparese
1) Hæshed
2) Svag luftfyldt stemme
3) Fejlsynkning
4) Mangelfuld glottislukke kan give gener ved større fysisk anstrengelse, fx hoste og toiletbesøg
Dobbeltsidig recurrensparese
1) Respirationsbesvær
2) stridor
302
Hvad er symptomerne ved parese af n. laryngeus sup?
1) Monoton stemme
2) Tab af lyse toner
3) Rømme- og hostetendens
303
Hvordan udredes recurrensparese?
1) ØNH-US + kranienerve-gennemgang
2) Fiberlaryngoskopi/ videostroboskopi
3) UL-hals
4) CT-skanning af hoved-, hals-, thorax.
5) PET-CT
6) Laryngo-, øsofago- og bronkoskopi i GA
304
Hvordan behandles recurrensparese?
Ensidig
1) Behandling af udløsende årsag
2) Logopædisk behandling, senere evt kirurgi (medialisere stemmebånd eller thyreoplastik)
Dobbeltsidig
1) Trakeostomi
2) Laterofiksation af stemmelæbe/laserresektion
305
Benævn forskellige benigne stemmelidelser
1) Stemmelæbecyster
2) Sinus Morgagni-cyster
3) Stemmelæbepolypper
4) Laryngocele
306
Hvad er struma og hvordan inddeles det ?
1) Struma = forstørret gl. thyroidea
2) Inddeles i:
- Noduløs (knuder) vs. diffus
- Normothyroid (atoksisk/kold) vs hyperthyroid (toksisk/varm), hypothyroid
307
Angiv årsager til struma
Diffus
1) Fysiologisk struma (diffus, atoksisk)
2) Graves sygdom (diffus, toksisk, hypertyreose)
3) Thyreoidit (diffus, toksisk, hypothyreose)
Nodulær
4) Cyste (nodulært, atoksisk)
5) Adenom, benign (nodulært atoksisk struma)
6) Thyroideacancer
308
Hvad er symptomerne ved benigne thyroidealidelser inklusiv struma?
1) Tilfældigt opdaget knude på halsen
2) Globulus
3) Påvirket vejrtrækning eller hæshed
309
Hvornår skal pateinter med struma viderehenvises i kræftpakkeforløb?
1) Knude i gl. Thyroidea med hurtig vækst og /eller hård immonil knude
2) Hæshed
310
Hvordan udredes pt med benigne thyroidealidelser?
1) s-TSH
2) UL
3) Skintigrafi
311
Hvordan behandles benigne struma?
1) Atoksisk :
- radioaktivt jod / thyroidea-horomonsuppresion.
- Kirurgisk : hem- (især), subtotal eller total tyroidektomi
2) Toksisk:
- Radioaktivt jod
- Kirurgi
3) Atoksisk follikulær neoplasi
- Hemithyroidektomi
4) Solitær cyste
- Aspiration x flere
- Recidiv : OP
312
Hvad er symptomerne ved thyroideacancer?
1) Voksende knude på halsen
2) Globulus
3) Vækst i en kendt struma
4) Respirationspåvirkning
5) Hæshed
6) Synkebesvær
7) N. Recurrens parese
313
Hvordan stilles diagnosen thyroideacancer?
1) UL med FN-biopsi
2) Skintigrafi
3) BP: TSH, T4, T3, S-calcitonin og s-ca2+
4) CT
314
Angiv de 4 histologiske typer af thyroidekarcinome, deres formodede ætiolog, hyppighed ud af det samlede antal thyroideacancere og behandling.
1) Papillært thyroideakarcinom
- Tidl. radioaktiv stråling
- 70%
- Lavrisiko (få) => hemityroidektomi. Højrisiko (mange) => total tyroidektomi + radioaktiv jodbehandling.
2) Follikulært thyroideakarcinom
- Lavt jodindhold i føden
- 20%
- Lavrisiko (få) => hemityroidektomi. Højrisiko (mange) => total tyroidektomi + radioaktiv jodbehandling.
3) Medullært thyroideakarcino
- Arvelig (MEN-2) /sporadisk
- 7%
- Total thyroidektomi
4) Anaplastisk (aggresiv, høj mortalitet)
- Ukendt
- 8%
- Kirurgisk : maksimal reduktion, kemoratioterapi før/efter
315
Hvortil fjernmetastaserer thyroidecancer ofte?
Papillært => lunger
| Follikulært => knogle, lunger, hjerne og lever
316
Hvilke komplikationer er forbundet med thyroideakirurgi?
1) Blødning : hæmatom under cicatrice på alsen => respirationsstop.
2) Infektion: sjælden
3) Postoperativ hypokalkæmi
4) Skade på n. laryngeus recurrens: ensidig => hæshed, bilateral => respirationspåvirkning
5) Skade på n. larygneus sup => tab af stemme i højre registre og trætbar
317
Hvorfor og hvornår opstår postoperativ hypokalkæmi efter thyroideakirurgi?
1) Pga beskadigelse af gl. parathyroidea, som produceer PTH, der øger s-ca2+
2) Efter total tytoidektomi, sjældent efter hemi
318
Angiv symptomer ved hypocalciæmi
1) Paræstesier (periorale, fingerspidser)
2) Muskelkramper i hænder og fødder (karpopedalspasmer)
3) Laryngeale spasmer
4) Generaliseret epileptiformt anfald
319
Hvad er Chvostek’s tegn og Trousseau fænomen og hvad bruges de til?
1) Til fremkalde latent tetani
2) Chvostek’s tegn: udløses ved banke på n. VII ca. 2 cm foran øreflippen lige under arcus zygomaticus. Positivt: sammentrækning af overlæbe og samsidig mundvig
3) Trousseau fænomen : BT-manchet>10 mm Hg over systolisk tryk i 3 min. Postivt: karpalspasmer indenfor 2 min
320
Hvordan tolkes thyroideaskintigrafier ift. malignitetsrisiko?
1) Hyperfungerende/ varme knuder: meget lav risiko for malignitet (< 1 %) og skal som udgangspunkt ikke biopteres (risiko for falsk-positiv cytologi)
2) Hypofungerende/kolde: vil ca 85% af solitære. ud af dem 5-10% maligne
321
Hvad definerer Multipel Endokrin Neoplasi type 1 (MEN-1)?
Tilstedeværelsen af hyperplasi eller Neoplasi i to eller flere af følgende organer
1) Parathyroidea
2) Endokrine pancreas
3) Adenohypofysen
322
Hvordan vil MEN-1 præsenterer sig i gl. parathyroidea
1) Diffus hyperplasi af alle fire gll. Parathyroid
2) Hyperkalciæmi pga primær hyperparathyroidisme :
- Træthed
- Koncentrationsbesvær
- Svaghed i muskulatur
- Muskel/led og knoglesmerter
- Abdominale smerter
- Dyspepsi
- Kvalme og opkast
- Debut med nyresten
323
Hvordan behandles primær hyperparathyroidisme i MEN-1?
Subtotal parathyroidektomi
324
Hvad definerer multipel endokrin neoplasi type 2 (MEN-2A)
Hyperplasi eller neoplasi i 2 eller flere af følgende organer
1) Gl. Thyroidea (medullært)
2) Gll. Parathyroid
3) Binyrer
325
Hvilke diagnostiske undersøgelser er relevante ved MEN-2A?
1) S-ca2+ og S-PTH
2) UL-hals og evt scintigrafi
3) CT
4) Urinkatekolaminer (obs fæokromocytom)
326
Hvordan behandles MEN-2A?
1) Total tyroidektomi
| 2) Subtotal parathyroidektomi
327
Hvad er de akutte og sene bivirkninger til strålebehandling af hoved-hals-cancer?
Akutte
1) Mukositis
2) Hudreaktion
3) Smerter
4) Mundtørhed
5) Ødem
6) Kvalme
7) Svampeinfektion
8) Perikondritis
Sene
1) Fibrose
2) Caries
3) Osteoradionekrose
4) Strålemyelopati
328
Hvad er komplikationerne til tonsillektomi?
1) Efterblødning
2) Halssmerter
3) Taleforstyrrelser, synkebesvær, regurgitation
4) Kronisk faryngit
329
Hvad er komplikationerne til spytkirtelkirurgi?
1) N. VII beskadigelse (faciaisparese)
2) N. auricularis magnus beskadigelse
3) Aurikulotemporale syndrom (Freys syndrom) = rødme/varme fornemmelse i hud + svedsekretion ifb med fødeindtag
4) Spytfisteldannelse
5) Substanstab
6) Infektion og blødning
330
Angiv otologiske og non-otologiske årsager til svimmelhed
OTOLOGISK
1) BBPV
2) Vestibularisneuritis
3) Mb. Meniere
4) Labyrinthitis
5) Schwannom
6) Traume
7) Sjældne
Non-otologisk
1) Hypotension
2) TCI/apopleksi
3) Neurodegenerativt (MS)
4) Merabolsk
5) Psykogen
6) Medicin
7) Nedsat syn
331
Angiv hvilke symptomer/fund, som tyder på perifer årsag til svimelhed.
1) Ledsagende kvalme og opkast
2) Rotatorisk svimmelhed
3) Horisontal-rotatorisk nystagmus, som hæmmes ved fiksere blik på et objekt
332
Angiv hvilke symptomer/fund, som tyder på central årsag til svimelhed.
1) Ikke udtalt kvalme og opkast
2) Nautisk svimmelhed
3) Nystagmus hæmmes ikke ved fiksering af blik på objekt
4) Ledsagende neurologiske symptomer
333
Angiv symptomer ved BPPV
1) Pludselig indsættende akut rotatorisk svimmelhed af 30-60 sek varighed.
2) Opstår ved bestemte positioner
3) Kvalme og opkast
4) Fravær af otogene og neurologiske symptomer
334
Hvilken test er især afgørende for at stille diagnosen BPPV, og hvad er fundene ved denne test
Dix-Hallpikes test.
- Nystagmus til den syge side
- Rotatorisk svimmelhed og kvalme
- Efter 30 sek svækkes respons og symptomer aftager.
335
Hvordan behandles BPPV
Epleys manøvre
336
Hvad er symptomerne ved vestibularis neuritis
1) Subakut indsættende rotatorisk svimmelhed
2) Symptomer konstante og udløses ikke af bestemte positioner
3) Kvalme og opkast
4) Fravær af otogene og neurologiske symptomer
337
Hvilken test er specielt vigtig for at stille diagnosen vestibularis neuritis og hvad er fundene ved denne?
Head-Impulse-Test: ved bevægelse af pt's hoved hurtigt i én bevægelse ses refiksationsbevægelse tilbage til næsen ved test på den syge side
338
Beskriv nystagmus ved vestibularis neuritis, og hvordan denne adskiller sig fra nystagmus ved BPPV
VN: nystagmus mod det raske øre (fordi det syge ører får mindre inputs => mindre aktivitet)
1) I starten : spontan
2) Senere : central kompensering, skal fremprovokeres med HS-test eller BB.
BPPV: nystagmus mod syge side (der hvor ørestenene sidder og irriterer => mere aktivitet)
339
Beskriv Head-impuls-test og hvad den tester.
1) Pt fokuserer på undersøgers næse
2) Underøger bevæger pt’s hoved til den ene side med én meget hurtig bevægelse.
3) Normalt : VOK-refleks => glidende modsatrettet øjenbevægelse
4) Ved vestibulær affektio => refiksationsbevægelse tilbage til næsen ved test af syge side.
Bruges til vestibularis neuritis.
340
Beskriv Dix-Hallpikes test og hvad den tester.
1) Undersøger holder pts hoved 45 grader til den ene side og ligger samtidig pt ned i rygleje med hoved hængende ud over leje
2) Position opreholdes i 30 sek
3) Vil fremprovokere nystagmus og svimmelhed hvis øresten
Tester positionsudløst nystagmus (BPPV).
341
Opdel perifere årsager til svimmelhed i, om de giver høretab eller ej.
Intet høretab
- BPPV
- Vestibularis neuritis
Høretab
- Menieres sygdom
- Labyrinthitis
342
Hvad er hhv. åbent og lukket snøvl, og hvorfor opstår de
Lukket snøvl = optræder når næsesvælgs-sygdom (fx polypper) eller forkølelser medfører aflukning af forbindelse fra svælg til næsen.
Åbent = kan skyldes ganespalte eller at den bløde gane er for kort eller lammet.
343
Angiv symptomer ved tungebasiscancer
- Debut : globuluslignende
- Synkebesvær
- Hævet lymfeknude
- Smerter, svie v. Alkohol
- Tandsymptomer
344
Hvordan udredes tungebasiscancer?
1) MR
2) PET-CT
3) Negativ PET => sentinel node
345
Hvordan behandles tungebasiscancer?
1) OP med resektion af tumor og knogle
| 2) Indsættelse af fibula
346
Hvilke former for trakeotomi findes?
1) Nødtrakeotomi
2) Kirurgisk trakeotomi
3) Dilatationstrakeotomi
347
Hvad er mulighederne for anæstesi ved smertebetinget trismus
Fiberoptisk nasalintubation.
348
Angiv årsager til sinonasalcancer
1) Rygning
2) Sinonasale papillomer
3) Eksponering for træstøv
349
Hvordan kan en tonsilcancer (oropharynxcancer) præsentere sig?
1) Assymmetrisk tonsil
2) Ulcus
3) Tumorproces
350
Hvordan udredes pt ved mistanke om tonsilcancer?
1) Inspektion
2) Biopsi
- Hvis den viser PCC i den ene tonsil, fjerner man den raske og biopterer fra den syge
3) UL-halsen
4) MR-halsen
- Hvis positiv => FN-biopsi, såfremt tumor er et PCC. Ikke ved lymfom.
351
Hvordan behandles tonsilcancer?
1) Den syge tonsil skal bestråles (såfremt den ikke kan fjernes radikalt)
2) Den kontralaterale tonsil fjernes
352
Hvordan udredes pt, som mistænkes for søvnapnø?
Enten indlagt eller hjemme foretages observation af
1) Respirationsbevægelser (skal være ophørt i >10 sek)
2) Saturationsmåling (skal falde med 3%)
3) Evt. EEG
353
Fra hvilken alder må børn tonsillektomeres og hvorfor? Og hvad kan man alternativt gøre i denne situation?
1) Når de er >4 år
2) Blødningsrisiko (små børn har lavt blodvolumen og kan derfor ikke holde til at miste meget)
3) Alternativt kan laves en tonsillutomi, hvor man fjerner noget af tonsillerne.
354
Hvad skyldes forskellen i alvorlighedsgrad af næsefraktur og septumfraktur?
1) Næsefraktur = fraktur i den benede del af næsen. Kan behandles i almen praksis,
2) Septumfraktur = fraktur i bruskede del af næsen. Farligt fordi der er risiko for septumhæmatom
355
Angiv 2 benigne gl. parotis-tumores, deres malignitetspotentiale og på baggrund heraf deres udredning/behandlingsstrategi.
1) Pleomorft adenom : kan transformere til malign tumor. Skal altid fjernes pga lille usikkerhed ved FN
2) Wartings tumor : transformerer ikke. Udredning med FN.
356
Angiv årsager til en parapharyngeal tumor
1) Schwannom/gangliom: udgået fra nervevæv i det parapharyngeale rum
2) Paragangliom: tumor især v carotis' delingssted.
3) Sarkom
4) Absces (TB)
5) Lipom
357
Angiv, hvordan du vil undersøge forskellen på en central og perifer udløst svimmelhed.
1) CN-undersøgelse + MR
2) Nystagmus. Perifer : samme beat uafhængigt af blikretning. Centralt : retning skifter med blikretning
3) Hvis nystagmus forværres uden mulighed for synskorrektion (BBB, HS-test) => tyder på perifer årsag,
4) Vestibulo-okulær refleks : perifer lidelse => udfald på den syge side. Typisk også Romberg fald til samme side.
5) Cover-skew : cerebral lidelse.
358
Angiv akutte tilstande i øret og karakteristika for disse
1) Akut otitis media: øresmerter og feber
2) Akut mastoiditis: rødme, ødme, hævelse bag øret.
3) Otohæmatom: øm hævelse med misfarvning svarende til ydre øre efter traume
4) Otitis externa: smerter som forværres ved berøring.
5) Sudden deafness: pludselig opstået svær hørenedsættelse på det ene øre.
6) Akut svimmelhed
359
Angiv akutte tilstande i næsen og karakteristika for disse
1) Brækket næse: næseblædning, øde, ømhed og skævhed. Obs septumhæmatom
2) Epistaxis: blødning fra næsen
3) Akut rhinosinuitis: HP (panden, bag øjne og overhæbens tænder), feber.
360
Angiv akutte tilstande i ansigtet og karakteristika for disse
1) Facialis parese : parese af ene ansigtshalvdel
2) Kæbebrud: smerte, dislokation efter traume
3) Akut parotitis : rødme og hævelse af gl. parotidea, feber.
4) Sialolithiasis (sten i spytkirtel med infektion) : hævelse af kirtel i relation til føde, smerter.
5) Brud på kindben: affladning af kind, dobbeltsyn efter traume.
361
Angiv akutte tilstande i halsen og karakteristika for disse
1) Akut tonsillitis: halssmerter, synkebesvær, feber.
2) Peritonsillær absces : ensidig halssmerter, synkebesvær, udstråling til øre. feber og trismus.
3) Akut apiglottitis : synkesmerter, feber, stridor.
4) Larynxtraume: hæshed, synkebesvær, stridor.
5) Pseudocroup: kataralsk, gøende hoste, inspiratorisk stridor.
6) Fremmedlegeme i nedre luftveje: stridor, cyanose.
7) Fremmedlegeme i spiserøret: synkebesvær/stop
8) Ætsning af spiserør: udtalte synkesmerter
9) Nekrotiserende fascitis:hurtigt udviklet rødme og hævelse af hus, smerter, evt sepsis.
362
Hvordan erkendes en nekrotiserende fasciitis på CT?
1) Ekssudat
| 2) Luftudvikling langs fedtspatierne
363
Hvad er otosklerose og hvordan præsenterer sig?
1) Langsomt progredierende tilstand i labyrintkapslen som kan medføre, at stigbøjlen fikseres i det ovale vindue
2) hørenedsættelse (ofte ensidigt og konduktivt)
3) Typisk debutalder er 30-40 år
364
Beskriv hvilke kendinge der ses efter og deres placering ved otomikroskopi af det højre øre.
1) Proc. brevis mallei : opadtil til høre
2) Manubrium mallei: fra proc. brecis nedad og bagud og indad til 3)
3) Umbo: trommehindens centrum
4) Lysrefleks: nedadtil fortil, til højre for umbo.
(2 og 4 er de vigtigste)
365
Hvad er FESS?
1) Functional
Endoscopic Sinus Surgery
2) Transnadal endoskopisk næse-bihulekirurgi
3) Forudgås af præoperativ CT og endoskopi af næsekaviteten
4) Foregår i GA og man går ind via næsebor, åbner ind til relevante bihuler, fjerner polypper, slimhinde, septumplastik.
