Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Gyn-Obs-Pæd > Pædiatri > Flashcards

Pædiatri Flashcards

1
Q

Angiv de fire overordnede udviklingsområder hos børn

A
  1. Grovmotorik
  2. Finmotorik og syn
  3. Sprog og hørelse
  4. Social og følelsesmæssig udvikling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv grænsealder for grovmotoriske milepæle hos børn

A
  • Hovedkontrol: 4 måneder
  • Sidder kortvarigt uden støtte: 9 måneder
  • Trækker sig til stående: 13 måneder
  • Går uden støtte: 18 måneder

*Barnets udvikling vurderes ud fra terminsdatoen og ikke barnets faktiske alder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv grænsealder for finmotoriske og synsmæssige milepæle hos børn

A
  • Drejer hovedet efter personer og genstande : 3 måneder
  • Rækker ud efter ting: 6 måneder
  • Flytter fra hånd til hånd: 8 måneder
  • Pincetgreb: 12 måneder

*Barnets udvikling vurderes ud fra terminsdatoen og ikke barnets faktiske alder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv grænsealder for sproglige og hørelsesmæssige milepæle hos børn

A
  • Lyde med melodi: 4 måneder
  • Pludrer nuanceret: 12 måneder
  • Enkelte ord: 2 år
  • To-ordssætninger: 2,5 år

*Barnets udvikling vurderes ud fra terminsdatoen og ikke barnets faktiske alder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv grænsealder for sociale og følelsesmæssige milepæle hos børn

A
  • Smiler: 8 uger
  • Leg med voksne 14 måneder
  • Drikker af kop: 18 måneder
  • Interaktiv leg: 3,5 år

*Barnets udvikling vurderes ud fra terminsdatoen og ikke barnets faktiske alder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv alder for vaccinationer i det danske børnevaccinatiosnprogram

A

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR1
4 år : MFR2
5 å: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år: HPV1 og HPV2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv tegn på mild sygdom hos børn

A
  1. Kan trøstes
  2. Er vågen/vækkes nemt
  3. God kontakt til forældrene
  4. Reagerer opmærksomt
  5. Pæne farver
  6. Ej dehydreret
  7. Ubesværet vejrtrækning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv tegn på alvorlig sygdom hos børn

A
  1. Irritabel, klynkende
  2. Slap og gør ikke modstand
  3. Dårlig kontakt
  4. Manglende opmærksomhed
  5. Blegt, grålig farve
  6. Dehydreret
  7. Påvirket respiration og puls
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv ernæring af spædbørn (< 1 år) og småbørn (1-2 år)

A

0 - 6 måneder: Modermælk/modermælkserstatning
6 - 12 måneder: Modermælk/modermælkserstatning + fast føde*
12 - 24 måneder: Letmælk (maks. 0,5 L/dag) + fast føde

*Overgangen til fast føde er gradvis og starter med små mængder frugt-/grøntsagsmos eller grød og slutter med den samme kost som resten af familien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv vitamintilskud til børn

A
  1. K-vitamin i.m. ved fødslen
  2. D-vitamin som dråber dagligt fra 14 dage til to år.
  3. Jerntilskud til præmature og mature <2.500 g
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv, hvad der forstås ved dårlig trivsel, og hvordan dette diagnosticeres

A
  1. Utilstrækkelig vægtøgning i spæd- og småbarnsalderen

2. Fald på >=2 kurver på vægtkurve med percentiler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv årsager til dårlig trivsel

A
  1. Utilstrækkeligt indtag (ganespalte, kronisk sygdom, psykosociale problemer) HYPPIGST!
  2. Manglende retention = opkastning (refluks, store måltider)
  3. Malabsorption = kronisk diaré (cøliaki, CF, komælksallergi)
  4. Manglende udnyttelse af næringsstoffer (medfødt stofskiftesygdom, syndromer, kongenit infektion)
  5. Øget behov (kronisk infektion, medfødte hjertemisdannelser, malign sygdom)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv udredningsprogram ved mistanke om dårlig trivsel

A
  1. Vækstkurver
  2. Anamnese: kostdagbog, ledsagesymptomer, fysisk aktivitet, graviditet og fødsdel, neonatalperiode, familiær disposition, udvikling, psykosociale problemer i hjem
  3. Objektiv undersøgelse: afkræfte organisk sygdom.
  4. Blodbillede og ferritin obs jernmangelanæmi (hyppigt)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv hvilke faktorer børns vækst afhænger af opdelt efter alder.

A
  1. 0-1 år: ernæring og trivsel (vægtstigning)
  2. 1 - pubertet: væksthormon og thyroideahormon (+ d-vitamin og glukokortikoid)
  3. Efter pubertet: kønshormoner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv hvorfor tidlig pubertet medfører lav sluthøjde.

A

Pubertet medfører vækstspurt (pga øget sekretion af vækstfaktor via kønshormonerne), men derefter vækstophør pga. lukning af epifyseskriver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv årsager tl lille højde hos børn

A
  1. Lav forældrehøjde
  2. Lav fødselshøjde(intrauterin væksthæmning og præmaturitet)
  3. Medfødt forsinket pubertetsudvikling(sluthøjde normal, men opnås senere end kammerater)
  4. Endokrine årsager (væksthormonmangel, hypothyreose, kortikosteroider): vægtpercentil > højde.
  5. Kronisk sygdom/underernæring (cøliaki, Crohns sygdom, rakitis/vitamin D-mangel, kronisk nyresvigt, cystisk fibrose)HYPPIGT. Vægt på samme eller lavere percentil end højde.
  6. Omsorgssvigt
  7. Syndromer (Turner, Downs): Dysmorfe træk? kromosomundersøgelse hos alle piger med nedsat vækst.
  8. Dysproportion (akondroplasi/dværgvækst): sidde-højde ratio, skyldes forstyrrelser i knogledannelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv udredning af lille højde

A

ANAMNESE

  1. Væksthastighed
  2. Fødselsvægt og højde
  3. Forældres højde og pubertet
  4. Kroniske eller genetiske sygdomme
  5. Ernæring
  6. Medicin (steroid?)
  7. Etnicitet
  8. Psykosociale faktorer: problemer i børnehave/skole?
  9. Pubertetsudvikling

OBJEKTIVT

  1. General objektiv undersøgelse
  2. Højde, vægt, (sitting height, arm span)
  3. Dysproportioner
  4. Dysmorfismer (mange syndromer fx Downs => nedsat vækst). Kromsomafvigelse?
  5. Pubertet inkl. Tanner stages og testis volumen
  6. Neurologisk undersøgelse (synsfelt pga. hypofysens relation til chiasma opticum)
  7. Beregning af forventet sluthøjde (gennemsnit af forældrenes højde +/- 7 cm for drenge/piger)

PARAKLINIK

  1. Røntgen af venstre hånd og håndled mhp. knoglealderbestemmelse
  2. Hb, kreatinin, elektrolytter, TSH
  3. Kalcium, fosfat, basisk fosfatase, PTH og 25-hydroxyvitamin D
  4. Kortisol
  5. Karyotyping (piger)
  6. Vævtransglutaminase antistoffer
  7. CRP og forhøjet fæces-calprotectin
  8. Væksthormon (IGF-1)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv indikation for behandling med syntetisk væksthormon

A
  1. Svær væksthormonmangel
  2. Turners syndrom
  3. PraderWillis syndrom
  4. Kronisk nyresvigt
  5. Mutationer i SHOX-genet
  6. Børn med FV og/eller FL
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv en abnorm vækstkurve med standard deviationer (vægt, højde, hovedomfang)

A
  1. Kurve under -2 SD

2. Kurve, der falder mere end 1,5 SD

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv en abnorm vækstkurve med percentiler (vægt, højde, hovedomfang)

A
  1. Kurve under 3-percentilen

2. Kurve, der krydser mere end én percentil

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv mulige årsager til væksthæmning ift. vægtændringer

A
  1. Væksthæmning og overvægt => mistænk endokrin ætiologi!
  2. Væksthæmning og undervægt => mistænk kronisk sygdom
  3. Væksthæmning og normal vægt => mistænk lav forældrehøjde, lav FV, forsinket pubertetsudvikling, omsorgssvigt, syndromer eller dysproportion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv årsager til stor højde

A
  1. Familiær (hyppigst)
  2. Overvægt (tidlig vækstspurt pga. fremskyndet pubertet, så sluthøjde normal)
  3. Endokrine årsager (hypertyreose, excessiv kønshormonproduktion, androgenproduktion, hypofysær)
  4. Syndromer (Marfan, homocystinuri, Klinefelters syndrom).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv årsager til mikrocephali (hovedomgang <2 SD)

A
  1. Familiær
  2. Kongenit infektion (CMV)
  3. Erhvervet efter hjerneskade (hypoksi, hypoglykæmi eller meningitis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv årsager til makrocefali

A
  1. Stor højde
  2. Familiær makrocefali
  3. Forhøjet intrakranielt tryk (hydrocefalus, kronisk subduralt hæmatom, intrakraniel tumor)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Angiv udredning af makrocefali

A
  1. Ultralydsskanning (den anterior fontanelle lukker i 12-18-månedersalderen)
  2. MR-skanning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Karakterisér pubertetsudvikling hos piger

A
  1. Brystudvikling
  2. Pubesbehåring
  3. Vækstspurt
  4. Menarche
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Angiv normal debutalder for pubertetsudvikling hos piger

A

8-13 år

NB! Ved tegn på pubertas præcox (for tidlig pubertetsudvikling) eller pubertas tarda (for sen pubertetsudvikling) skal barnet henvises til en børneafdeling eller en praktiserende pædiater.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Karakterisér pubertetsudvikling hos drenge

A
  1. Testisvækst (volumen > 3 ml)
  2. Pubesbehåring
  3. Vækstspurt
  4. Stemmeovergang
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Angiv normal debutalder for pubertetsudvikling hos drenge

A

9-14 år

NB! Ved tegn på pubertas præcox (for tidlig pubertetsudvikling) eller pubertas tarda (for sen pubertetsudvikling) skal barnet henvises til en børneafdeling eller en praktiserende pædiater.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Angiv årsager til for tidlig pubertetsudvikling hos hhv. piger og drenge

A

Generelt

  1. Central (præmatur aktivering af hypothalamus-hypofyse-gonade-aksen => stigning i FSH/LH og vækst af testes og ovarier)
  2. Perifer (pseudopubertet; øget perifer produktion af kønshormoner, men lavt FSH/LG og infantile testes og ovarier)

PIGER 1.Idiopatisk (præmatur indræden, normal pubertet. HYPPIGST)
2. Sjældent patologisk (abnorm pubertetsudvikling , pludselig debut, neurologiske fund [NF]).

DRENGE (ofte patologisk)

  1. CNS-tumor
  2. Adrogenitalt syndrom eller binyretumor
  3. Testistumor
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Angiv udredning af for tidlig pubertetsudvikling

A
  1. Vækstkurve
  2. Rgt venstre hånd (knoglealder)
  3. FSH, LH, østradio, testosteron, TSH
  4. GnRH-test
  5. UL af genitalia interna og abdomen
  6. MR-Cerebrum
  7. Evt 17-hydroxyprogesteron (obs androgenitalt syndrom) og alfa-føtoprotei og choriongonadotropin (obs germinalcelletumor)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Angiv behandling af for tidlig pubertetsudvikling

A
  1. GnRH (bremse pubertet, central årsag)

2. cyproteranonacetat, letrozo (bremse androgen og østrogenproduktion, perifer årsag)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Beskriv Apgar-score

A

Apgar-score bruges til at beskrive barnets cirkulatoriske og neurologiske tilstand 1, 5 og 10 minutter efter fødslen. Skalaen går fra 0 til 10. Asfyksi defineres som lav Apgar-score.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Angiv hvilke parametre, der indgår i APGAR-score

A
  1. Hjerteaktion [P]
  2. Respiration [R]
  3. Tonus [A]
  4. Reaktion på sug [G]
  5. Farve (truncus) [A]
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Angiv årsager til dyspnø hos nyfødte

A
  1. Transitorisk takypnø (“våde lunger”, forsinket reabsorption af lungevæske)
  2. Mekoniumaspiration
  3. Pneumothorax
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Angiv symptomer ved dyspnø hos nyfødte

A
  1. Takypnø (RF >60)
  2. Knirken
  3. Spil af alae nasi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Angiv håndtering af dyspnø hos nyfødte

A
  1. CPAP
  2. Rgt thorax
  3. Evt IV penicillin og gentamycin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Angiv behandling af konjunktivitis hos nyfødte

A

Pus og hævelse af øjenlågene:
• < 48 timer efter fødslen (kan skyldes gonokokinfektion): I.m. ceftriaxon
• 3-4 dage efter fødslen (kan skyldes stafylokok/streptokokinfektion): Soignering af øjenomgivelserne med vat vædet i lunkent vand. Hvis dette ikke bedre symptomerne, så igangsættes behandling med chloramphenicol-øjensalve.
• 1-2 uger efter fødslen (kan skyldes chlamydia trachomatis): Peroral makrolid (desuden bør forældrene undersøges)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Angiv indikation for early feeding (< 1/2 time efter fødslen) af nyfødte

A
  1. Præmaturitet og væksthæmning (pga. små glykogendepoter)
  2. Asfyksi (pga. øget glukoseforbrug)
  3. Nyfødte af mødre med diabetes mellitus (pga. højt insulinniveau)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Angiv anbefalinger om forebyggelse af pludselig, uventet spædbarnsdød (vuggedød)

A 
Det anbefales at spædbarnet sover
• på ryggen 
• i sin egen seng 
• i kølige omgivelse (<= 20 grader)
• uden for meget tøj på

Desuden bør rygning undgås i graviditeten og i nærheden af barnet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Definer hhv.

  • Neonatalperiode
  • FV og afvigelser fra normalen
A
  1. Neonatalperiode = 0 - 28 dage efter fødslen
  2. Høj fødselsvægt:4500 gram eller mere
  3. Normal fødselsvægt: 2500 - 4500 gram
  4. Lav fødselsvægt: 2500 - 1500 ​gram
  5. Meget lav fødselsvægt:1500 -1000gram
  6. Ekstremt lav fødselsvægt:Mindre end 1000 gram
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Beskriv den neonatale screening for hoftedysplasi

A
  1. Barlows test: hold hoften flekteret og adduceres. Skub caput femoris nedad => skubes caput ud af acetabulum? Positiv barlows test = luksation
  2. Ortolanis test : efter Barlows test, hofteledet abduceres og caput femoris skubbes op => en lukseret hofte springer tilbage i acetabulum med et ‘klik’.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Angiv risikogrupper for hoftedysplasi

A
  1. Familiær disposition
  2. UK-præsentation
  3. Flerfoldsfødsler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Angiv abnorme fund ved den neonatale screening, som ikke må overses

A
  1. Hjertemislyd (peristerende > 1 uge=
  2. Nævus flammeus, lokaliseret i innervationsområde for n.V
  3. Kaverøst hæmangiom
  4. Tænder obs aspiration
  5. Polydaktyi
  6. Midtlinjeabnormiteter
  7. Palpabel eller distenderet blære
  8. Klumpfod
  9. Bilateral retention testes
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Angiv, hvad der forstås ved PKU-kort

A
  1. Screening for sjældne stofskiftesygdomme.

2. Via blodprøve, som tages fra hælen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Angiv GA for præmature børn

A

GA 32-37: præmaturt
GA 28-32: meget præmeturt
GA <28: ekstremt præmaturt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Angiv de væsentligste problemer hos ekstremt tidligt fødte

A
  1. Respiratory distress syndrom
  2. Intraventrikulær blødning / periventriukulær leukomalaci
  3. Præmaturitetsretinopati
  4. Persisterende ductus arteriosus
  5. Ernæringsproblematik
  6. Nekrotiserende enterokolitis
  7. Øget risiko for hypotermi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Angiv komplikationer til præmaturitet ift. tidspunkt efter fødsel, hvor de forekommer.

A
  1. Sek til min:
    i. Respiratory distress syndrom (RDS) pga surfaktantmangel
    ii. Hypotermi
    iii. Hypoglykæmi (amning ved GA 35, før dette nasogastral sonde)
  2. Min til timer (dage)
    i. Infektioner (barn er immunkomprimmeret, nosokomielle). Vigtig dødsårsag og medvirker til udvikling af bronkopulmonal dysplasi, skader på den hvide substans i hjernen og senere invaliditet.
  3. Timer til dage
    i. Vægstigning og vækst (efter 2 uger skal barn have nået term-vægt)
    ii. Hyperbilirubinæmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Angiv indikation for måling af bilirubin i 2.-3. levedøgn

A
  1. ALLE GULE BØRN! (bili >80)
  2. 35 < GA < 37
  3. FV < 2500 g
  4. Mørk hud
  5. Store blodansamlinger
  6. Mødre med diabetes mellitus
  7. Nyfødte med søskende, der har være lysbehandlet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Beskriv den fysiologiske ikterus hos nyfødte

A
  1. Debut 2.-4. dag
  2. Svinder inden 14 dage.
  3. Ukonjugeret bilirubinæmi < faregrænsen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Beskriv patiologisk ikterhus hos nyfødte

A
  1. Meget forhøjet ukonjugeret bilirubin, især inden for 24 timer.
  2. Konjugeret bilirubin forhøjet efter 2. leveuge (prolongeret ikterus)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Angiv, hvad der forstås ved kernikterus, og hvordan denne præsenterer sig.

A
  1. Ophobning af ukonjugeret bilirubin i basalganglier og hjernestamme => kan passere BHB (især præmature) => akut bilirubininduceret encefalopati (neurotoksisk)
  2. Symptomer
    ○ Fase I: sløvhed, nedsat suttelyst, hypotoni, gylpen
    ○ Fase II: irritabilitet, øget muskeltonus
    Fase III: hypotoni, koma, død
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Angiv årsager til neonatal itkerus fordelt på alder

A
  1. Levedøgn
    - Hæmolyse (U)
    - Kongenit infektion,CMV (K)
  2. -14. døgn:
    - Fysiologisk (U)
    - Modermælksinduceret (U)
    - Infektion (U)
    - Hæmatom(U)
    - Polycytæmi (U)

>

  1. døgn:
  • Modermælksinduceret (U)
  • Infektion, UVI (U)
  • Kongenit hypotyreose (U)
  • Galdevejsobstruktion (K)
  • Neonatal hepatitis (K)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Angiv behandling af ikterus

A
  1. Lysbehandling
    - Startes ved bilirubin >350 umol/l (efter 3. levedøgn) lavere grænse hvis tidligere debut eller præmature.
    - Omdanner ukonjugeret => konjugeret bilirubin
    - Ingen alvorlige bivirkninger
    1. Immunglobulinbehandling (IV)
      • Indiceret ved rhesus- og AB0-immunisering, hvis ikke effekt af lysterapi (evt kombi)
    2. Udskiftningstransfusion
      • Ved manglende effekt af 1 og 2 ELLER tegn på akut bilirubininduceret encefalopati
      • Barnets blodvolumen erstattes i alt to gange med donorblod => bilirubin og evt. antistoffer fjernes.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Angiv det kliniske billede ved TORCH-infektioner

A 
1. Generelt
○ Væksthæmning
2. CNS
○ Intracerebral kalcifikation
○ Hydrocephalus
○ Mikrocefali
3. Øjne
○ Katarakt
○ Mikrooftalmi
○ Retinitis
4. Ører: 
○ Døvhed
5. Hjerte
○ Kardiomegali
○ Åbentstående ductus arteriosus
6. Lunger
○ Pneumonitis
7. Mave-tarm
○ Hepatomegali
○ Ikterus
○ Hepatitis
○ Splenomegali 
8. Knogledeformiteter
9. Hud
○ Petekkier
○ Blålge tumorer i subcutis
10. Paraklinik
○ Anæmi
○ Trombocytopeni
- Neutropeni
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Angiv disponerende faktorer for neonatal infektion

A

○ Tidligere barn med invasiv infektion konstateret lige efter fødslen
○ UVI med GBS
○ Præterm fødsel (<37 GA)
○ Febrilia under fødsel (>38 grader)
○ Vandafgang >18 timer
○ Chorioamnionitis
Primær udbrud af genital herpes simplez under fødsel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Angiv sympomter ved neonatal meningitis

A
  1. Spændt fontanelle
  2. Ekstension af nakke og ryg
  3. Cerebral irritabilitet
    K4. ramper
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Angiv indikation for allergiudredning af børn

A
  1. Vedvarende allergiske symptomer

2. Vedvarende behov for profylaktisk behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Angiv allergiudredning af børn

A
  1. Hudpriktest (påviser sensibilitet, men ikke allergi)
  2. Specifik IgE i serum (påviser sensibilitet, men ikke allergi)
  3. Histamin-release-test
  4. Elimination
  5. Kontrolleret provokation (påviser allergi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Beskriv oralt allergisyndrom

A

Det fænomen, at børn med pollenallergi (f.eks. birkepollenallergi) kan opleve kløe i munden ved indtagelse af nødder og frugt (krydsreaktion, f.eks. hasselnød eller friske æbler). Lokal reaktion med rødme af huden omkring munden ved indtagelse af f.eks. citrusfrugter og tomater skyldes irritative forandringer og er ikke udtryk for allergi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved komælksallergi

A
  1. Urticaria
  2. Gylpen/opkastning
  3. Kronisk diaré
  4. Dårlig trivsel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved rhinokonjunktivitis

A
  1. Nysen
  2. Løbende og/eller tilstoppet næse
  3. Kløe i næse, øjne og svælg

NB! Alle børn med rhinokonjunktivitis skal udredes for astma, fordi der er en tæt association mellem disse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Angiv årsager til vejrtrækningsbesvær hos børn

A
  1. Medfødte/arvelige sygdomme
    a. Medfødt hjertefejl
    1. Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
      a. Fremmedlegeme i luftvejene
    2. Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
      a. Småbørnsastma* (< 5 år med hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste)
      b. Astma (> 5 år med hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste)
      c. Bronkiolitis* (< 1 år)
      d. Pneumoni
      e. Pseudocroup (falsk strubehoste)
      f. Epiglottitis
    3. Vaskulære sygdomme
    4. Benigne/maligne sygdomme
    5. Sygdomme af blandet/ukendt genese
      Hjerteinsufficiens

*Betegnelserne småbørnsastma, forkølelsesastma, astmatisk bronkitis og bronkiolitis er synonymer for en virusinduceret hvæsende vejrtrækning hos småbørn (forlænget eksspirium og rhonchi pga. sekret i aldersbetingede snævre luftveje). Ikke reel astma.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Angiv årsager til recidiverende hvæsende vejrtrækninger

A
  1. Astma
    1. Recidiverende aspiration
    2. Cystisk fibrose
    3. Fødevareallergi
    4. Inhaleret fremmedlegeme
      Medfødte misdannelser af lunger, luftveje eller hjerte
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Angiv årsager til recidiverende eller persisterende hoste

A
  1. Recidiverende luftvejsinfektioner (fx pga cystisk fibrose, primær ciliedyskinesi eller immundefekt)
    1. Postinfektiøst (bordetella pertussis, RSV eller Mycoplasma pneumoniae)
    2. Astma
    3. Recidiverende aspiration (gastroøsofageal refluks eller neurologisk sygdom)
    4. Rygning
    5. Fremmedlegeme
    6. Tuberkulose
    7. Interstitiel lungesygdom
    8. Luftvejsanomali
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Definér stridor

A

En pibende eller hvæsende vejrtrækningslyd, som opstår ved indsnævring eller delvis aflukning af de øvre luftveje.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Angiv årsager til stridor

A
  1. Pseudocroup (forkølelse og mild feber)
    1. Epiglottitis (høj feber, alment medtaget, septisk præget, svære halssmerter og synkebesvær, savl)
    2. Bakteriel trakeitis (høj feber, alment påvirket)
    3. Inhaleret fremmedlegeme (pludselig opstået, hoste/vejtrækningsbesvær)
      Medfødt luftvejsmisdannelse (recidiverende / kontinuerlig stridor siden fødslen) 1. Pseudocroup (forkølelse og mild feber)
    4. Epiglottitis (høj feber, alment medtaget, septisk præget, svære halssmerter og synkebesvær, savl)
    5. Bakteriel trakeitis (høj feber, alment påvirket)
    6. Inhaleret fremmedlegeme (pludselig opstået, hoste/vejtrækningsbesvær)
      Medfødt luftvejsmisdannelse (recidiverende / kontinuerlig stridor siden fødslen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Angiv, hvad der forstås ved atopiske sygdomme

A

Samlebetegnelse for en række allergiske sygdomme, som omfatter

  1. Astma
  2. Atopisk dermatitis
  3. Fødevareallergi
  4. Allergisk rhinokonjunktivitis
  5. Urticaria og angioødem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Angiv årsager til anfald af astma

A

nflammation og bronkospasme pga:

1. Kold luft
2. Fysisk anstrengelse
3. Psykisk stress
4. Luftvejsinfektioner
5. Inhalationsallergener (husstøvmider, dyrehår, pollen, mel)*
6. NSAID**
7. Rygning
  • Mål Peak Expiratory Flow (PEF) før og efter eksposition
  • *NSAID hæmmer COX-enzymer involveret i omdannelsen af arakidonsyre til bl.a. prostaglandin. Det kan føre til ophobning af arakidonsyre, som i stigende grad vil omdannes til leukotriener, der bevirker inflammation og bronkokonstriktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved astma

A

Anfaldsvis:

1. Hoste
	a. Ved fysisk aktivitet, latter, gråd eller råb
	b. Langvarig tær om natten og ved øvre luftvejsinfektion
2. Hvæsen
	a. Også i infektionsfrie perioder (sommer)
3. Åndenød
4. Pibende vejrtrækning (= sibilerende rhonchi)
5. Forværring ved eksponering for dyr, pollen, røg og ændringer i lufttemperatur
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Angiv objektive fund, som kan tryde på kronisk lungesygdom

A
  1. Persisterende hoste
    1. Trommestikfingre
  2. Væksthæmning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Angiv udredning af astma

A
  1. Anamnese [symptomdagbog] og objektiv undersøgelse [som regel normal uden for akut anfald]
    a. Symptomer i dagstid/ natten? Søvn?
    b. Symptomer ved anstrengelse?
    c. Funktionsniveau? Skolefravær? Aktivitetsniveau?
    d. Behov for beta2-agonost?
    1. LungeFunktionsUndersøgelse (LFU = spirometri) med reversibilitetstest (> 6 år)
      a. Inhalation af 1 mg terbutalin eller 0,4 mg salbutamol. En stigning i FEV1 på > 12 procentpoint, dog mindst 200 ml, anses for at være signifikant.
      b. Alternativt kan reversibilitet for steroid (inhaleret såvel som systemisk) forsøges, men det kræver længere tids indledende steroidbehandling
    2. Provokationstest (hvis lungefunktionsundersøgelsen er normal, men du fortsat mistænker astma):
      a. Metakolin(udløser fald i FEV1)
      b. Mannitol(udløser fald i FEV1)
      c. Anstrengelse (hvis astmaanfaldene er anstrengelsesudløste)- hyperventilation med kold luft eller løbetest giver fald i FEV1 på >12%.
    3. Monitorering vha. Peak Expiratory Flow (PEF) målinger
    4. Allergiudredning med priktest (standard panel)og/eller IgE-koncentration i blodet
    5. Helkropspletysmografi (2-6 år): måler luftvejsmodstanden i en bodyboks
      NO i udåndingsluften
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Angiv behandling af astma

A
  1. Miljøsanering af allergener og tobaksrøg
    1. Korttidsvirkende beta2-agonist* ved behov (SABA)
    2. Inhalationssteroid fast ved behov for korttidsvirkende beta2-agonist (SABA) >= 2 gange ugentligt
    3. Evt. langtidsvirkende beta2-agonist (LABA), alternativt leukotrienreceptorantagonist (montelukast)
      Oral prednisolon, overvej diff diagnoser og anti-IgE-behandling (omalizumab

SABA: terbutalin, salbutamol
LABA: salmeterol, formoterol
Inhalationssteroider: budenosid, mometason

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Angiv den kliniske præsentation af et akut astma-anfald

A
  1. Hoste
  2. Åndenød (begrænser talen).
  3. RF >50 (2-5 årige) og >30 hos større børn.
  4. Puls >180 (2-5 årige) og >120 hos større børn (sværhedsgrad)
  5. Brug af accessoriske muskler + indtrækninger
  6. Stetoskopi: hvæsen, ronchi.
  7. Blodgasanalyse (sur)
  8. Cyanose
  9. Fald i sat
  10. Fald i peakflow (af forventede)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Angiv livstruende faretegn ved akut astmaanfald

A
  1. Udtrætning
  2. Somnolens
  3. Nedsat/manglende luftskifte
  4. Sat <90% (uden ilt)
  5. Peakflow <33% af forventet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Angiv behandling af akut svært astmaanfald

A
  1. Berodual på maske (SAMA + SABA forstøvet på maske). SABA gentages hvert 20. min.
    1. Systemisk steroid(peroralt eller iv)
    2. Ilt, hvis barnet desaturerer (sikre SAT >93%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Angiv indikation for indlæggelse af børn med astma

A 
Trods højdosis SABA
	1. Ikke bedres klinisk, fortsat takypnøiske
	2. Udmatttede
	3. Reduceret peakflow 
Sat <95% uden ilt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Angiv symptomer og fund ved cystisk fibrose

A
  1. Sen mekoniumafgang
  2. Dårlig trivsel
  3. Recidiverende luftvejsinfektioner (hoste)
  4. Kronisk diaré
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Angiv udredning af cystisk fibrose

A
  1. Svedtest

2. Genmutationsanalyse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Angiv behandling af cystisk fibrose

A
  1. PEP-maske dagligt (mobilisere sekret fra luftvejene).
  2. Fysisk aktivitet
  3. Undersøgelse af ekspektorat eller trakealsekret hver 4. uge + symptomer => 14 dages AB ved positive fund
  4. Ernæringstilskud (diætist)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Angiv komplikationer til øvre luftvejsinfektioner hos børn

A
  1. Problemer med fødeindtag hos spædbørn
  2. Feberkramper
  3. Astma
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Angiv ætiologi til tonsillitis hos børn

A

Små børn; adeno-, entero- eller rhinovirus.
Større børn: beta-hæmolytiske streptokokker og EBV

Ikke muligt at skelne mellem viral og bakteriel tonsillitis klinisk, men GAS-infektion giver typisk en hurtig og voldsom symptomudvikling i modsætning til virusbetinget halsinfektion, som har en langsommere udvikling (ved mononukleose går der typisk en uge, før halssymptomerne sætter ind - bemærk at infektiøs mononukleose også kan give belægninger).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Angiv centor-kriterierne:

A
  1. Feber på 38,5° C eller derover
    2. Højrøde tonsiller evt. med hvidlige belægninger
    3. Hævede angulær glandler (hævet lymfeknude ved kæbevinklen)
    4. Fravær af hoste
    5. Alder (+1 til børn mellem 3-14 år, +0 til unge og voksne mellem 15-44 år, -1 til børn under 3 år og voksne over 45 år)
     ► 0-1 kriterier er opfyldt (lav risiko for GAS): Ingen test. Ingen antibiotika. Symptomatisk behandling.
 ► 2-3 kriterier er opfyldt (moderat risiko for GAS): Strep-A-test. Hvis positiv => penicillin i 7 dage.  4-5 kriterier er opfyldt (høj risiko for GAS*): Hvis pt. er alment påvirket kan behandling med antibiotika opstartes umiddelbart. Ellers foretages Strep-A-test.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Angiv årsag til akut otitis media

A

Øvre luftvejsinfektion (fx forkølelse) med aflukning af tuba auditiva og infektion i mellemøreslimhinden førende til pusdannelse bag trommehinden. Ætiologi

  1. RSV og rhinovirus
  2. Pneumokokker, H. Influenzae, moraxella chatarallis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

Angiv symptomer og fund ved otitis media

A
  1. Øvre luftvejsinfektion (let feber, hoste, nasalstenose, nasalsekret) efterfulgt af:
    2. Øresmerter (barnet tager sig til øret)
    3. Evt. øreflåd i tilfælde af trommehinderuptur
    4. Feber
  2. Småbørn: urolige, opkast, diarre og irritabilitet (forværres i liggende stilling).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
86
Q

Angiv udredning for otitis media

A
  1. Otoskopi (tyk, frembulende og ildrød trommehinde uden lysrefleks eller synligt hammerskaft)
  2. Tympanometri (viser B-kurve)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
87
Q

Angiv behandling af otitis media

A
  1. Paracetmol til alle
  2. Indikation for amoxicillin
    - Børn <1/2 år
    - Påvirket AT
    - Persisterende smerter
    - Bilateral otitis media
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
88
Q

Angiv indikation for henvisning til ØNH

A
  1. Alder < 2 år (stor risiko for komplikationer)
    2. Høj feber (> 39)
    3. Påvirket almentilstand
    4. Manglende bedring inden for to døgn
    5. Ved mere end tre episoder med akut otitis media inden for seks måneder
    6. Downs syndrom
    7. Ved aktuelle eller tidligere komplikationer til akut otitis media:
    § Akut mastoiditis (ensidigt stritøre med retroaurikulære inflammationstegn)
    § Perifer facialisparese (halvsidig ansigtslammelse, øresmerter og lydoverfølsomhed)
    § Labyrintitis (svimmelhed, kvalme/opkastning, nystagmus, sensorineuralt høretab)
    § Akut bakteriel meningitis (øresmerter, hovedpine, kvalme/opkastning, bevidsthedspåvirkning, feber > 39)
    Abscesser (øresmerter, hovedpine, fokale neurologiske udfald, bevidsthedspåvirkning, feber)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
89
Q

Definer sekretorisk otitis media og angiv, ved hvilken aldersgruppe

A
  1. Ophobning af sekret bag en intakt trommehinde uden infektion i mindst tre på hinanden følgende måneder.
  2. Hyppig ved 2,5-5 års alderen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
90
Q

Angiv årsager til sekretorisk otitis media

A
  1. Akut otitis media (recidiverende)

2. Tubadysfunktion (aflukning pga adenoide vegetationer, rhinosinuitis eller rhinopharynxcancer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
91
Q

Angiv symptomer og fund ved SOM

A
  1. Konduktiv hørenedsættelse, evt med forsinket sprogudvikling (indhentes inden skolealder) og indlæringsvanskeligheder
    2. Retraktion af trommehinden
  2. Væskespejl eller luftbobler bag trommehinden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
92
Q

Angiv udredning af SOM

A
  1. Otoskopi
  2. Tympanometri (B-kurve)
  3. Evt priktest ved relevant anamnese
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
93
Q

Angiv behandling af SOM

A
  1. Røgfrit miljø
  2. Nasal saltvandsspray
  3. Valsalvas manøvre→ Tilstanden er almindelig, ufarlig og går som regel over af sig selv. Alligevel anbefales kontrol én gang hver måned for at udelukke fremkomst af retraktionslommer, der er forbundet med øget risiko for udvikling af kolesteatom. Hvis tilstanden ikke er bedret efter tre måneder, eller hvis der fremkommer retraktionslommer, henvises til øre-næse-hals-afdeling mhp. Tubulation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
94
Q

Angiv ætiologien til pseudocroup

A

Parainfluenza (infektion i subglottis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
95
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved pseudocroup

A
  1. Forudgående forkølelse
    2. Feber <39 grader
    3. Inspiratorisk stridor (skurrende respirationslyd pga øvre luftvejsobstruktion)
    4. Indtrækninger på thorax (subkostalt, interkostalt eller jugulært)
    5. Hæshed (pga inflammation af stemmelæberne)
    6. Gøende, søløvelignende hoste
    Dyspnø

Forværres om natten (liggende stilling)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
96
Q

Angiv behandling af pseudocroup i almen praksis /hjemmet

A
  1. Oprejst stilling (båret, siddende, eleveret hovedleje) og beroligelse.
  2. Kølig luft (udendørs gåtur, åbent vindue, kolde drikke)
  3. Forklar større børn, at symptomerne bedres i hvile og forværres ved gråd og hoste.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
97
Q

Angiv behandling af pseudocroup på sygehus

A
  1. Adrenalin inhaleret via forstøversystem
  2. Evt inhalationssteroid vha forstøversystem
  3. Ilt ved desaturation
  4. Akut intubation (sjældent)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
98
Q

Angiv symptomer og fund ved epiglottitis

A
  1. Septisk præget AT
  2. Feber >39
  3. Kan ikke drikke
  4. Spytflåd
  5. Halssmerter
  6. Grødet stemme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
99
Q

Angiv behandling af epiglottitis

A
  1. Lægeledsaget indlæggelse
  2. Evt. intubation eller nødtrakeotomi
  3. IV AB og steroid

OBS: kontraindiceret at inspicere svælget i den akutte fase, da det kan udløse total luftvejsobstruktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
100
Q

Angiv ætiologi til kighoste

A

Akut bronkitis forårsaget af bordatella pertussis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
101
Q

Angiv symptomer og fund ved kighoste

A
  1. Forkølelsessymptomer (katarrhalske stadie)
  2. Anfaldsvis hoste af min varighed og opkastninger(paroksysmale fase. Varer 3-6 uger), apnø hos børn < 1 år (potentielt farlige)
  3. Inspiratorisk kigen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
102
Q

Angiv udredning af kighoste

A
  1. PCR på nasalsekret

2. Lymfocytose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
103
Q

Angiv behandling af kighoste

A
  1. Vaccination med bordetella pertussis

2. Makrolid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
104
Q

Angiv beskyttelse ved vaccination mod bordatella pertussis

A
  1. Giver aldrig 100% beskyttelse
  2. Først virkning efter 2. gang (5 mdr.)
  3. Virkning aftager gennem barndommen

Kighoste hos børn < 2 år er anmeldelsespligtig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
105
Q

Angiv ætiologi til bronkiolitis

A
  1. RSV

2. Rhinovirus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
106
Q

Angiv symptomer og fund ved

A
  1. Forkølelse
  2. Hoste (tør)
  3. Takypnø og/eller apnø (vejrtrækningsbesvær)
  4. Indtrækninger (subkostalt, interkostalt)
  5. Hyperinflation af thorax (pga air traping): sternum fremtrædende, lever displaceret nedad
  6. Ekspiratorisk hvæsen
  7. Besværet fødeindtag
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
107
Q

Angiv udredning af bronkiolitis

A

PCR på nasalsekret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
108
Q

Angiv behandling af bronkiolitis

A
  1. Beta2-agonist på spacer
  2. Fugtet ilt
  3. C-PAP
  4. Væskebehandling IV
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
109
Q

Angiv ætiologi til pneumoni hos børn fordelt på alder

A
  1. Nyfødte: GBS, E.coli
  2. Mindre børn: RS, Rhinovirus, s. pneumonia, H. influenza
  3. Børn >5 år: s. pneumonia, mycoplasma pneumoniae, virus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
110
Q

Angiver symptomer på pneumoni

A
  1. Feber
    2. Hoste
    3. Påvirket AT
    4. Takypnø
    5. Stødende vejrtrækning
    6. Spil af alae nasi
  2. Mavesmerter eller nakkestivhed (referencesmerter)→ Jo sværere symptomer og kliniske fund, desto større sandsynlighed for, pneumonien er bakterielt betinget.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
111
Q

Angiv behandling af pneumoni

A
  1. Ved mistanke om bakteriel pneumoni: penicillinbehandling
  2. Indikation for indlæggelse og IV AB-behandling
    - Påvirket AT
    - Nedsat sat
    - Store infiltrater
    - Svær takypnø og vejrtrækningsbesvær
    - Spædbørn: knirken, apnøperioder, spiseproblemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
112
Q

Angiv årsager til motorisk udviklingsforstyrrelser

A
  1. Cerebral parese
    1. Neuromuskulære sygdomme (fx spinal muskelatrofi)
    2. Neuralrørsdefekter
    3. Generel udviklingsforstyrrelse (mental retardering), evt som syndrom
    4. Specifik udviklingsforstyrrelse af motorisk funktion (dyspraksi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
113
Q

Angiv håndtering af udviklingsforstyrrelse

A 
Anamnese
• Milepæle 
Objektiv undersøgelse 
• Vækstkurver 
Henvisning 
• Pædagogisk psykologisk rådgivning 
• Børneafdeling (forsinket udvikling) 
• Børne- og ungdomspsykiatrien (gennemgribende udviklingsforstyrrelse = autismespektrumforstyrrelser = autisme og aspergers)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
114
Q

Angiv symptomer og fund ved CP

A
  1. Abnorm tonus (øget) og kropstilling
    2. Forsinket motorisk udvikling
    3. Problemer med fødeindtagelse pga. oromotorisk dyskoordination
    4. Tågang
    5. Håndpræference før 12-månedersalderen
    6. Nedsat hovedomfang
  2. Indlæringsvanskeligheder, syns- og hørenedsættelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
115
Q

Inddel hovedpine

A 
Primær
- Recidiverende 
Sekundær 
- Kronisk 
- Subakut 
- Akut
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
116
Q

Angiv årsager til recidiverende hovedpine

A
  1. Spændingshovedpine
  2. Migræne
  3. Klyngehovedpine (= Hortons hovedpine)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
117
Q

Angiv årsager til kronisk hovedpine

A
  1. Posttraumatisk hovedpine
  2. Trigeminus neuralgi
  3. Medicinoverforbrugshovedpine
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
118
Q

Angiv årsager til subakut hovedpine

A
  1. Akut rhinosinuitis
  2. Hypertension
  3. Hjernetumor
  4. Arteritis temporalis
  5. Kronisk subduralt hæmatom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
119
Q

Angiv årsager til akut hovedpine

A
  1. Meningitis
  2. Encephalitis
  3. Blødningsapopleksi (SAH, ICH)
  4. Akut lukketvinklet glaukom
  5. Carotisdissektion
  6. Sinustrombose
  7. Idiopatisk intrakraniel hypertension
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
120
Q

Angiv for spændingshovedpine lokalisation, karaktér, ledsagesymptomer, provokerende faktorer, præsentation, varighed, anfaldsbehandling og forebyggende behandling

A
  1. Lokalisation: Bilateral
  2. Karaktér: Pressende
  3. Ledsagesymptomer: Nakkemuskelsmerter
  4. Provokerende faktorer: Stress, dårlig kropsholdning, for lidt væske
  5. Præsentation: Er anspændt
  6. Varighed: >30 minutter
  7. Anfaldsbehandling (almen praksis)
    - Spis regelmæssigt
    - Afspænd nakke og skuldre m. øvelser
    - Drik vand
    - Få god søvn
    - Vær fysisk aktiv
    - Sørg for god kropsholdning og arbejdsstilling
    - Paracetamol ved behandlingskrævende hovedpine mindre end to gange ugentligt
  8. Forebyggende behandling (almen praksis?)
    - Amitriptylin ved behandlingskrævende hovedpine mere end to gange ugentligt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
121
Q

Angiv for migræne lokalisation, karaktér, ledsagesymptomer, provokerende faktorer, præsentation, varighed, anfaldsbehandling og forebyggende behandling

A
  1. Lokalisation: Unilateral (skifter side for hvert anfald)
  2. Karaktér: Pulserende
  3. Ledsagesymptomer:
    - Kvalme/opkastning
    - Lys- og lydoverfølsomhed - Evt. aura (visuel: Lysende zig-zag-flimren [flimmerskotom], sensorisk: Prikkende/stikkende fornemmelse)
  4. Provokerende faktorer: Fysisk anstrengelse
  5. Præsentation: Ligger stille
  6. Varighed: 4-72 timer
  7. Anfaldsbehandling (almen praksis)
    - 1. valg: Søvn, paracetamol og/eller ibuprofen
    - 2. valg: Triptan (> 12 år)
    - Supplér evt. med domperidon
  8. Forebyggende behandling (almen praksis)
    - Betablokker (fx propranolol) ved mere end ét anfald om måneden på trods af optimal anfaldsbehandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
122
Q

Angiv hvornår patienter med migræne skal henvises til neurologisk afdeling

A
  1. Behandlingsresistent migræne
  2. Debutalder > 50 år
  3. Hovedpine som ikke skifter lokalisation fra anfald til anfald
  4. Fokalneurologiske udfald
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
123
Q

Angiv for klyngehovedpine* (Hortons hovedpine) lokalisation, karaktér, ledsagesymptomer, provokerende faktorer, præsentation, varighed, anfaldsbehandling og forebyggende behandling
*
Klyngehovedpine kommer i serier af anfald (klynger), som typisk varer 4-12 uger.

A

1 Lokalisation: Bag det ene øje (samme side ved hver anfald)

  1. Karaktér: Borende
  2. Ledsagesymptomer: Parasympatisk hyperaktivitet
    - Tåre- og næseflåd
    - Ptose
    - Miosis
    - Hævelse
  3. Provokerende faktorer: Nat (1-2 timer inde i søvnen), alkohol, nitroglycerin
  4. Præsentation: Farer omkring
  5. Varighed: 15-180 minutter
  6. Anfaldsbehandling (neurologisk afdeling)
    - Ilt på maske
    - Sumatriptan subkutant
  7. Forebyggende behandling (neurologisk afdeling)
    - Verapamil
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
124
Q

Angiv udredning af hovedpine i almen praksis

A
  1. Anamnese (dagbog)
    - Kvalme/opkastning
    - Synsforstyrrelser
    - Overfølsomhed for lys
    - Kramper
  2. Medicinforbrug
    - Analgetika
    - Triptaner
  3. Neurologisk undersøgelse
    - Bevidsthed
    - Tale
    - Øjne og øjenomgivelser
    - Nakkestivhed
    - Strakt-arm-test
    - Koordination: Finger-næse- forsøg
    - Kraftundersøgelse
  4. Parakliniske undersøgelser
    - Blodtryk
    - Temperatur
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
125
Q

Angiv, hvornår der er mistanke om hjernetumor ved hovedpine

A
  1. Ændret personlighed
  2. Fokalneurologiske udfald (fx nyopdaget skelen)
  3. Epilepsi
  4. Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk:
    • Hovedpine (især om morgenen)
    • Kvalme/opkastning
    • Bevidsthedssvækkelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
126
Q

Angiv årsager til anfald hos børn

A
  1. Medfødte/arvelige sygdomme
    a. Hypoxisk-iskæmisk encefalopati*
    b. Langt QT-syndrom
    1. Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
      a. Hovedtraume
      b. Forgiftninger/toxiner
    2. Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
      a. Feber (= feberkramper)
      b. Meningitis/encefalitis
    3. Vaskulære sygdomme
      a. Apopleksi*
      b. Hypertension
    4. Benigne/maligne sygdomme
      a. Hjernetumor*
    5. Sygdomme af blandet/ukendt genese
      a. Vrede, smerte eller angst (= affektanfald)
      b. Metabolske (f.eks. Hypoglykæmi, hypokalcæmi, hypo/hypernatriæmi, hypomagnesiæmi)
      Idiopatisk epilepsi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
127
Q

Angiv de diagnostiske kriterier for epilepsi

A
  1. To epileptiske anfald adskilt af mere end 24 timer ELLER

2. Ét epileptisk anfald samt MR eller EEG, der underbygger diagnosen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
128
Q

Angiv klassifikation af epilepsi

A
  1. Generaliserede anfald : begge hemisfærer. Altid bevidsthedstab, ingen forvarsel, symmetriske kramper og bilaterale synkrone udladninger på EEG.
    - Abscenser: forbigående bevidsthedstab
    - Myoklone anfald: korte, gentagne ryk i muskler.
    - Toniske anfald: langvarig spænding i muskler
    - Tonisk-kloniske anfald: muskelspænding => rytmiske sammentrækninger. Uregelmæssig respiration, cyanose, fråde om munden, tungebid, urininkontinens. Varer sek - min. Postiktal fase.
    § Atoniske anfald: ryk + forbigående tab af muskeltonus (falder til jorden, taber hovedet)
    ○ Fokale anfald: udgået fra lokaliseret område i én hemisfærer. Kan blive varslet med aura.
    § Frontake: motoriske fænomener
    § Temporale: lyd- eller sensoriske (lugt/smag symptomer)
    § Occipitale : synsforstyrrelser
    § Parietallap: dysæstesier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
129
Q

Angiv, hvad der forstås ved infantile spasmer

A
  • Alvorlig form for epilepsi hos spædbørn under 1 år
  • Diagnose
    1. Krampeanfald (1-2 sek), hvor barn bøjer sammen i krop og strækker arme ud
    2. Tab eller stilstand af psykomotoriske færdigheder (udviklingsmæssigt is tå)
    EEG med hypsarytmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
130
Q

Angiv differentialdiagnoser til epilepsi

A
  1. Pludselige trækninger (nyfødte) : ophører, når man holder om barnet
  2. Søvnmyoklonier (<1 år): muskeltrækninger kun under søvn
  3. Sandifers syndrom (< 1år): svær refluks => dystpni og opstitonus
  4. Spædbarnsmasturbation (<1 år)
  5. Affektanfald (småbørn): skrige => cyanotisk => kramper
  6. Migræne (småbørn og større)
  7. Tics (småbørn og større)
  8. Synkope (større børn)
  9. Hjertearrytmi (større børn)
  10. Funktionelle anfald
  11. Münchhausens syndrom by proxy (opdigtet af forælder, fx bevidst overdosering)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
131
Q

Angiv behandling af generaliserede anfald

A

valproat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
132
Q

Angiv behandling af fokale anfald

A

Oxcarbazepin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
133
Q

Angiv opdeling af feberkramper

A
  1. Simple:
    • Generaliserede
    • Varighed < 10 min
    • Kun et anfald per døgn
  2. Komplekse:
    • Fokale
    • Varighed > 15 min
      - >1 anfald inden for samme døgn
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
134
Q

Angiv behandling ved feberkramper

A

Information til forhældre: ved krampeanfald > 5 min i hjemmet => diazepam rektalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
135
Q

Angiv risikofaktorer for gentagne feberkramper

A
  1. Komplekse feberkramper
  2. Familiær disposition
  3. Debutalder < 12 måneder
  4. Lav temperatur ved første anfald (<38,3)
  5. Pasning i vuggestue
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
136
Q

Angiv symptomer ved neuromuskulære sygdomme

A
  1. Muskelsvaghed (debut)
    2. Hypotoni
    3. Forsinket motorisk udvikling
    4. Usikker eller abnorm gang
    5. Hurtig muskeludtrætning
    6. Smerter
    Muskelkramper
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
137
Q

Angiv udredning ved neuromuskulære sygdomme

A 
Myopati-mistanke:
		1. Kreatinkinase 
		2. Muskelbiopsi
		3. UL eller MR 
		4. DNA-undersøgelse obs specifikke mutationer
	Neuropati-mistanke:
		1.Nerveledningsundersøgelse
		2. DNA-undersøgelse
3. EMG (skelner nerve fra muskellidelse)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
138
Q

Angiv karakteristika for neuromuskulære sygdomme fordelt på lokalisation

A
  1. Forhornsceller: muskelsvaghed, reflekstab, fascikulationer, atrofi
  2. Neuropati (PNS): i distale muskelgrupper - muskelsvagghed, reflekstab, sensoriske forstyrrelser
  3. Neuromuskulære transmission: tiltagende muskeludtrætning
  4. Myopati (muskelsygdom): i proksimale muskelgrupper: muskelsvaghed, atrofi og ændret gangfunktion (Gower’s tegn)*
    * Tidligt: barn vender som om på maven, før de rejser sig (>3 år), sent: større børn støtter hænder på knæ og lår for at komme op
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
139
Q

Angiv årsager til Duchennes muskeldystrofi

A

X-bunden recessiv mangel på dystrofin, der er et cytoplasmatisk protein, som forbinder muskelcellers cytoskelet med den ekstracellulære matrix. En tredjedel af tilfældene er nymutationer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
140
Q

Angiv kliniske fund ved Duchennes muskeldystrofi

A
  1. Vraltende gang og problemer med trappegang
  2. Gower’s tegn (barnet vender sig om på maven* for at rejse sig og bruger sine hænder til at klatre op ad benene)
  3. Pseudohypertrofi af lægmuskler
  4. Selektiv atrofi af enkelte muskelgrupper (f.eks. . brachioradialis ellerdet sternale hoved af m. pectoralis major
  5. Indlæringsvanskeligheder og forsinket sprogudvikling

*Neuromuskulær sygdom bør mistænkes hos børn, der vender sig på maven for at rejse sig op efter 3-årsalderen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
141
Q

Angiv forløb af Duchennes muskeldystrofi

A
  1. Tab af gangfunktion
  2. Respirationssvigt
  3. Død omkring 20-års-alderen uden respirationsstøttende behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
142
Q

Angiv udredning af Duchennes muskeldystrofi

A
  1. Forhøjet S-kreatinkinase
  2. MLPA (PCR-analyse)
  3. Muskelbiopsi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
143
Q

Angiv behandling af Duchennes muskeldystrofi

A
  1. Fysioterapi
  2. Glukokortikoid
  3. Respirationsstøttende behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
144
Q

Angiv fund ved det hypotone spædbarn under en 180 graders undersøgelse

A
  1. Slappe ekstremiteter
  2. Manglende hovedkontrol
  3. Barn glider ud af hænderne, når holdes under armene
  4. Ekstremiteter og hoved hænger slapt ned, når barn holdes i ventral suspension
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
145
Q

Angiv årsager til hypotoni hos spædbørn

A
  1. Central/kortikal: nedsat trunkal tonus, normal i ekstremiteter (hypoksisk iskæmisk encefalopati, misdannelser)
  2. Neuromuskulær: frøstilling, kan ikke overkomme tyngdekraft, refleksmangel (spinal muskelatrofi, myopati, myotoni, MG)
  3. Genetisk: dysmorfe træk (Downs syndrom, Prader-Willis syndrom)
  4. Metaboliske: hypothyreoise, hypokalcæmi
146
Q

Angiv definition af commotio cerebri (hjernerystelse)

A

Hovedtraume ledsaget af 1)bevidsthedsændring, 2)hukommelsestab og/eller 3)fokalneurologiske udfald.

147
Q

Angiv tegn på inrakraniel blødning hos børn

A
  1. Nedsat/faldende bevidsthed
  2. Abnorme neurologiske udfald (pupildilatation, skelen)
  3. Skalphæmatom (eneste symptom hos børn < 1 år)
148
Q

Angiv årsager til hydrocefalus

A
  1. Ikke-kommunikerende (obstruktion i ventrikelsystem)
    • Medfødt misdannelse
    • Akvæduktstenose, obstruktion af afløb fra 4. ventrikel
    • Tumor i fossa posterior
    • Vaskulær malformation i fossa posterior
    • Intraventrikulær hæmorrhagi hos præmature
  2. Kommunikerende (defekt absorption af CSV)
    - SAH
    - Meningitis
149
Q

Angiv symptomer og fund ved hydrocephalus

A 
Børn (<1-2 år)
		1. Øget/ hastigt voksende hovedomfang
		2. Spændt fontanelle
		3. Solnedgangsblik (sklera synlig over iris)
		4. Øget afstand mellem kraniesturer (kraniesuturdiastase) og øget venetegning
		5. Ballonlyd ved perkusion af kraniet
		6. Opkastninger
Større børn 
		1. Hovedpine og opkastninger (morgen)
		2. Ændret adfærd
		3. Abducensparese 
		4. Bredsporet ataktisk gang
		5. Papilødem 
Sprukken lerpotte ved perkussion af kraniet
150
Q

Angiv årsager til kranieasymmetri

A
  1. Præmatur lukning af suturer = kraniosynostose
    a. Lokaliseret til enkelt sutur
    b. Generaliseret: multiple sutrer (evt som led i syndrom)
  2. Lejringsbetinget plagioceflali (skævhed af hovedet)
    - Børn, der sover på ryggen => fladt baghoved.
    - Især præmature og børn med torticollus
151
Q

Angiv symptomer og fund ved diabetes mellitus

A
  1. Polydipsi (overdreven tørst)
    1. Polyuri (inkl. natlig sengevædning)
    2. Vægttab
    3. Hos piger: vaginal candida-infektion (pga glykosuri)
    4. Glukosuri
    5. Keronuri

Mistanke om DM kræver akut indlæggelse, obs ketoacidose.

152
Q

Angiv symptomer og fund ved diabetisk ketoacidose

A
  1. Kussmaul-respiration : barn trækker vejret dybt og hurtigt for at udlufte CO2
    1. MAVESMERTER
    2. Opkastninger*
    3. Foetor acetoni ex ore: lugt af ketonstoffer
    4. Hypovolæmisk shock
    5. Sløvhed
    6. Koma

*Dehydreringen er hyperosmolær pga. højt plasmaglukose, hvilket forårsager intracellulær dehydrering og øger det ekstracellulære volumen, hvorfor hverken hudturgor, diureser eller blodtryk kan anvendes til at vurdere dehydreringsgraden.

153
Q

Angiv udredning af diabetes mellitus

A 
Type 1 DM
1. Tilfældigt målt forhøjet glukose (>11,1 mmol/l)
2. Glukosuri
3. Ketonuri
Hos barn med klassiske symptomer

Type 2 DM/genetiske årsager

  1. Fasteblodsukker på >7,0 mmol/l
  2. Glykeret Hb >6.5% (48 mmol/l)
  3. Og/eller patologisk glukosebelastning
154
Q

Angiv udredning af diabetisk ketoacidose

A
  1. Blodglukose (>11,1 mmol/l)
    1. Syre-base-status(metabolisk acidose)
    2. Kreatinin, karbamid og elektrolytter(dehydrering)
    3. Venyler og urindyrkning (ketoacidose udløses ofte af infektion, find årsag)
    4. Blodketonstoffer(>3 mmol/l)
    5. Urinstix for glukose og ketoner
    6. EKG (obs T-taks-ændringer ved hypokaliæmi)
    7. Vægt
155
Q

Angiv behandlingsmål og behandling for type 1 diabetes mellitus

A
  1. Behandlingsmål: blodsukker 4-8 mmol/l => hyppige daglige målinger i dagbog (ved infektion eller dysregulering => ketonstoffer i blod og urin måles). HbA1c måles årligt => relateret til følgesygdomme
    1. Insulin
      a. Basal-bolus-terapi: langtidsvirkende insulin morgen og aften + hurtigtvirkende før måltider
      b. Insulinpumpe
  2. Diæt
156
Q

Angiv forhold, som påvirker insulindosering

A
  1. Sygdom/viral infektion: insulinbehov stiger
  2. Fysisk aktivitet: insulinebehov falder
  3. Pubertet og teenageår: insulinbehov stiger
157
Q

Angiv hvilke forhold, der kontrolleres årligt hos børn med diabetes mellitus

A
  1. Vækst og pubertetsudvikling
    1. Blodtryk
    2. Nyrepåvirkning (mikroalbuminuri)
    3. Øjne: retinopati eller katarakt
    4. Neuropati : fødder?
      Screening : cøliaki og thyroideasygdom.
158
Q

Angiv behandling af mild diabetisk ketoacidose (bikarbonat > 16 mmol/l)

A
  1. S.c. insulin
    1. P.o. væske
  2. P.o. kalium
159
Q

Angiv behandling af moderat til svær diabetisk ketoacidose (bikarbonat < 16 mmol/l)

A
  1. I.v. isotonisk NaCl (udskiftes med KNaG, når blodglukose er faldet til 12 mmol/l)
    1. I.v. insulin
  2. Kaliumsupplement
160
Q

Angiv symptomer og fund ved hypoglykæmi (plasma-glukose <2.5 mmol/l)

A
  1. Sult
  2. Svedtendens og tremor
  3. Takykardi
  4. Bleghed
  5. Svimmelhed og koncentrationsbesvær
  6. Kraftløshed
  7. Synsforstyrrelser
  8. Kramper
  9. Bevidstløshed
161
Q

Angiv behandling af hypoglykæmi

A
  1. P.o. Juice (barn ved bevidsthed), i.v. glukose (barn med bevidsthedspåvirkning), eller i.m. glukagon (svær hypoglykæmi / svært at etablere IV-adgang)
  2. Fast føde hurtigst muligt
162
Q

Angiv hvornår type 2 diabetes mellitus skal mistænkes hos børn

A
  1. Svært adipose børn
    1. Arvelig disposition
    2. Asiatiske børn
    3. Acanthosis nigricans (brune, vortelignende fortykkelse rpå hals/armhule)
  2. Tegn på PCOS
163
Q

Angiv hvornår arvelige stofskiftesygdomme skal mistænkes

A
  1. Familiær disposition
    1. Neonatal biokemisk screening
    2. Svært påvirket almentilstand i neonatalperioden / hos større barn
    3. Tab af færdigheder, udvikling af hepato/splenomegali
  2. Dysmorfe træk
164
Q

Angiv metoder til undersøge nyrefunktion hos børn

A

Metoder til at estimere nyrefunktion (GFR) hos børn

  1. Kreatinin
    1. Karbamid
    2. Cystatin c
    3. Crom-EDTA-clearence
    4. Kreatininclearence (sjældent små børn)

Radiologiske undersøgelser af nyrer og urinveje

1. UL 
2. Skintigrafi 
3. Renografi
4. Miktionscystouretrofgrafi
165
Q

Angiv risici ved dobbeltanlæg

A
  1. Vesikouretral refluks
    2. Hydronefrose
  2. Ektopisk indmuning af ureter i vagina (sviende inkontinens), uretra eller abnormt i blæren (ureterocele)
166
Q

Angiv årsager hhv. unilateral og bilateral hydronefrose

A

Skyldes afløbshingring ved

	1. Uteropelvine overgang (unilateral)
	2. Vesikouretrale overgang (unilateral) 3. Blærehalsen, posterior uretralklap (bilateral)
167
Q

Angiv symptomer og fund ved hhv. svære (prænatale) og milde tilfælde af posterior uretralklap

A

SVÆR:

	1. Nedsat nyrevækst og -funktion
	2. Nedsat fostervand 3. Risiko for udvikling af Potters sekvens (oligohydramnion, deformation af foster og lungehypoplasi)

MILD:

	1. UVI'er
	2. Dårlig trivsel 3. Dilateret blære / behandlingsrefraktær inkontinens
168
Q

Definer urinvejsinfektion

A
  1. Tilstedeværelse af signifikant bakteriuri (>10^5 bakterier per ml urin) OG
    1. de karakteristiske symptomer på UVI:
      a. Hyppige, svigende vandladninger ved cystitis acuta (= akut blærebetændelse)
      b. Feber, smerte og ømhed i flanken ved pyelonephritis acuta (= akut nyrebækkenbetændelse), evt. kvalme og opkastning

Asymptomatisk bakteriuri hos gravide skal behandles, fordi de reducerer risikoen for pyelonefritis. I alle andre tilfælde skal asymptomatisk bakteriuri ikke behandl

169
Q

Angiv symptomer på nedre urinvejsinfektioner

A

Nedre UVI

1. Alment upåvirket
2. Temperaur <38,5
3. Pollakisuri (>7 vandladninger per dag), dysuri
4. Urge, inkontinens / sekundær natlis sengevædning 5. Abdominalsmerter
170
Q

Angiv symptomer på øvre urinvejsinfektioner

A

Børn <1 år

1. Temperatur >38,5
2. AT: sløv, irritabel, ikterus
3. GI: gylpetendens, diaré, nedsat appetit, dårlig trivsel
4. Sepsis 5. Feberkamper (>6 måneder)
Børn >1 år
	1. Temp >38,5
	2. AT: sløv, nedsat appetit, opkastning, diaré
	3. Abdominal / flankesmerter
	4. Feberkramper 
Dysuri, pollakisuri og inkontinens

OBS da børn 1-2 år har uspecifikke symptomer, skal ved feber uden oplagt fokus altid undersøges urin

171
Q

Angiv udredning af UVI’er hos børn

A
  1. Urinopsamling
  2. U-stix
  3. Urindyrkning
172
Q

Angiv urinopsamling hos blebørn

A
  1. Opsamling når barnet pludselig tisser uden ble på
    2. Ultralydsvejledt suprapubisk blærepunktur(<1 år)
  2. Engangskateterisation (dog ikke på drenge pga. risiko for uretraltraume)
173
Q

Angiv indikation for urindyrkning

A

Alle urinvejsinfektioner pånær dem hos yngre ikke-gravide kvinder (dvs. komplicerede urinvejsinfektioner)

174
Q

Angiv den hyppigste ætiologi for UVI’er hos børn

A

E. coli

175
Q

Angiv indikation for henvisning af børn med urinvejsinfektion til pædiatrisk afdeling

A
  1. < 1,5 år
    1. Feber
      1. Førstegangs-urinvejsinfektion*

*Børn med førstegangs-urinvejsinfektion (nedre såvel som øvre) skal have foretaget ultralydsskanning af nyrer og urinveje for at udelukke strukturelle misdannelser (undtagen piger > 5 år med nedre urinvejsinfektion).

176
Q

Angiv behandling af UVI hos børn

A

Øvre UVI

1. Børn >1/2 år og god AT: pivmecillinam peroralt i 10 dage 
2. Børn <1/2 år og påvirket AT : ampicillin + gentamycin IV indtil feberfri i 2 døgn, herefter skigt til 10 dages peroralbehandling

Nedre UVI
1. Børn >1,5 år: pivmecillinam peroralt i 5-7 dage

Asymptomatisk bakteriuri hos børn => INGEN behandling

177
Q

Angiv opfølgning hos børn med UVI

A
  1. Alle førstegangs UVI’er (undtagen piger <5 år) => UL
  2. Febrile UVI’er OG alle <1,5 år * => scintigrafi eller renografi efter 6 -9 mdr.

*UVI hos børn <1 år OBS tilgrundlæggende medfødt urinvejsanomali

178
Q

Angiv forebyggelse af UVI hos børn

A
  1. Gode vandladningsvaner (regelmæssig, tid, stilling, væskeindtag)
    1. AB-profylakse (trimethoprim og nitrofurantion) ved
      a) Recidiverende UVI’er hos mindre børn
      b) Svær vesikouretral refluks med dilaterede urinveje
179
Q

Angiv risici ved svær vesikoureteral refluks

A
  1. Recidiverende UVI’er
    2. Arvævsdannelse (refluksnefropati)
  2. Kronisk nyreinsufficiens og hypertension i barndom
180
Q

Angiv årsager til vesikoureteral refluks

A

• Primær
1. Medfødt abnorm ureterindmunding i blære
• Sekundær
2. Blærelidelser (neuroplasisk blære, uretral obstruktion)
3. Langvarige vandladningsforstyrrelser
4. Efter UVI (midlertidig)

181
Q

Angiv indikation for behandling af vesikoureteral refluks

A
  1. Recidiverende øvre UVI’er trods profylaktisk AB
    2. Faldende funktionsandel på scintigrafi/renografi
  2. Persisterende flankesmerter under vandladning
182
Q

Angiv årsager til daginkontinens

A
  1. Medfødte/arvelige sygdomme
    i. Neurogen blære (f.eks. cerebral parese)
    ii. Strukturelle abnormiteter (f.eks. ektopisk ureter, posterior uretralklap)
    2. Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
    3. Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
    i. Urinvejsinfektionskal udelukkes
    4. Vaskulære sygdomme
    5. Benigne/maligne sygdomme
    6. Sygdomme af blandet/ukendt genese
    i. Obstipationskal udelukkes
    ii. Blæresfinkterdysfunktion
    a) Overaktiv blære(hyppigst)
    b) Dysfunktionel vandladning (obs obstipation)
    c) Underaktiv blære
    Vaginal refluks
183
Q

Angiv symptomer ved overaktiv blære

A
  1. Pollakisuri (>7 vandladninger dagligt)
    2. Urge (pludselig, uimodståellig vadladninstrang)
    Inkontinens
184
Q

Angiv udredning af inkontinente børn

A

Anamnese

	1. Afføringsmønster
	2. Vandladningssymptomer 
	3. Recidiverende UVI'er
	4. Udviklingsmilepæle obs neurogen blære

Objektiv US

	1. Abdomen (fæcesknolde, blæredistension obs obstipation + neurogen blære)
	2. Ryg (hårvækst, pigmentforandringer - obs neurogen blære pga spina bifida oculta)
	3. UE (gangfunktion, tonus, reflekser - obs neurogen blære)
	4. Genitalia (misdannelser)

Paraklinisk

	1. U-stix (ved mistanke om UVI)
	2. Væske-vandladningsskema
	3. Uroflowundersøgelse (ml/s) + residualurinundersøgelse 
	4. Yderligere US (v. mistanke om strukturelle defekter eller neurogen blære)
		i. UL
		ii. MCU
		iii. Invasiv urodynamisk undersøgelse
		iv. Cystouretroskopi
		v. Rgt og/eller MR columna limbli
185
Q

Angiv behandling af blæredysfunktion

A

a) Blærerehabilitering (toiletbesøg hver tredje time, afslappet og fremoverbøjet stilling med spredte ben, dobbelt voiding)
b) Parasympatolytika (hvis ikke effekt af a)

186
Q

Angiv organiske årsager til enuresis nocturna

A
  1. Urinvejsinfektion
    2. Obstipation
    3. Diabetes mellitus (polyuri)
    4. Kronisk nyreinsufficiens (polyuri)
  2. Adenoide vegetatione
187
Q

Angiv årsager til sekundær inkontinens (debut efter 6 måneder kontinens)

A
  1. UVI
    2. Polyuri pga (DM, DI eller nyrepåvirkning)
  2. Følelsesmæssigt stress
188
Q

Angiv kliniske tegn på dehydrering

A
  1. Nedsat hudturgor (men først afficieret meget sent hos børn)
    1. Tørre slimhinder
    2. Hallonering
    3. Takykardi
    4. Øget kapillærrespons (>2 sek)
    5. Træt
    6. Tørstig
    7. Urolig
    8. Takypnøisk (kompensatorisk)
    9. Svage perifere pulse
      Nedsat tåreproduktion (græder de med tårer?)
189
Q

Angiv behandling af dehydrering

A
  1. Mild og moderat (<2 eller 3-5 fund): peroral glukose-elektrolyt-rehydrering
  2. Svær og shock( >6 fund): IV NaCl
190
Q

Angiv benigne og patologiske årsager til proteinuri

A 
Benigne årsager
	1. Forekommer forbigående ved
		a) Febrile episoder
		b) Fysisk aktivitet
		c) Dehydrering
		d) Kulde, kramper, 2. stress.  
Ortostatisk proteinuri

Patologiske

1. Glomerulære abnormiteter
	a) Minimal change nefrotisk syndrom
	b) Glomerulonefritis fx postinfektiøst
	c) Familiær glumerulopati
2. Tubulær dysfunktion  3. Hypertension
191
Q

Angiv definition på neurotisk syndrom

A
  1. Kraftig proteinuri (3,5 g/døgn eller mere ELLER protein-kreatinin ratio>200)
    2. Hypoalbuminæmi (mindre end 25 g/l)
  2. Perifere ødemer.

Ofte hyperlipidæmi. OBS nyrehistologi giver endelig diagnose

192
Q

Angiv ætiologi til neurotisk syndrom

A
  1. Primær nyresygdom (90% af børn <10 år og >50 % af børn >10 år=> minimal change sygdom)
    2. Sekundært til systemsygdom (diabetisk nefropati, SHS, SLE, amyloidose)
    3. Medikamentel/toksisk påvirkning
    Paraneoplastisk glomerulopati
193
Q

Angiv sygehistorien ved nefrotisk syndrom

A
  1. Hævelse omkring øjnene og i benene + vægtøgning (evt. ascites og pleuraansamlinger)
    2. Træthed, kvalme og manglende appetit (men AT kan være god)
    3. Hos småbørn: ofte vægtøgning og hævelse omkring øjnene, som får forældre til at søge læge
  2. Skummende urin (proteinuri)
194
Q

Angiv udredning ved nefrotisk syndrom

A
  1. U-stix (protein og hb)
    2. Albumin/kreatinin ratio i spoturin
    3. BP: hæmatologi, elektrolytter, nyrefunktio, albumin, leverprøver, lipid, glukose, CRP, evt TSH
    Udeluk hjerte- eller leverlidelse, myxødem
195
Q

Angiv behandling af nefrotisk syndrom

A

Minimal change-nefrotisk syndrom: perorale glukokortikoider

196
Q

Angiv komplikationer til nefrotisk syndrom

A
  1. Hypovolæmi
    2. Infektion
  2. Trombose
197
Q

Angiv prognosen ved nefrotisk syndrom

A

○ 1/3: ingen recidiv efter behandlingsophør
○ 1/3: sjældne tilbagefald
○ 1/3: hyppige tilbagefald (“steroidafhængighed”)

198
Q

Definér hæmaturi

A

> 5 erytrocytter per synsfelt. (obs u-stix skal bekræfts med mikroskopi)

a) Mikroskopisk hæmaturi (> +1 urinstix) : fx efter feber, fysisk anstrengelse  b) Makroskopisk hæmaturi : synlig, altid patologisk, altid udredes
199
Q

Angiv årsager til hæmaturi

A
  • Medfødte/arvelige sygdomme
  • Traume
    a) På genitalia, urinveje eller nyre
  • Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
    b) Urinvejsinfektion
    c) Akut eller kronisk glomerulonefritis (IgA- og poststreptokok glomerulonefritis, Schönlein-Henochs purpura)
  • Vaskulære sygdomme
  • Benigne/maligne sygdomme
    d) Tumor (Wilms tumor)
    Sygdomme af blandet/ukendt genese
    e) Nyresten
    f) Koagulationsforstyrrelser
    g) Svær hæmolyse
200
Q

Angiv udredning ved hæmaturi

A
  1. U-stix og dyrkning
    2. Urinmikroskopi
    3. Spoturin: protein/kreatinin og kalcium/kreatinin-ratio
    4. BP: hæmatologi, koagulationscreening, elektrolytter, calcium, fosfat, albumin, komplement, CRP og SR
  2. UL
201
Q

Angiv årsag til akut glomerulonefritis

A
  1. IgA-glomerulonefritis: hæmaturi nogle uger efter øvre luftvejsinfektion / gastroenteritis.
    2. Poststreptokok glomerulonefritis: 3 uger efter tonsillitis eller impetigo med streptokokker.
    3. Vaskulitsygdomme (Schölein-Henochs purpura: palpabel purpura, atritis og abdominalsmerter)
202
Q

Angiv symptomer og fund ved akut glomerulonefritis

A
  1. Hæmaturi
    2. Proteinuri
    3. Oliguri
    4. Ødemer (især periorbitalt)
  2. Hypertension
203
Q

Angiv behandling ved akut glomerulonefritis

A
  1. Væske- og elektrolytbehandling
    2. Diuretika
    Monitorering af nyrefunktionen
204
Q

Angiv definition og årsager til akut nyreinsufficiens hos børn efter lokalisation

A

→ Definition: pludselig opstået, potentielt reversibel, nedsættelse af nyrefunktionen.
→ Årsager til akut nyreinsufficiens hos børn efter lokalisation
1. Prærenal (hyppigst): Hypovolæmi
2. Renal: Hæmolytisk Uræmisk Syndrom (HUS) eller Akut TubuloInterstitiel Nefritis (ATIN)
3. Postrenal: Nyre- eller urinvejsobstruktion

205
Q

Angiv definition på

Hæmolytisk Uræmisk Syndrom (HUS)

A
  1. Akut nyreinsufficiens
    1. Hæmolytisk anæmi
  2. Trombocytopeni
206
Q

Angiv den kliniske manifestation af HUS

A
  1. Nedsat/ophørt diurese, ødemer, hæmaturi, proteinuri
    1. Påvirket AT, træthed
  2. Petekkier
207
Q

Angiv behandling af HUS

A

Symptomatisk

1. Overvågning af væskebalancen (evt. rehydrering)
2. Blodtransfusion ved anæmi 3. Elektrolytkorrigering og tidlig dialyse om nødvendig.
208
Q

Angiv de diagnostiske kriterier ved Schönlein-Henochs purpura

A
  1. Hududslæt (obligat): palpabel purpur på nates og deklivt på UE. Symmetrisk
    1. Ledsmerter og hævelse af ankler/knæled
    2. Abdominalsmerter: kolikagtige
    3. Nyrepåvirkning: hæmaturi, proteinuri (i løbet af de førstre tre måneder)
    4. Karakteristisk histologi (IgA-lejring)
      Mindst ét af 2-5 (evt. feber og ødemer)
209
Q

Angiv behandling og prognose ved Schönlein-Henochs purpura

A
  1. Paracetamol og NSAID (ledsmerter)
  2. Evt prednisolon (abdominalsmerter)

Prognose
→ God, selvlimiterende inden for 4 uger
→ <5% vedvarende nyrepåvirkning

Kontrol af BT, vægt og urin indtil disse er normaliserede. Herefter afsluttes

210
Q

Angiv årsager til gråd hos børn

A
  1. Infektion (AOM, UVI, meningitis)
  2. Fysiologisk gråd (sult, luft i maven, lort i bleen)
  3. Kolik
  4. Infantile spasmer
  5. Mælkeallergi
  6. Cøliaki
  7. Obstipation
  8. Indeklemt brok
  9. Tarminvagination
  10. Omsorgssvigt
  11. Torsio testis
  12. Udslæt i bleområdet
  13. Udbrud af tænder
  14. Afspejling af det psykiske miljø i hjemmet (stressede, overbekymrede, angste eller irritable forældre)
  15. Fysisk mishandling
211
Q

Definer kolik

A

Intermitterende gråd af > 3 timers varighed dagligt i >3 dage om uge hos ellers raske børn < 3 måneder

212
Q

Angiv årsager til akutte abdominalsmerter hos 0-2 årige

A
  1. Hirschsprungs sygdom
  2. Gastroenteritis
  3. Andre infektioner (urinvejsinfektion, meningitis)
  4. Tarminvagination
  5. Volvolus
  6. Indeklemt brok
  7. Torsio testis
213
Q

Angiv årsager til akutte abdominalsmerter hos 2-11 årige

A
  1. Gastroenteritis
  2. Andre infektioner (UVI, tonsilitis, AOM, pneumoni)
  3. Appendicitis
  4. Henoch-Schönleins purpura
  5. Diabetisk ketoacidose
  6. Forstoppelse
  7. Colon iritable
214
Q

Angiv årsager til akutte abdominalsmerter hos 12-18 årige

A
  1. Gastroenteritis
  2. Appendicitis
  3. IBD
  4. Diabetisk ketocidose
  5. Gynækologiske årsager (dysmenore, abort, ektopisk graviditet, ovarietorsion)
  6. Torsio testis
  7. Forstoppelse
215
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved appendicitis

A
  1. Periumbilikale/epigastrielle smerter, der vandrer mod McBurneys punkt*, idet betændelsen går fra udelukkende at involvere appendix til også at involvere peritoneum parietale, der er rigt innerveret. Hoste, gang eller hop kan fremprovokere smerter i tilfælde af bughindebetændelse.
    2. Feber
    3. Kvalme og opkastning

*McBurneys punkt findes på overgangen mellem den laterale 1/3 og den mediale 2/3 af spinoumbilicallinjen, som trækkes mellem spina iliaca ant.

216
Q

Angiv atypiske lejringer af blindtarmen

A
  1. Retrocøkal
    2. Pelvisk
    Under graviditeten: nær crista iliaca eller galdeblæren
217
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved tarminvagination

A
  1. Intermitterende abdominalsmerter (kolikaftige, få minutters varighed. Symptomfrie intervaller på 10-15 min med god AT)
    1. Opkastninger
    2. Palpapel udfyldning i højre side af abdomen
  2. Ildelugtende, blodig ribsgelé-afføring (afstødt slimhinde)
218
Q

Angiv udredning af tarminvagination

A
  1. Ultralydsundersøgelse
    1. Røntgenundersøgelse
  2. Colonindhældning
219
Q

Angiv behandling af tarminvagination

A
  1. Væske og elektrolytter
    1. Colonindhældning(kan rette invainationen ud)
  2. Kirurgi (ved peritonitis eller shock)
220
Q

Angi symptomer og kliniske fund ved volvolus

A
  1. Opkastninger (galdefarvede)
    1. Abdominalsmerter
  2. Blodig diaré

Hyperakut OP-indikation

221
Q

Angiv årsager til recidiverende abdominalsmerter hos børn

A
  1. Ulcus
  2. Gastritis
  3. Colon irritable
  4. Abdominal migræne
222
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved ulcus ventrikuli et duodeni

A
  1. Brændende smerte i epigastriet (dyspepsi), evt. natligt
    1. Tidlig mæthedsfornemmelse
  2. Evt. spiselindring
223
Q

Symptomer og kliniske fund ved colon irritabile

A
  1. Mavekramper, som forværres før og bedre efter defækation
    1. Vekslende afføring, evt. slimtilblandet
    2. Oppustethed
  2. Fornemmelse af inkomplet tømning af tarmen
224
Q

Symptomer og kliniske fund ved abdominal migræne

A
  1. Akutte mavesmerter > 1 time

2. Kvalme og opkastning

225
Q

Angiv årsager til blodig afføring hos børn

A
  1. Analfissurer
    1. Bakteriel gastroenteritis
    2. Colitis ulcerosa
    3. Tarminvagination (ildelugtende og ribsgelé-agtig)
  2. Volvulus
226
Q

Angiv symptomer og fund ved galdevejsatrsi

A
  1. Dårlig trivsel (obs normalvægtige ved fødsel)
    2. Ikterus (konjugeret hyperbilirubinæmi)
    3. Kitfarvet afføring
    4. Mørk urin
  2. Splenomegali
227
Q

Angiv udredning af galdevejsatresi

A
  1. BP (kan ikke differentiere fra andre leverlidelser)
    2. UL (kan være normal)
    3. Galdevejsskintigrafi (HIDA-scanning)
  2. Choliangiografi
228
Q

Angiv behandling af galdevejsatresi

A

Kirurgisk (helst inden for de første 2 levemåneder)

229
Q

Angiv årsager til neonatal hepatitis

A
  1. Infektion (kongenit CMV, UVI, sepsis)
    2. Arvelige stofskiftesygdomme (a1-antitrypsinmangel, metabolske)
    3. Cystisk fibrose
  2. Kongenit galdesyntesedefekt
230
Q

Angiv symptomer og fund ved neonatal hepatisi

A
  1. Lav FV
    2. Hepatosplenomegali
  2. Prolongeret ikterus
231
Q

Angiv håndtering af HBV i graviditeten og hvorfor dette er vigtigt.

A
  1. Alle gravide screenes for HbsAg => tilbud om behandling
  2. Vaccination af børn af mødre med kronisk infektion (ved fødsel og senere).

Infektion kan forårsage kronisk HBV-leversygdom, som kan progrediere til cirrose og hepatocellulært karcinom

232
Q

Angiv hvad galdefarvede opkastninger indicerer og hvordan dette skal håndteres.

A

Mistanke om tyndtarmsobstruktion.

=> AKUT udredning.

233
Q

Angiv årsager til sen mekoniumafgang (>48 timer)

A
  1. Mb. Hirschprung

2. Cystisk fibrose

234
Q

Angiv hvornår Mb. Hirchprung skal mistænkes

A
  1. Nyfødte med forsinket mekoniumafgang (>48 timer)
    2. Nyfødte med tegn på tamobstruktion : abdominal distension, galdefarvede opkastninger
    3. Nyfødte med svær livstruende enterokolitis (sjældent)
    4. Børn <1 år som ammes og er svært obstiperede
  2. Småbørn med svær kronisk behandlingsresistent obstipation
235
Q

Angiv hvordan diagnosen Mb. Hirschprung stilles og behandlingen af denne tilstand

A
  1. Rektalbiopsi

2. Kirurgisk rejektion

236
Q

Angiv kliniske fund ved Mb. Crohn

A
  1. Abdominalsmerter
    2. Intermitterende diarré
    3. Vægttab
    4. Feber, træthed
    5. Analfistler og -fissurer samt marisklignende tags (=Crohn tags)
    6. Stenoser
    7. Abscesser
  2. Udfyldning i højre fossa iliaca

OBS: kan debutere med nedsat
højdevækst og forsinket pubertet

237
Q

Angiv ekstraintestinale manifestationer ved IBD

A
  1. Led: Artralgier og spondylartrit
    1. Hud: Erythema nodosum (røde plamager i huden, typisk på underbenets forside) og pyoderma gangrænosum (ulcerende hudsygdom)
    2. Øjne: Episcleritis og iridocyclitis
    3. Lever: Primær skleroserende kolangit og hepatitis
  2. Mund: Aftøs stomatit (blister i munden)
238
Q

Angiv udredning af IBD

A
  1. CRP
    2. F-calprotectin
  2. Endoskopi
239
Q

Angiv behandling af Mb. Corhn

A
  1. Glukokortikoid
    2. Azathioprin
    3. TNF-alfa-hæmmere (f.eks. infliximab)svære tilfælde
  2. Kirurgisk fjernelse af fistler, abcesser og stenoser

OBS: ved væksthæmning => ekstra
energitilførsel (sondeernæring)

240
Q

Angiv kliniske fund ved Colitis ulcerosa

A
  1. Blodig diarré og anæmi
    2. Abdominalsmerter (især i venstre fossa iliaca, kolikagtige)
    3. Feber
    4. Vægttab
  2. Smertefuld afføringstrang
241
Q

Angiv behandling af Colitis ulcerosa

A
  1. Mesalazin som lokalbehandling i rektum eller peropralt
    2. Glukokortikoid lokalt eller systemisk
    3. TNF-alfa-hæmmere (f.eks. infliximab)
    4. Proktocolektomi med ileostomi og sidenhen ileo-anal anastomose (J-pouch)
242
Q

Angiv en komplikation til colitis ulcerosa

A

Toksisk megacolon (dilatation af colon, der kan føre til perforation). Objektivt ses udspilet/opdrevet abdomen. Bekræftes vha. røntgen eller CT, hvorefter der opereres akut.

243
Q

Angiv årsager til gylp/opkast hos 0-1 årige

A
  1. Gastroøsofagal refluks
  2. For storemåltider
  3. Infektion (gastroenteritis, kighoste eller andre luftvejsinfektioner, UVI, meningitis)
  4. Fødevareallergi
  5. Pylorusstenose
  6. Tyndtarmsobstruktion (atresi, invagination, malrotation med volvolus, mekoniumileus)
244
Q

Angiv årsager til gylp/opkast hos 1-5 årige

A
  1. Gastroenteritis
  2. Infektion (luftveje, UVI)
  3. Appendicitis
  4. Tarmobstruktion (invagination, malrotation, adhærencer, fremmedlegemer)
  5. Forhøjet intrakranielt tryk
  6. Diabetisk ketoacidose
  7. Cøliaki
  8. Torsio testis
245
Q

Angiv årsager til gylp/opkast hos børn > 5 år

A
  1. Gastroenteritis
  2. Infektion (pyelonefritis, sepsis, mengitis)
  3. Ulcus ventriculi
  4. Appendicitis
  5. Forhøjet ICP
  6. Cøliaki
  7. Diabetsk ketoacidose
  8. Alkohol, stoffer, medicin
246
Q

Angiv advarselssymptomer og tegn ved opkast

A
  1. Galdefarvet opkast (tarmobstruktion)
    2. Blodig opkast (øsofagitis, ulcus, blødning, MW)
    3. Eksplosive opkastninger hos 2-7 uger gamle (pylorusstenose)
    4. Opkastning efter kraftig hosteanfald (kighoste)
    5. Spændt abdomen (kirurgisk)
    6. Hepatosplenomegali
    7. Blodig afføring (invagination, bakteriel gastroenteritis)
    8. Høj feber (meningitis, sepsis, UVI)
    9. Dehydrering eller shock (gastroenteritis, infektion, diabetisk ketoacidose, kirurgisk)
    10. Spændt fontanelle eller kramper (forhøjet ICP)
  2. Suboptimal vægtstigning (kroniske GI-sygdomme)
247
Q

Angiv komplikationer til gastro-øsofageal refluks (der kræver udredning og behandling)

A
  1. Spædbørn (< 1 år): Manglende vægtstigning, gylpen ledsaget af smerte/blod, hvæsen/recidiverende pneumonier
    1. Småbørn (1-2 år): Smerter
  2. Skolebørn (6-11 år): Sure opstød og halsbrand
248
Q

Angiv udredning af gastro-øsofageal refluks

A
  1. 24-timers pH-måling
    1. Gastroskopi
    2. Udredning for komælksallergi
  2. Røntgenundersøgelse
249
Q

Angiv behandling af gastro-øsofageal refluks

A
  1. Delvist opret stilling efter måltider
    1. Modermælkserstatning tilsat fortykkelsesmiddel
    2. Protonpumpehæmmer
    3. Fundoplikation (laparoskopisk operation, hvor fundus svøbes rundt om den intraabdominale del af øsofagus)
250
Q

Angiv symptomer og fund ved pylorusstenose

A
  1. Eksplosive opkastninger i første par timer efter diegivning
    2. Konstant sult
    3. Dårlig trivsel
    4. Dehydrering
    5. Synlig ventrikelperistaltik
    6. Palpabel hypertrofisk pylorus, der føles som en oliven under højre ribbensbue eller i epigastriet. Palperes lettest ifm. amning med babyens hofter flekteret.
  2. Metabolisk hypokloræmisk alkalose (pga. opkastning af mavesyre) og hypokaliæmi (tab fra nyrerne)
251
Q

Angiv udredning ved pylorusstenose

A
  1. UL

2. Rgt m. kontrast

252
Q

Angiv behandling af pylorusstenose

A
  1. Væske og elektrolytter

2. Pyloromyotomi (gennemskæring af pylorusmusklen)

253
Q

Angiv årsager til akut diare hos børn

A
  1. Gastroenteritis (rotavirus)
  2. Allergi
  3. AB-behandling
254
Q

Angiv årsager til kronisk diare hos børn

A
  1. Giardia lamblia-infektion (ildelugtende)
  2. Toddlers diaré (1-3 år ufordøjede fødepartikler i afføringen)
  3. Laktoseintolerans (ofte forbigående efter gastroenteritis)
  4. Komælksallergi(1. leveår)
  5. Cøliaki
  6. Colon irritable
  7. Cystisk fibrose
  8. IBD
  9. Postinfektiøst
  10. Medicin
255
Q

Angiv symptomer og fund ved cøliaki

A
  1. Debut: 8-24 måneders alderen
    1. Diaré (voluminøs)
    2. Dårlig trivsel og/eller lav højdevækst
    3. Udspilet abdomen
    4. Affladede nates pga. muskelatrofi
256
Q

Angiv udredning af cøliaki

A
  1. Forhøjede antistoffer mod vævtransglutaminase
    1. Vævstypebestemmelse (HLA DQ2 eller -DQ8)
  2. Tyndtarmsbiopsi (villusatrofi)
257
Q

Angiv behandling af cøliaki

A

Livslang glutenfri diæt. I begyndelsen evt. også laktosefri kost

258
Q

Angiv differentialdiagnoser til halten hos børn

A
  1. Hoftedysplasi
  2. Traume
  3. Septisk artritis
  4. Osteomyelitis
  5. Coxitis simplex (2-8 årige)
  6. Juvenil idiopatisk artitis
  7. Calvé-Legg-Perthes’ sygdom (5-10-årige)
  8. Epiphysiolysis capitis femoris (10-15-årige, ofte overvægtige)
259
Q

Angiv udredning af halten hos børn

A
  1. Røntgen
  2. Ultralydsskanning (+ ledpunktur ved mistanke om septisk artritis)
  3. Skintigrafi
260
Q

Definer arthritis

A

Ledhævelse og/eller en kombination af smerter og bevægeindskrænkning

261
Q

Angiv differentialdiagnoser ved artritis hos børn

A

A: Aseptisk knoglenekrose (Calve-Legg-Perthes’ sygdom, Osgood-Schlatters sygdom, epifysiolyse)
R: Reaktiv artritis (coxitis simplex)
T: Traume
H: Hæmatologi (leukæmi, hæmofili, hæmoglobinopati)
R: Rakitis
I: Infektion (septisk artritis, osteomyelitis, borrelia, tuberkulose)
T: Tumor (neuroblastom, knogletumor, lymfom)
I: Inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa, Crohns sygdom)
S: Systemisk reumatologisk sygdom (juvenil idiopatisk artritis, Schönlein-Henochs purpura, SLE)

262
Q

Definer reaktiv artritis

A

Forbigående ledhævelse efter en infektion (ofte i øvre luftveje)

263
Q

Angiv symptomer og fund ved coxitis simplex

A
  1. Halten
    1. Hoftesmerter med udstråling til knæ
    2. Nedsagt bevægelighed

God AT: Let feber, CRP og leukocytter normale/let forhøjet

264
Q

Definer juvenil idiopatisk artritis

A

Artritis i > 6 uger hos børn < 16 år, hvor andre årsager til artritis er udelukket.

265
Q

Angiv symptomer og fund ved juvenil idiopatisk artritis

A
  1. Ledstivhed og -smerter om morgenen
    1. Hududslæt
    2. Evt. springende feber og anæmi (systemisk type)
  2. Antinukleære antistoffer (ANA) og forhøjet ferritin
266
Q

Angiv behandling af juvenil idiopatisk artritis

A
  1. NSAID
    1. Glukokortikoid intraartikulært(et eller to led)
    2. Methotrexat(flere led)
  2. TNF-alfa-hæmmere (manglende effekt)
267
Q

Angiv komplikationer til juvenil idiopatisk artritis

A
  1. Kronisk anterior uveitis: katarakt og varig synsnedsættelse
    1. Kæbeledsartritis
  2. Makrofagaktiverende syndrom: livstruende
268
Q

Angiv differentialdiagnoser ved systemisk JIA

A
  1. Infektion (sepsis, endocarditis, malaria)
    1. Kawasakis sygdom
    2. Febris rheumatica
    3. Malign sygdom (leukæmi, neuroblastom)
  2. Bindevævssygdom (SLE)
269
Q

Angiv prognose ved juvenil idiopatisk artritis

A
  1. 80% af oligoartikulære er symptomfri efter 10 år

2. 30% fortsætter med at have sygdomsaktivitet i voksenalder

270
Q

Angiv symptomer, fund og håndtering af septisk artritis

A

Symptomer og kliniske fund

1. Påvirket almentilstand
2. Højfebril
3. Hvilesmerter
4. Ingen spontan bevægelse af leddet pga. smerter
5. Forhøjede leukocytter og CRP

Udredning:
Akut ledpunktur mhp. aspiration af ledvæske til mikroskopi og D+R

271
Q

Angiv diagnostiske kriterier for Kawasakis sygdom

A
  1. Fever > 5 days and at least four of the following:
    1. Conjunctival injection (bilateral without pus)
    2. Rash (red and polymorph, on the truncus)
    3. Adenopathy (cervical lymfeadenopathy)
    4. Strawberry tongue (and injected and fissured lips)
      Hands/feet edema and erythema (later desquamation
272
Q

Angiv komplikationer til Kawasakis sygdom

A

Koronararterieaneurismer

273
Q

Angiv behandling af Kawasakis sygdom

A
  1. Immunoglobulin IV

2. Acetylsalicylsyre

274
Q

Angiv hvornår primære immundefekter skal mistænkes

A
  1. Infektioner med usædvangligt forløb (alvorlig, langvarig)
    1. Redidiverende bakterielle infektioner
    2. Usædvanlige mikroorganismer (pseudomonas, vaccineret imod)
    3. Dårlig trivsel eller svær eksem
  2. Disposition til primær immundefekt og konsangvinitet
275
Q

Angiv differentialdiagnoser ved recidiverende bakterielle luftvejsinfektioner

A
  1. Immundefekter
    1. Cystisk fibrose
  2. Primær ciliedyskinesi
276
Q

Angiv årsager til anæmi hos børn

A
  1. Hæmolyse (fx talassæmi)
  2. Kronisk sygdom (fx JIA)
  3. Leukæmi
  4. Jernmangel (kost, cøliaki, Corhns sygdom)
  5. Blødning
277
Q

Angiv indikation for jerntilskud til børn

A
  1. Præmaturitet

2. Fødselsvægt < 2500 g

278
Q

Angiv hyppigheden af cancer hos børn fordelt på typer

A
  1. Årligt 200 nye fildælde

2. Leukæmier 30%, hjernetumorer 25%, lymfom 10%, neuroblastom 7%

279
Q

Angiv debutsymptomer hos børn med cancer

A

Almensymptomer

1. Træthed
2. Feber
3. Slap, bleg og irritabilitet
4. Nedsat appetit og vægttab 5. Forstørrede/voksende lymfeknude

• Specifikke symptomer

6. Knogle- og ledsmerter (halten hos mindre børn) eller unilaterale smerter/hævelse i bevægeapparatet
7. Hovedpine, kvalme og opkast specielt om morgenen
8. Udfyldning i abdomen
9. Recidiverende infektioner
10. Mavesmerter 11. Øjne: exoftalmus, hvis pupilrefleks
280
Q

Angiv malignitetssuspekte fund ved lymfeknudesvulst

A
  1. Størrelse > 2 cm og/eller voksende
    1. Placering på distalt halsen (supraklavikulært) eller bag SCM
    2. Udredning: UL >3 cm => henvises til fjernelse mhp. histologisk diagnostik
281
Q

Angiv parakliniske fund ved cancer

A
  1. Påvirkning af >1 cellelinje (Hb, trombocytter, neutrocyttal)
    1. LDH og urat forhøjet
    2. SR >100 og lav CRP
      Perifert udstryg med blaster
282
Q

Angiv overordnede principper for behandling af cancer hos børn

A
  1. Kemoterapi (kurativ, præ- eller postoperativt), obs bivirkninger (knoglemarvssuppresion, immunsuppresion og GI-bivirkniger)
  2. Stråling (begrænset brug, da større risiko for senfølger). Ved utilstrækkelig effekt af kemo, recidivrisko eller restsygdom
  3. Kirurgi, efter kemo. Hjernetumorer: primært.
283
Q

Definer akut lymfoblastær leukæmi (ALL)

A

Tilstand med >25 % lymfoblaster i knoglemarv

udgør 85 % af alle leukæmier blandt børn

284
Q

Angiv diagnostiske kriterier for ALL

A
  1. Typisk sygdomsbillede med anæmi, blødnings- og infektionstendens
  2. Cytopeni eller pancytopeni, blaster i det perifere blod og et højt antal blaster i knoglemarven
285
Q

Angiv symptomer og objektive fund ved ALL

A
  1. Almen utilpas
    2. Bleghed og træthed pga. anæmi
    3. Infektioner pga. neutropeni
    4. Blødningstendens pga. trombocytopeni
    5. Knoglesmerter(pga. knoglemarvsinfiltration)
    6. Hepatosplenomegali
  2. Hævede lymfeknuder > 2 cm
286
Q

Angiv parakliniske fund ved ALL

A
  1. Påvirkning af >1 cellelinje
    2. Forhøjet LDH og urat
    3. Maligne blaster i perifert blodudstryg*
    4. Knoglemarvsundersøgelse (biopsi, aspirat) m. >25% blaster i knoglemarven
    * OBS: normalt perifert udstryg udelukker ikke leukæmi
287
Q

Angiv behandling ved ALL

A
  1. Kemoterapi (inkl. Intratekal)

2. Glukokortikoid

288
Q

Angiv den kliniske præsentation af lymfomer

A
  1. Hævede lymfeknuder (cervikalt, supraklavikulært)
    2. Mediastinal/abdominal udfyldning (respirationsbesvær, smerter, ascites)
    3. B-symptomer (nattesved, vægttab og feber)
  2. Knoglemarvsinvolvering (træthed, bleghed, feber og blødninger) kun NHL
289
Q

Angiv hvordan der diagnostisk skelnes mellem ALL og NHL

A

Hvis knoglemarven indeholder <25% blaster: non-Hodgkins lymfom
Hvis knoglemarven indeholder >25% blaster: ALL.

290
Q

Angiv udredning af lymfomer

A
  1. UL og biopsi fra lymfeknude (histologi)

2. Knoglemarvsundersøgelse

291
Q

Angiv behandling af lymfomer

A
  1. Kemoterapi

2. Stamcelletransplantation (Hodgkins

292
Q

Angiv, hvad der forstås ved en knoglemarvsundersøgelse

A

Knoglemarvsbiopsi og -aspiration som bruges til:

  1. Histo- og cytopatologisk US
  2. Immunfænotypisk US
  3. Cytogenetisk US
  4. Molekylærbiologisk US.
293
Q

Angiv symptomer og fund ved neuroblastom

A
  1. Udfyldning i abdomen (mavesmerter), thorax, pelvis eller hals
    2. Tværsnitssyndrom
    3. Horners syndrom (miosis, ptose og anhidrose)
    4. Bensmerter
    5. Træthed, blødning og infektioner
    6. Brillehæmatom
  2. Svedture, vandig diaré og forhøjet BT
294
Q

Angiv udredning af neuroblastom

A
  1. Forhøjede katekolominer i urinen
    2. Biopsi
    3. Knoglemarvsundersøgelse
  2. Knogleskintigrafi (obs spredning)
295
Q

Angiv behandling af neuroblastom

A
  1. Lokaliseret sygdom (uden n-myc-onkogen): kirurgisk

2. Dissimeret sygdom (og/eller med n-myc-onkogen): kemoterpi, stamcelletransplatation og lokal stråling.

296
Q

Angiv debutsymptom ved Wilms’ tumor (nefroblastom)

A

Asymptomatisk abdominal udfyldning

297
Q

Angiv behandling af Wilms’ tumor

A
  1. Kemoterapi (tumorreduktion)
    2. Kirurgisk resektion
    3. Evt. postoperativ stråling/kemo.
298
Q

Angiv klinisk præsentation ved bløddelssarkomer

A
  1. Hoved-hals: eksoftalmus, blodigt nasalsekret, tale- og synkebesvær, facialisparese, hørenedsættelse
    2. Urogenitalområde: urinvejsobstruktion, tumor i skrotum, blodigt vaginalt udflåd
  2. Ekstremiteter: smerter, knude der vokser
299
Q

Angiv de hyppigste knoglesarkomer

A
  • Osteosarkom: børn >10 år, lange rørknogler

- Ewings sarkom : børn <10 år, aksiale skelet i thorax og pelvis

300
Q

Angiv symptomer og fund ved knoglesarkom

A
  1. Knoglesmerter (persisterende, lokaliserede og ensidige)

2. Knoglesvulst (voksende)

301
Q

Angiv kliniske fund ved retinoblastom

A
  1. Hvid pupilrefleks
  2. Skelen
  3. Nedsat syn
302
Q

Angiv senfølger hos voksne, der er helbredt fra cancer i barndommen

A
  1. Specifik organdysfunktion (nyre, knogle)
  2. Vækst/endokrine problemer (væksthæmning)
  3. Infertilitet
  4. Neuropsykologiske problemer (pareser, epilepsi, koncentrationsbesvær, indlærinsvanskeligheder)
  5. Sekundær malign sygdom
  6. Sociale/akademiske problemer
303
Q

Angiv debutsymptomer ved medfødt hjertesygdom

A
  1. Prænatal diagnostik (misdannelsescanning)
    1. Cyanose (synlige, saturationscreening, intermitterende)
    2. Hjerteinsufficiens og evt. shock
  2. Hjertemislyd
304
Q

Angiv årsager til cyanose

A
  1. Medfødt hjertelidelse
    1. Persisterende pumonal hypertension (medfører højre-venstre shunt gennem FO)
    2. Lungesygdom (ekoniumaspiration, respiratorisk distress-syndrom)
    3. Sepsis (GBS)
    4. Arvelige stoftskiftesygdomme
    5. Cerebral depression
  2. Polycytæmi (fx maternel DM)
305
Q

Angiv udredning af cyanose

A
  1. Barnet gives 100% ilt i 10 min (CPAP/næsekateter)
    1. PaO2 måles på højre arm
      a. >20 kPa: ikke cyanotisk hjertesygdom
      b. <15 kPa: cyanotisk hjertesygdom (hvis persisterende pulmonal hypertension udelukket
  2. Bekræftes ved EKKO
306
Q

Angiv medfødte hjertemisdannelser, der kan give cyanose

A
  1. Steno-Fallots tetralogi
    1. Transpositio vasorium
  2. Pulmonal atresi
307
Q

Angiv medfødte hjertemisdannelser, der kan give takypnø (hjerteinsufficiens) => ACYANOTISKE

A
  1. Ventrikelseptumdefekt (VSD)
    1. Atrieseptumdefekt (ASD)
    2. Ductus arteriosus persistens (DAP)
    3. Coarctatio aorta
308
Q

Angiv medfødte hjertemisdannelser, der kan give både takypnø og cyanose

A
  1. Atrioventrikulær septumdefekt (AVSD) [associeret med Downs syndrom]
309
Q

Angiv behandling af nyfødte med svær cyanose

A

Prostaglandininfusion, idet du mistænker ductusafhængigt lunge- eller systemkredsløb. Prostaglandin genåbner ductus arteriosus (lukker normalt inden for få dage efter fødslen).

310
Q

Angiv årsager til hjerteinsufficiens hos nyfødte

A 
Udløbshindring til det systemiske kredsløb (ductusafhængigt systemkredsløb)
1. Hypoplastisk venstre hjertesygdom
2. Aortastenose
3. Coarctatio aortae
Afbrudt aortabue
311
Q

Angiv årsager til hjerteinsufficiens hos børn <1 år

A

Venstre-højre shunt

  1. Ventrikelseptumdefekt (VSD)
  2. Atrioventrikulær septumdedefekt (AVSD)
  3. Ductus arteriosus persistens
312
Q

Angiv årsager til hjerteinsufficiens hos større børn og teenagere

A
  1. Eisenmengers syndrom
  2. Kardiomyopati
  3. Hjertesygdom ved gigtfeber
313
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved hjerteinsufficens hos spædbørn (< 1 år)

A
  1. Takypnø
    1. Spiseproblemer pga. lufthunger
    2. Dårlig trivsel
    3. Svedtendens (især under måltider)
    4. Takykardi
    5. Hepatomegali
    6. Hjertemislyd
  2. Kolde og blege ekstremiteter
314
Q

Angiv indikation for henvisning af børn med mislyde til ekkokardiografi

A
  1. Alder < 1 år
    1. Mulig eller sikker patologisk mislyd (styrke > 3, diastoliske eller holosystoliske mislyde, lokalisation over hele cor eller med udstråling)
    2. Ledsagende symptomer (dårlig trivsel, synkope, gentagne pneumonier)
    3. Ledsagende objektive fund (takypnø, cyanose, hepatomegali, manglende femoralispulse)
  2. Børn med syndromer, der er associeret med hjertesygdom (Downs syndrom)
315
Q

Angiv ductus afhængige lidelser

A
  1. Hypoplastisk venstre hjertesygdom
    1. Kritisk aortastenose
    2. Kritisk coarcatio aorta
    3. Fallot’s tetralogi
    4. Kritisk pulmonalstenose
  2. Transposition of the great arteries
316
Q

Angiv den hyppigste medfødte hjertemisdannelse

A

Ventrikelseptumdefekt (30%)

317
Q

Angiv fund ved coarctatio aorta

A
  1. Hypertension i højre arm

2. Forsinket pulsation i a. Femoralis ift. a. Radialis

318
Q

Angiv medfødte hjertemisdannelser, der kan give anledning til asymptomatisk mislyd eller shock

A
  1. Pulmonalstenose
  2. Aortastenose
  3. Coarctatio aortae
319
Q

Angiv definition på paroksystisk supraventrikulær takykardi

A

HF mellem 180 og 300 slag / min (Ofte >220 hos børn <1 år)

320
Q

Angiv behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

A
  1. Stabilisering (‘ABC’)
    2. Vagusstimulation (carotismassage, valalvas manøvre)
    3. Adenosin IV
  2. Synkroniseret DC-konvertering
321
Q

Angiv hvornår kardiomyopati skal mistænkes

A

Tidligere raske børn, som pludselig udvikler hjerteinsufficiens og forstørret hjerte

322
Q

Angiv årsager til feber hos børn

A
  1. Hjerne: Meningitis
    1. Øvre luftveje: Rhinosinuitis (forkølelse), faryngotonsillitis (halsbetændelse), akut otitis media(mellemørebetændelse)
    2. Nedre luftveje: Bronkiolitis, pneumoni
    3. Mavetarmkanal: Appendicitis, gastroenteritis
    4. Urinveje: Pyelonefritis
    5. Bevægeapparat: Osteomyelitis
    6. Hud: Klassiske børnesygdomme (skoldkopper, lussingesyge, tredagesfeber, skarlagensfeber), Kawasakis syndrom
323
Q

Angiv behandling af det febrile barn

A
  1. Væske
    1. Indlæggelse, hvis barnet er < 1 måned, sløvt, irritabelt/utrøsteligt eller slapt
    2. Evt. benzylpenicillin ved mistanke om meningitis
      NB! Alle børn < 3 måneder med feber skal vurderes af en læge
324
Q

Angiv ætiologien bag bakteriel meningitis fordel på aldersgrupper

A

Neonatalt-3 måneder: Gruppe B-streptokokker,
E.coli, klebsiella, listeria
1 måned - 6 år: Neisseria meningitidis (meningokokker)Streptococcus pneumoniae (pneumokokker)Haemophilus influenzae
>6 år: Neisseria meningitidis (meningokokker), Streptococcus pneumoniae (pneumokokker)

OBS: 2/3 af alle meningitis er virale (enterovirus)

325
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved meningitis

A
  1. FEBER
    1. PÅVIRKET ALMENTILSTAND (SLØVHED ELLER IRRITABILITET)

Øvrige klassiske symptomer og kliniske fund ses sjældent:
3. Kvalme og opkastning
4. Akut hovedpine
5. Petekkierog purpura (variation i størrelse, uregelmæssig afgrænsning, nekrotisk centrum) efter 12 timer
6. Overfølsomhed over for lyd-, lys- eller berøring
7. Kramper (kan være debutsymptom)
8. Spændt fontanelle (spædbørn): Hos spædbørn vil fonticulus anterior (“den firkantede fontanelle”) være spændt og uden pulsation, lukker når fylder 1,5 år..
9. Nakkestivhed(>1,5 år) efter 12 timer
10. Opistotonus (ekstension af nakke og ryg):
Barnet ligger i rygleje med strakte ben; ved forsøg på fleksion af nakke flekteres knæ og hofter.
11. Brudzinskis tegn : barnet ligger rygleje med strakte ben; ved forsøg på fleksion af nakke flekteres knæ og hofter (>1,5 år)
12. Kernigs tegn: Barnet ligger i rygleje med flekteret hofte og knæ; knæekstension udløser en fjedrende modstand eller ekstension af modsatte ben. (>1,5 år)

326
Q

Angiv håndtering af bakteriel meningitis i almen praksis

A
  1. Ring 112 og rekvirer kørsel A1 (lægeambulance)/ selv ledsage
    2. Anlæg PVK til antibiotikainfusion
    3. Hav adrenalin klar
    4. Er patienten kendt med penicillinallergi?
    i. Nej: Penicillin G 5 MIE opløst i 25 ml sterilt saltvand
    ii. Ja: Ceftriaxon 2 g opløst i 20 ml sterilt saltvand
    5. Diazepam 10 mg som klysma i tilfælde af kramper
    6. Kontakt modtageafdelingen og oplys indlæggelsesårsag, forventet ankomst og præhospital behandling
327
Q

Angiv Angiv håndtering af bakteriel meningitis på sygehuset

A
  1. ABCD(E)
    1. Rutinemæssige blodprøver+ bloddyrkning
    2. Lumbalpunktur (obs. kontraindikationer)*
    3. Steroid
    4. Antibiotika
    5. CT-cerebrum
    6. Røntgen-thorax
    7. Otoskopi
    8. Svælgpodning
328
Q

Angiv kontraindikationer til lumbalpunktur

A
  1. ABC-instabilitet
    1. Mistanke om forhøjet ICP (inkarceration)
      a. Bevidsthedspåvirkning
      b. Hypertension og bradykardi
      c. Patologisk pupilrespons/ pupilødem
      d. Fokalneurologiske udfald
      e. Nyopståede kramper
    2. Kendt CNS-sygdom
    3. Svær immunsvækkelse
    4. Blødningstendens (AK-beh)
  2. Lokal infektion over indstikssted.
329
Q

Angiv spinalvæskefund hos hhv.

  1. Normal
  2. Viral meningitis
  3. Bakteriel meningitis
  4. Tuberkuløs meningitis
  5. Encefalitis
A
  1. Normal: klar, <5 mio/l leukocytter , protein 0,2-0,5, >50% glukose
  2. Viral meningitis: klar, leukocytter <1000 (lymfocytter), protein normal/let øget, glukose normal/let nedsat
  3. Bakteriel meningitis: uklar, >1000 celler (polymorfkernede), meget øget protein og meget nedsat glukose
  4. Tuberkuløs meningitis: meget proteinstigning og meget glukosefald
  5. Encefalitis:<200 celler, normal protein og glukose
330
Q

Angiv behandling af bakteriel meningitis

A

Behandling:

1. Dexamethason 10 mg × 4 dagligt i.v. i 4 dage
2. Ceftriaxon 4 g x 1 + ampicillin/penicillin G 3 MIE x 6
3. Volumenterapi
4. Isolation indtil der er givet relevant antibiotika i 24 timer.

OBS Kontakt styrelsen for patientsikkerhed mhp.

1. Profylaktisk behandling med ciprofloxacin til husstanden og tætte  2. Anmeldelse til embedslægen, som tager stilling til, om andre skal tilbydes profylaktisk behandling og evt. vaccination
331
Q

Angiv prognosen ved bakteriel meningitis

A
  1. Mortalitet (bakteriel meningitis): 5-10%, 10-20% af overlevende har persisterende sequelae
    2- Komplikationer: hørenedsættelse (10%), lokal vaskulit, cerebralt infarkt, subdural ansamling, hydrocefalus, cerebral absces.
332
Q

Angiv symptomer og fund ved toksisk shock-syndrom

A
  1. Feber > 39 grader Celcius
    1. Hypotension
  2. Hud- og slimhindeinvolvering (erythematøst scarlatiniformt udslæt, non-purulent konjunktivitis og/eller jordbærtunge)
333
Q

Angiv behandling af toksisk shock-syndrom

A
  1. Sepsisbehandling (saltvand, ilt, bloddyrikning + IV AB evt blod, evt NA)
    1. Clindamycin (inhiberer toksinproduktion)
  2. Immunglobuliner (neutraliserer toksinerne)
  3. Ved DIC: FFP
334
Q

Angiv symptomer og fund ved nekrotiserende fascitis

A
  1. Inflammeret hudområde (rødme, varme, hævelse, smerte)
    2. Feber
  2. Septisk shock
335
Q

Angiv behandling af nekrotiserende fascitis

A
  1. Nacl
    2. Ilt
    3. Bloddyrkning + IV AB (Meropenem, Clindamycin, Ciprofloxacin)
    4. Immungolublin
    5. Kirurgisk fjernelse af nekrotisk materiale
  2. Hyperbar Oxygenbehandling
336
Q

Angiv symptomer og fund ved sepsis

A
  1. Feber
    2. Reduceret væskeindtag
    3. Irritabilitet
    4. Sløvhed
    5. Tegn på fokal infektion (perekkier)
  2. Shock og multiorgansvigt
337
Q

Angiv håndtering af svær sepsis

A
  1. Isoton NaCl
    2. Ilt
    3. Bloddyrkning
    4. Antibiotika intravenøst*
    5. Overflytning til intensiv
    6. Ved livstruende lavt blodtryk eller fortsat hypotension efter en times væskebehandling: Noradrenalin
    7. Ved lav saturation: Blodtransfusion
    8. Fokussanering
     Pkt. 1-4 bør være iværksat inden for 15 min.

 *Børn: Beta-laktam-antibiotikum (fx ampicillin) + aminoglycosid (fx gentamicin) Voksne: Beta-laktam-antibiotikum (fx piperacillin) + beta-laktamase-hæmmer (fx tazobactam)
338
Q

Definer makulopapulært udslæt og angiv årsager hertil

A

→ Definition: IKKE BLØDNINGSFORÅRSAGET, ER EN OVERFLADISK RØDMEN AF HUDEN SOM SKYLDES SKADE/IRRITATION => FÅR BLODKAPILLÆRER TIL AT DILATERER.

	1. Farve: Røde elementer
	2. Niveau: I hudens niveau (makula = plet) og/eller forhøjet (papula = knop)
	3. Tryk: Svinder ved tryk

→ Årsager til makulopapulært udslæt hos børn

	1. Tredagesfeber (exanthema subitum; HHV-6): feber 3 dage og efterfølgende udslæt, 
	2. Lussingesyge (exanthema infectiosum; parvovirus B19): blussende kinder, 
	3. Mæslinger (morbillivirus):  forudgået forkølelse, konjuktivitis, koplikpletter. 
	4. Røde hunde (rubellavirus): Hævelse af suboccipitale og/eller postaurikulære lymfeknuder
	5. Skarlagensfeber (scarlatina; Streptococcus pyogenes): tonsillitis og/eller jordbærtunge.  6. Medikamina: lægemidler seneste 1-3 uger
339
Q

Definer purpura og angiv årsager hertil

A

→ Definition: FORÅRSAGET AF BLØDNING UNDER HUDEN SEKUNDÆRT TIL TROMBOCYTSYGDOMME, VASKULÆRE SYGDOMME, KOAGULATIONSFORSTYRRELSER M.M.
1. Røde elementer (punktblødninger i huden = petekkier (1-2 mm), Purpura (3-10 mm), blodplamager under huden = ekkymoser (>1 cm).
2. Niveau: I hudens niveau
3. Tryk: Svinder IKKE ved tryk.
→ Årsager til purpura (petekkier, ekkymoser) hos børn
1. Meningokoksygdom:
2. Schönlein-Henochs purpura[palpabel purpura, artritis, abdominalsmerter, hæmaturi]
3. Idiopatisk trombocytopenisk purpura
4. Leukæmi
5. Entrovirus (mikropetekkier)
6. Kraftig hoste eller opkastning (mikropetekkier superiort for brystvorterne)
7. Overgreb/fysisk mishandling/kvælning

340
Q

Definer vesikulært udslæt og angiv årsager hertil

A

→ Definition: UDSLÆT SOM OPTRÆDER SAMME STED SOM MULTIPLE VESIKLER (HÆVET ELEMENT MED KLAR VÆSKE).
1. Diameter: < 5 mm (vesikel = lille blære)
2. Niveau: Forhøjet ift. huden
3. Indhold: Klar væske
→ Årsager
1. Skoldkopper (varicella; varicella-zoster-virus): vesikler på hele kroppen i forskellige aldre samtidigt
2. Helvedsild (herpes zoster; varicella-zoster-virus): vesikler svt. Ét dermatom
3. Herpes simplex: Vesikler i munden, der kan give anledning til høj feber og udtalt savlen
4. Hånd-, fod- og mundsyge (coxsackievirus A): Vesikler på hænder, fødder og i munden
NB! Mistænk sekundær bakteriel infektion til skoldkopper ved persisterende feber efter de første 3-4 dage eller ved ny feberepisode

341
Q

Definer pustulært/bulløst udslæt og angiv årsager hertil

A

→ Definition: UDSLÆT SOM OPTRÆDER SAMME STED SOM BULLAE (RUNDE FORHØJEDE ELEMENTER MED KLAR VÆSKE ELLER PUS.
1. Diameter: > 5 mm (bulla = stor blære)
2. Niveau: Forhøjet ift. huden
3. Indhold: Pus (pustel) eller klar væske (bulla)
→ Årsager til pustulært/bulløst udslæt hos børn
1. Børnesår (impetigo; Staphylococcus aureus)
2. Staphylococcal scalded skin syndrome (Staphylococcus aureus)

342
Q

Definer deskvamering og angiv årsager hertil

A

→ Definition: TØR AFSKALNING AF EPIDERMIS, OFTE HÆNDER OG FØDDER
→ Årsager:
1. Overstået skarlagensfeber (scarlatina; Streptococcus pyogenes)
2. Kawasakis sygdom

343
Q

Angiv udredning af makulopapuløse udslæt hos børn

A

→ Anamnese
○ Feber af tre dages varighed efterfulgt af hududslæt? (tredagesfeber)
○ Forkølelse? (mæslinger)
○ Lægemidler seneste 1-3 uger? (medikamentelt eksantem)
→ Objektiv undersøgelse
○ Ansigt: Blussende kinder? (lussingesyge)
○ Øjne: Konjunktivitis? (mæslinger)
○ Mund: Tonsillitis og/eller jordbærtunge? (skarlagensfeber) Koplikpletter? (mæslinger)
○ Lymfeknuder: Hævelse af suboccipitale og/eller postaurikulære lymfeknuder? (røde hunde)
→ Supplerende undersøgelser
○ Ved mistanke om skarlagensfeber: Strep-A-test
○ Ved mistanke om mæslinger: Spyt (påvisning af virus RNA) OG blodprøve (påvisning af antistoffer)
○ Ved mistanke om røde hunde: Blodprøve (påvisning af antistoffer)
→ Årsagsspecifik behandling af makulopapulære udslæt
1. Tredagesfeber: Paracetamol
2. Lussingesyge: Paracetamol, kontrol af eksponerede gravide
3. Mæslinger (morbillivirus): Paracetamol, MFR-vaccine eller immunglobulin til børn < 15 måneder, der er eksponerede og endnu ikke er MFR-vaccinerede
4. Røde hunde: Paracetamol
5. Skarlagensfeber (scarlatina; Streptococcus pyogenes): Paracetamol, phenoxymethylpenicillin
Medikamina: Seponering af det mistænkte lægemiddel

344
Q

Angiv årsagerne til vesikulære udslæt hos børn (lokalisation)

A
  1. Skoldkopper: Vesikler på hele kroppen (elementerne har forskellig alder: papler, vesikler, pustler og crustae optræder samtidigt, hvilket er patognomonisk for skoldkopper)
    2. Helvedsild: Vesikler sv.t. ét dermatom
    3. Herpes simplex: Vesikler i munden, der kan give anledning til høj feber og udtalt savlen
  2. Hånd-, fod- og mundsyge: Vesikler på hænder, fødder og i munden

NB! Mistænk sekundær bakteriel infektion til skoldkopper ved persisterende feber efter de første 3-4 dage eller ved ny feberepisode

345
Q

Angiv årsagsspecifik behandling af vesikulært udslæt hos børn

A
  1. Skoldkopper: Negleklipning og evt. antihistamin ved hudkløe
    2. Helvedsild:
    3. Herpes simplex: Paracetamol, aciclovir (ved opstart inden 3 dage efter debut) og evt. væske
    Hånd-, fod- og mundsyge: Paracetamol
346
Q

Angiv hvordan det febrile barns almentilstand kan vurderes

A

a) Bevidsthedsniveau: vågent og opmærksomt? Sløvt?
b) Trøstbarhed: irritabel?
c) Kraft og tonus: yder modstand eller slapt?

347
Q

Angiv behandling af skarlagensfeber (scarlatina)

A

Penicillin

348
Q

Angiv behandling af impetigo

A
  1. Sæbevask,
  2. Klorhexidin,
  3. Dicloxacillin
349
Q

Angiv kliniske præsentationsformer af parvo-B19 infektion

A
  1. Asympotomatisk (hyppigst)
    2. Erythema infectiosum : blussende kinder => makupapuløst udslæt på krop og ekstremiteter, som ligner net. 1 uge inden udslæt : catarrhalia, smitter i denne fase.
    3. Aplastisk krise: svær hæmolytisk anæmi hos immundefekte
    4. Føtal infektion: hydrops føtalis og fosterdød
350
Q

Angiv ætiologi ved encephalitis

A
  1. Virusinfektion (enterovirus, respiratoriske virus, visse herpesvirus)
  2. Immunologisk reaktion

Hos 50% findes ikke agens

351
Q

Angiv symptomer og fund ved encephalitis

A
  1. Feber
    2. Hovedpine
    3. Bevidsthedspåvirkning (sløvhed, aggressivitet, forvirring).
    4. Evt. kramper
    5. Evt. fokalneurologiske fund
  2. Langsom ændring i personlighed
352
Q

Angiv hvorledes diagnosen encephalitis stilles

A
  1. Symptomer
    2. Spinalvæskefund: pleocytose med mononukleære celler og forhøjet protein
    3. EEG
  2. MR/CT
353
Q

Angiv behandling af encephalitis

A

Viral: Aciclovir (IV i 3 uger ved HSV-encefalitis=
Autoimmun: Glukokortikoid +evt. immunoglobuli

354
Q

Angiv hvilken tilstand, der skal mistænkes ved pludselig opstået parese i ekstreiteter og/eller ataksi hos en pt med encefalitis-lignende symptomer og hvordan denne behandles

A
  1. Postinfektiøs autoimmun demyeliniserende sygdom

2. Glukokortikoider og evt. immunglobulin.

355
Q

Angiv tegn, der kan tyde på fysisk overgreb på børn

A
  1. Blå mærker hos alle immobile, i ansigtet, perineum, på ryg og nates og med skademønstre fx fingre eller bælte.
  2. Hovedtraume med subduralt hæmatom, retinalblødning og fraktur
  3. Forbrændninger hos immobile, der har mærke som cigaretskod, strygejern eller strømpe/handskeformet.
  4. Costa- og metafysefrakturer samt frakturer af forskellige aldre
  5. Bid med afstand mellem hjørnetænder >3 cm (voksen)
356
Q

Angiv differentialdiagnoser til fysisk overgreb

A
  1. Koagulationsforstyrrelser (blå mærker, SDH, retinale blødnigner)
    1. Infektion (petekkier)
    2. Medfødt knogleskørhed. Rakitis (fraktyrer)
    3. Bulløse hudlidelser (skoldning, brændemærker fra cigaretter)
357
Q

Angiv udredning ved mistanke om fysisk overgreb

A
  1. Rtg. Hele skelettet
    1. Oftalmologisk undersøgelse (obs retinale bødninger)
    2. Koagulationsscreening
    3. Ca, P, BF, Vit. D, PTH, kobber (ved frakturer)
    4. Akut CT og MR (ved hovedtraume)
    5. Urinscreening
    6. Klinisk foto (dokumentation)
    7. Evt dermatilsyn
  2. Evt undersøgelse af søskende
358
Q

Angiv hvornår seksuelle overgreb skal mistænkes

A
  1. Ændring i adfærd eller interesse (skole, udfordrende over for andre, social isolation, depression)
    1. Psykosomatiske symptomer
    2. Infektion af genitalia (sjældent, hvis isoleret)
    3. Traume af genitalia (rifter, hudafskrabninger, sugillationer)
    4. Analfissurer og reflektorisk anal dilatation (kan have andre årsager)
  2. Uforklaret graviditet
359
Q

Angiv håndtering af overgreb på børn

A
  1. Underretning til kommunen altid
    1. Henvisning til børnemodtagelse
    2. Indlæggelse ved mistanke om fysisk vold (forældremyndighedsindehaver skal give tilladelse til undersøge barn, medmindre livstruende).
  2. Tvangsforanstaltning - kræver akut underretning. Indiceret hvis behov for indlæggelse men forældre ikke samtykker. Via. Kommuniens socialforvaltning (i dagtid) og den sociale døgnvagt (uden for datid).
360
Q

Beskriv regler for samtykke og tavshedspligt vedrørende børn og unge

A

Unge >= 15 år kan selvstændigt give informeret samtykke til behandling. Forældrene skal informeres medmindre særlige forhold taler imod dette (f.eks. lægelig behandling i relation til seksuallivet, eller hvis en videregivelse kan give anledning til alvorlige konflikter). I tilfælde af abort hos unge < 18 år skal forældrene dog også give samtykke til indgrebet.

361
Q

Angiv i hvilke situationer, der kan afviges fra forældre OG unge > 15 års samtykke

A
  1. Livstruende situation
  2. Situation, hvor akut intervention er nødvendig for situation bliver livstruende ELLER medfører alvorlig skade på barnet.

(OBS: tvangstilbageholdelse skal ske med politiet)

Gyn-Obs-Pæd (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions