Programmering Flashcards

Question

Hvad går n-of-m strategi ud på?

Answer 1

for CIS strategier alle aktive elektroder (m) bliver stimuleret. Med n-of-m bliver kun elektroder med højeste amplitude (n) stimuleret. ”n” ofte omtalt som maxima amplituder, typisk mellem 8-12. hvor hver puls train bliver et antal elektroder ikke stimuleret. Tanken var at opnå 1) hurtigere stimulationsrate, 2) minimere interaktion og maskering mellem kanaler, 3) øge batterilevetid.

Answer 2

- n-of-m Spektral Peak SPEAK: første klinisk tilgængelig strategi med n-of-m (Cochlear). Begrænset til 20 aktive kanaler, 8 maxima, 250 Hz rate, men bruges ikke mere. De initiale komponenter minder om CIS (input sendes gennem en bank af båndpasfiltre). amplituden for input i hver kanal bestemmes og n kanaler med højeste amplituder udvælges til processering.

Answer 3

- Advanced combination encoder ACE (cochlear): fokuserer på at give fine temporal strukture til brugeren, minder om SPEAK, men med højere stimulationsrate. Standard strategi, når der laves en ny MAP. Maxima typiske mellem 8-12 (standardværdi er 8). Brudes med MP stimulationsmode (MP1, MP2, MP1+2). Standard rate er 900 Hz. Begrænset til en total stimulationsrate på 14400 pps. ACE(RE)/ HighACE er ACE med total stimulationsrate på 32000 pps.

Answer 4

- n-of-m MP3000 (cochlear): samme tilgang som MP3 med henblik på at fjerne unødvendig information i input signalet (baseret på maskeringsprincipper). Maxima er 6 som standard. Formålet er at reducere strømforbruget, men denne strategi er ikke særlig udbredt. kanaler med højeste amplituder bliver udvalgt, mens andre bliver maskeret.

Answer 5

- Fine struktur processing FSP (Med-el): forsøger at formidle temporal fine struktur TFS information. Mellemliggende pitchs bliver genereret ved brug af klokke-formet overlappende båndpasfiltre som giver bedre spektral opløsning, som er vigtig ved genkendelse ad højfrekvente fonemer. Denne form af curret steering kan også give bedre lydkvalitet, talegenkendelse i støj, musik genkendelse og nydelse. Channel-specifik sampling sequences CSSS bliver brugt i lav til mellem-frekvenser (dvs. apikale elektroder). Stimulationsrate på CSSS elektroder varierer. Man anvender pulse burst i stedet for enkel bifasisk puls. Hvert burst kan bestå af en eller flere pulser (bliver beregnet ud fra den akustiske signal i hvert bånd). Stimulationsrate inden for bursten = stimulationsrate på CSSS elektroder, som er meget høj (5000-10000 pps). HDCIS på de øvrige elektroder med fast stimulationsrate. FSP gør også brug af virtuelle elektroder. For FSP temporal fine struktur TFS op til 350-500 Hz med 1 eller 2 CSSS kanaler. FS4 og FS4-p er videreudvikling af FSP. TFS her op til 750-950 Hz med typisk 4 CSSS kanaler (kan blive færre i tilfælde af kraftige MAPs pga. stor pulsbredde). FS4-p er FS4 + parallel stimulation med 2 CSSS elektroder når nødvendigt + channel interaktion compensation CIC. FS4 er standard strategi.

Answer 6

impedansmåæing, ECAP, ESRT og E-ABR • Intraoperative målinger: disse målinger skal gøres ved alle implantationer. Enten er det en CI-teknikker direkte på operationsstuen eller det gøres fjernstyret (dog kræver lidt assistance af fx sygeplejerske), eller evt. vha. fjernbetjening (Cochlear). Rækkefølgen af de intraoperative målinger er; - Impedansmåling = måler integritet af elektroder - ECAP (electrically evoked compound aktionspotentialer) = stimulation af hørenerven, hvor tærskler kan evt. Bruges ved tilslutningen. Alle elektroder måles på børn, mens man måler på færre på voksne. Det giver ro til patienten og pårørende. - ESRT (electrical stapedius refleks tærksler) = måles egentligt ikke til tærskel under operationen. Det bruges, hvis intet svar fra ECAP. - Impedans og ECAP kan måles mens operationssnit lukkes – det forlænger ikke operationstiden. - E-ABR = ved behov  ved ANSD (auditiv neuropati), meningitis, CHARGE osv  for at tjekke hele hørebanen op til hjernestammen.

Answer 7

• Tilslutning: typisk 4 uger efter operationen, i starten 2 dage i træk af to timer per session. - Lægen skal tjekke operationssnit og udføre otoskopi. - - Man skal tjekke operationsbeskrivelsen; er alle elektroder i cochlea, røntgen eller CT, impedans – skal nogle elektroder deaktiveres eller monitoreres nærmere? - Man skal vælge passende magnetstyrke (kræver erfaring), hvor den helst skal være for svag end for stærk. - Man skal vælge stimulationsstrategi, hvor man bruger fabrikantens standard indstillinger som udgangspunkt (det virker tilfredsstillende på de fleste patienter). Det er meget vigtigt at justere stimulationsniveauer, hvor målet er at give adgang til lyd. - Man skal danne progressive MAPs, så patienten kan skrue op for lyden mellem tuningssessioner. - Man skal give instruktion og vejledning til patienten.

Answer 8

• Opfølgende tuninger: to uger, to måneder og 6 måneder efter tilslutningen. - Man skal tjekke huden under spolen og evt. justere magnetstyrken. Hvis spolen trykker for meget på huden (stor magnetstyrke) eller hvis styrken er for lav, fordi spolen falder hele tiden af. Det er klinikkeren, der vurderer om kraftigere magnet er nødvendig. - Man udfører igen impedansmåling (denne skal måles hver gang) for at tjekke om alle elektroder fungerer som de skal. - ECAP indtil stabile værdier opnås, men det er mest relevant for børn. - Justering af lydniveauer. - Man skal danne progressive MAPs. Man laver progressive MAPs bestående af omkring 5 programmer, hvor hvert program har en specifik styrke. Altså det næste program har kraftigere styrke end det forrige osv., så patienten har mulighed for at skrue op for lyden. Hvis/når progressive MAPs ikke er nødvendige mere, så kan man evt. indføre specifikke programmer ved behov, som telespole, støj osv.

Answer 9

• Opfølgende tuninger kontrol: børn hvert halve år indtil skolealder og derefter årligt. Voksen til kontrol årligt. Her udfører man impedansmåling, justering og dannelse af programmer efter behov.

Answer 10

• Fittingprocedure – tærskler: den vigtigste opgave er justering af stimulationsniveauer. - Der er to tilgange; 1) comprehensive programmering, hvor alle elektroder bliver justeret én ad gangen, eller 2) streamlined programmering, hvor man måler på udvalgte elektroder + interpolation. Strømlinet programmering er mest udbredt, hvor man måler på udvalgte elektroder og ser hvor god patienten er med til at medvirker. Elektroder skal være bredt ud over hele array, dvs. ikke kun de basale og apikale elektroder.

Answer 11

- Tærskler: AB og MED-EL: man skal som udgangspunkt bruge 10 % af M/MCL som anbefalet. Det er muligt pga. logaritmisk input/output funktion, fx MED-EL MAP-lov. Man skal helst vælge lave end for høje, da alle elektroder bliver stimulerede i hver pulse train, ellers vil patienten opleve elektrisk støj. Man skal bruge objektiv måling, dvs. ”høreprøve” ved behov for at kontrollere tærsklen. Cochlear og oticon medical (n-of-m) strategi: man udfører en objektiv måling, dvs. ”høreprøve”. Tærskler kan estimeres, hvis patienten ikke kan medvirke. Børn med Cochlear får Dynamisk range DR på 40 CL current level ved tilslutningen, hvor DR øges gradvist og monitoreres. Tærskler skal være 100 % hørbare pga. n-of-m kodningsstrategi. Man kan med fordel tjekke tærskler ved brug af Ling lyde. Specielt ved børn bør tjekkes med frit felt måling med warble toner.

Answer 12

• Maksimale stimulationsniveauer: - Underestimerede  dårlig taleforståelse, forringet lydkvalitet, svært at høre sin egen stemme. I praksis undersøges ved at spørge patienten om denne kan høre sin egen stemme. - Overestimerede  ubehag, dårligere taleforståelse, forringet lydkvalitet, resulterer i færre timers brug af CI. - Forskellige metoder til at finde om tærskler er under- eller overestimerede: psykofysisk loudness scaling, loudness balancering, sweeping (kun voksne og større børn). Til småbørn anvender man objektive målinger som ESRT og ECAP, som er det eneste redskab til små børn. Eller så kan man anvende flad MAP til småbørn som sidste udvej. ESRT, ECAP og flad MAP suppleres med observation og leg.

Answer 13

• Loudness scaling: til børn kan man bruge en pædiatrisk loudness skala med tre punkter (for kraftig, god og for svag). Når børn er blevet gode til at vurdere lyden, så kan de gå til voksen loudness skala, men punkter som; for kraftig, kraftig, mest komfortabel (man kan lytte ved dette niveau i lang tid uden ubehag), svag, for svag, ingen lyd).

Answer 14

• Loudness balancing: patienten præsenteres for to lyde og patienten skal sige hvad for en lyd er kraftigst. Man ønsker at opnå et comfortable level. Fremgangsmåden er at man starter med at sammenligne mellem-kanal med basal-kanal, der er 2/3 trin længere væk. Hvis patienten kan høre forskel, så skal man reducere mellemrummet indtil man kan lave en parvis sammenligning af nærliggende kanaler. Man skal arbejde mod basen, og så vender tilbage til mellem-kanaler og arbejde mod apeks. Loudness balancing refererer til præsentation af programmerings stimulus til to eller flere aktive elektroder for at sikre sig, at subjektet modtager stimuli, der er ens kraftige, når hver bliver præsenteret ved specifik procentdel af dynamisk range. Ens loudness perception resulterer i optimal lydkvalitet og talegenkendelse. To eller flere elektroder bliver stimuleret ved eller tæt på (dvs. 80 % af MCL) det øvre stimulationsniveau (dvs. M/C/MCL) og subjektet skal svare om stimuli er ens kraftige eller om en elektrode opfattes kraftigere. Hvis det er tilfældet, så skal audiologen gøre en tilpasning for at opnå balanceret loudness mellem elektroderne. Typisk vil man starte ved apikale elektroder og arbejde mod de basale. Det er forskelligt hvor mange elektroder man balancerer ad gangen, det kan være 2, 3, 4 eller flere, mens bedst med kun 2 ad gangen.

Answer 15

• Sweeping ift. loudness: efter man har lavet loudness scaling eller loudness balancing, så kan man udføre sweeping for at tjekke om alt fungerer som det skal. Der arbejdes med sekventiel stimulation på tværs af elektrodearray, altså én stimulus for hver enkel elektrode. Typisk fra apikal (bas) til basal (diskant) dele af array. Man udfører det typisk med C/M niveauer, dog med 80-90 % MCL for Med-el. Formålet er at tjekke lydkvaliteten, at tonotopicitet er som forventet og tjekke loudness. Sweeping refererer til den sekventielle præsentation af programmerings stimulus på tværs af aktive elektroder ved et givent stimulationsniveau. Sweeping bliver oftest udført ved det øvre stimulationsniveau (dvs. C/M/MCL) for at sikre sig, at ingen af elektroder er for kraftige eller resulterer i uønsket lydkvalitet. Sweeping kan også udføres ved lavere stimulationsniveauer (dvs. 50 % af den dynamiske range) for at sikre sig ensartet loudness for lavere inputniveauer, især når en bruger klager over at bestemte svage lyde er for kraftige eller svag tale er svær at forstå. Yderligere den opfattede pitch burde blive progressivt højere hvis sweeping bliver udført fra den apikale mod basal retning. Sweeping kan også udføres for at bestemme om der er nogle kanaler som indeholder uønsket lydkvalitet eller for at bekræfte at der er ingen kanaler, der producerer uønsket ikke-auditive sideeffekter (fx stimulation af ansigtsnerven). Sweeping kan udføres på tværs af alle aktive elektroder eller kun på tværs af et par eller få elektroder.

Answer 16

• ESRT electrical stapedius refleks tærksler: kan måles på 65-85 % af CI-patienter, dvs. det er ikke alle patienter, der kan udløse stapedius reflekser. Man skal først måle tympanometri, hvor man bruger kontralateralt øre, hvis det er muligt. ESRT giver høj korrelation til maksimale stimulationsniveauer, er pålidelige og forholdsvis nem at måle på voksne, men mere udfordrende på børn. Ikke så udbredt i DK. ESRT-baseret MAP efter flere måneders CI brug (typisk); C-levels 10-15 CL under ESRT, M-levels 5-10 % under ESRT og MCL tæt på ESRT. Man stimulerer en elektrode ad gangen, det er ikke altid man kan måle på alle elektroder.

Answer 17

• ECAP elektrisk evoked compound aktionspotentiale: den er nem at måle og derfor er populær. Det kræver ingen ekstra udstyr. Patienten kan være ”aktiv” og derfor bruges mest på børn. ECAP-tærskler bruges til at estimere MAPen. Den giver profil på tværs af frekvenser. ECAP ligger under maksimale stimulationsniveauer (efter nogle måneders CI brug). Man skal bruge den med omtanke. Værdier af ECAP tærskler falder de første uger/måneder efter tilslutning og derfor skal måles igen. Nogle tærskler for nogle elektroder vil falde mere end for andre elektroder, og man skal derfor sikre sig, at der er ens balance på tværs af elektroder. Det er en standard metode for grundjustering af børn og svære patienter i DK. ECAP bør måles med års mellemrum ifm. Kontrol. det findes svag evidens, der støtter brug af ECAP data til cochlea rimplant tilpasningsformål. ECAP tærskler er svag prediktor for både T- og C-levels.

Answer 18

• EABR elektrisk evoked hjernestamme respons: man bruger CI som stimulusgenerator. EABR har kortere lantenstider end ABR. EABR anvendes til intraoperative målinger, ved svære cases, før integritetstest. EABR-basere MAP er ikke udbredt. Børn med auditiv neuropati, hvor CI kan give bedre og mere synkroniserede lyd. EABR laves på forskellige patienter; auditiv neuropati, meningitis. Manglende EABR kan være forklaring på, hvis patientens får dårligt udbytte af CI, men dårlig ABR er ikke årsagen til dårligt udbytte af CI. EABR minder om den akustiske ABR, men er forskudt 1,5 tidligere. Bølge 5 og 1 for akustisk ABR viser stor stigning i latenstid med faldende intensitet. Bølger eV for EABR og N1 of ECAP ændrer sig meget lidt med intensitet indtil man er meget tæt på tærsklen.

Answer 19

• Generelle forhold: profilen på maksimale stimulationsniveauer er typisk fladere end tærskler. Typiske værdier på stimulationsniveauer efter: AB: M-levels mellem 150 og 250 CU (charge units) Cochlear: dynamisk range DR mellem 30 og 50 CL Med-el: MCL mellem 10 of 25 CU, sjælden over 40 CU (charge units). Oticon medical har ikke nogen bestemte vær

Answer 20

• Mest udbredte udfordringer: sker dog sjældent: - FNS – facialis nerve stimulation – stimulation af ansigtsnerven - NAS – no auditory sensation – ikke auditive sensation/opfattelse.

Answer 21

• Mulige årsager til forværret udbytte: - Processor: mikrofoner (lyt, skift filter, hvor der kan være støv), tjek eller skift spole og kabel (problemer med hardware), prøv en anden processor, hvis de to førstenævnte ting ikke virker, så skal man skifte til en anden processor. - Implantat: afvigende elektroder, hvor man skal slukke for de pågældende elektroder og tjekke MAP. Det er ikke alle fejl, der kan ses med klinisk software, derfor integritetstest (men sjældent). Integritetstests udføres af firma. - Ikke udstyr-relaterede årsager; virus infektioner, autoimmune sygdomme, stress, medicin (fx blodfortyndende medicin). Fysiologiske forandringer: hormonale som ved pubertet eller menopause (ikke alle bliver påvirket af det, men det sker. Det går over i løbet af 2-3 år. Beskrives af pt at denne har oplevet lyden på en bestemt måde og så lige pludseligt ændrer den sig). Ændringer i hjemmet, skole osv. Alderen, hvor kognition bliver dårligere og de skal anstrenge sig mere. CI kan ikke kompensere for aldersbetinget nedgang i kognitive processer.

Programmering Flashcards

(45 cards)