Udbytte Flashcards
(35 cards)
1
Q
Hvilke årsager er der til forskelle i udbytte og de påvirkende faktorer?
A
- Kognitive og fysiske forudsætninger: infantil autisme, Downs syndrom, cerebral parese, ADHD, hjerneskader (pga. CMV infektion) mv. Barnets personlighed spiller en stor rolle.
- Forældrenes ressourcer: socioøkonomisk status, prioritering, psyke, evne til at målrette fokus, forældrenes måde at opdrage på (har barnet adfærdsmæssige vanskeligheder pga. opdragelse, dvs. barnet får for lang snor) spiller også en rolle.
- Omgivelsernes forventninger: familien; forældre, bedsteforældre eller andre nøglepersoner i familien. Professionelle: talehørekonsulenter, dagtilbudspersonaler, skolepersonaler mv.
- Identifikationstidspunkt: optimalt set ved neonatal hørescreening, progredierende høretab, sjældent men dog stadig enkelte procedurefejl ved hørescreening. HA-behandling giver auditiv stimulering af hjernen. HA-behandling som minimum 3 måneders alderen og gerne før det. Døvfødte børn får power-HA, som giver en vis boost til det auditive cortex ind til barnet er gammel nok til CI operation.
- Implantationsalder: minimering af periode med auditiv deprivation. Så tidligt som muligt -> dog afvejning af cost-benefit: hørenerve modning, risici ved anæstesi mv. Børn, der bliver CI-opereret før 6 måneders alderen scorer meget bedre på sprog og auditive tests end børn, der bliver opereret efter de er 6 måneder gamle
2
Q
Hvilke genoptræningsforløb tilbydes der for børn?
A
1)For børn mellem 0-5 år, med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab på mere end 40dB på bedst hørende øre, tilbydes der pr. 1. september 2017, et 3-årigt genoptræningsforløb.
Genoptræningen vil foregå på det CI-center, som I er tilknyttet. Forløbet er et foreløbigt projekt, som varer indtil 2020. Du kan læse mere om projektet her.
2) For børn der er over 5 år på behandlingstidspunktet, tilbydes det hidtidige tilbud om 1-årigt genoptræningsforløb efter AVT-metoden.
3
Q
Hvilken rolle har forældrene i et AVT forløb?
A
Kerneelementen i AVT metoden er, hvor forældrene er aktive aktører. Undervisningen indeholder specifik vejledning ift. hvorledes forældrene kan arbejde med integrere barnets auditive sans i alle hverdagens gøremål. Forældrene deltager hver gang. De anses som de vigtigste aktører i relation til barnets auditive og talesproglige udvikling. De har tovholder-funktion ift. samarbejde med forskellige instanser (PPR, socialrådgivere, pasningstilbud, CI-center mv.).
Individuelle forløb afhængig af barnets alder, fremskridt og forældrenes forudsætninger for at implementere principper, strategier og teknikker.
4
Q
Hvad monitorerer man parallelt ved siden af AVT forløb?
A
teknisk vurdering og tuning/justering af CI/HA/BAHA. Indstillinger på baggrund af målinger i audiometriboks, forældrerapporteringer samt observationer fra AVT-sessionerne. Hurtig og nem adgang til håndtering af evt. medicinske komplikationer. Ad hoc inddragelse af tilknyttet psykolog (sorgbearbejdelse, erkendelse). I tilfælde af at det viser sig, at barnet har andre vanskeligheder som i første omgang blev tilskrevet høretabet eller som bliver mere udpræget i takt med barnets alder.
5
Q
Hvad går monitorering af CI udbytte ud på ift. det 1-årige forløb?
A
• Det 1 årige forløb (jf. SST kliniske retningslinjer): barnets auditive og talesproglige udbytte monitoreres 1, 2, 3,4, 5 samt 10 og 15 år efter implantation med standardiserede tests. Barnets scores ift. kronologisk alder, fordi man har høje forventninger til barnet, så tester man ift. barnets kronologiske alder i stedet for hørealderen. Forløbende monitorering af barnets udbyttet sikrer kvaliteten og giver evidensbaseret grundlag for identifikation af mangelfuld udvikling og tilknyttet intervention, samt løbende tilpasning og videre udvikling af den medicinskkirurgiske og audiologopædiske behandling.
- Massivt testbatteri, derfor udvælges aldersrelevante og individafhængige tests ved hver årskontrol.
6
Q
Hvad indgår i testbatteriet for monitorering af udbyttet af CI ift. det 1-årige forløb?
A
• Testbatteri til monitorering udbytte for det 1 årige forløb:
- VRA Visuel reinforcement audiometri: måling i frit felt og CPA (conditioned play audiometri). VRA kan bruges fra børn er 6 måneder gamle. Barnet får visuel belønning, hvis barnet reagerer på lyd. CPA kan bruges fra ca. 2-2,5 år gamle. Barnet skal være motorisk moden for at kunne holde en ting og være tålmodig med at vente på en lyd, og så smide bolden væk.
- MAIS: auditive integration. Spørgeskema udfyldt af forældrene, som indsamler auditiv-adfærdsmæssige informationer. Det er en struktureret interview designet til at vurderes barnets spontane responser på lyde i hverdags omgivelser. Vurderingen er baseret på information givet af barnets forældre som svar på 10 spørgsmål/situationer. De 10 spørgsmål vurderer tre områder; 1) vokalisering adfærd, 2) opmærksomhed på lyde og 3) at udtrække mening fra lyde. Specifikke scoringskriterier er udviklet for hver af de 10 spørgsmål.
- CAP categories of auditory performance: auditive kapacitet. CAP er en skala, der går fra 0 til 7, hvor man scorer nedefra 0 op til 7. 0 = ingen opmærksomhed overfor lyde i omgivelserne eller stemmer, 1 = reagerer på mindst fem forskellige lyde i omgivelserne, 2 = reagerer på talelyde (fx kommer når man kalder, kigger op under en aktivitet, når en voksen siger noget), 3 = genkender mindst fem forskellige lyde i omgivelserne (fx dørklokke, telefon), 4 = kan skelen mindst to forskellige sproglyde ( fx 8 [u:], [i:], [α:], [s], [t], [f], [m]), 5 = forstår velkendte dagligdagssætninger uden mundaflæsning, 6 = forstår samtale under mundaflæsning, 7 = kan tale i telefon med kendt person.
- SIR Speech intelligibility rating: taleforståelighed, dvs. Hvor meget af det, barnet selv sig, der er forståeligt for andre. Den er forældet, fordi man nævner talevanskeligheder, hvor det i virkeligheden handler om sproglig forsinkelse.
- Reynell: sprogforståelse, dvs. Hvordan barnet selv forstår sproget. 3. og 4. udgave. Kan bruges til børn i alderen 2-7 år (4. udgave dog først fra 3 år). Opgaver er af stigende sværhedsgrad. Reynell 3. udgave fx; udvælge det item, som testlederen benævner (hvor er dukken?), udpege billeder i bog (vis mig den kat, som er ked af det), følge instruktioner (læg den længste røde blyant i æsken, sæt bamse ved siden af lastbilen).
- PPVT-4 Peabody picture vocabulary test: passivt ordforråd, test af receptivt ordforråd, som består af en billedbog. Testpersonen skal udpege det billede som bedst svarer til det verbalt præsenterede stimulusord (kan du pege på …). Man undlader at bruge artikler og benævner kun ordet (kan du pege på; afleverer, tom, skildpadde). Kan anvendes fra barnet er 2,5 år og helt op til voksenalderen. Udregner en standardscore og en aldersækvivalent. Standardiseret ud fra 3500 amerikanske børn og voksne.
- Sproglydstesten: fonologi, anvendes sjældent
- Viborgmaterialet: aktivt ordforråd. Test af ekspressivt ordforråd. Kan anvendes til børn i aldersgruppen 3-7 år. Standardisering ud fra en normeringspopulation på 644 danske børn. Der kan ikke udregnes aldersækvivalenter. 51 items fordelt for hverdagsbegreber inden for kategorier som fx køkkenudstyr, dyr, madvarer, værktøj – kun opgivne items accepteres som korrekt svar.
- Dantale: skelneprøve i frit felt med børnelister
- Ekstra: CELF clinical evaluation of language fundamentals: klinisk evaluering af sproglige grundlag – ikke en del af det oprindelige testbatteri. Tillæg til testbatteri, der er supplerende til de lidt større børn. Giver et nuanceret billede af barnets sproglige profil. Kan bruges til børn i aldersgruppen 5-12 år.
7
Q
Hvad indgår i testbatteriet for monitorering af udbyttet af CI ift. det 3-årige forløb?
A
Til børn mellem 0-6 år
- LittlEars: 0-3 år, det er et spørgeskema, der er designet til at screene den auditive udvikling. Den omhandler den auditive udvikling de første 2 år eller de første de hørealder. Spørgeskemaet inkluderer alderssvarende spørgsmål med stigende sværhedsgrad/forventninger til de auditive responser.
- Peabody vocabulary test: fra 2/2,5 år. Peabody picture vocabulary test: passivt ordforråd, test af receptivt ordforråd, som består af en billedbog. Testpersonen skal udpege det billede som bedst svarer til det verbalt præsenterede stimulusord (kan du pege på …). Man undlader at bruge artikler og benævner kun ordet (kan du pege på; afleverer, tom, skildpadde). Kan anvendes fra barnet er 2,5 år og helt op til voksenalderen. Udregner en standardscore og en aldersækvivalent. Standardiseret ud fra 3500 amerikanske børn og voksne.
8
Q
Hvad er fremtidens CI ift. forskning?
A
fuldt implanterbar CI, 3 forsøgspersoner implanteret 2006, hører dårligere med dette end med den ydre processor tilkoblet, forbedre skelneevne ift. før CI-operation = med fuld implementerbar udstyr 33 %, mens med ydre taleprocessor 77 %. Fælles for de 3 brugere; hører mange kropslyde – lyder som en vaskemaskine, svært at høre højfrekvente lyde – herunder kvindestemme. Der forskes fortsat på dette område.
9
Q
Hvad kræver det at blive certificeret AVT terapeut?
A
LSLS Cert. AVT er beskyttet titel. Uddannelse under AG Bell akademi USA, som tager minimum 3 år op til 5 år. Forløb med mentor og afsluttende teoretisk eksamen. Kravene er at man er audiologopæd på minimum bachelorniveau, hvor uddannelsesniveau skal krediteres via et godkendt amerikansk akademisk evaluerings agency og herefter af AG Bell akademi, have gennemført mentorforløb succesfuldt, udarbejdelse af applikation packet. Applikations packet er dokumentation af; 900 konfrontationstimer med forældre og børn, 20-22 afleveringer – supervision af undervisning og planlægning mv. samt feedback via Skype med efterfølgende karaktergivning, dokumentation for overværelse af 10 AVT-sessioner udført af en LSLS Cert. AVT inklusivt evalueringer, dokumentation for optjening af 80 CEU, som er nogle point som man optjener ved fx at deltage i relevante konferencer, skrive artikler osv., dokumentation af 3 skriftlige anbefalinger fra familier/1-2 anbefalinger fra professionelle, alle eksamensbeviser oversat til engelsk, licens til at praktisere som audiologopæd. AG Bell vurderer om man er egnet til at gå til eksamen (uddannelse og applikation packet. Eksamen er online, 4 timer, 175 multiple choice case-lignende spørgsmål på engelsk, 4 svarmuligheder, om amerikansk kultur, lovstof, uddannelsessystem, fonologi mv., ingen hjælpemidler, dumpeprocent 40, 3 eksamensforsøg, hvorefter mentorforløb og applikation packet skal gennemføres på ny. For at beholde certificeringen skal man holde sig opdateret ift. nyeste viden, optjening af 15 CEU skal dokumenteret hvert 2. år – re-certificering.
10
Q
Hvad er AVT?
A
- Formålet med AVT er, at udvikle barnets auditive hjerne, således at det kan udvikle alderssvarende talesprog. Med AVT er det muligt for barnet at indhente den sproglige forsinkelse, der er opstået pga. høretabet.
- Forældre er nøglepersoner i undervisningen og vores arbejde består i at undervise forældrene ift.; at hjælpe deres barn til at integrere hørelsen og det talte sprog i alle aspekter af livet, at skabe omgivelser, der understøtter anvendelsen af hørelsen til at indlære sproget, at følge normale udviklingsmønstre ift. hørelse, tale, sprog, kognition og kommunikation, at blive tovholdere for barnets udvikling.
- Undervisningen skal minde mest muligt om det virkelige liv. For et mindre barn gennem daglige rutiner og led med betydningsfulde voksne og jævnaldrende kammerater, enhver aktivitet skal kunne implementeres udenfor undervisningslokalet, bæredygtighed er nøgleord.
- Et individuelt tilrettelagt auditivt undervisningsprogram
- Diagnosticerende undervisningsforløb – monitorering
- Udvikling af talesprog gennem hørelsen.
11
Q
Hvad går ud på den 1. princip i AVT ud på?
A
- Princip 1 kort: Neonatal hørescreening, høretests, tidligt behandling og AVT.
• Princip 1: Promote early diagnosis of hearing loss in newborns, infants, toddlers, and young children, followed by immediate audiologic management and Auditory-Verbal therapy
- Princip 1: Anbefale tidlig diagnostik af høretab af nyfødte og småbørn, efterfulgt af tidlig audiologisk behandling og auditiv verbal terapi.
- Man sørger for at gentage undersøgelser af forskellige art, så er man sikker på, hvad er det barnet kan og/eller ikke kan høre. Ved børn, der passerer neonatal hørescreening, er det op til forældrene at kunne vurdere om alt er som det skal være. Man skal betragte forældrene som valide observatører.
12
Q
Hvad går ud på den 2. princip i AVT ud på?
A
Princip 2 kort: tidlig udredning, høreteknologi for max udbytte, auditiv stimulation.
Princip 2: Recommend immediate assessment and use of appropriate, state-of-the-art hearing technology to obtain maximum benefits of auditory stimulation
- Princip 2: Anbefale tidlig udredning og anvendelse af tidssvarende høreteknologi for at kunne få maximalt udbytte af auditiv stimulation.
- Hvis CI går i stykker: at gå i stykker er vidt begreb. Man kan låne CI for at undgå at barnet er døv i mellemtiden. Forældrene skal bestille en akuttid. Forældrene skal først tjekke om de gense ting er ikke gået i stykker, fx batterier, filter osv. som man kan fikse hjemmefra - for at ikke skulle starte nye maps helt fra bunden af. Forældrene skal ellers ringe til Danaflex, som har barnets programmeringsmaps, så sender de ny CI-processor. Som regel er barnet bilateralt behandlet, så det er sjældent, at begge CI’er går i stykker.
- Ved HA: HA er måske forkert indstillet eller børn er viderestillet til CI-operation, hvor før operationen får børnene power-HA for at give noget stimulering til auditiv cortex og barnet er vænnet til at have noget bag ørene. Derfor er det vigtigt at forsikre forældrene om at barnet skal blive ved med at have HA, selvom de synes ikke, at barnet reagerer/det giver udbyttet.
13
Q
Hvad går ud på den 3. princip i AVT ud på?
A
Princip 3: hørelse som primære sansemodalitet i udvikling af talesprog.
• Princip 3: Guide and coach parents¹ to help their child use hearing as the primary sensory modality in developing spoken language
- Princip 3: Rådgive og vejlede forældre til at hjælpe deres barn til at bruge hørelse som den primære sansemodalitet i udviklingen af talesprog.
- Undgå at forældrene bruger tegn og mundaflæsning som supplement til barn. Barnet skal til en vis grad opleve noget frustration omkring kommunikation, fordi det skaber kreativitet og problemløsning ift. kommunikation (fortaler ofr auditiv stimulering). Det med at bruge tegn strider imod princip 3 i AVT-metoden. Kun 30 % af sproglyde som man kan definere ved mundaflæsning, fordi mange sproglyde ligger bagud i munden. Hjernen hos disse børn er stærkt visuel, derfor er det vigtigt at stimulere barnet auditivt. Man skal som professionel rådgive forældrene og fortælle hvilke konsekvenser det kan have ved brug af tegn vs. Ren auditiv. Babytegn: risiko for at tegn kan fremstå perceptivt stærkt tydelig end den auditive besked, som kan forsvinde, fordi den auditive hjerne stimuleres ikke tilstrækkeligt. Barnets opmærksomhed er rettet mod den visuelle gestik.
14
Q
Hvad går ud på den 4. princip i AVT ud på?
A
Princip 4: Forældrene primære og aktive aktører, aktiv deltagelse i AVT-forløb.
• Princip 4: Guide and coach parents¹ to become the primary facilitators of their child’s listening and spoken language development through active consistent participation in individualized Auditory-Verbal therapy
- Princip 4: Rådgive og vejlede forældre til at blive de primære facilitatorer i deres barns høre- og talesprogsudvikling ved aktiv og konsistens deltagelse i individualiseret auditiv-verbal-terapi.
- Forældrene er de primære aktører og tovholdere i processen. Forældrene skal formidle det videre til pædagogerne. Børn lærer sprog primært af dem, som de følelsesmæssigt er knyttet til. Det er familiefokuseret tilgang. Den professionelles opgave er at undervise i teknikker og rådgive. Forældrene skal deltage aktivt i sessionerne, så de kan inkorporere det i deres dagligdag.
15
Q
Hvad går ud på den 5. princip i AVT ud på?
A
Princip 5: Optimale lyd/akustiske forhold, aktiviteter der fremmer hørelsen og lyttevnen.
• Princip 5: Guide and coach parents¹ to create environments that support listening for the acquisition of spoken language throughout the child’s daily activities
- Princip 5: Rådgive og vejlede forældre i at skabe dagligdags-miljøer og aktiviteter, som støtter hørelsen og lytteevnen i tilegnelsen af talesprog.
- Handler om at forbedre akustikken derhjemme for at give bedre lyttemiljø med fx: tæpper, gardiner, bløde møbler, lydabsorberende plader, filtdutter under stole, voksduge på borde. Det er derhjemme, hvor børn skal lære sproget, så lydforhold skal være optimale.
16
Q
Hvad går ud på den 6. princip i AVT ud på?
A
Princip 6: Interagere lytning og talesprog i alle daglige aktiviteter, arbejde med auditiv arbejdshukommelse.
• Princip 6: Guide and coach parents to help their child integrate listening and spoken language into all aspects of the child’s life
- Princip 6: Rådgive og vejlede forældre til at hjælpe deres barn med at integrere lytning og talesprog i alle aspekter af barnets liv.
- Ved at fortælle hvad man gør eller bede barnet om at gøre nogle bestemte ting. Man sætter ord på tingene. At arbejde med mål, der har med auditiv arbejdshukommelse, fx benævne to ting, som barnet skal hente.
17
Q
Hvad går ud på den 7. princip i AVT ud på?
A
Princip 7: forældre skal bruge naturligt sprog, der er et niveau højere end barnets, anerkende barnets sproglige og høremæssig udvikling.
• Princip 7: Guide and coach parents¹ to use natural developmental patterns of audition, speech, language, cognition, and communication
- Princip 7: Rådgive og vejlede forældre til at bruge naturlige udviklingsmønstre i tilegnelsen af hørelse, tale, sprog, kognition og kommunikation.
- Når barnet bruger ”vov vov”, så skal man som voksen anerkende barnets sprogproduktion og få det til at bevæge sig videre ved at sige, at det er en hund. Som voksen skal man producere sprog, der er et niveau højere end barnets.
18
Q
Hvad går ud på den 8. princip i AVT ud på?
A
Princip 8: Gennem leg lære barnet at anvende auditiv feedback for at korrigere for udtalefejl eller problemer.
• Princip 8: Guide and coach parents¹ to help their child self-monitor spoken language through listening
- Princip 8: Rådgive og vejlede forældre i at hjælpe deres barn til at kunne kontrollere talen gennem lytning.
- Hvis man hvisker, så kan man gøre det tydeligere auditivt, som kan være en strategi. Fx evt. bruge spejlet ved at ånde på spejlet ved at øve sig på ”h” lyde.
19
Q
Hvad går ud på den 9. princip i AVT ud på?
A
Princip 9: at sætte mål, monitorering af udvikling og udbytte, sprogtests.
• Princip 9: Administer ongoing formal and informal diagnostic assessments to develop individualized Auditory-Verbal treatment plans, to monitor progress and to evaluate the effectiveness of the plans for the child and family
- Princip 9: Administrere formelle og uformelle diagnostiske vurderinger for at kunne udvikle individuelle auditiv-verbale behandlingsplaner, for at kunne monitorere udvikling og for at kunne evaluere kvaliteten af behandlingen.
- Anvende forskellige sprogtests. At sætte specifikke mål, som man evaluerer. Fx mål at arbejde med auditiv arbejdshukommelse eller at lære bestemte sproglyde.
20
Q
Hvad går ud på den 10. princip i AVT ud på?
A
Princip 10: at anbefale inklusion, integration med normalt hørende børn.¨
• Princip 10: Promote education in regular schools with peers who have typical hearing and with appropriate services from early childhood onwards
- Princip 10: Anbefale integration i institutioner/skoler med normalthørende kammerater og med den fornødne pædagogiske og tekniske støtte.
- Fordele er, at børn kan spejle sig i andre, have sine legekammerater tæt på/fra lokal skole end skulle køre langt til en specialskole.
21
Q
hvilke målsætninger har man i et AVT forløb?
A
• Målsætning i AVT: der opstilles langtidsmål for barnet hver ca. 6. måned, og til hver AVT session er der opstillede kortsigtede mål. Målene skal være konkrete og målbare. Målene opstilles inden for følgende områder; hørelse/receptivt sprog, ekspressivt sprog, tale, kognition/pragmatik. Ved at opstille mål for hver session og efterfølgende evaluere på disse, sikres det at man ikke sidder med for lave forventninger til barnet.
- Diagnosticerende undervisning: løbende evaluering af specifikke mål, opstilling af nye mål, kontrol af udstyret, dokumentation af udviklingen.
- Målene overføres til legeprægede aktiviteter, som kan inddrages i dagligdagen. I aktiviteterne bruges forskellige AV-strategier.
- Aktiviteterne er tilrettelagt således, at det især er den auditive sans, der er fokus på, når barnet skal udvikle talesprog.
22
Q
Nævn eksempler på Mål og aktiviteter i AVT-session i praksis.
A
- auditiv hukommelse for 2 genstande: forælder laver mad på komfuret, siger fx Jeg skal bruge en tomat og et æg. Modeller selv først. Afventer efterhånden at barnet finder tingene, eller spørger evt.: vil du hjælpe mig med at finde det?
- At forstå de personlige pronominer: mig, dig, min, din: snak med forældre om hvordan de kan have ekstra fokus på at benævne dette i dagligdagen. Giv efterhånden barnet mulighed for at imitere.
- Spørge hvad er det?: snak med forældrene om hvordan de kan få barnet til at spørge (meningsfuldt).
- Begynde at stille spørgsmål med Hvor?: boglæsning ”Plets fødselsdag”. Audiologopæd/forældre siger fx; nu skal Plet finde bjørnen og modellerer spørgsmålet. Hvor er bjørnen inden flappen åbnes. Barnet opfordres efterhånden til at imitere spørgsmål, og senere at producere det spontant. Tale med forældrene om, hvordan de ellers kan arbejde frem mod at opnå målet på en meningsfuld måde.
- Deltage i imitationsleg med /p/ og /m/: i kombination med vokallyde (1 stavelse samt 2 stavelser, hhv. V+C ens og V forskellig og C ens). Imitationsleg med pågældende stavelser. Belønne med blade/blomster til bygning af blomsterbed.
- Startaktivitet: at placere en cirkel, en trekant, og en firkant korrekt i et puslespil.
- Begynde at udvikle mængdeforståelse af 1 og 2: pizzabestilling, hvor forældre modellerer med hhv. 1-2 stykker pizza og 1-2 af de forskellige slags fyld. Sang 3 små ænder.
23
Q
hvilke strategier og teknikker anvender man i AVT?
A
- Strategi:
1) akustisk highlighting
2) auditory closure
3) auditivt først
4) auditiv sandwich
5) det forventningsfulde blik
6) joint attention
7) motherese/parentese
8) repetition/gentagelse
9) self talk/parallel talk
10) ventetid
11) at hviske
12) at modellere sprog. - Teknik: at synge, at remse
24
Q
Hvad går AUDITORY DISCLOSURE strategi ud på? Hvorfor er den vigtig og hvad udvikler den?
A
• Auditory closure strategi: når en person påbegynder en samt, et rim, en remse, eller en sætning, men stopper og ser forventningsfuldt på barnet for at opmuntre det til at ”udfylde hullet” med et verbalt respons.
- Hvordan?: fx: lille peter edder…, 1,2,3…, du bliver hentet af mor og…
- Hvorfor er strategien vigtig?: udvikler barnets evne til at benytte kontekstuel information til at udfylde hullet, fx bladet … på vandet – her benytter vi fx vores leksikale viden til at udelukke ordet flyver.
- Evnen til at udfylde hullet hjælper barnet til at forstå hele beskeden hørt i fx udfordrende lyttemiljøer.
- Barnet med høretab har ofte ikke den nødvendige erfaring med sproget, der kan sætte det i stand til at udfylde hullet.
- Evnen til at udfylde hullet kan udvikles ved brug af auditory closure allerede fra en helt tidlig alder.
- Strategien opmuntrer barnet til at bruge velkendt ekspressivt sprog.
- Den giver den voksne mulighed for uformelt at tjekke barnets ekspressive sprogfærdigheder og derved undgå faldgruben ift. at bombardere barnet med spørgsmål. Et spørgsmål kan ændres til et udsagn for at opmuntre barnet til at respondere fx hvem er det? – jeg kan se … eller hvad er det? – jeg kan se en …. Barnet får også en model af hvordan en korrekt sætning stilles og opbygges.
- Auditory closure udvikler bl.a.: opmærksomhed på taleren, turtagningsfærdigheder, evnen til at udfylde huller i udfordrende lyttemiljøer, barnets brug af ekspressivt sprog.
25
Hvad går AUDITIVT FØRST strategi ud på? Hvorfor er den vigtig og hvad udvikler den?
• Auditivt først strategi: en attitude/holdning såvel som forskellige forhold, der gør det muligt for barnet at have optimal adgang til tale og sprog.
- Hvordan?: fx tidlig identifikation, brug af høreteknologi alle vågne timer, sikre funktion af høreteknologi. Derudover at være opmærksom på hvordan man kan præsentere barnet for sproget, således at dets auditive færdigheder styrkes.
- Eksempel: Geografien: sid naturligt ved siden af eller bagved barnet uden mulighed for mundaflæsning eller benyt fx legetøj til at aflede barnets øjne med (visuel distraktion teknik VDT distrahere fra mundaflæsning og flytter fokus på auditiv stimulering/perception). Præsenter alt auditivt først: omtal ting og handlinger før du viser eller udfører dem.
- Hvorfor er strategien vigtig?: barnets auditive system er afhængig af meningsfuld stimulation.
- Barnet med høretab, der har haft tidlig konsekvent adgang til tale, har bedre forudsætninger for succesfuld auditiv funderet kommunikation.
- Udnyttelse af hjernens plasticitet, mens barnet er ungt.
- Auditivt først udvikler bl.a.: opmærksomhed på først og fremmest det auditive signal/input. Et lytte mindset hos både barn og forældre. At det at lytte integreres som en del af barnets personlighed.
26
Hvad går AUDITIV SANDWICH strategi ud på? Hvorfor er den vigtig og hvad udvikler den?
• Auditiv sandwich strategi: auditiv præsentation af sproget før der introduceres et visuelt hint. Det visuelle hint efterfølges altid af en ren auditiv gentagelse af sproget.
- Hvordan?: 1) det auditive input gives først for at fokusere på lytning som basis for forståelse af sproget (OBS husk at barnet kan have behov for at lytte til det rene auditive input 2-3 gange forud for det visuelle/taktile input). 2) et visuelt/taktilt input tilføjes ved behov, fx via blikretning, pegning, vise konkret, prik mv. 3) det auditive input gentages herefter uden det visuelle/taktile input. Sikrer at den sidste præsentation af sproget bliver bearbejdet rent auditivt.
- Eksempel: voksen: nu skal vi ud på legepladsen. Lad os finde din jakke (auditivt input først), barnet intet respons. Voksen: omformulerer og forsøger igen: hvor er din jakke, barnet intet respons. Voksen: giver yderligere en mulighed for at lytte: hent din jakke, barn intet respons. Voksen: jeg kan se din jakke (giver et visuelt hint ved at rette blikket mod jakken. Barnet bevæger sig hen mod sin jakke. Voksen: lad os hente din jakke (rent auditivt input).
- Hvorfor er strategien vigtig?: barnet har behov for at lære at stole på sin hørelse og det auditive input for at tilegne sig det talte sprog. Fokus på at lytte styrker udviklingen af barnets auditive sans. Mange aspekter af tale (især de suprasegmentale træk som pitch, varighed og intensitet samt forskellen mellem stemt/ustemt lyd) er ikke synlige og tilegnes derfor bedst gennem aktiv lytning. Visuelle hints er kun gavnlige for 30 % af (engelske) talesprogslydene i spontan tale.
- Ved brug af den auditive sandwich udvikler og lærer barnet at genkende auditive mønstre. Den mest naturlige måde at udvikle talesprog med passende tempo, rytme og intonation er ved at lære gennem lytning. Ofte præsenteres visuelle/taktile hints forud for at barnet har haft en reel mulighed for at lytte først – resultat = at barnets visuelle færdigheder styrkes i stedet for dets auditive.
- Auditiv sandwich udvikler bl.a.: opmærksomhed på auditivt input og taleren, forældrenes og omgivelsernes tro på at barnet er i stand til at opnå information alene ved at lytte. Barnets evne til at bearbejde sprog via den auditive sans.
27
Hvad går DET FORVENTNINGSFULDE BLIK strategi ud på? Hvorfor er den vigtig og hvad udvikler den?
• Det forventningsfulde blik strategi: er et non-verbalt signal, som kan gives til barnet for at indikere, at man forventer et respons.
- Hvordan?: kan inkludere følgende hints; løfte øjenbryn, øjenkontakt med barnet, læne sig ind mod barnet, lægge hovedet på skrå. Kan bruges alene eller i kombination med andre AV-strategier.
- Eksempel: barnet indikerer, at det gerne vil have mere at drikke. Voksen: holder hånden på låget til barnets flaske og ser forventningsfuldt på barnet. Barnet ser på den voksne, men giver intet respons. Voksen læner sig ind mod barnet og ser forventningsfuldt på det. Barnet vokaliserer. Voksen: du sagde åbne. Barn forsøger at imitere ordet åbne. Voksen accepterer barnets forsøg, hvis det er på det forventede niveau og følger op ved at sige; her, jeg åbnede flasken.
- Hvorfor er strategien vigtig?: lader barnet vide, at det (barnet selv) er en vigtig del af kommunikationen. Frembringer deltagelse fra barnet og sender et klart signal om, at der forventes et respons. Udvikler værdifulde turtagningsfærdigheder, der er essentielle for kommunikation mellem samtalepartnere.
- Strategien leverer to budskaber til barnet; jeg forventer at du lytter når jeg taler og jeg forventer at du responderer. Begge dele er vigtige i udviklingen af gode, socialt accepterede kommunikative færdigheder.
- Hos det ældre barn kan strategien bruges til at signalere, at man som kommunikationspartner, er engagere og søger mere information. Herved kan barnet opfordres til at anvende længere sætninger/udvide sit sprog uden at man behøver at afbryde dets tankeproces eller flow’et i samtalen.
- Det forventningsfulde blik udvikler bl.a.: opmærksomhed på taleren, respons fra barnet, turtagningsfærdigheder, udvidet sprogbrug.
28
Hvad går JOINT ATTENTION strategi ud på? Hvorfor er den vigtig og hvad udvikler den?
• Joint attention strategi: er evnen for to eller flere personer til at dele et fælles fokus (fælles opmærksomhed). Barnet begynder at udvikle denne færdighed, når det er 6-9 måneder gammelt.
- Hvordan?: når den voksne fanger barnets blik og kommenterer på det barnet kigger på. Når den voksne følger barnets ledetråd og taler om det, der er vigtigt for barnet. Når den voksne forsøger at få barnets opmærksomhed henledt til et objekt eller en aktivitet.
- Eksempel: en mor giver sin baby sutteflaske. Imens lægger hun nøje mærke til det, som babyens blik retter sig mod. Baby retter sit blik mod sin mors øjne. Mor: hej med dig …, du er mors dejlige lille pige. Baby flytter sit blik til sutteflasken. Mor: du ser på flasken, du var godt nok sulten, var du ikke? Baby flytter sit blik tilbage til mor. Mor: ja, det var mor igen. Jeg elsker dig.
- Hvorfor er strategien vigtig?: fælles opmærksomhed en grundlæggende form for kommunikation. Kommunikation er mest succesfuldt når mennesker deler et fælles fokus eller emne. Har stor betydning for små børn, da den kæder konkrete eksempler sammen med de ord barnet hører. Giver omsorgspersoner mulighed for at anvende sprog, der matcher barnets tanker. Barnets ordforråd øges hurtigt, når den voksne sætter ord på det barnet har fokus på.
- Joint attention udvikler bl.a. opmærksomhed på det auditive input alene, når den fælles opmærksomhed er etableret, er barnet parat til at kunne have sit fokus på udelukkende at lytte til sproget (auditivt) frem for at se på den voksnes ansigt, mens denne taler (visuelt). Auditive og talesproglige færdigheder hos barnet, sociale kompetencer, theory of mind.
29
Hvad går MOTHERESE/PARENTESE strategi ud på? Hvorfor er den vigtig og hvad udvikler den?
• Motherese/parentese strategi: den syngende stemme forældre naturligt bruger, når de taler til deres baby.
- Hvordan?: er karakteriseret ved korte (ofte gentagede) sætninger sagt med lavere taletempo. Syngende stemmebrug og overdrevet intonation med et væld af variationer ift. varighed, tonehøjde og intensitet (=suprasegmantale aspekter af talen). Tonehøjden er typisk en oktav højere end normalt. Omsorgspersonen er ofte placeret ansigt-til-ansigt med barnet for at skabe direkte øjenkontakt. Derfor skal forældre til børn med høretab være opmærksomme på at skabe tidspunkter, hvor barnet alene modtager rent auditivt input. Aktiviteter, der naturligt inkorporerer motherese/parentese er; bøger med mange gentagelser/rig på intonation, børnerim og børnesange. Akustisk highlightning er således en vigtig komponent.
- Hvorfor er strategien vigtig?: fungerer som en auditiv hook til at fange og holde babyens opmærksomhed. Synes at være et universelt sprog, som alle voksne bruger og alle babyer responderer ens på (ofte med kropsbevægelser der matcher talerens intonation). Forskning indikerer, at det hjælper det normalthørende barn med at knække koden til sproget. Nogle studier har vist, at forældre til børn med høretab bruger motherese/parentese i mindre omfang end forældre til børn med normal hørelse. Det kan betyde, at barnet med høretab, som i forvejen modtager begrænset auditivt input, muligvis heller ikke drager nytte af de sproglige rigdom motherese/parentese indeholder. Dette måske ikke alene pga. deres begrænsede adgang til sproget, men fordi forælderen måske tøver med at anvende motherese/parentese.
- Brugen aftager for det meste ved barnets etårs fødselsdag – nogle forældre til børn med høretab skal opfordres til at fortsætte eller genoptage. Barnet blive oftest tilsluttet CI ved etårsalderen, derfor er det en god ide at opfodre forældrene til at bruge denne strategi efter barnet er 1 år gammelt.
- Motherese/parentese udvikler bl.a.: opmærksomhed på taler, respons fra barnet, babyens social-emotionelle udvikling, turtagning.
30
Hvad går AKUSTISK HIGHLIGHTNING strategi ud på? Hvorfor er den vigtig og hvad udvikler den?
• Akustisk highlighting strategi: at skærpe barnets auditive opmærksomhed på en specifik lyd, et ord eller en del af en sætning.
- Hvordan? Ved eksempelvis at hviske lyden/ordet, lægge tryk på, øge stemmestyrken, holde en pause før/efter, forlænge lyden, eller ændre intonationen.
- Eksempel: en forælder arbejder med barnets receptive forståelse af farven rød, mens der leget med bolde. Forælder: må jeg få den røde bold (ingen akustisk highlighting). Barn giver forælder den gule bold. Forælder giver barnet den gule bold igen; åh, jeg ville gerne have den (pause) røde bold. Barnet giver forælderen den røde bold. Forælder; tak, der var den røde bold.
- Hvorfor er strategien vigtigt? Når et barn med høretab er i gang med at lære at forstå og udvikle talesprog gennem brug af hørelsen, er den ekstra tydeliggørelse, akustisk highlighting, en effektiv strategi til at rette barnets opmærksomhed mod nye lyde, ord, sætninger og/eller grammatiske strukturer. I begyndelsen, når barnet er i gang med at lære at lytte, anvendes strategien ofte til at highlighte et nyt eller vigtigt ord. Senere kan strategien bruges til at korrigere en lyd eller et ord, der er blevet udeladt eller produceret forkert.
- Akustisk highlighting udvikler bl.a.: opmærksomhed på det auditive signal og/eller taleren, respons fra barnet, ekspressivt sprog, det auditive feedback-loop, turtagningsfærdigheder.
- Vær opmærksom på: akustisk highlighting af en specifik lyd, et ord eller en del af en sætning, kan medføre at ordet eller sætningen kommer til at lyde unaturligt. Derfor er det vigtigt at huske at gentage sætningen med normal prosodi osv., når først barnet har taget det highlightede til sig. Nogle forældre har det svært med at skulle bruge denne strategi, men når man får forklaret dem hvorfor det er vigtigt at bruge det, så har de det nemmere at bruge denne strategi. Man kan fx fortælle at forældrene skal tænke på hvordan amerikanere anvender sproget med mange highlightings.
31
Hvad går REPETITION/GENTAGELSE strategi ud på? Hvorfor er den vigtig og hvad udvikler den?
• Repetition/gentagelse strategi: en indirekte eller uformel sprogstimulerings strategi, hvor det performativ (en lydord knyttet til en ting/dyr eller en handling, fx sige børste-børste tænder) /ord / sætning man gerne vil fremme hos barnet, siges mere end én gang.
- Hvordan? Der findes to typer af repetition: 1) en voksen gentager det barnet har sagt, men modellerer korrekt udtale, korrekt brug af ordforråd eller korrekt grammatisk struktur. 2) en voksen gentager det, han/hun netop har sagt (naturligvis efter passende ventetid) for at give barnet endnu en chance for at lytte og respondere.
- Eksempel: i sessionen arbejdes med følgende mål under ekspressivt sprog: at producere sætning med Jeg vil have (carrier-frase). AV-terapeuten præsenterer først en vejbane og herefter forskellige køretøjer (et ad gangen og auditivt først). AV-terapeuten: jeg vil have kranbilen. Hvad vil du have? Forælder: jeg vil have lastbilen. Hvad vil du have? Barnet: bus. Forælder: du vil have bussen, værsgo, her er den.
- Hvorfor er strategien vigtig?: giver barnet mulighed for at bruge sit auditive feedback-loop med henblik på at matche den voksnes model, eller giver det endnu en chance for at lytte og respondere.
- Kan anvendes i forbindelse med familiens daglige rutiner og hyggestunder (tandbørstning, badetid, bleskift, boglæsning, godnatsang, tøjvask osv.). de mange gentagelser i kendte kontekster er et springbræt for læring.
- Giver barnet mange muligheder for på naturlig vis at høre grammatikken i modersmålet: når et barn får multiple muligheder for at høre korrekte grammatiske strukturer (receptivt), er det mere sandsynligt at barnet selv vil udvikle korrekte grammatiske strukturer (ekspressivt).
- Repetition/gentagelse udvikler bl.a.: barnets auditive feedback loop, receptivt sprog -> ekspressivt sprog, barnets forståelse for at det skal forholde sig til det, det hører (lytte til, processere og respondere på). Barnets muligheder for at lære at følge opfordringer/instruktioner, når det får endnu en chance for at høre informationen. Kendskab til grammatiske strukturer i modersmålet.
- Vær opmærksom på: ikke at anvende strategien for ofte, som barnets lyttefærdigheder og sproglige udvikling tager til. Overforbrug af gentagelser kan medføre, at barnet får et forkert indtryk af, at det ikke behøver at lytte efter første gang, eftersom den voksen formentligt vil gentage informationen.
32
Hvad går SELF TALK/PARALLEL TALK strategi ud på? Hvorfor er den vigtig og hvad udvikler den?
• Self talk/parallel talk strategi: at sætte ord på hvad man selv eller barnet ser, rører ved, gør eller hører i løbet af dagen, eksempelvis i forbindelse med de daglige rutiner og gøremål, er en indirekte måde at stimulere barnet sprogligt på.
- Hvordan?: Self-talk: refererer til at man benævner sine egne handlinger som de opstår i forskellige situationer. Parallel-talk: refererer til at man italesætter en andens handling (typisk barnets). Den voksne følger barnets udspil og beskriver med korte sætninger af 3-6 ord hvad barnet ser, rører ved, gør eller hører (parallel-talk) eller hvad den voksne selv ser, rører ved, gør eller hører (self-talk).
- Eksempel: self-talk: Jeg tager min jakke op. Uh, det er koldt uden for. Først den ene arm, og så den anden arm… og så skal jeg lyne min jakke. Jeg vasker mine hænder. Først tænder jeg for vandet. Nu tager jeg noget sæbe. Jeg kan godt lide blå klodser. Jeg bygger med de blå klodser.
- Eksempel: parallel-talk: barn og forælder leger med dukker. Forælder: du giver dukken et knus. Nu lægger du dukken i sengen. Hun er træt.
- Hvorfor er strategien vigtig?: barnet har behov for at høre sprog for at lære det. Således bliver den voksne, der bruger self-talk og parallel-talk, en naturlig sprogmodel for barnet samtidig med, at barnets eksponering for sprog øges. Da barnet lærer gennem leg og daglige rutiner, er dette oplagte situationer, hvor den voksne kan gøre brug af self-talk og parallel talk. Barnets oplevelse af, hvad det kan se, røre eller manipulere med, forstærkes af det talesproglige input fra den voksne.
- Parallel og self talk tilvejebringer muligheder for direkte at benævne genstande og handlinger -> øger barnets ordforråd. Barnet sættes i stand til at forbinde genstanden eller handlingen med de hørte ord, hvilket højner sandsynligheden for barnets forståelse af, at det talte ord har betydning knyttet til sig.
- Nøglen ved strategien er, at den voksne ikke forlanger, at barnet svarer på spørgsmål eller producerer en kommentar. I stedet kreeres joint attention (barn/voksen) og talen relaterer sig direkte til nærværende genstande og handlinger. Den voksne skal huske på at kommentere på barnets syntaktiske niveau.
- Den udfordrer den voksne ift. at huske på nødvendigheden i at eksponere barnet for nye ord og nye grammatiske strukturer i løber af hverdagen og i takt med at barnet bliver ældre.
- Et studie fremhæver forholdet mellem litterær succes i skolen og mængden af tale barnet har hørt inden 3 årsalderen. De forældre, der talte mest til deres barn, viste sig at være dem, der havde tendens til at bruge parallel talk og self talk. Hastigheden hvormed et barns ordforråd vokser kan direkte relateres til den mængde tid forældre bruger på at tale med barnet.
- Self talk/parallel talk udvikler bl.a.: forældrenes færdigheder ift. at interagere med barnet, receptivt sprog, ekspressivt sprog, evnen til at bruge grammatisk korrekte strukturer, konversationsfærdigheder.
33
Hvad går VENTETID strategi ud på? Hvorfor er den vigtig og hvad udvikler den?
• Ventetid strategi: den pause der efterlades mellem den voksnes interaktion med barnet og barnets forventede respons. Giver barnet tid til at processere det auditive input og formulere respons. Børn med høretab har brug for lidt mere tid at processere det auditive input end normalt hørende. Hvis man ikke venter, så kan barnet vænne sig til at det ikke behøver at lytte efter første gang eller så kan barnet blive dårlig til turtagning, fordi man ikke venter på at barnet responderer.
- Hvordan?: den voksne skal øve sig i at vente på et respons fra barnet før der tages endnu en taletur. Pausen signalerer, at det er mening, at det skal sige/gøre noget. Når information gentages uden behørig ventetid, lærer barnet at det ikke behøver at lytte første gang. Desuden fratages det muligheden for at stole på sin hørelse og selv byde ind. Gør følgende ved brug af ventetid før en instruktion, kommentar mv. gentages: tæl meget langsomt til 10, se forventningsfuldt på barnet, læn dig ind mod barnet, træn din egen tålmodighed.
- Eksempel: barnet vil gerne lege med modellervoks, men kan ikke åbne bøtten selv. Rækker derfor bøtten til den voksne uden nogen form for vokalisering. Voksen ser på barnet, men han/hun placerer hånden på bøttens låg og venter. Barnet ser på den voksne. Voksen venter lidt mere, mens han/hun ser forventningsfuldt på barnet. Barnet vokaliserer. Voksen, afhængigt af hvor langt barnet er i sin udvikling kan vokalisation accepteres. Hvis der kan forventes mere af barnet, siger den voksne; hvad skal jeg gøre? Og venter igen. Barnet: intet respons. Voksen: du kan sige åbne, og venter igen. Barn: åbne.
- Hvorfor er strategien vigtig?: evnen til at kunne vente en god rum tid faciliteter verbale interaktioner. Den voksne skal efterlade rigelig med tid til at barnet kan respondere før svaret gives/ der stilles et nyt spørgsmål/ repeterer hvad der bliver sagt. Den voksne skal vente så længe, at barnet får tid nok til at høre – bearbejde – respondere.
- Den voksne skal efterlade en pause for at signalere til barnet, at det nu er dets tur til at bidrage. Denne ping-pong skulle gerne lede til det vi kalder konversation. Er nok den mest underudnyttede strategi, men én af de vigtigste færdigheder at udvikle hos alle i barnets omgivelser. Formålsbestemt ventetid lærer barnet, hvordan det skal tage del i turtagning.
- Ofte i den voksnes forsøg på at sprogbade barnet så meget som muligt, glemmer man at give barnet mulighed for at respondere og risikerer dermed at afbryde barnets taletur. Vent til det gør ond – og vent så lige lidt mere.
- Ventetid udvikler bl.a.: selvtillid ift. at stole på sin auditive sans, sandsynligheden for et svar fra barnet, turtagningsfærdigheder.
34
Hvad går HVISKE strategi ud på? Hvorfor er den vigtig og hvad udvikler den?
• Hviske strategi: ved at hviske reduceres intensiteten i talen. At hviske er således en form for akustisk highlighting.
- Hvordan?: når man hvisker svinger stemmelæberne ikke -> dette medvirker talens suprasegmentale (tryk, intonation) træk ift. intensitet, hvilket giver ekstra kraft til konsonantlyde.
- Eksempel: barn: dukke ove. Voksen: ja, dukken skal sove (hvisker kun ordet sove). Givet herfter barnet mulighed for at gentage sætningen inklusivt /s/ lyden i ordet sove.
- Hvorfor er strategien vigtig?: vokaler bærer mest energi og prosodi, mens konsonanter bærer betydningen eller forståelighed af talen. Vokallyde kan ofte maskere de knap så intense konsonantlyde, hvilket gør dem sværere at høre for et barn med høretab. Hvilken kan gøre konsonantlyde mere hørbare (mere akustisk fremtrædende) og giver barnet mulighed for at fokusere på konsonantlyden frem for vokallyden. Drager lytterens opmærksomhed. Tillader bedre hørbarhed af de talelyde, der er repræsenteret ved de højere frekvenser.
- Hviske udvikler bl.a.: auditiv opmærksomhed, auditiv tilgængelighed, det auditive feedback loop.
35
Hvad går AT MODELLERE SPROG strategi ud på? Hvorfor er den vigtig og hvad udvikler den?
• Modellere sprog strategi: når voksne modellerer sprog, hjælpes barnet til at høre og lære nye ord og sætninger, såvel som nye grammatiske strukturer. En voksen modellerer sprog med henblik på at barnet efterhånden 1) forstår -> 2) imiterer -> 3) spontant anvender sprog.
- Hvordan?: en voksen der kender barnets eksakte sproglige niveau, vil på en meningsfuld måde kunne modellere grammatisk korrekt og pragmatisk passende sprog, der ligger et niveau over barnets. Målet er at udfordre barnet optimalt og hjælpe det videre i dets sproglige udvikling. Det er fejlagtigt at antage at børn med høretab skal kun præsenteres med meget enkelt sprog. De skal faktisk præsenteres med meget nuanceret sprog som normalt hørende børn.
- Eksempel: forælder og barn er på legepladsen. Barn: gynge. Forælder: ja, der er gyngerne. Barn: gynge. Voksen: jeg tror, du gerne vil prøve gyngen. Barn: gynge. Voksen: du kan sige: jeg vil gynge. Barn: jeg gynge. Voksen: ja, jeg vil gynge. Nu løfter jeg dig op så du kan gynge. Så skal du bare skubbes. Sig skub mig far.
- Hvorfor er strategien vigtig?: et normalthørende barn har ved 5-årsalderen typisk hørt 13-45 millioner ord. Hvor mange forskellige ord barnet har hørt, afhænger af, i hvor høj grad forældrene taler til deres barn. På grund af den begrænsede adgang til lyd, er der stor sandsynlighed for at et barn med høretab langt fra har hørt det samme antal ord som dets jævnaldrende kammerater. Ved at den voksne bevidst modellerer masser af sprog, vil barnet med høretab have bedre chancer for at indhente en sproglig forsinkelse.
- Hvor mange gange et barn skal have hørt en sproglig model inden det begynder at imitere, kan variere meget. Gentagne imitationer af en sproglig model gør efterhånden barnet klar til at springe ud i en selvstændig produktion. Når barnet jævnligt hører den korrekte model af sproget, mens det øver sig, vil det lidt efter lidt tilnærme sin produktion den korrekte model ved brug af sit auditive feedbackloop.
- Hvis man modellerer sprog for barnet med henblik på at få det i gang med at forsøge at imitere, er det ofte meget virkningsfuldt, hvis barnet præsenteres for flere, på hinanden følgende modeller, sagt af forskellige talere (voksne og/eller børn). Selvom en voksen typisk kan producere den mest korrekte model, er det vigtigt at huske, at det kan være meget motiverende for barnet at lære sprog af andre børn. Når barnet lærer sprog i samvær med jævnaldrende børn, vil det samtidigt styrke udvikling af barnets sociale kompetencer.
- Modellere sprog udvikler bl.a.: neurale forbindelse i hjernen, det auditive feedback loop, receptive sprogfærdigheder, ekspressive sprogfærdigheder, korrekt grammatik.
