Reumatologisk farmakoterapi – NSAID og smertebehandling Flashcards
Simple analgetika?
Non-opioder: Pamol, ASA m.m.
Opioder: Kodein, tramadol
Indikationer: Muskel/ledsmerter af ikke inflammatorisk natur
Supplerende behandling ved utilstrækkelig effekt af NSAID i antiinflammatorisk dosering (opioider)
Paracetamol: Virkning, brug og bivirkninger?
Virkningsmekanisme uafklaret
Virker analgetisk og antipyretisk, men ikke anti-inflammatorisk
Førstevalg ved kroniske smerter af non-inflammatorisk natur, f.eks osteoarthrose.
Meget få bivirkninger ved almindelig brug
Doser op til 4 gr dagligt uden risiko for leverpåvirkning
Få patienter vil af egen drift bruge tilstrækkelig dosis!
Levertoksicitiet beror på dannelse af toksiske metabolit.
Paracetamol er ugiftigt i sig selv.
Kronisk alkoholmisbrug øger toksiciteten
Akut alkoholforgiftning mindsker toksiciteten
Hvordan virker NSAIDs?
Hæmning af COX og dannelsen af prostaglandiner.
COX 1: Konstitutivt enzym. Mukosabeskyttelsen i ventriklen. Nyrernes gennemblødning. Dannelsen af tromboxan.
COX 2: Inducerbart enzym. Infammatorisk enzym i makrofager, endothel og synovialceller.
Hvorfor anvendes NSAID i reumatologiske sammenhæng?
Ledsygdomme med inflammatorisk komponent. I små doser ved ikke inflammatoriske lidelser.
Tre vigtige bivirkninger ved brugen af NSAIDs?
Blødende mavesår
AMI
Nyrepåvirkning
NSAID og Øvre Gastrointestinal blødning, mekanisme
Via hæmning af COX-1
Hæmning af dannelse
af PGH2
Thrombocytaggregation?
Systemisk virkning
Lokale virkninger?
NSAID og Øvre Gastrointestinal blødning, nøgletal
Incidens af ØGB: 50 per 100.000 per år
Risikoen 5-dobles ved brug af NSAID
Antal i DK 2500 per år
Heraf forekommer halvdelen hos NSAIDbrugere
Dødelighed 5-10%
Ca 700.000 brugere af NSAID i Danmark årligt
Hvis alle danskere tog 1,2 g inbuprofen dagligt, ville vi se:
12500 ØGB i stedet for 2500
1 blødning for hver 250 kg konsumeret
1 dødsfald for hver 5 tons konsumeret
Er der forskel på NSAIDS ift. mavesår?
Ikke rigtigt. Viser højere RR ved få. Diflunisal, piroxicam, ketorolac og azapropazone.
Risikofaktorer for maveblødninger ved brugen af NSAIDs?
Tidligere maveblødninger
Høj alder
Tidligere maves¨r
Samtidig behandling med cortikoider
Mandligt køn
NSAID som selektive COX 2 hæmmer?
Udviser stor selektivitet mht hæmning af COX-2.
Dokumenteret lavere forekomst af alvorlige maveblødninger
Ingen terapeutiske fordele i øvrigt
Dyrere end konventionelle NSAID
Metastudier viser at visse NSAIDs øger risikoen signifikant for visse bivirkninger
AMI - Rofecoxib
Stroke - Ibuprofen, Lumiracoxib, Diclofenac
Kardiovaskulær død - Diclofenac, etoricoxib
Brug af COX-2-hæmmere hos personer der tager lavdosis acetylsalicylsyre (magnyl, aspirin, ASA)?
Ikke bedre end traditionelt NSAID mht blødningsrisiko
To gode grunde til ikke at bruge coxib frem for NSAID hos brugere af lav-dosis acetylsalicylsyre?
Ingen fordel hvad angår risikoen for maveblødning
Risiko for at fremkalde blodprop i hjertet.
Forholdsregner ved mavesår og NSAID?
Prøv med simple analgetika først
Prøv med analgetisk dosis NSAID
Undgå samtidig corticosteroid
Protonpumpehæmmere
Selektiv COX-2-hæmmer
Helicobactereradikation
H-2-receptorantagonister
Ikke dokumenteret effektive
Misoprostol (syntetisk prostaglandin PGH)
Valg af NSAID, foreslag?
- valg: Ibuprofen (lav GI risiko, moderat-lav CV risiko, meget billigt)
- valg til hjertepatienter: Naproxen (Moderat GI risiko, ingen holdepunkter for CV risiko)
Celecoxib ? (Lav eller ingen GI risiko, moderat-lav CV risiko)
